Friedrich VIII proklameres i slesvigske Byer. 6te til 8de Februar 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Oversættelse af tysk artikel, original under oversættelsen:

Kiel, 4. februar. Angående hertugens proklamation i Eckernförde erfarer man senere, at den foregik således. Om eftermiddagen ved 5-tiden marcherede deputeretkollegiet i spidsen for en stor skare mennesker til lyden af ​​den slesvig-holstenske folkesang foran rådhuset, hvor borgerordføreren (borgerrepræsentant?), hr. C. F. Stegelmann, holdt en tale til den forsamlede skare og understregede, at hans højhed hertug Friedrich VIII nu var den legitime hersker, og efter at de forsamlede var blevet spurgt, om de delte denne mening, blev hertug Friedrich VIII på vegne af byens repræsentanter udråbt til regent med dundrende Leve. Afslutningen på denne akt blev afsyngelsen af ​​koralen: "Nu takker alle Gud". Byens gader var dekoreret med slesvig-holstenske og det sort-rød-gule flag, og om aftenen blev byen illumineret. - Om kammerherren baron Hugo v. Plessen i Eckernförde (bror til den bekendte baron Karl von Scheel-Plessen), der beklæder embedet som kongelig kommissær i Dänisch-Wohlder og Schwansen adelige godsdistrikter, ligesom herredsfoged v. Zühlen menes det, at de frivilligt vil træde tilbage fra deres poster.

Kiel, den 4. Februar. Ueber die Proclamirung des Herzogs in Eckernförde erfährt man nachträglich noch, dass dieselbe in folgender Weise vor sich gegangen. Nachmittag gegen 5 Uhr zog das Deputirtencollegium an der Spitze einer grossen Volksmenge under den Klängen des Schleswig-Holsteinischen Volksliedes vor das Rathhaus, wo der Bürgerworthalter, Herr C. F. Stegelmann, eine Ansprache an die versammelte Menge hielt, indem er hervorhob, dass Se. Hoheit Herzog Friedrich VIII. nunmehr der legitime Herrscher sei, und nachdem der Versammelten befragt, ob sie auch dieser Meinung wären, wurde unter donnernden Hoche Herzog Friedrich VIII. in Namen der Stadtrepräsentanten als Regent proclamirt. Den Schluss dieses Actes bildete die Absingung des Chorals: "Nun danket alle Gott". Die Strassen der Stadt waren mit Schleswig-Holsteinischen und schwarz-roth-goldenen Fahnen geschmückt und Abends war die Stadt illuminirt. - Von dem Kammerherrn Baron Hugo v. Plessen in Eckernförde (Bruder des bekannte Baron Karl v. Scheel-Plessen), der in den Dänisch-Wohlder und Schwansener adligen Gütedistricten das Amt eines königlichen Commissars versieht, so wie dem Hardesvogt v. Zühlen glaubt man, dass sie freiwillig ihre Aemter niederlegen werden. 

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 6. februar 1864)

Troskabsadresser til Friedrich VIII kan man bl.a. se i "Addresses of Allegiance presented by the corporations and inhabitants of the duchy of Schleswig..." (1864). Værket blev udarbejdet til brug ved London-konferencen.

En demonstration den 14. oktober 1865 til fordel for Friedrich VIII førte til at Stegelmann sammen med senator Dehn blev suspenderet i oktober 1865 og der blev indledt en undersøgelse som førte til at han blev afskediget i november. Eckernförde deputeretkollegium protesterede den 15. december 1865 over dette, men blev i januar 1866 afvist, og han var fortsat ikke valgbar. Den 12. august 1866 blev Stegelmann og Dehn på trods af den tidligere guvernør Manteuffels forbud mod at de kunne vælges, genvalgt som deputeret for Eckernförde. Stegelmann med 82 ud af 101 afgivne stemmer.

Kammerherre og preussisk regeringsråd Hugo von Plessen (1818-1904) var amtmand i Gottorp og Hütten amter 1867-1888.

Det sort-rød-gule flag blev indført under martsrevolutionen 1848 for et forenet og demokratisk Tyskland. Afbrudt af en periode 1866-1918 med det preussisk-dominerede nordtyske forbunds og det tyske kejserriges sort-hvid-røde flag (også brugt af nazisterne fra 1933). Det sort-rød-gule flag blev indført 1945 med et andet indhold end det i 1864.

Preussen og Østrig indsatte 7. februar 1864 en Øverste Civilforvaltning med to civilkommissærer i Flensborg til at styre hertugdømmet, i stedet for det danske ministerium for Slesvig. 

Den 8. februar 1864 havde den preussiske civilkommissær, fhv. landråd og politidirektør i Berlin, Konstantin Freiherr von Zedlitz-Neukirch udstedt en bekendtgørelse om Slesvigs forvaltning, hvori bl.a. politiske foreninger, især de som var i forbindelse med udenlandske foreninger blev forbudt. Ligeledes blev offentlige politiske demonstationer og tilkendegivelser forbudt, især når de foregreb successionsspørgsmålet. Dette sidste var en direkte advarsel til tilhængerne af Frederik (VIII) som hertug af Slesvig-Holsten. I Nordslesvig var antallet af tilhængere ringe. Den 14. februar offentliggjordes navnet på den østrigske, diplomaten Friedrich Graf Revertera von Salandra (1827-1904). I første omgang rørte de dog ikke ved de ansatte (danske) embedsmænds ansættelse, men Preussen fik et forspring i at ansætte preussisk personale. En egentlig afskedigelsesbølge startede først i marts 1864.

Oversættelse af tysk artikel, se original under oversættelsen:

Slesvig, 6. februar, eftermiddag. (H. N.) Klokken 12, mens kirkeklokkerne ringede foran rådhuset på den fyldte markedsplads, blev hans højhed hertug Friedrich VIII udråbt til hersker. Dr. med. Sager holdt talen. Byens deputerede var til stede. Den danske borgmester Jørgensen har været væk i flere dage. - I morges gjorde vicekollegiet den østrigske feltmarskalløjtnant, baron v. Gablenz deres opvartning, for på byens vegne at hilse ham som en befrier. Til ham ved denne lejlighed rettede henvendelser svarede generalen, at hverken hertugens forkyndelse eller de danske embedsmænds afskedigelse angik ham; det første ville være et anliggende for forbundsregeringen, det sidste for borgerne i Slesvig. Generel v. Gablenz glædede byen med sin venlige opførsel. Alle borgere har besluttet ikke at tolerere en eneste dansk embedsmand her. - Godsrepræsentanten for Slesvig, købmand P. Petersen, og hans folkevalgte drager stadig i dag til Kiel for at bringe hertug Friedrich hyldest til Slesvig By.

Schleswig, den 6. Februar, Nachmittags. (H. N.) Um 12 Uhr wurde unter dem Geläute der Kirchenglocken vor dem Rathhause auf dem mit Menschen gefüllten Marktplatze Se. Hoheit Herzog Friedrich VIII. als Landesherr proclaimirt. Dr. Med. Sager hielt die Ansprache. Die Stadtdeputirten waren gegenwärtig. Der Dänische Bürgermeister Jörgensen ist schon seit mehreren Tagen fort. - Heute Morgen machte das Deputirtencollegium dem Oesterreichischen Feldmarschallieutenant, Baron v. Gablenz, seine Aufwartung, um ihn im Nahmen der Stadt als Befreier zu Begrüssen. Auf bei dieser Gelegenheit an ihn gerichtete Anfragen antwortete der General, dass ihn weder die Proclamirung des Herzogs, noch die Absetzung der Dänischen Beamten etwas angehe; ersteres wäre Sache des Bundes, letzteres der Schleswiger Bürger. General v. Gablenz hat durch sein freundliches Auftreten die Stadt beglückt. Sämmtliche Bürger haben beschlossen, keinen einzigen Dänischen Beamten hier zu dulden. - Der Ständeabgeordnete für Schleswig, Kaufmann P. Petersen, und seine dazu gewählte Bürger gehen noch heute nach Kiel ab, im dem Herzog Friedrich die Huldigung der Stade Schleswig zu überbringen.

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 8. februar 1864)

Carl Warnberg (1822-1875): Tondern (1848-50). Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

- I Tønder heisede man igaar fra en Mængde Huse den schleswigholsteinske Fane, og store Sværme droge under Hurraraab og Assyngelsen af Sangen "Schleswigholstein' igjennem Byens Gader, medens endeel Subjekter, hvormed det Tydsksindede Parti havde forstærket sig fra de Syd for Vidaaen liggende Sogne, svingede deres lange Iispigge og afgave et for den danske Befolkning just ikke meget lysteligt Skue. Om det er kommet til en Proklamation af Prindsen af Augustenborg vide vi ikke, men yderligere Excesser synes ikke at vare forefaldne (med Undtagelse af at Herredsfoged Kjærs Vinduer ere blevne indslagne), og det er at haabe. at det nu, da Politi og Gensdarmeri er borte, vil lykkes den oprettede Sikkerhedsvagt at beskytte sine danske Medborgere mod Molest paa Person og Eiendom af en fanatisk Klique og dens miserable Redskaber, der dog, naar Alt kommer til Alt, kun formaaer at friste sin Tilværelse ved Næringen af den danske Befolkning, der omgiver Byen til alle Sider.

- Ogsaa i Højer har man igaar Aftes skaffet sig lidt Fastelavnsløier ved Afsyngelsen af "Schleswigholstein meerumschlungen."

(Vestslesvigsk Tidende (Tønder) 8. februar 1864).

Ved folkeafstemningen i 1920 var der markant tysk flertal i Tønder: 2.504 tyske mod 761 danske. Møgeltønder derimod stemte dansk (143 mod 48). Tallene skal dog da de er 56 år nyere, tages med et kæmpeforbehold for hvordan situationen var i 1864.

Fastelavns Mandag, d. 8de Februar.

- - - Det kan nok være, der er Leben i Tønder; Amtmand, Provst og de fleste Embedsmænd, hvortil ogsaa Kjær og Lind maa regnes, ere afrejste efter Opfordring af Sikkerhedskomitéen, et Selskab af de bedre, det vil sige større tydske Borgere, som ville forhindre Pøblens absolute Herredømme. Komitéen havde anmodet dem om frivilligt at drage bort, den kunde ej beskytte deres Person, men nok indestaa for deres Gods. Jeg kan neppe vide, om det er. sandt, om der ikke har været et aftalt Spil mellem Pøblen og Komitéen, men vist er det, den har sejret. Physicus, et Par danske og nogle tydske Embedsmænd vare endnu paa Stedet; de boede til Gaarden med nedrullede Gardiner til Gaden og vidste ej, hvad Øjeblik deres Ruder gik i Løbet og de selv fik Anmodning om at rejse; indtil da vilde de holde Stand. Hele Byen er prydet med tydske og slesvig-holstenske Flag, hvert Barn paa Gaden bærer slesvig-holstensk Kokarde, Gaden er fuld af Skrig og Sang, og de forventede Preussere skulle modtages af hvidklædte Piger — og andre Festligheder, men de have endnu ej meldt deres Ankomst. Man hilser hinanden med "Goddag Slesvigholstener"; det gjør Intet, at det skeer paa Dansk, og hver, som ikke svarer i samme Tone, kaldes Hannemand. Om Dagen vajer der ikke saa mange Flag; thi de større Næringsdrivende ville ej forsømme Klogskabens Regler med Hensyn til en mulig Fremtid, men om Aftenen saa komme mange flere frem og saa tumler Pøblen sig i Brændeviin og den vildeste Støj paa Gaden langt ud paa Natten. Det er da vist, at den ellers for dansk gjældende Boghandler har drevet Handel med Prætendentens Billede, inden Preusserne vare over Dannevirke, der er vist ikke mange dansksindede Borgere, som ville befindes fuldkommen rene under saa store Fristelser, men jeg skal ikke dømme dem. Det bedste ved Ulrichs Brev var, at det bragte Forvisning om de Danskes frivillige og ordnede Tilbagetog.

(Dagbogsoptagnelser af pastor H. F. Lützhøft i Bylderup, meddelt af H. Lützhøft, Helsingør)

Tønders provst 1860-1864 Jens Mathias Lind Hjort (1824-1899) blev afsat af preusserne og herefter sognepærst i Elmelunde på Møn 1865. Her nægtede han at holde tale da våbenbrødrene i 1868 ville opsætte en mindetavle for de faldne, ligesom han ikke kunne bemyndige en anden præst til at gøre det imod sognepræstens ønske. Han skrev "Et bidrag til fortællingen om 2. slesvigske krig 1864" som var en indberetning til ministeriet for hertugømmet Slesvig om forholdene i Tønder provsti. Af denne fremgår at han kunne fortsætte med nogle af sine embedsforretninger i hvert fald indtil slutningen af februar 1864. Han anerkendte civilkommissærernes myndighed. I marts blev han syg. I slutningen af marts 1864 blev han afskediget af civilkommissærerne og Carstens udnævnt i stedet.

"Wirkung eines Schusses" "Londoner Ver[tr]äge 1852". "(Seinem langjährigen Freunde John Bull gewidmet von Michel.) Was Wälle durchbricht und Mauern zerstört, wird doch ein Blättschen Papier zerreissen können!". (Virkningen af et skud. Londonprotokollen 1852. Hvad magt gennembryder og ødelægger mure, vil dog et stykke papir kunne rive i stykker. I baggrunden flygter danskerne for Østrig og Preussens kanonskud, mens John Bull forsøger at stoppe kanonkuglen med Londonprotokollen fra 1852. Tegning fra Kladderadatsch  14. februar 1864.

Slesvig-Holsten før Dannevirke. (Efterskrift til Politivennen).

Oversættelse af tysk artikel, original se herunder:

Altona, 27. januar. Der er stor vrede mod de passerende østrigske tropper. For nylig havde flere beboere sat florbeklædte slesvig-holstenske flag op; i Hamborg natten til går, overfor "Hotel de l'Europe", hvor Wrangel indlogerer sig med sin stab, var hejst et sådant flag omvundet med  sørgeflor og en plade overklistret med bredt papir, hvorpå stod en alt andet end flatterende indskrift; Politifolk blev hurtigt sendt ud for at fjerne flaget og plakaten. Generalen havde set massen af ​​de forsamlede mennesker fra vinduet; han spurgte efter navnene på politifolkene, som slæbte af sted med de ting, de havde taget væk, mens der blev piftet højt rundt omkring. Der er en østrigsk æresvagt foran hans lejlighed.

Mens preusserne for det meste skulle indkvarteres i Hamborg, har den niende østrigske infanteribataljon, som ankom mandag, været indkvarteret i for det meste frivilligt registrerede kvarterer i byen. Mange nye østrigske tropper ankom i går; infanteriet og artilleriet måtte finde deres kvarter på landet, hvor tvangssituationen trådte i kraft. Protesterne mod modtagelsen af ​​de preussisk-østrigske tropper, som Dr. Wex rejst som pligt i en folkeforsamling, er ikke engang blevet forsøgt.

Altona, 27. Jan. Die Verstimmung gegen die durchziehenden österreichischen Truppen ist gross. Hier hatten jüngst mehrere Einwohner mit Flor umhängte schleswig-holsteinische Fahnen aufgesteckt; in Hamburg wurde in der vorgestrigen Nacht gegenüber dem "Hotel de l'Europe", in welchem Wrangel mit seinem Stab logirt, eine solche Flagge mit Trauerflören und einer mit weitzen Papier überklebten Tafel aufgezogen, auf welcher eine nichts weniger als schmeichelhafte Inschrift stand; Policisten wurden alsbald hingesandt, um Flagge und Placat zu beseitigen. Der General hatte com Fenster aus die Masse des sich sammelnden Volkes wahrgenommen; er liess sich die Namen der Policisten ausbitten, die mit den weggenommenen Sachen abszogen, während ringsum stark fepfiffen ward. Vor seiner Wohnung befindet sich eine österreichische Ehrenwache.

Während die Preussen meist zwangsweise in Hamburg einqvartiert werden mussten, ist das am Montag neuangekommene neunte österreichische Jägerbataillon in grösstentheils freiwillig angemeldeten Quartieren innehalb der Stadt untergebracht worden. Gestern kamen noch viel neue österreichische Truppen an; die Infanterie und Artillerie mussiten auf dem Landgebiet ihr Unterkommen suchen, wo die Zwangsmodus eintrat. Die Proteste gegen die Aufnahme der preussisch-österreichisten Truppen, welche Dr. Wex in einer Volksversammlung als Pflicht anstegte, sind nicht einmal versucht worden.

(Augsburger Postzeitung 1. februar 1864)

Oversættelse af tysk artikel, original se herunder:

De følgende tal taler som bevis på, hvordan hertugdømmet Slesvig er blevet mishandlet af danskerne i forhold til kirke og skole i de sidste 13 år. Af 292 præsteposter er omkring 200 besat af danskere, der kun kan prædike på dansk, 15 af de 17 lærere ved Flensborg Gymnasium er danskere, gymnasiet i Haderslev er udelukkende besat af danske lærere, og på Slesvig Katedralskole, er 9 af de 11 lærere danskere. Lærerseminariet i Tønder blev lukket, og skoleaspiranterne blev tvunget til at deltage i et seminar i Jylland for at indprente danske holdninger i dem. Må enhver tysk fyrste, som har et hjerte for et folks helligdomme, ikke glemme, at disse forhold er fremkommet ved Tysklands skyld, og at et ulykkeligt folk i 13 år i hertugdømmet Slesvig der har mistet deres højeste moralske goder, sørger over deres sprog, deres kirke og skole.

Zum Beweis, wie in den letzten 13 Jahre das Herzogthum Schleswig in Beziehung auf Kirche und Schule von den Dänen misshandelt worden ist, mögen folgende Zahlen sprechen. Von 292 Pfarrstellen sind gegen 200 mit Dänen besetzt, die nur Dänisch predigen können, von 17 Lehrern an der Flensburger Gelehrtenschule sind 15 Dänen, die Gelehrtenschule in Hadersleben isr mit lauter dänischen Lehrern besetzt, an der Domschule zu Schleswig sind von 11 Lehrern 9 Dänen. Das Schullehrerseminar zu Tondern hat man aufgehoben und die Schuladspiranten gezwungen, ein Seminar in Jütland zu besuchen, um ihnen dort dänische Gesinnung einzuimpfen. Möge jeder deutsche Fürst, der für die Heiligthümer eines Volkes ein Herz hat, es nicht vergessen, dass durch Deutschlands Schuld diese Zustände herbeigeführt wurden und dass seit 13 Jahren im Herzogthum Schleswig ein unglückliches Volk um die höchsten sittlichen Güter, um seine Sprache, seine Kirche und Schule trauert.

(Fürther Tagblatt : General-Anzeiger für Fürth und Umgegend 2. februar 1864)

Èvacuation du pont de Rendsborg, par les danois. L' illustration : journal universel. 20. februar 1864

Oversættelse af tysk artikel, oversættelse følger nedenfor:

Tønder, 29. januar. (S. H. Z.) Læserne vil bedst kunne orientere sig om stemningen på stedet her ud fra følgende fakta. I begyndelsen af ​​denne uge var der store konflikter mellem de tyske borgere og de danske seminarister. Sidstnævnte havde i anledning af en koncert tilladt sig uforskammede politiske provokationer og blev behørigt straffet af borgerne for det, hvorved nogle af dem siges at være kommet til skade. Der er nu påbegyndt en større undersøgelse, hvori, det ser ud til, købmand Matzen, købmand Johannsen, købmændene Iversen og Holze formodes at være involveret. Der er også rejst tiltale mod en kontorist, fordi han skålede for "vor hertug Friedrich" til en fest.

Tondern, den 29. Januar. (S. H. Z.) Ueber die Stimmung her an Orte werden Ihre Leser sich am besten aus folgenden Thatsachen unterrichten können. Zu Anfang dieser Woche ist es hier zwischen den Deutschen Bürgern und den Dänischen Seminaristen zu grossen Conflicten gekommen. Die letztern hatten sich nämlich bei Gelegenheit eines Concertes unverschämte politische Provocationen erlaubt und sind dafür von den Bürgern nach Gebühr gezüchtigt worden, wobei einige von ihnen etwas zu Schaden gekommen sein sollen. Jetzt ist nun eine grosse Untersuchung eingeletet, in welche, wie es scheint, namentlich Kaufmann Matzen, Kaufmann Johannsen, Kaufmann Iversen und Holze verwickelt werden sollen. Ferner ist gegen einen Commis Anklage erhoben worden, weil er in einer Gesellschaft einen Toast auf "unsern Herzog Friedrich" ausgebracht.

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 3. februar 1864)

Oversættelse af tysk artikel, original nedenfor:

Kiel, den 30. januar - - - Fra og med i dag er forplejningen af ​​de indkvarterede tropper begyndt således, at soldaterne forsynes med portioner kød samt hjælpefrugt, brød m.m. fra de markslagterier, der er blevet oprettet her. I betragtning af forholdene her, synes denne facilitet, som kan være nyttig hvor tropperne befinder sig i et område der allerede er blevet stærkt drænet ved tidligere indkvartering, og hvor indbyggerne måske allerede selv begynder at mangle forsyninger, ikke at være en lettelse for kvartermestrene eller soldaterne. For førstnævnte er det en stor gene at skulle forberede de små rationer, som soldaterne bragte i vore kommunale institutioner, så meget mere som de uddelte portioner er utilstrækkelige, således at nogle af kvartermestrene hvis ikke soldaterne skal lide af mangel, stadig må tilføje noget for egne midler. Hele arrangementet ser også ud til at være en af ​​de tiltag, som er udklækket bag et skrivebord, ikke viser sig i praksis efterfølgende. Som bekendt er den preussiske militæradministration rig på sådanne institutioner, men også lige så nidkær for, som de sidste kammerdebatter har vist, at ingen civil selv om det var repræsentanterne for landet selv, blander sig i diskussionen af sådanne ting. Man kan godt antage, at manglen på mad har sin oprindelse i sådanne forkerte synspunkter, og ikke i økonomisk nærighed. De millioner, der mangler på grund af manglende tilladelser fra godserne, vil jo bestemt ikke kunne erstattes ved springe et par masser af kød eller bacon over fra rationerne af de soldater, der ligger på marken. ')

*) Til sådanne forhold anbefales det, at kvarteret fodres af store spisefaciliteter, som let kan opsættes ved hjælp af kogekedlerne. De kvarterede får varm mad en gang om dagen.

- - -

Fra Sydslesvig berettede 30. januar "R: W.": I Landsbyerne Sorgwohld, Krummenort, Fohren, Tetenhusen o. s. v. lod det danske militær de eksisterende vogne og heste samle, med den åbent udtalte hensigt at dirigere dem videre mod nord i tilfælde af preussernes Invasion; ejerne af vognene blev også bedt om at stille en kusk til hvert spand, og de trøstede sig med, at vognene og hestene, som hver blev vurderet for sig, senere ville blive betalt. Nogle steder, såsom fx Tuvenstedt har bønderne været tvunget til at samle alle vogne i en fold, da man med rette frygter, at ønskerne i tilfælde af, at ønskerne opstår, ikke vil blive efterkommet frivilligt. Enhver bonde i disse byer, som vil køre til byen, skal først indhente tilladelse til at få sin vogn ført bort.

Kiel, 30. Jan. - - - Mit dem heutigen Tage hat hier die Magasinverpflegung für die eingquartierten Truppen in der Weise begonnen dass den Soldaten aus den hier erricheteten Feldschlägterein Portionen Fleisch, und ausserdem Hülfenfrüchte, Brod etc., geliefert werden. Für die hier vorhandenen Verhältnisse scheinen diese Einrichtung, welche vielleicht da zweckmässig seyn mögen wo die Truppen in einer durch frühere Einquartierung schon stark ausgesogenen Gegend liegen, und is den Einwohnern selber vielleicht schon an Vorräthen zu mangeln beginnt, keineswegs eine Erleichterung den Quartiergebern oder den Soldaten zu gewähren. Für die erstern ist es bei unsern städtlischen Einrichtungen eine grosse Belästigung die von den Soldaten gebrachten kleinen Rationen zubereiten zu müssen, um so mehr als die ausgetheilten Portionen unzureichend sind, so dass die Quartiergeber, wenn die Soldaten nicht Mangel leiden sollen, doch noch mancherlei von ihren Mitteln zufügen müssen. Die ganze Einrichtung scheint auch eine von jenen Massregeln  zu seyn welche, am grünen Tisch ausgeheckt, in der Praxis nachher sich durchaus nicht bewähren. Die preussische Militärverwaltung ist bekanntlich reich an derartigen Einrichtungen, aber auch ebenso eifersüchtig darauf, wie noch die letzten Kammerdebatten geseigt haben, dass kein civilist, und wären es die Vertreter des Landes selbst, solche Dinge der Erörterung interzieht. Dass die mangelhafte Verplegung in solchen verkehrten Anschauungen ihren Ursprung habe, darf man doch wohl annehmen, und nicht etwa in finansieller Knauferei. Denne die wegen der mangelnden ständischen Bewilligung fehlenden Millionen werden doch sicherlich nicht dadurch ersetzt werden können dass man den im Felde liegende Soldaten einige Loth Fleisch oder Speck an ihren Rationen absieht. ')

*) Es empfiehlt sich für solche Verhältnisse die Speisung der Einquartierung durch grosse Speiseanstalten, die mit Benutzung der Braukessel leicht errichtet werden können. Die Einquartierung erhält dort täglich einmal warme Speise.

- - -

Aus Süd-Schleswig, 30. Jan., wird dem "R: W." gemeldet: In den dorffschaten Sorgwohld, Krummenort, Fohren, Tetenhusen u. s. w. liess das dänische Militär die vorhandenen Wagen und Pferde verzeichnen, mit der offen ausgesprochenen Absicht dieselben bei einem Einmarsh der Preussen weiter nordsẅarts zu dirigiren; auch wurden die Eigenthümer der Fuhrwerke aufgefordert für je ein Gespann einen Führer zu stellen, und ist ihnen dafür der Trost geworden dass Wagen und Pferde, welche jedes für sich taxirt wurden, später bezahlt werden würden. An einzelnen Orten, wie Tuvenstedt z. B., sind die Bauern gezwungen worden sämmtliche Wagen auf einer Koppel aufzufahren, da man wohl mit Recht fürchtet es möchte eintretenden Falls den Wünschen nicht freiwillig nachgekommen werden. Jeder Bauer dieser Ortschaften der zur Stadt fahren will, ist jetzt genöthigt erst die Erlaubniss zur Wegnahme seines Wagens einzuholen.

(Allgemeine Zeitung 4. februar 1864)

Paradepladsen i Rendsborg med det saksiske armetræn. Fra lllustrirte Kriegs-Berichte aus Schleswig-Holstein (1864).

Uddrag af brev efter overgangen over Slien den 8. februar 1864.

- - Det var en trøst for folket, at i Arnis fik næsten enhver soldat en hel skinke, brød, bacon etc. af de glade befriede. Folk blev overvældet, mens de marcherede forbi, og der manglede heller ikke store snapseflasker, så humoren i bataljonen var god...

- - Ein Trost für die Leute war es, dass in Arnis fast jedem Soldaten ein ganze Schinken, Brod, Speckseiten u. s. w. von den beglückten Befreiten gegeben wurde. Die Leute wurden überschüttet im Vorbeimarsch, und grosse Flaschen Schnaps fehlten auch nicht, so dass der Humor im Bataillon gut wurde ...

(Carl Gottfried von Jena: Erinnerungen an einen Heimgegangenen. s. 29).

Om situationen udtalte en tysk avis følgende:

Slesvig-Holsten. På trods af alle dystre skyer er folkets mod ufortrødent. Der forventes ikke noget godt af ankomsten af de preussiske og østrigske. I nogle enkeltheder, bortset fra det sidste besøg i 1848 og 1851, er denne forventning fuldt ud berettiget. Blandt detaljerne er den hensynsløse overskridelse af grænsen uden forudgående forespørgsel eller meddelelse, den preussiske hærs forbud mod at spille den slesvig-holstenske nationalsang eller at læse slesvig-holstenske aviser. Mens hannoveranerne og sakserne overalt blev mødt med stor jubel, mens landets byer havde iført deres bedste flagdekorationer for at modtage de kære befriere, ventede en stille velkomst og sigende stilhed de forstående preussere og østrigere. Da preusserne kom ind i Kiel (25. januar), var alle flagdekorationer som blæst væk fra husene, vinduerne var tomme, og mangen en ung officer, som troede, han mødte en dejlig, varm kvindes øjne, når han så op, mødtes af kolde vinduesruder med sit kærlige blik. Det er ikke forbigået iagttagere, at de preussiske soldater var synligt chokerede og flove over en så kølig modtagelse. Da østrigerne marcherede gennem Altona, skete der noget lignende for dem. Alle de slesvig-holstenske flag, der havde vajet til ære for de tyske forbundstropper, var væk. På nogle huse var de sammenrullede og forsynede med flor; store sorte sørgeflag vajede endda fra andre huse. Forståeligt nok for alle, der kender selv det folkelige tegnsprogs ABC. I øvrigt skal det roses, at det i Holsten blev aftalt at behandle soldaterne i kvarteret med venlighed, men officeren med afmålt reservation. Det ville være urimeligt at få soldaten til at betale for, hvad hans øverste ledere fandt. For soldaterne selv kan det dog kun være nyttigt og gavnligt at blive orienteret fra deres kvarter om mange ting, som de indtil da har stået helt i mørket i deres kaserne. Vi anbefaler vores slesvig-holstenske landsmænd "Deutsche Wehrzeitung" til dette formål, nemlig nummer 3 af samme, som er knyttet til vores dagens nummer.

Schleswig-Holstein. Trotz aller düsteren Wolken ist der Muth des Volkes unversagt. Von den preussischen und österreichischen Ankömmlingen erwartet man nichts Gutes. Diese Erwartung findet in manchen Einzelnheiten, abgesehen vom letzten Besuch in den Jahren 1848 und 1851, ihre volle Berechtigung. Das rücksichtslose Ueberschreiten der Gränze ohne vorherige Anfrage oder Anzeige, das an das preussische Heer stellenweise erlassene Verbot, die Schleswig-Holsteinische National-Hymne zu spielen oder schleswig-holsteinische Blätter zu lesen, gehört zu solchen Einzelnheiten. Während die Hannoveraner und Sachsen überall mit hellem Jubel begrüsst wurden, während die Städte des Landes ihren besten Fahnenschmuck angelegt hatten, die lieben Befreier zu empfangen, harrte der einsiehenden Preussen und Oesterreicher ein lautloser Empfang und beredtes Schweigen. Beim Einzug der Preussen in Kiel (25. Jan.) was aller Fahnenschmuck von den Häusern wie weggeblasen, die Fenster unbesetzt, und mancher junge Officier, der aufschauend einem holden, warmen Frauenauge zu begegnen wähnte, prallte mit seinem liebenden Blick an kalten Fensterscheiben ab. Beobachtern ist es nicht entgangen, wie die preussischen Soldaten über so kühlen Empfang sichtlich betroffen und verlegen gewesen sind. Als die Oesterreicher durch Altona marschirten, widerfuhr ihnen Aehnliches. Alle schleswig-holsteinischen Fahnen, die zu Ehren der deutschen Bundestruppen geweht hatten, waren verschwunden. An einigen Häusern waren dieselben aufgerollt und mit Trauerflor versehen; von andern Häusern wehten sogar grosse schwarze Trauerfahnen. Verständlich genug für Jeden, der von der Volkszeichensprache auch nur das Abc kennt. Wenn man übrigens in Holstein überein gekommen ist, den Soldaten im Quartier mit Freundlichkeit zu behadeln, den Officier aber mit abgemessener Zurückhaltung, so ist das nur zu loben. Es wäre unbillig, den Soldaten entgelten zu lassen, was seine höchsten Führer gefündigt. Den Soldaten selbst aber kann es nur zuträglich und förderlich sein, von ihren Quartiergebern über so Manches aufgeklärt zu werden, worüber man sie in ihren Kasernen bis dahin völlig im Dunkeln gelassen hat. Wir empfehlen unsern schleswig-holsteinischen landsleuten zu diesem Behuf die "Deutsche Wehrzeitung", namentlich die Nummer 3 derselben, welche unserer heutigen Nummer beiliegt.

(Allgemeine deutsche Arbeiter-Zeitung 7. februar 1864)

Slesvig, Holsteen, Begyndelsen af Januar 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Om Tildragelserne i Kiel under de danske Troppers Ophold der skrives til "B. T.": "Angaaende de af tydske Blade omtalte Excesser, som danske Soldater skulle have forøvet i Kiel, erfares følgende: Indvaanerne i Kiel kunde ikke styre deres Frihedstrang og Hengivenhed mod Prætendenten, men mødte allerede den 27de December, 2 Dage for Hannoveranernes Indmarsch. med slesv. holst Kokarder og Sløifer i Mængde paa Gaden. Disse Oprørssymboler have adskillige af vore Soldater frataget de Forbigaaende; enkelte af dem havde hele Lommen fuld af Kokarder og Baand, men saavidt vides, er det kun i 2 Tilfælde kommet til Haandgribeligheder; i det ene erklærede vedkommende tydske Patriot, at han stod paa sin utvivlsomme "Rechtsboden" og vilde frabede sig "Schlägerei". I en Boutik, hvor Prætendentens Billede var stillet til Skue, blev en Rude staaet ind, og, som der siges,tillige en temmelig kostbar Vase læderet; en Hob, der sang Schleswigholstein ved Børsbygningen, blev adsplittet af Dragonerne, og en Mand fik et Slag over Armen med den flade Klinge. Voila tout! Herpaa blev der sendt Kourerer og Telegrammer til den hannoveranske General, at han endelig maatte skynde sig at komme de tror Kielere tilhjælp mod de Danskes voldsomme Excesser."

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 6. januar 1864).

August Beck (1823-1872): Billeder fra Slesvig-Holsten: Optog af beredne landfolk foran hertug Friedrichs hotel i Kiel, 3. januar 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

I Gotha er der i Slutningen af forr. Aar blevet offentliggjort den tredie Fortegnelse over de Bidrag, som ere indkomne til det "slesvigholstenske Finantsdepartement". Det fremgaaer heraf, at der indtil den 25de Decbr. ialt var indlemmet 54,157 Rdl, et Resultat, der er yderst fattigt, naar man seer hen til den Iver, hvormed den slesvigholsteenske Agitation er bleven dreven i Tydskland. (Dbl.)

I Kiel er endnu stor Stads for Herzog Friedrich, som Nytaarsdags Aften besøgte en Festforestilling for ham i Theatret, hvor, mærkværdigt nok, Hertug Carl "paa Direktionens Forespørgsel", havde stillet sin Loge til hans Raadighed!! 

Fra Altona skrives Nytaarsdag til Dagbl "Igaar ventede Mange atter "Hertug Friedrich" hertil, men han kom ikke; derimod er en af Bykollegierne udvalgt Deputation, bestaaende af Senator Molting paa Magistatens Vegne, Borgerrepræsentanternes Formand Speltt og Hr. Chr. Andresen paa Deputeretcollegiets Vegne, igaar reist til Kiel for at hilst paa den dertil ankomne nye Landsherre. Naar den herv. Magistrat endnu den 24de Decbr. vilde betænke sig og afvente det rette Tidspunkt til Hertugens Anerkjendelse, saa maa den altsaa nu have meent, at dette Tidspunct er kommet. Efter at saa mange Byers Magistrater, saaledes ogsaa Kiels Magistrat og det derv. Universitet, aabent havde fuldbyrdet Hyldingen, forekom der den vel ikke at være Andet for den at gjøre end enten at følge Exemplet eller at takke af. Den var allerede formedelst sin Tøven bleven angreben paa det Heftigste i det hamborgske Organ for de slesvigholsteenste Interesser".

Foruden Deputationen fra Altonaer Magistraten har ogsaa en fra den Segeberger Magistrat "gjort sin Opvartning" for Hertug Friedrich i Kiel. Advocat og Deputeret Stemann var Ordføreren. Hertugens Svar gjorde "et gunstigt Indtryk" og der fremhæves deri, med den i saadanne Tilfælde sætvanlige Affectation, hans af "religiøs (!) Følelse hævede Tillid og mandige Mod". Segeberger Deputationen lovede snart at komme igjen. Der synes saaledes at forestaae flere saadanne Nytaarsvisiter.

Forbundscommissairerne have taget Anledning af Gehr. Scheeles tvungne Bortrejse fra Pinneberg samt af andre "bewegende Ursachen" til at afsætte ham fra hans Post som Landdrost i Pinneberg og at overdrage den interimistisk til Landsdommer Wommelsdorf-Friedrichsen. (Flrp.) 

I Tirsdags passerede en Bataillon af det hannoveranske Linieinfanterieregiment igjennem Hamborg og blev indqvarteret i Ottensen. En anden hannoveransk Bataillon, som i flere Dage har ligget i Vilhelmsburg, 860 Mand stærk, indtraf Kl. 10 om Morgenen til Færgestedet ved Wedel og blev af Dampfærgen befordret over til den anden Bred, hvorpaa den marscherede over Altona til Nienstadten og Blankenese. Kort Tid efter kom fra Harburg den hannoveranske Ponton- og Broeqvipage samt det dertil hørende Train-Kjøretøi, som blev dirigeret deels igjennem Byen og deels over Volten til Dammthor og videre til Olbmarschen. Resten af del til den hannoveranske Brigade hørende Train er ligeledes rykket efter og har begivet sig ind i det Holsteenske. De ved Elben staaende hannoveranske Troppers Stab staaer i Nienstadten. Dens Høistcommanderende er Gen. Knesebeck.

I Eimsbüttel have Østerrigerne indrettet et Feldtlazareth paa 200 Senge.

Bivouac de troupes danoises sur les frontiers du Holstein. L' illustration  journal universel. 2. januar.1864

Om Forbundstroppernes Indmarsch i Rendsborg skrives der under 31te Decbr. fra denne By til "Hamb. N.": "Imorges tidligt forlod de Danske os, og strax efter Kl. 11 begyndte Sachsernes Indmarsch under Anførsel af den commanderende Gen. v. Hake, som hilsedes med almindelig Begejstring. Den gamle Herre hilsede venligt til alle Sider, derimod saae den bag ham ridende Gen. v. Schimpff noget mut ud, og jeg savnede ligesom mange andre Officerer den rigtige Imødekommen af Borgernes Hyldest. At Byen prangede med sort-rød-gyldne og blaa-hvide-røde Flag, og at disse Farver ogsaa vaiede foran Hovedvagten, behøver jeg vel ikke at nævne. Efter Tropperne drog under Klangen af "Schleswig-Holstein" Byens Borgere, samtlige Laug med deres Faner og Emblemer, Turnere, Skytter osv. til Torvet i Altstadt, hvor efter Afsyngelsen af "en Psalme" Advocat Wiggers under begejstret Jubel proklamerede Hertug Friedrich den Ottende. Jeg begav mig nu ud til Kronværket, hvor den danske Kommandant under Foregivende af, at han mangler Instructioner, atter havde ladet nedramme Palisader. Foran Slusebroen staaer et Kompagnis sachsiske Jægere, bagved Palisaderne dansk Infanterie, og Broen selv er deelt imellem en dansk og en sachsisk Dobbeltpost. Gen. Hake har givet en Dags Betænkning." I Forbindelse hermed kan anføres, at det i "Alt. Merc." for den 2de Januar hedder: Dagens Begivenhed er de Danskes Vægring ved at rømme Kronværket og de indtil 1851 til Rendsborg Amt hørende, senere egenmægtigt til det slesvigske Amt Hytten henlagte sex Landsbyer. Den commanderende General for Forbundstropperne er fortiden ikke istand til at gjennemføre de Danskes Fordrivelse fra denne Deel af det tydske Forbundsgebeet. Men han vil snart blive istand til ved Magt at skaffe sine Fordringer Lydighed." (Dbl.)

I Brev fra del sydlige Slesvig til Dbl. hedder det: "De slesvigske Studenter, som studere i Kiel, have været hjemme i de første Dage af Julen, men ere atter tagne til Holsteen for at tilbyde Pratententen deres Tjeneste; de have givet Afkald paa Hjemmets stille Nydelser for at være med til et Stykke "Weltgeschichte". Efter Sigende have ogsaa en stor Deel andre unge Mennesker forladt os for at faae en af de Munderinger paa, Prætendenten har bestilt i Prag. Jo nærmere Executionen kommer os paa Livet, desto mere reise Wühlerne Hovedet; de ere overbeviste om, at Slesvigholsteens Befrielsestime er nær. Flere Ting tyde hen paa, at her er en hemmelig, vidtforgrenet Sammensværgelse, og at der endog er uddeelt Vaaben til Sydslesvig. Dersom det ikke er for silde, bør Sydslesvig strax erklæres i Beleiringstistand, og alle private Vaaben udleveres."

- - -

Til Flensborg ankommer der hver Dag nye Flygtninge, som den holsteenske Terrorisme har forjaget. Der opholder sig for Øieblikket iblandt Andet Gehr. Scheele, Politiemester Willemoes-Suhm, Regjeringspræsident Moltke m. Fl. Medlemmerne af den holsteenske Regjering, en Mængde holsteenske Post- og Toldembedsmænd ere passerede nordpaa. En af de trofaste Loyale i Flensborg, Raadmand, Stænderdeputeret R. P. A. Petersen, er død paa Nytaarsdag. (Rand. Av.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 5. januar 1864).

Christian Friedrich Brandt (1823-1891): Flensborg. 1891. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Altona. Kiel. Januar. (Efterskrift til Politivennen)

I et Brev fra Holsteen i December i Sønderb. Av. hedder det: "Slesvig By skal man just ikke rose, thi ringere Qvarteer og daarligere Mad ere vist vanskelig at overkomme. Beboerne er da just heller ikke videre at paaskjønne, og man mærker strax, hvad Slags Folk man har med at gjore. Desto større er Forskjellen, naar man kommer til Holsteen, og navnlig naar det er Egnen ved Neumünster og ogsaa selve Byen. Endeel gjør det naturligviis, at Byen er en Fabrikby og saa at sige lever af Danmark, men selv ude paa Landet imellem Bønderne er Stemningen virkelig meget god. Alle sige de: "kun Fred, vi mindes meget godt den sidste Krig", men naar man saa siger til dem, at det jo er deres egen Skyld, at de faae Spektakel, saa svare de allevegne: "det er kun Advocaterne, de have jo intet at tabe". Jeg var indqvarteret et Par Dage i Neumünster, og min Vært der fortalte mig, at han var rigtig godt tilfreds med den gamle Frederik; han var dog en god Konge", men Manden meente dog, at det skulde være som før 1848. Da jeg sagde ham, at saa bleve vi Slesvigere forurettede, og Danmark endnu mere, saa fik jeg det gamle Svar ; "ja Uret gives der paa begge Sider, men Advocaterne og Literaterne ere meest skyldige".

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 6. januar 1864).

Optøierne i Altona. Den Rolighed og Orden, som efter Forbundskommissairernes rosende Anerkjendelse ikke er bleven forstyrret i nævnte Stad, synes at have været af en ganske eiendommelig Beskaffenhed, og de der stedfundne Excesser ere endog i mange Tilfælde udartede til personlig Vold. Hos Bagermester Ockershausen, der beskyldes for at være dansksindet, slog man Vinduerne ind, plyndrede hans Bod og gjorde anden Molest. Overpolitibetjent Brumm, der ved sin Optræden er bleven mindre afholdt af Altonas Pøbel, blev personlig insulteret, og man molesterede derefter ligeledes hans Bolig. Hos Banquier Warburg i Breitenstrasse, der under Illuminationen noget for tidlig havde slukket sine Lys, slog Pøbelen først Ruderne ind, hvorpaa den trængte ind i Huset og sønderslog Speile, Møbler og Lysekroner. En værtshuusholder i Nærheden af Trommelthor, der havde beskyttet Provst Nievert mod personlig Overlast, forstod imidlertid Feil, og skal have tilredt 5-6 Urostiftere, som trængte ind i hans Bolig, temmelig ilde, tiltrods for, at den ene af dem havde bevæbnet sig med en Kniv, hvormed han saarede Værtshuusholderen i Haanden. (B. T.)

(Østsjællands Avis (Køge) 1. januar 1864).

Ved Optøierne i Altona havde den slesvigholsteenske Pøbel, som bekjendt, været saa tapper, at slaae Ruderne ind hos Flere, som vare bekjendte for deres danske Sindelag. Et Brev til Dbl. anfører Bagerm. Ockershausen (tidligere nævnt), "en flink Mand, som paa den afdøde Konges Fødselsdag havde taget Deel i "Festmaaltidet' i Rainvilles Hotel og tidligere ved saadanne Lejligheder ogsaa havde udhængt et dansk Flag, Overpolitieofficiant Brumm, som har faaet en Orden paa Grund af sin Duelighed og Nidkjærhed, og som to Dage iforveien havde forbudt Mødet af holsteenske Stændermedlemmer i Borgerforeningens Locale, Vexelleer Warburg, som var gaaet i Selskab og ikke havde illumineret (efter et andet Blad fordi man troede, at han havde overlaget det danske Laan), Kjøbmand Sauerland, som havde overrakt Prindsessen af Wales en Foræring ved hendes Formæling, og Banquier Ree-Lichtenhein; hos Brumm ødelagde Pøbelen endog Meublerne, og han og Ockershausen maatte flygte. Kun ved een af disse Udskejelser er, saa vidt jeg har kunnet erfare, Militairet skredet ind, nemlig foran O.'S Boutik, og i den Trængsel, som opstod derved, vankede der nogle blodige Næser. Iøvrigt trak Patrouiller af Turnere gjennem Gaderne, og de Borgere, som et Par Dage iforveien havde forpligtet sig til at holde Urolighederne itømme, grebe ogsaa ind, hvor de kunde; men de kunde i det Hele ikke udrette Stort imod den sammenløbne Pøbel fra Altona og Hamborg. Flere Mennesker, som havde yttret sig misbilligende om det Forefaldne eller havde udtalt en gunstig Dom om de bortdragne danske Tropper, ere blevne gjennempryglete i de to sidste Nætter. Illuminationen var kun svag; i et Par af de mest befærdede Qvarterer, navnlig i Reichenstrasse, var den temmelig almindelig, derimod vare andre Gader og ligeledes Raadhuset ganske mørke, og i de fleste Gader vare kun enkelte Huse eller Etager oplvste. Skjøndt Illuminationen var beordret flere Dage iforveien, bestod den kun i, at der var stillet Lys i Vinduerne, der manglede ganske Transparenter" osv.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 2. januar 1864).

August Beck (1823-1872): Excesse der Dänen vor ihrem Abzuge aus Kiel. Zerstörung des Ketels'schen Ladens. Danske excesser før afgangen fra Kiel. Ødelæggelsen af Ketels' butik. Illustrirte Zeitung, 23. januar 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

"Itzeh. N." tilstaaer selv, at Forbundscommissairernes Optræden har overtruffet be dristigste Forventninger, og indrømmer, at de Forbud, som de for et Syns Skyld have udstedt, med Forsæt ere udstedte for silde, og ere satte saaledes paa Skruer, at de egentlig tillade Alt. Forbundstropperne fraternisere paa alle Maader med Befolkningen, og en korrespondent til "Hb. N." har endog seet Officerer, svingende deres Kaarder, i Elmshorn opmuntre Soldaterne til at raabe Leve for Slesvigholsteen. Under saadanne Omstændigheder er det intet Under, at Prætendenten overalt, ved dertil beskikkede Agenter, proclameres som retmæssig Hertug og at Slesvigholsteinismen udfolder sig i sin fuldeste Sands. (Rand. Av.)

Et Brev fra Kiel Nytaarsdag til Fædrl. indebolder Følgende: Prindsen opholder sig endnu her og modtager Hylding som regjerende Fyrste fra alle Kanter. Iaftes Kl. 9 fik han et Fakkeltog og holdt en Tale til Folkemassen, hvorpaa man sang et Par Fri(?)hedssange og gik til Torvet, hvor man kastede Faklerne. Samme Aften Kl. 12 samledes sammesteds Liedertaflerne og udbragte efter et Par Sange et Leve for Schleswigholstein. Idag har en Skare Bønder fra Omegnen været ridende herinde for at hilse paa Prindsen, som underholdt sig med dem paa det Venligste. Commissairerne lægge ikke den ringeste Vanskelighed iveien for hans Ophold her. Det hedder, at han snart vil drage om til de andre Byer for al lade sig hylde. - Pastor Schrader prædikede igjen idag. Iforgaars heed det, at de Danske kom tilbage over Canalen, og strax marscherede en Afdeling Sachsere ud, men den kom tilbage ved Middagstid, uden at have seet Danske. Der er blevet Embedsmændene befalet at aflægge den danske Cocarde." (Ogsaa Betegnelsen "Kongelig" over Bureauerne have Civilcommissairerne vilkaarligt ladet nedtage). 

Hele Overretten i Glückstadt' (med Undtagelse af Formanden, Gebr. Schirach) har hyldet Prætendenten. (Hdl. Av.)

Efter de fra Holsteen tilbagevendte Troppers Udsagn have de paa de fleste Steder netop under Tilbagetoget og især iblandt Landbefolkningen mødt velvillig Imødekommen og mange skildringer af Sympathier. Imedens de Augustenborgske Agitatorer herske paa Gaderne, og alle Huse maae smykkes med Oprørets Emblemer, klager Bonde og Borger i Løndom over, at nu ere de gode, fredelige Tider for stedse forbi, og de ville aldrig faae det saa godt som under Forbindelsen med Danmark. (Berl. T.) 

Fra Colding blev Nytaarsaften afsendt til 6te Inf.-Regiment 546 Par Muffediser, 49 Par Strømper og nogle uldne Shawler. (Aarh. Av.) 

Minister Simony, Geheimearchivar Wegener og Høiesteretssagfører Liebe, som Skiftecommissairer, der behandle Dødsboet efter HS. Maj. Kong Frederik, indkalde ved Proclama med 6 Maaneders Varsel i Boet alle Vedkommende.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 3. januar 1864).

Det kielske borgerskabs begejstring for Friedrich VIII må ses som et forsøg på at udpege en landsfyrste som kunne appellere bredt og stå som modvægt såvel mod danske Christian 9. og preussiske Wilhelm I. Politisk var dette borgerskab nok nærmere liberal-demokratisk. Dengang var demokrati ikke velanset - af konservative modstandere ofte mistænkt for at være revolutionær. Målet var som i 1848 at indføre presse-, forsamlings- og foreningsfrihed. Formentlig noget som jævne mennesker fattede sympati. 

August Beck: Sonntagswachtparade der sächsischen Bundesexecutionstruppen in Kiel. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Tema: Musik

Et overraskende antal avisartikler fortæller i hvert fald om hvordan musik indgik i civiles "bekrigelse" af hinanden. Det følgende er eksempler på den musik som oftest nævnes i aviserne.

SCHLESWIG-HOLSTEIN MEERUMSCHLUNGEN (1844)

Tekst af Matthäus Friedrich Chemnitz (o. 1844), musik af Gottlieb Bellman. Den er oprindelig skrevet som en sangfest. Sangen var en slags nationalsang for slesvig-holstenerne. I januar 1864 måtte den østrigske øverstkommanderende i Hamburg tilbagekalde et forbud mod at spille sangen, idet publikum vedholdende opfordrede til at spille den.

Danske aviser omtaler den med stor forargelse nærmest som en protest- eller oprørssang. Det var især omkvædets "Schleswig-Holstein, stammverwandt" som provokerede fordi det knyttede de to hertugdømmer sammen. Også preussiske myndigheder forbød i vid udstrækning sangen.

Hverken "Der er et yndigt land" eller "Kong Christian" nævnes som afsunget som fællessang i store forsamlinger. Det tyske Forbund havde selvsagt ikke nogen fælles nationalmelodi. Das Lied der Deutschen (Deutschlandlied, 1841), i dag bedre kendt som "Deutschland, Deutschland über alles" blev først nationalmelodi i 1922, og var i øvrigt i 1864 anset for en revolutionssang (fra den mislykkede revolution i 1848).

DEN TAPRE LANDSOLDAT (1848)

Tekst 1848 af Peter Faber. Melodi af Emil Hornemann. På dansk side synes denne krigssang at være sangen over dem alle: kampsangen fra Treårskrigen (1848-1851), "Den tapre landsoldat" også kendt som "dengang jeg drog afsted" som blev omtalt som spillet og sunget igen og igen. 

I slesvig-holstenske aviser omtales den med ringeagt. Især blev omkvædet "Hurra hurra hurra" åbenbart anset for lidt barnligt eller primitivt. Preussiske militærorkestre gik derimod ikke af vejen for at spille den som march.

O HANNEMANN

Karakteren af de to sange er som nævnt forskellig. Mens den førstes melodi og tekst har karakter at "nationalsang", er den andens militær og velegnet at marchere til. Knap så ofte er i teksterne nævnt noget som ligner en tysk pendant til "Den tapre landsoldat", nemlig "O Hannemann". Men til den er det kun lykkedes mig at finde teksten, ikke melodien. Hannemann kan vel nærmest betragtes som et nedsættende ord for danskere (dannemand).

NUN DANKET ALLE GOTT

Til kirkelige højtideligheder brugtes  "Nun danket alle Gott" Tekst ca. 1636 af Martin Rinkart. Melodi af Johann Crüger ca. 1647. Salmen blev især brugt ved takke- og trøstegudstjenester.

NU TAKKER ALLE GUD

Danske aviser harcellerede over slesvig-holstenernes brug af sangen på tysk - nærmest som var det gudsbespottelse. Men originaludgaven er altså på tysk. Den blev oversat til dansk som  Nu takker alle gud i førte halvdel af 1700-tallet.

Nun danket alle Gott/Nu takker alle gud blev fx brugt til begravelser, til nationale forsamlinger, til hyldester o. lign. De fleste præster og offentligt ansatte kom fra Danmark, og sangen er formentlig mest kendt i sin danske oversættelse. Salmen beholdt sin status helt op til afstemningen i 1920 hvor den blev brugt på begge sider af grænsen.

EIN FESTE BURG IST UNSER GOTT

I danske aviser nævntes andre salmer med dansk titel afsunget i tyske forsamlinger. Det gælder "Vor Gud han er så fast en borg" fx brugt ved de hannoveranske og sachsiske troppers indrykning i Rendsborg. Den er skrevet af Martin Luther 1528 med melodi af Joseph Klug, senere oversat til dansk "Vor Gud han er så fast en borg". Mon ikke forsamlingen snarere har sunget "Ein feste Burg ist unser Gott".?

Nogle musikstykker blev spillet ved specielle lejligheder, og et par endog til begivenheder under krigen. Nedenfor et lille udvalg af de som er nævnt i aviser:

Fr. Spohr: "Gruss an Kiel" skrevet i anledning af at den saksiske brigade rykkede ind i Kiel 19. december 1863.

Johann Strauss d. æ.: Radetzky-march (1848). 

Friedrich Zikoff: Düppeler Morgenroth (1864). Skrevet i anledning af slaget ved Dybbøl.

H. C. Lumbye: Kong Christian IXs honnørmarch (1864). Den blev dog først spillet fra 5. juni 1864. Introduktionen ("Her kommer Jens med fanen") er kendt af de fleste.

Ludvig van Beethoven: Yorsckher Marsch (1809). Blev spillet af 4 musikkorps ved stormen på Dybbøl.

Andre måder at vise sit sindelag var gennem flag: Det blå-hvid-røde slesvigholstenske fane, og Dannebrog, eventuelt iklæde sig farver eller bære bånd. I mindre grad billeder af Frederik VII og hertug Friedrich VIII. Og bruge alle tre ting på en gang.

Masseudbredelsen af sangbøger  til fællessang kom efter krigen i 1870'erne. Fx Højskolesangbogen (1894).

Østrigsk musikkorps på march. Fra Illustrirte Zeitung, 23. juli 1864.

Kiel. Elmshorn. 27. december 1863. (Efterskrift til Politivennen)

Den store Folkeforsamling i Elmshorn har i Søndags proklameret Hertugen af Slesvigholsteen. Efter hamborgske Blade havde der fra alle Dele af Holsten og selv fra Sydslesvig samlet sig en stor Folkemængde, der anslaaes til 20- 30,000 Mennesker. Saavel fra Altona som fra Kiel ankom to Extratog. Kl. 2½ aabnedes Forsamlingen paa Kvægmarkedspladsen, der tilligemed de tilstødende Gader naturligviis var festlig smykket med slesvigholsteenske Faner osv. Et ved Talerstolen placeret Musikkorps spillede Choralen "Nu takker Alle Gud," hvilken Forsamlingen istemte med "blottet Hoved". Advokat Rave fra Itzehoe betraadte Tribunen og hilsede Forsamlingen i Udvalgets Navn. "Enhver maatte - sagde han - i dette høitidelige Øieblik rette det alvorlige Spørgsmaal til sin Samvittighed, om han fremdeles vilde underkaste sig den hidtil bestaaende Voldsregering, eller med Liv og Blod værne om sin retsmæssige Landsherre og de af ham besvorne Landsrettigheder, Han henviste til den fra Fædrene nedarvede Skik, at udraabe dens Fyrste under aaben Himmel, og opfordrede Forsamlingen til ved Haandsoprækning at bekræfte, at den anerkjender og hylder Hertug Frederik VIII som sin retmæssige Landsherre. Alle Hænder fløi i Veiret og under tordnende Raab fra Mængden udraabtes Frederik VIII til Hertug af Slesvigholsteen. Derpaa oplæste Advokat Wiggers, under uendelige Hurraraab, følgende Adresse til den nye Landsherre. "Durchlauchtigste Hertug, naadigste Fyrste og Herre! Af de her forsamlede slesvigholsteenske Statsborgere er Deres Høihed under umaadelig Jubel høitidelig udraabt til vor retsmæssige Landsherre, til Hertug af SIesvigholsteen, Dette er allerede skeet paa mange Steder, og vore Medborgere længere mod Nord ønske længselsfuldt snart at kunne gjøre det samme, Statsgrundloven af 15de Septbr. 1848, som Deres Høihed ved fri Beslutning har gjenoprettet og som vi med glad Tak anerkjende, vil for alle Tider med Endrægtighedens Segl knytte Fyrste og Folk sammen. Med Længsel vente vi, at Deres Høihed selv vil vise sig i vor Midte og modtage vor Hyldest! Vor Ungdom venter utålmodig paa at blive kaldt til Fanerne, for under Deres høihjertede Anførsel at drage ud og befrie de slesvigske Brødre fra det fremmede Herredømmes nedværdigende Aag. Hvilke Offre det end maatte koste, at naae dette ærefulde Maal, saa kan og vil Landet bringe dem. Friheden og den nationale Selvstændighed kan aldrig kjøbes for dyrt. Vor Sag er retfærdig. Fyrstens Ret og Folkets Ret gaae Haand i Haand. Gud give os sin Velsignelse til, at Deres Høihed maa blive Slesvigholsteens Frelser! Gud være med vort dyrebare Fædreland! Elmshorn, den 27de Decbr. 1863." Efterat denne Adresse var bleven billiget af Forsamlingen, meddeelte Wiggers, at den vilde blive overrakt Hertugen af 5 Medlemmer af Udvalget med det Ønske, at han snarest mulig personlig vilde begive sig til sit Land. Efterat en Choral paany var afsungen, betraadte Hr. Metz fra Darmstadt, som speciel Afsending fra de tydske Deputeredes 36te Udvalg Tribunen og blev naturligviis modtagen med uhyre Jubel. Han bragte de "brave Slesvigholstenere Hilsen og Haandslag" fra Millioner af Tydskere og skildrede "begeistret" Tydsklands Sympathi for den slesvigholsteenske Sag Saa sandt som Himlen idag var bleven klar efter Storm og Regn, saa sandt - yttrede han - vil et enigt og efter Frihed stræbende Folk vinde Seir i deres gode Ret. Taleren udtalte Tydsklands Tak for de Offre, Slesvigholstenerne allerede havde bragt, og velsignede Fremtidens Bedrifter; han sluttede med den Forsikkring, at Tydskland vilde staae Hertugdømmerne bi og opfordrede til et Leve for det frie Slesvigholsteen. Efterat Forsamlingen paa Opfordring af Wiggers havde udbragt el Leve for "Et enigt, frit og mægtigt Tydskland" og efterat den slesvigholsteenske Nationalhymne var afsungen, sluttedc Advokat Rave Forsamlingen Kl. 3½ med et Leve for Hertug Frederik VIII.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 29. december 1863).

Elmshorner Volksversammlung fandt sted 27. december 1863 og ca. 20.000 mennesker deltog. Yderligere 4.000 nåede ikke frem. Byen lå bekvemt på jernbanelinjen så folk kunne komme fra mange verdenshjørner. Blandt talerne var advokat Wilhelm Eduard Wiggers og landsretsdommer Christian Rave, Itzehoe. Den danske hær trak sig ud af Holsten den 24. december, og den 25. blev Elmshorn besat af tyske forbundstropper. 

Elmshornforsamlingen kan ses som en slags "pagt" mellem en repræsentant for monarkifyrstemagt (Friedrich VIII) og en bevægelse for folkesuverænitet. Mødet fik langt større tilslutning end forventet. Det lykkedes Bismarck at få den preussiske kejser Wilhelm I til at anse mødet for at være revolutionært og demokratisk og dermed skadelig. Han havde endnu ikke taget beslutning om hertugdømmerne, men mødet overbeviste ham om farligheden ved augustenborgeren. Det lykkedes ikke senere denne at frigøre sig fra omdømmet om at han var gerådet i demokratiets lejr.

Heller ikke Østrig bakkede op om Friedrich VIII. På langt sigt var det Bismarcks hensigt at at indlemme hertugdømmerne i Preussen. En plan som der på daværende tidspunkt formentlig var et stort flertal imod i Slesvig-Holsten - man så nødig at danskerne blot blev udskiftet med preusserne.

Oversættelse af tysk artikel. Original, se nedenfor:

 

Siden underskrivelsen og bekendtgørelsen af ​​den nye grundlov for Danmark-Slesvig har stemningen i Nordslesvig været så anti-dansk, så resolut slesvig-holstensk, at de længes efter øjeblikket lige så meget som vi alle gør, når de "får noget luft" for at tale til fordel for hertug Friedrich. Samme stemning hersker blandt alle de slesvigske tropper, som ikke lægger skjul på deres utilfredshed og deres sande følelser, og som straf beordres på tur af danske officerer i Mören, eller til at udføre skansearbejde på helligdage. Generelt er danskerne selv vores bedste agitatorer. Kravet om levering af heste havde den bedste effekt overalt, både hos dem, der afleverede, og hos dem, der stillede hestene til rådighed eller skulle levere dem, såsom i det slesvigske. Her har vi stadig gaderne fyldt med danske soldater. Det er håbet, at vi vil se tyske tropper på mandag.

Die Stimmung auch im nördlichen Schleswig ist seit der Unterschrift und Bekanntmachung der neuen Verfassung für Danemark-Schleswig so antidänisch, so entschieden schleswigholsteinisch, dass sie ebenso sehnlich wie wir alle den Augenblick herbeiwünschen wo sie "Luft kriegen" um sich für den Herzog Friedrich auszusprechen. Die gleiche Stimmung herrscht unter sämmtlichen schleswigischen Truppen, die ihren Unmuth und ihre wahre Gesinnung nicht verstecken, und dafür zur Strafe von dänischen Officieren in Mören spazieren geführt werden, oder auch an Festtagen Schanzarbeiten machen müssen. Ueberhaupt sind die Dänen selbst unsere besten Agitatoren. Die Ausschreibung der Pferdelieferung hat überall die beste Wirkung hervorgebracht, sowohl bei denen die sich gefügt als bei denen welche de Pferde gestellt haben, oder stellen mussten, wie im Schleswischen. Hier haben wir die Strassen noch immer voll von dänischen Soldaten. Man hofft dass wir am Montag deutsche Truppen sehen werden.

(Allgemeine Zeitung 30. december 1863).

Oversættelse af uddrag af bog om danskernes udtog af Kiel, se original nedenfor:

Dødsstilhed herskede i byen om morgenen den 29. december, eftersom man stadig kunne forvente brutalitet og uforskammethed af danskerne selv i de sidste timer af deres tilstedeværelse; Fra klokken 8 om morgenen stod danskerne ved deres samlingssteder. Klokken 12 kom endelig ordren om at marchere ud, og undertrykkerne trak sig tilbage i tavshed. Knap var alle danskere kommet udenbys, før gaderne, der hidtil var så stille, pludselig klædte sig i festtøj; Alle flokkedes sammen i usædvanlig begejstring, flag, kranse og guirlander prydede hvert hus og Kiel havde ikke set en dag som denne i lang tid. De kære hjemmefarver flagrede fra byens højeste tårne ​​sammen med hele fædrelandets tricolore. 12.30 ankom de føderale kommissærer, respektfuldt mødt af byens myndigheder. Samtidig dukkede 300 mand hannoveranske Cambridge dragoner og saksisk infanteri som entusiastisk blev modtaget som befriere! Kranse og blomster regnede ned over tropperne, som prydede deres hjelme og geværer med dem; Ved markedspladsen holdt advokat Ritzsche den første tale, entusiastisk, kort, kraftfuld; med et tordnende jubel for Tyskland skiltes masserne. I mellemtiden var kommissærerne steget af i rådhuset; v. Könneritz holdt en hjertelig tale til beboerne og takkede dem for den venlige modtagelse, idet han især understregede, at de alle var inspireret af den samme ånd. Om aftenen var Kiel strålende oplyst, og dermed var denne dag, der var så vigtig og uforglemmelig for Kiel, for Holstens indbyggere, forbi.

Todtenstille herrschte am Morgen des 29. Dezembers in der Stadt, da man von der Brutalität und Rohheit der Dänen auch noch in den letzten Stunden ihrer Unwesenheit das Aeußerste erwarten konnte; von Morgens 8 Uhr an standen die Dänen auf ihren Sammelplätzen. Um 12 Uhr endlich kam der Befehl zum Ausmarſch und in lautloser Stille zogen die Unterdrücker ab. Noch waren nicht alle Dänen aus der Stadt, als die bis jetzt so stillen Straßen sich plötzlich festlich kleideten; in ungewöhnlicher Aufregung strömte Alles zusammen, Fahnen, Kränze und Laubgewinde schmückten jedes Haus und einen solchen Tag hatte Kiel schon lange nicht mehr gesehen. Von den höchsten Thürmen der Stadt flatterten die theuren Heimathsfarben vereint mit der Tricolore des Gesammtvaterlandes. Um 12½ Uhr trafen die Bundescommissäre ein, ehrfurchtsvoll begrüßt von den städtiſchen Behörden. Zugleich erschienen 300 Mann hannövr. Cambridge-Dragoner, und sächsische Infanterie, als Befreier mit Begeisterung empfangen! Kränze und Blumen regneten förmlich auf die Truppen, die ihre Helme und Gewehre damit schmückten; auf dem Marktplatz hielt Advokat Ritzsche die erste Rede, begeistert, kurz, kräftig; mit donnerndem Hoch auf Deutschland trennte sich die Volksmasse. Mittlerweile waren die Commissäre im Rathhaus abgestiegen; v. Könneritz hielt eine herzliche Ansprache an die Bewohner und dankte für die freundliche Aufnahme, indem er hauptsächlich betonte, daß ja Alle von demselben Geiste befeelt seien. Abends war Kiel glänzend illüminirt und so war auch dieser Tag, so wichtig und unvergeßlich für Kiel's, für Holſteins Bewohner, vorüber.

("Der Schleswig-Holsteinische Krieg 1864", (1867) s. 33)

Die Proklamirung des Herzogs von Schleswig-Holstein vom Balkon des Bahnhofs in Altona. Nach einer Originalzeicnung von Walter. Über Land und Meer : deutsche illustrierte Zeitung. 11. 1863/64. No. 017, 01.1864. Banegården blev bygget 1844 på Altona-Kiel-banen. I 1898 blev banen flyttet nogle hundrede meter nordligere (Altonaer Hauptbahnhof). Den gamle banegård blev herefter ombygget og udvidet. Siden slutningen af 2. verdenskrig er bygningen blevet brugt som rådhus. Det daværende gamle rådhus fra 1716 blev ødelagt i 1943.

Oversættelse af tysk artikel. Originalen er nedenunder: 

Kiel, 26. december Hvis jeg skrev til Dem i går, at vort folks holdning til dansk arrogance fortjener at blive kaldt beundringsværdigt, må jeg bekræfte denne dom endnu mere i dag, hvor deres tålmodighed er blevet sat på en hård prøve. Denne aften, da mørket faldt på, marcherede huse af danske soldater gennem byens hovedgader og begyndte at begå alle mulige udskejelser, smadre store spejlbogstaver i diverse butiksvinduer, fornærme civile, jage dem ind i husene med trukket bajonet osv. Det siges, at danske betjente skal have fremkaldt skandale ved at vise sig i en metalvare-butik, hvor billeder af hertug Friedrich VIII har været til salg i nogle dage og revet dem itu. Da udenforstående, der så dette gennem det store butiksvindue fra gaden, udtrykte deres utilfredshed, gik danske soldater først i gang med at smadre ruder i den butik. At der var hekseri med i spillet, fremgår af, at soldaterne indtil da havde optrådt meget roligt og fredeligt. Da den opståede tumult truede med at blive farlig, samledes en række borgere på én gang og bestræbte sig med held på at sikre roen ved at bede så mange civile som muligt om at forlade gaderne og lukke butikkerne. På politiets anmodning greb militærkommandoen så endelig ind med patruljer og appeller. Det er forståeligt, at vi under sådanne forhold ser frem til ankomsten af ​​de føderale tropper med smertefuld utålmodighed. Først tirsdag den 29. ankom sådanne (hannoveranske dragoner) hertil gennem de føderale kommissærer.

Kiel, 26. Dec. Wenn ich Ihnen gestern schrieb dass die Haltung unserer Bevölkerung der dänischen Anmassung gegenüber eine bewundernswerthe genannt zu werden verdient, so muss ich dieses Urtheil heute noch mehr bestätigen, wo ihre Geduld auf eine schwere Probe gestelt wurde. Min einbrechender Dunkelheit zogen heut Abends Hausen dänischer Soldaten durch die Hauptstrassen der Stadt, und begannen allerlei Excesse zu verüben, die grossen Spiegelschreiben in verschiedenen Schaufestern der Läden einzuwerfen, Civilisten zu insultieren, mit gezogenem Seitengewehre in die Häuser zu verfolgen u. s. w. Man erzählt dass dänische Officiere den Skandal provocirt hätten, indem sie in einem Quincaillerie-Laden, wo seit einigen Tagen Bilder des Herzogs Friedrich VIII zu verkaufen sind, sich solche zeigen liessen und zerrissen. Als dann Aussenstehende, welche dieses durch die grossen Schaufenster von der Strasse aus mit angesehen, darüber ihren Unwillen zu erkennen gegeben, hätten dänischen Soldaten in jenem Laden zuerst Scheiben zertrümmert. Dass Hexerei mit im Spiel gewesen, erhellt aus daraus dass bis dahin die Soldaten sich hier sehr ruhig und friedfertig betrugen. Als der entstandene Tumult gefährlich zu werden drohte, trat sofort eine Anzahl Bürger zusammen, und bemühte sich mit Erfolg die Ruhe dadurch zu sichern, dass sie so viel als möglich alle Civilisten baten die Strassen zu verlassen, sowie die Läden zu schliessen. Auf Acquisition der Polizei schritt dann endlich auch das Militärcommando durch Patrouillen und Appell-Blasen ein. Dass unter solchen Verhältnisse wir mit schmerzlicher Ungeduld dem Einrücken der Bundestruppen entgegensehen, ist begreiflich. Erst auf Dienstag den 29 d. sind solche (hannoverische Dragonen) durch die Bundescommissäre hier angelangt. 

(Allgemeine Zeitung 30. december 1863).

Einzug der Bundescommissaire in Kiel am 29 december 1863. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

De opsætsige holsteenske soldater. Om den igaar omtalte Hjemforlovelse af en Afdeling holsteenske Soldater skrives fra Pløen til "Alt M.": To af Holstenere bestaaende Kompagnier af 14de Regiment (i Ratzeborg), der i de sidste 8 Dage have ligget der i en Styrke af 400 Mand og givet flere Tegn paa Misstemning, erholdt i Søndags Befaling til at afmarschere til Slesvig, efter at stærke danske Afdelinger havde spærret den gamle Kieler Landevei og et andet dansk Korps, der bestod af Infanteri og kavalleri, besat Segeberg Landevei. I det Øieblik, da der kommanderedes "Marsch", svarede hele Mandskabet med et tordnende "Holdt!' Alle Forsøg paa Overtalelser og Trusler vare forgjæves. Soldaterne erklærede, at de ikke vilde tjene mod Tydskland. Den Kommanderende, Oberstlieutenant Hein, lod Soldaterne gaae hjem i deres Kvarterer og beordrede dem til at stille paany Kl. 10. I et derpaa afholdt Krigsraad ansaae man det, trods de danske Soldaters Overmagt, for betænkeligt at anvende Magt. og Kl. 10 kom der Befaling til at permittere Mandskabet, under den Betingelse, at det øieblikkelig afleverede sine Vaaben. Men Soldaterne afslog det, og begyndte at synge "Schleswig-Holsteen", idet de Iadede deres Geværer. Samtidigt rykkede det mod Syd posterede danske Korps ind, og en Katastrofe syntes uundgaaelig. (I en anden Beretning hedder det at "Hanerne knækkede, og der faldt ogsaa nogle Skud"). Imidlertid forhandledes der videre og Soldaterne kapitulerede omsider paa den Maade at hver afleverede sin Armatur mod samtidig at modtage et Permissionspas. Kl. 12 forlode de holsteenske Soldater Pløen; de skulle meest være fra Amterne Trittau og Tremsbuttel. 11 Officerer og nogle lauenborgske Underofficerer gik Nordpaa.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 31. december 1863).

Hertug Friedrich VIII havde i den tyske Forbunddag støtte fra især Bayern, Baden, Sachsen, Württemberg og Hessen-Darmstadt - og generelt alle som gerne så en modvægt mod Østrig og Preussen. De to sidste var for Christian 9., mens Danmarks stemmeret var blevet suspenderet hvad angik Holsten. Af speciel betydning var det at Bismarck ikke ønskede "augustenborgeren". Friedrich kom til Glückstadt den 30. december 1863 og rejste derfra videre til Kiel. Civilkommissærerne blev overrasket over hans tilstedeværelse, men beroligedes ved at Friedrich forsikrede at han respekterede den nyindsatte administration. De gav ham efterfølgende lov til at forblive i Slesvig-Holsten mod at han ikke krævede at blive hertug og at hans regering holdt sig tilbage.

Fra dansk side insisterede man på Novemberforfatningen som skulle træde i kraft 1. januar 1864. Preussen og Østrig anmodede derfor den 28. december Forbundsdagen om at tage Slesvig som pant for at tvinge Danmark til at opgive Novemberforfatningen. Det nægtede Forbundsdagen at gå med til og i stedet gik de to lande enegang - den 21. januar. Mere om dette senere.

P. Blanchard m.fl.: Manifestation en faveur du duc Frédéric d'Augustenbourg à Altona. Demonstration til fordel for hertug Frederik af Augustenborg i Altona. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Kiel. København. November. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Kiel berettes i Hb. N., at Overretten i Glückstadt eenstemmigt har nægtet at aflægge Hyldingseden, altsaa afsat sig selv, og ligesaa alle 24 Advocater i Altona, paa 3 nær, der saaledes ville erholde ottedobbelt Praxis. Universitetet i Kiel tæller ialt ca. 90, som faae Kost og Løn af Staten, og en Corresp. fra Kiel i H. N. antager det for altfor lavt anslaaet, at der, som tidligere berettet, kun skulde være 18, som høimodigt renoncere paa denne Næring. Man hører "endog kun faa navne", som ville kjendes ved deres Stats-Huusbond og tilsværge ham Troskab, hvilket ogsaa i forekommende Utroskabstilfælde ved et eller andet Oprør generer Samvittighederne meget. Adskillige Præster, der ere udgaaede fra samme lærde Højskole, have ovenikjøbet, som igaar alt betegnet, faaet den dobbelte Samvittigheds-Gene, at skulle bede til Vorherre for den Konge, som de ikke ville anerkjende, istedetfor ved almindelige Formularier at kunne underforstaae Herren til Dobzig, naar man blot vil lade dem om det og lade dem afgjøre den Ting med deres aparte Samvittighed. Universitetet tæller ialt, de to fra Kongeriget, Molbech og Panum fraregnede, 29 ægte Professorer, beretter Correspondenten. (Vi vide ikke, om Professoren i "Løgn", som Hs. Excellence Fanden i sin Tid hørte Forelæsninger hos i Kiel, heri er medindbefattet). Nogle af Professorerne eller de andre Embedsmand - man nævner som saadanne 2 af Magistraten i Altona, medens de andre reentud nægtede - skulle have "indskrænket" sig til at forlange Betænkningstid eller Løbedage paa de 3 Dages Sigt; disse Herrer, som egentlig ere de mindst indskrænkede og have deres bag Øret, burde maaskee først afskediges, saafremt man ikke forelægger dem Valget med omgaaende Post. Af de kirkelige Embedsmand har man, flere Præster undtagne, ikke hørt noget til Degnene og Klokkerne; maaske avancere de nu til Præst.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 26. november 1863).

Christian Knud Frederik Molbech (1821-1888) var professor ved Kiel Universitet 1853-1864. Peter Ludvig Panum (1820-1885) var professor i fysiologi i Kiel 1853-1864. Herefter Københavns Universitet. Panum Instituttet er opkaldt efter ham.

Oversættelse af tysk artikel, se original under oversættelsen:

Danmark bruger åben vold. Holsteins parlamentsmedlemmer er blevet forhindret i at diskutere, hvad de skal gøre i Kiel eller andre steder. Militæret er allerede taget i ed. Efter et øjebliks tøven gav Kong Christian den Niende efter for de københavnske trusler om revolution og underskrev den nye fælles forfatning for Danmark og Slesvig. - Denne forfatning er et nyt kup; for den indlemmer ulovligt Slesvig i Danmark. - Heldigvis er Østrig og Preussen fuldstændig fritaget for de forpligtelser, som de har accepteret i London-protokollen.

Dänemark lässt offene Gewalt einsetzen. Die Abgeordneten Holsteins sind gehindert worden, in Kiel oder sonstwo zu berathen, was zu thun ist. Das Militär ist bereits vereidigt worden. König Christian der Neunte hat den Drohungen der Kopenhagener mit Revolution sich nach kurzem Sträuben gefügt und die neue gemeinsame Verfassung für Dänemark und Schleswig unterzeichnet. - Diese Verfassung ist ein neuer Gewaltstreich; denn sie verleibt Schleswig Dänemark widerretchtlig ein. - Oesterreich und Preussen werden durch ihn zum Glück der Verpflichtungen, die sie in dem Londoner Protokoll übernommen haben, vollständig enthoben.

(Sickinger Bote 26. november 1863)

Et eksempel på en røverhistorie, en af mange som sætter spørgsmålstegn ved aviskilder:

Overfald paa danske Soldater i Slesvig. Af et til Fredericia ankommet Brev, som velvillig er overladt Byens Av, til Afbenyttelse, uddrager Redakt. af samme Følgende: Nogle Konstabler, der ligge paa en stor Herregaard ved Mysunde, bleve i Løverdags overfaldne af Gaardens Folk med Herren og Forvalteren i Spidsen, En af de Overfaldne undkom og forlangte Hjælp og Beskyttelse hos en der paa Stedet stationeret Underofficeer (Korporal Bendixen, udkommanderet fra Artilleriet i Fredericia). Denne samlede sine Folk, 38 Menige, samt nogle Underbefalingsmænd, Alle Jyder eller Fyenboere, og ilede til Herregaarden, hvor Hjælpen netop ankom i belejlig Tid; thi de overfaldne Konstabler vare overmandede og i Livsfare Kommandoen foer som rasende over de Tydsksindede og slog dygtig løs. Underofficeren stødte sammen med Forvalteren, der truede med at skyde ham, hvis han ikke Vilde formaae sine Folk til Rolighed; men i samme Oieblik, som Forvalteren lagde an med sin ladte Bøsse, langede Underofficeren ham med sin skarpslebne Sabel et Hug, som gjorde den Forvovnes høire Arm en god Fod kortere; Bøssen faldt ud af Forvalterens Arm, der var hugget over lidt ovenfor Albuen, og Skuddet gik af og ramle en af Tjenestefolkene i det venstre Been, - Efterat hele Banden var overmandet og kneblet, førtes den tilvogns under tilstrækkelig Bevogtning til Arresten i Eckernførde, hvor man ankom om Aftenen Kl. 11. Den næste Dag har Underofficeren afgivet Melding om det Passerede,

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 27. november 1863).

Det var en Røverhistorie. "Fredericia Avis" forleden meddeelte om Overfaldet ved Midsunde. Nogle Artillerister havde drukket sig fulde - det var det Hele. - Det er beklageligt at en saadan Historie skal finde Vei til Pressen, naar der ikke er fuldstændig Sikkerhed for Sandheden. (Mdf. Av.)

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 5. december 1863).

I anledningen af udråbelsen af Christian IX den 16. november 1863 som konge var nedenstående artikel publicereret i adskillige tyske aviser, i forskellige variationer. Originalen står under oversættelsen: 

De tyske tropper, som var stationerede foran slottet, blev tilkastet med jord, kaldt oprørere og tyske tyve, og jeg afventede med hjertebanken det øjeblik, hvor de skamfuldt mishandlede og fornærmede soldater ville gøre brug af deres våben. De opførte sig dog eksemplarisk og så ned på den danske pøbel med foragt. Kongens fremtræden, hans forsikring om, at han var dansksindet og sørgede over den afdøde, havde samme virkning på danskerne som en dråbe på en varm sten. ”Hvad bryder vi os om hans meninger?” hørte man råbe. "Vi ved, hvad vi vil, og ve ham, hvis han kan lide at modsætte sig vores vilje! Kongen er der for at ophøje folkets vilje til lov, som han får sin løn for; der er nok mænd i landet, som ville gøre det for en tiendedel, og som ville have deres børn opdraget uden at bede folket om et bidrag. På denne og lignende måde steg temperamentet, indtil det rygtedes sig, at kongen havde bedt om betænkningstid, inden han underskrev indlemmelsen af ​​Slesvig. Som en storm gik ordet fra mund til mund: Vi er blevet forrådt; kongen er en forræder og en tysker. Til slottet! Vi vil vise ham, at det er farligt at modsætte sig et folks vilje! Ned med slesvig-holstenerne! Krig, krig til kniven med Tyskland! Som en rasende hob strømmede folket fra hån og fra alle gader til slottet og krævede med dyrebrøl, at Rigsdagsresolutionen skulle underskrives eller abdicere. Med et had, der fik mig til at gyse, blev tyskerne svoret død og ruin, og enhver, der havde vovet at sige et tysk ord, ville have været sikker på at dø. De ulykkelige mennesker fra Slesvig-Holsten, som var dømt til at holde vagt, blev mishandlet på den mest uhyrlige måde, og jeg så almindelige fiskerkoner, der samlede snavset op fra gaden og kastede det i deres ansigter. Jeg gyser, når jeg tænker tilbage på de seneste dages oplevelser, og jeg kan ikke sætte ord på de indtryk, jeg har fået. Jeg blev uimodståeligt drevet til at følge den rabiate pøbel, selvom jeg på ethvert tidspunkt frygtede, at de ville genkende mig som tysker og massakrere mig. Forestil dig halvtreds tusinde berusede galninge - mænd, kvinder og børn - paraderende gennem gaderne og skrige mord - og du ville få en vag idé om de processioner, vi var vidne til her. Hvis de udenlandske gesandter overfor disse excesser der er forårsaget af Slesvig inkorporation, endnu ikke har fattet den ånd som driver dette folk mod sin egen fordærvelse, så er der kun et tilbage - fortvivlelsens selvhjælp.

Die deutschen Truppen, die vor dem Schlosse aufgestellt waren, wurden mit Strassenkoth geworfen, Insurgenten und deutsche Diebe genannt, und mit Herzklopfen erwartete ich den Augenblick, wo die schändlich misshandelten und beschimpten Soldaten von ihren Waffen Gebrauch machen würden. Sie verhielten sich indessen musterhaft und sahen mit Verachtung auf den dänischen Pöbel herab. Das Erscheinen des Königs, seine Versicherung, sass er dänisch gesinnt sei und um den Verstorbenen trauere, wirkten auf die Dänen, wie ein Tropfen auf einen heizen Stein. "Was kümmern uns seine Gesinnungen" hörte man rufen. "Wir wissen, was wir wollen, und wehe ihm, wenn er es magt, sich unserem Willen zu widersetzen! Der König ist dazu da, um den Willen des Volkes zum Gesetz zu erheben, dafür bekommt er seine Besoldung; es sind genug Männer im Lande, die es für den zehnten Theil thun, und und die ihre KInder erziehen lassen würden, ohne das Volk im eine Beisteuer zu bitten. In dieser und ähnlicher Weise erhissten sich die Gemüther, bis sich die Kunde verbreitete, der König habe sich Bedenkzeit ausgebeten, ehe er die Incorporation Schleswigs unter zeichnete. Wie ein Sturmwind ging das Wort von Mund zu Munde: Wir sind verrathen; der König ist ein Verräther und Deutscher. Nach dem Schloss! Wir wollen ihm zeigen, dass es gefährlich ist, dem Willen eines Volkes sich zu widersetzen! Nieder mit den Schleswig-Holsteinern! Krieg, Krieg bis an's Messer mit Deutschland! Wie eine rasende Rotte strömte das Volk vom Hohn und aus allen Strassen nach dem Schlosse und verlangte mit thierischen Gebrülle die Unterzeichnung des Reichstags-Beschlusses oder - Abdankung. Mit einem Hasse, der mich schaudern machte, wurde den Deutschen Tod und Verderben geschworen, und wer es gewagt hätte, ein deutsches Wort fallen zu lasse, wäre des sichern Todes gewesen. Die unglücklichen Schleswig-Holsteiner, die auch desmal dazu verdammt waren, Wache zu halten, würden auf das Empörendste misshandelt, und ich sah gemeine Fischerweiber den Strassekoth aufheben, und ihnen in das Gesicht sleudern. Es schindelt mir, wenn ich an die Erlebnisse der letzten Tage zurückdenke, und ich kann die Eindrücke die ich empfangen, nicht in Worten wiedergeben. Unwiderstehlich trieb es mich vorwärts, dem rasenden Pöbel zu folgen, obgleich ich jeden Augenblick fürchten musste, von ihm als Deutscher erkannt under niedergemetzelt zu werden. Stellen Sie sich vor, dass fünfzig Tausend betrunkene Wahnsinninge - Männer, Weiber und Kinder - mordbrüllend durch die Strassen zögen - und Sie würden einen ungefähren Begriff von den Aufzügen bekommen, den wir hier erlebt haben. Wenn die fremden Gesandten angesichts dieser Excess, welche die Incorporation Schleswigs veranlasst haben, noch nicht von dem Geiste durchdrungen sind, der dieses Volk seinem Verderben entgegen treibt, dann bleibt Euch dadrüben nur Eins übrig: - die Selbsthilfe der Verzweiflung.

(Kurier für Niederbayern : Landshuter Tag- u. Anzeigeblatt ; unabhängige Tageszeitung für Heimat und Volk 29. november 1863. Uddrag).

Affæren omtaltes kun i få sætninger i enkelte danske aviser. Her berettes at der var opstillet soldater under kommando af en forhenværende insurgentofficer som lod soldaterne rykke frem med fældede bajonetter. Studenter skal have kastet galoscher i hovedet på officeren.

Vy over Altona, Gottorp og Rendsborg. Fra Le Monde Illustrë: Journal hebdomaire, 30. januar 1864.