En farlig glubsk urtekræmmersvend i Silkegaden.

Tirsdag den 20. i denne måned var anmelderen på hjørnet af Pilestræde og Silkegade vidne til en hændelse der i høj grad oprørte hans faderhjerte.

Udenfor den på det angivne sted værende urtekræmmerbutik var der lagt nogle sukkerfade. En del drenge morede sig med at betragte disse fade, javel endog med at berøre eller slikke dem, hvilket anmelderen imidlertid ikke nøje kan opgive da han først kom til efter at urtekræmmersvenden havde tilføjet en 7 års dreng et så farligt slag i hovedet med et stykke træ at blodet flød ud af det hul som slaget medførte tæt ved tindingen.

Da en sådan adfærd ikke alene er i strid med loven når den byder: "Ingen må tage sig selv ret, men enhver skal tale og dele sig til rette", men endog kan have følger der ikke let kan beregnes, så har anmelderen ikke villet undlade at give nævnte urtekræmmersvend det råd for fremtiden at moderere sin vrede og ikke tage de strengere midler i anvendelse hvor de mildere er tilstrækkelige.

Til slut vil anmelderen gøre opmærksom på at en slagtersvend for omtrent et år siden blev idømt en straf på 4 dages fængsel på vand og brød for voldsom adfærd imod en hund. Er man nu berettiget til at slutte fra dette præjudikat, da vil man let kunne gætte sig til resultatet når der måtte blive spørgsmål om hvorledes voldsomheder mod mennesker bør straffes.

(Politivennen nr. 650, Løverdagen den 14de Juni 1828, s. 377-378)

"På hjørnet af Pilestræde og Silkegade tilføjede urtekræmmersvenden en 7 års dreng et så farligt slag i hovedet med et stykke træ at blodet flød ud af det nærved tindingen sig befindende, ved slaget tilføjede hul." (Silkegade. Pilestræde krydser ved det røde hus med karnappen med det grønne tag. Herefter hedder det Antonigade. I baggrunden skimtes Kr. Bernikowsgade. Eget foto, 2015)

Et Paspaa til Vedkommende.

Skønt indsenderen i sommer har glædet sig usigeligt ved at se tiggernes antal formindsket betydeligt, så må dog anmærkes at i nogle måneder er disse menneskers mængde tiltaget betydeligt. De gader som især synes at være vel besatte af disse, er: Kannikkestræderne, Silkegade, Kongens Nytorv fra Lille Kongensgade til Hotel du Nord, hvor nogle uforskammede kvinder ve forsynede med bøn har posteret sig og overvælder de forbigående med grovheder når man ikke giver dem noget.

(Politivennen nr. 201. Løverdagen den 6de November 1819, s. 3225-3226)

Bekjendtgjørelse.

 2) Ejeren af huset på hjørnet af Pilestræde og Silkegade har nu ikke alene borttaget den halmvisk som påankedes i nr. 2, men endog ladet åbningen tillukke med en ny, forsvarlig luge. Dersom han nu også ville lade de mange manglende ruder i loftsvinduerne ud til Pilestræde indsætte, så ville hans gen- og naboer intet videre krav have på ham i denne henseende.

(Politivennen nr. 5, Løverdagen den 16. februari 1816, s. 78-79)

Ak og Vee i Silḱegaden.

Huset på hjørnet af Silkegade og Pilestræde har et tagvindue ud til SIlkegade hvorfra lugen er borttaget og åbningen igen tilstoppet med halm. At denne måde at lukke på, kan være yderst farlig i ildebrandstilfælde og at dette er i strid med brandanordningerne er der vel intet spørgsmål om. Efter genboernes forsikring har den affaldne luge nogle gange ligget løs på taget. Hvor tæt kunne den ikke ved et vindstød være kastet ned på gaden og have skamslået et menneske? Man håber at husets ejer, så snart muligt, lader lugen ved forsvarlige hængsler sætte på sin plads igen og tager halmkvisten bort.

(Politivennen nr. 2, Løverdagen den 27 Januari 1816, s. 26-27)

Ønske om Rendestensbretterne i Frostvejr.

(Efter indsendt).

Fredag aften kom en mand gående på fortovet på Købmagergade kl. 7 da det allerede var mørkt. Udenfor porten af den gård som er lige for Silkegade hvor der bor en kobbersmed, lå rendebrættet i en uforsvarlig måde således op på fortovet at de jern som skulle ligge på fliserne, stak opad. Da dette ikke kunne ses, fordi den gående havde lygten bag sig og altså gik i skygge for sig selv, stødte han med den høje fod mod en af disse hager således at denne ikke alene gjorde en flænge i overlæderet af støvlen af mere end 2 tommers bredde, men endog sårede foden. Og kunne have forårsaget et meget farligt sår, hvis manden havde gået stærkere til. Flængen i overlæderet er lige ved vristen, bevis nok for at jernet har stukket meget højt opad og tillige været skarpt. - Da det rigtig nok har sin vanskelighed i frostvejr at få rendebrætterne til at falde lige til fliserne, på grund af den sig ansættende is (skønt de dog aldrig burde ligge så højt op som her var tilfældet) så tror man det var det bedste i så tilfælde rent at borttage dem, da den fare fodgængere ved sådanne opstående jern udsættes for, dog virkelig er alt or stor, for ikke at tale om det så bekostelige fodtøjs bove.

(Politivennen nr. 5143, 27. februar 1808, s. 8250-8251)

Uordener.

6). Ejeren af gården på hjørnet af Købmagergade og Silkegade hvor der er vinkælder, har ladet lægge en bedækning af møg tværs over fortovet for at holde en gårdrende tør. Denne mødding står 2-3 tommer over fortovets linje, og lover en artig søle i tøvejr. Man håber at ejeren selv vil indse hvorledes gaderne ville se ud hvis hver ejer efter forgodtbefindende kunne lægge gødning på fortovene, og at han altså hellere lader sin gårdskarl bryde isen op end fordærver gangen for et helt publikum.

7) Det er ikke sjældent indtruffet at man fra de gader om Nikolaj Ruiner ser en hob drenge løbe omkring på vægtergangen og gøre spillopper. Undertiden kan man se dem løbe omkring på de faldefærdige mure og hvælvinger, og der til angst for alle tilskuerne øve sig i at stå på et ben eller i andre farlige stillinger. For ikke længe siden løb en af dem til og slog et slag på klokken som straks fik alle mennesker deromkring til at stikke hovederne ud af vinduerne da de tænkte at der var brand. Ikke sjældent øver de sig i at kaste med sten deroppefra imod husene i nabogaderne. Man ønskede at tårnvægteren ville indse hvor stor uskik alt dette er, og for fremtiden holde sådant småpak fra sit vagtsted.

(Politivennen. Hefte 27, Nr. 343, 17. november 1804, s. 5463-5464)

Advarsel til Publikum.

Tirsdag den 9. august omtrent kl. 10 om aftenen faldt min vej gennem Silkegade hvor jeg pludselig blev standset af en person med spørgsmålet om klokken var slået 10. Jeg gav ham straks oplysning om tiden for så vidt jeg kunne, og blev da ved at fortsætte min vej op ad Pilestræde til mit hjem. Denne mig ubekendte person blev da ved at følge mig og indlade sig i samtale med mig. endelig mærkede jeg til min største forbavselse at hans hænder var i mine lommer. Ingen kan vel tro at denne nederdrægtiges hensigt har været andet end at stjæle, hvilket dog ikke lykkedes ham. Mod denne hans adfærd satte jeg mig naturligvis til modværge, så meget jeg kunne. Men da jeg just befandt mig på denne tid alene med ham og endogså intet mærkede til nogen vægter, søgte jeg at undgå ham, hvilket øjeblik han også benyttede sig af ved at se mig gå ind af en port.

Da man sjældent har mistanke til en sådan veltalende person og når man vedføjer at han var meget godt og net klædt, så advarer jeg alle og enhver at vogte sig for denne gaderøver som antaster folk på offentlige gader. Efter tilsyneladende var han iklædt en lang mørk frakke, pantalons og støvler samt en rund hat på hovedet. Jeg kan da ingen anden oplysning give om dette menneske, men smigrer mig alene med det håb at vores årvågne politi nok vil finde denne for det almene farlige natteløber.

P. Hermann.
Møntergade nr. 46.

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 277, [13] august 1803, s. 4408-4409).

Uordener.

Lemmen over skarnkisten i Silkegade nær ved Købmagergade er der før anket over da dens jernværk er så opstående at hvem der ikke kender farvandet let, kan falde derover i mørke, især hvis han fra det nærmeste fortov vil gå ud på kørebroen. Tillige blev gjort forslag til at træffe en anden indretning hvorved disse ujævnheder kunne undværes. Alt dette gentages da man tror det en ikke uvigtig genstand for brolægningsvæsenet.

(Politivennen. Hefte 14. Nr. 176, 5 September 1801, s. 2816)

Uordener

1) Op til hjørnet af Frue Kirkegård mellem Store Kannikestræde og Nørregade ligger en banke af ler eller andet, der let kan i regnvejr bringe dem som hastigt drejer om hjørnet, til at glide.

2) Intet kan ligne den anmasselse, hvormed fortovet for hjørnehuset af Vimmelskaftet og Badstuestræde er belemret af auktionsmands-allehånde. Se nr. 22.

3) Straks når man fra Østergade drejer ind i Pilestræde bor på højre en kobbersmed, som næsten bestandig opfylder fortov og gade med kobbergods. Især har en bund af en uhyre kedel stået der i overmåde lang tid fuld af vand, og dog er dennes skarpe kant særdeles farlig i mørke.

4) I dag d. 15. oktober har de i Politivennen alt to gange omtalte stygge kælderluger på hjørnehuset af Vimmelskaftet og Klostræde stået åbne, og hvor mange menneskers klæder må ikke være blevet tilrakkede, inden den søle, som var på dem af det koskarn hvori de, som nr. 24 rigtig anmærker og som endnu kan ses, have ligger, blevet afgnedet.

5) Endnu har militæret ikke borttaget de flere gange angivne pløkke uden for eksercerhuset. Skulle vel politiet altså endnu ikke have påmindet vedkommende?

6) I egnen af Petri Kirke holdes en gedebuk, som løber løs på gaden imod anordningerne, og af drenge der agter anordningerne lige så lidt som den, hidses på folk, der både kunne forskrækkes og beskades. Anmelderen måtte i søndags for at redde sin kone stå og holde bukken i hornene indtil hun kom ind i kirken, og siden med møje se tl at retirere selv. Også i nærheden af Amalienborg løber deslige dyr omkring.

7) Vinhandleren på hjørnet af Store købmagergade og Silkegade, der engang syntes at værdige Politivennen sin opmærksomhed, ved på dens råd at rydde sit fortov i Silkegade, har nu optaget det på den ulovligste måde. Desværre synes dette at være noget, som flere end en vinhandler anset for lovligt, men den veltænkende tror ikke at tusindes misbrug retfærdiggør hand. Fra en minde alvorlig side måtte det synes, som en tilbeder af Bachus kunne fordre at dennes præster, efter at have lammet hans fod, mindst skulle lægge ham anstød i vejen.

(Politivennen 1798, Hæfte 2, nr. 25, s. 397-398. [Estimeret dato: 13. oktober 1798])