Slave henrettet. (Efterskrift til Politivennen)

I Torsdags Morges henrettedes paa Amager en Slave for intenderet Mord paa en af sine Medfanger. En stor Mængde Mennesker skal have overværet dette Skuespil. Blandt disse tilskuere bemærkedes ogsaa dennegang endeel Fruentimmer, dog fordetmeste af de laveste Klaser. Man erindres herved om følgende Anekdote, hvis Authenticitet er udenfor al Tvivl. En mand heri Staden, der havde Forretninger at afgjøre med en paa Vesterbro boende Borgermand, gik til denne en Morgen, og blev af ham modtaget med en venskabelig Beklagelse fordi han ikke var kommen en halv Time tidligere. "De kunde da", tilføiede han, "have fulgt med mine Døttre, der kjørte ud paa Amager, for at see de to Syndere blive rettede. Stakkels Pigebørn, de have saa sjelden nogen Fornøielse"

(Kjøbenhavnsposten 23. november 1829, side 758)

"Negere og Negerinder" (1820-1829). (Efterskrift til Politivennen)

 Dagen, 25. juli 1820:

Hr Auditeur Steen Bille har i Adresseavisen, der udkom igaar ladet indrykke følgende Avertissment, der har vakt og fremdeles vil vække Manges Deeltagelse: "En sørgelig Begivenhed berøvede i Gaar Morges den ædle, trofaste og gudhengivne Neger, Christopher Hage, Livet, da han som Opvarter ombord i Dame Paquetten, af særdeles hielpsomhed, vilde under en svær Kuling bringe et Seil ud over Rælingen, imedens det blev heiset, men blev af samme styrtet i Søen, hvor han fandt sin Grav. Som voxent Menneske blev han for 30 Aar siden bragt fra Kysten af Guinea til Vestindien, hvor han kom i Justitsraad Hages Tieneste, hvis Huus han aldrig forlod, hverken som Fri eller Slave. Han var Hedning født, men Christi Lære laae i hans Hierte, og hans hele Vandel var et Mønster for hans Lige. Han efterlader Kone og 4 Børn, for hvem han stræbsomt sørgede her i Livet og døde i sit Kald, da han for deres Skyld søgte en ny Fortieneste som opvarter i Paquetten under hans Herres Fraværelse paa Landet."

Den Vest-Siællandske Avis eller Slagelse Ugeblad for den uden- og indenlandske Historie og for Dagens vigtigste Nyeheder, 25. november 1823:
Ved Høiesteret er ... En Friemusticeinde, for udøvet Mishandling af en hende tillhørende Negerinde dømt til at have sin Eiendomsret til denne forbrudt.

Den Vest-Siællandske Avis eller Slagelse Ugeblad for den uden- og indenlandske Historie og for Dagens vigtigste Nyeheder, 16. februar 1824:
... men man erindres dog snart om, at man opholder sig i en fremmed Verdensdeel ved den Vrimmel af sorte og halvsorte Mennesker, som udgjør den arbeidende Classe og som man overalt møder, saasnart man sætter en Fod paa Landet; men dette Syn er meere frapperende end behageligt, fordi den lave raae Natur hos disse halvnøgne og paatrængende Mennesker er stødende for Følelsen.
(Uddrag af artiklen: "Rio Janeiro (Efter den nye Reiseberetning af Spix og Martius.)

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 22. marts 1824:
En Dame, som om nogle Dage reiser til Vestindien, önsker sig en fri Negerinde til sin Opvartning paa Reisen. De herpaa Reflecterende mælde sig i store Kongensgade Nr. 46, 1ste Sal.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 9. juli 1828:
Et Herskab, som skal reise, ønsker en ung Neger eller Negerinde i Tieneste. Man mælde sig i Billet paa Adressecomptoiret, mrkt. K. 633.

Teatre, klubber mv. (Efterskrift til Politivennen)

Man har i den sildigere Tid heri Staden seet flere mærkelige Exempler paa den frappante Overhaandtagen af Sands for Forlystelser, hvorom allerede den bestand voxende Mængde af Klubber og dramatiske Selskaber længe har afgivet et uforkasteligt Vidnesbyd. Blandt de nyeste exempler herpaa fortjener at anføres, at der i Søndags Aftes paa een og samme Tid gaves Forestillinger paa det kongelige Theater og paa begge Moerskabstheatrene udenfor Vester-og Nørreport, Concert i et musikalsk Selskab, Comedie i et af de dramatiske Selskaber og Assemblee i en af Hovedstadens Klubber, og at disse forskjellige Forlystelser, uagtet kun et af de offentlige Skuespilhuse (Nørrebroes-Theatret) havde propfuldt Huus, dog vare i den grad besøgte, at man uden Overdrivelse kan anslaae Tallet af dem, der deeltoge i samme til henved fem Tusinde. Da al denne Anledning til offentlig Forlystelse fandt Sted paa en Søndag, og saaledes paa en Dag, da i ældre Tider det gjensidige Familie.Samqvem næsten udelukkende dyrkedes, synes man deraf ikke uden føie at kunne slutte til en forholdsmæssig betydelig Aftagelse i den private, huslige Selskabelighed - omendskjønt Forholdet vel endnu ikke her kan siges at afgive et saa ugunstigt resultat for denne, som det for Tiden er Tilfældet i flere fremmede Hovedstæder.

(Kjøbenhavnsposten den 25. november 1828, side 387-388)

Det Borgerlige Artillerie (I) 1789-1829. (Efterskrift til Politivennen)

Såvel Seidelin som Kristensen var medlemmer af det borgerlige Artilleri - og blev officerer i samme. Derfor lidt baggrundsmateriale delt i 2. Dette første er om den periode hvor Seidelin og Kristensen var med. Se anden del andetsteds på bloggen.

Københavns Borgervæbning blev oprettet 1573 med en kongelig befaling. Borgerne blev værnepligtige, så de kunne mobiliseres til byens forsvar. Derudover havde de vagttjeneste, senere også som brandkorps og ved ceremonier. Dets måske største bedrift var under Københavns Belejring 1658-1660.

Den øverstbefalende var stadsøverste eller stadsoberst.  Den første var Frederik Thuresen. Fra 1676 stadshauptmand. Stadshauptmanden havde bla. a. ansvar for at borgerne var i god form og havde nok ammunition i hjemmet. Han havde fra 1772 rang af oberst.

Hvert af byens kvarterer havde et kompagnier, anført af en kaptajn. Kun syge, svage eller allerede gjorde tjeneste i livgarden eller flåden kunne unddrage sig tjenesten. Derudover var der en række underofficerer og en adjudant, der eksercerede med borgerne og en mønsterskriver, der holdt overblikket over de indrullerede borgere.

Vægterkorpset fra 1683 overtog flere af borgervæbningens arbejdsopgaver, fx vagttjenesten. Nu skulle borgerne kun stå vagt i særlige nødstilfælde og fortrinsvis på byens volde.

1789 dannedes det borgerlige artilleri af J. P. B. Junge (-1807). Under medvirken af general Huth (-1806). Det bestod af 2 kompagnier, senere samme antal som infanteriet, nemlig 12, inddelt i 3 bataljoner. Uniformen bestod af det civile tøj blot med en kompagnikokarde på hatten og en rød patrontaske med det kongelige navneciffer. Under oberst Hallander blev der indført uniformer. 

På Seidelin og Kristensens tid, i 1801 blev landets borgervæbninger indrettet med to afdelinger: 1. afdeling for egentlige borgere (som den tidligere borgervæbning) og 2. afdeling for unge mænd uden borgerskab som skulle stå for deciderede militære udfald. Hvilket jo nok skyldtes at mange borgere var blevet ældre herrer.

Det borgerlige artilleri stod bag Københavns volde under bombardementet i september 1807. Den engelske general Cathcart skrev at "der maae have været et stort Antal Milits og Borgere samt anden uregulair Styrke - og - deres Stykker bleve vel betjente." Af enkeltepisoder nævnes bombenedslaget ved krudtkassen, hvor overkonstabel af det borgerlige artilleri Peter Spand og Frantz Gedei gjorde sig bemærket. I alt døde der 6 artillerister under kampene. Der var i alt 1266.

Efter Københavns belejring dannede borgerskabet et militær bestående af 10 kompagnier, anført af en kaptajn. Januar 1808 forøgedes det borgerlige artilleri med 2 kompagnier (7. og 8.). Fra 1808 foregik administrationen via en borgerlig indrulleringskommission, bestående af stadshauptmanden, byens brandmester og en deputeret fra Danske Kancelli. Februar 1808 oprettedes den første exercerskole under kommando af stabskaptajn ved 6. kompagni S. C. Wedege. Som lærere udnævntes 17. juni løjtnanterne Severin, K. Kristensen, Holm, Simonsen, Bramhelst, Roed, Matthiesen og Lindbom.

Ved stadshauptmand J. J. Mylius' død 1808 blev han afløst af Andreas Hallander. Ved hans død i 1828 blev oberstløjtnant Gabriel Wegener stadshauptmand. 1831 Bernhard Thortsen. Korpskommandør for artilleriet var Johan Philip Weilbach.

Udover 1801 og 1807 kom det borgerlige artilleri ikke i kamp. Men så sent som i 1864 regnedes det stadig som en del af forsvaret ved et eventuelt overfald på København. Det blev fx præsenteret for general de Meza som udtalte at "det maaske ikke varede længe, førend det borgerlige Artilleri kom til at virke i Forening med det kongelige til Fædrelandets Forsvar." Måske mest som en høflighedsgestus. 

I 1870 blev Københavns Borgervæbning nedlagt.

Den 20de November er ved det udi Kiøbenhavns opettede borgerlige Artillerie-Corps de Lange bestilt til Capitain ved det første Compagnie, og Peter Matthias Beenfeldt til Capitain ved det andet dito.

(De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender 1. december 1789)

Der er tale om senere hofblikkenslager (se nedenfor) Peter Mathias Beenfeldt (Bentfeldt), født  29. januar 1738. Borgerskab som blikkenslager 12. august 1765. udførte bl.a 2 moderne sirlig udarbejde blik kakkelovnsskærme i Christian IX's palæ på Amalienborg.

Dødsfald. Kiøbenhavn. Den 18 Octbr: Fassbindermester og Oberfyrverker ved det borgerlige Artillerie Hr. Johannes Dahler, 30½ Aar.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 24. oktober 1791).

Befordringer. Under 24 August sidstl. er ..... Capitainen ved det borgerlige Artillerie, Blikkenslagermester Peter Benfeldt, til at være Hofblikkenslager.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 21. november 1791).

Nyheder.

Tirsdagen den 31 Julii, H. K. H. Kronprindsens Formælingsdag, blev Grundstenen lagt til det Monument, som efter frivillig Subscription opføres ved Stadens Vesterport. H. K Høihed, som efter Indbydelse havde naadigst tilsagt at ville lægge den, ankom Kl. 5 Eftermiddag til Stedet, hvor Borgerskabet, anført af Stadshauptmanden, med deres samtlige Ober- og Underofficerer, stod under Gevær, og hvor det borgerlige Artillerie under Major Boye Junge havde taget Post i Nærheden med et Batterie Kanoner. Ved Ankomsten blev H. K. H. modtagen af Magistraten, Stadens 32 Mænd, samt af de Mænd, som bestyrelsen af Monumentets Opførelse er anbetroet, og blev hilset med Skud fra det borgerlige Artillerie under militair Musik fra Borgerskabet. da han indtraadte i et ved Indgangen for ham opslaaet Telt, hvorr de Kongel. Statsministre vare nærværende, overgaves ham, efter en kort Tiltale, en Guldplade, som i Grundstenen skulde lægges, og hvorpaa disse Ord vare indgravne:

"Aar efter Christi Fødsel 1792 satte eenige Borgere her en Støtte af Steen til Minde om deres Konges, Christian den Syvendes, Velgierninger mod Danmarks Bondestand, især ved at læse den fra Stavnsbaandet."

H. K. Høihed sted derpaa ned i Fordybningen, fulgt af dem, der havde modtaget ham, lagde Grundstenen, og i denne formeldte Gruldplade; da imidlertid det borgerlige Artillerrie atter affyrede 27 Skud, som bleve besvarte fra det Kongel. Kiøbenhavnske Skydeselskab, og fra det borgerlige Skydeselskab. Dernæst nedlagde de, som bestyre Opførelsen, H. K. Høiheds Fødsels-Medaille, ved Siden af Indskiftspladen. Da denne Høitidelighed var til Ende blev H. K. Høihed, i det han gik tilbage giennem Teltet, med erkiendtlig Ærbødighed takket; hvorefter han begav sig tilbage til Frederiksberg. Paa Tilbageveien, som paa Veien til Stedet, saluteredes fra Borger-Artilleriet, samt fra bemeldte Skydeselskaber. Ved Skydebanen traadte Fuglekongen og Selskabets Dommere ud, og ved det her moniske Selskabs Sommersted opførdes Musik, under hvilken en Mængde af Dameer fra Husets Balkonere og Vinduer nedkastede Blomster for H. K. Høihed, da han kom forbi tilbage. Høitideeligheden foregik med megen Orden i Paasyn af en overmaade stor Mængde Tilskuere.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 1. august 1792).

Brandmajor Boye Junge var leder af slukningsarbejdet ved Gammelholm i 1795. Han var på 6 ugers orlov for at tage medicin og måtte hentes på sin ejendom på Gamle Kongevej. Branden forværredes af at mandskabet nægtede at adlyde ham, før de havde fået ordre fra Holmens chef som ikke sådan var til at finde. Forvirringen gjorde at på trods af tilstrækkeligt mandskab, sprøjter osv. spredte ilden sig og blev til den store bybrand 1795. Han blev af en kommission senere anset for at gøre det for ham alt mulige for at slukke branden.

Cancelliet har forelagt Hs. Majestæt en af Chefen for det borgerlige Artilleri-Korps i Kiøbenhavn, Major Boye Junge, forfattet Plan, dette Korpses Forøgelse, m. m., betræffende, i hvilken  Anledning det har behaget Allerhøistsamme at resolvere: at det borgerlige Artilleri maa forøges med et 3die Kompagni, samt med en Premier Major, en Second Major og 3 Stabs-Officerer; Majorerne og Kapitainerne ved dette Korps ere tillige forundre saadan Rang, at hine rangere med Kapitainer, Kompagni-Cheferne med Premier Lieutenanter, og Stabs-Kapitainerne med Second-Lieutenanter i Armeen; at det skal være saavel Stadshauptmanden, som Chefen for det borgerlige Artilleri og Brand-Majoren uformeent, at foreslaae til Over-Officerer Personer, som bestode fornøden Duelighed og ere bekiendte for retskafne Mænd, hvad enten de tilforn hørte til det ene eller til det andet af disse Korps, og at de alle tre maae være berettigede, at antage Under-Officerer, Personer af et andet Korps, naar disses første Chef dertil giver sit Samtykke; atde Tambourer og Pibere ved det borgerlige Artilleri, som ikke ere Professionister og følgelig ikke kunne nyde godt af Korpsets Privilegier, maae ernære sig som Øltappere eller Høkere, uden at tage Borgerskab.

(De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender 9. februar 1801).

Under Generalitetet: ..... Den fra det borgerlige Artilleri-Korps nylig afgange Prem. Lieutenant P. Eegerod forundt Afsked med Karakter af Stabs-Kapitain, og Tilladelse at bære Feldttegnet og Korpsets Uniform.

(De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender 23. marts 1801).

Major Boye Junge og det borgerlige artilleri stod på Qvintus den 2. april 1801. Det var imidlertid ikke meget man kunne stille op derfra for at beskyde de engelske skibe. Desuden var mandskabet tilsyneladende ikke så øvede til at lave retningsforanderinger uden at komme til at ramme egne skibe. 

Under 18de September har det behaget Hs. Majestæt i Anledning af Major Boye Junges Forslag allernaadigst at befale: At det borgerlige Artilleie Corps i Kiøbenhavn skal forøges med et 4de Compagnie og at Øltappere, Marskandisere og Vertshusholdere, skulle, naar de have vundet Borgerskab, antage Tieneste derved, uden dog at fritages for de Afgivter, de som Borgere skal erlægge til Byen.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 7. oktober 1801).

Andreas Flint (1767-1824): Johan Peter Boye Junge (1735-1807). Tømrermester, officer, brandchef, København. Det Kongelige Bibliotek. Materialet er frit af ophavsret.

Den 11te blev Major Andresen, som i Stormen den 5te October tilsatte Livet paa Overfarten fra langeland til Fyen, bragt til sit Hvilested paa Assistentskirkegaarden uden for Nørreport. Det borgerlige Artilleriekorpses Underofficerer bare ham under Ledsagelse af en overordentlig Sørgeskare af alle Stænder til Graven, hvor han blev nedsat under en skiøn Sørgesang af Digteren Frankenau. Sangerinderne Mad. Frudendal og Dahlen, samt de Hrr. Frydendal og Dupuis indfandt sig uventet og forhøiede ved deres skiønne Stemmer det Rørende i denne usædvanlige Jordefærd. Endeel unge Piger bestråede Graven med Blomster. Høitideligheden endtes med 3 Salver af en Kommando af det borgerlige Artilleriekorps.

(Kongelig allernaadigst privilegerte Ribe Stifts Adresse-Aviser 16. november 1802).

Afgangne Major Andresens Begravelse, som i sidste Avis blev ommeldt, fandt Sted Torsdagen den 11te d. M., til hvilken Dag den var bleven udsat. Da Veiret var meget smukt, havde en talrig Mængde Tilskuere allerede om Morgenen tidlig forsamlet sig i Nærheden af Sørgehuset paa Hiørnet af Stranden, skraaes over for Holmens Kirke. Toget var meget glimrende. Det aabnedes af 9 Hautboister, hvis Instrumenter vare behængte med sort Flor, og som blæste Sørgemelodier. Paa dem fulgte et Kompagnie Borgerlige Artillerister, alle i deres Mundering. Næst efter blev Liigkisten baaret skifteviis af Underofficererne ved Korpset. Et talrig Følge ledsagede Liget til Jorden, og over 60 Karether kiørte bag efter. Paa assistentskirkegaarden blev afsungen en Kantate af Digteren Frankenau. Sangerinderne Mad. Frydendal og Dahlen, samt deHerr. Frydendal og Dupuis indfandt sig uventet og forhøiede ved deres skiønne Stemmer det Rørende i denne udsædvanlige Jordefærd. Endeel unge piger bestrøede graven med Blomster. Høitideligheden endtes med 3 Salver af en Commmando af det borgerlige Artilleriekorps. Samme Dags Aften blev  hos en i Hovedstaden etableret Fransk Restaurateur givet en stor Soupe til fleere end 200 af Liigskaren. Ligeledes blev  de Gemene og Underofficererne af det borgerlige Artillerie beværtede.

Skuespiller Knudsen har ogsaa ofret følgende Blomst paa afg. Major Andresens Grav:

"Første Gang Du letted mig min Kummer,
Da min Reises Maal var Konstnernavn,
Nu Du hviler født i Gravens Slummer,
Alle vi beklage her Dit Savn.

Aldrig skal jeg glemme da Du rakte
Mig din Haand, som Fædrelandets Ven,
Da paa Qvintus Du saa trofast sagde:
Knudsen! bliv, og lad os staae som Mænd.

Nyelig lød ved Modergrav min Klage,
Nu jeg sukker ved en Vens Forliis:
Ak! Andresen kommer ei tilbage,
Flyder Venskabs Taarer ham til Priis".

(Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende 17. november 1802).

I Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 10. november 1802 var aftrykt et digt af hans våbenbrødre med 8 vers.

Uddrag af Bülows Kopibog.

Nr. 10 den 8de Januar 1803.
Til Hr. Generalmajor Stricker.

Min kjære Generalmajor Stricker! Da De nu er beordret tillige med Helsingør Magistrat og Major Boye Junge at udtage Brandkorpset samt organisere det borgerlige Artilleri og om muligt at indlede det, at Borgerskabet ogsaa tager Del i dette Korps som mer hensigtsmæssig for Stedet end det nuværende borgerlige Militair; saa maa jeg paalægge Dem at lette alt til denne Hensigt og gjøre Sagen saa behagelig for Indvaanerne som muligt. At det fuldkommen ej kan opnaas ved et borgerligt Korps, er begribeligt; men dette er ej heller fornødent, da der blot udfindes, at De vide, hvad der til dens Bestemmelse udkræves, som for Exempel et borgerligt Artilleri blot det, hvad der hører til et Garnisonsartilleri i egentlig Forstand. 1)

Deres hengivne Frederik, K. P. 

1) Vedtegnet: "NB egenhændig".

Næstforrige Uge betiente det borgerlige Artilleries Over- og Underofficerer under Kommando af Major Hallander to paa Amager opkastede Batterier af 6 Kanoner 2 Morterer og 2 Haubitzer. Bomberne og Granaterne faldt til Kienderes Fornøielse særdeles vel, i Skiven traf 9 Kugler og den ene Skive blev nedskudt. Forrige Onsdag blev ligeledes manøvreret paa bemeldte Batterie under Kommando af Major Lange og man rammede udmærket vel.

(Kongelig allernaadigst privilegerte Ribe Stifts Adresse-Aviser 24. juni 1803).

Uddrag af Kommandokontorets Kopibøger.

I. Nr. 142 Kjøbenhavn den 27de Februar 1804.

Til Generalitetet.

- - -

Chefen for det borgerlige Artillerikorps her i Staden, Hr. Major Boye-Junge, skal til Belønning for hans udviste Flid ved at danne det borgerlige Artillerikorps her i Staden til et vel ordnet Korps som nu og for hans udvist Iver og Nidkjærhed ved Organisationen af Helsingørs hele Borgervæbning til et Artillerikorps, udnævnes til Obrist af Infanteriet.

Jen undlader ikke ved denne Lejlighed at berette Kollegiet, at jeg under Dags Dato har tilskrevet Kancelliet, at Major Boye Junge nu skal fratræde den ham som Chef ad interum tillagte Kommando over det borgerlige Artilleri i Helsingør. Ligeledes, at efter det nu udarbejdede Reglement, som af det danske Kancelli vil vorde Hans Majestæt Kongen forelagt til allerhøjeste Approbation, saa vil det helsingørske borgerlige Artillerikorps komme til at bestaa af 1 Chef, 1 Major, 3 Kompagnichefer, 3 Stabskapitajner, 3 Premierlieutenanter, 6 Secondlieutenanter, 1 Regimentskirurg, 1 Avditør, 6 Fyrværekre, 3 Kommandersergenter, 30 Bombarderer, 60 Oberkonstabler, 6 Tamburer, 3 Pibere og 240 Underkonstabler, som inddeles i 3 Kompagnier.

- - -

Det forstaar sig vel af sig, at saa vel Kammerherre Hauch som Major Boye Junge bærer borgerlige Epauletter, altsaa saadanne som Stadshauptmanden i Kjøbenhavn. 

Den 5 d. M. blev afg. Major ved det borgerlige Artillerie Raadmand Philip Lange begravet paa Assistents Kirkegaarden uden for Kbhvns Nørreport med Militair Honneurs.

(Kongelig allernaadigst privilegerte Ribe Stifts Adresse-Avis 12. april 1805).

Den 16 August holdtes tredie Gang Examen ved det københavnske borgerlige Artilleri, som toges af følgende Herrer Fyrverkere: Bremøe, Holm, Bech, Comistabili, Weisvigt, Warner, samt af Hr. Bombarder Bruun.

(Dagen 27. august 1805).

Den 17de og 21de dennes udmarcherede den munderede Deel af det Kbhvnske borgerlige Artillerie, i to Batailloner, til de paa Amager dertil opfatte og med Mørsere, Kanoner og Houbitser forsynede Batterier. Saavel Kast som Skud svarede til Corpsets velbekiendte Færdighed, og endskiøndt Veiret var ustadigt, samledes dog en stor Mængde Tilskuere. Den 24de mødte ogsaa den umunderede Deel af Corpset ved samme Batterier og øvedes ligeledes i at skyde til Skiven og kaste til Maalet.

(Kongelig allernaadigst privilegerte Ribe Stifts Adresse-Avis 1. august 1806).

Indenlandske Efterretninger.

Kjøbenhavn har i denne Tid tabt to af sine hæderværdigste Mænd. Den som virksom Borger og Chef for det borgerlige Artillerie saa fortjente Oberst Johan Peter Boye Junge endte sine gavnrige Dage den 22 Februari i en alder af 72 Aar. Hans stedsevarede Iver for Korpsets Dannelse og Fremskridt, og hans muntre Aands Virksomhed, der aldrig blev forstyrret ved hans høje Alder, gjør hans Gavn dobbelt smertelig og hans Minde udødeligt i alle Fædrelandsvenners Bryst. ...

(Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende 27. februar 1807).

I Gaar Formiddags blev afdøde Oberst Boye Junges Liig biesat i St. Peders Kirke her i Staden. Hans Jordefærd var meget høitidlig og ledsagedes med al den Militair-hæder, der tilkom hans høie Charge. En Bataillon af det borgerlige Artillerie, kommandeert af Hr. Major Hallander, trak Kl. 10½ under Sørgemusik op fra Laboratoriet paa Christianshavn med 3 Kanoner i Spidsen. Paa Gammel Torv opstilledes Bataillonen i Linie. Liget blev nedsat i Vognen, men af Korpsets Lieutenanter strax deraf udtaget og baaret til Kirken. Toget som gik i følgende Orden:

1) En Bataillon af Artillerie.

2) Officerer og Marskalkerne.

3) Liget, foran hvilket den ledige Ligvogn kiørte.

4) Liigfølget, som var meget talrigt og anseeligt, 

tog Veien omkring Springvandet paa Gammeltorv og derefter ned af Nørregade, hvor Bataillonerne atter opstilledes for Kirken. Kanonerne bleve stillede paa Kirkegaarden mod Kapellet, og 3de Skud blev givne med dem, da Liget var nedsat; herpaa fulgte trende Salver af den hele paraderende Bataillon. - Fra Skydebanen hædredes ogsaa med Minutskud, da den Afdøde 2 Gange har været Selskabets Konge.

(De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender 4. marts 1807).

Over-Konstabel ved det borgerlige Artillerie-Korps i Kiøbenhavn, I. Brinckmeyer, har under 16de d. M. faaet Tilladelse i en Tid af 4 Uger at forevise offentligt et optisk Theater i Kiøbstaden Helsingøer, imod at erlægge en passende Kiendelse til Stedets Fattigvæsen, efter Overenskommelse med Øvrigheden.

(De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender, 20. april 1807)

I Onsdags udmarscherede det Kiøbenhavnske borgerlige Artillerie-Corpses Over- og Underofficerer - med klingende Spil, og anførte af Chefen, Hr. Major Hallander, Kl. 7 om Morgenen, paa Amager, hvor de med 14 Kanoner og 2 Haubitzer skiøde til Skiven og kastede Granater, med den Færdighed dette Corps er bekiendt for. 2 af Skiverne bleve strax skudte ned, og maatte atter opsættes. - En stor Deel af de Hrr. Over- og Under-Officerer samledes siden paa Skydebanen, i et Vennelag, som Chefen og Hr. Major Würtzen af det Kongelige Artillerie beærede med deres Nærværelse.

(De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender 26. juni 1807).

Under Københavns bombardement besatte det borgerlige artillerikorps Københavns hovedvold. Her betjente de 27 stikker kasteskyts og 119 kanoner. 

Den 26 Sept. blev en Skræder, som staaer ved det borgerlige Artilleri og er svensk af Fødsel, arresteret paa Grund af den Mistanke, at han har syet Søemandsklæder til Marinere, som deserterede under denne Forklædning. Han blev anholdt ved Østerport, da han kom gaaende med en Mariner, som har de Klæder under Armen, han havde syet til ham.

(Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 12. oktober 1807)

Under 19de d. M. er igiennem det danske Cancellie i Kiøbenhavn udfærdiget et Reskript til Kiøbenhavns Magistrat af følgende Indhold: Da Chefen for det kiøbenhavnske borgerlige Artillerie-Corps, Major Hallander, har andraget, at der er optaget Spørgsmaal om, hvorvidt det kan tillades borgerlige Artillerister, at reise til Markederne, for der at falholde de af dem forfærdigede Vare, og han herom har forlangt Resolution, saa tilkiendegives, at, da de borgerlige Artillerister i Kiøbenhavn ere forundte Rettigheder lige med Frimestere, og det ikke kan formenes disse at reise til Markederne med deres Arbeide, bør Saadant ligeledes være Professionisterne ved det borgerlige Artillerie uformeent, til hvilken Ende det fornødne Markeds-Pas, naar dette, ved deres Chefs Vidende, forlanges, bør meddeles dem.

(De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender 26. oktober 1807).

Iblandt de talløse Bomber, Granater etc., hvormed Fienden hjemsøgte os, faldt en paa Rosenkrandses Bastion tæt ved Krudtkassen, som var vel forsynet med Karduser. Overkonstabel Peder Spang havde det Mod, at kaste sig over den med et vaadt Klæde, hvorved den blev slukket, og derved Krudtkassen sat i Sikkerhed, hvis Antændelse kunde have foraarsaget Ødelæggelse paa Bastionen. Borgerlig Artillerist Frands Gedei gik ham med lige Kiekhed tilhaande i dette farlige Arbeide. Corpsets Chef, Hr. Major Hallander, som fandt, at denne raske Handling fortiente at udmærkes lod begge kalde til sig og, i Overværelse af Stabsofficererne og Compagniecheferne forærede paa Corpsets Vegne, hver et skiønt indvendig forgyldt Sølvbæger i Form af en Vase, paa hvis ene Side var anbragt en brændende Bombe i basrelief og paa den anden den Indskrivt: "Belønning for udviist Mod", omgivet med Krigsarmatur. Omkring Randen af det ene var indgravet: "Givet af det Borgerlige Artillerie-corps i Kiøbenhavn til Overkonstabel Peder Spang." Og paa det andet: "Givet af det Borgerlige Artillerie-corps i Kiøbenhavn til Borgerlig Artillerist Frands Gedei." Paa Siden af begge: "Den 3die September 1807."

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 11. november 1807). 

Andre staver navnet Frantz Gedey.

Da en Laugsforsamling for Guldsmed Laugets Svende er berammet at holdes hos Undertegnede førstk. Fredag eftermiddag den 15 Julii Kl. 3; saa vilde de Herrer borgerlige Artillerister og Friemestere, der have Tilladelse at holde Svende, indfinde sig for at betale deres Svende de anbefalede Tidepenge, i manglende Fald om Sygdom indtræffer, under de ei det af Laden som dem tilkommer, ei heller bekommes Beviis til at reise.

Kiøbenhavn, den 13 Julii 1808
L. C. Linde
Oldermand for Guldsmed-Lauget.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 13. juli 1808)

Avancement, Forflyttelse og Afgang ved det Landmilitair-Etat.

... 8) Sec. Lieut. C. H. Seidelin af Kiøbenhavns borgerlige Artillerie udtræder formedelst svageligt Helbred af Nummer, og ansættes a la suite ved Corpset med Forbehold af Avancement efter hans Anciennitet, imod at han, efter hans Tilbud, holder uden Godtgiørelse forberedende Forelæsninger for Corpsets Underofficerer i de Dele af de mathematiske Videnskaber, som de skulle lære til deres Officeer-Examen. 9) Bombarderer C. N. Westerholt af bemeldte borgerlige Artillerie, udnævnes herved til Sec. Lieut. ved samme.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 26. februar 1810).

Under 25de Juli: 2. Ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie meddeles Premierlieutenant J. J. Lange, Afsked i Naade fra den borgerlige militaire Tjeneste. Secondlieutenant G. C. Knoblauch udnævnes til Premierlieutenant, og Commandeersergeant C. A. Siegumfeldt til Secondlieutenant.

(Dagen 5. august 1819).

Under den 2den August:

1. Ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie meddeles Capitain P. T. Høyer Majors Caracteer, Capitain A. Seidelin forsættes til Chef for det vacante 7de Compagnie, caracteriseret Capitain N. R. Bang udnævnes til Chef for deet 10de Compagnie, dog indtil videre kun med 200 Rbd. aarlig Gage, Premierlieutenant P. W. Colstrup meddeles Capitains Caracteer, Secondlieutenant C. F. Clausen udnævnes til Peremierlieutenant, og Commandeersergeant C. E. Schiøtt til Secondlieutenant.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 18. september 1820).

Under 13de Februar:

1. Premierlieutenant J. A. Ebbesen og Secondlieutenant C. L Jacobsen, begge af Kiøbenhavns borgerlige Artillerie, afskediges, efter Ansøgning og formedelst Svagelighed, i Naade fra den borgerlige militair Tjeneste, og i Anledning af denne Afgang udnævnes: Secondlieeutenant p. Petersen til Premierliuetenant, samt Fyrverker D. P. Møller og Commandeersergeant J. W. Schiøtt til Secondlieutenanter, hvorhos den ældre Underofficeer H. J. Kiempe forbeholdes Secondlieutenants Anciennetet, samtlige ved bemeldte borgerlige Artillerie. 2. Ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie skeer følgende Afgang og Avancement: Major P. F. Jacobsen og Capitain R. H. Beck, begge Compagniechefer i Corpset, afskediges i Naade fra den borgerlige militaire Tieneste, Capitain J. P Weilbach, Dannebrogsmand, meddeles Majors Caracteer de caracteriserede Captainer L. J. Maag og P. A. Colstrup udnævnes til Compagiechefer, den førstnæsvnte for 1ste og den sidstnævnte for 6te Compagnie, dog begge indtil videre kun med 200 Rbd. aarlig Gage. Secondlieutenanterne P. A. Kaarsberg og J. Eberlin til Premierlieutenanter, samt Commandeersergeanterne D. W. Klein og C. E. Heichelmann til Secondlieutenanter.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende - og Dagen -  29. marts 1822).

Under 15de Mai: ... 3. Secondlieutenant J. J. Wolff, af Kiøbenhavns borgerlige Artillerie, afskediget formedelst Svagelighed og efter Ansøgning i Naade fra den borgerlige militaire Tieneste, og Commandeersergeant C. Christensen forfremmet til Secondlieutenant ved bemeldte Artillerie.

(Dagen 5. juli 1822).

En hæderlig, virksom og brav Mand, Oberstlieutenant Wedege, er død i disse Dage. I 15 Aar havde han været exerceermester ved det borgerlige Artillerie, og saalunde givet en stor Deel af Hovedstadens Borgere den første Militairruddannelse. Som Bataillonscommandeur ved Feltartilleriet havde han erhvervet sig Kongens Bifald og Medborgeres Agtelse.

(Aalborg Stifts Kongelig allene privilegerede Jydske Efterretninger og Avertissements-Tidender, som forsendes med Brevposten overalt i Danmark og Hertugdømmene 5. maj 1823). Der er tale om Søren Christian Wedege.

Efterskrevne borgerlige Artillerister af 10de Compagnie, nemlig:

Nr. 28. hans Grabmann, fød i Ditmarsken,
Nr. 72. Ole Larsen Nærum, fød i Nærum, og 
Nr. 135. Jørgen Larsen Langesøe, fød i Laaland,

hvis Permission er udkøben, uden at de have indfundet sig ved Compagniet, eller have været at opspørge, indkaldes herved til at møde uopholdeligen hos Undertegnede.

Christianshavn, den 11te marts, 1826.

Bang.
Capt. og Chef for 10de Compagnie.
borgerlige Artillerie.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 11. marts 1826). I Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger den 22. juni 1826 ses en lignende eftersøgning af 4 jyske og sjællandske artillerister.

Avancement, Forflyttelse og Afgang ved Vor Landmilitair-Etat.

Under 23de Januar.

1. Caracteriseret Capitain ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie G. C. Knoblauch meddeles formedelst svageligt Helbred, efter Ansøgning, i Naade Afskeed fra den borgerlige militaire Tieneste. 2. Ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie skeer følgende Avancement: Capitain C. Christensen meddeles Majors Caracteer, caracteriseret Capitain C. F. Clausen udnævnes til Chef for det 8de Compagnie, Premierlieutenanterne B. P. Schmidt og P. Petersen bevilges Capitains Caracteer, Secondlieutenanterne L. W. Henriques og M. Westrup forfremmes til Premierlieutenanter, og Bombardeer B. B. Benedictson til Secondlieutenant. 

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 17. marts 1826).

Avancement, Forflyttelse og Afgang ved Vor Landmilitair-Etat.

Under 10de Mai.

4. Secondlieutenant af Kjøbenhavns borgerlige Artilleri F. F. Güllich er, efter Ansøgning og formedelst svageligt Helbred, afskediget i Naade af den borgerlige militaire Tjeneste. Ved bemældte borgerlige Artilleri ere Kommandeersergeanterne A. C. Richatt og J. P. Sielle samt Bombardererne H. F. G. Kraruk, J. Rosenkilde og A. E. Meyer udnævnte til secondlieutenanter.

(Dagen 8. juni 1826).

Under den 25de April:

... 3. Den ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie staaende caracteriserede Major H. F. Prætorius afskedigedes efter Ansøgning i Naade af den borgerlige militaire Tieneste. 4. Ved bemeldte borgerlige Artillerie skeer følgende Avancement, nemlig: Capitain J. F. Rames meddeles Majors Caracteer, caracteriseret Capitain P. Petersen udnævnes til Chef for det 12te Compagnie, dog indtil videre kun med 200 Rdd. Gage. Premierlieutenant P. C. Hagen meddeles Capitains Caracteer, Secondlieutenant N. Nørager udnævnes til Premierlieutenant og Bombardererne O. Bech og J. T. Y. Jantzen til Secondlieutenanter. ... 6. Den fra Kiøbenhavns borgerlige Artillerie afgaaede Underofficeer M. E. M. Bressendorf meddeles herved Afskeed af den borgerlige militaire Tieneste som Secondlieutenant.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 8. juni 1827).

Peter Christian Hagen døde natten mellem den 20. og 21. maj 1833, 44½ år gammel efter nogle dages sygeleje.

Under 11te Juli:

... 2. Secondlieutenant ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie C. F. Wisbye udtræder efter Ansøgning af Nummer og sættes 4 Aar a la Suite ved bemeldte borgerlige Artillerie.

Under 15de Juli:

... 2. Premierlieutenant ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie H. C. Gielstrup afskediges, efter Ansøgning og formedelst svagelighed, i Naade af den borgerlige militaire Tieneste. I Anledning deraf udnævnes Secondlieutenant E. A. Lerra til Premierlieutenant og meddeles Secondlieutenant a la suite H. P. Hansen Premierlieutenant Caracteer; begge ved bemeldte borgerlige Artillerie.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 27. juli 1827).

Naar Sorg og Bekymring gjæste vort Huus, og vi da møde kiærlig Deeltagelse, saa tiltales vort bekymrede Hjerte med Trøstens velgjørende Ord. De Følelser, som denne Deeltagelse vækker, nød jeg ved min salig KOnes Jordefærd. Med Taknemmelighed skal jeg stedse mindes den Ære, som Dhrr. Overofficierer og Underofficerer af det borgerlige Artilleri beviste hende ved at bære hendes afsjælede Legeme til Graven. Min ærbødoge Tak til disse Herrer, som til Enhver, der uanmodet ledsagede hende til hendes sidste Hvilested, modtage de her. Ligeledes takkes Hr. Dr. tehologiæ Johannsen for den Trøst og Beroligelse mit sorrigsfulde Hjerte modtog af ham ved Graven.

C. L. Rense

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 24. august 1827).

Under 22. August:

Ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie udnævnes Bombardererne H. W. Richter og N. C. Christensen til Secondlieutenanter.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 14. september 1827).

I en Alder af heimod 80 Aar er Oberstlieutenant og Bataillons Commandeur ved det kjbenhavnske borgerlige Artillerie, Joachim v. Topp, afgaaet ved Døden, og nylig fandt hans høitidelige Begravelse Sted. Fra Sørgehuset bares Liget af Lieutenanter, under Sørgemusik af det borgerlige Infanteries Musikcorps, og med et Følge af henimod 200 Personer, til Trinitais Kirke, ved hvis Indgang det borgerlige Artilleries Musikcorps var placeret. I Kirken blev Kisten nedsat foran Choret, og Hr. PRovst Øllgaard holdt en Tale over den Afdøde, hvorpaa Liget bares ud paa Kirkegaarden og Hs. Høiærværdighed forrettede Jordpaakastelsen, efter hvilken der affyredes afvexlende trende Kanonskud og trende Geværsalver af en Bataillon af det borgerlige Infanterie.

(Den til Forsendelse med Brevposterne Kongelig allernaadigst (alene) privilegerede Aarhuus Stifts-Tidende 10. januar 1828).

Se også særskilt afsnit om Andreas Hallander. 

Under 3die April: 1. Bataillons-Commandant ved Kjøbenhavns borgerlige Infanterie, Oberstlieutenant G. Wegener udnævnt til Stadshauptmand over Kjøbenhavns borgerlige Infanterie og Artillerie. ... 3. Bataillons-Commandeur ved Kjøbenhavns borgerlige Artillerie, Major E. L. Rense meddeele Afsked i Naade af den borgerlige militaire Tjeneste med Pension. 4. Bataillons-Commandeur ved Kjøbenhavns borgerlige Artillerie, Major J. P. Weilbach, Dannebrogsmand, meddeelt Oberstlieutenant Caracteer og udnævnt til tillige at være Commandeur for bemeldte borgerlige Artillerie. 5. Capitain og Compagniechef ved Kjøbenhavns borgerlige Artillerie A. Seidelin udnvænt til Major og Bataillons-Commandeur ved bemeldte borgerlige Artillerie.

(Dagen 10. maj 1828).

Frederiksberg Slot, den 1ste Juli:

... 5. Capitain C. F. Clausen, Compagniechef ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie, afskediget, efter Ansøgning og formedelstd Svagelighed, i Naade af den borgerlige militaire Tieneste og udnævnes caracteriseret Capitain E. R. Westerholdtd til Chef for det ottende Compagnie af bemeldte borgerlige Artillerie, dog indtil videre kun med 200 Rbd. Gage.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 11. juli 1828).

Frederiksberg Slot, den 20de August:

Secondlieutenant ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie J. R. Bach afskediges efter Ansøgning i Naade af den borgerlige militaire Tieneste med Premierlieutenants Caracteer.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 10. november 1828)

Dødsfald.

Sørgeligst bekjendtdgjøres for Slægt og Venner, at min Søn, L. M. Henriques, Garvermester og Capitain ved det borgerlige Artilleri, er ved Døden afgaaen den 27de i denne Maaned. Vi skilles ad, vi sees igjen.

J. M. Henriques.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 29. december 1828).

Under 18de Januar: .... 2. Ved Kjøbenhavns borgerlige Artillerie er Secondlieutenant a la suite C. F. Holmblad indtraadt i virkeligt Secondlieutenants Nummer, og Bombardererne P. T. Schovelin og C. L. Scheel udnævnte til Secondlieutenanter.

(Dagen 13. februar 1829).

Under 13de Marts:

... 2. Major og Compagniechef ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie C. Kristensen afskediges, efter Ansøgning og formedelst Svagelighed, i Naade af den borgerlige militaire Tieneste med Pension. 3. Premierlieutenant ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie V. W. Egeroed afskediges formedelst svagelighed i Naade af den borgerlige militaire Tieneste. 

Under 25de Marts:

1. Capitain ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie J. F. Lindblom beskikkes til tillige af være Exerceer-Inspecteur ved bemeldte borgerlige Artillerie. 2. Ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie meddeles Capitain P. V. Collstrup Majors Caracteer, caracteriseret Capitain E. M. Møller, Dannebrogsmand, udnævnes til Chef for 11te Compagnie, Premierlietenant H. H. Groth tillægges Capitains Caracteer og Secondlieutenant a la suite G. C. Horst Premierlieutenants Caracteer, Secondlieutenanterne H. H. Herforth og M. W. Gass forfremmes til Premierlieutenanter og Bombardererne H. J. Hansen og M. S. Winding til Secondlieutenanter. 

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 17. april 1829).

Avancement, Forflyttelse og Afgang ved Landmilitaire-Etaten.

- - -

Under 3die April: 1. Bataillons-Commandant ved Kjøbenhavns borgerlige Infanterie, Oberstlieutenant G. Wegener udnævnt til Stadshauptman over Kjøbenhavns borgerlige Infanterie og Artillerie. - - -3. Bataillons-Commandeur ved Kjøbenhavns borgerlige Artillerie, Major C. L. Rense meddeelt Afskeed i Naade af den borgerlige militaire Tjeneste med Pension. 4. Bataillons-Commandeur ved Kjøbenhavns borgerlige Artillerie, Major J P. Weilbach, Dannebrogsmand, meddeelt Oberst-lieutenants Caracteer og udnævnt til tillige at være Commandeur for bemeldte borgerlige Artillerie. 5. Capitain og Compagniechef ved Kjøbenhavns borgerlige Artillerie A. Seidelin udnævnt til Majo og Bataillons-Commandeur ved bemeldte borgerlige Artillerie. 

(Dagen 10. maj 1829).

Der var også lignende meddelser om dette efter Kristensens afgang. Men de bringes ikke her. Se også næste afsnit 1830-1849.

Se endvidere: J. Garbrecht: Sværd og Banner. Kort Historisk Beretning om H. M. Kongens Livkorps og Livjægercorps, det borgerlige Infanterie og Artillerie, samt Brandcorpset i Kjøbenhavn. 1831.

Heltedaad ved Dragør. (Efterskrift til Politivennen)

Ved Isens pludselige Opbrud i Fredags Formiddags kom endeel Mennesker, der herfra Staden og fra Amager havde begivet sig ud paa Vildandejagt udenfor Dragøe, i den største Livsfare. Som sædvanligt bebudedes Opbruddet, som indtraf med Nordenvande, ved en huul Drønen og Bragen, og i det næste Øieblik vare over 20 Menneskker paa forskjellige løsrevne store Isstykker afskaarne fra Landet, og dreve med Strømmen. De, der kunde svømme, søgte at redde sig paa denne Maade; men af de Øvrige vilde sandsynligviis Flere have tilsat Livet, hvis ei en Lods fra Dragøe, der var bleven afskaaren paa Isen tilligemed de Andre, ved strax, fra Iisstykke til Iisstykke, at svømme i Land, og med den største Hurtighed og Anstrængelse at skaffe Baade ud over Isen, havde frelst dem. Tretten Mennesker skylde denne brave Mands Raskhed og ufortrødne Iver deres Redning. Faa Øieblikke sildigere vilde maaskee den tiltagende Strøm, der allerede havde bortført dem en Strækning, have drevet dem saa langt ud, at de neppe mere kunde have haabet Frelse. Lodsens Navn er Hans Wass.

(Kjøbenhavnsposten 17. februar 1829)

Om den i Tirsdagsnummeret af dette Blad ommeldte Tildragelse ved Isens Opbrud udenfor Dragøe, har Udg. modtaget følgende detaillerede Beretning, som det er ham en Fornøielse her at kunne meddele: "Fredagen den 13de dennes vare 4 Personer, de 2de boesiddende paa Christianshavn og de 2de paa Amager, gaaede fra Dragøe Bye ud paa Isen, deels for at more sig ved Touren, og deels for at skyde Vildænder. Iblandt disse befandt sig en Søn af Skipper Ole Wass paa Dragøe, ved Navn Hans Wass, som, efter at de vare komne noget over 1/4 Miil fra Land, først bemærkede, at der var Nordenvande, hvorfor de besluttede at vende tilbage; men da de i Nærheden bleve nogle Vildænder vaer, som opholdt sigi en Vaage, gik de derhen, i den hensigt at skyde nogle af disse, og strax derpaa at gaae i Land, da i det samme Isen, ved Strømmens Voldsomhed, skiltes ad, og saavel de som en stor Deel Andre, der vare gaaede i Forveien, og formedelst den tykke og taagede Luft vare ude af Sigte, stode Fare for at bortdrive med Strømmen. Hans Wass, som den nærmeste ved det Sted, hvor isen adskiltes, indsaae den øieblikkelige Fare, der truede saa mange Menneskers Liv, kastede sig derfor uforfærdet og uden Betænkning i Vandet, svømmede til den landfaste Iis, og med stor Møie og Besværlighed, lykkedes det ham, at opklavre paa de opkastede, circa 6 a 8 Alen høie Skraaser, og saaledes, uagtet den tykke Taage, mat og forfrossen at naae Dragøe, hvis brave Indbyggere, strax efter at være underrettede om det passerede, ilede med Wass til Strandbredden, begave sig ud paa Isen med Baade, forsynede med de nødvendige Redningsredskaber, saavelsom Compas og Raabere, for at signalisere de længst ude på Isen værende Mennesker, ikke at bortfjerne sig længere. De andre 3 Personer, som vare i Følge med Hans Wass, havde forinden Baadenes Ankomst fulgt hans Exempel og reddet sig, de 2de ved Svømning og anstrængt Opklavring paa de opkastede Iisskraaser, og den 3die ved at flyde paa et Iisstykke, som han ved Hjelp af en medhavende Baadshage, styrde lykkeligviis til det faste Iis. De ovennævnte længere ude paa Isen værende Mennesker, 10  i Tallet, der, da de ved den tykke og taagede Luft med V. S. V. Vind, ei kunde sees fra Land, efter al sandsynlighed ellers vilde være blevne et Rovefor Havet, bleve saaledes frelste ved Hans Wass' uforsagthed og Dragøeboernes Beredvillighed, Mod og Standhaftighed i at trodse Farer for at redde Mennskers Liv. - Det bør ved denne Leilighed ikke lades ubemærket, at det ei er første Gang den brave Hans Wass (der vel er Søemand, men ei, som i f. No. af dette Blad anført, Lods) har frelst Mennesker, fra den meest overhængende Livsfare. Endnu Dagen iforveien reddede han saaledes en kongelig Lods, der var falden i en Vaage, og , uden hans Hjelp, sikkerligen der vilde have tilsat Livet. Hans Navn har derfor dobbelt Krav paa at optegnes og mindes blandt de danske Søemænds, der have gjort sig fortjente ved ædel Daad."

(Kjøbenhavnsposten 19. februar 1829, side 118)

I folketællingen for 1850 og andre slægtssider på nettet er omtalt en skipper (og foged) Hans Ole(sen) Wass, 1801-1860, boende i Søgade 6/Strandstræde 41 og søn af Ole Hansen Wass (1768-1829) og Kirsten Mogens Olsen Mallings (1734-1811). Faderen døde i øvrigt måneden efter, 30. marts. 

Krud i Tobakken. (Efterskrift til Politivennen)

I Mariboe Avis findes følgende originale Avertissement: "I Fredags Aftes var jeg hos Henrich Smed i Selskab med denne, hans Kone, Snedkermester Hansen, Skræddermester Meyer (bekjendt siden Fugleskydningen) og Vævermester Niels Pedersen, for at høre Avisen blive forelæst og forklaret af Karethmager Buch. Under denne Forelæsning, og formedelst Betragtninger over de politiske og andre Begivenheder, dampede jeg, som uvant med at røge Tobak, vel stærkt af min Pibe, hvorover jeg følte Qvalme og maatte, da Forelæsningen var sluttet, begive mig i den fri Luft, efterladende Piben paa Bordet i Stuen. Den Tid var Buch gaaet bort. Da jeg igjen, noget lettet, kom ind til det øvrige Selskab, laae Piben hvor jeg havde lagt den, og jeg blev af den bekjendte Skræder Meyer opfordret til atter at røge. Endskjøndt Piben i min Fraværelse var bleven stoppet, og uagtet jeg virkelig nærede Lyst til at røge, vovede jeg, som ikke endnu, uanset al mulig Flid, har lært at taale Tobakken, ei at befatte mig dermed. Efter et Par Timers Forløb troede jeg mig dog stærk nok og jeg begyndte at røge. Af den Aarsag, at Meyer yttrede Formening om, at jeg ikke kunde taale Tobakken, sigende: "Du røger Spegetobak," tog jeg 3 a 4 meget stærke Drag; men ved det Sidste skeete en frygtelig Explosion fra Piben og Ilden foer ud paa mig og det øvrige hæderlige Selskab. Jeg veed, at Ingen uden forannævnte Personer vare i min Fraværelse i Stuen; thi af visse Aarsager maatte jeg holde mig ved Forstuedøren. Heraf kan altsaa uddrages den Slutning, at enten har Selskabet i Samling, eller en enkelt Person af det, lagt Krudt i Piben. I hvilkensomhelst Tilfælde fortjener Handlingen Prædicat af Tølperagtighed, og den, der har været virksom ved samme eller moret sig over dens Udførelse og den Skræk, jeg sattes i, Navnet Tølper. - Mikkel Hornbek, Borger og Skoemagermester."

(Bornholms kongelig allernaadigst ene privilegeret Avertissements-Tidende, den 7. januar 1829)

Brand i Juletræ. (Efterskrift til Politivennen)

Hos en Dame i Kbhvn. hændte Juleaften det Uheld, at et lille Voxlys faldt af Juletræet, medens Familien var i Spisestuen, og tændte Ild i det prægtige Brüsseler-Teppe. Da Lugten udbredte sig i Værelserne, opdagedes det just som Luen truede med at angribe Meublerne. Skaden vurderes til 500 Rbd.

(Den Kongelig privilegerede Viborger Samler, 7. januar 1829)

Fødsel i Dølgsmaal. (Efterskrift til Politivennen)

En mærkelig Sag er for nylig bleven paadømt ved Høiesteret. Det er Justitssagen mod Kirstine Jensdatter Hasselager, der har conditioneret som Huusholderske hos Pastor Woltmann i Søndre Omme Præstegaard i Ribe Stift, og tiltaltes for at have født i Dølgsmaal. Man veed at denne Sag, da den først bragtes for Domstolene, tildrog sig stor og almindelig Opmærksomhed. Det nævnte Fruentimmer har under Sagen tilstaaet, ingensinde at have aabenbaret sin frugtsommelige Tilstand for Præsten. Barnet har hun gjemt i en Kasse, som hun havde staaende paa et afsides Sted i Præstegaarden, og det var ved hendes Nærværelse den 20de Januar d. A., efterat hun allerede den 1ste Novbr. 1827 havde forladt Præstens Condition, at hun, under Ordstrid med Præsten, af hvem hun forlangte noget Tilgodehavende, fremtog Kassen og foreviste ham dens Indhold, med den Sigtelse, at han var Barnefaderen. Barnet er under Sagen oplyst at være født den 5te Marts 1825, og Præsten har nægtet, saavel Paterniteten som at have havt mindste Kundskab om Sagen. Hun er ved Høiesteret dømt at hensættes paa Vand og Brød i 4 Gange 5 Dage.

(Bornholms kongelig allernaadigst ene privilegeret Avertissements-Tidende den 15. oktober 1828 )

Födsel i Dölgsmaal. (Efterskrift til Politivennen)

Mariboe, den 26de September. ... i Stubbekjøbing er et Fruentimmer under Tiltale for Barnefødsel i Dølgsmaal. Mærkeligt ere det, at Fruentimmeret sigtes som skyldig i en hemmelig Handling, der foregik paa et offentligt sted midt iblandt en stor Forsamling, nemlig paa Byens Torv, hvor der holdtes Marked, og hun fra Vogn solgte Oste. Hun havde imidlertid ikke alene Contenance og Styrke til at skjule det med hende foregaaede, men forrettede endog Dagen derpaa sit vante Arbeide. Formedelst hendes Corpulences pludselige aftagen opstod der Mistanke mod hende; hun kom i Forhør, og der bekjendte hun. 

(Bornholms kongelig allernaadigst ene privilegeret Avertissements-Tidende den 15. oktober 1828)

S. T. Hr. Consul C. H. Rooth! (Efterskrift til Politivennen)

Jeg tager mig herved den Frihed at anmelde, at jeg Tirsdagen den 28de Juli, da jeg med min Baad forlod Helsingborgs Brygge, blev anholdt af en Person, som man kaldte Reinhardt, og opfordret til at forevise vort Pas; men da de Passagerer, som jeg havde ombord, bestode deels af min egen Familie, og deels af gode Venner, hvis Passe alle vare foreviste for den paa Bryggen værende Rotmästrar, der havde tilladt os at afreise naar vi ønskede, fortsatte vi vor Fart. Vel saae jeg at han (Reinhardt) trak sin Sabel og gav os Skieldsord, men da jeg ikke havde nogen Grund til at frygte for ham, fortsatte vi vor Reise. Kort derefter saae jeg ham sætte ud fra Land og hørte ham løsne tvende Skud, men observerede ingen Kugle, førend da det tredie Skud løsnedes, hvilken Kugle surrede tæt agter om os; en anden Kugle slog ned i Vandet tæt ved Siden af os; da min Baad seilede hastigere end hans, saa slap vi ham snart ud af Sigte, og havde intet videre at frygte, men hans Skud foraarsagede, at et i Baaden værende Fruentimmer blev meget sygt af Skræk og førtes næsten bevidstløs til Helsingør. - Da vi leve i fredelige Tider, hvor ingen Krig er paa Færde, er det haardt at blive behandlet paa en saa skamløs Maade; og at min Klage er sand, vil jeg med vidner bevise, saavel med de paa Bryggen nærværende svenske Færgemænd, som med de Passagerer jeg havde i min Baad. Jeg kom i Dag og anmeldte det Passerede hos Commandanten, men denne bad mig, at jeg, som dansk Undersaat, vilde foredrage min Klage for den danske Consul, og i Haab om at Hr. Consulen vil antage sig denne Sag paa det alvorligste, tegner jeg mig etc. - Helsingborg-Posten tilføier, at en anden Klage er indkommen over at det i Helsingør værende Kongelige sicilianske Consulats Lystbaad ogsaa samme Dag af Reinhardt blev anfaldet med skarpe Skud, omenskjøndt det sicilianske Flag blev heist. Reinhardt skal, efter denne sidste Klage, ei have været ædru.

(Bornholms kongelig allernaadigst ene privilegeret Avertissements-Tidende 29. august 1828. Citat fra et brev af C. F. Bache i Helsingør til den danske konsul i Helsingborg, udgivet i Helsingborgs-Posten)

Svendborg Klosterkirkes Nedbrydelse. (Efterskrift til Politivennen)

Ifølge lærer ved Borgerskolen i Svendborg, B. Nielsen (se Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende 25. august 1818) var der i Svendborg på daværende tidspunkt 400 skolesøgende børn, hvilket skabte et behov for et bekvemt og rummeligt skolelokale. Han havde i 14 år boet og undervist 130 børn dagligt i et snævert og ubekvemt lokale, og erklærede at have tilsat den bedste del af sin sundhed.

Ifølge Morgenposten 29. januar 1846 og flere andre artikler var enten klokketårnet i Fåborg eller Klosterkirken i Svendborg under krigen 1807-1814 blev brugt til opbevaring af Nyborg Amts tingbøger, og som sådan anvendt til patroner.   

Klosterkirken i Svendborg.

Forleden Dag liste man i Kjøbenhavns Skilderie et udførligt Forslag angaaende den for Svendborg By fordelagtigste Anvendelse af den gamle Klosterkirke, som efter kongelig Resolution stal roere solgt til Nedbrydelse. Anteacta i Sagen læses i Begtrups Beskrivelse over Svendborg S. 60 saaledes :

- I 1805 blev en Kommission nedsat, for at indkomme med Forslag til denne Kirkes bedre Anvendelse. Kommissionen bestod af General Juul, Etatsraad Koefod, Justitsraad og Ridder Bojesen, da praktiserende Læge i Svendborg, begge Byens Præster, Amtsprovst Wedel og Pastor Bredsdorff, Distriktslige Murer, og Byeskriver Bager, som Kommissionsskriver. Denne Kommission skulde tage i Overvejelse, om Kirken kunde anvendes til en nye Raadstue, et Sygehuus for Amtet, en Arbejdsanstalt eller Skole for Byen. Kommissionen indsendte et dobbelt Forslag, et af Hr. Justitsraad Bojesen om dens Anvendelse til Sygehuus for Amret, og et andet af Amtsprovst Wedel og Bredsdorff, om dens Anvendelse til Skole for Byen.

I 1806 foreslog afdøde Amtmand Schumacher at bruge den til en Veierbod og Oplagssted for Transitgods.

Under den nu endte Krig er den anvendt til Arsenal for Søe- og Landetaten, samt til Korn- og Fouragemagasin, og har derved lidt meget indvendig.

Til gudelig Brug som Kirke synes den overflødig, da Byen har tvende Sognekirker, omendskjøndt een, efter Folkemængden, kunde ansees tilstrækkelig.

Ønskeligt var der, om dens Anvendelse snart blev bestemt og realiseret, thi ved saaledes at henstaae, forfalder den daglig mere og mere.

For Dhrr. Amtsprovst Wedels og Pastor Bredsdorffs Forslag er især der overvejende: at Kirken er stiftet for Oplysningens og den moralske Kulturs Fremme, og at dette Øiemed bedst synes opnaaet, naar den blev anvendt til Skolebygning, hvilket var saameget mere ønsteligt, som Byen høiligen trænger til en saadan."

Tegning fra Illustreret Tidende 13. januar 1861 af klosterkirkens portal. 

(Kjøbenhavnsposten 15. august 1828).

Kommissionens forhandlinger brændte ifølge Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende 19. august 1828 imidlertid under Københavns Bombardement 1807, og der skete ikke videre i sagen før 1817. Også da var kommissionen delt, og endnu flere år forløb hvor bygningssagkyndige erklærede at den gamle bygning ikke hensigtsmæssigt kunne anvendes til offentligt brug. Kongen besluttede derfor at kirken skulle nedrives, enten ved offentlig auktion, eller af kommunen. Beløbet skulle anvendes til skolevæsnet. Auktionen over nedbrydningsarbejdet startede i juli 1828, og arbejdet gik i gang 1. september 1828. Avisens artikel blev senere imødegået:

( Indsendt. )

Af hvad der er passeret i de 2de Kommissioner, som have været Nedsatte til at indkomme med Forslag om Klosterkirkens Anvendelse, kjender man kun hvad Begtrup melder derom i sin Beskrivelse over Svendborg; Resten er ei videre kommen til offentlig Kundskab, som slige Ting ei komme, for det for Andre er for sildigt at tale. Blandt de anmærkede Forslage var det saa rimelige, at anvende Kirken til Skoler; men omsamme var ledsager med nogen egentlig Plan, Tegning og Overslag vides ikke. Underlig skulde det derfor være, at Kirken da ei var bleven bestemt til nogen Anvendelse, dersom man havde gaaet datailleret frem med dens nøiagtig undersøgende Tilstand og Beskaffenhed. At den Tids Kirke- eller Skoleinspektion skulde have stemt for Kirkens Anvendelse til Stole, er ei tænkeligt efter hvad Begtrup - der var i 1817 Formand i disse Autoriteter - anfører om hiint Forstag, eller ikke anfører om Kommissionen 1817. Denne Forretning er det derfor at formode, var gaaet ud paa Erklæringer, og det Ønske: "hellere at have noget Nyt end noget Gammelt at reparere paa," har sagtens foranlediget Nedbrydelsesdommen nu, ligesom og, at de Underordnede, der have afgivet de første Erklæringer, vist nok ei har kunnet skaffe dem fornøden Lokal-Kundskab om Kirkens Tilstand og hvad den kunde anvendes til. Der skal imidlertid derfor ikke kunne modbevises, at Kirken jo kan anvendes saaledes som er forestaaet i Skilderiet No. 64. Kun burde man ei ængstet sig ved Forestillingen af det usædvanlige Arbejde ; en god Villie overvandt og overvinder meget, og især den, at Klosterkirken kan og bør i det mindste indrettes til Skoler. Lad saa end Byen erholde en ny Raadstue paa Torvet, siden samme nu er bortliciteret; men endnu engang : Klosterkirkens Mure bør staae! Hvad Vinding eller Fortjenstlighed var der vel i, at en nye Skole blev lagt tværs paa Pladsen; der kostede Byen mere end Kirkens Indretninger til i betydelige Skoler og Boepæle for Lærerne, hvis Lønninger derved formindskedes, eller ei for Huusleiens Skyld forhøiedes?

Jøvrigt er der mathematiske og arithmetiske Beviis i nærværende Henseende letteligt at præstere. At Kirken vilde blive nedbrudt uden Betaling har man ei troet, da dens Mure ere saa stærke, og at disse ville sælges for 500 Rbd. (under Haanden og ikke af Kommisionen) har man ei heller troet , men haabet, at Kirken just derfor, da Vindingen er saa ubetydelig, vilde i det mindste været anvendt nærmest dens oprindelige Hensigt - til Skole.

Dette være Svar til Anmeldelsen i No. 129 af disse Aviser. Svendborgeren

(Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende 28. august 1828).

Fra Svendborg meldes under 2den Septbr.: "Idag er Arbeidet paa Klosterkirkens Nedbrydelse her i Byen begyndt, og snart vil denne altsaa, liig Graabrødre i Odense, være udslættet af Templernes Tal i Fyen, og saaledes vil den unavngivne Svendborger, som saa varmt har i de offentlige Blade talt om denne Bygnings Anvendelse til Skole m. m., ikke see sit og vist Fleres Ønske opfyldt; thi at Murene ere suffisante og Tagværket, i Særdeleshed Tagstenene af en Størrelse og Beskaffenhed, at disse frem for de nyere Sorter burde anvendes til andre Bygninger, og Kirke-Eiere vilde spare betydeligt aarlig ved at have slige Steen at oplægge, er upaatvivlelig en Sandhed. Ved de stedfundne Undersøgelser og Gravninger i Kirken er aldeles intet af antiqvarisk Mærkværdighed opdaget; thi de opgravne forraadnede Fyrekister vidne om, at det have været nyere Liig; saaledes skal være fundet deriblandt en ganske tom, hvorom gaaer adskillige gamle Traditioner, nemlig at en Byfoged for mange Aar siden skal være foregiven begravet paa Stedet, men derimod skal han være død i Kjøbenhavn, og Familien saaledes ladet den tomme Kiste begrave i Kirken.

(Den Nord-Cimbriske Tilskuer eller Thisted Amts allernaadigst privilegerede Avertissements-Tidende 16. september 1828)

Auktionerne over mursten mm. annonceredes februar 1829. I marts måned meddeltes at kirken nu var helt nedrevet.

Grundtvig. (Efterskrift til Politivennen)

I Allg. Kirchenzeitung No. 56, April 1828, læses fra Kjøbenhavn en lille Artikkel om Pastor Grundtvig, hvori det, blandt Andet, hedder om hans literaire Testament, at "det er saa poetisk, at Læseverdenen sikkert vil fælde den Dom, som en fransk Forfatter sagde om det enkelte og dobbelte Gallimathias: det enkelte Gallimathias er, naar Forfatteren veed hvad han skriver, men Læseren ikke; det dobbelte, naar hverken Forfatteren eller Læseren forstaaer hvad han skriver. Saameget er imidlertid sandt, at en utempereret Forfængelighed i høi Grad fremlyser af alle Grundtvigs Skrifter." Forf. gaaer derpaa tilbage til at omtale den Grundvig-Thorkelinske Feide, "der beviste G. Ukyndighed i det angelsachsiske Sprog." "Men," tilføier han, "disse og flere andre Blottelser, han har givet sig, have, som det synes, ikke i mindste maade ydmyget ham, men han vedvarer desværre at skrive, indtil Døden gjør en lykkelig Ende derpaa." - (Ukjærligere kan vel næppe nogen Antagonist yttre sig.)

(Kjøbenhavnsposten, 29. juli 1828)

Mølle-Ulykke. (Efterskrift til Politivennen)

Igaar Middags indtraf det ualmindelige Tilfælde, at en af Stubmøllerne paa Volden, den anden fra Østerport udtil Grønlandsgaden, styrtede ned ad Voldbakken og søndersplittedes. Til al lykke kom ingen Mennesker til Skade derved, hvilket saare let kunde have været Tilfældet, saameget mere som Grønningen ved den underneden værende Reberbane ofte tjener til Legeplads for Børn. En Svend, som var i Møllen, blev indeklemt mellem endeel Meelsække, og frelstes saaledes fra Beskadigelse. Tilfældet foranlediges alene ved Møllens Brøstfærdighed, da den, i stille Veir, styrtede, i det man ville dreie den. Den tilhører Hr. Møller Rohde, der ogsaa er Eier af en anden af de paa Østervold liggende Møller.

(Kjøbenhavnsposten, 6. juni 1828)

Mord ved Gisselfeldt. (Efterskrift til Politivennen)

Ifølge et Privatbrev har en frygtelig Mordbegivenhed nylig funden Sted i Bondebyen Braabye, omtrent 1/4 Miil fra Gisselfeldt. En herboende Kone, som er 26 Aar gammel, har nemlig aflivet tvende af sine Børn, af hvilke det ene var 1½ Aar og det andet 3 Aar gammelt, ved at ihjelstikke dem paa samme Maade som man pleier at stikke Sviin. Et ældre Barn, en 7 Aars Dreng, vilde hun have dræbt med en Øxe, men han undveg hende, hvorved hun bibragte sig selv i Hug i Armen. Efter Gjerningen lagde hun Ild under Sengen, lagde Børnene paa denne, og skal, naar Alt var i Brand, have villet kaste sig selv i Luerne. Men ved den undløbne Drengs Anskrig kom Folk til, og Ilden sluktes. Man angiver ingen anden Grund til denne afskyelige Gjerning, end et ondt Sind og et hidsigt Temperament; hun skal i forrige Vinter have forsøgt at ville hænge sig, men blev hindret derfra ved sit eget Skrig. Det passerede skal hun aldeles ikke angre. I Onsdags skulde hun fra Nestved Arrest føres til Braabye, for at see Børnene inden de stædes til Jorden.

(Kjøbenhavnsposten, 30. maj 1828, side 176)

Andreas Hallander (1755-1828). (Efterskrift til Politivennen)

Arkitekt, tømrermester Andreas Hallander (1753-1828) var møllebygger og tømrer, uddannet på akademiet, bl.a. som elev af C. F. Harsdorff.  I 1783 fik han borgerskab som møllebygger og tømrermester. Han tog også en militær karriere inden for det borgerlige artilleri. Hvilket måske gav sig udtryk ved hans reaktion i forbindelse med den historiske strejke blandt tømrersvendene 1794. 

Hallander var en driftig byggespekulant. Han købte 1788 den nordlige ende af Amaliegade og opførte hjørneejendommen nr. 49. Hvorefter han fortsatte han sydpå med nr. 47, 45 og 43, indtil 1793.

Hallander købte 1788 grunde i Amaliegade og opførte denne række af huse. Foto: Erik Nicolaisen Høy

Andreas Hallander var som tømrermester involveret i "tømrerskruen" 1794 som en af  bygherrerne ved Christiansborg. Det var to af hans tyske tømrersvende som Hallander nægtede at lade rejse hjem, og i sin egenskab af stadshauptmand i stedet arresterede. Af politimester Johan Flindt blev de idømt seks dage på vand og brød med pålæg om straks at genoptage arbejdet efter udstået straf. Det fik ca. 400 tømrersvende til at nedlægge arbejdet. Såvel politimesteren som kappelan ved Nikolaj Kirke forsøgte forgæves at tale dem til orden. Politimesteren rekvirerede herefter ca. 200 soldater, ca. halvdelen af tømrersvendene blev arresteret og sat i fængsel i Kastellet og idømt fire måneders tvangsarbejde i jern. Herefter nedlagde ca. 2.000 laugssvende fra alle fag i København arbejdet. Enden blev at 122 blev landsforvist og sendt til Lübeck. Politimester Johan Flindt måtte søge sin afsked.

Efter branden i 1795 satte han direkte og indirekte sit præg på genopbygningen, især i Amaliegade og Kronprinsessegade og få arkitekter og bygmestre har efterladt så mange stadig eksisterende (omend ombyggede) huse i den indre by. Bl. a. ejendommene i Amaliegade, Højbro Plads 19 og 21 (hjørnet af Ved Stranden), Kronprinsessegade 20-24 og Esplanaden 32-34. S.m. 

Hallander var skydebroder, major i det borgerlige artilleri, og fra 1808 chef som stadshauptmand med obersts rang. 1806-1807 var han indvalgt i "de 32 mænds forsamling".  

Andreas Flint: A. Hallander. Stadshauptmand, Oberst og Chef for Kiöbenhavns Borgervæbning. Ridder af Dannebrog. Statens Museum for Kunst. Til fri brug.

Kjøbenhavn, den 18de April.

Afdøde Stadshauptmand Andreas Hallander var født 1755, 19de Marts, paa Vesterbro, hvor hans Fader, som var Møller, da boede. I sit 8de Aar mistede han sin Fader, som efterlod sin Enke med 6 Børn, af hvilke Andreas var den yngste, i temmelig smaa, Kaar. Den ældste Søn paatog sig Møllens Bestyrelse, og ved hans Flid og Stræbsomhed blev Familien saaledes samlet, og underholdt, og Børnene opdragne. I vor sidst afdøde Hallanders 13de Aar ophørte hans Skolegang, og han maatte begynde Arbejde ved Møllen med de Kræfter, hans Alder tillod. Han forblev ved denne Ernæringsvej indtil 1774, men da han fandt Arbejdet saa eensformigt, og havde desuden faaet megen Lyst til Møllebyggeri og anden Bygningskunst, gav han sig i Lære hos en Mølle og Huusbygmester, og blev her Svend. Overbeviist om, at det var nødvendigt at kunne tegne og have nogle matthematisk, Kundskaber, søgte han Kunstacademiets Skoler, og tillige for at befordre sin Fremgang desto hastigere, privat Underviisning; som en Udvej til at bestride Udgifterne antog han en ham tilbuden Conducteurspost ved Brolægningsvæsenet her i Staden, hvorved han fik baade mere Tid, end i hiin Stilling som Svend, og tillige større Fortjeneste. I Aaret 1780 vandt han Kunstacademiets store Sølvmedaille. Nu traadte han tilbage som Mølle- og Huusbygger, uagtet man, højst tilfreds med ham i Brolægningsvæsenets Tjeneste, gjorde ham fordeelagtige og hædrende Tilbud, for at beholde ham. I samme Aar paatog han sig Opførelse af en saakaldet hollandsk Mølle med tilhørende Bygninger for afdøde Kammerherre Lehn i Lolland. I Aarene 1781, 82 og 83 byggede han adskillige Møller, saasom den ved Østerport værende store Mølle med tilhørende Bygninger for Raadmand Waage, samt en Saugmølle for Skibsbygger Eskildsen ved Kildevælde, saa og den ved Amagerport værende hollandske Mølle, for egen Regning, og flere; i dette Tidsrum indtraadte han i Lauget som Tømmer- og Møllebyggemester. Aar 1784 giftede han sig med sin efterladte Enke, en Datter af Skipper Tønnesen, i hvilket Ægteskab de havde 8 Beøn, Hvoraf kun en Sen og en Datter overlevede ham. Fra samme Tid til 1795 opførtt han for egen Regning paa øde Grund i Amaliegaden, paa St. Annæplads, Toldbodvejen, i Bredgaden, i Tvergaden og i Kronprindsensgade i alt 18 Gaarde, foruden at udføre en Mængbe andet Mølle- og Huusbygnings Arbejde.

Nu indtraf den store Ildebrand, hvorved blev Anledning til megen Arbeide, og da hans Bygninger og Indretninger havde almindeligt Bifald, og han ved den anvendte Oeconomie, og det brugte Tilsyn, kunde afhænde dem til billige Priiser, fandt han stedse Kiøbere. Til det meget Arbejde behøvedes betydelige Qvantiteter af Materialer, hvofor han med Hensyn til Vigtigheden af at have Forraader og at have disse fra første Haand til de billigste Priser, erhvervede sig to Tømmerpladser, hvor han tillige opførte en Saugmølle, for ved denne at kunne danne enhver Dimension, uden den megen Hugning, som ellers brugtes. Han afhjalp nu det førhen følte Savn af Forraader af gode tørre Materialier af alle Størrelser, ej blot for sir eget Brug, men og for andre.

Ved Bombardementet 1807 og især ved Tømmerpladsenes Brand havde han overordentlig store Tab, da den største Deel af hans ved Flid erhvervede Formue henstod i det der værende betydelige Oplag af Materialier, samt Møllen, og øvrige Bygninger og Indretninger, og nu endtes hans Virksomhed i dette Fag. Vandt til at giøre øde Grunde indbringende, samt Haab om at tilbagevinde noget af de lidte Tab, købte han sig i Aaret 1810 en Landejendom (Adamshøj ved Ringsted), af et temmeligt stort Areal, 750 Idr. Land, som vel var uopdyrket og næsten ubebygt, men Jorderne af en god Boniter, og omtrent 200 Tdr. Land Skov. Han foretog her Grundforbedringer, lod Ejendommen indhegnes med flere tusinde Favne Steengierder, og Jordvolde, og lod ligesaamange tusinde Favne Grøvter graves til Vandets Afledning; fremdeles lod han omtrent 30 Huuslodder afdeles og bebygges, og Beboere her indsættes, for ved dem at vinde Hænder til Arbejdet paa Ejendommens egen Grund. Jordernes Opførelse, og Ejendommens Forbedring i det Hele medtog betydelige Summer, og lang Tid, og ved Enden af alt dette havde Conjuncturerne forandret sig, og Priserne paa Landejendomme vare sjunkne saa betydeligt, at istedetfor den forventede Fordeel for hans Bestræbelser, fandt han ødelæggende Tab. Imidlertid var en stor Strækning førhen øde Land bleven frugtbringende, og endeel Familier satte i Næringsdrift. - Fra 1776 til 1789 tjente han i Brandcorpset; men i sidstnævnte Aar overtraadte han til det borgerlige Artillerie, og blev Secondlieutenant. Efterhaanden gjorde han Fremskridt, saaledes at han, da Oberst Boye Jonge i Februar 1807 døde, var den ældste Officer i Corpset, og at han under 13de Marts. s. A. blev udnævnt til Chef for samme. Kort efter søgte han, og fik kongelig Tilladelse til, at oprette en Exerceerskole for Corpset. Under 28de Marts 1808 udnævntes han til Stadshauptmand og Chef for det borgerlige Infanterie og Artillerie. Under 28de Januar 1809 blev han Ridder af Dannebrogordenens 4de Klasse, og den 28de October 1817 Dannebrogsmand.

(Dagen 18. april 1828)