Taksigelse og Anmodning til Hr. Overgraveren ved Holmens Kirke

Endelig er det da kommet så vidt at det der i mands minde har fundet sted i de fleste kirker her i staden, nu også er blevet indført i Holmens Kirke, idet nemlig to bænke der i 4 til 5 søndage har været hensat til folks benyttelse. At hr. overgraveren skyldes særdeles megen tak derfor er lige så vist - som at den profit "der kommer sent" er bedre "end aldeles ingen"! - og at mange gamle og svage hvis lod det som oftest er på stående fod at høre prædiken, uden tvivl længe har næret det beskedne ønske at den overordentlige omsorg som vises de besøgende på Holmens Kirkegård her i byen ved at skaffe dem en så rig lejlighed til at sidde, på  grund af de bænke der er hensat til behagelighed og nytte - også måtte strække sig til helligdommens indre hvor der vel ikke kan være 2 meninger om at det er langt ubehageligere at stå sammenstuvet  blandt en masse mennesker, end at kunne gå omkring i den frie luft, selv om ikke et eneste sæde der blev nogen til del.

Tager man i øvrigt hensyn til at der netop i Holmens Kirke i de sidste tre år er bortlejet en så overordentlig mængde pladser - så turde det vel ikke synes urimeligt at håbe og vente at den kirke der Gud ved hvorfor således i indkomst favoriseres, frem for så mange andre kirker her i byen, hvor udmærkede prædikanter altid høres - også ville yde og afgive nogle flere frie siddepladser til dem der enten ikke har råd til at betale samme - eller ikke lyst til at binde sig til en udgift der af og til når folkemængden er stor, og man ikke kan komme ind fra korets side, ikke engang kan skaffe adgang til de betalte pladser, og til disse sidste har indsenderen især kunnet henregne sig.

Dernæst vil man henlede hr. overgraverens opmærksomhed og gode omhu til et sted på skibskirkegården udenfor Østerport der så overordentlig egner sig til ikke at blive så stedmoderligt behandlet - og det er den høj hvorunder så mange faldne helte hviler. Ville hr. overgraveren med høje vedkommendes tilladelse bekoste en bænk ovenpå samme, eller blot anbringe en af de på kirkegården værende bænke der - da tør man bestemt love at han selv kunne drage den reneste stille glæde deraf - for just fra det sted vil hans eget blik kunne dvæle, overskuende den plet hvor levningerne af de for ham dyrebare mænd hviler, der bidrog til hans nutids og fremtids held og lykke - mange ensomme vandrere ville da kunne takke ham for den frie ophøjede udsigt man siddende kunne nyde der.

(Politivennen nr. 1227, Løverdagen, den 6de Juli 1839. Side 419-421) 

Redacteurens Anmærkning.

Glæden varede dog kun kort. I Politivennen n. 1259, 15. februar 1840, s. 108-109 oplystes at bænkene nu var flyttet op i koret hvor ingen benyttede dem.

Holmens Kirke, begravelse. Illustreret Tidende 1862. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Bøn for Holmens Kirketag.

Under den reparation som foretages på Holmens Kirke, har man set blytaget aftaget og dette igen erstattet ved pålagte teglsten. Man vil håbe at denne ombytning er midlertidig. For hvorfor skulle denne kirke der er et minde om vores store Christian IV ikke kunne lade sig af vores efterkommere beskues i sin oprindelige tilstand, lige såvel som Børsen. Det aftagne blytag må dog være det halve værd af det et nyt koster, og regner man bekostningen ved anskaffelsen af tegltag, der er udsat for afrivning ved storme, og desuden kræver årligt eftersyn, vil man vist finde at besparelsen ved ombytningen ikke er stor. Skulle kirken ikke formå at udrede bekostningen ved reparationen, således at den beholdt sit blytag, ville der vist ved frivillige bidrag indkomme så meget som underskuddet udgjorde når sådant blev almindeligt kendt. Københavnernes kærlighed for den store Christian vil vist nok når der gives lejlighed, vise at de ønsker at bevare hans efterladte værker i deres oprindelige tilstand.

(Politivennen nr. 992, Løverdagen den 3die Januar 1835, s. 8-9)

Ønske, angaaende Compasset paa Holmenskirke.

Vore forfædre har i mange ting vist megen eftertanke og udmærket sig ved sindrige indretninger som vi nu næppe lægger mærke til. Blandt sådanne kan man vel regne det vertikale kompas på Holmens Kirkegavl der vender ud til Børsen, og hvorpå den handlende og søfarende uden videre kan være orienteret, kan se fra hvilken kompasretning vinden kommer. Men i denne tid har det af mangel på syn af kirkens værge eller hvem sådant ellers tilkommer, haft stor misvisning af flere streger og vist så rent forkert at når fløjen over kompasset har vist N.N.V., har viseren på kompasset stået S.S.O. At fløjene på tårnet og gavlen trænger til at smøres og hjulværket til kompasset at istandsættes, er sandsynligt, og at dette snart må ske ønskes og håbes.

(Politivennen nr. 483. Løverdagen den 2den April 1825, s. 9581-9582)

Usundt Gulv i Holmens Kirke.

Nogle gange har anmelderen været i Holmens kirke. Men næsten hver gang været nødt til at forføje sig ud af den igen, da han havde grund til at frygte for sin sundheds tab. For kirkens belægning med fliser har vist nok påført mange mennesker farlige forkølelser og brystsvaghed, som de måske aldrig bliver af med. Det ville vist ikke være så kostbart at lægge et bræddegulv, og tiden der blev anvendt på det, ville vel heller ikke hindre gudstjenesten mere end en højst to søndage, i hvilken tid menigheden vel kunne bruge en anden kirke, fælles med dens egentlige menighed. Denne begæring er fremsat flere gange før, men ikke lagt mærke til, skønt vist mange vist taknemmeligt ville anerkende en så gavnlig og heldbringende opmærksomhed og mange menneskers helbred blive skånet.

(Politivennen nr. 384. Løverdagen den 10de Mai 1823, s. 6223).

"Kirkens belægning med fliser har vist nok påført mange mennesker farlige forkølelser og brystsvaghed, som de måske aldrig bliver af med." (Som det ses anmodede skribenten forgæves efter at få lagt et bræddegulv i Holmens Kirke. Der er stadig fliser på gulvet. Men opvarmningen er formentlig også bedre end i 1823. Eget foto, 2015)

Kirke-Bemærkninger.

For noget tid siden er der i Politivennen blevet fremsat det ønske at man i Holmens Kirke måtte finde lidt mere hensigtsmæssig underretning om de salmer der skal synges. Det ønske er sikkert ikke den eneste der med længsel ser opfyldelsen i møde, og skønt nærværende linjers indsender slet ikke drager i tvivl at vedkommende allerede har taget dette i behagelig overvejelser og beslutning, kan jeg dog ikke tilbageholde en bemærkning der i det ringeste ikke kan tjene til at forårsage opsættelse.

Første julemorgen var jeg og mange flere i rimelig tvivl om man skulle rette sig efter salmenumrene på tavlerne, for disse havde som overskrift: Højmesse og aftensang. Dog dette troede man kunne være af mangel på en overskrift til fropræken fordi denne sjældnere bruges (at dette imidlertid skulle være en tilstrækkelig grund vil indsenderen ikke forsvare). Man besluttede altså at vente til man af orglet kunne slutte sig til rigtigheden. Orglet begyndte, men melodien passede ikke til de formodede salmer, følgelig var slutningen falsk. Da indsenderen sad i en stol, forsøgte han nu salmerne efter stoleplakaterne. Skønt overskriften også her var: til højmesse, og da disse passede med melodien, sang han med på lykke og fromme. Alle var imidlertid ikke så heldige i deres gisninger. For den første salme blev kun sunget af få tilhørere, og endnu under den 3. sås nogle på kirkegulvet stående, der måske ikke kendte stoleplakaterne, eller i det mindste ikke kunne se dem, at rette sig efter tavlerne, og venskabeligst at lede andre på samme afvej.

Anden juledags fropræken gik det heller ikke for akkurat til i denne henseende i Trinitatis Kirke. Det var beklageligt om også denne mode skulle være smittende, for mennesket har desværre så mange anlæg til at lade sig forstyrre i religiøse tanker at de ikke behøver med magt at forøges ved et sammensurium af forespørgsler, formodninger, tvivl etc.

(Politivennen No. 261, Løverdagen den 30te December 1820. Side 4212-4214)

Salmetavlerne i dag. De ser ud til at være moderne. Formentlig er de nu ajourført mht hvad der skal synges. Foto Erik Nicolaisen Høy.

En ringe Ting i Holmens Kirke.

At man for nyligt har savnet organist og vind i kirken, det hører indsenderen. Men mon der endnu ikke savnes en lille forbedring? Indsenderen tror derfor at indstille sit vink just på denne tid for at de respektive vedkommende så at sige kunne slå tre fluer med et smæk, eller gøre tingen af tillige på samme regning som organist og vind. Anmelderen har nemlig et par år besøgt denne kirke og fundet hvad han ønskede, nemlig: en ypperlig taler der forstår sandheden og meddeler den. Kun som sagt, en ting savnes. I begyndelsen troede jeg at det var de salmer som var antydet på tavlerne der skulle afsynges. Men jeg blev bedraget mere end en gang. Hver gang kirketiden var til ende, underrettede jeg derom, indtil jeg omsider fik tingen at vide. For der står nogle plakater inden for stoledørene som antyder det rigtige. Men da det nu af visse årsager aldrig har truffet indsenderen lod at komme ind i disse stole, så spørger jeg hvorfor skal jeg sammen med andre ikke vide de rigtige salmer? Vedkommende ville derfor gøre folk en tjeneste om de så at sige fulgte landevejen, for den kender alle. Biveje derimod kender kun en og anden. I andre kirker ser man alle de salmer som skal synges, antydede nok så kendelige som de i Holmens. Hvorfor skal da den for resten gode kirke som nu har både god organist og god vind, savne salmenumrene.

(Politivennen No. 250, Løverdagen den 14de October 1820. Side 4047-4048).

En lille Uorden i Holmens Kirke.

Søndag eftermiddag måtte menigheden vente temmelig længe inden orglet lod sig høre. Og da det endelig faldt ind, faldt det fejl ind, og måtte igen for en stund standse. Formodentlig har det enten manglet organist eller vind. Ret godt var det derfor om såvel organist som vind, da de begge er lige nødvendige, ville til behørig tid være til stede.

(Politivennen No. 247, Løverdagen den 23de September 1820. Side 3997)

Et velmeent Forslag fra en Mand i Holmens Menighed

(Indsendt)

Det er bekendt at når provst Gutfeldt prædiker, indfinder sig en betydelig mængde mennesker i Holmens Kirke for at øre denne så alment vellidte taler. Men det er også vist at det meste af hans skønne taler ikke kan høres eller forstås af de mest agtpågivende og andægtigste tilhørere på grund af støjen der forårsages af de mange mennesker som løber ud og ind af kirken, og som måske kun indfinder sig for at søge bekendte eller at slå en passiar af. 

Holmens Kirke. Med Nikolaj Kirkes spir i baggrunden til højre og Frue Kirke til venstre. Set fra Knippelsbro. (Eget foto).

En mand fra denne menighed vover derfor at fremkomme med det forslag som han er overbevist om tillige er manges ønske, at kirkedøren måtte lukkes så snart taleren har besteget prædikestolen. Når da ingen blev lukket ind under prædiken, ville denne uorden ophøre. Indsenderen heraf tror ikke at der kan indvendes noget imod dette forslag. For gudstjenesten begynder jo til et bestemt klokkeslæt, inden hvilket den rolige og andægtige tilhører bør og vil indfinde sig. Men de som kommer for at søge morskab, eller ikke kan holde ud at blive i kirken til prædiken er forbi, lad dem blive borte.

(Politivennen nr. 29, Løverdagen den 20. juli 1816, s. 443-445)

Redakteurens Anmærkning

Situationen beskriver meget godt det forhold at Politivennens skribenter stod for en ideologi hvis tid var ved at være forbi. Frederik Carl Gutfeldt (1761-1823) var provst og sognepræst i Holmens Kirke fra 1811. Dansk Biografisk Leksikon (Den Store Danske) skriver bl.a. om ham: 

Gutfeldt var "oplysningsmand" af den supranaturale retning med anerkendelse af åbenbaringen som værende over fornuften, uangribelig af og forenelig med denne; som en apologetisk, formentlig uangribelig kerne stod for ham den berømte trias: Gud, dyd og udødelighed. Religionen får sin udfoldelse i næstekærlighed og pligtfølelse hos den der er den gode borger her og hisset. Hans teologi var kulturglad og optimistisk, og hans ungdom faldt i en tid som gennem oplysningen og den franske revolution ventede en virkelig religiøs og etisk modning af en frigjort slægt, for hvem kirken fik den opgave at være undervisningscentral for sandhed og pligt. I denne modernisme indkapslede han sig uden at kunne følge tidens drejning efter århundredskiftet. G. kom til hovedstaden på en tid hvor oplysningens forkyndelse som Chr. Bastholm havde gjort populær, var ved at afblomstre, og G. havde hverken hjerne til at tolke kantianismen (som H. G. Clausen) eller hjerte til at befrugtes af romantikken (som J. P. Mynster); han kom til at tjene en døende epoke, ikke til at indvarsle en ny. G. havde evner som en menneskealder tidligere var beundret, en levende imagination og et blomstrende billedrigt sprog der også i Holmens kirke skaffede ham en anselig tilhørerkreds ... men efterhånden føltes som fraser. Den biblicisme og den dermed sammenhængende fornyelse af den evangelisklutherske bevidsthed som er et kendeligt træk i den første fjerdedel af 1800-tallet, vendte sig dels med medynk ..., dels med angreb (W. F. Engelbreth og senere Grundtvig) mod den fornuftsmæssige religiøsitet og moraliseren hvis flimrende retorik føltes som et surrogat for nådens etos.

Kirkefred

(Indsendt)

Under denne overskrift har man mange gange i dette blad tydeligt nok klaget over den uskik der fandt sted i Holmens Kirke og nu kun i den blandt alle hovedstadens, at vandre gennem og i koret midt under den offentlige gudstjeneste. Indsenderen ved med vished at de grænser man har søgt at sætte for denne ringeagt for gudstjenesten og det hellige sted, hidtil har været forgæves. Man har brudt den ved svagt at slå på døren ind til koret. Man har selvom man var velklædt, været uartig mod de tilbagevisende kirkebetjente. Man har støjet der hvor den herskende stemning om noget sted bør være stilhed. Herved er utvivlsomt allerede manges andagt blevet forstyrret Og der er vel næppe spørgsmålstegn ved at denne adfærd er utilladelig. Det usømmelige er også aldeles indlysende for enhver der betragter kirken som noget højere, helligere end Børsen eller Skuespilhuset.

Indsenderen benytter sig nu anden gang af dette blad for deri at fremsætte sin rimelige klage. Han lover sig såvel af vores for orden højst virksomme politidirektør som af alle Dem, hertil kunne medvirke, den opmærksomhed sagens væsen kræver. Han er overbevist om at klagen denne gang ikke bliver forgæves.

(Politivennen nr. 5, Løverdagen den 16. februari 1816, s. 72-73)

Spørgsmål

(Indsendt)

1. Er de glidebaner som findes på Kongens Nytorv og i Kronprinsessegade på fortovet ikke skadelige? Om dagen slider de på støvlerne på de drenge som bruger dem. Om aftenen er de især for nærsynede om ikke hals- så dog let benbrækkelige. Eller i det mindste stødvoldende. Da sådanne vist aldrig kan gavne, var det ønskeligt at de aldrig blev tilladt hvor sjove de end måtte være for den spøgefulde ungdom.

2) Adskillige af vores kanekørere bruger deres, rigtig nok korte piskeskafte med desto længere snerte alt for frit, der hvor mange fodgængere som ikke misunder dem denne fornøjelse, dog ønsker sig fritaget fra at føle deres virkninger. Man tror med rette, og med samme grund som man berøver andre smådrenge deres ellers uskyldige piske, at dette farlige legetøj også burde fratages kaneførerne.

3. Søndag den 28. januar og 4. februar var gudstjenesten ikke slut, i det mindste ikke i Holmens Kirke, før forbigående allerede så en talrig skare uden for Komediehuset for at få billetter. Hvis der efter politiordningerne ikke må ske offentlig køb og salg på den tid hvor gudstjenesten holdes, hvorfor da dette? Hvis man i den tid savne endog fornødenheder, fordi disse ikke kan fås i nogen udsalgsbod, hvorfor kan de forlystelsessyge da ikke savne deres billetter en times tid endnu?

(Politivennen nr. 4, Løverdagen den 10. februari 1816, s. 55-56)

Redacteurens Anmærkning

Nogenlunde samme klager lyder i den strenge vinter januar-februar 1829, se fx Politivennen nr. 685, 14. februar 1829, s. 102: "Om Pidskeknald af Drenge."

Uorden

Kunne de personer, hvis fag det er at rengøre og feje i kirkerne før gudstjenesten, ikke tillige påbydes at smøre med noget olie jernhængslerne på indgangsdørene til kirken. Det var særdeles ubehageligt og forstyrrende for andagten søndag den 15. juni at høre i Holmens Kirke hvordan hængslerne på døren ved indgangen under orglet gav en skærende lyd fra sig. Dens toner modulerede til kvinten, og nogle gange fristedes man til at tro, at man afprøvede toner på orgelet.

(Politivennen nr. 426, 21. juni 1806, side 6782-6783)

Jernhængslerne på kirkedøren til Holmens Kirke giver en skærende lyd fra sig, modulerende til kvinten.

Kirkefred

(Efter indsendt)

At en og anden lediggænger betragter kirken som et sted hvor han tyr hen for at få ende på den for ham besværlige tid er gammelt. Men at man der opfører sig uanstændigt, forargeligt, at man der under gudstjenestens og religionslærerens foredrag fra prædikestolen taler højt, bander og gør hørbare anmærkninger over prædiken og prædikanten er - held være tidernes tegn! - endnu hidtil splinternyt hos os. Dog var dette tilfældet anden pinsedag under aftensang i Holmens Kirke, hvor 2 unge uvoksne lapser havde indfundet sig.

Man advarede dem gentagne gange med blikke og ved ord om deres utilbørlige forhold. Men disse superlativisk-uforskammede havde dumdristighed nok til at trodse den offentlige dom, forstyrre de tilhøreres ro, der i ædlere hensigt var kommet derhen, og fortsætte samtalen uden sky. Ja, efter at gudstjenesten var til ende, og nogle af de tilstedeværende uden for kirken foreholdt dem deres skændige forhold, vovede de endog at gentage en opfordring til sådanne håndgribelige argumenter, dem sådanne folk altid har i munden. 

Den ene af dem var især et non plus ultra af uforskammethed. Indsenderen blev for sent gjort opmærksom på dette uvæsen til at han kunne lade fredsforstyrrerne, der dog var feje eller snilde nok til at fortie deres navne, få de fortjente plads et sted ikke langt fra kirken, på Gammelholm, selvom de efter påklædningen ikke henhørte til den lavere klasse. Men han tror at denne sjældne pøbelopførsel ikke kan få offentlighed nok. De karakteriserer sig selv, skønt de pågældende navne er, ligesom alt hvad der ikke dur stort, indtil nu, skjult i mørket. Tildragelsen er ellers vidnefast.


(Politivennen nr. 423, 31. maj 1806, side 6729-6730)

Redacteurens Anmærkning

Fortjent plads på Gammelholm

Skribenten hentyder sikkert til Gammelholms fængsler, hvor man før i tiden kunne blive lagt i jern. Området var tidligere omgivet af kanaler. Disse er nu opfyldt, og nu ligger bl.a Nationalbanken her.

Om Holmens Kirke

(Efter tilsendt).

Holberg har allerede for så lang tid siden i et af sine skæmtedigte anført som en umulighed: "At før skal Holmens klokke med andre byens klokker lige gå". Men da det vel næppe er for at lade vores forevigede landsmænd beholde ret at denne kirkes urværk endnu i vores tid som oftest er i det mindste en halv time før eller efter de andre kirkers, så kunne det vel nu være tid til at afvænne det med en uorden hvorved det næsten i et århundrede har udmærket sig.

(Politivennen nr. 383, 24.august 1805, side 6091)