Byens Brøndposter. (Efterskrift til Politivennen)

Brøndpostene her i Byen friste under sædvanlige Forhold en noget forladt Stilling, idet Vandtryksystemet har gjort Folk magelige, tildels vel ogsaa fordi vort Vandværks Produkt har naaet en saa fortrinlig Beskaffenhed, at der nu mindre end tidligere føles Anledning til at benytte Vandet fra hine Poster. Under Forhold som de nærværende, hvor en nogle og tyve Graders Varme nødvendigvis maa influere paa Vandet fra de just ikke altfor dybtliggende Vandledningsrør, maa Brøndvandets større Kjølighed imidlertid vise sig som et Fortrin, der nok var værdt at tage Hensyn til, hvad der ogsaa stadfæstes ved det gode Besøg, som f. Ex. Nørretorvs, Graabrødretorvs og den saakaldte Gothersgades Brøndpost ere Gjenstand for; vi kunne befor ikke Andet end ytre vor Forundring over Teglgaardstrædes offentlige Brøndpost, - ikke over, at den i flere Aar som fornaglet henstaaende gamle Post for et Par Maaneder siden er bleven tagen bort og en ny, aldeles upaaklagelig dito sat istedenfor, men - om at denne til Dato ikke er bleven forsynet med et Bæger eller to, og ikke heller, hvad det ellers altid pleier at ske med nysatte Brøndposter, bliver pompet ren ved Vandvæsenets Folk. Har man overhovedet havt Raad til at bekoste en ny Post, maatte man vel ogsaa kunde overkomme Resten. Det er formodentlig det gamle Vandinspektorat, med hvilket vi have at giøre, men hvad nu rette Vedkommende end hedde, saa burde de indsee at en Brøndpost uden Bæger ikke har Udsigt til at blive benyttet - at naar Posten ikke bliver benyttet, bliver Vandet i Brønden raaddent - og at naar Vandet er raaddent,  udsættes de, der maatte søge hen til det eller lader hente af det, for at drikke sig syge. Det vil vel derfor sagtens ende med, at Sundhedspolitiet beordrer Posten fornaglet, og at Slutstenen paa det sindrige Arbeide bliver en Træprop; men sees der hen til, at Teglgaardstræde om Sommeren er overordentlig stærkt befærdet af de Mange, der over den saakaldte Teglgaardstrædes Bro ile fra og til Jernbanen, og som netop ofte kunde ønske at benytte den omtalte Post - saa vilde det rigtignok vare fornuftigere, om det manglende Bæger snarest mulig anbragtes, og Brønden i nogen Tid daglig pompedes ren af f. Ex. Ladegaardens Folk, saameget mere som Rendestenens Forfatning, takket være et derværende Brændevinsbrænderies Udtømmelser, til sine Tider er ganske utaalelig og kunde have besynderlig godt af en Flod fra den oftnævnte Post. Den samme Anvisning turde maaske gives paa flere af Stadens offentlige Brøndposte, især paa en Tid, da Magistraten nylig har fundet sig foranlediget til at søge yderligere Pengebevillmg til Benyttelse af artesiske Brønde.

(Dags-Telegraphen (København) 27. juli 1868).

Bøn, fra Teglgaardsstrædet, til Politiet.

Tør man ikke vente sig lidt assistance af vores fortrinlige politi for at få så megen fred i denne gade at opholdet der kan blive tåleligt. Det synes virkelig udset til samlingspladsen for de værste tumultmagere som staden har at opvise. Vi ville kort nævne disse, og bede det ærede politi at tage sig af dem så kraftigt de kan: 1. Børn fra alle tilstødende gader og stræder har her deres samlingsplads mest på fortovene som de ofte spærrer helt for fodgængerne. Desuden er flere af dem forsynet med vægterpiber som de plager beboerne ved at skingre i hele dagen. 2. Skraldemanden i denne gade har den skik at skralde et stift kvarter ad gangen. 3. Et par lømler af sjovere har for skik at stille sig på hjørnet af volden og der at brøle med "syld" henved 1 time ad gangen. Man påstår det er fordi de engang af en som intet købte af dem, blev anmodet om at moderere deres umenneskelige brøl. 4. tørveråbernes brøl i denne tror vi nok er så bekendt og før påanket.

(Politivennen nr. 1167, Løverdagen, den 12te Mai 1838. Side 308-309)

"Teglgårdsstræde synes virkelig udset til samlingspladsen for de værste tumultmagere som staden har at opvise". (Teglgårdsstræde 2017. Eget foto)

Teglgaardstrædet.

I 30 år og derover har denne gades brolægning været i mådelig forfatning og det er altså naturligt at den ved år fra år at blive værre, nu må være i en ussel tilstand, hvilket man ved at tage den i øjesyn også let vil kunne overbevise sig om. Den er meget farlig at befare både til vogns og til fods især om vinteren. For på den ene side er der intet fortov, og på den anden side er fortovet fuld af store huller. For 5 til 6 år siden søgte en del af beboerne om at få den omlagt, men deres bøn er endnu ikke blevet opfyldt. Nu håber man det vil ske, da gaden er således at mange af husejerne ikke kan få deres lejligheder bortlejede, eftersom man ikke bryder sig om at bo i en gade hvor passagen er farlig.

(Politivennen nr. 276. Løverdagen den 14de April 1821, s. 4448-4449).

En Bekjendtgjørelse fra Teglgaardsstrædet.

Da der i Politivennen nr. 84 er ført anke over en utilladelig morgenstøj i Teglgårdsstræde, så kan man nu melde at denne banken er aftaget meget siden, og kun finder sted på et par steder i gaden om morgenen kl. 4. Ønskeligt var det om denne banken helt måtte ophøre, at den ikke med tiden skal udarte og stige til sin fuldkommenhed igen som før. For at forebygge sådan utidig støj, blev det jo befalet at ethvert hus skal være forsynet med ringetøj. Og hvorfor bruger man da ikke dette? Desuden er der i samme stræde støj nok af to store sorte puddelhunde der på gaden og ved portene bjæffer og gør af alle mennesker som passerer forbi. Det var derfor også godt om ejerne af disse hunde pålagde dem mundkurv når de lukker dem ud på gaden, man da var sikker for ikke at blive bidt af dem, hvilket vel kunne hænde sig da de lader til at være meget bistre.

(Politivennen nr. 89, Løverdagen den 13de September 1817, s. 1494)

En fæl Port i Teglgaardsstrædet.

I Teglgårdsstræde nr. 188 er en port som søger sin mage i hele byen. Anmelderen har aldrig set noget lignende. I stedet for at andre porte når de er lukket, holdes tilsluttede indenfor ved en lang, tyk jernstang eller krog, finder man i oven nævnte port et meget langt bræt besat med jernpigge på den øverste og underste kant af brættet. Hensigten med disse pigge er formodentlig at afholde nogen som vil tilsøle porten, for at springe over eller krybe under brættet. Men denne betænksomhed er alt for vidt drevet: For når nogen er uvidende om denne ports beskaffenhed om aftenen i mørke går ind eller ud af porten og vil vejlede sig frem ved at føle for sig, ville den samme ikke undgå at få sine hænder sønderrevne. Hvor ofte dette er sket, lader sig måske ikke bestemme, og besynderligt er det at oven nævnte barbariske og frygtelige indretning ikke før er påanket med anmodning om en mindre frygtelig krog i denne port. Anmelderen som nogle gange har passeret porten i mørke, har hver gang været i forlegenhed hvorledes han bedst skulle placere sine hænder for at konservere dem for portens grumhed. Således er det vist gået mange. Og dersom denne portkrog ikke var farlig for børnene i nævnte gård, ville anmelderen endog ikke have ytret noget ufordelagtigt om den.

(Politivennen nr. 87, Løverdagen den 30de August 1817, s. 1455-1456)

Utilladelig Morgenstøi i Teglgaardsstrædet.

Uagtet det er befalet at enhver gård og ethvert hus her i staden skal være forsynet med klokke og ringetøj, for at når nogen ved nattetid vil lukkes ind, de omkringboende ikke skal forstyrres i deres ro ved banken og larmen på porte og døre, så har man dog bragt i erfaring at denne banken flere steder sted. Således hører man hver morgen kl. 4 at der i Teglgårdsstræde bankes på porte, døre g vinduesskodder hvorover folk ofte vågner med forskrækkelse. Man tror vel ikke at det er vægten der foretager denne larmen, da han formodes at kende sin pligt, men da han til nævnte tid skal være på gaden, bør han undersøge hvem der afstedkommer denne banken, og forhindre den.

(Politivennen nr. 84, Løverdagen den 9de August 1817, s. 1416-1417)

Teglgårdsstræde. Dog ikke kl. 4 om morgenen. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Om Rygter og Rygtesmedde

Når aviserne ikke indeholder efterretninger om forefaldne blodige slag, når ingen betydelig ildebrand eller andet uheld indtræffer som kan give stof til samtale og underholdning i kroer og på værtshuse, så opfinder og udspreder lediggang og snakkesyge rygter der ofte i sig selv er latterlige, bliver ved med at gå fra mund til mund fordrejet på de underligste og meste urimelige måder.

Men når der bringes sådanne rygter der kan vække almindelig frygt i omløb, eller sætte de personer hvis sag det er at våge over den offentlige sikkerhed i forgæves arbejde med unyttige undersøgelser, eller som kunne forklejne medborgeres ære, burde vist nok rygtemageren eller udsprederen efterspores, og hvis han opdagedes, alvorligt afstraffes.

Blandt flere usandfærdige rygter som i den senere tid har været udspredt, er også det som fra sidste i oktober denne måned indtil nu har været i omløb, at ejeren af Damhuset, eller som andre siger, en P. E. Galberg er fundet myrdet med flere knivstik og kastet over rækværket ved Søndermarken. 

"Galberg har i nogen tid haft løjtnant Bodenhoffs gård i Vridsløselille i forpagtning. Denne forpagtning ophørte uventet, da gården efter at have været stillet 4 gange til auktion underhånden blev solgt". (Området lidt nordvest for Vridsløselille ned til Store Vejleå. Eget foto)

Hvad ejeren af Damhuset angår, da har han ved en bekendtgørelse i aviserne modsagt dette rygte som ubegrundet. Og da anmelderen kender Galberg, vil han i anledning af hans fosvinden her anføre hvad man med tilforladelighed ved om ham. Galberg som i nogen tid har haft løjtnant Bodenhoffs gård i Vridsløselille i forpagtning. Denne forpagtning ophørte uventet, da gården efter 4 gange at have været stillet til auktion underhånden blev solgt, og han gik den 27. oktober til København og indlogerede sig hos en værtshusholder på Christianshavn, hvor han forblev til torsdag den 29. forrige måned. På den dag gik han til København i følge med sin vært, hvor han forlod denne på hjørnet af Studiestræde og Teglgårdsstræde, med løfte om at komme hjem for at spise til middag. Men han kom ikke, og har siden ikke været at opspore. 

Den 29. oktober forlod Galbergs kone og øvrige familie den gård der havde været i forpagtning og indlogerede sig i Damhuset. Derfra lod hun under 19. november et avertissement indføre såvel i Adresseavisen som i Statstidende angående hendes mands bortgang og udeblivelse. Det har formodentlig givet anledning til det førnævnte dobbelte rygte, der desuden fortaltes med mangehånde tilsætninger. At Galberg imidlertid ikke har været at opspore, og at ingen dræbt eller ilde mishandlet person er fundet på ovennævnte sted, og at de rygter er aldeles ugrundede, kan anmelderen på vedkommende autentiske personers forsikring herved bekendtgøre.

(Politivennen nr. 52, Løverdagen den  28. december 1816, s. [809]-812)

 "Han forlod sin vært på hjørnet af Studiestræde og Teglgårdsstræde, med løfte om at komme hjem for at spise til middag". Hjørnet af Teglgårdsstræde og Sankt Pedersstræde er ved det grønne hjørnehus. Herefter fortsætter Teglgårdsstræde som Larsbjørnsstræde. Hjørnet af denne og Studiestræde anes i baggrunden efter tagstilladset.

Redacteurens Anmærkning

Skribenten er nu også med til at udsprede rygter. Det omtalte hjørne af Teglgårdsstræde og Studiestræde eksisterer ikke, heller ikke på Politivennens tid ifølge Gjeddes Kort over København. Der kan enten være tale om hjørnet af Teglgårdsstrædes forlængelse, Larsbjørnsstræde og Studiestræde, eller hjørnet af Teglgårdsstræde og Sankt Pedersstræde. Eller et helt tredje sted.

Desuden er det lidt uklart hvad der menes med Damhuset. Der kan fx være tale om Damhuskroen ved Damhussøen eller om Damhuset i Lyngby ved kirken. Det mest logiske ville være Damhuskroen da det ligger på vejen fra Vridsløse til København. Der var også indlogeringsmuligheder dengang.  

Overfald på Gaden

Mandag den 14. kl. 11 om formiddagen i denne måned havde jeg den ubehagelige oplevelse at blive udsat for et overfald, og det på følgende måde:

Jeg kom fra volden og ville gå ned ad Studiestræde, da 5 matroser, som jeg havde set stå uden for en kælderdør, pludselig samlede sig omkring mig, viste mig deres knapper, som de havde i tøjet, og spurgte om jeg ville købe sølv? Jeg svarede nej. Så fejede de forbi mig. Kom senere tilbage, omringede mig igen og spurgte om jeg ville købe sølvknapper? Jeg svarede nej. Hvorpå de begyndte at skubbe mig mellem sig, fra den ene til den anden. Jeg bad dem om at lade mig i fred, og sagde at det var for galt at man ikke kunne gå på gaden i fred. Så tog en af dem fat i min stok, som jeg holdt temmelig godt fast i. Men alligevel vred de den ud af hånden på mig, og løb så deres vej ned ad Larsbjørnsstræde, og gik ned i kælderen. Jeg forfulgte dem i det håb at møde enten nogle betjente eller politi, for at få i det mindste en af dem arresteret. 

Omtrent på dette sted på Studiestræde blev skribenten passet op af fem matroser, efter at komme fra volden længst væk, lige foran Palads Bio. Skumle kældre som under kafe The Log Lady (Twin Peaks) præger området. Fotoet er taget i krydset ved Larsbjørnstræde. Matroserne stak derefter af bag om fotografen og op mod højre, hvor også Teglgårdsstræde støder til. De fleste af husene på fotoet eksisterede også i den skikkelse i 1805. De var da forholdsvis nyopført af forskellige håndværksmestre.

Fra den omtalte kælder kom de straks op og gik ned i en anden kælder i Teglgårdsstræde, hvor der er et rulleskilt over døren. Der stod de i nogen tid og opfordrede mig til at komme ned, så skulle jeg få min stok. En mod fem turde jeg ikke. Jeg opsøgte i stedet en bekendt der bor i gaden, som uheldigvis ikke var hjemme. Jeg holdt imidlertid øje med disse matroser, forfulgte dem i det håb at møde en eller anden jeg kunne alliere mig med. Men da de mærkede dette, forsøgte de da de kom til Vestergade at sprede sig mellem vognene. Dog beholdt jeg to i syne, heriblandt ham som havde taget stokken og holdt den under sin jakke. 

Forfulgte dem op ad Vestergade til volden. Men da de kom nær volden, begyndte de at løbe og jeg tabte dem af syne. Jeg passede dog nøje på overalt og opdagede dem igen nede ved Vartov Hospital. Opsøgte to politibetjente der boede i nærheden, men forgæves. Og så endelig disse to matroser gå ned i en kælder i Prindsensgade, hvor de forblev. 

Da min umage for at få fat i disse karle således var forgæves, og da jeg ikke kender dem, heller ikke kan få dem afstraffet, så vil jeg for den offentlige ordens skyld ønske, at dette bliver offentliggjort til advarsel for andre. Stokken bekymrer mig ikke så meget, men den forskrækkelse jeg fik i det øjeblik har taget på mit helbred.

København den 15. januar 1805
Mathias Mejer
Magstræde nr. 28

(Politivennen nr. 352, 18. januar 1805, s. 5589-5592)

Redakteurens Anmærkninger

Matroser

Der var et betydeligt antal matroser på Politivennens tid. Ifølge Callisen (s. 525) var 5.953 mandfolk og 4.235 kvindfolk matroser, ud af en samlet befolkning på knap 101.000 altså omkring 10% af Københavns befolkning. Matrosernes udfordrende opførsel viser ringe respekt for spidsborgerne. Måske et udslag af de revolutionære stemninger siden den franske revolution? Måske ment som en trussel om at i flok kunne de godt afvæbne borgeren. Men dog også tilpas bange for at gøre alvor af deres trusler.

Politivennens skribenter - der må formodes at være fra Københavns finere spidsborgerskab - omtaler med jævne mellemrum matroser. Altid i flok og som regel truende, anmassende og i gang med et eller andet halvkriminelt. Fx som billethajer der maser sig foran i køen for at opkøber teaterbilletter.

Prindsensgade 

Der kan være tale om Ny Kongensgade, som dog allerede optræder med dette navn på Geddes Kort fra 1761 hvorfor det er mærkeligt at artiklen stadig skulle bruger det gamle navn. Om en lille forbindelsesgade mellem Borgergade og Adelgade. Eller Prinsessegade på Christianshavn, som hed Prindsensgade indtil 1859. 

Vognene i Vestergade

Vestergade førte som Nørregade og Østergade mod byens port fra byens centrum Gammel- og Nytorv. For Vestergades vedkomende til Vesterport (nu Rådhuspladsen). Her var tit trafikprop af vogne som skulle ud eller ind af porten.

Før ordenspolitiets tid

Politimester Hans Haagens politistyrke bestod på dette tidspunkt af 3 assessorer, 6 fuldmægtige, 3 kopister, 1 adjudant, 1 torvemester, 1 fyrbøder, 30 politibetjente inden for volden, 6 politibetjente på broerne og 1 politibetjent med speciale i fremmede jøder. Til en befolkning på over 100.000. Vægterkorpsets knap 300 vagter synes Politivennens skribenter ikke at have haft særlig stor tiltro til.