To kommunale Børnedaghjem paa Vesterbro. (Efterskrift til Politivennen)

I Børnehaven. Til højre: Bestyrerinden, Frk. Storgaard. Ved Tavlen: Frk. Ruth Eriksen.

I 1914 indrettede Kommunen under ledelse af Inspektør Hedemark paa Almindeligt Hospital det første Daghjem for Børn ude paa Jagtvejen. Senere kom der flere til, og nu er der i disse Dage ude paa Vesterbro i Kommunens store Karre. Erik Ejegods Gade Nr. 5, blevet aabnet to Hjem, saaledes at der ialt nu er 8, som alle staar under Hr. Hedemarks kyndige Omsorg.

Det ene af de nye Hjem er en Børnehave for Børn mellem 3 og 7 Aar, hvor Forældrene kan anbringe dem om Morgenen, naar de gaar paa Arbejde, og hente Børnene igen, naar de gaar fra Arbejde. Og bedre Sted kan de smaa ikke være.

Der er nydelige, vel indrettede legestuer, hvor de kan glæde sig ved forskelligt Legetøj og finde Beskæftigelse i morsomt Papir- og Lersløjd. Naar de skal spise deres medbragte Mad, kommer de ind i store, lyse Spisestuer, hvor de lidt større Børn lærer at sætte Kopper og Tallerkener frem. I det hele taget søger Bestyrerinden, Frk. Storgaard, og hendes unge Medhjælpersker at give dem lidt begreb om det mest elementære huslige Arbejde.

Til det livlige Indtryk, man faar af Hjemmet, bidrager i høj Grad nogle muntre, farverige Vægtegninger. som skyldes en af de unge Damer, Frk. Ruth Eriksen, som aabenbart har kunstneriske Evner. 

Det andet Hjem er for Spædbørn og Kravlebørn og er indrettet efter de strengeste hygiejniske Forskrifter, men ogsaa her gør et lyst og venligt Indtryk. Her faar Børnene al Maden, der tillaves efter Sundhedens Fordringer. Saaledes er der bl. a. et Mælkesteriliseringskøkken, og i begge Hjem er der Baderum, som man ikke ser finere i de dyreste Lejligheder.

Spædbørnshjemmet ledes af Frk. Ingeborg Sørensen, der er uddannet Spædbørns Sygeplejerske og saaledes har de bedste Betingelser for at være Leder.

Børnehaven kan, modtage 100 Børn, der hver betaler 2 Kr. om Ugen, og Spædbørnshjemmet har Plads til 70. Prisen er her 1 Kr. om Dagen, men her faar de jo ikke alene Mad, men ogsaa særlige Klædningsstykker i de 10-12 Timer, de er der.

Endnu er Hjemmene ikke fuldt optagne. og Indmeldelser modtages paa Kontoret, Erik Ejegods Gade 5, hver Dag fra 9-9½ Form. og fra 4-5 Eftm

(Aftenbladet (København), 1. december 1927).

Ingeborg Sørensen blev i december 1929 leder af børnekurstedet "Esbernhus" på Refsnæs. Hun var da betitlet sygeplejerske. Hun var uddannet på Bispebjerg og på børnehospitalet på Fuglebakken. 

Annonce i Nationaltidende, 27. september 1927 for daghjemmet i Erik Ejegodsgade.I 1944 blev der endvidere oprettet 3 natasyler hver med plads til 12-15 børn. Disse lå i Assensgade (Østerbro), Sjællandsgade (Nørrebro) og Erik Ejegodsgade (Vesterbro).

Erik Ejegodsgade. Nr. 5 er opgang nr. 2 fra højre. Der er stadig institution her: Børnehuset Legegod, stuen børnehave og 1. sal vuggestue.

Børnenes Hospital. (Efterskrift til Politivennen)

Øverst: Til venstre. Hospitalets Facade. Til højre: Smaa Patienter og deres Plejersker paa Havealtanen. I Midten: Prof. Monrad med Sygejournalen. - Nederst: Paa Altanen mod Øster Farimagsgade. Til højre: En lille Pige med engelsk Syge faar Massage.

Solen skinner ind i de lyse Rum, hvorfra der lyder Barnepludren og ind mellem lidt Barnegraad. Der høres bløde Kvindestemmer, der tysser og beroliger. Gennem Stuerne, hvor 5-6 høje, skinnende propre Senge har Plads, tripper nogle smaa blege Væsener afsted, men i næste Øjeblik moder man andre Smaa med solbrunede Kinder og Smil om Munden.

Vi er ude i Professor Monrads Verden - Dronning Loiuses Børnehospital i  Øster Farimagsgade, den store, røde Bygning med de mange Balkoner, der, naar Vejret tillader det, er fyldt med Børn og Barnesenge, Og midt imellem de sinaa vandrer unge Kvinder med milde Ansigter  og Øjne, der lyser af Kærlighed til de Væsener, der er betroet til deres Varetægt og Pleje. At Kærligheden er gensidig ser man, naar de passerer Sengene. Saa rækkes der buttede eller spinkle Arme op imod dem, og de gør det ikke forgæves. Hvor travlt end Plejerskerne har. bliver der altid et Minut tilovers til lige at tage Barnet op og kæle et Øjeblik for det.

Plejemoderen, Frk. Petersen, svæver som den gode Aand over det hele; den gode Aand, der er Grundelementet i hele Hospitalet derude.

- Er Børn vanskeligere at have som Patienter end Voksne, spørger vi. 

- Nej, absolut ikke, lyder Svaret De falder hurtigt til Ro, naar vi har faaet dem herind og er lette at have at gøre med.

- Men der kræves særlige Evner og en uendelig Taalmodighed?

- Ikke naar man holder af Børn, og det gør vi vel alle herude, saa er det en uendelig Glæde at pusle om dem. De er nemlig selv taalmodige og glemmer vist hurtigt Savnet af Hjemmet og Forældrene, naar de har vænnet sig til os. Vi har ca. halvandet Hundrede Børn her, lige fra Nyfødte til Fjortenaarsalderen. Nogle har været her i flere Maaneder - f. Eks. Knud der. Og Frk. Petersen peger paa den sødeste lille Dreng, dor smiler mod os med et Par skælmske Øjne. "Han er lam i hele Kroppen. Men vi venter og haaber paa Bedring"

- - Vi gaar fra Stue til Stue, og stadig gentager Indtrykket sig af en uendelig Godhed og Omhyggelighed for de smaa Patienter. Der er ligefrem noget opløftende ved et Besøg derinde, som ikke paa noget andet Hospital

Der lyser den højeste menneskelige Følelse, Kærligheden til de hjælpeløse, lidende Børn, ud fra hver Krog. Og man bøjer sig i taknemmelig Beundring for det Eksempel, den store Læge og hans Stab giver os andre, der maaske daglig gaar dette Hospital tankeløst forbi

- - -

Fra mange Sider vilde man sikkert gerne i Dag paa Prof. Monrads 60-aarige Fødselsdag have grebet Anledningen til at takke ham.

Men han har unddraget sig enhver Hyldest ved at rejse bort paa Ferie. Nu maa vel først og fremmest taknemmelige Forældre nøjes med at sende Hospitalet en Blomster-Hilsen.

(Aftenbladet (København), 19. august 1927).

Foto fra Aftenbladet (København) 16. december 1926: Forberedelser til juleaften på Dronning Louises Børnehospital.

Hjørnet af Lundsgade og Uppsalagade. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Kvindehjemmet i Læssøesgade jubilerer. (Efterskrift til Politivennen)

Vuggestuens mindste. I Forgrunden Plejemoderen, Frk. Louise Jørgensen (x).

Det kendte Kvindehjem i Læssøesgade Nr. 8 har paa Tirsdag d. 1. Februar bestaaet i 25 Aar.

Det har jo faaet adskilligt mere ind under sin Virksomhed end den Gang, Fru Vibeke Salicath og "Hjemmet"s Redaktor, Frk. Valborg Andersen første Gang aabnede "Herberget for hjemløse Kvinder" i en gammel Bindingsværksbygning paa Graabrødretorv.

Lokalerne her viste sig hurtigt at være for smaa, og allerede Aaret efter flyttede man til Ejendommen i Læssøesgade og forandrede samtidig Navnet til "Kvindehjemmet".

Senere har det med Støtte baade fra Stat og Kommune udviklet sig til en stor Institution, der foruden det oprindelige "Herberg" omfatter Vuggestue, Folkekøkken, Systue og Optagelseshjem.

Sidste Aar fik henved 700 Kvinder her billigt Nattelogi, og Vuggestuen har Plads til 66 Børn i Alderen fra 14 Dage til 7 Aar. Naar Forældrene gaar paa Arbejde, kan de aflevere deres Børn her og vide dem under et godt og aarvaagent Opsyn. De mindste Tuller under 2 Aar kravler paa Gulv og i Senge, de lidt større samles i en stor Legestue med lave Stole og Borde, og de ældste endelig beskæftiges i en nydelig indrettet Børnehave Samtidig faar Børnene Maaltider Mad om Dagen, og for det hele betales kun 70 Øre pr. Dag. Er der flere Børn fra samme Hjem, gaar Prisen ned til 55 Øre pr. Barn

Endvidere kan der paa et særligt Optagelseshjem modtages yderligere 12 Børn, hvis Mødre er syge. Maaske kan der endda knibes Plads til et Par Stykker til, thi Plejemoderen, Frk. Louise Jørgensen har et stort Hjerte, og saa véd man jo, hvordan det gaar med Husrummet.

Det havde ogsaa Stifterinden, Fru Salicath, der utrætteligt arbejdede for Kvindehjemmet. Hendes Efterfølgerske som Hovedleder og Formand, Fru Nyrop, følger energisk i hendes Fodspor.

(Aftenbladet (København) 29. januar 1927).

Vibeke Salicath. Foto Julie Laurberg & Gad, Dagbladet (København) 23. januar 1927.

En betyden Side af Kvindehjemmets Virksomhed. Her afleveres Barnet, mens Moderen gaar paa Arbejde. Foto fra Dagbladet (København) 23. januar 1927.

Folke-Børnehaveforeningen fylder 25 Aar. (Efterskrift til Politivennen)

Hvor Barnesindet formes under Leg.

Øverst: Legetime i Fru Baggers Børnehave paa den gamle Ladegaard. Bag Dørene ses i den lyse Kjole Bestyrerinden, Fru Mia Johnsen. Nederst: Børnene i Tibirkegades Børnehave leger. Til venstre staar Forstanderinden, Frk. Andersen.

I Morgen kan Folke-Børnehaveforeningen fejre 25 Aars Jubilæum. Andet Steds i Bladet fortæller vi lidt om den Virksomhed af Sofus og Hedvig Bagger, der gennem Aarene er bygget op paa Grundlag af Frøbels Metoder.

Ovenfor bringer vi Billeder fra et Par af Børnehaverne.

Hvor Barnesindet formes under Leg.

Folke-Børnehaveforeningen fylder 25 Aar.

Skoleinspektør Sofus Bagger og Hustru.

Navnet "Folke-Børnehave" er ofte gledet Øret forbi, uden at man nærmere har beskæftiget sig med Tanken, hvad et saadant Foretagende er - og betyder.

Og saa er forholdet i Virkeligheden det, at der indenfor disse Institutioner gøres et Arbejde, som maa kaldes meget betydningsfuldt, baade rent menneskeligt og derigennem ogsaa samfundsmæssigt.

Hvad foregaar der da disse Steder

Jo, her lægges den første Grund til Barnets aandelige Udvikling. Her kommer Barnesindet i den første Støbeform, den, der gennem Leg giver den begyndende Viden, den, der næsten umærkelig skaber Broen over til Skolens Alvor.

Dette var den tyske Pædagog FrøbeIs Kongstanke. Paa denne Basis er den danske Frøbelforening bygget op, og ud af den er Folkebørnehaverne groet frem, de, der i Morgen som Forening kan fejre 25 Aars Jubilæum.

Let var Begyndelsen ikke. Haardt og utrætteligt maatte det Ægtepar, der slog til Lyd for Sagen, Skoleinspektør Sofus Bagger og Hustru, kæmpe for at finde Ørenlyd for det saa betydningsfulde Spørgsmaal.

Nok var man fra forskellige Sider omkring Aarhundredskiftet bleven opmærksom paa, at Kampen for Tilværelsen i mange Henseender medførte en Opløsning af Hjemmene, idet baade Mand og Hustru maatte arbejde ude for at skaffe det daglige Brød, saa at Børnenes Opdragelse blev forsømt.

Men det var Ægteparret Bagger som tog Kampen op for Alvor - og førte den til  Sejr.

Den første Børnehave aabnedes i 1901 i en lille Villa, der hørte til "Folkets Hus" paa Enghavevejen. Her samledes Smaabørnene i Alderen fra to til seks Aar fra det omliggende store Kvarter. Fra denne Stamme voksede Bevægelsen ud i Forgreninger, der nu under Navnet Folke-Børnehaver ligger spredt over hele Storstaden.

I den lille Villa blev de første unge Piger uddannede til denne specielle Gerning, der ogsaa kræver specielle Evner - der først og fremmest kræver sin Person helt og fuldt i Kærligheden til de smaa og Taalmodighedens uvurderlige Gave. Kvinder og Mænd af alle Samfundsklasser staar nu samlet om Sagen. Mennesker, der kan se det vidunderlige i saadan et lille groende Væsen, følge dets vaagnende Opfattelse og ønsker at værne dets Sjæl og Sind mod de Skygger, selv de alIetidligste Barneaar ofte ikke forskaanes for i en Storstad.

For Tiden er følgende Børnehaver i Virksomhed: Ejderstedgade 12, Tibirkegade 17-19, Skarøgade 3 med særlig Afdeling, Hjortøgade, Fischersgade 23, Aaboulevard 5, Frederiksholm P. Sabroesgade 19, Egevang 2 samt under Frederiksberg Folkebørnehaveforening Yrsavej 19. Det hele Antal af indskrevne Børn er som Regel ca. 400.

Vi gjorde i Gaar et lille Strejftog til et Par af Hjemmene. Trods Graavejret var det, som om Solen Iyste inde i de smaa Stuer. Disse store spørgende Barneøjne, disse smil og denne fortrolige Snakken med Lærerinderne, der fortalte dem om Dyrene paa Vægkortene, om hvad Menneskene beskæftiger sig med i By og paa Land, lod dem nedkrasse smaa ubehjælpsomme Tegninger, for saa at afbryde Undervisningen med ordnede Lege, alt det virkede saa forfriskende, at man maatte glæde sig derover.

Man har ganske vist nogen offentlig Støtte, men alligevel er Midlerne, der arbejdes med, saare beskedne. Hvad kunde der ikke udrettes, hvis man havde flere Penge at raade over?

Det er jo dog et lille Stykke af det danske Samfunds Fremtid, som formes her i de første spæde Spirer.

(Aftenbladet (København) 27. november 1926.)

Spædbørnshjemmet i Aalsgaarde. (Efterskrift til Politivennen).

Graverende Klager over Spædbørnshjem i Aalsgaarde.

Kredslæge Jastrau i Helsingør er forundret over, at Hjemmet ikke forlængst er blevet lukket.

Helsingør, Torsdag.

Der er i Dag blevet rettet en ny og meget graverende Klage over Spædbørnshjemmet "Bobakkegaard" i Aalsgaarde, der ledes af Intendant Ibsen og Frue, og om hvilket der i de sidste Par Aar har hersket en Del Uro. Det vil bl. a. erindres, at der har været en Del Rygter fremme om forskellige betænkelige Dødsfald blandt Hjemmets Børn; men en Politiundersøgelse, der iværksattes for over et halvt Aar siden, er endnu ikke afsluttet, og det saa ud, som om det hele iikke vilde bidve til noget.

Nu er Sagen imidlertid blusset op med fomyet Kraft.

Klagen stammer fra 5 unge Piger, der er jaget bort fra Hjemmet.

I Gaar fik Social-Demokratens Kontor Besøg af fem unge Piger her fra Egnen, der tjener paa Hjemmet. De har i længere Tid været oprørt over den Behandling, baade Børnene og de selv fik, og dette sad de og talte om forleden Eftermiddag under et Maaltid. Fru Ibsen, der paahørte Samtalen fra et Sideværelse, tilkaldte sin Mand, og i Fællesskab overdængede de Pigerne med Skældsord og bad dem til Slut om at "rejse ad Helvede til".

De unge Pigers Klager, som de ogsaa har fremsat overfor Kredslæge Jastrau, gaar ud paa, at Børnene faar utilstrækkelig og daarlig tillavet Mad og ikke bliver tilstrækkeligt passet med Tøj, saaledes at de til Tider maa ligge hele Dage i vaadt og snavset Tøj. Desuden er der 33 Børn paa Hjemmet, medens der kun maa være 28, og de 5 Børn, der er for meget, ligger i et Rum, som kun maa benyttes til Gennemgang, og de er her udsat for Kulde og Træk

Endeling findes der ingen uddannet Personale paa Hjemmet, og naar Lægen eller Tilsynet kommer, tvinges Pigerne til at give fejlagtige Oplysninger om Forholdene paa Hjemmet - "ellers er der ikke til at være."

Kredslsægen har flere Gange indstillet til Sundhedsstyrelsen, at Hjemmet burde lukkes.

Deres Korrespondent bar haft en Samtale med Kredslæge Jastrau. der fandt det forfærdende, hvad de unge Piger havde fortalt ham, 

Kredslægen udtalte endvidere:

- Spædbørnshjemmet, over hvilket der gentagne Gange har været ført Klager, som har givet Anledning til Undersøgelser, sorterer under Overtilsynet for Børnehjem. Tilsynet udøves af Hr. Schierbeck, København, og Hr. Eskesen. Birkerød.

Hver Gang der har været Klager, har der ogsaa vist sig at være noget i Vejen; men paa min Indstilling til Sundhedsstyrelsen om, at Hjemmet skulde lukkes, er der blevet svaret, at der ikke forelaa Bestemmelser, der tillod en saadan Lukning, selv om Forholdene var daarlige.

Nu foreligger der imidlertid Bestemmelser, der tillader Lukning, og jeg er forbavset over. at Hjemmet ikke er lukket.

Det er forfærdende - fortsætter Kredslægen - , at der til 33 Spædbørns Pleje ikke findes én uddannet Plejerske. Disse fem unge Piger, som har været derude, er i Alderen fra 15 til 19 Aar, og ingen af dem er uddannede til Børnepleje.

Læge Teisen, Hellebæk, der har været Hjemmets Læge, har opsagt sin Stilling og har overfor mig hævdet, at han hverken kunde eller vilde tage Ansvaret for dette Hjem, og det er kun paa min Anmodning, at han endnu tilser Hjemmet, fordi jeg fandt det uforsvarligt at lade Børnene være helt uden Lægetilsyn, men - som sagt - Hjemmet burde forlængst have været lukket.

Kredslægen slutter med at udtale en Forundring over, at Politiundersøgelsen endnu ikke var sluttet efter over et halvt Aars Forløb. Der bør i denne Sag handles hurtigt; det drejer sig om Spædbørn, der ikke selv kan fremføre deres Klage.

Undersøgelsen vil nu blive ført grundigt igennem.

- Deres Korrespondent har endvidere forelagt Sagen for Politimester Petri, der udtaler, at Sagen stadig undersøges. men at den jo skulde passere mange forskellige Autoriteter. Den har saaledes været baade hos Sundhedsstyrelsen og hos Overtilsynet, som paa Grundlag af det, der foreiaa, ikke fandt Anledning til at foretage sig mere i Sagen.

Men nu kan det jo se ud til - saafremt de unge Pigers Udtalelser er rigtige - , at det, der forelaa, hviler paa falskt Grundlag; men jeg kan love Dem, at Undersøgelsen ikke skal vare længere end nødvendigt. Forøvrigt er en retslig Undersøgelse maaske nødvendig

ph

Socialminister Borgbjerg tager straks til Aalsgaarde for at undersøge Sagen.

Umiddelbart efter, at vi havde faaet disse Oplysninger fra vor Helsingør-Korrespondent, henvendte vi os til Socialminister Borgbjerg og gjorde ham bekendt med Klagepunkterne. Ministeren følte sig foranlediget til allerede i Gaar at foretage en personlig Undersøgelse paa Stedet og tog straks op til Børnehjemmet. Først sent i Aftes vendte Ministeren tilbage, og vi havde da en indgaaende Samtale med ham om Forholdene, og han gav os en Redegørelse for Sagen, som den foreligger.

I Fjor Sommer, indledede Borgbjerg. fremførtes en Kritik i Pressen mod Spædbørnshjemmet "Bobakkegaard" ved Aalsgaarde i Anledning af 3 Dødsfald ret kort efter hinanden. Fra anden Side i Pressen fremkom der dog ogsaa Moderklæringer, der tog Hjemmets Forstanderinde,

Fru Ibsen i Forsvar, og det kunde ikke konstateres, at de tre Dødsfald skyldtes Vanrøgt.

Sagen gav dog Anledning til, fortsætter Borgbjerg, at jeg efter en Undersøgelse af Tilstanden paa Spædbørnshjemmene i Almindelighed i Fjor Efterår fremsatte et Lovforslag, som gik ud paa et skærpet Tilsyn og Bemyndigelse fra Ministeriet til at nedlægge uheldige Børnehjem, hvilket der efter den hidtidige Lovgivning ikke var Hjemmel til. Lovforslaget blev gennemført den 31. Marts, og efter dette kan Socialministeriet efter Indstilling af det stedlige Værgeraad og Overinspektøren nedlægge et Børnehjem, naar Tilstanden ikke er tilfredsstiilende.

Klagerne stammer fra sidste Vinter.

Klagerne stammer, siger Ministeren, fra sidste Vinter. Allerede da  havde Læge Theisen. der er Børnehjemmets Læge, skrevet til Kredslæge Jastrau i Helsingør med Klage over Hjemmet. Klagen gik ud paa, at Børnene ikke fik Sødmælk nok, at fem Børn havde Udslet paa Ryg og Sæde, hvilket tilskreves daarlig Hudpleje og Mangel paa Renlighed, og han ønskede ikke at fungere længere og have Ansvar som Hjemmets Læge. Efter Opfordring af Kredslæge Jastrau indvilgede han dog i foreløbigt at blive som Læge.

Sundhedsstyrelsen anmodede nu Politimester Petri i Helsingør om at foretage en retslig Undersøgelse. Af Rapporterne synes det at fremgaa, at Børnene ikke har faaet tilstrækkelig Sødmælk, og at de Klude, hvormed de blev vaskede, ikke var mærket for hvert enkelt Barn. (Jeg tør dog sige, at jeg ved mit Besøg i Dag saa, at Kludene nu blev kogt hver Gang efter Brugen). Endvidere var et nyt Rum taget I Anvendelse, hvorved Antallet af Børn er udvidet fra 28 til 38, uden at der er foretaget den i Reglementet foreskrevne Anmeldelse til Overinspektøren. Dog paastaar Fru Ibsen, at hun personligt meddelte det til Overinspektøren under dennes Besøg paa Hjemmet.

Borgbjergs uanmeldte Besøg i Gaar.

Hidtil havde Ministeriet ikke haft nogen Bemyndigelse til Nedlæggelse af Børnehjem. Da den nye Lov vedtoges, forlangte Overinspektøren en retslig Undersøgelse, og han har længe afventet dens Resultat.

Da jeg i Dag blev bekendt med de nye Klager, tog jeg selv sammen med en af Socialministeriets Embedsmænd til Hjemmet for ved et uanmeldt Besøg at sætte mig personligt ind i Forholdene.

Fru Ibsen, der er gift med pensioneret Overintendant Ibsen, har drevet Spædbørnshjemmet i ca. 2 Aar. Hendes Mand købte Ejendommen Bobakkegaard ret dyrt og drev først Pensionat, men da det ikke gik, indrettede de et Spædbørnshjem. Ejeren og hans Hustru maa aarligt forrente Ejendommen med et ret anseligt Beløb. De faar 50 Kr. om Maaneden for hvert Barn, og de modtager ofte et Barn umiddelbart efter Fødselen. Hjemmet hører til de saakaldte ikke-anerkendte Børnehjem, men staar, som alle, under offentligt Tilsyn og kan altsaa nedlægges, hvis Forholdene er utilfredsstillende

Politiet i Helsingør her trukket Sagen i Langdrag.

Jeg gjorde mig bekendt med Hjemmets Indretning, Børnenes Udseende, Vugger og Senge, Sengetøj, Vaskeri og Madkøkken. Jeg havde dernæst en indgaaende Samtale med den tilsynsførende Læge Theisen, og sluttelig med Politimester Petri i Helsingør om Sagen - Den sidste beklagede, at Sagen var trukket meget i langdrag. Hvad der hidtil er fremkommet er de tidligere nævnte tre Punkter: For lidt Sødnnetk, Vaskekludene og Udvidelsen af Hjemmet uden Anmeldelse.

Da de afskedigede Pigers Klager fremkom, havde Politimesteren givet Ordre til retslig Undersøgelse. Jeg anmodede Politimesteren om at bede Dommer Prahl, der leder Undersøgelsen, om at fremskynde Sagen mest mulig. Politimesteren lovede mig det og erklærede, at Undersøgelsen maatte kunne afsluttes paa ca. 14 Dage.

Saa snart dette er sket, vil Resultatet blive tilstillet Overinspektøren, som derpaa afæsker det stedlige Værgeraad en Erklæring. Hvis denne gaar ud paa at nedlægge Hjemmet. og Overinspektøren slutter sig hertil, træffer Socialministeriet sin Afgørelse.

- - Saa vidt Socialministeren, som ved sin Indgriben har fremskyndet Sagens Behandling, saaledes at der snarest kan træffes en Afgørelse og Ro biive tilvejebragt.

(Social-Demokraten 30. juli 1926).

Sagen blev dog aldrig afsluttet til bunds, idet fru Constance Ibsen valgte at lukke hjemmet i september 1926, med den begrundelse at hun ikke havde kunnet få inddraget betalingerne som følge af sagen.

Annonce fra "Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende", 11. marts 1921 som bekræfter at stedet blev forsøgt drevet som pensionat.Så sent som 12. august 1924 meddelte Dagbladet (København), at sanginspektør, professor J. H. Nebelong og frue havde taget ferieophold på "Bobakkegård".

Et Optrin i Østre Anlæg. (Efterskrift til Politivennen)

Kritik af Centralmlsslonens Barnepleje.

Interview med Paator Rasmussen.

Centralmissionen, Stokhusgade 2, har et Dagplejehjem, hvor Mødre, som arbejder ude kan anbringe deres Spædbørn, naar de gaar paa Arbejd og hente dem efter endt Arbejdstid. Medens vi intet ufordelagtigt har hørt om Børnenes Behandling indenfor Plejehjemmets fire Vægge, har vi fra to navngivne Mænd modtaget en alvorlig Klage over et bestemt Tilfælde, forefaldet udenfor Hjemmet. De to Herrer var forleden en Tur i Østre Anlæg og lagde her Mærke til to Barnefrøkener fra Daghjemmet. Indsenderne skriver:

De to Damer skulde vaage over en halv Snes Smaabørn i Alderen 1-2 Aar. Nogle af Børnene var anbragt paa en Legevogn, andre paa en Bænk. Damerne skænkede kun Børnene ringe Opmærksomhed, og det traf sig saa uheldigt, at et lille Barn faldt ned fra Bænken og slog Hovedet mod Legevognens Stang. Selvfølgelig græd det voldsomt og den Frøken, som Barnet var gledet fra, vidste ikke, hvad hun skulde stille op. Men den anden greb Barnet og truede i en kold og hjerteløs Tone den lille til Tavshed.

Barnet blev derpaa atter anbragt paa Bænken med en Bemærkning som: - Saa kan du jo sidde ordentlig. 

Samtidig slog begge Damerne en høj Latter op. Beklageligvis blev det Ikke ved det ene Tilfælde. Straks ilter styrtede et Barn ud af Vognen og slog Hoved og Ryg haardt mod Vejen. Ynkelig grædende blev ogsaa dette Barn truet til at tie paa samme hjerteløse Maade. Da Barnet blev sat paa Vognen igen, lød det atter: 

"Saa kan du jo sidde ordentlig". 

Og saa lo begge Damerne af fuld Hals. Vi var her omkringstaaende, som var meget ilde berørt af det forefaldende. Undertegnede SKisen, henvendte sig til Damerne og spurgte, om de ikke kunne passe bedre paa Børnene. Det tog de ham meget ilde op. Han fik til Svar, at han kunde bare passe sig selv. Børnene skulde de nok klare.

Vi synes, det er et stift Stykke. Damer, som paatager sig den Slags Pligter, ikke er sig deres Ansvar mere bevidst. De forlanger aabenbart at Smaabørn skal kunne klare selv. Vi kan ikke tro, at Central Missionen er vidende om de nævnte Damers Ligegyldighed over for Børnene og syne«, det er vor Pligt gennem Pressen at oplyse Børnenes Paarørende om, under hvilken lidet betrygge Forhold deres Børn er anbragt.

S. Nielsen, Gernersgade 43, 1
O. Olsen, Gernersgade 49 B.

Efter at have talt med de to Indsendere har vi henvendt os til Pastor Rasmussen ved Centralmissionen. Han erklærer, at Børnene paa Daghjemmet nyder en fortrinlig Pleje henviser til Autoriteters Udsagn herom. Et Tilfælde, som det her kritiserede, vil ikke blive taalt, og Klagen vil foranledige en øjeblikkelig Undersøgelse. Plejerskerne tager sig i Armindelighed godt af Børnene, og er der udvist Ligegyldighed vil det blive alvorligt paatalt, sluttede Pastor Rasmussen.

Han begav sig derefter straks til Daghjemmet og erfarede, at de to Plejersker havde indberettet det Poserede for Plejemoder. For en Sikkerheds Skyld blev Overlæge Vogelius tilkaldt, og Børnene blev synede. De var heldigvis intet kommet til

Saavel Pastor Rasmussen som Plejemoder giver iøvrigt de to Plejersker det bedste Skudsmaal.

(Social-Demokraten, 14. juli 1926).

Foto fra Centralmissionens daghjem i Rigensgade, Nationaltidende 24. april 1930.

Centralmissionen var grundlagt i 1910 af metodistpræsten Anton Bast (1867-1937) efter forbillede af institutioner i USAs metodistkirke. I 1924 indledte justitsministeriet en kriminel undersøgelse af Centralmissionens forhold, som ledte til at Bast i marts 1926 blev idømt fængsel i tre måneder for svigagtige forhold. Han benægtede alt, men blev suspenderet fra bispeembedet, senere bedt om at aftræde det. Han trak sig tilbage som præst 1928 og blev derefter frimenighedspræst. Centralmissionen i Stokhusgade sagsøgte i januar 1935 biskop Bast for at få udleveret et skøde til en ejendom i Helsingør.

Dagplejehjemmet lå i umiddelbar tilslutning til metodistkirken. Centralmissionen eksisterer stadig under navnet Metodistkirkens Sociale Arbejde, Centralmissionen.

Københavns Opdragelseshjem. (Efterskrift til Politivennen)

I oktober 1924 blev kommunelærer S. P. Fredebo (1887-1960) udnævnt til forstander for Københavns Kommunes Opdragelseshjem på Fælledvej - "Internatet". Han afløste pædagog Møller-Lund som var gået af pga sygdom. Ved sin udnævnelse var han 37 år, uddannet på Gjedved Seminarium (Horsens), senere førstelærer i Tune, 1916-20 ledede han ungdomsarbejdet i Grundtvigs Hus, derefter tilknyttet Københavns Kommunes Skolevæsen, Øresundsvejens Skole.

I 1949 talte Fredebo som Odenses skoledirektør for en afskaffelse af spanskrøret, lærerne skulle hellere tale med eleverne. Prygleretten blev ophævet i København 1951, og i 1967 blev den afskaffet af undervisningsminister K. B. Andersen i hele landet. Revselsesretten for forældre blev ophævet i 1997 af et snævert flertal i Folketinget.

Københavns Kommunes Opdragelseshjem eksisterede 1879-1934, først som Vesterfælledvej 66, 1886-1934 som Vester Fælledvej 108 (husnummerskifte). Herefter blev det omdannet til optagelseshjem, fra 1937 under navnet Emdrupgård.

Hovedstadens vildfarne Ungdom er ofte det bedste Materiale.

En ny Betragtning over Spørgsmaalet "Drengene fra Opdragelseshjemmene"

Forstander Fredebo mener, at de paa en Maade er nok saa meget værd som de artige.

I ældre Dage satte man ganske simpelt den vildfarende københavnske Ungdom i Fængsel, og Internatet for skulkende og umulige Kommuneskoleelever var hverken mere eller mindre end et Forbedringshus for Børn - vel at mærke med de samme skadelige Virkninger som det rigtige Forbedringshus. I den nyere Tid har Humaniteten heldigvis sejret her, og særlig under den nuværende Forstander paa Kommunens Opdragelseshjem, som Internatet nu hedder, praktiseres et helt møderne Princip, der ogsaa synes at skulle faa de allerbedste Virkninger.

Vi har i disse Dage aflagt Opdragelseshjemmet Besøg og haft en Samtale med Forstander Fredebo, der viste os rundt paa sine Enemærker.

- Det er i Grunden forkert, siger Hr. Fredebo, naar man mangen Gang .vil gere Hovedstadens Ungdom værre end Landets. Sagen er den, at man ofte har en tilbøjelighed til af sammenligne den værste Del i Byen med den bedste paa Landet, og saa kommer der et galt Resultat ud deraf. Den saakaldte vildfarende Ungdom i Storstaden er. hvad den er. nemlig Børn, der ikke har faaet det rigtige Grundlag, saa de selv bliver klare over, hvad der er galt eller rigtigt. Og de allerfleste af de Drenge, som vi faar her ud. er paa en Maade nok saa meget værd som de artige Børn. Hjemmet her befolkes jo af Kommuneskoleelever. der har drevet Skulkeriet saa vidt. at man ikke mere kan holde Skik paa dem. Men disse Drenge indeholder ofte det bedste Materiale. Det er i Grunden smaa Personligheder, der frem for de andre har det Mod, at de tør bryde ud og tage Konsekvenserne deraf. Ingen Børn holder af at gaa i Skole, men de fleste bøjer sig for Omstændighederne og indordner sig under Disciplinen. Andre har Udlysten og Frihedstrangen sig, og de skejer ud. Og vil man saa anvende haard Tvang saa gør man blot ondt værre. I ældre Dage blev enhver Dreng, som Politiet indbragte her. sat tre Dage i en Arrest, en veritabel Fængselscelle med Jernstænger for Vinduet, og senere var hele Internatet en Tvangsarbejdsanstalt. Jeg har indført et andet Princip. Det er ikke Arbejdslysten, der mangler disse Drenge, det er heller ikke Lysten ti! at drive, som besjæler dem. Nej, de kan ikke holde det stillesiddende Liv ud. Mange sprudler af Energi, men de har blot ikke haft hvad jeg vil kalde Respekten for Arbejdet og dettes Resultater.

Det er blandt andet det, jeg prøver paa at lære dem. Saaledes har vi i Sommer selv restaureret og repareret hele Huset her, og vi driver hele vort Havebrug alene ved Drengenes Hjælp.

Jeg søger at gøre Hjemmet her til et virkeligt stort hjem, hvor hver har sin Del at passe og har sit Ansvar. Vi har adskillige smaa dygtige "Haandværkere", som betyder at vi selv kan fremstille alt. hvad vi behøver. Og jeg søger at Iade Drengene forstaa at de ikke betragtes som værende paa Kant med Samfundet. Saadan en Dreng, der maaske i sin Klasse i Skolen har faaet Stemplet at at være upaalidellg, han bliver det uvægerligt. fordi ingen stoler paa ham. Jeg vil vise ham. at han er lige saa meget værd som alle andre Jeg sender Drengene ud i Byen. jeg lader dem besørge Ærinder, hvor de maa gaa med Pengebeløb, og jeg er ikke bange for paa eget Ansvar at give dem en eller to Dage fri saa de kan tage hjem og besøge Familien.

Hænder det saa aldrig at saadan en Dreng bliver borte? spurgte vi.

Hr. Fredebo smilte - Tidligere var alt lukket af, svarede han, men det hændte ofte, at flere Drenge brød ud og stak af. Siden Nytaar i Aar lukkede jeg alle Døre op. Den Dreng, der vil løbe sin Vej, han behøver ikke at udvise nogen snedighed, han kan bare slikke af. Og siden den Tid er der ikke løbet en eneste.

Nej Drengene her trænger netop i højere Grad end andre til, at der vises dem Tillid, og viser man dem denne saa er de stolte af det. Jeg har heller ikke været bange for sidste Vinter at give dem Lov til at gaa ud og kælke som andre raske Drenge, og netop derved er det at de. ved at se, at andre viser dem Tillid, ogsaa faar den Tillid til sig selv, som skal give dem Modet til at tage fat og rette sig op.

(Aftenbladet (København) 26. august 1925).

Drengene fra Kommunens Opdragelseshjem.

Øverst: Der arbejdes i Haven (tilhøjre staar Hr. Fredebo). Nederst: Drengene laver Fritidsarbejder i Ler.

VI viser her et Par Situationer fra Kommunens Opdragelseshjem,som det tidligere Internat nu kaldes, og som sikkert vil samle Opmærksomheden om sig i de kommende Dage. Dets Forstander, Hr. Fredebo, har som omtalt i Gaar fremsat og praktiseret Meninger, der i Forhold til den Fremgangsmaade, man tidligere har anvendt overfor de Børn. der blev optaget paa Hjemmene, ligefrem maa kaldes kætterske. Men Gud véd, om Kætteriet ikke indeholder den rette Tro. Vj gør Spørgsmaalet til Genstand for Omtale inde i Bladet.

Men forøvrigt knyttede Hr. Fredebo følgende Kommentarer til vor Omtale af Virksomheden:

- Uden iøvrigt at ville korrigere noget i Deres Artikel, vil jeg blot bede Dem erindre, at mit Arbejde her i alt væsentligt hygger paa gode Traditioner, som min Forgænger, Hr. Møller-Lund, har skabt! Well, saa har Hr. Møller-Lund Æren med, og det er glædeligt at konstatere at der er sket en hel lille Revolution i det stille.

Drengene fra Opdragelseshjemmet.

Man fik, naar man læste Forstander Fredebos Udtalelser i Gaar i "Aftenbladet", en Fornemmelse af, at den samme Hr. Fredebo er en modig Mand. Tænk, at slynge en Mening ud som den, at Drengene paa Opdragelseshjemmene i de allerfleste Tilfælde er nok saa meget værd som dem, der passer deres Skoletid paa Minuttet og kan deres Lektie paa Remse, at de ofte er det allerbedste Menneskemateriale, man vil kunne finde. Der er dem, der vil sige, t efter dette staar Verden ilede længe.

Men jo mere man følger Hr. Fredebo i hans Tankegang, jo mere fæstner den Idé sig hos En: Gud véd, om ikke den Mand har Ret? Der er Ting deri, der efterhaanden falder saa selvfølgelige, at man rent uvilkaarligt udbryder: Det er egentlig mærkeligt, at ingen har tænkt paa det før. Tidligere viste man for Eksempel den Dreng, der kom derind, en Fangecelle med et Jerngitter for, nu viser man ham en Spade og en Rive og fortæller ham, hvorledes han skal bruge dem. I det ene Tilfælde Indespærring og Inddæmning af de Kræfter, der gærer i saadan en Knægt, i det andet en Opgave, der skal løses, en Lejlighed til at udløse de samme Kræfter i Arbejdet - det er intet mindre end Columbus-Æg om igen. Naa, Hr. Fredebo giver sin Forgænger al Ære med for de nye Tanker, man prøver at omsætte i Virkelighed derude. Alligevel bliver det nok ham, der kommer til at prøve paa at slibe de Kanter bort, som Livet selv i sin Uddannelse "paa fri Haand" gav disse Knægte ved deres første Indtræden i det.

Helt undgaa Skuffelser i sin Virksomhed vil Hr. Fredebo nu ikke, det behøver man ikke at være synsk for at kunne forudsige ham. Menneskene og deres Børn er jo en Gang det mærkeligste Stof, man kan faa mellem Hænderne at arbejde med.

Men hvad har det at sige, naar der for hvert Nederlag gives tyve Sejre, saa har Samfundet ingen Grund til at klage over Regnskabets Debet og Kredit, og den unge Forstander derude paa Opdragelseshjemmet kan i hvert Tilfælde være sikker paa, at der er ikke en - selv blandt dem, der nu er mest tilbøjelige til at stille sig skeptiske overfor hans Fremgang vil ønske ham Held i Bestræbelserne for at faa det gode frem i de smaa Sjæle, han paa sin egen originale Maade eksperimenterer med.

Der behøver slet ikke at være nogen "Laven Dæggelam" i det, det gaar næppe med Klap og Kage og Kærtegn derude, men - og det er netop det centrale i det - der er heller ikke det  mindste i Vejen for, at en saadan Institution kan ledes med Fasthed og samtidigt med fuld Forstaaelse af alt det, der bryder og ruller i de unge Sind, og som aabenbart netop i disse Drenge bryder og ruller med en saadan Kraft, at den gør det lidt vanskeligt for dem at finde det rigtige Fodslag, naar de skal ind i i Rækken mellem nyttigt og arbejdende Mennesker.

Jens Hammer.

(Aftenbladet (København) 27. august 1925).

Forstander Fredebo. Foto fra Nationaltidende 5. april 1929, 2. udgave.

Hvor Børnehavens Smaa kan tumle sig. (Efterskrift til Politivennen)

Paa Legepladsen i Guldbergsgade. Inspektør Hedemark og Bestyrerinden Fru Ledemark omgivet af de Smaa.

Den kommunale Børnehave i Sjællandsgade, der ellers er særdeles godt indrettet, har i de 5 Aar, den har eksisteret, savnet en god Legeplads for de godt 100 Smaabørn, der under Fru Ledemarks og hendes Assistenters kyndige Ledelse tilbringer Dagen her fra 7 Morgen til 5 Eftermiddag.

Imidlertid - Almindelig Hospitals Inspektør Hedemark, under hvem de kommunale Børnehaver sorterer, er ikke den Mand, der giver op, naar han vil noget. En ordentlig Legeplads vilde han have, og han fandt den endelig 10 Minutter fra Børnehaven, nemlig i Guldbergsgade. Kommunen bevilgede 6000 Kr. til at indrette den for, og dér ligger nu - skjult bag Plankeværk, delvis omgivet af Kolonihaver og uden høje Kaserner op ad - den herligste Legeplads med Vippe og Sandkasse og hvad Smaabørn mellem 3 og 7 Aar ellers morer sig med.

Og det kan nok være, de morer sig her, naar de tumler rundt eller danser og leger paa den gruslagte Plads, men Glæden stiger dog nogle Grader, naar den børneelskende Inspektør viser sig. Han er baade deres Legekammerat og deres Fader.

(Aftenbladet (København) 1. maj 1925).

Sjællandsgade 15 var indrettet med børnehave i stuen og spædbørnsafdeling på 1. sal. Legepladsen var i gården, men ejendommen blev benyttet af husvilde med mange børn. Disse fortrængte børnehavens børn, og Magistraten fandt derefter legeplads i haveforeningen "Fælleseje" i Guldbergsgade. 

Den offentlige Børneforsorg i Aalborg i Billeder og Tekst. (Efterskrift til Politivennen)

 

Frk. Thorup, omgivet af Smaabørnene i den fælles Opholdsstue.

Mod Julen er de fleste Forældres Tanker vendt mod at glæde deres Bøm i Hjemmet, og vi antager, at det derfor ogsaa vil glæde vore Læsere at vide, hvorledes der i Aalborg tænkes paa de Børn, der vokser op uden at kende Lykken ved omsorgsfulde Forældres Kærlighed.

6 Smaabørn i den fælles Løbestol.

Aalborg er førende blandt Danmarks Byer med Hensyn til offentlig Børneforsorg. Ingen Steder ser man saa mange Børnehjem, og vi har ogsaa Indtrykket af, at Børneves daglige Forplejning er paa Højde med dem bedste, der gives i Tiden.

Vi skal da i vort Julenumer fortælle lidt om vore Børnehjem og begynder med vort sidste og største Hjem. "Haraldslund", der kan staa som Mønster for sit Formaal. Som bekendt skænkede afdøde Fabrikant Har. Jensen Bygningerne med omliggende Parker til Aalborg Kommune, og i Tilgift fulgte en kontant Kapital paa 20,000 Kr. Renterne heraf Mal anvendes til Skatter og aarlig Vedligeholdelse af Ejendommen. 

Aalborg Byraad fandt at den smukkeste Maade at forvalte Haven paa var at indrette Ejendommen til Børnehjem, og til dette Øjemed blev de nødvendige Ombygninger og Forandringer, saasom Installation og Centralvarme, foretaget. Paa Hjemmet er der Plads til 64 Børn, hvoraf 24 spæde og Resten fra 2 Aar og opefter.

Fra de mindstes Sovestue.

Siden Hjemmet toges i Brug i Oktober 1916 har der været ialt 565 Børn. De fleste af dem er forældreløse, og naar de har været her nogle Aar, kommer de som Regel videre til Hjemmene for de større Børn.

Hjemmet Kæledægge, den lille Negerdreng Tom.

Det sker vel ogsaa, at en Mo'r eller Fa r ved Giftermaal eller paa anden Maade faar Evne til at tage sit Barn hjem igen, og i saa Fald véd de, de faar dem tilbage i en god Forfatning fra "Haraldslund".

Aalborg Børnehjem.

Større Børn modtages i Almindelighed ikke paa "Haraldslund", og netop nu er det indskærpet, at der bør skiftes hurtigere, saaledes at Børnene, saaanart de vokser lidt til, kommer paa andre Hjem.

Ogsaa paa anden Maade gør Hjemmet dog god Nytte. Under en Husmoders Sygdom kan hendes Børn midlertidigt anbringes paa "Haraldslund", og vi tillægger denne Reform umaadelig stor Værdi.

Bestyrerinden Frk. Mogenstrup med en Flok af de mindste Børn.

En Moder hviler aldrig, selv ikke naar hun er syg og ligger paa Hospital. Saa tænker hun paa de smaa derhjemme, og kun, hvis hun véd, at disse er i Sikkerhed, faar hun den fornødne Ro til selv at blive rask. "Haraldslund" er ikke altid helt optaget af faste Pensionærer - heller ikke for Tiden. Man kunde næppe gøre noget bedre ved den til enhver Tid overflødige Plads end saaledes anvende den til Aflastning af sygt og forpinte Hus mødre.

I mange Tilfælde aflaster man ogsaa Fattigvæsenet ved at fungere som Optagelseshjem. "Haraldslund"s Bestyrelse er Aalborg Byraads Forsørgelsesudvalg, og den daglige Ledelse har siden Hjemmets Oprettelse været forestaaet af Frk. Thorup, som uomtvisteligt er i Besiddelse af gode Evner til den Gerning. Alle, der gæster Hjemmet, udtaler sin Glæde over, hvad de har set. Børnene er ikke alene velplejede i enhver Henseende, men de er velopdragne, frimodige og frejdige. Ikke mindst det sidste turde være det bedste Bevis paa, at de er i gode Hænder. 

Aalborg Børnehjem. 

Ude paa Ny Kastetvej ligger Sophus Raaens Stiftelse Aalborg Børnehjem. Det fik sin Grundfond 1904 ved den første Børnehjælpsdag i Aalborg og begyndte sin Virksomhed som Vuggestue og Plejehjem i Slotsgade. I 1911 skænkede Sophus Raaen en Villa paa Ny Kastelvej til Brug for Hjemmet, og i 1916 udvidedes med en Tilbygning og en stor Have. Der er for Tiden 26 Børn paa Hjemmet, og det er en anerkendelsesværdig Gerning, som Bestyrerinden, Frk. Mogenstrup, udfører med sin lille Stab af Assistenter. Midlerne er ikke alt for store. Staten giver et aarligt Tilskud af et Par Hundrede Kr. pr. Barn, og i Betaling ydes 80 Kr. om Maaneden pr. Barn. Saa tjenes der lidt ved Ugebladet "Hjemmet", som giver Procenter af de Blade, der bestilles hos Enkefru Raaen til Omdeling i Aalborg, og endvidere udgives hvert Aar til Jul et lille Blad.

Men det bliver altsammen ikke til ret meget, saa der maa arbejdes af Personalet for at holde Gang i det. Alligevel ser der godt ud, hvilket nedenstaaende Billede giver et udmærket Indtryk af.

-   -   -

Paa Hjemmet er baade Spædbørn og noget større Børn. Indtil Sophus Raaens Død dækkede han hvert Aar det eventuelle Underskud, der blev ved Driften, og hans Enke vil ogsaa gøre dette i Fremtiden, saaledes at det kan fortsætte som hidtil. 

Bestyrelsen for Hjemmet bestaar af Overretssagfører Hasselbalch, der er Formand efter Sophus Raaens Død, og endvidere af Amtslæge Malling, Fru Malermester Lassen og Fru Telegrafbestyrer Maltus samt Enkefru Raaen. Frk. Mogenstrup har været Leder af Hjemmet i 10 Aar, og hun gaar op i sin Gerning med en Kærlighed og Ansvarsfølelse, der er al Ære værd.

Aalborg Drengehjem.

Ude paa Annebergvej ligger det store smukke Drengehjem. Det er i sin Tid væsentligst oprettet for P. C. Gandrup og Hustrus Legat og Jacob Niels Kjellerups Legat. Det første er paa 47,565 Kr. 58 øre og det sidste paa 30,450 Kr. 50 Øre. Desuden ejer Hjemmet: Rest af privat indsamlede Penge 1000 Kr., Arvelod i fhv. Købmand M. Sørensens Bo 5000 Kr., Landstingsmand Jørgen Berthelsens Legat 10,000 Kr. 

Aalborg Drengehjem.

Af sidstnævnte Legat skal den aarlige Rente anvendes til Understøttelse for en eller to Drenge, der sættes i Lære.

Hjemmet faar et Statstilskud paa 6500 Kr. aarlig og 4000 Kr. fra Aalborg Kommune samt 100 Kr. fra Dansk Børnehjemsforening. Virksomheden begyndte 1907, og Hr. Olaf Toftegaard har siden været Foretander. I ham og hans Hustru har Drengene fundet et Par fortræffelige og forstaaende Plejeforældre. Mange er de Drenge, som i Aarenes Løb er udgaaet fra Hjemmet, og at de har vundet et Værn derude, derom vidner den Kendsgerning, at de langt op i den voksne Alder vedbliver at holde Forbindelsen vedlige med Forstanderens og hans Hustru.

Hr. Toftegaard karakteriserer nærmest sin Virksomhed saaledes: Det er strengt, men det er herligt. I Virkeligheden var de fleste af Pengene, for hvilke Hjemmet startedes, beregnet til noget andet. Proprietær Niels Vinde Kjellerup, Visborggaard, havde i 1888 skænket 2000 Rigsdaler til en Slags fri Arbejdsanstalt i Aalborg, men da Tiden var løbet fra den Slags Institutioner, vedtog Byraadet i Stedet at anvende Pengene, der i Aarenes Løb var vokset til em Sum af 55,000 Kr., til et Drengehjem. 

Et Hold af tidligere Elever med Forstanderparret.

Ved Værgeraadslovens Gennemførelse var der bleven Trang til et saadant og foruden et kontant Tilskud vedtog Byraadet at skænke en Grund til Hjemmet. Efter Forslaget skulde der være bygget et stort Fælleshjem for baade Drenge og Piget med Økonomibygning i Midten. Pigehjemmet i Ladegaardsgade skulde saa nedlægges, men saaledes blev det ikke. Endnu drives de to Hjem hver for sig, ganske vist under samme Bestyrelse. Denne bestaar for Tiden af Stiftsprovst Barsøe Formand, Sparekassedirektør A. E. Als samt Byraadsmedlemmerne Ed. P. Olesen, Fru K. Jensen og Amtslæge Malling. Der er paa Hjemmet Plads til 30 Drenge, men i Øjeblikket er der kun 27.

Pigehjemmet I Ladegaardsgade. 

Denne Institution er en Søster til Dregehjemmet. De drives efter samme System og som nævnt af samme Bestyrelse, og det er ogsaa større Piger, der opholder sig her indtil Konfirmationsalderen.

Pigehjemmet i Ladegaardsgade.

Hjemmet ejer: Fru Caroline Schmidts Gave Kr. 5,000,00, Lars Amundsens Legat Kr. 14,273,10, Lars Holms Legat Kr. 10,109,65, Kobbersmed Hvilsoms Legat Kr. I,000,00, Arbejderforeningens Gave Kr. 50,00, Gave fra Købmand H. Lunds Enke Kr. 500,00, Frøknerne Langelands Gave Kr. 20,000,00, Slagtermester P. L. Haagensens Gave Kr. 0,306,65, Godsejer C. Brun og Hustrus Gave paa oprindelig Kr. 20,000,00, nu Kr. 11,454,15. 

Endvidere ejer Hjemmet P. C. Gandrup og Hustrus Legat Kr. 5,236,99. 

Renten heraf anvendes til Fripladser. 

Pigehjemmet erholder for Tiden følgende Tilskud: Fra Staten Kr. 5,700.00, fra Aalborg Kommune Kr. 4,000,00. Der er Plads til 25 Piger paa Hjemmet, og dets Bestyrerinde er Fru Marie Schultz.

Bestyrerinden og Børnene udenfor Hjemmets Bygning. 

Det er ikke den mindst vanskelige Gerning at være Bestyrerinde paa et Hjem for store Piger, men Hospitalsinspektør Olesen, som er Tilsynsførende med Hjemmet, udtaler, at man i den nuværende Bestyrerinde har fundet en udmærket Kvinde, som med megen Opofrelse tager sig af Børnene. Pigerne skal ikke blot have et Hjem her, indtil de er konfirmerede. Ogsaa efter den Tid - naar de er kommet ud i Pladser trindt omkring - skulde de gerne blive ved at føle sig knyttet til Hjemmet og komme til Bestyrerinden med deres Fortrolighed, Sorger og Glæder, saaledes som halvvoksne Piger kommer til deres egen Moder. Det er ingen lille Opgave, her ligger i at vejlede disse Piger, men Eksempler viser, at det glædeligvis lykkes i mange, forhaabentligt i de fleste Tilfælde.

Bestyrerinden og Børnene udenfor Hjemmets Bygning.

Naturligvis er Hjemmet som de øvrige indrettet med fælles Opholdsstue, gode Soveværelser - hver har selvfølgelig sin egen Seng, og Pigerne bliver fra smaa af vænnet til at hjælpe lidt til ved Husgerning og Vedligeholdelse af deres eget Tøj.

Inspektør Olesen er en meget interesseret og udmærket Tilsynsførende. 

Hermed har vi omtalt Børneforsorgen i Aalborg By. Endnu kunde vi nævne, at der i Hasseris er yderligere to Børnehjem, nemlig "Teodorsminde", der i sin Tid stiftedes af Enkefru Ree. Her er Plads til 20 Børn, og Optagelseshjemmet i Hasseris, med Plads til 40 Børn og tilhørende Skole. Bygningen er i sin Tid skænket af Sophus Raaen, men ejes nu af Kristelig Forening for vildfarne Børns Frelse.

Vi tror hermed at have dokumenteret vore Ord i Indledningen til denne Artikel. Aalborg har Ret

til at kalde sig førende med Hensyn til offentlig Forsorg for de hjælpeløse smaa. Dette er en Ære for saavel Grundlæggerne som Aalborg By. Den nulevende og kommende Slægter vil forhaabentligt vide at hævde og yderligere udvikle de smukke Traditioner.

(Nordjyllands Social-Demokrat, 24. december 1923).

Harald Jensen (1837-1914) var kendt for sin akvavit. Han "praktiserede" også som "sårlæge" (nogen ville måske kalde naturlæge eller endda kvaksalver) ved hjælp af salver. Nedenstående fotoserie om Haraldslund stammer fra en artikel i Aalborg Amtstidende, 14. januar 1934:

Nogle af Plejeafdelingens mindste spiser til Middag og sidder og gisner om, hvad den næste Ret er i Dag.

Der er altid Rift om Legebordet og Gyngen i Døråbningen.

Hvad mon det er, der faar denne lille Pige til at spærre Øjnene saa forundret op? Skulde det være Fotografens "mystiske" Apparat?

Spædbørnsafdelingens mindste er endnu for smaa til at interesseret sig synderligt for, hvad der foregaar omkring dem af usædvanligt. Har en af dem en Rangle, er det den, der skænkes størst Opmærksomhed.

I slutningen af 1950'erne I 1950'erne var Haraldslund nedslidt og trængte hårdt til ombygning. I den anledning var byrådet på besøg, og Ny Tid (Aalborg) bragte den 6. oktober 1955 et foto fra besøget. Fra venstre plejemor frk. Anne Gårdbo, byrådsmedlemmerne kommunelærer Henry Jensen, grosserer Laurits C. Jensen, kontrollør Marius Andersen og socialudvalgets formand fru Ella Christensen.

Marius Andersen (1924-1997) var blevet valgt ind i byrådet 1954, og sad fra 1970 som en populær borgmester for kommunen, indtil han 1981 blev involveret i "Aalborg-skandalen" hvor han efterfølgende blev idømt 6 måneders ubetinget fængsel. 

I slutningen af 1950'erne diskuterede man at indrette Haraldslund til ungdomsgård. I april 1964 flyttede institutionen til det tidligere pigehjem, Steenstrupsvej 1, Aalborg. Huset blev i stedet nedrevet i 1967 og en svømmehal bygget i den have som i sin tid omgav brændevinsbrænder Harald Jensens villa ved Kastetvej. Forinden havde bygningen i 1966 lagt lokaler til midlertidige udstillinger fx om tyvernes glade Ålborg, og tobakkens historie i Aalborg.

Foto af Haraldslund fra Ny Tid (Aalborg), 11. september 1961. 

Bragt i den overbevisning at fotoet er et fotografisk billede - ophavsrettens §70, stk 2 med beskyttelsestid på 50 år, altså udløbet i 2011. 

Aalborg Drengehjem lå som nævnt på Annebjergvej 71, og åbnede 26. juni 1907 for forældreløse drenge, samt drenge hvis forældre ikke magtede at passe den. Opdragelsen byggede på disciplin. I 1965 fik også piger lov til at flytte ind, og drengehjemmet skiftede navn til Søskendehjemmet Vesterlund. I dag er der to institutioner, familieinstitutionen "Toppen" med plads til 6 familier, og "Vesterlund".