Snekørsel paa Kongens Nytorv. (Efterskrift til Politivennen)

De 3 Trækkevogne paa Rad.

Det var en Smule parodisk med den ene Trækkevogn, der kørte Sne paa Kongens Nytorv til at begynde med. Man kunde regne ud, at den ene Mand kunde vel naa at faa Bunkerne væk til Sommersolen kom. Men nu er der tre, og det hjælper jo dog altid noget. Da Sneen kun skal køres lige over Torvet til den Brønd, hvori den kastes, vilde det naturligvis være meningsløst at benytte Hestekøretøj eller Lastbil, men en lille Smule Fart er det jo ingen Skade til at anvende naar endelig den mest trafikerede Plads i København skal befries for Sneen.

(Aftenbladet (København) 9. januar 1924).

"Mere Griseri". (Efterskrift til Politivennen).

Hr. Redaktør!

Der eksisterer meget griseri her i verden, men noget så storslået som  det kommunale tror jeg næppe findes magen til. Vore gader er til daglig nogenlunde tålelige, at sige når det ikke blæser, da man så gerne godt kan anlægge en losseplads en miniature ved at rense hår, øjne, skæg og lommer for forskellige gadelige ingredienser, men regner det, er det næsten ubeskriveligt, hvilket griseri man så bliver vidne til og lider under.

Gaderne er et ælte med større samlinger af mudder og brede og dybe vandpytter, dette er næsten for milde udtryk. Er man nu så heldig, nogenlunde pænt tilgriset, så godt som man selv formår ved at undgå dem, at være skrået over fra det ene fortov til det andet, skal det aldrig fejle at en droske - til daglig brug lunter disse køretøjer af i en art podagristisk trav - i fuld fart så godt som det naturligvis er mulig for en københavnsk droske at bevæge sig, sætter dyndet i bølgegang, og man bliver så overdænget af den modbydelige brænding, at man ikke véd, om man skal le eller græde, ikke engang hvis uheldet træffer ens værste fjende.

Kongens Nytorv - stor plads - mange Mennesker - vældig svineri; dette Kongens Nytorv var, om jeg så må sige, virkelig en nogenlunde præsentabel plads (dette skal udtrykke det franske ord place) og må i sådant vejr minde stærkt om gamle Hallandsås med dets usle brolægning - ja for det synes både Udlændinge og andre, at det er skandaløst med denne fodangel- og faldgrubeagtige manér, som dette torv, der er så befærdet på kryds og på tværs, er brolagt på. Et stort smudsig-gulagtigt søle, der på sine steder måler 3 - 4 tommers dybde er det ved Gud ikke behageligt at skulle lodde med sine sko; hoppe fra en fremstående top til en anden er ligefrem farligt for ikke at sige umuligt på grund af stenenes ved slid omskabte naturform fra flade til runde, tillige er afstanden sommetider så stor, at man med lidt held ville kunne opnå en ufrivillig og ubehagelig gammel, for ikke at tale om at give muligvis tilstedeværende et mindre vel villigt optaget styrtebad. Næh, man må nok så pænt traske lige igennem tykt og tyndt.

Dette kan altsammen endda gå an for os mandfolk, men de kære damer hvor må de ikke være ærgerlige i et sådant vejr, mellem os sagt, holder jeg meget af netop i regn og blæst at færdes på Gaderne, Gudbevares kun for i al anstændighed at studere og more mig over damernes naive, måske også beregnende - men det er både et naturligt og et utilgiveligt koketteri - løften op og forsigtige nydelige trippen for ikke at blive våd om de søde små højvristede fødder, men det er vistnok ikke ganske morsomt at måtte kilte op til knæene, det ser just heller ikke skønt ud, da holdningen taber en ikke så lille del af elegance, når damer både skal samle hele kjolen og samtidig balancere med paraplyen.

Ja det er, hvad jeg ville have sagt håbende på, at vor velvise Magistrat - jeg har nemlig højstsamme værdige Institution slemt mistænkt for at læse Deres interessante blad, måske ville bekvemme sig til at bedre, om også lidt, på disse middelalderlige gadetilstande.

Deres Peintre.

(København, 21. september 1889)

De forenede Hvide Vare Forretninger. Firma i København, Th. Wessel & Co. Hestetrukken sporvogn, 1874. Det senere Magasin. Illustreret Tidende. Det kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

Kjøbenhavn, den 18de Juni 1837. (Efterskrift til Politivennen)

 - Kongens Nytorv har nu ligget saa længe brak, at der kunde have været taget flere end een Afgrøde, hvis det var blevet lagt ud til Sæd, ja Bønderne kunde maaske endog været komne herind for a lære et fornuftigt Sædeskifte. Men da det dog formodentlig ikke er Meningen, skjøndt det var langt behageligere for de Omkringboende end den nuværende Sandflugts Tilstand, der, naar det efter et Par Dages Tørveir blæser det allermindste, nøder dem til at holde alle Vinduer lukkede, hvis de ikke ville have deres Værelser og Meubler tilsmudsede, kan man med Føie spørge: naar ophører dette uanstændige Vidnesbyrd om de vedkommende Autoriteters Uendelighed og Ubestemmelighed, naar skal vort første Torv ikke længere ligge til Skandal for Enhver, der gaar over det? skal der i denne Sommer gjøres ligesaa lidet for dets Istandsættelse som i de sidst foregaaende? skal til Vinteren atter dette ufremkommelige Søle indtræde, som man ikke kan vade igjennem uden med store Fiskerstøvler? Vi vente derfor, at der snart, meget snart, vil skee en Forandring til det Bedre, og det forekommer os, at blandt de Forslag, der ere komne til Publicums Kundskab, er følgende det, der sikkert vil have de fleste Stemmer for sig. Man har nemlig foreslaaet at anlægge rundt om Hesten en med Jerngitter indhegnet Blomsterhave med 4 smaa Bassins. Torvet vilde derved faae en Forkjønnelse, og Hesten, denne store Anstødssteen, kunde forbllive paa sin Plads og saaledes de pecunaire Vanskeligheder og maaskee materielle Umuligheder, der ere forbundne med dens Løftning, undgaaes.

(Kjøbenhavnsposten den 18. juni 1837)

Revue over Kjøbenhavns Handelsboutikker.

Anden Skrivelse.

(Indsendt.)

Du skriver til mig, kære ven, at min revy eller beskrivelse over Østergades butikker har interesseret dig så meget at du gerne ønskede at jeg leverede dig hvis det var mig muligt en lignende oversigt af en del af Københavns øvrige handlende. Skønt jeg langt fra formår at opfylde denne din begæring, vil jeg dog efter evne give dig et slags karakteristik af nogle af de vigtigste af Københavns øvrige udsalgssteder, hvormed du må tage til takke. 

Jeg vil gøre begyndelsen med at supplere min forrige skildring af Østergade, og bede dig følge mig på min vej. Idet du går forbi Amagertorv og kommer forbi Admiralgade, må jeg bede dig tage dig i agt for en kælder som bebos af en bødker og som almindeligvis kaldes faldgruben. Det er sikkert den dybeste kælder i hele København. Gud hjælpe den der falder ned i den, der bliver nok næppe et helt ben på hans hele krop. Var jeg politimester, skulle den tilmures. Er du nu kommet heldig forbi denne faldgrube, kommer du til silke- og klædehandler Rubens butik, hvor en ung herre in naturabilis kan blive aldeles påklædt. Denne købmand er en torn i øjet på hele skrædderlauget, hvis harme også har givet sig luft i flere processer mod ham som det dog har tabt og hvorved hans handel har udvidet sig endnu mere.

Hindbergs Seniors

Oplag af Støvler

Østergade 31

er forsynet med Støvler i alle Størrelser, ligesaa propre og solide, som bestilte til de høieste Priser, fra 18, 24 a 26 Mk., dito Vandstøvler 20 a 26 mk., Kortstøvler, solide og lette, 5 Rbd. 5 mk., Støvler forsaalles med Kork for 2 Rbd., Galooscher forfærdiges for 5 Rbd., nyt Overlæder indsættes med Saaler og Hæle for 10 a 12, og forsaales og bagflikkes for 5 a 3 mk. Hvad der ikke er færdigt efter Ønske, kan til anførte Priser bestilles og hurtigt blive expederet og skal det ved fiint og moderne Arbeide forenet med det magelige, solide og lette, bestandigen være Formaalet for mine Bestræbelser, at erhverve mig mine ærede Kunders og Kjøberes tilfredshed. NB. Holder Overlæderet ikke 2 Par stærke Saaler ud, da indsættes Nyt uden Betaling.

Annonce i Adresseavisen, 2. marts 1843 for skomager Hindsberg. Her står dog intet om nedennævnte tilbud om garanti for overlæder. Til gengæld loves fint og moderne arbejde, forenet med det magelige, solide og lette. 

I hans nærhed bor en skomager Hindsberg der forpligter sig til køberen af hans støvler at indsætte nyt overlæder når det ikke udholder 2 par gode såler. Sin forpligtelse holder han som en mand af ord. For skulle overlæderet på de støvler du køber hos ham, briste dagen efter at du har købt det, betaler du intet for nyt overlæder. Men nu kommer humlen, for sålerne må du betale. 

Længere nede på Østergade bor en tobakshandler som har gjort sig navnkundig ved sin Macuba. En ung lærd døde. Da døden skulle have en årsag, tilskrev man hans død overdreven brug af Macuba, ofte 1/4 pund om dagen. Med et opdager man hos ovennævnte tobakshandler, at Macubaen var vel rød, den indeholdt mønje. Hundrede og et var ude, en proces blev anlagt, og resultatet blev at svenden måtte betale en mulkt. Jeg råder dig derfor, min gode ved, vogt dig for at bruge Macuba. At ryge tobak, cigarer, er som jeg allerede har sagt dig, blevet til en indgroet skik hos københavnerne, ja selv øvrigheden der naturligvis selv er tobakselsker, favoriserer denne. Når det nemlig formenes dig at drikke et glas vin, en flakse øl, en portion mad efter kl. 11 om aftenen, tillades det dig derimod at ryge cigarer langt ud på natten. De fleste cigarbutikker står nemlig åbne indtil kl. 1 om natten.

Med sidste Pakkepost er arriveret: Friske Trøfler, som sælges pundviis, ligesom og friske Trøfler uden Skal paa Flasker, og friske Strasborger Gaaselever-Posteier med Trøfler i Terriner af forskiellige Størrelser, og faaes paa Kongens NytorvNr. 354, hosD. Capozzi.

Københavnernes smag blev forfinet af Capozzi. Allerede 6. februar 1838 som denne annonce i Adresseavisen viser. 

Du må nu følge mig på vin vandring ned ad Kongens Nytorv hvor jeg fører dig til en mand der forsyner lækkermundene med gåseleverpostej, kaviar osv. Dominico Capozzi hedder denne nyttige mand. Hans bestræbelser går alene ud på at forfine smagen hos københavnerne. Lækkerier fra alle verdensdele finder deres samlingsplads hos Capozzi. Ja det skulle undre mig hvis han manglede de såkaldte fuglereder der kommer fra Kina og spises med de deri værende fugle og hvad der ellers findes i dem. De herværende udlændinge forsyner sig herfra med levnedsmidler. Italieneren køber nemlig her sine makkaroni, franskmændene deres postejer, syltede stengler osv. Og spanieren og portugiseren alle de nødvendige ingredienser til en olla porrida. At spise frokost hos Capozzi hører til bon ton. 

Hans nabo er hofporcelænshandler Petersen hvis butik er den skønneste blandt hans medkollegers. Hr. Petersen har store fortjenester af Københavns bedre oplysning. Her fabrikeres nemlig spermacetlys.

Følg mig nu lands de smukke urmagerbutikker på den vestlige side af Kongens Nytorv til Store Strandstræde hvor jeg fører dig ned i afdøde etatsråd og kongelig hofvinhandler Waagepetersens porcelænsbeklædte vinkælder. I hele København får du ikke et bedre glas end her. Efter at have hvilet os lidt på denne station, går vi til bens. Tro nu ikke jeg vil give dig en skose fordi su stikker tæerne lidt sammen. Jeg mener nemlig at vi går ind til hofurtekræmmer Been der forsyner hofpersonalet med fine artikler. Han konkurrerer betydeligt med Capozzi ligesom også med Causse da han sælger lækkerier og mirakelolier. Jeg forsikrer dig om sandheden af det sidste, for af en sælhundekuffert jeg besidder var alle hårene gnavede, men da jeg smurte den med denne olie, voksede hårene to gange så langt ud på ny.

(Fortsættes)

(Politivennen nr. 1466. Fredagen, den 2. Februar 1844. Side 65-69). 

Redacteurens Anmærkning.

Denne anden skrivelse indeholder fire artikler: Fra 2. februar 1844, 9. februar 1844, 16. februar 1844 og 1. marts 1844.

Ved hjælp af Kraks Vejvisere er det muligt at finde de nøjagtige matrikelnumre på butikkerne, hvorefter man via jævnførelsesregistret kan undersøge matriklens videre historie og nutidige adresse. Pga de mange adresser, har jeg kun undersøgt enkelte:

Disse bygninger står stadig: 

Hofvinhandler Waagepetersen, Store Strandstræde 79 (nu 18, 1792-93 af murermester Joh. Martin Quist). Fabrikant L. P. Holmblad, Gothersgade 337 (ca. 1730, siden stærkt ombygget). Kunstdrejer og fiskebensfabrikant J. G. Schwartz, Sværtegade 170  (Pilestræde 40 C/Sværtegade 3, Omkring 1730 af murermester Gotfrid Schuster, ombygget 1791). Silke- og klædehandler Philipsen, muligvis hjørneejendommen Kronprinsensgade 16/Pilestræde 35, 1796 af tømrermester And. Hallander. Parykmager og frisør Fr. C. Ebbesen, Klareboderne 7, nu nr 4, 1732 af murermester Ole Larsen for guldsmed Ole Florenz, ombygget 1845. 

Jernstøber P. F. Lunde, Helliggeiststræde 166, nu Niels Hemmingsens Gade 3, 1785 for skibskaptajn Andreas Hammer, ombygget før 1810. Silke- og klædehandler C S. Flensborg, Store Købmagergade 57, nu 29, mellem 1730-34 for gartner Peer Høg. Ombygget 1853). P. L. Collin, Store Købmagergade 10, nu 32, 1785 af bygmester Johan Peter Boye Junge. 

Disse er nedrevet: Kongens Nytorv 353, hofporcelænshandler N. Petersen, har samme steds udsalg af stearinlys fra sit fabrik i Gentofte. Udsalget af talglys fra samme fabrik er hos urtekræmmer Prætorius, Kongens Nytorv 215 hjørnet af Store Kongensgade. 1890-94 af arkitekt Emil Blichfeldt for Store Nordiske Telegrafselskab og Privatbanken (sammen med Kongens Nytorv 28) (Weilbach). Gammel Amagertorv 50 (50 & 124 Købmagergade 43, Løvstræde 4, 1916 af Martin Nyrop for C. Nyrops Etablissement), Chr. Molzau Richards restauration. Vimmelskaftet 137 (43, huset er fra 1907) skomagermester J. Chr. Bang.

Disse er ikke verificeret: Silke- og klædehandler M. M. Ruben. Østergade 31 (nu 36), skomager O. H. Hindsberg, Østergade 31 (nu 36). Handler med lugtende vand, Kongens Nytorv 354, Dominico Capozzi. Bredgade 191 hofurtekræmmer C. A. Been. Matrikel 191 står som Borgergade. Store Kongensgade 221, hofjuveler E. C. F. Schrøder, Står som Adelgade. Store Kongensgade 248, grosserer Joseph Owen. Står som Adelgade.Store Kongensgade 247, vinhandler Lorenz v. Petersen. Står som Adelgade.Gothersgade 115?  Lohses Musikhandel .Grønnegade tapet Franckel. Grønnegade, Ny Adelgade 427, skomagermester J. Jungdahl. Kristen Bernikowsgade Gammel Mønt 244 (3), barber Christensen. Antonigade kammager S. M. Cathala Nørrevold 167.

Følgende forretninger lå formenligt hvor Illum ligger: Store Købmagergade 19. (18) silke- og klædehandler Kirkegaards efterfølger H. J. Hvalsøe. Store Købmagergade 24 (8), silke- og klædehandler J. J. Gammeltoft. Store købmagergade 23 (10), isenkræmmer H. J. Dohler. Store købmagergade 25 (6), guldtrækker B. Ph. Cohen. Store købmagergade 25 (6), juveler P. Peine. Store købmagergade 54 (35), A. Madsens beværtningssted .

Og her er lidt til andre at finde ud af: Gammel Amagertorv 2, tæpper Chr. H. Volquartz. Amagertorv 39 hofkunstdrejer A. C. Bang. Vimmelskaftet  urmager Petersen. Vimmelskaftet 23, nålemager F, C, Hjorth. Vimmelskaftet 24, konditor F. A. Kromayer. Nygade 94 (4), juveler j. C. og Ludvig Niedlich. Hjørnet af Nytorv og Nygade 90, vinhandler Edv. C. Hagen. 

Jule-Bazarens Mærkeligheder.

Ved at indtræde i denne bygning, imponerer det store, udstrakte rum den indtrædende, dog fængsles ikke øjet af noget særdeles skønt. For loftet er kun simpelt overstrøget, og til dels fuld af fugtighedsskjolde, og docereringerne på sidevæggene er yderst simpelt, i denne henseende tåler bazaren ingen sammenligning med den ringeste bygning i Københavns Tivoli. Hvad imidlertid de fremstillede genstande angår, så kan det ikke andet end glæde enhver dansk mand at se den mængde frembringelser af dansk industri og kunst. En guldsmedebutik afløser en modehandlers, denne igen en drejers, denne atter en possementsmagers, og således bestandigt den ene butik den anden. Man finder naturligvis der alt sammentrængt hvad man finder adspredt i Københavns gader. Skulle vi nævne hvad vi finder anbefalelsesværdigt her, så må vi først nævnebutiksjomfruerne som egentlig er sjælen i hele den herværende handel. De trækker ligesom magneten jernet den unge mandlige verden herind, der også sværmer om dem, som bien om blomsterne. Visselig har bazaren disse personer at talle for en del af sin indtægt. Her står en kavaler og købslår med en smuk modehandlerske om en damesilkehat eller en dukke for hvilken han egentlig ingen brug har, for han er løs og ledig, men modehandlerskens smukke øjne har tiltrukket ham, og handelen går for sig. Her står en officer ved en konditorbutik og fylder maven med brændte mandler, drikker en snaps af en med likør fyldt sukkersvane og konverserer den knipske konditorske.

Betragter vi de udstillede varer, så mener vi at burde nævne hr. Caspersens udsalgssted som det skønneste i hele bazaren. Det store basin med springvandet og guldfisken gør en ypperlig virkning, omgivet af de skønne blomster og træer. Hr. Rømers porcelænshandel interesserede os også meget med hensyn til det skønne danske porcelæn, der må overbevise den vantroende at vort fabrik her formår at levere lige så skønne sager som Frankrigs porcelænsfabrikker. Man vil måske indvende at prisen også er højere, men denne er virkelig ubetydelig højere så enhver patriotisk sindet mand ikke bør betænke sig på at give 8 skilling eller 1 mark mere for dansk end for et fransk fabrikat. Butikker med skønt drejerarbejde, alabast og terra cola, broderisager, guldsmede osv. udmærker sig ligeledes med deres udstillede varer.

Vi vil i det følgende nummer omtale disse genstande mere vidtløftigt.

(Politivennen nr. 1460, Fredag den 22 December 1843, side 815-817)

Redacteurens Anmærkning.

N. Rømer havde ifølge vejviseren butik i Store Kongensgade 243, hjørnet af Dronningens Tværgade. Her solgte han udover porcelæn tilsyneladende også hollandsk melange og cigarer.

Om Bazarbygnignen paa Byens smukkeste Torv.

Siden vor sidste indrykkelse er bazaren dygtig avanceret. Vi passerer den vej daglig i vore forretninger og hører med glæde folks ytringer om denne bazar som gør et så højst ubehageligt indtryk. Den meste grund til klage har unægtelig ejere og lejere på strøget fra Store Kongensgade til Thotts Palæ. Der hvor den russiske minister bor, ender bygningen, og han generes ikke. Ejendommen på det nævnte strøg er dyre på grund af beliggenheden, udsigten som en nu egenmægtig er betaget lejerne som bor der i dyre domme, har man på en diktatorisk måde berøvet dem, og dem der holder butik på den række, vil sikkert føle et alvorligt pengetab da synet er berøvet deres butikker. - At ikke en af den samlede kommunalforfatning udtalte et kraftigt nej er ubegribeligt. - På skydebanen lød det ret smukt, men der gjaldt det ikke - blot hen i vejret.

Flere blade har forlangt og med grund at alt fremmed arbejde tilbagevises. Vi ønsker det, men tvivler derpå, er endog bygmesteren en tysker. Skulle fremmed arbejde vise sig i drejerarbejde, ure, parfumerier, hatte, modesager, jernkram, guldsmedearbejde osv. da håber vi det snart rygtes og folk følgelig bliver derfra, gør deres indkøb hos danske folk, eller oppebier tiden som muligvis vil bringe en bazar i København for udenlandsk arbejde. - Vi beklager mængden af vore driftige fattigere håndværksfolk som dette bazarvæsen vil bringe en sørgelig vinter.

(Politivennen nr. 1456, Fredag den 24 November 1843, side 748-750)

Mere om Bazaren paa Kongens Nytorv.

Der er vist ingen stad i Danmark hvor borgerne eller kommunen ville tåle sådan bazar på et offentligt torv til vanære for torvet og beboerne. Man ved en mand med butik i staden, en butik på Børsen, en butik i Tivoli, og måske nu en butik på Kongens Nytorv. Det er altså 4 butikker. Når nu denne mand med familie kan leve af den ene butiks handel, og lægge fordelen af de 3 andre på kistebunden, er det da ikke til at ruinere sine medborgere. Men det er skik og brug i Danmark at den der har brød, bydes brød, og man siger altid den driftige mand skal have alle de privilegier som mange kunne leve af med familie. Vi vil blot nævne: Adressekontorets ejere, bagerne med deres sukkerbrød tilligemed groft rugbrød. Der findes en brygger med 2 bryggerier i 22 gader og et brændevinsbrænderi, og mens han bygger store brændevins- og bryggergårde, går vel en 7 til 800eje- og lejebryggere og brændevinsbrændere til tiggerstaven, til stor sorg både for ejere og sidste panthavere som ofte har set deres prioriteter flyde under rendestensbrættet, eller med andre ord: tabt deres kapital.

Man måtte i alt fald ønske at der i den store fjællehytte eller bazar på Kongens Nytorv blev holdt streng opsigt at der ikke blev solgt andet end danske fabrikationer. Nu er vi gudskelov kommet så vidt at vi ikke behøver udenlandske varer til spise og drikke eller til at klæde os i, og vi mangler kun ligesom englænderne at have stolthed af landets egne produkter. Når en engelsk herre kommer ind i en klædebutik og vil have klæde til en frakke, spørger han straks om engelsk klæde, og finder han ikke det engelske stempel derpå, køber han det ikke. Nu har vi fået et mådeholdsselskab for stærke drikke, men lad os få godt indenlandske klæde med, det er lige så nyttigt som det andet.

Efter forlydende koster opbygningen af bazaren på Kongens Nytorv 2.600 rigsbankdaler som kunne have været sparet dersom den var blevet indrettet i brøndsalen i Gothersgade. Beklageligt er det når vi ser hen til at det tømmer og de brædder der bliver ødelagt, og når vi ved at det lille Sjælland bruger om året så mange ladninger finsk grantømmer og tysk brænde, foruden pommersk og svensk, foruden alt det stenkul som vi kommer i kakkelovnene, og dog har vi flere tusinde tørvemoser i Danmark foruden en del skove. Jeg skal en anden gang berøre, hvorledes man i andre lande har det med ud- og indførsel.

Et medlem af Mådeholdsforeningen.

(Politivennen nr. 1455, Fredag den 17 November 1843, side 738-740)