Gymnastik for Arbejderkvinder. (Efterskrift til Politivennen)

I 1900 dannedes De kvindelige Arbejderes Gymnastikforening og havde året efter 200 medlemmer. De blev bl. a. instrueret af frk. Amélie (Aniebe?) Meyer.

Gymnastik og Bade for Arbejdersker.

Vor By har faaet en Mønsterbadeanstalt i Studiestræde, og alle er enige om, at de finske Folkebade er glimrende, men de er for dyre for de arbejdende Kvinder. Straks, da Badeanstalten blev aabnet, blev der tilstillet Organisationerne Billetter til 15 Øre Stykket, for at Medlemmerne kunde faa Lejlighed til at prøve Badene. Disse Billetter blev revne væk, og der var stor Sorg, da de sluttede. Et finsk Folkebad koster nu 30 Øre, Haandklæde 5 Øre, altsaa 35 Øre. Dette er faktisk for dyrt for en Arbejderske, hvis Tid desuden er kostbar for hende. Der bliver sagt. at Kvinderne gennemgaaende er mindre renlige end Mændene, men jeg tror, at den egenlige Grund er den, at baade Søbade og finske Bade er for kostbare. Kunde der for de sidstes Vedkommende ikke bødes noget derpaa ved al lade Foreninger faa Billetter, som mod Foreningernes Stempel gav Adgang for en billigere Betaling?

De arbejdende Kvinder har dannet en Gymnastikforening, hvor Kontingentet kun er 50 Øre om Maaneden med to Timers ugenlig Øvelse, nemlig hver Mandag og Fredag fra Kl. 8½ til 9½. Øvelserne afholdes i Femmers Seminarium, Nørrebrogade 27 o. G. Forleden overværede jeg Øvelserne, som udførtes af en Snes Kvinder, næsten alle Elever fra Aaret forud. Det var velgørende at se de af Anstrængelser blussende Ansigter og de smidige Legemer.

Efter Timens Slutning fik Eleverne et rask Styrtebad, og muntre, leende, forfriskede og oplivede paa Sjæl og Legeme skillet saa Holdet. Disse Kvinder bar sandelig Vidnesbyrd om, at Gymnastik og Bade er sundt. Ingen kejtede Bevægelser, Herredømme over baade Arme og Ben.

Det er Formandens Ønske, at der i Stedet for tyve var halvtreds i Holdet for at kunne bestride Udgifterne. Kontingentet er lille, kun 6 Øre for en Times Undervisning og Bad i Tilgift.

Derfor bør Arbejderkvinderne melde sig til Kursus hurtigst muligt. Indmeldelser modtages i Lokalet eller hos Formanden, Frk. Seitzberg, Blaagaardsgade 21 A, 2. Sal.

Der maa melde sig saa mange, at det bliver nødvendig at lave flere Hold. Navnlig Kvinder med stillesiddende Arbejde,  Syersker i alle  Brancher, vil have godt af at strække Legemet, rette Brystkasse, kort sagt af at være med.

Andrea Nielsen.

(Social-Demokraten 15. oktober 1904).

Cigararbejderske Anna Seitzberg var gennem en lang årrække medlem af Socialdemokratiets 11. kreds. Hun døde 31. marts 1921, og boede da i Rådmandsgade 29. Hun var bl.a. medlem af valgforsamlingen der udpegede landstingsmænd. Hun blev begravet på Bispebjerg Kirkegård.

De fattiges plage. (Efterskrift til Politivennen)

Badesæsonen begyndte i Gaar for de fattige. Deres plage er den lange Fangedæmning, der skiller Gasværkshavnen fra Kallebodstrand.

Et stort Skur er rejst paa Dæmningen, og herfra skyder en Bro sig som et langt Tusindben ud til de aabne Badehuse, hvor Afklædningen foregaar. Det er Kommunens Badeanstalt.

For den moderate Pris 2 Øre bliver man fra Land færget over til Molen af en brunskægget Sømand. Derpaa afleverer man sin Billet til Opsynsmanden i Skuret, og Vandet staar til Disposition.

Kontrolløren, der bærer flad Kasket med Københavns Vaaben paa Facaden, betragter spørgende min høje Hat.  Jeg beroliger ham ved at erklære at det ikke er min Hensigt at bade. Jeg er blot kommen for at tage det lille Folkebillede i Øjesyn.

- Min Herre, siger han, De kan roligt bide her. Ingen Badeanstalt i Kallebodstrand har saa frisk Vand som denne. Kloakerne munder ganske vist ud lige i Nærheden, men alt det skidne Vand løber baade med Norden- og Søndenstrøm bag om Dæmningen gennem Gasværkshavnen. Det er bestandig klart paa denne Side.

Et Blik paa Vandet synes at bekræfte denne Paastand. Det er klart og grønt som ved Gilleleje.

Det vilde paa Stedet friste mig til et Bad, hvis ikke en latterlig Fordom holdt mig tilbage.

- Det bedste Bevis, fortsætter den utrættelige Opsynsmand, er, at mange pæne Folk bader her

- I Fjor havde vi hele Sæsonen igennem en Kaptajn, der havde prøvet alle de andre Anstalter, men som endelig resolut foretrak at bade mellem Smedesvende og Friskoledrenge. Han kom hver Dag og havde aldrig Grund til at beklage sig hverken over Vandet eller over Prisen.

Endelig betroede Manden mig, at han om Vinteren var Guldsmed, og at han var henrykt over at kunne ligge paa Landet ved dette luftige og livlige Badested.

Imens plumper den ene magre brungule Drengekrop i Vandet efter den anden. Allerede paa denne Sæsonens første Dag er Besøget stærkt Der opstaar smaa Bataljer paa Dybet, de pjasker hverandre Øjnene fulde, de lister lumsk bag om hverandre og giver Dukkerter, mens en gammel Bademester paa Broen raaber efter dem med slesvigsk Akcent.

- Anstalten har - efter hvad den elskværdige Opsynsmand meddeler et stort og taknemmeligt Publikum.

Om Morgenen tidligt er det Haandværkere, der skal paa Arbejde, Havnearbejdere, Søfolk og endogsaa Komis'er,der paa Grund af det tidlige Tidspunkt mener sig sikrede mod Skandalen. Efter Middag er det serieuse Publikum forsvundet. Det er da næsten udelukkende Drenge, der nærmest lader sig lokke ved Udsigten til den dobbelte Rotur over Gasværkshavnen.

Ved Aftentide gaar Havnens Folk paa ny til Bunds i Stranden - og som Følge heraf er siden denne Anstalts Oprettelse sværtede Kuldragere hjemfaldne til Mythen.

Nu er Sæsonen atter begyndt, og jeg opfordrer paa det kraftigste ubemidlede Folk til at benytte sig af den dobbelte Fordel i Pris og Vand, der er budt dem her, fremfor det betalende Publikum, der erlægger det tyvedobbelte og stiger mere snavsede op af Vandet, end de gik deri.

Sidste Aar var der Dage, hvor Antallet af de besøgende hævede sig til 1800. 1800 Gange 2 Øre giver 36 Kroner. Hvis det vil gaa lige saa livligt i Aar, kan Kommunen maaske endogsaa sikre sig et net lille Overskud af sin Filantropi. Eller hvis den ikke vil være det bekendt, vil det ende med, at der paa de aabne Skures Grund rejser sig et pragtfuldt Badeetablissement med lukkede Kamre og Hynder paa Sæderne, medens rige Folk gaar inde paa Land, forbandende Belvedere og Venedig, og kiger misundeligt over til de fattiges plage.

Guy.

(København 2. juni 1891).

Kalvebod Strand var i hele 1800-tallet et populært sted for badeanstalter. Her en annonce i Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 15. maj 1869. Badeanstalten Venedig startede ved Flådens Leje nogenlunde ud for hvor operaen ligger nu, men måtte flytte ud til Kalvebod Strand for enden af nuværende Eskildsgade/Absalonsgade. Af den grund hed Eskildsgade dengang Badevej, fra 1886 Knudsgade - kendt for prostitution - hvorfor den atter i 1906 kom til at hedde Eskildsgade.. Anstalten blev anlagt allerede i 1850'erne, og fra Nyhavns Hoved var der formedelst 12 skilling fri sejltur fra Nyhavn Hoved, inkl. håndklæde. En af badekonerne, Stine Andersen, Havnevej fyldte 81 i 1919. Som alle andre badeanstalter forsvandt den da området blev opfyldt. Allerede i 1895 skrev aviser at den var nedlagt, og i hvert fald 1905 forsvandt de sidste rester. En anden anstalt hed St. Helena.

I 1875 var der sket et opmudringsarbejde. Strømmen var derfor blevet raskere og vandet som følge af det renere. Den daværende badeanstalt, Rysenstens Badeanstalt var den eneste søbadeanstalt. Den var populær og ventetiden ofte ½ til 1 time. I 1874 blev svømmebadene flyttet over på Amagersiden. Men badesanstaltens tilstand blev stadig kritiseret.

Badeanstalt for Kvinder. (Efterskrift til Politivennen)

Den offentlige Bade-Anstalt for Kvinder. Ved Kikkurven tæt ved Ryssensteen vil der Løverdagcn den 12te ds. blive aabnet en ny Badeanstalt for Kvinder. Den smukke og solide Bygning er opført af Tømmermestrene Kayser og Dobel, medens Tømmermester Bock har udført Underbygningen; som Inspectrice er Frk. Moberg ansat, og Mdm. Fabricius har overtaget Tilynet med Anstalten. Det c. 1500 Qv.-Al. store Landareal er omgivet af et solidt og temmelig høit Plankeværk, da den megen Færdsel paa Landeveien, især af Militairet, mulig kunde genere Badegjæsterne. Umiddelbart ved Indgangen ligger Tilsynsmandens Værelse og ved Siden heraf en temmelig stor Garderobe, forsynet med Badedragter, Haandklæder og Badehætter, som udlaanes til de Besøgende mod en ringe Godtgjørelse af 4 Øre. Gjennem Tilsynskonens Værelse, der tillige tjener som Ventesal, kommer man ud paa den egentlige Badebro, som fører til de forskjellige Badekamre. Der er i det Hele taget Intet sparet for at gjøre det saa behageligt som muligt for de Besøgende. Badekamrene, hvis Antal er 48, ere smaa, men net indrettede og staae alle umiddelbart i Forbindelse med et større Vandbassin, hvis Areal er 3,200 Qv.-Alen, og hvorover der er udspændt 2 Touge. For at kunne finde sit Kammer igjen, naar man er i Bassinet, er der forneden, tætved Vandet, anbragt Numre, saa at ethvert Badekammer saa at sige har 2 Indgange, een under og een over Vandet. Ved indgangen til Anstalten er der opkastet en Jordhøi, som skal beplantes med Grønt og senere tjene til Venteplads. Badeanstalten er hver Dag aaben fra Kl. 6 om Morgenen.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 11. august 1876).

Kjøbenhavn i forrige Uge. (Efterskrift til Politivennen)

Det er en bekjendt Sag, at vi Dødelige ere vanskelige at gjøre til Pas. I gamle Dage fandt man sig med Taalmodighed i at sidde en 2-3 Dage og skumples i en umagelig Diligence for at kjøre et Stykke Vej, som man nu kan tilendebringe i lige saa mange Timer, siddende i en bekvem og komfortabel indrettet Kupé, og dog klager man over den uendelige Langsomhed, naar man tilfældigvis er kommen med et Godstog og bruger 12 i Stedet for 16 Minuter til en Mil. - Lige saa utilfredse ere vi lige over for Vejret. I forrige Uge sukkede vi efter Sommerens velsignede Varme og beklagede os lydelig over den mer end vinterlige Kulde. Næppe indfandt Varmen sig, før man gaar over til den modsatte Yderlighed: puster og stønner af Hede og lister sig som blege Skygger langs Husene for at skjærmes saa meget som mulig mod Solens brændende Straaler. Alle, der paa nogen mulig Maade have Raad til at holde Sommerlejlighed - om det saa kun bestaar i et komfortabel indrettet Tørvehus hos en lille Fiskerfamilie i Skovshoved - flytte ud paa Landet: og dem, der ere lænkede til Hovedstaden, enten ved Forretningernes Baand eller under "Trykket af pekuniære Forpligtelser", som Mr. Micawber saa smukt udtrykker sig, maa nøjes med smaa Udflugter i nærmeste Omegn eller ty til det vaade Element: at gaa i Bandet. Nu begynde ogsaa ret Badeanstalterne at florere, skjønt Gud skal vide, det er en meget betinget Forfriskelse at gaa i Vandet her i Kjøbenhavn. Det bedste Vand er saa langt borte. Badeanstalten hedder "Lynetten" og ligger Pokker i Vold ude i Kongedybet. Man ror, sejler eller damper derud, og naar man saa paa Hjemfarten har været udsat for Solens brændende Straaler, er man lige saa gjennembagt, som man var før Badet. Det Samme er Tilfældet, naar man frekventerer Badene paa Kastelsvejen ude ved Langelinie (Bechs og Engelbrechts Badehuse) kun med den Forskjel, at Vandet paa disse Steder har en liflig aromatisk Tilsætning af Spildevandet fra Kloakerne, der føre fra Nørre- og Østerbro. Ikke bedre er man stillet paa "Venedig" ude i Kallebodstrand bag den kongelige Skydebane; dog er der den Forandring, at da Spildevandet der kommer fra Gasværket, overtrækker det den Badende med en i sanitær Henseende ypperlig Fernis af Kultjære kort sagt, det eneste Sted, hvor man maaske skulde kunne bade sig i Vand, der er uberørt af fremmede Ingredienser, er den saakaldte "Ryssenstens Badeanstalt" mellem Langebro og Estakaderne; men for ogsaa at berøve Københavnerne denne renlige Fornøjelse, have Avtoriteterne i denne Tid med sædvanlig Visdom og Indsigt anbragt tvende Dampmuddermaskiner, der plumre Vandet paa det Forfærdeligste og forpeste Luften i afgjort mefitisk Retning. Det kan endda gaa for de bedre stillede Klasser, der kunne gaa et andet Sted hen og "vaske sig"; men værre er det for de Fattige, for hvem Renlighed er deres eneste Luksus. De have nemlig deres Badeanstalt ude ved Estakaderne paa Kigkurven eller, som det hedder i den kjøbenhavnske Jargon, Kykkenkoret, og de komme da navnlig til at lide under denne Ulempe, eftersom de udelukkende ere henviste til dette Sted.

Uagtet Sommeren ikke var begyndt i Søndags, 1ste Pintsedag, var der dog, som hvert Aar paa denne Dag, storartet Udvandring til Frederiksberg, navnlig dog af Middel- og Underklasserne - Pigerne gik ikke i Seng Lørdag Nat; de skulde jo være paa Frederiksberg Kl. 4½ i det Seneste, og hvorfor? Ja efter Sagnet for at se Solen udføre en Pas de seiil, da 1ste Pintsedags Morgen jo skal være den eneste Dag om Aaret, at den tillader sig denne koreografiske Udskejelse; men de Færreste vente sig nok nogen egenlig Nydelse af denne Soldands, og desuden var det Bygevejr i Aar, Gardinerne vare trukne for, saa Dandseren viste sig slet ikke. Nej. Turen er nok mere beregnet paa at vise sig i de ny Sommertoilettet, møde Kiæresten, spadsere med ham og nyde en let Forfriskning hos Josty eller i Pilealeen - alle Beværtningsstederne derude havde meget travlt. Om Formiddagen allerede var "Alt udsolgt" baade af tørre og vaade Varer, og i en løftet Stemning gik nu Vejen til de respektive Konditioner for at sætte den hjemlige Kjødgryde over Ilden til Middagsmaden.

Nej, saa var det et anderledes Sommervejr 2den Pintsedag; det var en ordenlig Benefice for Sporvejsselskaber, Vognmænd, store nordiske Dampskibsselskaber og hvad alle de Selskaber hedde, der tage sig af deres Medmenneskers Befordring. Karavanerne gik mod Nord til Skoven aldeles overfyldte - 24 Ekstratog maatte der i Gang foruden de ordinære 18, og de gamle Kaffemøller, som Kapervognene med et teknisk Navn benævnes, toge Hævn for gamle Krænkelser og satte pæn lille Skrue i Gang, da der ikke var mere Plads paa Jernbanens Vogne - der kostede det kun 12 sk. til Klampenborg; Kaperkudskene benyttede sig af de heldige Tidskonjunkturer og toge 3 Mk., og da Folk skulde hjem om Aftenen, og den røde Lygte var hængt ud paa Banegaarden i Klampenborg, steg Fordringerne endogsaa til 8 blege Markstykker. Opbragte over denne ublu Fordring, travede mangen Familiefader af med hele Besætningen for med modigt Sind at naa til Staden; men de Smaa bleve trætte, Mutter skjændte, og var man endelig naaet til Charlottenlund, saa blev Enden paa det, at Fatter alligevel maatte op med Portemoniksen, og Prisen var den Samme, saa Fatter havde, foruden sin Ærgrelse, kun haft den Privatfornøjelse under Graad og Tænders Gnidsel at trave et langt Stykke Vej og faa dog ikke saa sin Krig frem. - Nej, saa var man da mere sikret ud ad Vesterkanten; der er dog Takster; man ved, hvad det koster at kjøre; har man saa ikke Raad dertil, kan man lade være, Vejen er ikke saa lang, og Nydelserne ere endogsaa mere intensiv tilstede baade for dem. der holde af Larm og Musik, og dem, der holde af at fordybe sig i Naturens Skjød.

Jeg vil just ikke paastaa, at en 2den Pintsedag paa Frederiksberg yder den allerbedste Lejlighed til en Fordyben i den fredelige, tavse Natur, desformedelst der er fuldt af Børn, Lirekasser og, hvad det er det Værste, Sangforeninger, der i kunstnerisk Henseende just ikke staa paa det allerøverste Trin af harmonisk Udvikling.

I Torsdags havde vi igjen Festdag; det var Grundlovens 24aarige Fødselsdag. Det blev altsaa ikke til Noget med at holde den ved Frederik den Syvendes Rytterstatue, eftersom den, med sædvanlig Komiteilterhed, naturligvis ikke blev færdig. Kl. 6-7 vaagnede man af sin søde Søvn ved Koralmelodier, der blæstes fra Stadens Kirker. Det gjorde et smukt og højtideligt Indtryk i den stille Morgenstund. Kl. henad 9 trak forskjellige Musikkorps, anførte af en Ceremonimester og tvende Fanebærere og eskorterede af en Mængde Mennesker, gjennem Byens Gader, blæsende Fædrelandssange, Dandsemelodier og andre kvikke Sager - det vedblev af og til hele Dagen. Kl. 4 samlede de sig alle foran Raadhuset paa GI. Torv og musicerede en Time; derefter trak de i Procession ud til Frederiksberg Have, hvor de forbleve til Kl. 10. Der afbrændtes et Fyrværkeri paa Østerfælled, da Slotsgartner Rothe paa det Bestemteste satte sig imod, at det maatte futtes af i Frederiksberg Have, som det er sket de andre Aar. Hele Byen var festlig smykket med vajende Danebrogsflag, navnlig i Hovedgaderne og fra offenlige Bygninger. Se, det var nu den Maade, Magistraten fejrede Grundlovens Fødselsdag paa. - De forskjellige Lav og Foreninger havde som sædvanlig slaaet sig sammen og mødte paa en af Plænerne ved Erimitagen; de marcherede derefter i Procession til Plænen Øst for denne, hvor der var rejst en med Grønt og Danebrogsflag smykket Talerstol. Det gik Altsammen meget loyalt og fredeligt af. Der blev talt for Kongen, for Fædrelandet og for Grundloven. Kongen var indbudt, men kom ikke - kort sagt - Alt gik som de foregaaende Aar. - Socialisterne havde arrangeret sig en lille privat Grundlovsfest ved den slesvigske Sten i Dyrehaven; men det fæle Politi og de stemme Storborgere kunde ikke lade dem i Fred; de havde faaet anskaffet sig en dejlig blodrød Fane, hvori der med Hvidt var broderet: Frihed. Lighed og Broderskab; men - de Eksekutive intervenerede. Det blev rekvireret Husarer fra Jægersborg, og "Borger" Johnsen maatte overlevere det dyrebare Banner, dog ikke direkte i Politiets urene Hænder - en velvillig Storborger agerede nok, ialfald foreløbig Modtager. Hvad der senere blev af Banneret, vides ikke.

O. T.

(Jyllandsposten 8. juni 1873).

Parti af Klampenborg Vandcuuranstalt. Illustreret Tidende 564, 1870.

Militær Badeanstalt ved Langelinie. (Efterskrift til Politivennen)

Den militære Badeanstalt, som Hr. Engelbrecht har ladet opføre ved Langelinie, middelbart ser man fra Byen naaer de Bechske Badehuse, er i disse Dage bleven tagen i Brug. Rigsdagen har, som bekjendt, efter Nedlæggelsen af Svømmeskolen paa Gammelholm bevilget en Sum til Leie af en Badeanstalt for Militæretaten, og for egen Regning og efter egen Plan har der paa Hr. Engelbrecht ladet den nævnte Anstalt opføre. Foran den strækker sig en stor Plads, hvor det er Hensigten at opføre en Pavillon og indrette et lille Anlæg. Ad en Bro kommer man derfra ind i selve Svømmeskolen, der bestaaer af et stort firkantet Bassin, indesluttet af fire Flaader, paa hvilke Badeskurene, der ere dækkede med Tage, ere opførte. Bassinet har en Længde af 105 Alen og en Brede af 50 Alen. Flaaderne med de derpaa værende Huse have et net Udseende og danne derved en Modsætning til dem, der tidligere benyttedes paa Gammelholm. Bassinet, i hvilket der er Plads til 600 Mennesker ad Gangen, er afdelt i Midten, og den inderste Del er beregnet for Ikkesvømmere, idet den kun har en Dybde af 2½-4 Fod, medens den yderste Del er blevet opmudret til en Dybde af 5-14 Fod. Anlæget, der er udført af Tømmermester Klentz og har kostet omtrent 14,000 Rd., er opført i den forholdsvis meget korte Tid af 8 Uger og af særdeles solide Materialier, idet det er Hensigten ikke at tage Flaaderne ind Vinteren over. Militæretaten har saaledes her faaet et Badeetablissement, der saavel med Hensyn til Vandets Beskaffenhed som til Udstyrelsen tilfredsstiller alle billige Fordringer, og vi henlede tillige Opmærksomheden paa, et paa de Tider, hvor Militæret ikke svømmer, nemlig fra Kl. 12-4 og var Aftenen efter Kl. 8 samt Søn- og Helligdage er Badeanstalten aaben for Private, og Prisen (4 Sk. for en Voxen, 2 Sk. for Børn) er sat saa lav, at Alle ville kunne nyde dette Gode. Da man har hørt fremsatte den Mening, at de Spadserende paa Langelinie vilde blive generede ved Synet af de Badende, er det vel ikke overflødigt at gjøre opmærksom paa, at Ingen af disse kommer udenfor Bassinet, og at "Privatlivets Mur" strækker sit beskyttende Skjul langs dette.

(Dags-Telegraphen (København) 23. juli 1868).

Georg Emil Libert (1820-1908): Det Kjøbenhavn, som forsvinder. Den forhenværende Indkjørsel til Langelinie fra Esplanaden. Illustreret Tidende nr. 549, 1870.

Lynettebadet ved Kongedybet. (Efterskrift til Politivennen)

Det er bekjendt, at Undertegnede i sin Tid udarbeidede en Plan til en større Badeanstalt med Hotel, Lidoen kaldet, paa Revshalen ved Kongedybet, hvor Badevandet er reent ublandet Havvand, frit for at influeres af Hovedstadens Kloaker, saaledes som alle de herværende Badeanstalter i Havnen og langs Kysten, hvor Vandet i høi Grad er væmmeligt og i sanitair Henseende skadeligt, hvilket Hr. Professor Hornemann oplyser i en Afhandling f. A. i hygieinisk Tidsskrift. Denne Badeø, hvortil Regjeringen skjænkede et betydeligt Areal af nævnte Grund, kom dengang ikke videre end, at den i Tegning med Text blev offentliggjort i "Illustreret Tidende", hvor den vandt almindeligt Bifald, navnlig blandt alle Hovedstadens Læger.

Men da dette Livsspørgsmaal for det almene Vel (Badning i reent og ublandet Havvand eller Kloakblanding) har naaet sit Culminationspunkt, undlader jeg ikke at offentliggjøre, at det høie Krigsministerium for at fremme denne gode Sag har tilstaaet mig fri Disposition over ca. ½ Tde. Land af Lynettens østlige Deel ved Kongedybet, hvor der sidst i denne Maaned vil blive aabnet en Badeanstalt for Publicum, som Undertegnede, i Forening med Hr. Tømmermester Hyttmann jun. og ved Hr. Professor Hornemanns Understøttelse, har anlagt, og hvor Badevandet vil svare til Øiemedet.

Forbindelsen med Badet vil skee fra Toldboden hvert 20de Minut i 5 a 6 Minutter for 16 sk pr. Bad med Overfart, Tour og Retour, ved en Dampbaad med Ruf. Paa selve Øen vil foruden de nødvendige Afklædningskamre blive anbragt en lille Villa med Veranda og Restauration.

At Refshalen ved Kongedybet vil faae en stor Fremtid som Badested, og at mit Forslag til et større Badeetablissement der, ogsaa vil trænge igjennem, anseer jeg for utvivlsomt, naar Publicum lærer Vandets Fortræffelighed at kjende; og det er ligesaa utvivlsomt, at der ikke gives nogen Hovedstad i Europa, hvor Naturen som her har rækket Haanden ved at lægge en saa reen Havstrøm som Kongedybet med et saa herligt Sandrev som Refshalen ligefor Døren, midt i en smuk Omgivelse, uden at der for længe siden vilde have været anlagt en storartet og fordeelagtig Badeanstalt.

Nærmere Underretning om Dagen, da Badet paa Lynetten aabnes, skal snarest blive meddeelt.

L. Saxtorph.

Bestyrer.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 14. juni 1867).

Lynettebadet ved Kongedybet.

Da der hersker forskjellige Meninger blandt Publikum om den virkelige Veilængde til Lynettebadet, skal jeg tillade mig i det Nedenstaaende at oplyse om Vejlængderne til de forskjellige Bade i og ved Kjøbenhavn. Efter den almindelige Regel antages enhver Veilængde her at udgaa fra Hesten paa Kongens Nytorv som Hovedstadens Midtpunkt. Fodgangen, regnet fra det nævnte Punkt til Engelbrechts og Bechs Bade er 3600 Alen. til Vesterbroes Bade 5000 Al., til Ryssensteen 2400 Al. og til Lynettebadet 2000 Al.; vil man kjøre i Omnibus eller Sporvogn, da gaaer disses Veie nær ved Veien til Lynettebadet. Hvad "Venedig" angaaer, da kan dette Bad i intet Tilfælde komme i Betragtning, da det kun er en sørgelig Parodi paa en Søbadeanstalt. Man seer altsaa af disse forskjellige Vejlængder, at for Fodgængere er Lynettebadet det nærmeste, thi de fem Minuters Overfart i Dampbaaden kan vel ikke fatigere med Hensyn til at naa Maalet. Kommer dertil den styrkende Søluft, det fortrinlige, sunde, kraftige, salte og krystalklare Havvand ved Kongedybet med den rene, lyse Sandbund fremfor det til alle Tider mere eller mindre kloakblandede og slimede Badevand ved de i Kjøbenhavn og langs Kysten værende Badeanstalter, da staaer Lynettebadet først i alle Retninger. Jeg skal ikke videre udtale mig om dette Bad, men ganske overlade til Publikum at afsige Dommen om dets forskjellige gode Egenskaber, naar det aabnes, hvilket vil blive offentliggjort om nogle Dage; kan skal jeg tilføje, at efter Fleres Ønske er der anbragt paa Dybet et stort hængende Basin for Børn og Ikke-Svømmende.

I Juli 1867.

L. Saxtorph,

Badeier.

(Dags-Telegraphen (København) 26. juli 1867)

Saxtorphs udkast til badeanstalten "Lidoen" ved Refshaleøen (Illustreret Tidende nr. 127, 2. marts 1862). Hovedbygningen skulle indeholde restauration, musiksal, damesalon, læse- og spillestue, kurværelser og direktørbolig. Omkring bygningen en have og terræn for gymnastiske øvelser. Området skulle deles i to, en for herrer og en for kvinder. Den kom dog ikke til at se sådan ud.

Badet åbnede 6. august 1867. 1868 indrettedes kamre med isoleret bassin med sandbund til de som ønskede at være afsondret, styrtebad og forfriskningslokalet "Norskehullet". Den modtog ikke kvinder. Den omtales i en artikel (se her på bloggen) i juni 1873. Badeanstalten bestod så længe løjtnant Saxtorph levede, men gik så ind, i 1875 var den nedlagt. For at få frisk havvand måtte københavnerne tage til Charlottenlund, Klampenborg og Skodsborg med tog. Indtil 1872 bestod området af sandbanker, men så begyndte Københavns havnevæsen at fylde massevis af jord på så der kunne bygges til skibsværftet Burmeister og Wain. Det er formentlig i forbindelse med dette at badeanstalten blev nedlagt.

Søbadeanstalten på Lynetten. Illustreret Tidende nr. 501, 2. maj 1869.

Kjøbenhavns Badeanstalter. (Efterskrift til Politivennen)

Beliggenheden ved Søen hører ikke til det ringeste af de Fortrin, der udmærke Kjøbenhavn. Foruden alle de Fordele, som en slig Beliggenhed medfører for Handelens og Skibsfartens Fremme, har det navnlig i sanitær Henseende sin ubestridelige Behagelighed og Nytte for en større By at have sin Plads ved et friskt Strømløb. Findes der end andre Søstæder i Danmark, hvor det Vand, ved hvilket de ligge, baade er bedre og friskere, saa nøies vi tog gierne med, hvad vi have, i den Hygienen og den offentlige Sundhedspleje Overbevisning, at der kun er faa Hovedstæder i Evropa, der kunne rose sig af en saadan Beliggenhed som vor og af de Fordele, denne medfører. Man skulde nu tro, at det da ogsaa maatte være en vigtig og betydningsfuld Opgave for de Mænd, der ere satte til at vaage over Københavns Udvikling, at sørge for, at de Fordele, Byen saaledes er i Besiddelse af formedelst sin Beliggenhed, stedse blive mere og mere udviklede, og derved atter bidrage til Statens Fremkomst Hvad der i saa Henseende er gjort til Handelens og Skibsfartens Fremme, kjende vi Alle; dette Afsnit af Kjøbenhavns Kommunalbestyrelses Begrædelsesbog ligger endnu saa aabent, de ubeskrevne Blade fyldes endnu stedse med nye Indlæg, og dette Spørgsmaal er jo endnu saa langt fra sin Besvarelse, at vi antage, at Læserne for Øieblikket have faaet mere end nok deraf og derfor heller ikke skulle trætte dem dermed. Men vi berørte, at Kjøbenhavns Beliggenhed ogsaa medførte store Fordele i sanitær Henseende. Hvad er der gjort for deres Udvikling? Naar man veed, hvilken Betydning Beliggenheden ved en ren og klar Strøm har, idet den forfrisker duften, forskaffer rettighed til gavnlige og sunde Legemsøvelser (Badning og Svømning) og derved tillige befordrer den Renlighedssands, som en stor Byes mindre bemidlede Befolkning trænger saa stærkt til, naar maa veed, hvor vigtig den er for Stadens Forsyning med Fisk og i mange andre Henseender, maa jo Enhver formode, at det har været en af de vigtigste Opgaver for Kommunalbestyrelsen at sørge for dette gunstige Forholds Vedligeholdelse. Men saa utroligt det end maa lyde, navnlig for Fremmede, er der dog, som vi Alle vide, Intet gjort for ikke at ødelægge og tilintetgjøre dette forhold. Der er i det sidste Hefte af de fortræffelig og vel redigerede "Hygiejniske Meddelelser" (Femte Binds første Hefte) fra Professor Hornemann, der har saa store Fortjenester af vor Sundhedspleie, fremkommet en Afhandling, der klart og lydelig viser helt den elendige Forfatning, hvori vor Havn befinder sig, og da Sagen er af temmelig megen Vigtighed, skulle vi tillade os at give vore Læsere et kort Udtog af Afhandlingen og ledsage dette med et Par Bemærkninger.

Foto med teksten: "Smaløen med Svømmeflaader, set igennem Frossenborg Porten. I Baggrunden Grynmøllen og Asiatisk Kompagni. 1862. Der er tale om den militære svømmeskole. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Vi ville da først indbyde Læserne til en lille Spadseretur langs med Stranden for at undersøge de forskjellige Badeanstalters Beliggenhed. Vi gaa ud fra Kallebodstrand hvor vi først træffe "Vesterbroes Badeanstalt et Sted, der aldrig har været ret meget benyttet, for en stor Del vistnok formedelst den uheldige Promenade, der fører dertil; men efterhaanden, som dette Territorium bliver bebygget, vilde den nok have faaet endel Betydning, hvis vi ikke her traf det første af de Appendices, hvormed samtlige Stadens Badeanstalter ere begavede. Denne Tilgift kaldes en Kloak og udmunder lige nedenfor Badeanstalten. For at Læseren ret kan danne sig en Forestilling om hvad en saadan Kloak indeholder, skulle vi underrette ham om, at den, foruden et Tilløb fra Blaagaards- og Vesterbroes-Kvarteret, endnu optager den berygtede Rosen- eller - som den er bleven kaldt med et betegnende Navn - Koleraaaen samt Gasværkets og den kemiske Fabriks Afløb med hele den store Mængde Ildelugtende og farlige Substanser, disse indeholde. Dog Vesterbroes Badeanstalt nyder ikke alene dette Gode; ogsaa den næste Badeanstalt, vi træffe paa "Rysensten", har sin betydelige Andel heraf, og som rimeligt er, da den er en af Stadens mest benyttede Badeanstalter, faaer den desuden et Tilskud fra en større Kloak der udmunder lige nedenfor Langebro, og fra et Antal af 10 (ti!) mindre Kloaker der have deres Udløb i Slotskanalen, saavelsom fra en stor Kloak paa Christianshavn og 7 (syv!) mindre, der gjennem Christianshavns Kanal føres ud i Havnen. Man vil altsaa let kunne forstaa, at Vandet forrige Sommer, hvad enten det var Norden- eller Søndenstrøm, stadig frembød den samme, alt andet end fristende, med Korkpropper, Kulstøv, døde Fisk, exkrementielle og forskjellige ubestemmelige Bestanddele opfyldte stinkende Strøm, hvis Behageligheder end yderligere forøgedes ved de 2-3 Muddermaskiner, der opmudrede hele Bunden, saaledes at Vandet paa ganske enkelte Undtagelser nær stedse havde en gulig eller graalig, men saagodtsom aldrig en ren klar Farve. - Fortsætte vi vor Vandring, træffe vi dernæst den militære Svømmeskole paa Holmen og lidt høiere oppe paa den anden Side Badeanstalten "Venedig". Foruden at disse naturligvis have deres Andel af de tidligere omtalte Kloakløb, er der specielt sørget for dem ved Anlæget af nogle meget store Kloaker, nemlig et Par paa Gammelholm, tre i Kvæsthusgade og en lige overfor "Venedig", og gaa vi endnu længere ud, træffe vi fire store Kloaker, hvoraf den ene, navnlig den næstsidste, ligesom bevogter Indgangen til Langelinie, en af Kjøbenhavns skjønneste Promenader, og den sidste for at danne et passende Sidestykke til Kallebodernes store Kloak, hvormed vi begyndte, foruden Spildevandet fra det Kvarter, hvorfra den udgaaer, nemlig Nørrebro, Blegdamsveien og Østerbro, tillige optager Kommunehospitalets Kloak med alle de smitsomme og exkrementielle Bestanddele, denne indeholder. Midt imellem disse to Kloaker ligge Badeanstalterne ved Kalkbrænderierne. Man seer altsaa, hvor vel der er sørget for Badeanstalterne; ved Optælling paa et med Prof. Hornemanns Afhandling sigende Kort have vi fundet afsat ikke mindre end 30 (tredive!!) større og mindre Kloakløb, der udmunde i Havnen, og flere ville rimeligviis komme til. Hvorledes dette har kunnet ske, hvorledes man paa en Tid, da hele det mellemste og nordlige Europa i større eller mindre Grad led under Koleraen, paa en Tid, da Hygiejnen og den offentlige Sundhedspleie have gjort saa store Fremskridt, har turdet bidrage til, at et i reglen klart Vand blev en stinkende Muldergrøft, uskikket til Badning, farlig ved sine giftige Uddunstninger, dødelig for Fiskene, det er ikke let at fatte. Men hvad der derimod er saare let at forstaa, er de Følger, som denne Ordning medfører. Hvad Badeanstalterne angaaer, ere deres Dage vistnok talte, navnlig for Ryssensten og Venedigs Vedkommende, ligesom jo ogsaa den militære Svømmeskole paa Holmen i ethvert Tilfælde bliver nedlagt. Det gunstigste Forhold vil være, at Vandets nuværende Beskaffenhed holder sig, som den er; men det Rimeligste er, at den Aar for Aar vil forværres. Dermed maa al Badning i Havnen ophøre og de tidligere antydede Fordele, som denne medfører, hæves. Fiskene, der udgjøre en betydelig Del af vore Levnedsmidler, ville ikke længere kunne leve i Vandet, hvad der allerede i denne Sommer har vist sig, idet dette virker dels dræbende dels svækkende paa dem, saa at man istedenfor friske, levende Fisk kun erholder matte, sygelige Fisk, hvis Nydelse endog kan være forbunden med Fare, og endelig ville de skadelige Uddunstninger ved de Smitstoffer, hvormed de opfylde Luften, virke særlig disponerende for den Kolera, som vi ifjor næsten ved et Vidunder have undgaaet. Man misforstaa os ikke, som om vi ere misfornøiede ved Anlæget af Kloaker; vi betragte tværtimod disse som et saa stort Gode Og tro, at de ere anlag efter en saa fortræffelig Plan, at vi ikke noksom kunne glæde os derover, men naar vi fremsætte Klager, er det kun fordi man har lagt dens Udløb paa saa uhensigtsmæssige Steder, og at man ikke har bevilget yderligere Pengemidler for at føre dem saa langt ud, at de ingen Skade kunne giøre. Man anlægger jo nemlig Kloaker væsentlig i den Hensigt under Jorden at aflede det Spildevand, som, naar det flyder gjennem Rendestenene, forpester Luften. Men naar man saa lader dette Spildevand løbe ud i de Kanal der flyder gjennem Byen, kjører man jo i Virkeligheden i Ring; thi ikke alene vil det saa ligefuldt inficere Luften, men ogsaa vil den Nytte, man tidligere havde af Strømmen, gaa tabt.

Christian Rasmus Neuhaus (1833-1907): Rysensteen Badeanstalt set fra Inderhavnen 1865. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Der er altsaa Anledning nok til at tage under Overveielse, hvad der der gjøres for at raade Bod paa de ovenfor nævnte Onder, og Professor Hornemann fremsætter ogsaa i den Anledning et Forslag for Badningens Vedkommende. Vi skulle her angive dette. Det følger af det Foregaaende, at alle Steder i Havnen beliggende imellem Kalleboderne og Kommunehospitalets Kloak, ere lige uskikkede til Anlæg af den nye Svømmeskole for Militære, som der nu ved Nedlæggelsen af Holmens Svømmeskole bliver Spørgsmaal om, og som helst maatte staa i Forbindelse med den nye Badeanstalt. Det forstaaer sig derfor ogsaa af sig selv, at det vilde være bogstavelig at kaste Pengene i Vandet, naar man, saaledes som du i Udkastet til Fmameloven er foreslaaet, lægger Svømmeskolen ved Citadellet. Nei, skulle vi have friske og rent Vand, saa maa vi ud paa Dybet. Vel have Flere i denne Sommer benyttet Badene ved Charlottenlund og Klampenborg; men disse ligge for den store Mængde for langt borte, og Bekostningerne ved Ud- og Indturen blive ved jævnlig Badning ikke ganske ubetydelige. Professor Hornemann henleder derfor Opmærksomheden paa et af Løjtnant L. Saxtoph 1862 (i Illustreret Tidende" Nr. 27 for 1862) fremsat Forslag til en smuk og komfortabel Badeanstalt, beliggende ude paa Dybet, nemlig paa Refshalegrunden mellem "Lynetten" og Batteriet "Sextus", hvor Kongedybets Strøm bringer saa aldeles frisk Vand, som man kan ønske sig der. Planen er meget tillokkende; den gaaer ud paa at anlægge en lille Ø, "Lidoen", 100 Alen i Kvadrat paa et nedrammet Pæleværk. Midt paa Øen opføres en elegant Hovedbygning, 30 Alen i Kvadrat med Restaurationslokale, Musiksal, Damesalon, Læse- og Spillestuer, Billardværelse. Kurværelser osv. Rundt om Bygningen føres et bredt tækket Galleri, hvor man ved en Cigar kan nyde Udsigten og Forfriskninger, og Øen krandses af en Række Badehuse, elegantere udstyrede end Ryssenstens, af hvilke den ene Halvdel overlades Damerne. Der er saaledes Behageligheder nok, her bydes, og for at lette Publikum Adgangen er det Bestemmelsen, at smaa Dampgondoler skulle føre Badegjæsterne over til Øen, hvorved man altsaa faaer en lille Seiltur i Tilgift. Den Sum, der vil medgaa til Anlæget, er forholdsvis ikke betydelig; efter et nøiagtigt Overslag vil det koste omtrent 85 000 Rr., der skulle fordeles paa 850 Aktier a 100 Rd. Løjtnant Saxtorph har i sin Tid erholdt Koncession paa dette Projekt, hans Plan er bleven fordelagtig bedømt og anbefalet af Hovedstadens dygtigste Læger, og vi kunne ikke Andet, end at den i alle Henseender fortjener dette, og tro, at selv om det skulde lykkes at forbedre de nuværende Forhold i Havnen, fortjener den dog at blive realiseret; thi saa frisk og herligt Vand som det fra Kongedybet vil man i intet Tilfælde kunne skaffe i Havnen. Professor Hornemann omtaler ligeledes forskjellige Forslag, der ere fremkomne til Afhjælpelsen af det andet Onde, der følger af Vandets nuværende slette Tilstand, nemlig Fiskenes Sundhedstilstand, og det er jo ganske vist, at f. Ex. Dampkvaser og en smuk for Kjøbenhavn passende Fiskehal nok ville kunne raade Bod derpaa, og at det er Anlæg, man ligeledes i ethvert Tilfælde maatte ønske at se realiserede.

Vi tro imidlertid ikke, at man bør slaa sig tiltaals ved Havnens nuværende Tilstand. Den tredie Side af Sagen, som Professor Hornemann rigtignok ikke betoner videre, nemlig at Vandets Uddunstninger, navnlig i varme Sommere ville udbrede sig i Luften og bidrage stærkt til Udvikling af smitsomme Sygdomme, ere vi unægtelig tilbøielige at at tillægge den største Vigtighed. Der gives, som ovenfor vist Midler til Erstatning af de øvrige Ubehageligheder; men imod denne er der kun et eneste radikalt Middel - Forandring i den for Kloakernes Munding lagte Plan. Den vil maaske koste Meget; men man skal vel betænk at man hellere maa anvende store Summer nu hvor det kan ske med Nytte, end man - hvad Gud forbyde - hvis Kjøbenhavn atter skulde blive hjemsøgt af en Epidemi, maa øse Penge ud, blot for at Mildne Ulykke noget. De ovenfor angivne Udveie ere kun partielle Besvarelser af Spørgsmaal, der alle have en fælles Aarsag; var det da ikke bedre at man søgte at hæve denne og saaledes udrydde det Onde med Roden?

(Dags-Telegraphen (København) 20. februar 1867)

Hvad angår Illustreret Tidende og det nævnte nr. 27 for 1862, hvori Hornemann angiveligt skulle have henvist til et forslag af Saxtorph, så findes et sådant nummer ikke. Derimod findes der i Illustreret Tidende 2. marts 1862 nr. 127 s. 179 en ordret gengivelse af afsnittet i ovennævnte artikel om den planlagte badeanstalt. Uden illustrationer.

Kjøbenhavns Badeanstalter.

Den igaar omhandlede Artikel af Professor Hornemann er det rimeligvis, som har givet en af Actionærerne i Badeanstalten "Venedig" Anledning til at fremsætte for Aktieselskabets Generalforsamling, der vil blive afholdt den 25de ds , et Forslag om at flytte "Venedig" til Refshalegrunden. I Anledning af dette Forslag har Hr. Løitnam L. Saxtorph anmodet os om at optage Følgende:

Til Dhrr. Aktionærer i Badeanstalten "Venedig", betræffende Badeflaadernes Udflytning paa Refshalegrunden ved Kongedybet.

Af Professor Hornemanns fortrinlige Afhandling i det sidste Hefte af "Hygieiniske Meddelelser" om Kjøbenhavns Havn med Hensyn til Svømme- og Badeanstalter vil der sikkert være Dhrr. Aktionærer bekjendt , at Undertegnede allerede for flere Aar siden - i Erkjendelsen af, at Vandet i Havnen langtfra var saa rent som ønskeligt til Badning - havde foreslaaet en Badeanstalt paa Refshalegrunden ved Kongedybet, som er det eneste Sted i Byens Nærhed, hvor Havvandet er rent og friskt, og erholdt vedkommende Autoritets Tilladelse til dette Anlæg, der imidlertid, trods Sundhedskollegiets og de første af Hovedstatens Lægers Anbefaling, ikke kom istand af Mangel paa de fornødne Pengemidler.

Siden den Tid er Vandet i Havnen med hvert Aar blevet slettere og slettere, og Professor Hornemann har derfor nu bragt Sagen frem i Haab om, at en Plan til en Badeanstalt paa Refshalegrunden, mulig nu, som saa meget mere paatrængende nødvendig, maatte kunne realiseres navnlig ved en Medvirkning fra forskjellige Sider, saasom fra de offentlige Skolers og fornemlig fra Krigsbestyrelsens, idet den militaire Badeanstalt skal forlægges fra Gammelholm til et andet Sted, hvortil der paa Finantsforslaget er optaget et Beløb af 15,490 Rd. Jeg har endnu ikke nogen Udsigt til at kunne tilvejebringe Midlerne til at realisere min Plan som Dhrr. Aktionærer nærmere ville kunne bedømme af Nr. 27, 2den Marts 1862 af "Illustreret Tidende", men jeg har tænkt mig Muligheden af at opnaa en Begyndelse til et Badeanlæg, ved at den ærede Direktion bestemte sig til i den kommende Sommer at anbringe Flaaderne og Materialet fra Badeanstalten "Venedig" ude paa Refshalegrunden og med Understøttelse af Militairetaten tillige indrettede en Badeanstalt for de Militære ved at anbringe Afklædningskamre paa de af dem hidtil benyttede Svømmeflaader, der kunde, fortøjede paa samme Maade som "Venedigs" Flaader, udlægges i Nærheden af disse. Et mere permanent Anlæg af en Badeanstalt vilde da sikkert der udvikle sig heldig af denne Begyndelse ved den almindelige Erkjendelse af Vandets Fortrinlighed og Afstandens meget ringere Betydning, end Mange nu tillægge den.

Med Hensyn til Udførelsen af dette Anlæg paa Refshalegrunden skal jeg tillade mig følgende Bemærkninger.

Flaaderne bugseres ud paa Refshalen og førtøies ved et Muschanker (Fyrskibenes Pligtanker i Form af en Paraply, som aldrig ribber, hvormeget der end svaies) paa følgende Maade. Alle Flaader sammenhexes i deres Ringbolte med en 2' Kjætting efter hinanden overlang enten samlede eller i to Afdelinger, helst samlede; paa den forreste Flaade føres en Kiætting igjennem de 2 forreste Ringbolte til 2 Øiebolte midt paa Flaadens Sider for at styrke og bringe Trækket mere overlang. Denne Kjætting gjøres saa slap, at dens Bugt foran Flaadens Ende i Forening med Muscharikerets Kjætting danner en Hanefod, og der anbringes til ydermere Sikkerhed en Dublet af Kjætting med Muschankeret, men som hænger slæg, og som vil tottes og holde Flaaden, saafremt et Led i den første Kiætting skulde springe. Fortøiede paa denne Maade ville Flaaderne ligge sikre og have fuldkomment Svaierum for alle Vinde uden at blive uklare med Ankeret; tilmed er Bølgeslaget som Følge af Grunden ikke stærkere, end at Flaaderne kunne afride en Storm, da Vandstanden varierer imellem 3, 4 og 5 Fod, og Flaadernes Dybgaaende kun er nogle faa Tommer. Som yderligere Sikkerhed for Bølgeslaget under en Storm anbringes paa den forreste Flaade to Udlæggere, som støde sammen i en Vinkel lige i Vindøiet og kiædes med 4' høie Bord, dybgaaende med Flaadens Grundlinie, hvorved der vil fremkomme en skarp Stevan, der vil virke som en Bølgebryder og bringe Flaaden fri af Søerne.

Badekasser kunne aldeles bortfalde, ved at der anbringes Tremmer til løse Gittere, der sænkes og hæves med Vandstanden , hvorved de Badende, der benytte disse Rum, ere sikrede imod at komme ind under Flaaderne, eller ved at der anbringes Net af smekkert Linegods med Finkenetmasker og Vægt i Underkanten.

Paa den nye opfyldte Ø, som jeg har Tilladelse til at afbenytte, kunne Badekamre for Damer hensigtsmæssig opføres paa Pæle ganske paa samme Maade som de Engelbrecktske paa Citadelsveien. Bekostningerne herfor som for den her foreslaaede Overflytning af "Venedig" til Refshalen ville blive høist ubetydelige.

Overfarten til det nye Venedig vil ske lettest i 5 a 6 Minutter fra Toldboden ved en af de mindst dybgaaende af de smaa Bugserbaade, hvori der helst maatte indrettes Bugser-Selskabet kan leie en saadan Baad for en moderat Betaling for hele Sæsonen, der turde anslaaes til mindst 100 Dage. Et let og billigt Befordringsmiddel til at naa Toldboden for de derfra Fjerntboende haves alt nu i Sporvognene. og enhver yderligere Trang vil den private Foretagelsesaand nok søge at hjælpe paa.

Selv om man vilde anse det for utilraadeligt at forhøre Badebilletten med et Par Skilling, men vedblive med de vante Priser, er det min Overbevisning, at det nye Venedig, som Følge af det langt større Besøg, der i Henhold til det Foregaaende absolut maa kunne paaregnes, desuagtet vilde gjøre en god Forretning Det nye Venedig, beliggende paa Refshalegrunden, vilde være det eneste Sted i Byens Nærhed, hvor man med Sikkerhed veed, at man kan bade sig i frisk og klart Havvand, og det eneste Sted, hvor nogen Læge vilde kunne anbefale Patienten at benytte Søbade.

Idet jeg i Haab om en heldig Udvikling af denne Begyndelse tillader mig at frem komme for Dhrr. Aktionærer med dette mit Forslag, skal jeg tillige tilbyde min Tjeneste til som Driftsbestyrer at udføre og forestaa dette Arrangement og tillige overdrage Selskabet mine ovennævnte af Autoriteterne givne Rettigheder paa saa billige Vilkaar som mulig, og jeg troer at være saa bekjendt som praktisk Mand og Sømand, at det ærede Selskab ikke vil have nogen Betænkelighed ved al overdrage mig dette Hverv. Hensigten med det her Anførte er forinden Generalforfamlingen at oplyse Dhrr. Aktionærer om Detaillen ved at udlægge Venedig paa Refshalen, hvilket vil blive foreslaaet Selskabet af en Aktionær den 25de d. M.

Kiøbenhavn, den 8de Febr. 1867.

Ærbødigst L. Saxtorph.

(Dags-Telegraphen (København) 21. februar 1867)

Badeanstalt paa Øen Sild. (Efterskrift til Politivennen)

"Dgbl." er blevet anmodet om at optage Følgende: Paa Vesterland Sild er der iaar oprettet en ny Badeanstalt, som fortjener at omtales, da den bedre end nogen anden yder et Bad af Nordsøens kraftig rullende Bølger. De fleste Badeanstalter ved Nordsøen, navnlig ogsaa den paa Føhr, ere indrettede saaledes, at Badevognene kjøres ud i Vandet; paa Silde derimod kjøres Vognene kun til Strandens Kant, og man faaer da ved at lægge sig paa del flade Sand den ene kraftige Bølge over sig efter den anden. Hvor velgjørende er saadant Bad er, kan kun den beskrive, som har forsøgt det, og hvor kraftigt og styrkende der er, kunne de Mange bevidne, som i flere Aar helbredte ere vendte tilbage derfra. Patienter, som vare aldeles lammede paa alle Lemmer og maalte bæres ud til Stranden, have i kort Tid faaer deres Lemmers Brug igjen, nerveuse og hysteriske Tilfalde ere blevne totalt hævede, kirtelsvage Personer ere blevne betydelig bedre, kort sagt Badet har i flere Aar vist sig saa fortræffeligt, at Opmærksomheden omsider er bleven henledet derpaa, og en større Anstalt arrangeret saavel med Telte som Badevogne, da Bølgegangen ikke tillader, at saadanne anbringes umiddelbart i Vandet selv, saaledes som ellers er Tilfældet. Man kunde mene, at dette Bad maatte være farligt; det er det imidlertid ikke, thi Bølgernes Magt brydes ved en udenfor liggende Sandrevle, der derover dem Kraften til at tage Badegæsten med sig tilsøes, uden at den velgjørende Kraft derfor tabes. For os her i Norden, som ere mer fortrolige med Badning, har dette Bad ikke saa meget Alskrækkende som for den, som aldrig har brugt Bade for og kommer hertil fra det Indre af Tydskland eller andre saadanne Steder; det er derfor rimeligt, at Badet vil blive stærkt benyttet af Danske. Øen Sild frembyder tillige ved sine interessante Naturforhold adskillige Adspredelser. Hos de for deres Reenlighed bekjendte Beboere findes der godt Logis for Familier og Personer, som ville bo sammen. I Restaurationslokalet er der Logis for enkelte Personer og hver Dag Table d'hote, bestaaende af tarvelig og renlig behandlet Kost, saaledes som Folk ialmindelighed ønske det. Jeg kan derfor ikke Andet end anbefale Enhver, som vil tilbringe nogle behagelige Uger med al udhvile sig og styrke sig til sin Gjerning, at tage til Badet i Vesterland paa Sild. Veien dertil gaaer enten over Husum fra Flensborg med Dampskibet "Hammer" til Sild eller ogsaa fra Flensborg til Høier, hvortil der fra den 1. Juli hver Aften afgaaer lukket Befordring. Fra Høier gaaer der 3 Gange ugentlig Færge til Sild.

(Ribe Stifts-Tidende 28. juni 1858).

Beboerne på Sild (Sylt) havde i århundreder levet af skibsfart. Men i 1855 startede den første søbadeanstalt, forløberen for kuranstalterne i Vesterland Sylt midt på øen. I 1855 kom der dog kun 98 badegæster, øen havde da omkring 500 indbyggere, og det var så som så med komforten. Det ændrede sig i 1858 da man opførte et hotel "Dünenhalle", det senere "Hotel Union" (nedrevet 2002). Tilstrømningen hæmmedes især af de vanskellige transportveje dertil. Sydfra måtte man rejse med jernbanen fra Hamborg til Rendsborg, og derefter til Husum. Herfra kom man med dampskib først til Föhr, dernest til Sild. Herefter steg antallet af turister til 2.000 i 1880, 22.000 i 1905.

W. Dreesen: Klitter ved øen Silds vestkyst. Wandtafeln für den Unterricht in der Geologie und physischen Geographie. Düne an der Westküste der Insel Sylt. 1889. Det Kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

Dünenhalle blev bl.a. besøgt af Frederik 7. og grevinde Danner i juli 1860. Der var da kommet flere hoteller til, fx Standhotel. Samtidig med kongens besøg udviklede sig en skandale da en af badegæsterne, dr. Reinck fra Bremen udbragte en skål for kongen der blev citeret i Flyveposten den 2. august 1860 således:

"Nun, meine Lieben, wollen wir auch - un der Hoffnung dass wir Alle gute und brave Deutsche sind - die Gesundheit des Königs trinken, der uns heute besucht, aber auch nur unter der einen Bedingung - "als Herzog von Schleswig-Holstein"; dass er uns künftig regieren möge wie er soll, wie er muss und wie es uns von Rechtswegen zukommt, als Herzog von Schleswig-Holstein!! Hoch lebe der Herzog! Hurrah! Hurrah! Hurrah" etc. etc."

("Nu, mine kære, vil vi også - i håbet om, at vi alle er gode og modige tyskere - drikke for kongens sundhed, den konge, som besøger os i dag. Men kun under én betingelse - "som hertug af Slesvig-Holsten"; at han i fremtiden må regere os, som han skal, som han skal og som vi lovmæssigt har ret til, som hertug af Slesvig-Holsten!! Længe leve hertugen! Hurra! Hurra! Hurra" osv. osv.")

Frederik 7. var konge over Danmark og hertug over Slesvig, Holsten og Lauenborg, men ikke desto mindre skabte det voldsom forargelse i de københavnske aviser. Herredsfogden nedlagde forbud mod at værten Orth afholdt kurballer oftere end hver 14. dag. I Dünenhalle kunne dette ske hver uge. Det blev ikke bedre af at Strandhotel blev stærkt besøgt. Dannevirke skrev den 9. august at Orth formentlig ikke var utilfreds med straffen idet kurgæsterne herefter strømmede til hans salon, mens musikken i Dünenhalle spillede for tomme vægge, og det således blev værten i sidstnævnte som kom 

"til at betale gildet, idetmindste indtil en eller anden tydsk Doktor atter hjælper ham paa Benene ved at synge "Schleswigholstein" eller sligt.

I 1865 besøgte den preussiske kronprins Sild og Dünenhalle. Her blev de efter Lemvig Avis 5. august 1865 mødt af det slesvig-holstenske flag.

Vadske- og Badeanstalt, i Forening med Dampkjøkken, paa Christianshavn. (Efterskrift til Politivennen)

Medens der fra Communens Side endnu Intet er gjort til at fremme den oftomtalte Vadskeanstalt, uagtet Hr. Baron Hambro har skjænket saa store Summer til Samme, er det glædeligt at erfare, at et saadant Foretagende, ved privat Virksomhed, i disse Dage er blevet paabegyndt i den Deel af Hovedstaden, som maaskee meest trænger til en saa nyttig Indretning. Selskabet for Opførelsen af Arbeidsboliger lader saaledes anlægge en Vadske- og Badeanstalt i Overgade neden Vandet i Forening med et Dampkjøkken. hvilket Arbeide udføres efter en af dHrr. English Hanssen udarbejdet Plan.

Da det er saare vigtigt, at et Arbeide af den Natur, hvilket er det Første her i Landet, udføres af erfarne Mænd, som tidligere have ledet lignende Foretagender, er det lovende for Sagen at Udførelsen er overdragen til de nævnte Herrer, som, under deres Ophold i London for flere Aar siden, have forestaaet Udførelsen af to langt større Vadske- og Badeanstalter, der ere anlagte i den vestlige Deel af Staden.

Skulde nu, som det synes, Gas- og Vandforsyningen komme Kiøbenhavnerne tilgode førend Christianshavn vil erholde disse Goder, da ville Beboerne af denne Deel af Staden være de Første som erholde Vadske- og Badeanstalt i Forening, og det gode Exempel, som her er givet af et privat Selskab vil, som vi haabe, bevæge Communen til endelig at benytte de store Summer, der, paa en saa liberal Maade, ere skjænkede og fremdeles gives i det nævnte Øiemed.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5. august 1857).

Svar paa Anken om Becks Badehuse.

Til gensvar på annoncen i Politivennen af 29. juni tjener til efterretning for den ærede indsender at det har været ejeren af Kastel-badehusene aldeles ubekendt at hunde har haft adgang der, da han aldrig har formodet at nogen dannet person ville tage sådanne med. Imidlertid skal der blive truffet forholdsregler imod det. Hvad den påpegede ulempe angående sprækker i skillerummet angår er sådant af den natur at indsenderen ved nærmere eftertanke let vil kunne indse at det er umuligt for ejeren at modsætte sig solens indvirkning på det tørre træ. Men skal der også i så henseende blive taget forholdsregler. I følge bestemmelsen kan enhver dame lade sig betjene af sin egen pige, imod for sidstnævnte at betale 8 skilling. Vil vedkommende imidlertid spare denne udgift, findes en pige til de badendes opvartning på selve stedet. Til slut tager ejeren sig den frihed at bemærke at enhver tilrettevisning vil være ham særdeles kærkommen, ligesom han anser det for pligt at imødekomme publikums ønsker, i særdeleshed når disse fremsættes i en anstændig og sømmelig tone.

Ærbødigst
P. W. Bech.

(Politivennen nr. 1227, Løverdagen, den 6de Juli 1839. Side 424) 

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen knytter sig til Politivennen nr. 1226, 29. juni 1839, side 403-405 og til Politivennen nr. 1229, 20. juli 1839. Side 458-459.

Bechs Badehuse bag ved Kastellet.

Hr. P. W. Bech tilkendegiver ofte i aviserne at badehusene såvel for damer som herrer bag Kastellet daglig er til afbenyttelse. Han har glemt at tilkendegive at det er de også for hunde. Man ser jævnligt herrer med deres hunde gå ind i badehusene. Og ved samme steds nyligt at tage et bad, var indsenderen nærved kommet i berøring med en stor pudel som svømmede ved siden af ham. Et sådant naboskab i vandet er højst ubehageligt, ligesom også at komme ind i et badehus straks efter at en hund er blevet vasket og renset der.

Sådant er i sandhed højst uanstændigt, og selvom denne tilladelse på de øvrige badendes bekostning tiltrækker adskillige hundeelskere, så afholder den andre og flere kunder fra at søge stedet. Endnu tilføjes at når en dame tager et bad, fulgt af en pige for at være hende behjælpelig, må der betales for 2 bade. Om der ligeledes forlanges dobbelt betaling når en hund følger med, vides ikke. Dog ville det sidste være mere rimeligt end det første. Ved denne lejlighed anmærkes tillige at disse badehuse er så åbne og fuld af sprækker at man ved mindste blæst er udsat for en mærkbar træk. At man i damernes badehuse kan se gennem sprækkerne fra det ene rum til det andet. At man ikke efter hvert bad efterser om rummene er rene. Og at broerne som fører til badehusene, er i en så yderst skrøbelig tilstand at de er næsten farlige at passere.

Da hr. Bech hidtil har haft en så stærk søgning, er det kun et meget rimeligt ønske at han ved disse bade påset bedre orden og større renlighed. Indsenderen skal i det mindste ikke ulejlige ham, før han med bestemthed erfarer at hundebadene er ophørt.

(Politivennen nr. 1226, Løverdagen, den 29de Juni 1839. Side 403-405) 

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen knytter sig til Politivennen nr. 1227, 6. juli 1839, side 424 og til Politivennen nr. 1229, 20. juli 1839. Side 458-459.