Arkitekt Albert Jensen (1847-1913). (Efterskrift til Politivennen)

Albert Jensen (1847-1913), dansk arkitekt. Hørte sammen med Ferdinand Meldahl og Vilhelm Dahlerup m.fl. til "Europæerne" inden for historicismen i Danmark.  Albert Jensen opførte sammen med Meldahl Marmorkirken (Frederikskirken 1875-1894) og Charlottenborgs Udstillingsbygning (1881-1883). Sammen med Henri Glæsel (1853-1921) Magasin du Nord på Kongens Nytorv (1893). Blandt andre værker kan nævnes DFDS' bygning på Sankt Annæ Plads (1891) og Hagemanns Kollegium (1908), begge ligeledes i København. Albert Jensen var kongelig bygningsinspektør i årene 1902-1912, besad flere faglige tillidsposter og blev titulær professor i 1901. Han var ansvarlig for ombygningen af kælder- og stueetagen i et palæ på Amalienborg til vinterbolig for prins Christian og prinsesse Aleksandrine. Det havde før været anvendt til undenrigsministeriet.

Han opstilede for Borgerlisten til borgerrepræsentationsvalget den 29. marts 1898  under slogan som: "Valget står mellem borgerligt frisind og socialistisk klasseregimente". Ved valget gik  de radikale og socialdemokraterne 4 mandater frem til 20 og fik flertal i det 36 mand store råd. 

Max Peter Johan Kleinsorg (1866-1914): Sankt Petri Kirke. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

St. Petri Kirkeplads.

Udtalelser af Professor Albert Jensen.

Planen til den nye Omordning af St. Petri Kirkeplads, Opførelsen af Petersens Jomfrukloster paa Hjørnet at St. Pederstræde og Larslejstræde, de høje Gadenumres Fjernelse har vakt megen Opmærksomhed og Interesse.

Fra mange Sider har man med Glæde set, at "St. Petris Kirke"s Patron og Kollegium her har taget Initiativet til, med Bibeholdelse af hele det gamle Kvarters Hygge og Originalitet, at fremskaffe et smukt, aabent Anlæg her midt i den indre By.

Fra andre Sider er man rykket frem til Angreb under Feltraabet "Bevarelsen af det gamle Kjøbenhavn" og har hævdet, at ingensomhelst Forandringer maatte ske med Petri Kirkeplads. Bladet "Arkitekten" har bl. a. været meget langt ude. Men dette Fagskrifts Angreb lider iøvrigt af den meget uheldige Fejl, at forudsætninger er ganske unøjagtigt opfattede. Arkitekten synes at gaa ud fra, at Omordningen er baseret paa en ældre Plan, den tidligere har omtalt. I Virkeligheden er det jo en hel ny Plan, der foreligger.

Det er Professor Albert Jensen, der som Kirkekollegiets Arkitekt staar inde for det hele Projekts kunstneriske Forsvarlighed. Af hans nedenstaaende Udtalelser vil man se, at ivrige Bevarere af det gamle Kjøbenhavn ikke behøver at ængstes. Der er mange andre Steder, hvor deres iøvrigt paaskønnelsesværdige Interesse tiltrænges i langt højere Grad.

Vi har haft Lejlighed til at se de ualmindelig smukke Tegninger, som Professor Jensen har udført til Benyttelse ved Pladsens Omordning.

De gamle smukke Kirkebygninger, baade selve Kirken og det endnu ejendommeligere Kapel, fremtræder herefter frit og aabent, medens de nu helt skjules af den høje, nøgne Gademur.

Fra Frue Kirkeplads vil der blive et overordentligt smukt Kig ned til St. Petri Plads med de gamle, røde Kirkemure, halvt skjulte af grønne Træer. Den nye Bygning paa Kirkens Grund, hvortil bl. a. Petersens Jomfrukloster skal flyttes, optager heller ikke mere Plads end den, der nu allerede optages af Pigeskolen og Præsteboligen.

Det er et temmelig lavt Hus tegnet i en Stil, der passer til Kirkens og Kapellets Nærhed. Det vil være en ubestridelig Fordel at faa de nuværende halvgamle, kedelige og stilløse Huse, der ligger ved Hjørnet, ombyttede med denne kønne, rolig holdte Bygning.

Muren mod Larslejstræde bibeholdes. I Virkeligheden den eneste af de 3 Mure, som nu begrænser Kirkepladsen, der har Værdi. Men desuden bevarer Professor Jensen et Stykke af Muren ud mod St. Pederstræde, saaledes at det kommer til at slutte sig til den nye Klosterbygning. Ellers erstattes Muren mod den sidstnævnte Gade og Nørregade af en anden lavere Indhegning, der tillader Udsigt til Kirkebygningerne. Kirkekollegiet har tænkt sig et Gitter. Men Professor Jensen foretrækker selv en lav v Mur, der baade er smukkere og beskytter Pladsen bedre.

Professor Jensen siger om Opførelsen af den nye Bygning, at den i alle Retninger vil være en Vinding, ogsaa med Hensyn til Gadepartiernes Udseende. Den vil ikke komme til at borttage mere Udsigt til Kirken fra Larslej- og St. Pederstræde end de Bygninger, der nu ligger paa Hjørnet, allerede gør det. Den nuværende Pigeskole er iøvrigt yderst forfalden. Den nye Bygning har den Fordel, at den kun bliver benyttet til Menighedens Formaal. Butiker o. I. bliver der ikke i den.

De lange Mure ud til Nørregade og St. Pederstræde udelukker baade Sol og Lys fra Kirkepladsen, som derfor fortiden er ganske uskikket til Nybeplantning. Der maa derfor under alle Omstændigheder foretages en Omordning, og Murene er hverken saa smukke eller blot karakteristiske, at de fortjener større Forsvar. Dr. Mollerups i "Nationaltidende" fremsatte Henvisning til det murindhegnede, "fredfyldte" Rosenborg betyder intet, thi Forholdene ved Rosenborg er ganske forskellige fra dem ved St. Petri. Forøvrigt samstemmer, som ovennævnt, Professor Jensen med Dr. Mollerup i, at en lav Mur er at foretrække for et Gitter.

"Arkitekten"s noget uovervejede Artikel mod de nye Planers Gennemførelse, udtaler Professor Jensen sig temmeligt skarpt om. "Arkitekten"s faglige Redaktion synes hverken at have kendt den nuværende eller ældre Plan ordentlig, skønt den indgaaende kritiserer dem. "Arkitekten" har iøvrigt tidligere ganske i Uoverenstemmelse med sit nuværende principielle Syn set i høj Grad velvillig paa en delvis Bebyggelse af selve Nikolai Plads.

Professor Jensen tror iøvrigt, at Planen til den nuværende Omordning, naar alt kommer til alt, ikke vil støde paa virkelig alvorlig fagmæssig Modstand, thi i alle Retninger er der taget Hensyn til Bevarelsen af Pladsens gamle originale Karakter, og de Fordele, der opnaas ved nu at lukke den op, beplante den og skaffe Lys og Luft her midt i Byen, er saa store, at man ikke kan se bort fra dem. Selv om del særlige Syn her uformodet skulde indtage et afvigende Standpunkt, maa Ministeriet med fuld Føje kunne træffe en Afgørelse, der tillader en Omordning, der netop under de nuværende Forhold - en god økonomisk Basis og stor Interesse hos Kirkekollegiet og Nabogrundejerne - kan gennemføres saaledes, at der virkelig opnaas et for hele Byen smukt og godt Resultat.

Spero.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 8. oktober 1907).

I Albert Jensens forslag indgik bl.a. at pigeskolen og præsteboligen på hjørnet af St. Pedersstræde og Larslejstræde skulle nedrives og erstattes af en treetagers bygning, hvori skolen, præsteboligen og Petersens Jomfrukloster kunne være. Dette mødte ikke bare hos "Arkitekten" stor modstand. Det nævntes ikke i senere omtaler, og bygningerne står endnu.

Også planerne om et gitter vakte modstand - og blev forladt i 1909. Resten af planen var på det tidspunkt ikke færdigbehandlet. I 1910 stod telefonselskabets store bygning færdig på nabogrunden i Nørregade. I 1914 blev det endelig afgjort at restaurere muren ved Nørregade, samt rejse en gitterport ved hjørnet af St. Pederstræde og endnu en tæt ved telefonhuset. Disse var tegnet af slotsarkitekt Thorvald Jørgensen - Albert Jensen var på det tidspunkt død.

Bygningsinspektoratet.

Etatsraad Albert Jensen.

Den bekendte Arkitekt, Professor Albert Jensen har i disse Dage af Helbredshensyn trukket sig tilbage fra sin Stilling som kgl. Bygningsinspektør og er samtidig blevet udnævnt til Etatsraad. Den nye Bygningsinspektør bliver Arkitekt Magdahl-Nielsen.

I Kunstnerkredse vil det vække almindelig Beklagelse, at Etatsraad Albert Jensens Helbred ikke mere tillader ham at beklæde den Tillidspost, han siden 1902 har været Indehaver af. Hans sikre og fine Smag er under hans Embedsperiode kommet Offentligheden overordentlig meget tilgode.

Etatsraad Albert Jensen, der var afdøde Professor J. J. Nebelongs første Elev, er som Arkitekt velkendt. Han har deltaget i Opførelsen af Frederikskirken og den russiske Kirke, har opført Udstillingsbygningen ved Charlottenborg, Det forenede Dampskibsselskabs Bygning, Frilagerbygningen, Hagemanns Kollegium, Herregaardene Trolleholm og Trollenäs og mange Privatbygninger, der alle bærer Præget af høj kunstnerisk Dannelse. Etatsraad Albert Jensen, der nylig er fyldt 65 Aar, har imidlertid ogsaa hørt til de meget stærkt arbejdende Kunstnere, og det er intet Under, at han nu føler sig træt af de mange officielle Tillidshverv, der i Aarenenes Køb har været ham betroede.

Hans høje, smukke, repræsentative Skikkelse, hans elskværdige Personlighed og hans erfarne Raad vil blive savnede indenfor den Stand, til hvis bedste Mænd han hører.

(Riget (København) 1. februar 1910)

Til illustration af denne artikel er brugt et andet foto end det i den originale artikel der var af meget ringe kvalitet. I stedet er brugt et foto af Emil Clausen (1874-1949) fra Det Kongelige Bibliotek, fri af ophavsret.

Etatsraad, Professor Albert Jensen død.

Etatsraad, Professor, kgl. Bygningsinspektør Alf. Jensen er afgaaet ved Døden i en Alder af fem og tresindstyve Aar. Professor Albert Jensen hørte inden for den danske Arkitektstand til dem. som i høj Grad har sat Præg paa det København, som rejstes i Firserne og Halvfemserne, og ganske særlig er hans Navn knyttet til en Række offentlige Forretningsbygninger.

Som Elev af Nebelong og Meldahl fik han tidligt Lejlighed til at arbejde paa større Opgaver, og det var fra første Færd hans Hovedinteresse at tumle med store Masser. Hans Tegninger var stærkt præget af hans Ophold i europæiske Storstæder. I Modsætning til det Hold af Arkitekter, der følger umiddelbart efter ham, og som overvejende har søgt Fornyelse gennem gammel dansk Kunst, synes hans Bygninger helt internationale.

De Arbejder, han fik overdraget, fristede ogsaa i høj Grad til at søge Forbilleder i Udlandet. Hans Virken falder samtidig med Storindustriens og Handelens Udvikling, og det var i Virkeligheden nødvendigt at gaa andre Steder hen for at finde, hvorledes man der havde løst lignende Opgaver. Han byggede sammen med H. Glæsel det første danske Stormagasin "Magasin du Nord" og alene "Det forenede Dampskibsselskabs Bygninger". Ogsaa de Brock'ske Handelsskoler er opført efter hans Tegninger.

Det var nu imidlertid ikke saaledes, at Professor Jensen direkte overførte sine Indtryk udefra paa hjemlig Grund. Han var som Kunstner selvstændig og ret stejl. Fra Meldahl havde han taget noget af det myndige i Arv, og man vil i hans kosmopolitiste Bygninger finde en betydelig personlig Indsats. Blandt hans Arbejder er der iøvrigt Grund til at nævne den russiske Kirke i Bredgade, delvis Frederikskirken, Hagemanns Kollegium og sammen med Meldahl Herregaardene Trolleholm og Trollenæs i Skaane.

Professor Albert Jensen var Søn af Købmand Søren Jensen i Frederikssund. I 1870 fik han Asgangsbevis fra Kunstakademiet. I 1874 opnaaede han den lille Guldmedaille og i 1876 den store. Han var Ridder af Dannebrog og Medlem af Akademiraadet.

(Nationaltidende 26. juni 1913, 2. udgave)

Til illustration af denne artikel er brugt et andet foto end det i den originale artikel der var af meget ringe kvalitet. I stedet er brugt et foto af Emil Clausen (1874-1949) fra Det Kongelige Bibliotek, fri af ophavsret.

Kendt Arkitekt død.

En Broder til Konsul Jensen i Horsens, Etatsraad, Professor, kgl. Bygningsinspektor Ald. Jensen er afgaaet ved Døden, 65 Aar gl.

Professor Jensen hørte til de Arkitekter, der i høj Grad har været med til at bygge Firsernes og Halvsemsernes København, og i særlig Grad er Jensens Navn knyttet til et stort Antal Handelshuse, "Det forenede Dampskibsselskab"s Bygninger, de Brochske Handelsskoler og "Magasin du Nord" (som han byggede sammen med H. Glæsel). Endvidere har han blandt andet bygget den russiske Kirke i Bredgade, delvis Hagemanns Kollegium og sammen med Meldahl Herregaardene Trolleholm og Trollenæs i Skaane.

I hans Bygninger, der som oftest har internationalt Snit over sig, vil man finde stor personlig Indsats.

Professor Albert Jensen var Søn af Købmand Søren Jensen i Frederikssund. I 1870 fik han Afgangsbevis fra Kunstakademiet. I 1874 opnaaede han den lille Guldmedaille og i 1876 den store. Han var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand og Medlem af Akademiraadet.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 27. juni 1913).

Albert og Caroline Sofie Jensens gravsten på Vestre Kirkegård, Afdeling K, rk. 5, nr. 1. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Kjøbenhavns Bombardement 1807. (Eftereskrift til Politivennen)

Muurmester Schabers Gaard paa lille Kjøbmagergaden, som aldeles blev lagt i Aske under Bombardementet, kan betragtes som een af de ulykkeligste blandt de afbrændte Bygninger. Ikke en eneste af Husets Beboere fik noget af sin Eiendom reddet, og Hr. Schaber selv mistede en anseelig Samling Malerier og Konstsager.

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 102, 3 October 1807)

Paa Amalienborg, hvor de kongelige Palæer ere, skal kun være falden een Bombe; men den dræbte Generaladjutant Lindholms eneste Barn.

(Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 21. september 1807)

Under Bombardementet har man havt Prøver paa Aandsnærværelse og Uforsagthed, hvoraf ikke faa fortjene offentlig Bekjendtgjørelse. Blandt andre er følgende især mærkelig: Medens Oversprøjtemester Damborg var 8 Dage paa Vagt i Citadellet, forskaanedes hans Huus i lille Larsbjørnsstræde for Bomber. Men uagtet dette Huus havde 22 Beboere, var dog ikke en eneste af dem tilstede, for i paakommende Ildebrandstilfælde at kunne hjelpe at slukke. Endog hans Drenge, som han havde bedet om at blive ved Huset, vare gaaede ned i Kjelderen, hvor 30 Mennesker vare samlede. Den tredie Nat kom en Bombe og slog Gavlen og qvisten af Huset itu, hvorved Gangen blev spærret. Damborgs uforsagte Kone, som forgjeves havde anmodet Folk om at staae hende bi, arbeidede sig nu igjennem den trange og af søndersplittede Bræder spærrede Vei med en Spand Vand i Haanden, og slukkede Bomben, som netop var sprrungen og havde tændt Ild i en Seng. Nu løb hun ned for hurtigt at faae nogle Folk til Hjelp, og var saa lykkelig at træffe en brav Mand, som ilede med hende op paa Loftet, men i det samme de kom derop sprang atter en Bombe. Dog, det skrækkede hende ikke; hun slukkede ligesaa uforsagt denne som den forrige Bombe.

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 1, 14 October 1807)

(Red.:Vejviseren angiver en snedker, R. P. Damborg, lille Larsbjørnstræde 181 (i dag Lars Bjørnsstræde 19. Huset er fra 1797)

Bestyreren for Døvstummes Institut i Kjøbenhavn har under 26de f. M. indberettet, at han, efterat have saa meget som mueligt betrygget eet af Skoleværelserne mod Bomber, opholdt sig tillligemed alle Instituttets Elever, under den første Nat af Bombardementet i dette Værelse. Bomberne regnede fra Begyndelsen af i Gaden, saavelsom i Stiftelsens Hauge som i Nabohuse. Imellem Kl. 1 og 2 kom en Bombe ned i hans Etage, gik igjennem hans Chatoul og sprang, i det den passerede ned i Skoleværelset, hvor de alle opholdt sig og Bestyreren blev saaret. Da Bomben tændte overalt, maatte han med sin Familie og eleverne forlade Huset, af hvis Vinduer Ilden nu stod ud, men som ved Brandfolkenes Hjelp blev slukket inden ½ Time. Den anden Nat var han med Børnene paa Christianshavn. Men allerede den første Nat var der kommen saadan en Skræk i Børnene, at de zittrede hver Gang de saae en Bombe springe i Luften. Han tog derefter til Amager med dem, hvor han forblev i 12 Dage, indtil Værelserne i Institutet bleve satte nogenlunde istand igjen. Den 17de f. M. begyndte Undervisningen igjen, efterat have været standset fra midt i August.

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 2, 17 October 1807)

Den i Provstegaardens Kjelder brændte store og sttærke Jern-Stiftskiste vedkom allene Stiftsprovstiet og indeholdt mange af dets Protokoller og Documenter. Dog bleve dette Embedes betydeligste Pengepapirer og enkelte af dets Protokoller reddede i en brandfri Kjelder paa Nørregade ved Hr. Conferetsraad Holtermans Godhed. Stiftsarkivet, som ogsaa i gamle Dage kaldtes Stiftskisten, og findes hos Biskoppen, er i Behold. 

(Nyeste Skilderie af København, nr. 6, 30 October, 1807)

Iblandt flere partikulaire Efterretninger læses i Provindsialaviser ogsaa af et Fruentimmer fra Kjøbenhavn en beskuelig Beskrivelse af Tilstanden i den ulykkelige Stad, under Bombardementet. "Hvilke skrækkelige Dage vi have oplevet - hedder det - mangler jeg Ord til at udtrykke, og kan Ingen, uden den, som har været nærværende, gjøre sig noget rigtigt Begreb om. I nyere Tid haves vel ei heller noget Exempel paa, at en Stad har lidt saa meget ved et 4 Dages Bombardement, som denne, fordi man ved Fienden Overlegenhed, Trods al Garnisonens og det brave Jægerkorps's Anstrængelse, ikke havde kundet forhindre, at jo Fienden opkastede sine Forskandsninger tæt uden for Staden, hans Bomber kunde altsaa bestride hele Staden og lovede ham uden stort Tab fra sin Side en vis Seier. Resten er blot bekjendte Begivenheder. Til Slutning maler Forfattersken, hvorledes hun ved Bombernes Skin, som oplyste Mørket, forlod med sit spæde Barn paa Armen, sin Mand og Ammen Huset. "Døden var for og bag og paa alle Sider af os. Ikke langt fra Slotspladsen slaaer en Bombe ned. Skildvagten raaber til os, at vi skulde kaste os ned paa Jorden, ellers bleve vi dræbte. Jeg trykker mit Barn tæt til mig og ventede saaledes paa den kommende Død. Men S..... trækker os over paa den anden Side af Gaden; Bomben falder 10 Skridt fra os i Sidegaden ved Billes Palats, som beskyttede os for de omspringende Stykker" o.s.v.

(Nyeste Skilderie af København, nr. 6, 30 October, 1807)

Gråbrødretorv, med Ulfeldts skamstøtte til højre og tårnene fra Frue Kirke og Sankt Petri kirke bagest. (Det kongelige Bibliotek).

Næst Frue Kirke har ingen Kirke liidt mere ved Bombardementet end St. Petri. Den ødelæggelse, som indvendig er anrettet, overgaaer al Forestilling. Hele Alteret, endeel af Orgelværket og mange af Stolene ere aldeles sønderslåaaede. Bomberne ere gaaede lige ned i de dybeste Hvælvinger, og have sønderslaaet Ligkisterne. Igjennem de splittede Kister kan man endog see Ligene. Blandt Gravmælerne i Capellet have de Schulinske og Fiedlerske liidt meest. Et kostbart Malerie af Krok, forestillende Christi Opstandelse, som Menigheden har været budet 1000 Rdlr. for, og Altertavlen af samme Mester, ere aldeles sønderrevne. Man regner, at der ialt er faldet over 500 Bomber, foruden Brandraquetter etc. ned i denne Kirke, som maa have været en bestemt Sigtepunkt for Fienden. I Capelhvelvingerne ligge mangfoldige Bomber og Kugler af hvert Slags. Alting ligger forstyrret imellem hinanden. Anmelderen stødte med Foden paa den berømte Jomfru Bihls Ligplade, der formodentlig er bleven kastet i Veiret, da en Bombe faldt ned i Capellet og sønderslog hendes Ligkiste. Det besynderligste er, at denne Kirke, trods denne Bomberegn, dog blev sparet for Luerne; vel opkom der Ild indvendig, men den blev strax slukket igjen. Der er kun svag Udsigt til at denne gamle og i mange Henseender smykke Bygning kan blive istandsat igjen. Man har beregnet, at dens Istandsættelse vilde koste imellem 30 og 40,000 Rdlr. Desuden er ogsaa St. Petri og Thyms Pleiehuus i Larsleistræde afbrændt. Lemmerne have nu faaet Plads i det Peltiske Hospital, som lykkeligviis undgik Ødelæggelse. - Paa Kirkegaarden er der ligeledes faldet en Mængde Bomber og Kugler, som deels have sønderslaaet Ligstene, deels boret sig ned i Jorden.

(Nyeste Skilderie af København, nr. 8, 7 November, 1807)

Een af de offentlige Bygninger, som baade i den store Ildebrand og under Bombardementet har undgaaet den truende Fare, at blive ødelagt, er det Kongelige Skuespilhuus. Endskjønt Bomberne regnede ned i Gjethuset, faldt der dog kun et eneste Bombestykke i Theaterbygningen, og foraarsagede ingen synderlig Skade.

(Nyeste Skilderie af København, nr. 8, 7 November, 1807)

I det forrige dramatiske Selskabs Værelser i store Kongensgade have Bomberne især anrettet stor Ødelæggelse. I alt faldt der 18 Bomber, af hvilke een faldt i et Værelse, hvor ti Mennesker befandt sig, uden dog at tilføie nogen af dem nogen Skade. Det er nu anden Gang, at dette Selskab har maattet friste en saa haard Skjebne. I den store Ildebrand 1795 bleve deres Værelser i Frederiksberggaden ødelagte. Det er nu opløst, efterat det i en Række af 25 Aar har havt første Rang blandt alle Hovedstadens dramatiske Selskaber, og leveret den Kongelige Skueplads adskillige gode Subjecter.

H. H. Prinds Christian og Gemalinde er ankommen i Gaar til Kjøbenhavn. Hs. Hds. Palais er bleven istandsat. En svær Bombe var faldet i Hovedgangen, og anrettet betydelig Skade. En anden, som var faldet i Bibliotheket, havde kastet adskillige Hylder omkuld og beskadiget endeel Bøger.

(Nyeste Skilderie af København, nr. 10, 14 November, 1807)

Kirke Ønske.

Enhver der ved hvor ubehageligt og skadeligt for sundheden det er på kolde dage at stå flere timer på et stengulv, påskønner med taknemmelighed at Sankt Petri Kirkes foresatte har ladet kirkegulvet belægge med tæpper. Og det var at ønske at andre kirkers værger ville følge dette eksempel. Vel vil en sådan foranstaltning medføre nogen udgift. Men den blev dog vel ikke større end den kunne udredes af de respektive kirkers midler. I al fald ville et ubetydeligt pålæg på ethvert af de udlejede stolestader sikkert kunne være tilstrækkeligt til at dække den, og helt sikkert ville ingen vægre sig for at yde sin skærv til dette øjemed. Nu bliver mange borte fra kirken for ikke at udsætte sig for sygdomme ved at stå på det kolde stengulv. At mange der overværede den i forrige uge i Frue Kirke givne koncert og stod på det kolde flisegulv i en 7 graders kulde, endnu sporer ubehagelig følger af, det er ikke at tvivle på.

(Politivennen nr. 1110, Løverdagen, den 8de April 1837. Side 213-214)

"Enhver der ved hvor ubehageligt og skadeligt for sundheden et er på kolde dage at stå flere timer på et stengulv, påskønner med taknemmelighed at Sankt Petri Kirkes foresatte har ladet kirkegulvet belægge med tæpper." (Sankt Petri Kirke. Uden gulvtæpper, men sikkert bedre opvarmet end i 1837. Eget foto, 2016.)

En slem Udbygning paa St. Petri Kierketaarn.

Lige så stor en sandhed som det er at den store renlighed der hersker i Sankt Petri Kirke tjener vedkommende til ære og er en behagelighed for enhver der besøger kirken, lige så stor en sandhed er det også at det på tårnets søndre side anbragte lokum der som oftest åbent benyttes mens folk går i kirke, er en stor vederstyggelighed. Ikke alene for kirkegængerne, men også for de familier som bor overfor kirken, for hvilke dets næsten uophørlige åbenhed afgiver et yderst vederstyggeligt skue, hvilket dog folk der betaler værelser til gaden, kan gøre krav på at være fritaget for. Man tillader sig derfor at henstille til de ansvarliges nærmere overvejelse om denne afskyelige udbygning ikke burde borttages. Og om den er nødvendig anbringes på et sted ved kirken eller tårnet hvor den falder mindre i øjnene? Skulle dette ønske imidlertid være for dristigt, da tør man dog håbe at der bliver foranstaltet at døren på dette aflukke der vansirer kirken, for eftertiden altid holdes lukket.

(Politivennen nr. 826, Løverdagen den 29de October 1831, s. 743-744)

"Det på tårnets søndre side anbragte lokum der som oftest åbent benyttes mens folk går i kirke, er en stor vederstyggelighed." (Sankt Petri Kirke. Så vidt jeg kan skønne må det være til højre for tårnet på fotoet. Eget foto, 2015.)

Bekjendtgørelse.

Hr. hattemager G. M. Müller har en tid lang beskæftiget sig i Politivennen med at fremsætte spørgsmål om Petri kirkes og dens stiftelser anliggender og at kræve os til regnskab for vores ja endog for vores forgængeres administration. I stedet for at stå denne ubeføjede inkvisitor til regnskab vil vi nu kalde ham til ansvar for hans uforskammede spørgsmål og har derfor indklaget ham for Forligelseskommissionen hvilket vi anser det passende at tilkendegive Politivennens læsere.

Ældste, kuratorer og forstandere for Sankt Petri menighed i København,
den 3. november 1826

Ponfaing. H. Müffelmann adj. Ældste
Petxholdt. M. Böttger. Hedemann
F. E. Petersen
Witter. R. Smidt.

(Politivennen nr. 566. Løverdagen den 4de November 1826, s. 735)

Redacteurens Anmærkning

Dette er den sidste artikel i en lang række uhyrlige artikler, bragt i nr. 562, nr. 563, nr. 564, nr. 565 samt atter to i samme nummer, dels s. 716, dels s. 717-718, samt endelig i nr. 566. Se Redacteurens Anmærkning til den første artikel.

Med tilladelse! Er De en Kjeltring?

I Politivennen nr. 563 og 564 har hr. G.M. Müller fremsat nogle højst fornærmende spørgsmål til de ærede, såkaldte husholdere ved Sankt Petri Menighed. Vist er det at man flere gange har set og hørt misfornøjede ytringer over den tyske menigheds pengevæsens bestyrelse hvoraf vedkommende ikke har taget notits. Hvilket kunne forklares derhen at de vedkommende var forkert underrettet og altså ikke burde værdiges noget svar. Men disse er dog vel alt for nærgående for høje vedkommende!? Imidlertid leder spørgsmål som hr. Müllers til intet når de ikke besvares. Vel har spørgeren i Politivennen fremsat sine spørgsmål således at man må tro at han enten ikke ved ret besked om sagen, eller frygter for at fremsætte bestemte beskyldninger imod vedkommende. men dette kan ikke fritage disse for at give var. For når man spørger en regnskabsfører, bestyrer eller forstander, har De ikke gjort underslæb? Har De ikke misbrugt betroet gods? er det ikke det samme som man sagde til ham: Med tilladelse ærede herre, er De ikke en kæltring?

(Politivennen nr. 565. Løverdagen den 28de October 1826, s. 717-718)

Redacteurens Anmærkning.

Dette er en artikel i en lang række uhyrlige artikler, bragt i nr. 562, nr. 563, nr. 564, nr. 565 samt atter to i samme nummer, dels s. 716, dels denne artikel, samt endelig i nr. 566. Se Redacteurens Anmærkning til den første artikel.

Til Indsenderen af de mange Spørgsmaale til "Huusholderne ved Sct. Petri Menighed".

Motto: 

"Du gyldne middelmådighed
Stig fra din høje zone ned
Til en som kalder dig med smerte
Af ganske - ganske - ganske hjerte.
Oehlenschlägeres Sct. Hanshospital.

O! Du som skrev de skønne træk,
Som gav forstand, papir og blæk
Til hvad du bly har "spørgsmål" kaldet;
Til evigt navn du grund har lagt;
Men giv dit skrift en vinterdragt;
- Thi nu er det forbandet skaldet.

Den gyldne, snu forsigtighed
Lad smukt omsvæve dine fjed,
Og kæmp for kirken, som en mester!
Dig mængden da beundrer tavs,
Om end påstås af mangen Claus:
"Dit hoved herbergerer - gæster!"

(Politivennen nr. 565. Løverdagen den 28de October 1826, s. 716)

En fjerdedel Stok af ligesaa grundede som vigtige Spørgsmaale til dHerrer Adminstratorer ved Sct. Petri Menighed.

1. Bør de Sankt Petri menighed allernådigst forundte privilegier ikke i alle henseender overholdes og efterleves?
2. Hvem skal våge over at kirkens privilegier bliver efterlevet?
3. Er kirkens og stiftelsernes regnskaber årligt revideret og kvitteret og findes derover forskriftsmæssige notat-er og decisioner i arkivet?
4. Bør kirkekollegiets medlemmer gensidigt revidere hverandres regnskaber?
5. Tilkommer det ikke menighedens delegerede eller repræsentanter at revidere de årlige regnskaber?
6. Hvornår er kirkens og stiftelsernes regnskaber for årene 1812 og 1813 blevet revideret og kvitteret samt af hvem?
7. Har det før været tilfældet at man har udlånt kongelige obligationer imod huspantsobligationer, hvilket er sket i året 1812 hvorved kirken i året 183 har tabt nogle tusinder rigsbankdalere?
8. Hvorfor er der ikke i kollektregnskabet for 1821 anført hvortil overskuddet af 222.700 rigsbankdaler er blevet anvendt?
9. Hvad er årsagen til at kirkens delegerede ikke har underskrevet fornævnte kollektregnskab?
10. Kan kirkekollegiet uden allerhøjeste tilladelse eller menighedens repræsentanters samtykke sammensmelte 2 stiftelsers kapitaler som har forskellige oprindelse og bestemmelse?
11. Hvor stor er Pelts Plejehus' kapital og er det bestemte antal af mand- og kvindekønnet i stiftelsen?
12. Nyder jomfruerne i Petersens kloster det af stifterne fastsatte pensionsminimum?
13. Er administratorerne berettiget til at forandre det forhold som stifteren har fastsat mellem pension og honorar uden allerhøjeste tilladelse?
14. Er kirkekollegiet ifølge kirkeprivilegierne ikke forpligtet til i vigtige kirke- og stiftelsesanliggender at rådføre sig med menighedens delegerede før noget desangående bliver kirkens høje patron foredraget?
15. Kan en kirkeværge ved sin afgang efter flere års tjeneste forlange en generalkvittering og kan denne nægtes ham?

NB. Da disse spørgsmål formodentlig ville have den samme skæbne som deres forgængere så må jeg henvise til kirkens bøger og regnskaber hvor de fornødne oplysninger vist nok vil findes.

København den 25. oktober 1826.
G. M. Müller

(Politivennen nr. 565. Løverdagen den 28de October 1826, s. 712-714) 

Redacteurens Anmærkning

Dette er en artikel i en lang række uhyrlige artikler, bragt i nr. 562, nr. 563, nr. 564, nr. 565, dels s. 716, dels s. 717-718, samt endelig i nr. 566. Se Redacteurens Anmærkning til den første artikel.

Atter en halv Snees Spørgsmaale til de ærede Herrer Huusholdere ved Sct. Petri Menighed.

1. Hvorfor tøver de herrer så længe med at menigheden kan vælge ældste i kaptajn Könnemanns sted?
2. Da overslaget over Sankt Petri Kirkes istandsættelse var 30.000 rigsbankdaler *) i året 1814, og da det blev bekendtgjort for menigheden i året 1816 at istandsættelsen ikke heller havde kostet mere og at altså intet af kirkekapitalerne er blevet angrebet, så spørges: Hvorledes de ærede herrer i deres regnskab for 1815 og 1816 kunne ytre på tryk og fortælle at bygningsudgifterne var 52.230 rigsbankdaler? **)
3. Hvor er nu de her omtalte 22.230 rigsbankdaler?
4. Hvor er de desforuden ifølge generalregnskabet for 1816 endnu alligevel kirken tilhørende 22.700 rigsbankdaler?
5. Hvortil er de ved kollekterne indsamlede 76.833 rrgsbankdaler, 4. mark 13. skilling forbrugt?
6. Hvorfor er kirketårnet endnu ikke istandsat?
7. Hvorfor ligger hanen endnu på kuglen?
8. Hvorfor skal ringmuren endnu se ud som spejlæg?
9. Hvorledes er det muligt at fattigskolen har ejet 80000 rigsbankdaler og nu kun ejer 9.000 rigsbankdaler?
10. Hvorledes kan det gå til at kirken har været i besiddelse af 300.0000 rigsbankdaler og nu kun ejer 20.000 rigsbankdaler

København den 21. oktober 1826
G. M. Müller

*) Se: "Beritch über die Angelegenheiten der Sct. Petri Gemeine", etc. side 5.

**) Se regnskabet fra 24. november 1821, der fulgte som tillæg med den danske statstidende nr. 97.

(Politivennen nr. 564. Løverdagen den 21de October 1826, s. 697-698)

Redacteurens Anmærkning

Dette er en artikel i en lang række uhyrlige artikler, bragt i nr. 562, nr. 563, nr. 565 samt atter to i samme nummer, dels s. 716, dels s. 717-718, samt endelig i nr. 566. Se Redacteurens Anmærkning til den første artikel.

Flere Spørgsmaale til de ærede Herrer Huusholdere ved Sct. Petri Menighed.

Man ønsker at vide: Hvor de 20.000 rigsbankdaler som af testator er bestemt til lemmernes nytte i stiftelsen i Larslejstræde er blevet af?

Hvorledes man for at hjælpe en god ven i året 1817 har kunnet nedsætte 10.000 rigsbankdaler til lige så mange mark?

Ligesom også i samme år andre 7.000 rigsbankdaler til 7.0000 mark?

Fremdeles spørges: Hvor mange obligationer der endnu resterer i arkivet siden året 1812?

Endvidere: Hvad der har kunnet berettige til at afhænde den have som oprindeligt tilhørte det petersenske kloster?

Ligesom endelig også til efter branden 1807 at sælge begge præstegrundene såvel den på Nørregade som den på hjørnet af Sankt Pedersstræde og Larslejstræde af hvilke dog den sidste ved S. T. hr. Könnemanns omsorg er tilbagevundet, såsom han uden derfor at have fået erstatning genkøbte den for at køernes uharmoniske toner mv. så nær ved kirken ikke kulle komme til at blande sig med orgelets harmoniske da grunden var afhændet til en brændevinsbrænder?

G. M. Müller.

(Politivennen nr. 563. Løverdagen den 14de October 1826, s. 680-681)

Redacteurens Anmærkning

Dette er den sidste artikel i en lang række uhyrlige artikler, bragt i nr. 562, nr. 564, nr. 565 samt atter to i samme nummer, dels s. 716, dels s. 717-718, samt endelig i nr. 566. Se Redacteurens Anmærkning til den første artikel.

Trende Spørgsmaale til de ærede Herrer Huusholdere ved Sct. Petri Menighed.

Hvad er årsagen til at den før omtalte have i Larslejstræde ikke åbnes for de gamle som er i stiftelsen, hvorved det jo gøres umuligt for dem at nyde lidt af havens - dog vel ikke forbudne - frugter og at få nogle urter til en tynd supper? Hvad er årsagen til at de gamle ikke længere får understøttelse på deres sygeleje? Hvad er årsagen til at der ved jomfruklostret i Vimmelskaftet årligt dekorteres af de penge som er tilstået dets personale.

København den 4. oktober 1826
G. M. Müller.

(Politivennen nr. 562. Løverdagen den 7de October 1826, s. 665-666)

"Hvad er årsagen til at den før omtalte have i Larslejstræde ikke åbnes for de gamle som er i stiftelsen, hvorved det jo gøres umuligt for dem at nyde lidt af havens - dog vel ikke forbudne - frugter og at få nogle urter til en tynd supper" (Sankt Petri Kirke set fra Larslejstræde. I dag bruges den til børnehave - og offentlig rekreation. Eget foto, 2015)

Redacteurens Anmærkning

De uhyrlige artikler bringes her fordi de er et eksempel på at udgiveren Kristen Kristensen for sent opdagede skribentens vanvid. Da han opdagede det, nægtede han hattemager G.A. Müller at optage flere indlæg. Müller var selv fra Sankt Petri Kirkes menighed. Optaget af sine egne konspirationsteorier grundlagde han i stedet sit eget blad "Den galende Hane". Der gik sport i at få Müller drukket beruset og til at skrive de mest vanvittige ting i bladet som efterhånden ruinerede både ham og hans familie. (J. Davidsen: Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn, Gyldendal, 1910, s. 282-284).

Dette er den første artikel i en række af uhyrlige artikler, med gensvar, bragt i nr. 562, nr. 563, nr. 564, nr. 565 samt atter to i samme nummer, dels s. 716, dels s. 717-718, samt endelig i nr. 566. Se Redacteurens Anmærkning til den første artikel.

Bøn til Forstanderne for St. Petri Menighed.

Ved forrige præstevalg til St. Petri Kirke her i staden var talen om at hr. dr. Hülsemann, præst i Elsaj, skulle have været med på valg, hvilket dog ikke skete. Formodentlig har mandens beskedenhed ved ikke at indgive nogen ansøgning eller nogen prøveprædiken foranlediget at man den gang forbigik ham. Men da han ikke alene er berømt for sine religionstaler, hvoraf han har ladet trykke flere, men også er bekendt for sin retskafne og ædle vandet, og det er at formode at han gerne modtog embedet, når han af menigheden valgtes, anmoder en del af St. Petri menighed vedkommende om at hr. dr. Hülsemann måtte sættes med på listen til forestående valg.

(Politivennen No. 478, Løverdagen den 26de Februar 1825. Side 9517)

Et Par Ord i Anledning af den anonyme Kritik i Conversationsbladet No. 14.

I Politivennen nr. 460 er indført nogle spørgsmål i anledning af en bedømmelse af nogle præsters taler i St. Petri Kirke, indrykket i Conversationsbladet nr. 11. I et slags svar på disse spørgsmål har en unævnt i Conversationsbladet nr. 14 tilladt sig at fremsætte den beskyldning mod bladet Politivennen at det havde omtalt hr. pastor Grundtvig på en meget oprørende måde. Som bladets udgiver bliver jeg nødsaget at tage til genmæle og aldeles benægte dette. Vel har der i Politivennen været fremsat et spørgsmål til hr. pastor Grundtvig i anledning af en formentlig afvigelse fra den indførte ritual den dag han indtrådte sit embede. Men det er så langt fra at dette spørgsmål var fremsat på en oprørende måde at det endog ikke kan kaldes ubeskedent. Havde det i ringeste måde været fornærmende for hr. pastoren da ville, kunne og burde denne mand som både er agtet som skribent og religionslærer, vist ikke have tiet dertil. Og da hverken hr. Grundtvig eller nogen anden præst er omtalt på nogen oprørende måde i Politivennen i al den tid jeg har udgivet samme, så opfordres beskylderen til at bevise sin beskyldning, eller at tage sin usandhed tilbage.

"Hverken hr. Grundtvig eller nogen anden præst er omtalt på nogen oprørende måde i Politivennen i al den tid jeg har udgivet samme". (N. F. S. Grundtvig. Træsnit af Johan Frederik Rosenstand. Statens Museum for Kunst)

De øvrige ironiske udladninger om Politivennens ædle stil osv. ænser jeg aldeles ikke. Kun vil jeg gøre kritikeren opmærksom på at de fleste indsendte bidrag indføres således som de er. Og hvad min egen stil angår, da er det vel ikke fejlfri, eftersom en 30 års forskellige sysler for at ernære mig og familie ikke har tilladt mig, som hr. kritikeren der muligvis på en lettere måde har fundet til udkomme, at granske nøje over vores sprogs etymologi og retskrivning. Denne sidste er så vaklende og ubestemt at man for kort tid siden har ført en lang og endnu uafgjort strid om brugen af i og j. Men dog tror jeg at turde mene at det er forståeligt for enhver der kan læse dansk. Jeg har altid søgt at lempe mine udtryk efter den omhandlede materie og således vil jeg vedblive. Jeg kan ikke undlade at kalde den en hykler som skriver eller taler imod sin overbevisning, og den en tyv som stjæler, hvad enten uædle ville finde min stil ædel eller ædle finde den uædel. 

Da jeg ikke har læst Conversationsbladets nr. 11 før nr. 14 var udkommet, så vil man vel fritage mig for videre del i omhandlede spørgsmål i Politivennen, end at jeg som redaktør har modtaget dem til indrykkelse. Imidlertid vil jeg ingenlunde nægte at skønt jeg er af den mening at den gejstlige embedsmand ikke bør være mere fri for offentlig omtale end den militære eller civile, finder jeg det derimod upassende at anmelde en gejstlig talers mundtlige foredrag som en skuespillers på scenen udførte roller, at rive enkelte sætninger ud af sammenhængen og forklare disse efter eget forgodtbefindende. For derved nedværdiges standen og den svagere i ånden forarges. Men det ville være højst skadeligt hvis det blev tilladt at fremsætte meninger i sådanne bedømmelser der, hvis de blev almindeligt antagne, ville sætte os tilbage på det punkt hvorpå vi stod før Luthers reformation, og udbreder intolerance, munkevæsen og jesuitisme. Ja muligvis bane vejen for indførelsen af en inkvisition, for hvis gyseligheder ethvert tænkende menneske må bede: Fri os, kære Herre Gud!

Udgiveren.

(Politivennen nr. 462. Løverdagen den 6te November 1824, s. 9263-9267)

Redacteurens Anmærkning

Det omtalte artikel om Grundtvig er fra december 1822 hvor der også var en gensvar.

Til vedkommende om Forsømmelsen af Portklokkens ringning i St. Petri Kirkes Taarn.

Indsenderen har længe stået i begreb med at påtale denne forsømmelse af et så nødvendigt signal til efterretning for bommændene ved Nørre- og til dels Vesterport. Men foranlediget af den i lørdag eftermiddags (den 8. februar) alt for vidt drevne åbenbare skødesløshed, hvor klokken slet ikke blev rørt i til den for februar måned fastsatte tid, nemlig kl. 5, føler han sig herved foranlediget til at forespørge hos de ansvarlige om sådan efterladenhed bør gå upåagtet hen, eller om det ikke snarere bør pålægges den dertil ansatte ringer i stedet for sin sædvanlige skik at ringe 2 til 3 minutter at holde klokken i bevægelse i den anordnede tid der så vidt vides er 10 minutter før helslag.

(Politivennen nr. 372. Løverdagen den 15de Februari 1823, s. 6026-6027).

"Det bør pålægges den dertil ansatte ringer i stedet for sin sædvanlige skik at ringe 2 til 3 minutter at holde klokken i bevægelse i den anordnede tid der så vidt vides er 10 minutter før helslag" (Sankt Petri Kirke, 2015. Eget foto).

Vagt-Trommen.

Undertiden hænder det at den gående vagt forbi Sankt Petri Kirke rører spillet under gudstjenesten. At dette sker af uvidenhed om at gudstjenesten først er til ende om middagen kl. 12.30 begribes vel og vil sikkert efter denne anmeldelse forebygges.

(Politivennen nr. 268. Løverdagen den 17de Februarii 1821, s. 4313-4316).

Hvad koster en Døbeseddel

Forleden dag skulle spørgeren skaffe sin søns døbeseddel. Han henvendte sig derpå til kantoren ved Skt. Petri Kirke som på det leverede stemplede papir skrev en attest og efter forlangende fik 3 mark for det. Spørgeren som observerede at der intet navn under attesten, troede at det var en forglemmelse og bad derfor kantoren om at underskrive den. Men han erklærede at det var ham forbudt, og at man desangående måtte henvende sig til præsten. Dog skrev han på randen af den: Bezahlt. 

Da spørgeren kom til præsten, fordrede denne 1 rigsbankdaler. Og skønt man lod ham vide at den var betalt med 3 mark, ville han dog ikke underskrive den for mindre end 1 rigsdaler. Da det tilfælde ofte indtræffer at endog meget fattige folk skal producere døbeattest, så var det ønskeligt at betalingen for samme var så billig som muligt. Og da spørgeren ikke ved at dobbelt skriveri og betaling finder sted ved de danske menigheder, så ønskede han at vide hvor man ved Skt. Petri menighed finder hjemmel for det?

(Politivennen nr. 264. Løverdagen den 20de Januari 1821, s. 4263-4264).

"Han henvendte sig til kantoren ved Skt. Petri Kirke som på det leverede stemplede papir skrev en attest og efter forlangende fik 3 mark for det" (Skt. Petri Kirke 2015. Eget foto).