19 juni 2020

Politivennen Live Blogging

Indhold


Find rundt

  • Artiklerne er ordnet omvendt kronologisk 1845-1798
  • Emneindeks (højremenu): Sted, begivenhed, profession osv
  • Årgangsliste (højremenu), ordnet 1798-1846.
  • Kort hvor artiklerne er indplaceret (højremenu): Et for København, et for resten af landet
  • gefelt øverst til venstre.
  • Baggrundsmateriale (højremenu).

 

Følg med

Flere artikler bliver løbende publiceret. Følg med på min Facebooksiden

17 juni 2020

St. Croix: Salget besluttes: Marts-August 1916. (Efterskrift til Politivennen).

I marts 1916 intensiveredes debatten i The Herald omkring afståelse af øerne til USA. I 1868 havde der været en afstemning hvor en overvældende del af stemmerne gik til fordel for USA. Samtidig oplevede ikke kun Hamilton Jackson at den danske stat stort set var ligeglad med øerne. Endnu havde man et håb om at Danmark ville gennemføre de nødvendige reformer for øerne. Ellers kunne udviklingen hurtigt gå i retning af at det var bedre at satse på et amerikansk styre for at sikre et egentligt demokrati, valgret og omsider afskaffe det klasseopdelte samfund som havde sin rod i slavetiden. 


At modstanderne ikke skyede nogen midler til at bekæmpe Hamilton Jackson, fremgik af en artikel hvor et falsk telegram opfordrede til at stoppe støtten til ham. Gerningsmanden blev dog hurtigt afsløret, det var kaptajn Fuglede. Dermed havde han kompromitteret Gendarmkorpset:


The Herald 29. marts 1916

Aabent Brev til Socialdemokratiets Hovedbestyrelse i Danmark.

Dear Sir - Der blev for kort Tid siden under Strejken præsenteret mig en Liste til Undertegning omtrentlig saalydende:
,,To og Tredive (32) danske Socialdemokrater paa St. Croix anmoder herved Partiet i Danmark, om ikke at sende nogen Understøttelse af nogensomhelst Art ud til D. Hamilton Jackson, da der her paa St. Croix ikke exisisterer nogen egentlig Arbejderforening, men Hamilton Jacksons Agitation er nærmest baceret paa ,,Race-had."
Da han ikke indtager nogen egentlig førerstilling, fraraades det herved Partiet i Danmark, at sende Understøttelse herud."
Denne Liste, som var stilet til Socialdemokratiets Hovedbestyrelse i Danmark, saa jo ganske uskyldig ud, og mange godtroende Maend, satte deres Navn under, (det kostede jo ikke noget) mange mente at de som Socialdemokrat maatte støtte Sagen da de jo maatte gaa ud fra, at Listen virkelig var udsendt af intereserede Socialdemokrater paa St. Croix. Dette er, som jeg nu erfarer ikke Tilfældet. Sandheden er den, at Listens Ombærere af Kaptajn Kammerjunker Fuglede, er bleven betalt med henimod 100 Frcs. for at paatage sig Judasgerningen, hvilket i Grunden ikke kunde formenes da der jo er Folk nok, som vil tjene Penge. Samtidig med blev et Telegram afsendt til Socialdemokratiets Hovedbestyrelse, med omtalte Listes Indhold, det gjaldt jo om at forhindre Udsendelsen af den forventede Understøttelse da Strejken var paa sit Højdepunkt, og det strejkende Arbejderparti begyndte at føie Sultens Kvaler.
Den endnu ikke godkendte Arbejderforening var ved Strejkens Begyndelse kun 2 Maaneder gammel og havde selvfølgelig ikke noget Strejkefond at ty til. Bekostningen af dette Telegram sirke 200 Frs. blev rimeligvis bestridt af Fuglede medens Ombæreren matte være Straamand og lægge Navn til. Som det jo heraf sees er det jo ikke Socialdemokratiet paa St. Croix, men derimod, den strejkende Arbejderforenings Modstander Kaptajn Fuglede, som satte Listen i Cirkulation.
Den ærede Kammerjunker synes dog her at have paataget sig en Opgave som sikkert ikke henhører under Gendarmerikorpsets Opgaver da der ikke findes nogen Hjemmel herfor i "Bestemmelser for Ordningen af Tjenesten i det vestindiske Gendarmerikorps."
Dersom Kaptajnen kun har været Straamand for en Administrator, burde hans Titel efter min Opfattelse være Kaptajn Kammerjunker Straamand Fuglede.
Socialdemokratiet i Danmark er jo paa denne Maade i højeste Grad bleven vildledt med Hensyn til Telegrammets rette Forfatter ligesom mange af de ærede Undertegnere, vel heller ikke havde undertegnet Listen dersom de var bleven oplyst om Sagens rette Sammenhæng. Idet jeg herved tillader mig at oplyse D. Hrr Undertegnere om Sagens rette Sammenhæng, er jeg Hr. Redaktør deres.
AXEL E. MORTENSEN.
forh. Corporal i det vestindiske Gendarmerikorps.
Christiansted, 28-3.-1916.

I Jacksons blad "The Herald" mindedes man Gustav Adolph Hagemann i anledning af hans dødsfald på denne måde:

The Herald, 2. maj 1916:
In the Danish News published in this issue we find mention of the death in Copenhagen of Councillor Hagemann.
The deceased is one of Denmark's richest men and is well know and highly respected by his confreres in business and a wide circle of notables.
He was honored by the King with the title of Privy Councillor (Geheimekonferensraad) and is one of the leading men of his political party. 
He will be remembered in St. Croix for many reasons: He is the owner of the LaGrange concern and has shares in many others.
Again he will be remembered for his activities against us and our movement --- this reform movement --- and as a strictly pro-sale advocate.
One of his sons, Mr. Gunnar Hagemann, has resided out here some years, but is no in favor of expending more money on the concern. This we learnt from his own lips in Europe last  summer.
It is to be hoped, however, that, in the demise of the Hon. Councillor his estate out here will continue to receive the same attention they have been having during his lifetime, and that the industry in that part of the island will not be affected.

Hagemanns Kollegiums nuværende hjemmeside, står der under "historie": " 1908 indviede industri- og videnskabsmanden Gustav Adolph Hagemann sit historiske kollegium på indre Østerbro under mottoet "Tien andre, vil selv du tienes." Hagemann benyttede derved en del af sin formue, der var indtjent gennem et langt liv, til at afhjælpe studerendes boligbehov." Ingen detaljer om hvor han havde tjent formuen, bl.a. sukkerindustrien.


Ringsted Folketidende, 12. maj 1917.

Bragte et langt interview med en af besætningsmedlemmerne Volmer Nielsen, der den 10. november 1915 sejlede til vestindien for at "virke beroligende paa de livlige Gemytter derovre". Han berettede bl.a om på Valkyrien:

En Midtsjællander fortæller om Togtet til Vestindien hvor han også nævner ildebrandene og lemfældigt tilskriver dem den indfødte befolkning:

Det hændte bl.a. under de Plantagebrande som i Januar Maaned forskellige Steder paa St. Croix. Disse Brande var sikkert paasatte af den indføfte Befolkning."

Til brandslukningen blev også fanger fra Frederiksted brugt, ofte truet med revolvere. Om Hamilton Jackson udtalte han at han havde set og hørt ham 

"adskillige gange bl.a. paa Unions-dagen da han af Negrene blev fejret som en sand Nationalhelt. ... .
Nu, da Amerikanerne er bleven Herre paa Øerne, er Hamilton Jacksons gyldne Dage
som Folkefører nok ude. Noget af det første, de nye Magthavere foretog sig var at beslaglægge hans Trykkeri."

H. N.s (Hans Nielsens) artikler fra Social-Demokraten blev oversat til engelsk og bragt i "The Herald" den 25. maj 1916: 

The Herald 25. maj 1916:

Editorial
The article by Mr. Hans Nielsen, the translation of which appears elsewhere in this issue, is sufficient evidence to show the public that the "conditions in St. Croix" are well understood in Denmark.
That the director of a large concern out here would try to create the impression at home that the strike was the outcome of a want of rioting is not surprising. And that men high in position but low in morals would write wicked lies against us is just what could have been expected. But what we said about the horrible conditions in the island was substantiated by Danes who had been in the West Indies.
The writer speaks of the ill-will against the officials who are the representatives of Denmark. There have been well founded reasons for the ill-will. The planters are reproached for the low wages paid the laborers - 20-25 cts. per day; while we find the highest official here, telling some of the planters, at a meeting in Government House, that they could pay the laborers f. c. 25 cts. per day, and let them pay $1.00 per month for a room. At that time laborer's wage was 25 cts. per day, and he paid no rent for his room. When Mr. Helwig-Larsen was attacked by "Social-Demokraten" he wrote in "Berlingske Tidende" saying that the lowering the laborers' wages was not discussed at all.
We hear of some engaged in such indignified proceedings as bribing others to cable false reports to our supporters in Denmark.
A habitual drunkard never seems to feel more insult than when reproached of being an inebriate. Dishonorable, mean men, who disgrace their positions, never feel more insulted than when their deeds of wrong and induce are made public; then everyone begins to fight for his HONOR. We are in the midst of such a bunch.
The people in the West Indies know that the Danes are a highly cultured people, but they gained this knowledge from books. There are some high-salaried Danes out here who possess no culture and refinement. See how they abuse their servants. Think of the pressure they bring to bear on all who would dare to expose their acts of dishonesty, immorality and injustice.
The greatest local fighter against this movement died while our editor was abroad; and the ablest fighter against us in Denmark has also thrown down the cudgel and repaired to his last earthly resting place, perhaps to await the day of reckoning.
Our supporters in Denmark are good and sincere people, who would not like to know that Denmark rules over a colony of slaves. And but for their powerful and effective agitation, this beautiful island had been the scene of ruin.
St. Croix is in the grip of three men - wicked, cruel men. Men who hate the Negroes. And the sooner she gets rid of them, the better.



The Herald 27. maj 1916:

Conditions in the Danish West Indian Gendarmery Corps.
Suicide of the Danish West Indian Gendarme No. 104, John Lemcke Otto.
From "Nordlyset."

I shall here try to inform my readers of the reasons for this young man's sorrowful action.
Gendarme No. 104. Otto, a nephew of the Commandant of Copenhagen, Major-General Lemcke Otto, came as gendarme to the West Indies in 1914. After a short stay in St. Croix he was in the month of June same year removed to the detachment in St. Thomas. where Lieutenant A. G. G. Bang resided as Commander of the detachment.
Gendarme Otto, who was much cared for by his comrades, was at once chosen, on his arrival in St. Thomas, to fill the place of trust in the general housekeeping - a housekeeping which is administrated by three gendarmes, but under the control and responsibility of the Commander of the detachment.
After the outbreak of the war the prices of foodstuffs in St. Thomas increased considerably, and in consequence thereof there was a little deficit in the cash of the general housekeeping. This deficit, which amounted to about Fr. 15 per man, was deducted by the command of Lieutenant Bang from the wages of the men.
In the meantime as it stands in the rules for enrollment that only Frc. 1.75 (35cts.) per man can be retained daily for food, the men naturally refused to accept the little balance of wages, maintaining of course the conditions under which they were enrolled.
The men, on the contrary, were willing to do as they had done on previous occasions when there was a deficit in the cash, to work out this deficit by strict economy in the following months. This did not, however, suit Lieutenant Bang, and at roll-call the following day he three times commanded the men to receive the few pennies left them as wages, reminding them at the same time what it meant for them to refuse to obey a command given three times.
Gendarme Otto, who as chairman for the general housekeeping spoke for his comrades, did not agree with Lieutenant Bang on this point, but as he himself was aware of what the consequences would be if the men refused to obey a given command, he was obliged to suffer the same fate as his comrades, and let Lieutenant Bang keep his poor salary.
The result was that the poor Negro women who attended to the washing of the men's uniforms had to wait fcr a long time for their hard-earned wash money.
From this moment Lieutenant Bang seemed to take a dislike towards Otto, which only awaited an opportunity to show itself.
And this opportunity was not long in coming as Otto was so unfortunate a short time afterwards to appear four minutes late for police duty. He was at once sentenced to a punishment of two days' arrest, whilst a gendarme No. 55 Christensen, who some time later met 12 minutes over time for said duty was only sentenced to one day's arrest. As Otto furthermore, on a later occasion had been relieved about 25 steps from his place of relief in town he was, with a few hours' notice removed to King's Hill, St. Croix, a little Gendarmery station located in the centre of the island, - a dreary resort for a young man.
The effects of this soon showed itself, as the previously glad and lively young man assumed a gloomy and depressed state of mind.
A short time afterwards he was placed in the hospital of Christiansted and was promised by Capt. Fuglede that he would be dismissed and allowed to return home to Denmark.
But one fine day the order came from Capt. Fuglede that he should leave the hospital, and again go to King's Hill to serve the balance of his time.
The young man, who had been unspeakably glad at the thought of returning home became extremely depressed upon receiving this order, and his melancholy state of mind made a painful impression on his comrades at King's Hill They imagined that something serious would happen - and it did happen!
On the first night of his guard after returning from the hospital despair gained the upper hand in the stillness of the night.
Otto left the guard room about 1 o'clock,. went behind the barrack, placed a revolver to his temple, and fired. He was found alive in the morning at 5:20 o'clock, by Sergeant Sebak. who telephoned to Christiansted for Dr. Heyn, and at the same time informed Capt. Fuglede of what had happened. Dr. Heyn had, in the meantime, gone on his usual morning sail: and Capt. Fuglede. instead of telephoning immediately to Frederiksted for the Doctor there, who could have arrived at King's Hill in about 20 minutes and perhaps saved the young man's life, sat down to wait until Dr. Heyn returned. Through which means Gendarme Otto only received medical attendance about 2 ½ hrs. after he had been found. Shortly afterwards Otto drew his last breath and died of internal hemhorrhage.
Otto was buried in the plainest manner. The men were refused permission to show their dead comrade their last marks of honor. A simple wooden cross marks the spot where the unfortunate young man lies buried in Dr. Kalmer's estate.
At home, in the far distant Denmark, his two old parents remain, bewailing the loss of their unfortunate son, who, young and gay, left their home, - that home to which he never more would return.
Now I ask, whose is the grave responsibility?
AXEL E. MORTENSEN.
Former Corporal in the West Indian Gendarmery Corps.
New York, May 6th 1916

Demokraten lod i en artikel 21. august 1916 på forsiden Axel E. Mortensen advare mod at lade sig hverve som gendarm på St. Croix. Udover de dårlige forhold som fx sygdom, advarede han også mod officererne der anklages for at være folk som "af en eller anden grund finder det tjenligt at ryste fædrelandets støv af sine fødder". Og herunder kaptajn, kammerherre Fuglede. Han kom til Vestindien i juni 1914. Da der ikke findes nogen straffemyndighed i Vestingen, har han "en næsten uindskænket straffemyndighed som han også har brugt i høj grad, hvilket det store antal straffe og krigsretsdomme beviser, som er bleven afsagt siden hans tiltrædelse som chef for gendarmerikorpset". Herefter referer han gendarm nr. 104 John Lemcke Ottos selvmord. Endelig beskriver artiklen i detaljer dagligdagen i tjenesten. Herunder ydmygelser foran lokalbefolkningen. Officerernes drukgilder. Fugledes sparetiltag som alle sammen er gået ud over gendarmernes forhold.

Den 8. juni 1916 blev en fredelig forsamling af knap 4.000 personer splittet ad af bevæbnede gendarmer, efter ordre af politimesteren som handlede for guvernøren. Hamilton Jackson klagede til guvernør Helweg-Larsen der forklarede at politimesteren kun havde modtaget en telefonisk henvendelse hvori mødet blev bebudet, og mente han havde krav på en skriftlig. Guvernøren måtte erkende at det slet ikke havde været nødvendigt med en anmeldelse, og at politimesteren var blevet informeret om denne praksis, og at politimesteren i Frederiksted ikke kunne forbyde forsamlinger af denne art for fremtiden.

The Herald, 5. juli 1916:

Vi Skulde Skamme Os!
N. B. - Følgende Artikkel har vaeret indsendt til Flere danske Blade af dem som angreb Hamilton Jackson. Det har saaledes ligget paa Berlingske Tidendes Redaktion i over tre Maaneder -  men uden Resultat.
Intet har i den sidste Tid gjordt mig saa ondt som da "Valkyrien" blev sendt til "Dansk Vestindien". Det glaedede mig meget at se Befolkningen derovre sende Hamilton Jackson herover for deres Spareskillinger, det glædede mig endnu mere at se hans velbegrundede reformforslag. Jeg saa deri Fölgerne af den gode Paavirkning de seneste Aar har faaet fra Booker Washingtons Skole: At Negrene skal rejse sig ved eget Arbejde. Men straks faldt det danske Grin over ham fra mange forskellige Sider. Det gjorde mig meget ondt, fordi jeg vidste, hvor alvorligt Negrene selv saa paa Forholdene, baade fordi jeg vidste, hvor inderligt de ønskede at tilhøre Danmark, samtidig med at de indsaa, hvor nødvendigt en Reformation var.
Jeg gik derfor til de Blade, som mest hensynsløst omtalte Negrenes retfaerdige og ideelle Krav, og bad dem om at optage Artiklen om Forholdene som de virkelig ere, og som jeg vidste, de bedste Negro saa paa Forholdene.
Det var mig imidlertid ganske umuligt at faa mine Artikler optaget, derimod var man straks villig til at optage en hel Del løse og mindre paalidelige Beskyldninger mod Hamilton Jacksons Person, blandt andet, at han var bleven afsat, fra sin Stilling som Laerer.
Lad vaere, at Hamilton Jackson er blevet afsat, det aendrer dog ikke hans retfaerdige Krav og det, at han er blevet afsat og ikke har kunnet faa Ansaettelse igen, kan godt vaere den bedste Anbefaling der kan gives Manden, thi jeg har fra mange, og meget paalidelige Kilder erfaret, at man er saare langt fra at saette Pris paa Booker Washingtons ideele Studenter - ja vaerre endnu - man har enda ikke skammet sig ved at lade disse begejstrede unge Maend og Kvinder maerke, at Negrene egentlig var bedst tjent med at blive i den gamle Uvidenhed og Slavetilstand.
De var nemlig lettere at kujonere for de middelalderlige Slavefogder eller "Drivere", som man betegnende nok for Arbejdet kalder Forvalterne derovre.
Det er for en stor del disse Slavefogders Skyld at ,,Valkyrien" blev sendt - men det at Negrene begynder at skamme sig, ved at have slige Ridefogder og slige Forhold paa Øerne- -er en udmaerket Anbefaling for Negrene derovre.
Hvis godtroende Danskere vidste, hvad der er Driverens Opgave - hvorledes han virker og hvad han ustraffet kan byde den sorte Arbejder saa vilde man forfaerdes, og selv om der findes Haedersmaend blandt Forvalterne, Systemet - der har brug for slige Herrer finder Sproget ingen Ord, de kan forsvare.
Naar man vundet Negrenes Tillid, siger Booker Washington, General Armstrong og andre der kender negrene saa findes der ikke en mere trofast Race paa Jorden. Derfor havde det været bedre at sende en Mand der havde vundet Negrenes Tillid eller lytte til en af Negrenes egne Repraesetanter f f. Eks. lade Negrene sende et Medlem til Danmarks Rigsdag. Det havde vaeret bedre end at sende "Valkyrien" thi et Krigsskib vinder sandelige ikke Negrenes Tillid.
Men hvad der end sker - Vestindien maa bevares for Danmark - og det sker kun ved, at Befolkningen bliver oplyste, lykkelige og aedruelige, at der skabes gensidig Tillid - og det sker kun ved at Negrene faar Lov til at styre med.
Lad dem sende et Medlem til den danske þÿRigsdag -- slig en Negerrepraesentant vil blive en Aere for den danske Nation -- og vi vilde som for 100 Aar siden faa Aeren af at have gaaet i Spidsen.
Kristen Svaneborg
Forfatter
New Tork den 24' Juni 1916

I Dansk Forfatterleksikon er omtalt K. Svaneborg (1884-1957) som desuden er vicevært og lokomotivfører, født Kristen Andersen Svaneborg, med pseudonymet Johannes Lund.

Stemningen i Danmark var ved at vende en smule, men kun en smule i form af enkelte kritiske artikler beskrev om de hvides opførsel overfor de sorte: Under overskriften "Arbejderforholdene i Dansk Vestindien" skrev skoledirektør i Dansk Vestindien O. Rübner-Petersen i Berlingske Tidende artikler 8., 12. og 17. juli 1916 (Se Mediestream). De referedes i socialdemokratiske aviser:

Demokraten (Århus), 15. juli 1916:

En oprejsning for Hamilton Jackson og de vestindiske Arbejdere.
En opsigtsvækkende Artikel i "Berlingske Tidende Tidende".

Man erindrer endnu den Haan, som Højrebladene - og ikke mindst "Berlingske Tidende " - øste ud over Hamilton Jackson og de vestindiske Arbejdere, da Negrene erklærede Strejke paa St. Croix. Højrebladene stemplede Hamilton Jackson som en samvittighedsløs Rabaldermager, og Negrene blev kun omtalt i de mest nedsættende Vendinger som dovne og upaalidelige. Forsvaret for Planterne og afdøde Hagemann var lige saa varmt som disse Blades Angreb paa Negrene var hadefuldt.
"Berlingske Tidende"s Læsere ser nu - sikkert til deres største Forbavselse - Bladet gør en fuldstændig Kovending. Allerede for en Maanedstid siden bragte Bladet en "Artikel af Skoledirektør paa de vestindiske Øer, Rübner-Petersen, der har opholdt sig paa Øerne i en Aarrække og saaledes kender Forholdene ud og ind. I denne Artikel fremtraadte Hr. Rübner-Petersen som en varm Forsvarer for Negrene. Forleden bringer "Berlingske Tidende" en ny Artikel fra Hr. Rübner-Petersens Haand, der i endnu højere Grad gendriver Højrebladenes usande Skildringer af Negrenes Kaar og de Begivenheder, der blev en Følge af Planternes Profitbegær. Hr. Rübner-Petersen skriver bl. a. om den skammelige Udsmidning af Negrene fra deres Hjem, Hr. Hagemanns Bestyrer satte i Værk, efter at Strejken var erklæret:
"Jeg maatte strax tage Parti for de Strejkende, der, bortviste fra deres Hjem og for Størstedelen ludfattige, var saare ilde stedte, og det laa da nærmest for mig særlig at tage mig af Mødre og Børn som de mindst modstandsdygtige. 
Under Strejken voksede min, og for øvrigt mange andres, Sympati for Arbejderne, fordi de som Helhed betragtet opførte sig beundringsværdigt, og det selv under Forhold, som det vilde have faaet endog mere udviklede og af Naturen mere beherskede Mennesker til at tabe Taalmodigheden. At dette skyldes Lederne, først og fremmest Hamilton Jackson, der har en næsten ubegrænset Indflydelse paa dem, skønt, eller maaske snarere fordi, han ofte optræder strængt og alvorligt overfor dem, og hvem de følger i et og alt, som Børn følger en forgudet Lærer, kan der ikke være nogen Tvivl om. Den Ro, der herskede under Strejken, tjener derfor ikke alene Arbejderne, men ogsaa deres Ledere, især Hamilton Jackson, til megen Ære
_  _ _ 

Se - det er noget ganske andet, end Højrebladenes usande Beskyldninger mod Hamilton Jackion og de fantastiske Meddelelser om Optøjer, hvormed Planterne forsøgte at ophidse Stemningen mod Negrene. Hr. Rübner-Petersen fortsætter:
Udenforstaaende vilde vel nærmest være tilbøjelige til at sige, at den Forhøjelse, Arbejderne opnaaede, næppe svarer til mere end de sidste Aars Stigen i Priserne paa Levnedsmidlerne, og at de altsaa nu ikke er synderlig bedre stillede end for et Par siden, undtagen for saa vidt som de nu har en Forening, og deres Medbestemmelsesret er anerkendt, hvad der da ogsaa er af største Betydning for dem, og naar først alt kommer til rigtig Ro efter Lønkampen, vist ogsaa vil vise sig at være til Fordel for Arbejdsgiverne. Hr. Rübner-Petersen slutter med at sige, at en Nedsættelse af Lønnen paany vil medføre, at Arbejderne vil forlade Øen og dennes Landbrug gaa til Grunde.
Hr. Rübner-Petersens Artikel er - som man ser - en fuldstændig Oprejsning for Hamilton Jackson og de vestindiske Arbejdere.



I den danske presse begyndte der nu også at fremkomme ganske enkelte artikler som forsvarede landarbejderne, i andre blade end Social-Demokraten. Nedenstående er et uddrag af en artikel fra Berlingske Tidende:

Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 17. juli 1916:

Flere Gange har jeg saaledes under Striken hørt, at nogle af Arbejderne burde skydes ned for at bringe Ro tilveje - at Arbejderne ved Militærmagt skulde tvinges til at genoptage Arbejdet paa de gamle Vilkaar, - at Arbejderne og deres Familier netop skulde føle, hvad det var at sulte, - at Skolernes forbedrede Undervisning ødelagde Negrene etc. etc. Muligt er saadanne Udtalelser ikke altid saa slemt mente, som de lyder, hvad forøvrigt ogsaa kan siges om de Udtalelser om Overklassen, som fra anden Side bruges, men Sindelaget overfor Negrene viser de alligevel.
Ret betegnende i saa Henseende er da ogsaa de mange Meddelelser om Negrene som især i sidste Halvaar danske Blade næsten altid uden Opgivelse af Hjemmelsmanden, har bragt, og som hovedsagelig skal godtgøre, hvor umulige og ondsindede Negrene er, men som heldigvis ofte er saare langt fra at være paalidelige. Lad mig nævne:
Hvide Mennesker, endog Embedsmand kunde en Tid ikke færdes paa Vejene uden ved Stenkast oa paa anden Maade at lide Overlast og blive forulempede.  At dette ikke er rigtigt, vil let kunne oplyses gennem Politikontorerne.
Liberty Day, d. e. den nye Fridag, Hamilton Jackson har proklameret og som blev holdt 1ste November ifjor, opførte Arbejderne sig vel nogenlunde, men dog blev der kastet Sten paa Gendarmerne, og kun disses modige Optråden var Skyld i, at der ingen Excesser blev begaaet. - Sandheden er, at Arbejderne, der den Dag i store Flokke fra hele Øen drog til Christiansted og samledes dér, opførte sig mønsterværdigt, og det endog, skønt der engang blev kastet Sten ind mellem dem, og en Kvinde blev saaret og maatte under Lægebehandling. De viste sig, baade i Byen og paa Vejen dertil og derfra, at være en Flok af harmløse og glade Mennesker, der vilde nyde deres Fridag og ikke gøre en Kat Fortræd. - Hvorvidt der den Dag blev foretaget Arrestationer, og i saa Fald hvor mange og af hvad Grund, vil jo forøvrigt let kunne oplyses. Hvem der var Stenkasteren, er ikke udfundet, men det var Arbejderne, ikke Gendarmerne, der blev angrebne.
Arbejderne har anskaffet en Mængde moderne, amerikanske Rifler. Herude kender man intet dertil, udover at, nu som for, nogle har forsynet sig med Jagtgeværer, hvorimod det er en bekendt Sag, at mange Hvide har anskaffet Skydevaaben og Ammunition; naturligvis kun til Selvforsvar, vil enhver sige, naar det drejer sig om de Hvide, og det er ogsaa sandt nok, men nogle af de Sorte kunde jo i og for sig have samme Ret til at sætte sig i Forsvarsstand.
Saadanne Meddelelser har i den senere Tid ikke været sjældne, og bør ikke staa uimodsagte, da de hjemme kan gøre megen Skade og svække Interessen for at ophjælpe Negrene, der i saa høj Grad trænger til Støtte fra Moderlandet.
Noget godt om Negrene ser man derimod sjældent....


I sommeren 1916 begyndte den danske regering at arbejde på at den lovgivning som gjaldt i Danmark, også skulle gælde i Dansk Vestindien. Her havde straffene ellers været ulige meget hårdere end i Danmark - moderlandet. En tilpasning til danske forhold ville derfor betyde en væsentlig lempelse af straffeloven på St. Croix. Dette hilstes velkommen af The Herald, men nævnte samtidig at den kommission som var sat til dette, nok ikke var den rette til at gennemføre det:

The Herald 27. juli 1916:

Editorial.
One of the first points in our complaint to the Finance Minister was the system of justice as practised here in the Danish West Indies. At that time we spoke only for St. Croix and for the black population. That St. Thomians are satisfied to remain in the trammels of oppression may he seen from the fact that up to now, not one of the inhabitants has entered a single protest against the tyranny exercised upon them. We were surprised to learn of the outrages that have been possible in St. Thomas, and the natives, subdued by oppression, and therefore, trembling with fear, have never openly protested against the ill-treatment of their person. They have never kept watch over the members of the Colonial Council who put them under the laws then make for them. They have always supported a press that has never don? other than speak for the Government, and except St. Thomas get a free press and independent editor, with a patriotic public backing him up, they will have to depend upon St. Croix to work out their destiny. We should be glad to welcome such a man. and give him all the assistance possible.
The Common Civil Penal Law of the Mother Country which prescribes the punishments for all civil offences was recently sent out from Denmark with the object of having them enacted in the
Danish West Indies as a part of the Danish realm. This law had to be laid before the Colonial Councils of St. Croix, and St. Thomas and St. Jan for their sanction.
We have explained, and it is well known that the system of representation of the people in the Colonial Councils is one of the biggest political schemes to oppress and trample the black populations, because the limit fixed for enfranchisement is far out of the reach of the earning capacity of the bulk of the people, and only the privileged few have that right, consequently only the privileged few are directly represented.
Now, these privileged few are mostly planters and merchants, who would do anything to prevent the liberation of the people, and one of the measures used is the enacting of barbarous and unconstitutional laws, whereby they are trampled down and made to grovel on their knees before their oppressors.
As we were saying, the Home Government has recognized that the laws passed here by the Colonial Councils are barbarous and antiquated. belonging to an age when slavery and serfdom existed.
As a proof of the foregoing we quote as examples the two latest cases of pardon or reduction of sentences.
In the one case, Gordon Gill for committing burglary and stealing 40 cents was sentenced to six years in a house of correction. The sentence was confirmed by the Upper and Supreme Courts, showing that the Judge did not make a mistake in sentencing the man after the law. But they saw that the law was cruel, and therefore cabled out to release the man.
In the other case a man, for assault was sentenced to 120 days penal servitude, the State Council, consisting of the King and his Ministers, altered it to 20 days bread and water.
Here we have the new laws before the Council for their sanction. What have they done with it? Put it out for a Committee Report. Who are the members of this Committee. 
Lawyer A. E. Stakemann, Chairman
Lawyer J. NIelsen, Speaker
John R. Leevy
F. Coulter
G. B. Fleming.
It would be too laborious to go into details concerning what this Committee has done, but we shall call attention to a single paragraph, that is purposely intended for anyone who publicly agitates against the actions of another part of the community. It will not take much thinking to show that personality is meant.
Paragraph 104 of the Common Civil Law says:
"When a crowd assembled at a public place has been thrice by the magistrate admonished in the name of the King and the law to disperse, those who do not obey this order are punishable with
fines and prison.
"Is, besides, violence done by any one to persons or chattels, though not so that the matter falls under § 103, he incurs prison, or under aggravating circumstances, labor in a reformatory
until 1 year.
The Committee's amendment makes the following wicked addition: "Whosoever publicly excites any part of the population against any other part of the same in a manner which is likely to disturb
the public peace, shall be punished with fines or ordinary imprisonment, provided a more severe punishment be not merited by the nature of the act.
"The punishment may under aggravating circumstances rise to hard labour in the House of Correction for 3 years."
What is the meaning of this? It means that these members of the Committee, are finding a way to stop the laborers speaking against the planters: the one church preaching from its pulpit doctrine that clashes with and excites one congregation against the other: the one political party endorsing, instead of denouncing the other political party's conduct; in short, while angrily aiming at closing our own mouth: it is an attempt to prevent any crusade against the infamous atrocities that might be in question. This is legislation. This is what the representatives of the people are doing. It is generally believed that the population (more commonly styled the PEOPLE) consists of a few planters, and these planters believe that they alone have the right of lift, liberty and property. Nothing is thought about the laborers. They were never considered units of the population. Now that they are. these representatives of the FEW would crush them. We take this pleasure in informing them that this clause will be struck out by the Mother Country, and their own holies of seeing the people's cause crumble, will crumble like the walls of the houses of Calabria during the earthquake. We shall return to other parts of the Law later on.


Dagen efter bragte en leder yderligere beskrivelse af foreslåede indskrænkninger i presse-, tale og forsamlingsfriheden, og med store bogstaver advarede mod forslaget: Too Late! Herald erklærede at mere end nogensinde var det blevet klart at den lokale regering udelukkende repræsenterede plantageejerne. Og spørgsmålet var nu hvorvidt moderlandet ville fortsætte med at acceptere dette.

Den 31. juli skrev en læser i Herald at flertallet på St. Croix ønskede at forblive under Dannebrog. Men på den anden side ønskede man også love som stadig hvilede på slavelovgivningens grundlag skulle afskaffes, en forbedring i de sociale forhold, og sluttede: Giv os reformer, eller sælg!

16 juni 2020

St. Croix: Strejken Januar-Februar 1916. (Efterskrift til Politivennen).

Med en spirende arbejder- og fagbevægelse, et talerør (The Herald) syntes arbejderne mere velforberedt på en strejke - som startede i januar 1916

The Herald 4. januar 1916:
Passing Notes
Laborers are hereby warned against signing any contract to work on any of the estates. Those whose contracts expire in these days are asked not to renew them.

The Herald 6. januar 1916
Passing Notes
Laborers are warned against signing any papers for wages on the estates. La Grange, that used to pay their laborers 20 cts, is far as has been told us, now beginning to pay 25 cts. All the marines from the man-of-war, and all the armed force in the island cannot force the people to receive, as their demands, 25 cts. in wage. Is this what the "Valkyrien" was sent for to do?

Protest.
We, by mandate, on behalf of the black population do hereby protest against the words used by Mr. Thos. Ramsay to governor Helweg-Larsen to the effect that he was the best Governor the island has ever had. We therefore, as far as the black population is concerned, declare that speech null and void, which is hereby brought to the notice of the foreign press and public.


The Herald, mandag 10 januar 1916:

The Negro's Lecture.
Hamilton Jackson made the following speech at the Temperance Convention i Aalborg on Sunday
(From Temperance paper)
IT is the first time in the history of Denmark that a black man is going to speak to you at an open air meeting. And this black man is your countryman, too, which circumstance no doubt will increase your interest.
Many stories have been told about the Negroes and strong drink. One man has thus said that the drink habit anions: the negroes was bad. That man was white. If we are to criticize the black man, the first question must be: Who taught the black man to drink?
Centuries ago my ancestors were stolen from Africa by the power of drink and taken to the West Indies. There they were put to manufacture rum, and part of their wages was paid them in rum. There they learned to drink - taught by the white man. Now, however, the white man says it is injurious; but what is injurious to the black man is likewise injurious to the white man.
The manufacture of rum is carried on to a great extent in the West Indies, but it is the whites who drink the most of it. There are more than 2.500 Negro total abstainers in the Danish West Indies; (Applause.) but there are only 50 white total abstainers (Shame!) and those the doctors have forbidden to drink. (Laughter.)
These conditions are a shame to the white man. (Hear!)
There are missionaries speaking against strong drink, but they only address themselves to the blacks. We have a crowd of Gendarmes ready to shoot the negroes down, if they go too far with drink. We have parsons telling us how to die, but nobody to tell us how to live.
We nevertheless are grateful to the American missionaries. They are fighting against the drink habit, and it is dying out. One sees no drunken blacks on the streets, but we see gendarmes and
public persons.
We speak English in the D. W. I. and we are using french monetary system. The instruction we get in Danish is valueless, for it is feared that, if the children learn Danish, they will be able to fill official positions. I have come to Denmark to try to get these things changed. If we are to continue to belong to Denmark which has a free constitution, we also want freedom for ourselves.
The laborers get 25 cents a day. They cannot live properly on this amount. They have to be satisfied if they can get one good meal during the day. This must be changed. (Cries of "Hear.") And it will be changed now, as it is known in Denmark.
We wish, besides, an open Police Court, as other colonies in the West Indies have it. We do not wish the judge's office connected with other functions.
One of the first things we need is a reform of our Constitution. We have a Colonial Council of 18 members. Thirteen of these are elected by parties having an annual income of more than 1,500 francs, which scarcely any Negro has, only a few of them can earn 500 francs. The other 5 members are appointed by the Danish Cabinet. These Crown Members have always been ready to oppress the Negroes, A change took place at the last election by the Cabinet's appointment of 5 Negroes as Crown Members.
What is worse, and what ought to be changed as soon as possible is the land question. The laborer must have his own land. This is the only way by which the Negroes can be raised. The plantations are wholly in the hands of the capitalists whom we cannot force to sell. We must therefore have a tax on the actual value of the land, so that land which is not cultivated, and which will then be taxed might fall into the hands of the laborers. When the Negroes get their own home and become independent politically, all stories about the Negroes will cease.
I thank you all for listening so attentively to me. You are a representative and highly civilized nation, a nation with a high culture. But forget not that under the same Dannebrog, faraway, lies part of your land, which you ought raise to the same culture.
I do not speak to any one party. I appeal to you as a people. I trust that all those who heard something that possibly touched their hearts will help me in seeing to' it that the necessary reforms may be carried through. My black West Indian brothers will then say with pride: "This liberty was given us by our white brothers and sisters in Denmark." Long live Denmark! Long live Dannebrog!
(Long-continued applause.)

Hagemann. Af fotograf Frederik Riise (1863-1933): Ingeniør, industrimand og plantageejer Gustav Adolph Hagemann (1842-1916). Det Kongelige Bibliotek. Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 3.0 Unported Licens.

Social-Demokraten, 25. januar 1916:

Negrene nedlægger arbejdet paa Hagemanns Plantage.
Hr. Hagemanns Bestyrer truer med at smide Negrene ud af deres Hytter.
Hr. Hagemanns Oprør viser sig at være en Strejke-bevægelse, fremkaldt ved umenneskelig lav Løn.

Der indløb i Gaar to Telegrammer hertil fra vore vestindiske Øer, hvori meddeles, at Negrene har nedlagt Arbejdet paa en af den kendte Sukkermillionær Hagemanns plantager. Det ene Telegram var afsendt af Guvernøren til Finansminister Brandes, under hvem Øerne som bekendt sorterer. Telegrammet lyder saaledes:
Arbejdet standset paa én af Hagemanns Plantager. Arbejderne forlanger dobbelt Løn. Alt roligt.
Det andet Telegram var afsendt af Hamilton Jackson til vor Partifælle, Folkethingsmnand Hans Nielsen, der som bekendt varmt har taget sig af Negrenes Sag. Telegrammet meddeler, at Folkene strejker, og tilføjer, at Plantageejerne truer med at smide Negrene ud af deres Huse.

Hr. Hagemann, der er 20 Gange Millionær, mener, at en Neger kan leve af 90 Øre om Dagen.
De to Telegrammer viser klart, hvad Rygterne om Negeroprøret for nogle Maaneder siden tilsigtede. Hensigten mod den af Plantageejerne iværksatte Panikstemning var simpelthen paa forhaand at stemple Negrene Iønbevægelse som oprørsk - en bevægelse, der udelukkende er fremkaldt ved den umenneskelige Betaling, som plantagejerne byder Negrene.
Hagemann og de andre Sukkermillionærer forudsaa den nu udbrudte Strejke og haabede snedigt, ved at vække Forestillingen om et Negeroprør, at opskræmme Offenligheden og derved opnaa Myndighedernes Hjælp til at slaa Lønfordringerne ned.
Dette fremgaar ikke mindst af den Kendsgerning, at Telegrammet om "det truende Oprør" var afsendt af Hr. Hagemanns Bestyrer paa Plantagerne, en Mand ved Navn Sørensen. Det har nu vist sig, at der aldeles intet Oprør var. "Valkyriens" Togt, der koster Staten adskillige Tusinder, har været en ganske unyttig Foranstaltning, og Guvernøren, der vist hellere end gjerne vilde præsentere et "Resultat", har hidtil kunnet melde, at alt var roligt paa Øerne.
I sit Telegram til Finansministeren taler Guvernøren da ogsaa kun om, at Negrene har nedlagt Arbejdet og at de forlanger dobbelt Løn. 
Det er ikke unødvendigt at tilføje, hvad dette Lønkrav i Virkeligheden gaar ud paa. 

Trods Dyrtiden vil Negrene foreløbig arbejde for 170 Øre om Dagen. 
I øjeblikket faar Negrene 90 Øre for en hel Dags haardt Arbejde. Hvilken Tilværelse Negrene under disse Omstændigheder fører, kan man let tænke sig. Følgen er da ogsaa blevet - saaledes som det oplystes under Debatten Rigsdagen - at Øerne affolkes fordi Negrene udvandrer til Fastlandet. hvor Lønnen er flere Gange højere.
Dyrtiden, der ogsaa hersker paa vore vestindiske Øer, har naturligvis gjort de stakkels Negres Tilværelse ganske utaalelig. Den Beskrivelse, der gives af deres Liv i de usle Hytter, som  Plantageselskaberne lader dem bo i, er saaledes, at det maa betegnes som en Skændsel for Landet.
Ikke destomindre har Hr. Hagemann, der er 20 Gange Millionær - ikke undset sig for at nægte  Negrene en ringe Forhøjelse af Lønnen. 
Resultatet er da blevet, at Negrene i deres Fortvivlelse har nedlagt Arbejdet og krævet et Tillæg af 90 Øre - altsaa 180 Øre om Dagen. 


Negrene skal tvinges til underkastelse ved at jages fra Hus og Hjem.
Hr. Hagemanns Svar er saaledes, som man kunde vente det af vore Sukkermillionærer. Hr. Hagemann truer - iflg. Jacksons Telegram - kort og godt med at smide Negrene ud af de elendige Hytter og haaber altsaa, ved at forøge Negrenes Elendighed, at tvinge dem til at arbejde for den Hungerløn, som Millionæren finder det passende at bbyde dem.

Hr. Hagemann "kender intet til Sagen"
Det var med en mærkelig Følelse, vi i Aftes stod overfor Direktør Hagemann i dennes mere end overdaadige Villa i Rosenvængets Allé. De pragtfulde Omgivelser dannede en passende Ramme om denne Mand, der lader Negrene drive ud af deres usle Rønner, disse Hytter, der, hvor elendige de end kan være, dog er Negrenes Hjem.
Hr. Hagemann sendte os et koldt Staalblink fra sine Briller, da vi nævnede ham Grunden til vort Komme. "Det kender jeg intet til, sagde han kort. Vi trængte ind paa Hr. Hagmann: "Ja, men De maa vel have erfaret noget om Strejken". 
Hr. Hagemann gentog stædigt: "Jeg kender intet dertil." 
Det var hans Svar paa alle vore Spørgsmaal. Hr. Hagemann benægtede endog, at han - selv ad indirekte Vej - havde faaet nogen Meddelelse. Hr. Hagemann ønskede aabenbart - af let forstandige Grunde - ikke at give nogensom helst Oplysning.
Hr. Hagemanns Svar til os fremtræder imidlertid i den Rette Belysning ved den Omstændighed, at han - adskillige Timer før vort Besøg - fra sikker Kilde havde faaet Underretning om TeIegammet til Finansministeren, - paa en Anmodning om at skride Ind for at forhindre Negrenes Udsmidning havde han koldt og affejende svaret, at den Sag kendte han intet til. Det var hans Bestyrer, Hr. Sørensen, der traf saadanne Dispositioner paa egen Haand og havde Fuldmagt dertil.
Hr. Hagemann mener aabenbart dermed at have sin Samvittighed fri. Ingen tunge Drømme har antagellg - i Hr. Hagemanns sikre Tillid til Sørensens Dispositioner i Nat forstyrret denne Mangemillionærs Søvn. 

Interview med Finansministeren.
VI henvendte os sent i Aftes til Finansminister Brandes og gjorde ham bekendt med Hamilton Jacksons Telegram, hvori han gør opmærksom paa, at Plantageejerne vil smide de Indfødte Arbejdere ud af deres usle Hytter. 
VI gjorde Ministeren opmærksom paa, hvilken alvorlig Fare der kan opstaa, naar disse stakkels Mennesker med deres smaa Børn jages ud paa den nøgne Mark, uden Udsigt til at faa Tag over Hovedet, idet den fattige Befolknings Levevis er af den Art, at der næppe kan være Tale om, nt de kan finde Husly hos Venner og Bekendte. Enhver kan let se, at selv om Arbejderne hidtil har holdt sig rolige og har lovet at gøre dette Fremtiden, saa kan det under saadanne Omstændigheder let driver Befolkningen til Fortvivlelse.
Finansminister Brandes erklærede, at han straks vilde søge nærmere Oplysning om Begivenhederne paa St. Croix.
M-f.

Gustav Adolph Hagemanns monumentale gravsted på Vestre Kirkegård, udført af Carl V. Petersen. Selv om der står "og slægt" på stenen, er hans sønner ikke begravet her. Foto: Erik Nicolaisen Høy.

Social-Demokraten 26. januar 1916:

Strejken paa Hagemanns Plantage
Et nyt Telegram meddeler, at Hagemanns Bestyrer allerede har jaget Negrene
fra Hus og Hjem.
Hr. Hagemann betegner Negrenes Forlangende om en Dagløn paa 180 Øre som vildt.

Der indløb i Gaar et nyt Telegram til Finansminister Brandes, der supplerer det i Gaar aftrykte
Telegram om Negrenes Strejke paa Hr. Hagemanns Plantage.
Det nye Telegram lyder saaledes:
»Da Høsten begyndte paa Bethlehem, forlangte Landarbejderne dobbelt Løn, og da det blev nægtet dem, nedlagde de Arbejdet. Der er næsten almindelig Strejke. Arbejderne strammer nu til Christianssted, da fri Bolig paa Plantagerne er en Del af deres han. Ingen Uordener. Guvernøren har efterkommet en Begæring fra Arbejderne om Mægling.«
Af dette Telegram fremgaar til Fulde, at det, Hamilton Jackson i sit Telegram udtrykte Frygt for,
allerede er sket: Hr. Hagemanns Bestyrer har jaget Arbejderne med Familier ud af deres Hytter. Dette udtrykkes, som man ser, i Guvernørens Telegram paa den Maade, at Arbejderne "strømmer til Christianssted, da fri Bolig paa Plantagerne er en Del af deres Løn."
At Negrene strømmer til Christiansted, og at der derved skabes Mulighed for Optøjer, vedkommer
naturligvis ikke Hr. Hagemann, der for nogle Maaneder siden sammen med nogle andre Patrioter var saa bange for, at der skulle opstaa et "Negeroprør". Nu træffer han selv - gennem sin Bestyrer - Forholdsregler, der mest af alt er egnet til at fremkalde et saadant Oprør, hvis det ikke netop var saaledes, at Negrene paa St. Croix er rolige og besindige, og at deres Optræden kun er dikteret af den yderste Nød.

Hr. Hagemann erklærer, at Plantageejerne staar sammen, og at Negrenes Fordring maa afvises.
I "Berlingske Tidende" i Aftes er Hr. Hagemann under et Interview fremkommen med Udtalelser, der fortjener at kendes i de videste Kredse, idet de skaanselsløst blotter denne Mangemillionærs Tankegang.
Hr. Hagemann erklærer først paa Spørgsmaalet, hvorvidt han har givet Ordre om, hvorledes Strejken skal mødes, at det blander han sig ikke i. (Nej! Hr. Sørensen har sikkert sine Instruktioner!) Og Hr. Hagemann fortsætter:
Jeg aner jo ikke, hvilke Situationer der kan opstaa, og forøvrigt er min ledende Mand derude en rolig og fuldt ud handledygtig Mand. Jeg kan tilføje, at Planterne selvfølgelig optræder i Fællesskab overfor de strejkende Arbejdere.
De sidste Ord er gode at faa Forstand af. De viser, at der foreligger en ganske bestemt forud aftalt Plan fra samtlige Plantageejere, thi hvorledes kunde Hr. Hagemann ellers sidde i København og vide, hvad Plantageejerne derovre agter at foretage sig.
Angaaende Løn fordringerne udtaler Hr. Hagemann sig paa følgende Maade: At Negrene forlanger dobbelt Løn er jo et Bevis paa, at hele Bevæget sen er ud i det Blaa. Det er jo vildt!
Negrene forlanger, som i Gaar omtalt, en Forhøjelse af 90 Øre om Dagen, hvilket vil sige en Dagløn paa 180 Øre. Det er dette, som Hr. Hagemann, Manden med de 20 Millioner Kr., offentligt ikke undser sig for at udtale er vildt! Og "Berlingske Tidende" har ingen Bemærkning at knytte hertil. Det samme Blad, der finder det skammeligt, at Rhederne skal af med 20 pCt. af de Millioner, de har indtjent, har intet at bemærke, naar en Dagløn paa 180 Øre betegnes som "vildt"!
Tilsidst svarer Hr. Hagemann paa Spørgsmaalet, om det er umuligt at give Arbejderne højere Løn:
"Ja, det er absolut umuligt efter de forfærdelige Tab, Landbruget paa St. Croix har haft i de sidste Aar."
Hr. Hagemann véd, hvorledes det forholder sig: Negrene har taalmodigt taalt Savn og Nød de daarlige Aar uden at stille Lønkrav. I Aar er der Udsigt til den bedste Høst i mange Aar. Prisen paa Sukkeret er samtidig stigende, og Plantageejerne vil kunne paaregne et særlig stort Overskud. 
Men Hr. Hagemann omtaler klogeligt nok ikke dette. Han afviser Negrenes Krav med en intetsigende Bemærkning og gaar vel ud fra, at Plantageejernes "samlede Optræden" og Udvandringen af Negrene fra deres Hjem nok skal tvinge dem ind under Sultepisken igen.
Men det kunde jo være. at Hr. Hagemann her regnede forkert.
M-f.

Den 29. januar 1916 udgav Hagemann en pjece hvori han udtalte sig i meget stærke vendinger om dansk Vestindien: "Danmark og dets vestindiske Øer. En pessimistisk Pjece". Han angreb regeringens planer om at gravide kvinder skulle have 25 øre om dagen: "De frugtsommelige kvinder arbejder overhovedet ikke ved svært markarbejde, så der er absolut ingen anledning til at give dem den løn af statens kasse, som de slet ikke mester." Ligeledes var han imod at tildele negrene husmandslodder. Social-Demokraten kommenterede at han sikkert var bange for "at negrene i det tilfælde ikke lader sig friste til at arbejde for 90 øre om dagen  i hans plantager". Hagemann kan have været irriteret, for roedyrkerne på Fyn overvejende på samme tidspunkt, februar 1916 helt at ophøre med at dyrke roer for at få priserne op.

Social-Demokraten 30. januar 1916 (uddrag)

Avisen citerede fra Hagemanns pjece:
Paa St. Croix er der nu sket det, at Hamilton Jackson har prædiket Uro: Landet til Negrene, som ene forstaaer at bearbejdet det, sig selv som Konge, som nok skal lede dem -; thi hjemme i Danmark har man taget godt imod ham og opmuntret ham til at arbejde for Negrenes Udvikling. Det er vist ikke hans mening at fremkalde et vestindisk Oprør, men havde Kaptajn Fuglede ikke den 3dje November ledsaget Negerflokken, den den 3-4000 Mand stærk forlod Christianssted efter Jacksons opflammende Taler, med sin lille Flok beredne, bevæbnede Gendarmer, saa ved man ikke, hvad der kunde være sket. Kaptajn Fuglede reddede Situationen den Gang. "Valkyrien" sikrer Roen nu."

The Herald 7. februar 1916

Editorial
On Monday the 24th ult. we went to Government house together with Mr. R. Bough. The writer in the Secretary's Office went in to the Governor to find out if he would receive us. He returned saying that the Governor would receive Mr. Bough but not Mr. Hamilton Jackson. We told Mr. Bough to go in to the Governor and report to us. Mr. Helweg-Larsen explained to Mr. Bough that he would not receive us because we had called him a liar and a shameless man. stating that he had his honor to protect, but that he would receive any one who represented the laborers.
Now, it must be understood that the striking laborers belong to an organization of which we, as
President, is head, and it then becomes plain that Mr. Helweg Larsen, as Governor of this island, ignored the laborers in a marked degree of contempt when lie objected to receive their chief officer. This was the first insult flung upon the striking laborers by the Governor. Then followed, with our consent, informal conversations with the Secretary of the Labor Union, Mr. Bough, and later, Mr. Reubil, another officer of the Union and our private and confidential Secretary, was asked by us to join in the conversations.
We saw in the local papers a few days ago a publication from Dr. Longfield Smith pretending to give to the public an idea of the situation and the cause of the strike. Mr. Longfield Smith in that publication makes us to say to the laborers at a meeting held in West End that they must go back upon the estates and work for the same money they had been getting and that after three days they should strike again. Now this is not consistent with truth, and, as Mr. Longfield Smith did not say that he heard that we had made those remarks, but asserted that we told the people to strike after three lays, he has lied upon us. We would have been inclined to say that he was misinformed but he has given out ail the statement as coming from himself. and there is no excuse for him. It seems most provable though, that he was misinformed since we did not see him to the meeting, and as every thing we say in West End is generally wilfully misunderstood and maliciously misrepresented, our suspicion i s strengthened. We hear, by the way, that the Police-assistant Mr. Schaeffer gives the official reports how true this is we cannot say, but reflection is thrown upon those who give out such false statements. The truth of the matter is that the Governor proposed to Mr. Bough that the leaders of the laborers tell them to go back upon the estates, resume work, and discussions would take place between the planters and labor leaders. He promised that he would within three days call a meeting, and if no agreement was reached then the laborers could then give fourteen days' notice to the planters, at the end of which time they could strike. Accordingly we that same day repeated the exact words to the people, who obeyed ub and went back upon the estates to hear from us after three days, then if no agreement was reached, they should give their managers 14 days notice and come to town as they had done that day. That we told them to strike after three day is a lie, and thousands could testify to the contrary. After many useless discussions with the Governor, we sent Mr. Bough to ask him, for the last time, if he would call a meeting of the planters and labor-leaders, but he replied he had done his best, and that the planters would meet us only upon the conditions mentioned above namely, that the people go back upon the estates etc: So far the Governor has not used any means of mediation between the two parties, in fact he has not acted in an equal manner. He has simply been as messenger in this case, and that is not acting as a mediator, and who says so tells an untruth. We have now given the public a short account of the discussion, and they will see that we have been keeping on the right ground all the time. We hope however that it will all be over and work resumed afresh under new conditions favorable to all concerned

Passing Notes
It is reported that Gendarmes are stopping people who are removing from the country, overhauling their luggage. What is the cause we do not know, and it appears that although the island is not in a state of seige almost the same measures are being used. Another strange thing is that the gendarmes are stopping all persons with canes, even, in the town where canes are bought from squatters and others having land. If a cane is bought in these days it seems that one must be in dread every joint he eats, even I if he has bought it, for fear of the Police. Can this end the strike?


Social-Demokraten 15. februar 1916 kunne meddele om "Neger-Strejken" at den var "Sejr og Oprejsning for Hamilton Jackson og hans Folk."

Dagbladet (København) 18. februar 1916:

Dansk Vestindien.
Arbejderne har nægtet at gaa ind paa den foreslaaede Overenskomst.
Plantageselskabet "Dansk Vestindien" har i Gaar modtaget følgende Telegram fra Direktør Karl Lachmann, der for Tiden opholder sig paa Øerne:
"Vi underskrev i Torsdags en Overenskomst med Hamilton Jackson gaaende ud paa, at Arbejdet skulde genoptages, saaledes at Lønningerne under visse Betingelser forhøjedes med 40 pCt. Planterne gik ind herpaa; men Arbejderne afslog det. Jackson optræder sikkert ikke loyalt. Situationen for Høsten er alvorlig. Alt er roligt"

En Udtalelse fra Gehejmekonferensraad Hagemann.
I Anledning af Direktor Lachmanns Telegram fra Vestindien har vi anmodet Gehejmekonferensraad Hagemann om en Udtalelse.
Excellencen ytrede:
- Telegrammet er kun en Bekræftelse paa, hvad jeg anede vilde ske Efter Forliget mellem de to
Parter, har Planterne paa deres Side godkendt Overenskomsten, men Negrene har ikke villet. Hamilton Jackson har ikke kunnet faa dem til det og for at bevare sin Magt, sit Blad, sin hele Position blandt Negrene har han brudt Aftalen og er alligevel gaaet med Negrene.
Jeg tror ikke, at Følgen vil blive større Uroligheder. Del er i hvert Fald Min Antagelse. Muligvis vil der ske enkelte Excesser, men Gendarmerikorpset skal forhaabentlig nok kunne ordne det. En Betryggelse er det jo ogsaa at vide, at "Valkyrien" er derovre.
Geliejmeraaden har forøvrigt faat et Post fra Vestindien. Brevene indeholder intet særlig nyt og bekræfter kun hans tidligere Udtalelser

Skal "Valkyrien" afløses?
Der har verseret Rygter om, at "Valkyrien" skulde kaldes hjem og erstattes med "Ingolf".
Efter hvad vi erfarer foreligger der intet som helst herom. "Valkyrien" bliver efter Ministeriets Bedømmelse foreløbig i Vestindien.

The Fargo Forum and Daily Republican, 23. februar 1916:

Sugar industry hurt by Strike.
New York, Feb. 23. - A strike and lock-out of agricultural labor affecting 10,000 persons, most of whom are natives, have paralyzed the sugar industry in the St. Croix Danish West Indies, according to passengers arriving here today from St. Croix on the steamer Parina.
The strike has assumed such proportions that Danish officials and white residents fear violence the police declared.
Armed guards patrol the street of the principal cities and towns, while marines with machine guns have been landed from a Danish cruiser.
Among passengers from St. Croix was J. F. Quinn of St. Catharines, Canada.
"About 10,00 people are affected by the strike," said Mr. Quinn.
"They are asking for an increase of one shilling per day in wages. Their leader is a native named Jackson who recently returned from a trip to the United States.
"In the cities martial law has been declared and the saloon liquor stopped. Up to the time we left, no outbreak had occured, but it was expected at any time, as the natives are getting hungry."

Den danske presse bragte usandfærdige rygter, her er et eksempel hvor en avis har hentet rygter fra det stækt racistiske West End News, helt ukommenteret: 

København, 24. februar 1916:

Vestindisk Nyt.
Man kræver Jacksom uskadelig. 
Hamilton Jackson har faaet den Idé, at han vil have sorte Gendarmer. Af den Grund benytter han enhver Lejlighed til gennem sit Blad The Herald at rette usandfærdige Beskyldninger mod de herfra udsendte Gendarmer. Men herved er han kommen i Konflikt med sine Venner Socialdemokraterne, som tillid har hævdet, at Gendarmerne gennemgaaende er Socialdemokrater af Overbevisning, og han maa nu finde sig i, at endog Socialdemokraterne irettesætter ham og kalder Forfølgelsen mod Gendarmerne for Udslag af Racehad.

En Kraftig protest. 
Bladet West End News, som udgaar paa St. Croix, udtaler ved den vestindiske Strejkes Begyndelse en kraftig Protest og siger bl. a. til Negerne:
Hvad vil I gøre, naar I ikke har en Cent tilbage? Hvis I havde en Organisation med mange Penge i Kassen, saa havde I noget at falde tilbage paa, men uden det -?
Men - maaske har Jackson nogle af de Penge, han har indsamlet hos Befolkningen i de sidste Maaneder.
En Forening som Jacksons blandt Plantagearbejdere, eksisterer ikke noget Steds i Hele Verden! Jackson vildleder den fattige Befolkning, og derfor fortjente han at blive hængt, om ikke det, som er værre.
--
Referatet fortsætter med at nævne uhyrlige ting som at plantagearbejderne har den hensigt at lægge landet øde og dræbe hver eneste hvid mand. 

Jackson havde henvendt sig til guvernøren Helweg-Larsen for at forhandle, hvilket han nægtede. Guvernøren var under pres fra plantageejerne om at bruge hård hånd over for arbejderne. Plantageejerne satte nu arbejderne ud af deres huse og jordlodder. Jackson organiserede heroverfor store demonstrationer. Finansminister Brandes ønskede ikke nogen hård hånd, og den vestindiske arbejderbevægelse indkasserede sin første sejr: En lønforhøjelse. Helweg-Larsen betragtede det som et personligt nederlag. Han søgte og fik sin afskedigelse kort før øerne blev solgt til USA.

Lars Christian (Tom) Helweg-Larsen (1860-1934), dr.jur., guvernør Helweg-Larsen, Sophie (f. Bauditz) (1862-1943). Det Kongelige Bibliotek. Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 3.0 Unported Licens.

Social-Demokraten, 29. februar 1916:

Sejr for Negrene.
Strejken endt! - 40 pCts Lønforhøjelse.

I Gaar indløb følgende Telegram til Finansministeriet fra Guvernøren paa de vestindiske Øer, Helweg-Larsen:
Efter 12 Timers Forhandling mellem de Delegerede under Guvernørens Forsæde blev Strejken endt i Gaar (Lørdag). Arbejderne faar 40 pCt. Tillæg til Lønnen, desuden har Guvernøren lovet at yde Hjælp til Arbejderne af Hensyn til de nuværende høje Priser paa Næringsmidler. "Arbejdet genoptages Onsdag."
Denne Meddelelse vil sikkert vække Glæde hos de mange, der her i Landet har fulgt de sorte Arbejderes Kamp med Interesse og Sympati. I næsten 5 Uger har denne Strejke varet, og Hamilton Jacksons Venner begyndte ikke uden Grund at blive noget ængstelige for Udfaldet af den ulige Styrkeprøve. Flere Tusinde bundfattige Arbejdere, Mænd og Kvinder, gik her i Strejke uden at have den ringeste Hjælp i Ryggen; de ejede ikke noget Strejkefond, og da deres Landsmænd saa godt som alle er fattige, kunde der Ikke samle mange Midler sammen paa den lille Ø. Vejen er lang til de forenede Stater og endnu længere til Europa, saa herfra kunde heller Ikke sendes Hjælp, før Strejkens Udfald var givet.
Negrene havde da ikke andet at gøre en at sulte, og det er hævet over al Tvivl, at de har sultet og savnet i stor Udstrækning. I Socialdemokratiets Barndomsdage her i Europa blev der ført lignende Strejker, og man kender fra den Tid Eksempler paa, at de fattigste Arbejdere paa næsten mirakelagtig Maade har holdt Stand uden Hjælp i en Maanedstid. Den vestindiske Neger, der ganske vist er trænet i Nød og Havn, har nu for første Gang vist sig i Besiddelse af den samme moralske og fysiske Kraft, som udmærkede vore første Partifæller l Europa, og vi tør nok sige, at denne Strejke ganske kuldkaster hidtil grundfæstede Meninger om det sorte proletariat.
Det fremgaar af det sidste Telegram, at Arbejderne denne Gang har opnaaet 40 pCt. Tillæg i den Betingelser. Da Guvernøren for ca. 10 Dage siden stillede det første Mæglingsforslag, var der knyttet Betingelser til de 40 pCt., og det var paa disse Betingelser, at Forstrandede. Hidtil var Arbejdslønnen i Almindelighed 80-100 Øre, og den bliver altsaa nu 120-140 Øre. Det er, naar Hensyn tages til de høje Priser paa alle Livsfornødenheder, en ringe Løn, men det er dog en respektabel Forhøjelse og yderligere en Forhøjelse, der maa betragtes som sikret og garanteret ved Guvernørens Medvirkning under Mæglingen. Som det fremgaar af Telegrammet, har Guvernøren givet Løfte om, at Arbejderne skal erholde en Hjælp i Anledning af Dyrtiden. Vi kender endnu ikke Formen for denne Hjælp, men efter alt at dømme er der her Tale om en Dyrtidshjælp af samme Art som den, der udbetales herhjemme.
Arbejdet genoptages i Morgen (Onsdag), og det er sikkert paa høje Tid, om Høsten skal bjerges i Hus. Da Strejken udbrød, stod man umiddelbart overfor Høsten, og denne vilde sikkert forlængst have begyndt, om alt var gaaet som sædvanlig. Men Planterne har aabenbart til det sidste Haabet paa at knuse den ringe Arbejderbevægelse og først i yderste Nød har de givet efter.
Er Sejren stor for Negrene, saa er Nederlaget da endnu større for Planterne, thi de har ført denne Kamp med en Fanatisme og Brutalitet, som man skal lede længe for at finde Magen til. De jog Arbejderne ud af deres usle Arbejderboliger, de kastede deres fattige Bohave ud paa Marken, og da Kvinder og Børn alligevel ikke vilde forlade Husene, saa blev Vinduer og Døre taget af.
Gendarmer med skarpladte Geværer fulgte i Hælene paa Arbejderne og jog dem, som om de var Forbrydere, og paa Hundrede andre Maader pinte og plagede man dette undertrykte Folk. Alle Midler blev taget i Anvendelse, baade List og Trusler, for at bryde Arbejdernes Sammenhold. For 8 Dage siden blev der til Folkethingsmand Sigvald Olsen som fungerende Formand for det socialdemokratiske Parti sendt et Telegram fra "hvide Socialdemokrater" paa Øen, der advarede Partiet mod Jackson, som kun spekulerede i Racehad. Sigvald Olsen, der ligesom afdøde P. Knudsen i mange Aar har næret stor Interesse for den farvede Befolkning paa Øerne, lod sig selvfølgelig ikke besnære af dette mærkelige Telegram fra Socialdemokrater, som man aldrig før havde hørt fra.
For nogle Dage siden meldte Telegraf en derude fra saa for første Gang om Ildebrande paa Marken.
Finansminister Brandes, der under hele denne Kamp ikke har fornægtet sin Sympati for den farvede Befolkning, tabte ikke Hovedet over dette Telegram, og vi véd nu fra Jacksons Telegram, at om der har været Brande, saa skyldes disse ikke de Strejkende, der er under Disciplin og Kontrol. 
Dette sidste Forsøg paa at fremkalde en voldsom Afslutning mislykkedes altsaa ligesom alle de øvrige, og det hele Udbytte, man havde heraf, var blot en dum Udtalelse af  Gehejmekonferensraad Hagemann og nogle ny ondskabsfulde Overfald paa Negrene i en
Del saakaldte patriotiske Blade.
For disse Landsmænd er Strejkens fredelige Afslutning sikkert en stor Skuffelse, ligesom det vil være dem en stor Sorg at erfare, at Chefen for "Valkyrien" har sendt et Telegram hjem til Marineministeriet, hvori han melder, at alt er roligt, og at Skibets Besætning overalt er Genstand for den samme venlige Opmærksomhed fra de Indfødtes Side, som der ved tidligere lejligheder er bleven vore Marinesoldater til Del derude.
For Hamilton Jackson og de øvrige førende Negre er denne Strejke bleven en mægtig Sejr, der vil vække Genklang overalt i de Forenede Stater. I Løbet af en Maaned har Jackson ført den foragtede og forhaanede Negerstand ud af den ægyptiske Trældom, hvori den befandt sig, til Trods for Slaveriets Ophævelse. Dette Folk springer paa en Gang fra det reneste Enevælde i Arbejdsforholdene til en parlamentarisk lovmæssig Tilstand med Overenskomster og Priskuranter, vedtagne under Statens Kontrol. Det er et æventyrligt Spring, men det blev ogsaa først naaet efter 40 Dages Sult og Lidelser. Saaledes bekræftes ogsaa paa de fjærne vestindiske Øer Sandheden ! Bjørnsons Ord: 
Et Folk. der føler Kaldet,
er Jordens største Kraft.
For det maa alting falde;
det staa højt eller lavt
H. N.