Internationale smidt ud. (Efterskrift til Politivennen)

Internationale har atter maattet flytte noget hovedkulds, idet Foreningens Krofader, der er den egentlige Leier af Localet i Lille Kirkestræde, igaar har nægtet Bestyrelsen og Medlemmerne Adgang til Localet, Contoiret derunder indbefattet. Der har i længere Tid hersket et mindre godt Forhold mellem Værten og Foreningen, og det har et Par Gange endog været nærved, at et sammenkaldt og allerede begyndt Møde har maattet udsættes eller afbrydes, forbi Værten har nægtet at ville lade Gassen tænde, medmindre han fik idetmindste et Afdrag paa den skyldige Huusleie. Foreningen var, som igaar omtalt, opsagt til October Flyttedag, men allerede igaar fandt den Localets Døre lukkede, og al Adgang forbudt af Værten. Denne har for nogle Uger siden i Frederiksberg Allee etableret en Havebeværtning, hvor Internationales Medlemmer synes at have betragtet sig som selvskrevne privilegerede Gjæster til liden Glæde og Baade for andre Besøgende og for Værten. Forrige Søndag, da endeel af Foreningens Medlemmer havde tilbragt Aftenen sammen i Søndermarken, kom saaledes en større Flok af dem paa Hjemveien derfra ind i Haven, hvor de ved Sang og Spectakel saaledes forulempede de andre Gjæster, at Værten for at faae en Ende paa Skandalerne maatte bestemme sig til at ophøre med Beværtningen før den reglementerede Polititid. Da de samme Scener gjentoges i Søndags, har Værten, der ved disse Optøier taber en stor Deel af sin Fortjeneste, til Straf benyttede sig af, at Foreningen skylder ham endnu omtrent 100 Rd. af Huusleien, ikke blot som sagt nægtet den al fremtidig Adgang til Localet, for Gjælden er betalt, men derhos foreløbig lagt Beslag paa Foreningens i Localet værende Eiendele, blandt Andet Bestyrelsens Protocoller og Regnskabsbøger og - Fanen! Foreningen er nu foreløbigt tyet til sit gamle Locale i Kjælderen under Dandsesalonen Phønix i Helliggeiststræde; men Opholdet der bliver heller neppe af Varighed.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. juli 1872)

Internationale. Paa et Fællesmøde i Lørdags Aftes *) underrettede Formanden Foreningen om, at Lokalet var opsagt til førstkommende Flyttedag. Værten havde vel tilbudt at skaffe et andel Lokale, men da det blev et større Lokale, som kun vilde blive overladt Medlemmerne et Par Aftener om Ugen, troede han, man ikke burde gaa ind derpaa, men Foreningen selv leje et Lokale, hvis det var til at opdrive.

Der var imidlertid fremkommet et Forslag fra nogle Bygnings-Haandværkere om, at Foreningen arbejdede hen til selv at lade en Bygning opføre. Hvorvidt en saadan Plan lod sig udføre, vidste han ikke, da han var aldeles ukyndig i alt, hvad der angik slige Sager. Han havde imidlertid forhørt sig hos sagkyndige Mænd og faaet det Indtryk, at det vistnok vilde have sine Vanskeligheder med at bringe en saadan Plan til Udførelse. Da den iøvrigt var blevet godt optaget overalt, foreslog han, at der nedsattes en Komite under Bestyrelsens Kontrol for at se hvorvidt Planen kunde realiseres.

Efter at Flere havde udtalt sig baade for og imod besluttede man at nedsætte et Udvalg, bestaaende af følgende Medlemmer; Sterl, Forsberg, Lynnel, Willumsen, Gravesen, Hertz, Wulf, Schrøder, Giessing, Pflug, Jensen.

Ved Behandlingen af Spørgsmaalet, om man burde arbejde hen til Oprettelsen af en fælles Strejkekasse, eller om hvert Fag burde have sin egen under en fælles Overbestyrelse, vedtoges det efter nogen Diskussion at sammenkalde de forskellige Fagsektioner, og da forhøre, hvorvidt Stemningen, som det lod til, var for Oprettelsen af en saadan fælles Kasse.

*) Da Adgangen til Konteret blev mig nægtet, har jeg ikke før idag set mig istand til at levere noget Referat af Lørdagsmødet. Medlemmerne har imidlertid intet tabt derved, idet de har havt Lejlighed til at se det, saavel som alt andet, hvad der angaar Foreningen, blive radbrækket i de øvrige Blade.

C. Würtz.

(Socialisten 10. juli 1872)

Den adstadige "Berl. Tid." slaar vældig ud i Anledning af, at Foreningen har forandret Lokale. Efter en (røver-) historisk Fremstilling af Foreningens Forhold til dens "Krofader", som bærer umiskendelige Spor af at have samme hæderlige Ophavsmand som den infame og ondskabsfulde Løgn om Underslæbet paa 700 Rd., omtaler det "værdige" Organ Foreningens Søndagsudflugt saaledes: "En større Flok (!) kom paa Hjemvejen ind i Haven, hvor de ved Sang og Spektakel (!) saaledes forulempede (!) de andre Gæster, at Værten for at saa en Ende paa Skandalerne (!) maatte (!) bestemme sig til at ophore med Beværtningen for den reglementerede Polititid". "B. T." lader til at have optaget Konkurrencen i at lyve med "F. A.", ti der findes i det citerede Stykke mindst to Løgne i hver Linje. Det er jo Alt, hvad man kan forlange! Tillige søger Bladet at insinuere, at "Krofader" har sat til paa Forretningen, mens han vitterlig har tjent Tusinder, men det behøver "Berlingskes Læsere" jo ikke at vide! Forøvrigt er det klart, at Bladet er ligesaa uvidende, som et nyfødt Lam om de sande Motiver til Værtens uforskammede Handlemaade. - Det er endelig ret betegnende at se et Blad, hvis Redaktør er eller skulde forestille Jurist, skrive, at Værten "til Straf for disse Optøier" benyttende sig af et Mellemværende "foreløbig har lagt Beslag paa Foreningens Ejendele, bl. A. Bestyrelsens Protokoller og Regnskabsboger og - Fanen!" just som om Værten her paa egen Haand kunde straffe eller beslaglægge! Man skal virkelig lede længe efter en saa grov Mangel paa de tarveligste, juridiske Forkundskaber og en saa tyk Uvidenhed om Straffelovens Bestemmelser. Vi skal iøvrigt imorgen komme tilbage tit en nærmere Omtale af Værtens Fremfærd.

(Socialisten 12. juli 1872)

I et referat i Socialisten dagen efter fra et diskussionsmøde i Internationale blev nævnt at "værten": Det var anden gang at Hendriksen havde udvirket at foreningen måtte flytte. Bestyrelsen havde været uvidende om den mindre gældspost. At medlemmerne skulle have gjort optøjer var løgn.Redaktionslokalet angives i Socialisten herefter at være Ravnsborggade 21.

Internationale holdt i Torsdags Aftes i Kjælderen under Dandsesalonen "Phønix" et af 200-300 Medlemmer besøgt Discussionsmøde, der som saadant ikke frembød stor Interesse, men paa hvilket Formanden, Hr. Würtz, i Modsætning til, hvad der i Bladene er fremkommet om Foreningens Gjæld til Værten i Kirkestræde, paastod, at Foreningen i det Høieste skylder bemeldte Vært 5 Rd., idet der paa Leien til 1ste Juli d. A. 225 Rd. er betalt 220 Ro. Lukningen af Localet, under Paaskud af, at Foreningen skylder ham 100 Rd., skal derfor kun være Chicane fra Værtens Side. Cigarmager Corfixen drog yderligere tilfelts mod Værten, idet han oplyste og bad Pressens Referenter om at offentliggjøre - hvad der dog ikke synes at være særligt graverende for Værten - at denne selv oprindelig har været Cigarmager og skylder Cigarmagerforeningen, at han har kunnet overtage en Beværtning. Han vilde nu snart blive udstødt af Cigarmagerforeningen og forhaabentlig ligeledes af Internationale.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 16. juli 1872).

Ønske paa en Restauration.

Ingen vil med indsenderen kunne nægte at blandt de uendelig mange restaurationer vores hovedstad for tiden er i besiddelse af, er vist hr. Buurmeisters restauration i Lille Kirkestræde en af de bedste med hensyn til god og solid føde for borgerklassen. Men på den anden side vil vist mange som dagligt besøger nævnte restauration, også indrømme at man kun på få steder finder en så dårlig opvartning som den der som oftest især om aftenen ydes gæsterne her.

"Hr. Buurmeisters restauration i Lille Kirkestræde er med hensyn til god og solid føde for borgerklassen en med de bedste". Lille Kirkestræde år 2015 med Nikolajtårn i baggrunden. På Politivennens tid havde tårnet ikke noget spir. Nr. 3 er det næstsidste hvide hus på højre side. Hørneejendommen Home er nr. 5/Højbro Plads 13. (Eget foto, 2015)

Den høje pige der for tiden opvarter ved bordet og som vist nok i øvrigt kan være en ret god og skikkelig pige, forekommer indsenderen ikke at være ret skikket for en sådan bestilling. For hun skyder som oftest sin gangvogn så dårligt at man undertiden skulle tro at hun rullede lige så meget tilbage som frem. En gang imellem virker det som om hun har mangel på hørelse. Nå, herregud! begge dele kunne jo være en naturfejl hos denne stakkels pige som hun i så fald ikke kan gøre for. Men hermed er en sulten gæst dog ikke altid tjent. Hvor ofte går ikke appetitten tabt når man skal sidde så længe og vente før det behager sådanne sendrægtige opvartersker at komme med hvad man forlanger. Og hvor ubehageligt må ikke sådanne lange ophold være for forretningsmanden der ikke altid hvad mad og drikke angår kan disponere over sin tid.

I øvrigt går indsenderen ind for at opvartning af det smukke køn på restaurationer eller i klubber er langt fra at være den mest hensigtsmæssige eller passende, da erfaringen desværre så ofte lærer at mange sædelige og brave piger ikke altid fra moralens side høster de bedste frugter af sådanne tjenester. Har fx en sådan ung pige blot et glat ansigt, er hun straks udsat for unge lapses smigrerier og forføriske øjekast, ja endog gamle hankatte undser sig ikke ved en gang imellem midt i smavsen enten at kaste et forliebt øje til hende, eller når livsgejsten ved alt for megen nydelse af druen er sat i bevægelse, endog at fjase lidt med pigen både under og efter måltidet. 

Den vise Salomon anmærkede derfor meget rigtigt i gamle dage at hver ting i verden skal have sin tid. Og ligesom et menneske ikke kan både drikke og sove, lige så lidt bør det i indsenderens tanker både kunne spise og fjase. For foruden det at sådant fjaseri må være ækelt at se og høre på for den der når spisetid er helt ønsker madro, så er det også en selvfølge at mange piger over sådanne narrestreger forstyrres i sin gerning og derved forsømmer sine pligter. Langt bedre var det altså når man holdt personer af hankønnet som opvartere der synes mere passende for sådanne forretninger.

(Politivennen nr. 438. Løverdagen den 22de Mai 1824, s. 7078-7080)

Redacteurens Anmærkning

Lille Kirkestræde har ikke mange numre, men der er forskellige indikationer: Ifølge Kraks Vejviser for 1824 kan der være tale om: C. Burmeister, restaurateur, l. Kirkestr. 43, nuværende Højbroplads 13/Lille Kirkestræde 5. For dette taler at ejendommen blev opført i 1796 med kælder og tre etager for spisevært Johan Morten Eisen. Desuden er Lille Kirkestræde 3  fra 1798-1799 og opført af af murermester M. Bälckow og tømrermester J. E. Burmeister.

Restaurationen fik i 1832 en omtale i "Muntre Vignetter":

Burmeisters Restauration
Her er en rask Opvartningspige
Til sin Bestilling kant og klar,
Og Ingen endnu har seet jeg har,
Som hun i Duelighed skal vige.
Hvis man har Penge, leves flot,
Thi Maden der er reent og godt.
Af Buddinger som herligt smage
Jeg tror til Meisters ei er Mage.
Men hvad jeg ilde her har taalt,
Er det: At Brødet bli'er tilmaalt. *)

*) Hr. B. maa ikke tage denne lille erindring ilde op. Det synes unægtelig mere passende at hensætte en heel Bakke med Brød for Gjæsterne end at give Hver især eet eeneste Stykke.

Om der er tale om samme opvartningspige, melder historien ikke noget om

Langsom Opvartning.

Indsenderen af dette som flere gange dels alene, dels med gode venner samt andre af familien fra landet, har været i hr. Burmeisters restauration for at nyde spisning mod kontant betaling, har måttet finde sig i at en lang dreng med en smudsig serviet, til hvem man i pigens fravær må henvende sig, flere gange har opholdt ham i 1/4 time før endelig nævnte dreng er kommet med det forlangte. Da dette ikke kan være værten hr. B. til fordel, men han derimod vil se sin næring aldeles tabt, når hans gæster af misfornøjelse undlader at besøge hans restauration, ønskede indsenderen at nævnte drengebarn måtte få en irettesættelse og anvisning til bedre opførsel mod gæsterne.

(Politivennen nr. 387. Løverdagen den 31de Mai 1823, s. 6276-6277).

Redacteurens Anmærkning.

Ifølge en anden artikel i Politivennen lå restaurationen i Lille Kirkestræde.

Uorden i Lille Kirkestræde.

På hjørnet af denne gade og Admiralgade som er betegnet nr. 220-224, dets fortov har siden august måned været en mødding af ler eller andet snavs som har ligget uforstyrret af de ansvarlige renovationsbetjente. Men i de sidste to måneder temmelig svundet ind, dels ved den jævnlige regn, og dels ved de fodgængere som endnu jævnligere har ved at glide og falde deri, revet det i rendestenen. Dog er der endnu så stor en bunke tilbage at sidste tirsdag da den ved regn hele dagen var blevet glat, gled et velklædt fruentimmer som ville undgå at køres over, tillige med en pige som havde to stegte gæs på et fad og en flaske i hånden, på en gang om i bunken. Fruentimmeret blev ilde tilsølet og pigen blev skåret i armen.

(Politivennen. Hæfte 11, nr. 135. 22. november 1800, s. 2150)