Politivennen Live Blogging

Historier som historiebøgerne ikke fik med; læst forlæns gennem aviser og tidsskrifter - og kommenteret baglæns.

OBS: Pga. længe tiltrængte omflytninger vil der i perioden maj-juli 2025 forekomme enkelte ulogiske kronologiske rækkefølger. Det sikreste er at bruge årstalsoversigten i sidemenuen.

Find rundt:

• Stikordsregister: Sted, begivenhed, profession osv. (se højremenu)
• Politivennens artikler 1798-1845 (se højremenu).
• Efterskrifter 1700-1959 (se højremenu).
• Søgefelt øverst til venstre.
• Om Politivennen. 

Indhold:

• 4.586 artikler fra ugemagasinet Politivennen 1798-1845. (11,8 MB)
• 3.388 avishistorier (Efterskrifter) 1600-1969. (12,8 MB). 
• Fotografier og illustrationer, fx fra Det Kongelige Bibliotek, SMK og Kbhbilleder. Desuden egne nutidige fotoer: Se Kbhbilleder.

Følg med på Politivennens Facebookside! 

Anbefaling af Liv Thomsen (Historieselskabet) kendt fra DRs historieudsendelser om Politivennen Live Blogging: 

"Erik Nicolaisen Høy ... har begået en kæmpe bedrift, en slags folkegave, nemlig ved at læse, oversætte, offentliggøre, kommentere tidsskriftet ‘Politivennen’. Det var københavnsk ugeblad, der udkom i årene 1798 til 1846 med et hav af kommentarer og klager fra borgerskabet over den uorden, der herskede i København. Erik og jeg taler om digitaliseringens glæder og om at fortælle de danmarkshistorier, man ellers ikke hører."

... nemlig på podcasten Historiemagasinet #3 Liv i Historien.

Likviderede Danskere og Tyskere paa Vestre Kirkegaards tyske Afdeling. (Efterskrift til Politivennen)

Modstandsbevægelsen udførte omkring 400 likvideringer af danskere under besættelsen, i København især af BOPA og Holger Danske. Nogle af dem blev begravet på Vestre Kirkegårds tyske afdeling. Fælles for dem er at de havde været i Waffen SS og/eller med på Østfronten og ansat hos tyskerne. LIgeledes  blev tyskere likvideret. Denne liste med angivelse af nummeret på gravstedet over de som blev begravet på Vestre Kirkegård i København, giver sig ikke ud for at være komplet.

Vestre Kirkegård, den største af de tre tyske afdelinger. Her ses afsnittene B, I, H, A, G, C, D. E. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Kaare Abraham. Født 4. januar 1920 i Tingsted. Meldte sig frivilligt til tysk krigstjeneste i Waffen-SS og havde rang af Untersturmführer. Han blev hårdt såret under kampene på Østfronten og hjemsendt som krigsinvalid. Likvideret den 9. april 1945 af Holger Danske på Roskildevej ved Damhussøen mellem Vanløse og Rødovre. Mindesten på Vestre Kirkegård, tyske afdeling D/1362-1361.

Gunnar Otto Alvang. Mindesten på Vestre Kirkegård tyske afdeling D/1124-1123. Se særskilt indslag.

Matroser dræbt ved Amalienborg 19. september 1944. Erik-Paul Tornkvist. Schalburgmand, Schalburgkorpset København, Mindesten på Vestre Kirkegård A/156-155. Franz Lauterborn. Begravet på Vestre Kirkegaard, tyske afdeling A/158-157. Christian Gustav Staak. Vestre Kirkegård A/ 1-18. Heinrich Rowold. Vestre Kirkegård A/15-16. Matros Rolf Gottschild. Vestre Kirkegård A/73-74. Matros Günter Brose. Vestre Kirkegård A/127-128. Matros Gerhard Borrmann. Vestre Kirkegård A/46-45. Matros Leo Ziemann. Vestre Kirkegård A/129-130. Matros Hans Helwig. Se særskilt afsnit.

Svend Bach. Se særskilt indslag. Født 9. marts 1917 eller som på gravstenen på Vestre Kirkegårds tyske afdeling B/627-628 hvor der står 16.6.12. (Peter Birkelund: Sabotør i Holger Danske) Oplysningen om at Svend Bach skulle være 36 svarer ikke til oplyste datoer ovenfor.

Walter Bauer. Født 31. december 1911 i Aschersleben. Wachtmeister der Schutzpolizei. 5/II/Pol Wacht i København. Skudt i brystet 13. februar 1945 i København. Vestre Kirkegård B384-385. 

Georg Beige. Født 17. december 1901 i Saulwitz/Ohlau. Dræbt 17. oktober 1944 i København. Vestre Kirkegård A/326-325. SS-Scharführer SIPO under Sikkerhedstjenesten København.

Fritz Freiherr von  Buchholtz (1913-1944). Vestre Kirkegård A/268-267. Se særskilt afsnit.

Bruno Werner Degenhardt. Født 27. oktober 1909. Gift med Maria Irmgard Degenhardt, født Reinhardt. Revier Oberwachtmeister der Schutzpolizei, arbejder  I/Pol Wach-Btl "Danmark". Dræbt i en skudveksling (?) 2. januar 1945 i Ordrup. Begravet på Vestre Kirkegård tyske afdeling B/548-547.

Josef Dischler. Født 25. august 1905 i Ottersweier, dræbt med pistoler 4. december 1943 i København. Vestre Kirkegård B/538-537. Stabsfeldwebel 4 Wachbatl København.

Kan være ham:

København, 4/12.- En tysk Soldat er i Aften blevet skudt ned ud for Parkhotellet ved Jarmers Plads af en ukendt Mand, der affyrede 5-6 Skud, formentlig med en Maskinpistol mod Tyskeren og derefter forsvandt. Soldaten var kommet gaaende over Jarmers Plads mod Nørrevold, og da han var ud for Hotellet, faldt Skuddene hurtigt efter hinanden. Revolvermanden stod paa det modsatte Hjørne. Det vides endnu ikke, om Tyskeren er død. Der var flere Vidner til Begivenheden, nogle af dem er afhørt af dansk Politi, mens andre blev ført til Dagmarhus og afhørtes af Tyskerne. Man har intet Spor af Flygtningen, der, saa vidt Vidnerne kunde se, løb op ad Nørrevold. (Information)

Karl Heinz Fischer. SS.Hauptscharführer. Ex member of SIPO-SD in Toulouse (France). Dræbt i Danmark 28. januar 1945.

Johannes Gruner SS-Untersturmbannführer. død 9. februar 1945. Født 1 marts 1896, Chemnitz. 1914-18 Gefreiter der Reserve, infanteriregiment 104. Såret okt/nov 1914. Mindesten på Vestre Kirkegård B/448-447

Rudolf Heilmann. Vestre Kirkegård A/166-165. Oberscharführer with B d S Dänemark. født 29. oktober 1901 i Maltis/Altenburg. død 1 Mar 1945 i København. Begravet i København (Vestre-Kirkegaard). Muligvis dræbt eller død af skud. 

Eugen Herb. Meister der Schutzpolizei with 2/I Pol Wach Btl, Danmark. Født 1. juni 1901 i Göppingen. Gift med Elsa Martha Herb, født Teufel. Dræbt ved skud i hovedet 31. juli 1944 i København. Skulle være begravet på Vestre Kirkegård, men grav ikke lokaliseret.

Hugo Adolf Herbertz. Født 1. august 1889, Remscheid. Under 1. verdenskrig 1914-18 var han i Minenwerfer-Kompagnie 64 og såret i juni 1916. Waffen Oberfeldwebel, with 4 (Mg) Komp Wachbatl Kopenhagen (Formerly with Inf Regt 69). Død af sår 23. april 1944 i København. Begravet på Vestre Kirkegård B/654-653. Værktøjsmager.

Fritz Himmel (1919-1944). Vestre Kirkegård A/185-186. Se særskilt afsnit. 

Leo Manuel Jenrich. F: 27. september 1910 i København. Arbejdsmand. Medlem af DNSAP, hvor han sendte hilsner til deltagerne i Waffen-SS. Marinevægter på Høegh Rasmussens Maskinfabrik i Vanløse. Forsøgt likvideret den 21. december 1944 af modstandsbevægelsen. Han døde dagen efter af sine  kvæstelser. Han døde 22. december 1944 af skudsår på Nyelandsvejens Lazaret, på Frederiksberg. Bisættelse på Vestre Kirkegård, tysk afdeling, 28. december 1944 kl. 11.00. Begravet på Vestre Kirkegård, B/581-582. Se særskilt afsnit.

Hans Keck. Født 25. september 1907 i Reutligen. Dræbt under folkestrejken 1. eller 2. juli 1944 i København. Død 2. juli 1944. Begravet på Vestre Kirkegård 5. juli 1944. B 627-628. SS-Rttf u. Polizei-Assistent. med Bef. d. Sipo u. SD Kopenhagen. (Se også Svend Bach)

Ludwig Martin. Født 9. april 1909 i Niederbrunn/Elsaass. Wachtm. d. Schupo d Res of 4/II. Pol. Wachbtl. Kopenhagen (previously Frankfurt Schupo). Dræbt ved skud i hovedet 6. november 1944 in Kopenhagen. Begravet i København, måske Vestre Kirkegård.

Robert Sustmann Ment. Se særskilt indslag.

Viktor Mienkinsky. Født 1. december 1907 i Wien. Stabs-Wachtmeister with Wach Streife zbV 29 Silkeberg. Dræbt 25. februar 1945 i København. Begravet på Vestre Kirkegård tyske grave A/189-190.

Friedrich Müller. Født 10. juni 1927 in Stettfeld. A young sailor of the Harbour Security Detail, Matrose (Sailor) with Hafen-Wach-Kp Kopenhagen. Dræbt ved skud i hoved, nakke og bryst 4. februar 1945 i København. Begravet på Vestre Kirkegård tyske grave B/413-414.

Rudolf Niswald. Født 20. marts 1914, gift med Olga Niewald, født Pfau, dræbt 13. september 1944. Af en indberetning fra Berlin 20. juli 1948 fremgår følgende oplysninger om bezirksoberwachtmeister Rudolf Niswald. Niswalds adresse var Rawa Kreis Tomaschow, Posen, Marktplatz 17. Gift med Olga Niswald, født Pfau. "Ist um 13. September 1944 zu unbekannter Stunde in Kopenhagen gefallen. Der verstorbene war geboren am 20. März 1914´, in Annow Kreis Tomaschow." Endvidere fremgår følgende: "Eingetragen auf schriftlige Anzeige der Deutschen Dienststelle für de Benachrichtigun der nächsten Angehörigen vom Gefallenen der ehemaligen deutschen Wehrmacht. Der letzte Wohnort sowie der Geburtsort des Verstorbenen wurden berichtigt, der Mädchenname der Ehefrau wurde ergänzt. Einge Zwischenzeile." Han blev muligvis skudt i brystet og dræbt af den danske modstandsbevægelse. Begravet på Vestre Kirkegård tyske afdeling A/324-323.

Svend Ulrik Børge Petersen. Født 29. april 1917 på Frederiksberg. Meldte sig frivilligt til tysk krigstjeneste i Waffen-SS. Senere tillige marinevægter. Likvideret på Vester Farimagsgade i København den 12. august 1944. Mindesten på Vestre Kirkegårds tyske afdeling A/181-182.

Kurt Petterson. Vestre Kirkegård A/100-99, Schalburgmand.  Se særskilt afsnit.

Heinrich Karl August Prasuhn. Se særskilt indslag.

Emil Ribbe. 2./I Pol. Wachbtl. Kopenhagen. Født 29. november 1912. Gift med Hanny Ribbe, født Schubring. Zugwachtmeister, Schlächter d. Schupo. Dræbt ved skud i hovedet 25. januar 1945 i København. Mindesten på Vestre Kirkegårds tyske afdeling, A/361-362.

Walter Karl Friedrich Rohde. SS Untersturmführer, Kriminalobersekretär. Født 7. januar 1904. Gift med Frieda Wilhelmine Anna Berta Rohde, født Köstenberg. Dræbt 27. august 1944 i København. Vestre Kirkegård A 98-97.

Alfred Scheumann Unteroffizier. Født 29. maj 1902 i Wehlen, Dresden. Ramt af flere pistolskud 23. april 1944, bl.a. i maven. Blev behandlet i 2 uger på hospitalet. Død 4. februar (?) 1944 på lazaret i København. Begravet på Vestre Kirkegård B 621-622. 

Politiets daglige efterretninger, 23. april 1944: Kl. 23,10 meddelte Station 1, at 4 tyske Underofficerer er saaret bragt til Kommunehospitalet. De 2 er svært saaret, og de 2 er lettere saaret. De var kommet gaaende ad Vestre Boulevard, og idet de var ud for en Lægebil, K. 8285, der holdt ud for Nr. 33, eksploderede 2 til 4 Bomber, der var anbragt i Bilen. Den ene af de tyske Underofficerer skal have amputeret det højre Ben.

Kaj Jørgen Godtfredsen Schmidt. Tove Schmidt er begravet på Vestre Kirkegårds tyske afdeling, D/1366-1365. Se særskilt afsnit.

Paul Gustav Sparka. Se særskilt indslag.

Otto Voigt. Kriminalsekretär SS Sturmscharführer. Født 21. januar 1906 i Lübeck. Gift med Mary Voigt, født Seiffer. Søn af Fritz Voigt og Berta Voigt, født Ratzow. Begge i Bad-Oldesloe wohnschaft. Dræbt af en sabotør 5 september 1944 i København. Vestre kirkegård A/15-16. 

Georg Wägelein. F: 26. december 1901 i Tyskland. Kriminalobersekretær ved det tyske sikkerhedspoliti København. Døde på lazaret den 13. januar 1944, da Gestapo kom i ildkamp med modstandsbevægelsen i den københavnske gade Aabenraa. Særskilt afsnit.

Evald Aabenhus. Født 21. maj 1909. Han var ansat ved Gestapo i Aarhus og blev dræbt under det engelske bombardement den 31. oktober 1944. Begravet på den tyske del af Vestre Kirkegård i København, B/699-700. Se særskilt afsnit.

Kilder

Danskere i tysk tjeneste. 
Hængt ud.
Information. Register Information.
Axis History Forum.
Politidirektørens beretninger. 

Eigil Bahnson Theodor Jensen (1914-1944). (Efterskrift til Politivennen)

Direktør Eigil Bahnson Theodor Jensen, født 2.9.1914 i København, død 29.12. 1944 på Åbenrå Sygehus. Gruppeleder i „Dannevirke“ . Realeksamen fra Ordrup Gymnasium 1930. Handelseksamen fra Niels Brocks Handelsskole 1933. Efteruddannelse i England 1933-35. Indkaldt til hæren, sekondløjtnant 1939. Indtrådt i faderens importfirma som direktør efter endt militærtjeneste.

Knyttet til de illegale transportruter. Sluttede sig senere til „Dannevirke“ , hvor han fungerede som gruppeleder. Opbevarede våben og deltog i flere aktioner.

7. december 1943 arresteret tillige med Dannevirkes chef og indsat i Vestre Fængsel. Derfra overført til Horserød og på ny til Vestre Fængsel, hvorfra han sendtes til Frøslev. Deporteret 20.10.1944 til Neuengamme. Efter et ophold her på udkommando til Versen bei Meppen. Bragtes dødssyg tilbage til Neuengamme og overførtes derfra sammen med nogle få andre til Frøslevlejren 17.12.1944.

Indlagt på Åbenrå Sygehus. Død 29.12.1944 som følge af en dobbeltsidig lungebetændelse.

Gravstedet på Vestre Kirkegård Afdeling A, rk. 3, nr. 7. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Leo Manuel Jenrich, 1910-1944. (Efterskrift til Politivennen)

Leo Manuel Jenrich. Født 27. september 1910 i København. Arbejdsmand. Medlem af DNSAP, hvor han sendte hilsner til deltagerne i Waffen-SS. Marinevægter på Høegh Rasmussens Maskinfabrik i Vanløse. Han blev forsøgt likvideret den 21. december 1944, og døde dagen 22. december 1944 efter af sine skudsår på Nyelandsvejens Lazaret på Frederiksberg. Han blev bisat på Vestre Kirkegårds tyske afdeling, 28. december 1944 kl. 11.00. I dag findes hans grav samme sted med nummer B/581-582.

Omkring december 1944 havde en Holger Danske gruppe fået at vide at Høegh-Rasmussens Maskinfabrik i Vanløse fremstillede vitale dele til Værnemagten. Der var da også sabotagevagter på fabrikken som under modstandsfolkenes rekognesering havde beskudt dem. Dedn 21. december 1944 forsøgte modstandsfolk at sprænge fabrikken i luften, men det blev forpurret af fabrikantens søn som godt nok forhindrede sabotagen, men ved samme lejlighed blev skudt.

Vagtværnsfolkene blev holdt op. Ingeniør Høegh Rasmussen, Dybendalsvej 49, tilkaldte i Aftes Vagtværnet, fordi der var Indbrud i hans Maskinværksted, Bogholderallé [Bogholder Allé] 76 i Vanløse. Da Vagtværnets Folk ankom, viste Hr. Høegh Rasmussen dem fra Kontoret over til Maskinværkstedet, men saasnart de tog i Døren, kom 3 revolverbevæbnede Mænd farende og tvang dem til at stille sig med Ansigtet mod Væggen. Ogsaa Chaufføren blev hentet ind og stillet op mod Væggen. I Mellemtiden var der kommet yderligere 3 revolverbevæbnede Mænd til. De skyndte sig at lægge forskellige Effekter i en Sæk og trak sig derefter tilbage med Ordre til Vagtværnets Folk om ikke at røre sig det første Kvarter, da de ellers vilde blive skudt. Det viste sig, at alle Skabene i Kontoret var brudt op, Pengekassen tømt og nogle Cykler i Cykleskuret skrællet.

(Redaktør Søren Hansens Beretninger om Tiden fra den 19. September 1944 til den 4. Maj 1945. Fredag den 8. december 1944)

Mand dræbt i Bogholder Allé 76. I Morges blev Brandvæsenets Ambulance kaldt ud til Bogholder Allé 76. De tilstedeværende fortalte Ambulancefolkene, at en Mand laa dræbt inde i Ejendommen, men at de ikke skulde gaa derind, da der var udlagt Sprængstof. Da det hævdedes bestemt, at Manden var død, kørte Ambulancen tilbage. Ved 10-Tiden blev der ringet fra det tyske Politi og forlangt en Vogn til at køre den Døde bort. Samtidig opgav man, at Sprængstoffet var fjernet. Der blev saa sendt en Rustvogn ud efter den Afdøde, som kørtes til Nørre Hospital, og derfra senere til Retsmedicinsk Institut. Det er siden blevet opklaret, at den Dræbte var en ca. 20-aarig Sabotagevagt, Høgh-Rasmussen. Nogle Sabotører havde udlagt en Sprængbombe i Ejendommen, men Høgh-Rasmussen rev Lunten af og blev saa skudt. Senere kom Folk fra Sommers Vagtkorps til Stede og tog Affære.

(Redaktør Søren Hansens Beretninger om Tiden fra den 19. September 1944 til den 4. Maj 1945. Torsdag den 21. december 1944).

Episoden i Bogholder Allé 76. I Ejendommen Bogholder Allé 76, hvor en ung Sabotagevagt, Høgh-Rasmussen i Gaar blev dræbt, findes en Maskinfabrik, og det var den, Sabotageforsøget blev rettet imod. Fabrikens Indehaver er den dræbte unge Mands Fader, Ingeniør Høgh-Rasmussen.

Vagtposterne satte sig iøvrigt til Modværge, og det kom herunder til Ildkamp. Sabotørerne flygtede i en Bil.

(Redaktør Søren Hansens Beretninger om Tiden fra den 19. September 1944 til den 4. Maj 1945. Fredag den 22. december 1944).

Efterspil fra mislykket Sabotageforsøg. Den i Morgenbladene i Dag omtalte Leo Jerrick, som Fredag Eftermiddag blev saaret ved Skud i Bogholder Allé, var Marinevægter og tilknyttet Vagten i Høgh-Rasmussens Maskinfabrik, Bogholder Allé 76, hvor et Sabotageforsøg forleden mislykkedes, og hvor en Søn af Indehaveren blev skudt, da han skar Lunterne til Bomberne over.

(Redaktør Søren Hansens Beretninger om Tiden fra den 19. September 1944 til den 4. Maj 1945. Lørdag den 23. december 1944).

Gravsten B/581-582 på Vestre Kirkegårds tyske afdeling. Leo Jenrich, Wächter. 27.9.1910 22.12.1944. Nedenunder står Seekadett Eduard Tombrink, som død en alder af 18 år. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Den berygtede Stikker, Marinvægter Leo Jenrich, der var Sabotagevagt paa Høegh Rasmussens Maskinfabrik i Bogholderalle 76, blev i Fredags saa haardt saaret af en Revolvermand udfor Arbejdsstedet, at han nu er afgaaet ved Døden. Desværre blev Revolvermanden, den 25-aarige Henning Hansen fra Hillerød selv saaret under Kampen med Stikkeren og var død inden Ankomsten til Hospitalet.

(Information 28. december 1944).

Der blev i den illegale presse regelmæssigt berettet om marinevægtere der begik vold og skudepisoder, også når de var hjemme på orlov. De omtaltes også ofte som stikkere. Blev de anholdt, afleveredes de til tyskerne der som regel løslod dem igen. Se fx Information for perioden op til december 1944. Der er dog ikke beretninger desangående Leo Jenrich, men læsere af den illegale presse har formentlig forbundet ham med andre marinevægteres opførsel.

Høegh-Rasmussens Maskinfabrik i Bogholder Alle er blevet ødelagt ved Sabotage. Der har to Gange tidligere været gjort Forsøg paa at ødelægge Virksomheden, men først tredie Gang lykkedes det.

(Information 12. januar 1945). Sabotagen skete den 9. januar 1945.

Se eventuelt Dines Bogøs fremstilling af sagen.

Amalienborg 19. september 1944. (Efterskrift til Politivennen)

I tiden op til tyskernes tilfangetagelse af dansk politi 19. september 1944 var der hyppige meddelelser i "Politidirektørens Beretninger om Forholdene i København i Tiden fra den 5. Juli til den 17. September 1944" om tyske marinesoldaters hærgen i København. De involverede bl.a. vold, skyderier og grove chikanerier mod civile. Netop disse blev involveret i træfningen ved Amalienborg:

9. juli 1944: Kl. 22,35: Gernersgadevagten kaldt til Ny Østergade, hvor nogle tyske Marinesoldater var kommet i Slagsmaal med en civil dansk Mand om en Kvinde. Danskeren blev indbragt til Station 2, sigtet for Beruselse og Gadeuorden.

Kl. 23,05 blev Gernersgadevagten rekvireret til Amagerbrogade, hvor en beruset tysk Marinesoldat skød med Pistol. Han blev bragt til Kastellet.

10. juli 1944: Kl. 22,25-22,50 meldtes, at 3 berusede tyske Marinesoldater lavede Gadeuorden i Skindergade, paa Hjørnet af Gothersgade og Borgergade og paa Kongens Nytorv. Alle 3 anholdt af Gernersgadevagten.

14. juli 1944: Kl. 22,45 blev Gernersgadevagten rekvireret til Langeliniebroen ved Indkørslen til Frihavnen, hvor nogle tyske Marinesoldater trods det danske Politis Forbud vilde medtage nogle Piger gennem den derværende Afspærring.

21. juli 1944: Kl. 21,25 har 3 tyske Marinesoldater og en Marineofficer, medens de sejlede med Baadene i Tivolisøen, strøget Baadens Flag og kastet dem ned i Bunden af Baaden. Feldgendarmerne anholdt de paagældende.

29. juli 1945: Kl. 21,42: Gernersgadevagten rekvireret til "Montmartre", St. Regnegade 19, i Anledning af et Klammeri om et Pigebarn mellem en civil Dansker og tysk Marinesoldat. Herunder affyrede Marinesoldaten et Skræmmeskud i Gulvet. Marinesoldaten blev medtaget; den civile Dansker var forsvundet, da Vagten kom.

6. august 1944: Kl. 20,19: Gernersgadevagten rekvireret til Restaurant "Den blaa Ged" i Farvergade, hvor 2 tyske Marinesoldater havde yppet Klammeri med de øvrige Gæster og herunder overfaldet en Buntmager. Den ene Marinesoldat var forsvundet, forinden Gernersgadevagten ankom; den tilbageblevne blev ført til Kastellet.

8. august 1944: Kl. 21,25: Gernersgadevagten til Stoppestedet ved Niels Juels Statue En civilklædt tysk Marineofficer og en tysk Marinesoldat i Uniform havde røget i en Sporvogns Hovedvogn. Konduktøren paatalte det, men uden Virkning. Han standsede derefter Vogntoget ved Niels Juel, og Gernersgadevagten blev tilkaldt. Vagten medtog de to Militærpersoner.

13. august 1944: Kl. 22 blev Gernersgadevagten tilkaldt til Ny Adelgade 8, hvor tyske Marinesoldater var kommet i indbyrdes Slagsmaal, hvorunder de brugte Bajonetterne. Nogle af Marinesoldaterne blev kørt til Kastellet.

4. september 1944: Kl. 0,58 meldte Vagten paa Elektricitetsværket i Gothersgade, at 2 tyske Marinesoldater, der kom kørende paa Cykel, havde affyret flere Pistolskud. En Eftersøgning forblev resultatløs.

5. september 1944: Kl. 23 blev Gernersgadevagten kaldt til Raadhuspladsen, hvor en beruset tysk Marinesoldat var gaaet amok og herunder slog løs paa Folk. Han blev indbragt til Kastellet.

14. september 1944: Kl. ca. 23,55: Gernersgadevagten tilkaldt til Nordhavn Station, hvor en beruset tysk Marinesoldat havde forsøgt at stjæle en Cykel. Han blev anholdt og ført til Kastellet.

Gernersgadevagten var en fælles dansk-tysk udrykningskommando som fungerede 16.1.1944 til 19.11.1944. Den bestod af tyske og danske politifolk som var trænet i sammen at tage sig af ballade når tyskere og deres håndlangere var indblandet.

Det er bl.a. med dette i baghovedet man skal se politiets reaktion ved Amalienborg under den tyske tilfangetagelsen af dansk politi, Operation Möwe, 19. september 1944. Ved Amalienborg kom det til skyderi mellem dansk politi og tyskere. Ifølge en tysk opgørelse fra dagen omkom i alt ni tyske soldater, mens syv var sårede efter kampene med politivagten. Blandt politifolkene var tre sårede. Mindst 2 medlemmer af SD og en schalburgmand dræbt af geværer, sammen med mindst 3 meget unge marine trainees samt en instruktør og junior officer.

Besættelsesmagten indledte i København operationen ved en falsk luftalarm kl. 11, hvorefter tyske politisoldater angreb politistationerne. De trængte forholdsvis nemt ind på politigaarden, dog med anvendelse af håndgranater og en kanon der nåede at affyre 3 skud. Betjente og overordnede politifolk blev afvæbnet og kørt bort i lastbiler til nogle store vareskure i Frihavnen. På nogle få andre stationer (Antonigade, Under Elmene og St. Kongensgade) mødte de svag modstand. På den nye politiskole ved Artillerivej kom det til en livlig Skudveksling.

Luftværnsmyndigheder blev efterhånden klar over at luftalarmen var falsk og at det var en list fra tyskernes side. På Amalienborg Slotsplads blev der lavet spærringer, skudstillinger og lette barrikader. Kl. 12 ankom 50-60 tyske marinesoldater med båd fra Holmen ved Nordre Toldbod. Deres mål var egentlig at forstærke hovedkvarteret Hotel Phønix på Bredgade, men i stedet drejede kolonnen for tidligst til venstre, og gik ad Amaliegade, og dermed direkte ind i de afspærringer som politi og frivillige fik etableret i løbet af en halv time. De nærmede sig i kampformation. De forsøgte at fjerne dem, og dermed indledtes skydningen ca. 12.15. Tyskerne alarmerede en kanonbåd, som ved 13-tiden lagde til ved Larsens Plads og begyndte at beskyde slotspladsen.

Kamphandlingerne anslås at havde kostet en halv snes livet, mens 30-40 blev såret. Tyskerne angav deres tabstal til 9 tyske soldater og 7 sårede. 3 danske politifolk blev såret. I forsvaret deltog også civile. Tyskerne mente at de opholdt sig i Amaliegade 39, og kastede bomber ind i ejendommen, som kom i en brand som bredte sig til naboejendommene, Amaliegade 37 og 41. Det tyske Militær nægtede det danske brandvæsen og ambulancerne adgang til brandstedet. Herefter blev der givet ordre til det tyske militær om at trække sig tilbage fra Amalienborg. Der blev affyret ca. 15.000 skud på og omkring slotspladsen. Bl.a. palæforvalter, kaptajn Schlichtkrull blev svært kvæstet. Efterfølgende forklarede tyskerne at det hele var en misforståelse, og at det slet ikke var hensigten at afvæbne politiet på Amalienborg. Det fungerede da også helt frem til befrielsen. 

Det hævdes af øjenvidner, at Kaptajn Henningsen, Adjudanten, der indlagde sig Hæder den 9.April, deltog i Kampen ved Amalienborg i Gardeuniform.

Denne Kamp fortjener nærmere Omtale. Udover det allerede oplyste kan med deles: Da det danske Politi paa Pladsen opdagede, hvar der foregik, gik man i Alarmberedskab. Forposter blev sendt ud i Fredericiagade, Amalie gade etc, og tog Stilling inde i Ejendommene. Da Tyskerne fra flere Sider rykkede frem mod Amalienborg, blev de beskudt og slaaet paa Flugt. Tilfældige Civilpersoner og CBfolk slæbte de spanske Ryttere paa Plads og bankede dem ned i Stenbroen. En Kusk for en Saltvogn læssede af. Politiet brugte Saltsækkene som Sandsække og forstærkede deres Stillinger ved Staalskilderhusene paa Palæhjørnerne. En Del Mennesker søgte ind i Tuborgdepotet i Amaliegade. Da Tyskerne kom igen og stoppedes ved Pigtraaden, aabnedes Bombardement med de fulde ølflasker, der sprang som Haandgranater paa Kørebanen og fyldte den med Glasskaar, saa tyske Køretøjer ikke kunde passere. Dette Bombardement turde være et af Krigshistoriens mærkværdigste. Flaskerne kastedes højt oppe fra Ejendommens Vinduer og var næsten dødbringende Vaaben, om de ramte. Samtidig rasede Ildkampen ved alle fire Palæindgange. Tyskerne maatte retirere med flere Faldne og adskillige Saarede. Folk i Kvarteret raabte Hurra, naar en tysk Saaret blev ført forbi....

150 Marinesoldater blev sat ind til Forstærkning af det tyske Sikkerhedspoliti. En Kanon fra et Marinefartøj ved Larsens Plads blev bragt i Stilling, men Tyskerne fik aldrig brug for den. En sindig dansk Politibetjent sagde Plaf Plaf med en Maskinpistol, og de to Skud var nok til at jage Kanonbetjeningen til hver sin Side. Den kom igen, og atter skød Politibetjenten et Par Skud. Paa den Maade affyrede han under Kampen 76 Skud mod Kanonen. Ingen kom til den! 

De danske Betjente laa i Dækning, Tyskerne maatte frem paa aaben Kørebane. Branden i Amaliegade 39 (ikke 27 og ved Siden af det gamle Hospital, ikke overfor-..) opstod som Følge af tyske Haandgranater.

Da Kampen efter tysk Opfordring blev blæst af, og Politiet beholdt Valpladsen, strømmede begejstrede Københavnere til. Ogsaa i Formiddag har Tusinder valfartet til Amalienborg, hvis Tilkørselsveje er spærret af Politibetjentene, der trætte, men lykkelige, fortsætter paa en Vagt, de ikke kan afløses paa i overskuelig Fremtid. Thi de er de eneste danske Politifolk i Funktion i Dag. Kronprins Frederik gik efter Kampen over Pladsen fra Regeringspalæet til sit eget Palæ, hilst af Folks Jubel. Kongen har udtalt sin varmeste Paaskønnelse overfor den Vagt, der saa tappert forsvarede ham mod en knusende Overmagt.

Under Kampen transporterede Brandvæsenet adskillige Ofre bort. Derimod maatte man ikke slukke Branden i Amaliegade. Tyskerne jog Brandmændene bort, og først. paa et sent Tidspunkt kom de i Arbejde. Den fredede Ejendom ødelagdes derfor. Blandt Ofrene kan nævnes: Bjørnsson, Bredgade 69, dræbt ved Ejendommen. Overofficiant Larsen, dræbt paa St Annæ Plads, Poul Nielsen, Rødovre, dræbt i Ny Toldbodgade. En ikke med Sikkerhed identificeret Mand, vistnok Chr Larsen, Horsekildevej 16, dræbt paa Sct Annæ Plads ved Hjørnet af Toldbodgade. Fra Ny Toldbodgade 13 transporterede Brandvæsenets Ambulance en død Tysker, fra samme Gade Nr 53 endnu en død Tysker, fra Nr 35 en død Tysker og to haardt saarede. Fra Ny Toldbodgade 2 en saaret Dansker, Brunell fra Amagerbrogade 12. Paa selve Slotspladsen hentedes Politibetjent Larsen, der havde et Strejfskud i Hovedet, og noget senere Jacobsen, Taastrup, Marius Schmidt, Gentoftegade 55 (saaret i Hovedet) og Petersen, St Kongensgade 69 (saaret i begge Arme). Paa St Annæ Plads hentedes saa sent som lidt i Kl 15 to Mænd, Einar Jørgensen og Karl Sørensen. Og endelig hentedes fra Det gule Palæ Kaptajn Schlictkrull, som døde, og Arbm Bakt (?) fra Drogdensgade, der var saaret. 14,35 hentedes i Toldbodgade en ukendt Mand og Politibetjent Brandt, der var saaret i Benet.

Derudover har danske Ambulancer under Kampen afhentet Politibetjent Olsen, Aaboulevarden 9, der var skudt i Hovedet og dræbt, og en ukendt Mand fra Kongedybet 10, ligeledes dræbt, to ukendte Døde fra Nørrebro, Fru Andersen fra Under Elmene 3, saaret i Ryggen, og fra Hjørnet af Blaagaardsgade og Nørrebrogade 3 Mænd: M Hansen, Vesterbrogade 92, Jungby, Kiplings Alle og Rasmussen, Havdrupsvej 1, alle saarede. Paa Rasmus Rasksvej saaredes Fru Jensen i Hovedet, og fra Blaagaardsgade 1 hentedes noget senere Larsen, Viborgvej 2 og Fru Mikkelsen, der havde Skud i den ene Arm. I Peter Skramsgade saaredes Fru Hansen, øresundsvej 23. En mere nøjagtig Tabsliste skal blive bragt, naar den forligger.

(Information nr. 285, 20. september 1944)

Tusinder af Københavnere strømmede Dagen igennem til Amalienborg, hvor den trætte Politivagt stadigt staar urokkeligt. Gaderne holdtes spærrede af een Mand, som sagde: Saa Saa!, naar Mængden pressede sig for Langt frem. Politivagten i Kolonnaden bugner af Frugt og Tobaksvarer, Hvert øjeblik ser man Folk slaa en af Politimændene paa Skulderen og stikke en Pakke Cigaretter i hans Lomme. Stikkerne arbejder i Menneskemængden, men Folk lægger ikke Skjul paa deres Meninger. Vagten paa Amalienborg er nu Symbolet paa det danske Samfund, som det var, og som det skal blive igen, naar den “illoyale Del af Politiet”, d.v.s. de helt tilfældige 1680 Mand, som havde Formiddagsvagt i Forgaars paa de københavnske Politistationer, er vendt tilbage fra dén Koncentrationslejr, hvortil de i Gaar ankom “i bedste Velbefindende”, som den nye Radioavis meddeler. Den oplæses af Leif Clauson Kaas, en ældre Broder til den kendte Flyver, et sølle for drukkent Subjekt. Den kasserede Journalist og Manuduktør Harald Henriksen, kaldet Rus-Henrik, et lignende, altid beruset, psykopatisk Individ, er Reservespeaker.

Slotsforvalter Schlichtkrulle er alligevel ikke død. Dødsmeldingen var falsk. Men han er meget haardt saaret. Tyskerne har til Begravelsesvæsnet anmeldt 16 døde Politimænd eller Soldater, alle faldet ved Amalienborg. Det bekræftes, at Kampen lededes af Adjudanten, Kaptajn Henningsen. Tyskerne naaede intet Sted ind paa Pladsen. Efter den første Salve fra dansk Side flygtede de i Panik, og man sikrede sig deres Haandgranater. Først, da de havde faaet Forstærkninger, prøvede de igen at trænge ind. Der blev under Kampen skudt ned i Haven bag Residenspalæet. 20 Børn fra en beslaglagt Skole var i Fare i et Lokale i Fredericiagade. Lærerinderne maatte under Fare snige sig bort med dem. Chefen for Reservepolitikasernen, Pk.Ubberup, deltog i Kampen sammen med Pa Krogh og Overpolitibetjentene Kirkegaard og Johansen og 50 Politibetjente og Reservebetjente.

De danske Dødsofre er:

1) Assistent Hvorslev, Finansministeriet, som ikke gik hurtigt nok ned ad Trappen til Tilflugtsrum, hvor Ministeriernes Personale bevogtedes.

2) Stabsofficiant A P Larsen, Strindbergsvej 72, Valby, som dræbtes, da han saa ud fra 4.Sal i Luftværnets Ejendom paa St Annæ Plads. Han var født 1886.

3)Kemigraf Bergman Lundberg-Hansen, Agertoften 10, født i 1902. Gift.

4) Lagerekspedient Mogens E Bjørnsson, Bredgade 69 A. Født 1920.

5) Toldelev Jørgen Jacobsen, Glamsbjerg Alle, 23.f. 1928.

6) Laboratoriemedhjælper Finn Helmuth Neumann, Taastrup, f.l911. Gift.

7) Poul Magnus Nielsen, Nørregaardsvej 153, Rødovre. F.l9lO. Gift.

8) Fhv Arbejdsmand Harald Arthur Eriksen, Oenlenschlægersgade 28, skudt ned i Laxegade udfor Nr 5O.F. i 1885.

Der er 19 saarede, deraf fire fra Amalienborg. I Amaliegade 4 ser man Puds og Mur gennemskudt. De værste Huller i Brolægningen er repareret. Men den lilleMisforstaaelse fra tysk Side - kuriøst nok misforstod man jo ogsaa baade 9. April og 29. August - har sat sig varige Spor i Amalienborgs Omgivelser.

(Information 21. september 1922).

Den danske jurist, dr. jur. Popp-Madsen tilbød Justitsministeriet at lede et reorganiseret dansk Politi. Det blev omtalt således 22. september 1944: "Da Popp Madsen henvendte sig til Svenningsen, ringede han først fra General Panckes Kontor Henvendelsen gik ud paa, at han kunde standse Begivenhederne, hvis han fik baade Eyvind Larsens og Begtrup Hansens Embeder. Man svarede: Naa Vil De ikke ogsaa have Kongens, Hr Popp?" Popp Madsen er udførlig omtalt andetsteds på denne blog. Han blev efter befrielsen dømt for krigsforbrydelser.

Oplysninger om de tyske soldater som blev dræbt og som ligger begravet på Vestre Kirkegård følger nedenfor. Desuden blev en dansk schalburgmand dræbt samme dag (Erik Paul Tornkvist).

På mindestenene over de dræbte tyske marinere står enslydende angivet "Matrose", her som eksempel Günther Brose. De befinder sig i den tyske afdelings afsnit A, se nedenstående liste.

Fritz Himmel fra Peter-gruppen, se særskilt indslag.

Erik-Paul Tornkvist. Schalburgmand, Schalburgkorpset København, Blegdamsvej 23. Født 1. april 1925 på Frederiksberg. Dræbt 19. September 1944 i København. Mindesten på Vestre Kirkegård A/156-155.

Franz Lauterborn. Født 26. november 1908 i Materbom, Gift med Erna Klara Lauterborn, født Zwarg, såret og senere død efter geværskud 20. september 1944 i København. Kriminaloberassistent. SS-Scharführer with Bef. d. Sipo u SD. Kopenhagen. Begravet på Vestre Kirkegaard, tyske afdeling A/158-157.

Christian Gustav Staak. Født 3. juli 1920 i Ekenis/Schleswig, dræbt 19. september 1944 i København. Vestre Kirkegård A/ 1-18. Ob Bstmt with 5. Mar.-Lehr-Abt. (formerly of Sperr Schule Kiel Wyk). 

Heinrich Rowold. Født 22. december 1909 i Hannover. Oberfähnrich zur See i 5. Mar.-Lehr-Abt. born 22 Dec 1909 in Hannover. Dræbt 19. september 1944 i København ved skud gennem hovedet. Han blev begravet på Vestre Kirkegård den 23. september 1944 (A/15-16)

Udvalg af marinesoldater på Vestre Kirkegårds tyske afdeling:

Matros Rolf Gottschild. Født 18. august 1927 i Meuselwitz I/Thuringen. Dræbt 19. september 1944 i København. Vestre Kirkegård A/73-74. 

Matros Günter Brose. Født 4. maj 1926 i Neuwarp/Uckernmunde, dræbt 19. september 1944 i København ved et skud i hovedet. Han blev begravet på Vestre Kirkegård den 23. september 1944. Tyske afdeling: A/127-128. 

Matros Gerhard Borrmann. Født 19. august 1926 i Magdeburg, dræbt 19. september 1944 i København ved et skud i hovedet. Begravet på Vestre Kirkegård 23. september 1944, tyske afdeling A/46-45.  

Matros Leo Ziemann. Født 7. december 1926 i Bissau Karthaus, dræbt 19. september 1944 ved et skud i hovedet. Begravet på Vestre Kirkegård den 23. september 1944, tyske afdeling A/129-130. 

Endvidere findes matros Hans Helwig, født 22. april 1927, død 19 september 1944. Måske er det endnu en af de dræbte marinesoldater.

I alt 12 tyske marinesoldater og 4 tyske politisoldater blev begravet efter affæren ved Amalienborg på Vestre Kirkegård.