En Start under ret primitive Forhold.
Flere Folk end Fisk.
"Torvespidser" paa Fiskeauktion i Morges. I Baggrunden: Torveinspektør Koch og til højre (med rundpullet Hat): Torveinspektør Rannow. - Det andet Billede viser en Del af Auktionens interesserede Publikum. Billede viser en Del af Auktionens interesserede Publikum.
Det brogede Morgenliv paa Gammelstrand har i Morges faaet en ny Tone. Det er Københavns offentlige. Fiskeauktioner, der nu er traadt i Virksomhed ved Siden af Assistenshuset. Længe har Fiskernes Andelsorganisationer krævet Oprettelsen af en offentlig Auktion i Lighed med Fiskeauktionerne i Esbjerg, Frederikshavn og Skagen, og efter langvarige Forhandlinger fik den kendte Fiskehandler Jacob Nielsen omsider Auktionsbevilling. Som det vil erindres, forsøgte nu afdøde Auktionsholder Rasmus Nielsen allerede under krigen at etablere en Fiskeauktion men den Gang gik Foretagendet Ikke.
I Morges Kl. 7 afholdtes da saa den første Auktion under betydelig større Tilstrømning af Folk end Fisk. Der var i det hele taget ikke mange Fisk paa Torvet, og slet ingen mærkelige iblandt. Derimod var der blandt Folkene Notabiliteter som Torvedirektør Koch, Torveinspektør Rannow og Folketingsmand Ludvigsen, der gennem Fiskernes Andelsforeninger har haft en betydelig Andel i Auktionernes Oprettelse. Men Begyndelsen var alligevel god, selv om de primitive Forhold generede en Del, og Auktionsholderen endnu ikke havde erhvervet den Rutine, der faar Auktionen til at gaa hurtigt. Salget foregaar jo væsentlig til Detailhandlere i 1, 2 eller 3 Kasser Fisk ad Gangen, og det skal naturligvis gaa meget hurtigt.
Men det kommer nok. Der maa jo ogsaa kunne findes noget bedre ydre Forhold, en Forhøjning, som Varerne kan staa paa, og et Tag over, saa Vinterens Sne og Slud ikke driver bande Auktionarius og Køberne væk. Og der er ingen Tvivl om, at en velholdt Auktion vil faa stor Betydning, ikke mindst fordi den offentlige Prisfastsættelse giver Lejlighed til en virkelig Kontrol med Detailpriserne.
Der var, som sagt, ikke store Mængder Fisk i Dag, 30 Kasser Makrel a 20 kg, der solgtes for 10 Kr. 50 Øre Kassen, 10 Kasser store Rødspætter, Pris 1,80 pr. kg, 7 Kasser mellemstor Aal, Pris 1,70 pr. kg, foruden forskellige andre Fiskearter og Størrelser i mindre Partier.
Det var det hele i Morges. Men Auktionsholderen venter, at Auktionen, naar den først er indarbejdet vil faa Tilførsler pr. Bil fra hele Sjælland, ja undertiden ogsaa fra Fyn og Jylland.
Hvad de sagde.
Vi vekslede nogle Ord med Auktionens prominente Besøgende.
Torvedirektør Koch sagde:
- Jeg er fuldstændig neutral. Københavns Kommune har ikke haft andet med Auktionen at gøre end at anvise den en Plads, Men der bør ubetinget skabes bedre ydre Forhold. Ideelt kan det jo ikke blive, før vi faar Torvet flyttet.
Folketingsmand Ludvigsen: Det er jo en fin Premiere. Det skal nok blive Sukces. Men København Kommune kan ikke vedblivende være bekendt at byde Fiskehandelen et Torv som dette. Der maa skaffes en bedre Plads, hvor Varerne kan komme under Tag.
Auktionsholder Jakob Nielsen: Nu har vi faaet begyndt, det er det vigtigste.
Fiskeauktionerne.
- En kendt Detailhandlers Mening.
Den kendte Fiskehandler Fehmerling, der har Forretninger i Smallegade og Frederiksberg Allé, svarer paa vor Forespørgsel om hvad han mener om Auktionerne:
- Min Mening, og jeg tror den deles af de fleste af mine Kolleger, er, at Auktionerne ikke har nogen Fremtid for sig her i Hovedstaden, det viser ogsaa de tidligere Forsøg, der er gjort. Auktionerne er paa deres Plads ude i de store Fiskerihavne, Esbjerg, Grenaa etc., men næppe her i Byen. Kommer her store Fangster ind af Sild f. Eks., er der blandede Varer, køber man et Parti, har man flere forskellige Kvaliteter, nogle man kan bruge, andre man helst vil være fri for, man vil have vanskeligt ved at faa den ensartede Vare, man helst vil føre. Og kommer der kun ringe Tilførsel, ja saa bliver det alligevel Kommissionærer, der køber dem og handler videre. Jeg tror den frie Konkurrence er den bedste, baade for de Handlende og for det købende Publikum.
(Aftenbladet 17. september 1929)
Ved Gammel Strand.
Mellem Fiskesmakker og Pæreskuder.
Paa den historiske Torveplads, hvor der aarlig omsættes for 15 Mill. Kr. Fisk.
Fiskekonerne ved Gammelstrand i København.
Trods Kommunikationsmidlernes store Udvikling, den hurtige Transport pr. Bane og Bil, sætter Skipperne paa Pæreskuderne fra det sydfynske Øhav hver Eftersommer Sejlene til, og Farten gaar mod Hovedstaden med Lasten fuld af moden Træfrugt, Æbler, Pærer og Blommer, men der kommer ogsaa hele Skibsladninger af Asier og Kartofler m. v. Saa er Kajpladsen langs store Dele af Kanalerne omkring Slotsholmen optaget, det gælder navnlig Strækningen ud for Børsen, hvor Kornet i fordums Dage lossedes og ladedes. Naar saa det store Eftersommerfiskeri sætter ind, oprinder Kanalkajernes største Dage.
Det historiske Parti,
Gammel Strand,
over for Thorvaldsens Musæum vil en Gang før eller senere miste det Liv, der nu dagligt udfolder sig her. Naar Udlændinge kommer til København og faar præsenteret Københavns Fisketorv, smiler de og ikke uden Grund, Pladsforholdene er saare beskedne for ikke at sige alt for smaa.
Kun yderst sjældent undergaar dette Stykke København en eller anden Fornyelse; men Gammel Strand har jo nu faaet sin første offentlige Fiskeauktion, og den er i disse Dage staaende Samtaleemne. Som overfor alt nyt har adskillige af Hovedstadens Fiskere stillet sig noget skeptiske til denne Auktion, men hvis Fiskerne i København og Provinsen vil, kan Fiskeauktionen selvfølgelig blive, hvad den er tænkt at skulle være, det faste Mellemled, til Gavn for Producent og Forbruger.
I 1926 overtog Københavns Kommune Torvet ved GI. Strand af Havnevæsnet, og Inspektør Ottosen har nu det daglige Opsyn med Gangen paa Hovedstadens Fisketorv.
- Tillader Pladsforholdene her Afholdelsen af Fiskeauktioner, spørger vi Inspektøren.
- Det gaar nok, men en Gang vil det hele jo blive flyttet.
- Men en Flytning vil vel nok møde Modstand?
- Ja, det kan De tro. Der har været mange Planer fremme om at foretage baade Udvidelser og Forandringer her. I sin Tid kunde Havnevæsenet have faaet Assistenthuset til
Torvehal m. v.,
men det blev kun ved Overvejelserne.
- Vil Fiskerne ikke bort fra denne Plads?
- De fleste af dem ønsker at blive, skønt Tilsandings- og Pladsforholdene umuliggør det for større Fartøjer at gaa ind. Fisken maa som oftest omlades ved Knippelsbro og i de mindre Baade føres ind til Torvet. Indehaverne af Fiskeforretningerne og de kendte Fiskerestauranter vil ogsaa paa det kraftigste stride imod en Flytning.
- Og de berømte Fiskekoner i grønne Nederdele og med Helgolændere ?
- Det vil selvfølgelig vel nok betragte det som Ruin, hvis de skal væk fra deres Pladser, hvor
Fiskekonerne
før dem, Generation paa Generation, har falbudt deres Varer. For selve Torvet betyder deres Handel intet i Sammenligning med den øvrige Omsætning, der andrager en Værdi af omkring 15 Mill. Kr. aarlig.
- Betales der en stor Afgift for Stadepladserne ?
- Indtil 1926 var Afgiften latterlig lille: 4 Øre pr. Dag med daglig Opkrævning. Nu er der en Grundafgift for Kommissionærer m. fl. paa 200 Kr. om Aaret og en Arealafgift paa 10 Kr. pr. Kvadratmeter.
- De Priser, Fiskerne opnaar, svinger stærkt?
- Unægtelig, efter Tilførslerne paa de forskellige Aarstider. Af Rødspætter modtog Torvet sidste Aar 1½ Mill. kg.
Den Pris, Fiskerne fik
for Rødspætter, varierede for middelstore Frederikshavnere fra 80 Øre til 2 Kr. 75 øre pr. kg. og for store Østersø-Rødspætter fra 30 Øre til 2 Kr. 50 Øre. Af Torsk modtoges 2½ Mill. kg., for store levende opnaaedes Priser fra 10 Øre til 1 Kr. 20 Øre, og for de øvrige Sorter er ogsaa meget store Svingninger.
- Hvornaar vil GI. Strands Torv blive flyttet?
- Der er vist ingen, der ved det. Der foregaar jo ogsaa nu en Del Handel til Kommissionærer ved Børsbroen; men det burde selvfølgelig samles under et paa en velegnet Plads. Og det kommer ogsaa en Gang.
Først bliver der dog sikkert Tale om en Ordning af Grønttorvsforholdene og Flæskehallerne. Men naar Fisketorvet skal flyttes, rykkes det maaske ud til Arealerne ved Badeanstalten "Helgoland", det maa være et Sted med gode Anløbsforhold og Plads til Salgshaller, Auktionslokaler, Ishuse o. s. v.
- Hvad mener De om den nye Fiskeauktion.
- Jeg er - slutter Inspektøren - spændt paa, hvordan den gaar.
(Social-Demokraten 21. september 1929.)
Samme vinkel (nogenlunde) 2020 som fotoet af Fiskekonerne ved Gammelstrand. Foto Erik Nicolaisen Høy.
I 1920erne havde fisketorvet ændret sig markant siden Politivennen der skrev snesevis af artikler om torvet. Formentlig hvilede der dengang over området dunster af forrådnelse fra halvfordærvede fisk. Skovserkonerne skal have lavet en del larm, dels stammende fra deres indbyrdes skænderier, dels vrøvl med kunderne, eller de som ikke ville handle med dem. 100 år senere var både stanken og skovserkonerne var i mellemtiden forsvundet fra området. I 1958 flyttede fisketorvet fra Gammelstrand til Sydhavnen, hvorefter fiskehandlen ophørte, bortset fra en enlig fiskerkone som fortsatte indtil 2008. I dag er der kun en romantiserende statue af en trivelig "skovserkone" som minder om områdets omskiftelige fortid.
Husene er fra efter bybranden i 1795, ofte forhøjet med en eller flere etager senere. Kun Gammelstrand 48 (midt i fotoet med Kunstforeningens gule bannere) overlevede granden. Det er fra 1750'erne og tegnet af Philip de Lange til købmanden Isenberg. 3. salen er fra 1796, den murede kvist fra 1930. Siden 1941 beboet af Kunstforeningen. Indtil 1857 var der ikke udsigt til Assistentshuset, da der stod bl.a. en vejerbod. Assistenthuset (udenfor fotoet til venstre) startede med at være borgmestergård (1730). Den blev senere udbygget (af Philip de Lange) og fungerede 1757-1950 som udlånsvirksomhed "Assistentshuset". Siden 1962 Kulturministeriet.
