23 maj 2025

Politivennen Live Blogging

Historier som historiebøgerne ikke fik med; læst forlæns gennem aviser og tidsskrifter - og kommenteret baglæns.

OBS: Pga. længe tiltrængte omflytninger vil der i perioden maj-juli 2025 forekomme enkelte ulogiske kronologiske rækkefølger. Det sikreste er at bruge årstalsoversigten i sidemenuen.

Find rundt:

  • Stikordsregister: Sted, begivenhed, profession osv. (se højremenu)
  • Politivennens artikler 1798-1845 (se højremenu).
  • Efterskrifter 1700-1959 (se højremenu).
  • gefelt øverst til venstre.
  • Om Politivennen. 


Indhold:

  • 4.586 artikler fra ugemagasinet Politivennen 1798-1845. (11,8 MB)
  • 3.287 avishistorier (Efterskrifter) 1600-1969. (16,8 MB)
  • Fotografier og illustrationer, fx fra Det Kongelige Bibliotek, SMK og Kbhbilleder. Desuden egne nutidige fotoer: Se Kbhbilleder.


Følg med Politivennens Facebookside


Anbefaling af Liv Thomsen (Historieselskabet) kendt fra DRs historieudsendelser om Politivennen Live Blogging: 

"Erik Nicolaisen Høy ... har begået en kæmpe bedrift, en slags folkegave, nemlig ved at læse, oversætte, offentliggøre, kommentere tidsskriftet ‘Politivennen’. Det var københavnsk ugeblad, der udkom i årene 1798 til 1846 med et hav af kommentarer og klager fra borgerskabet over den uorden, der herskede i København. Erik og jeg taler om digitaliseringens glæder og om at fortælle de danmarkshistorier, man ellers ikke hører."

... nemlig på podcasten Historiemagasinet #3 Liv i Historien.

Et Barn skændet og myrdet i København. (Efterskrift til Politivennen)

Dyrisk Forbrydelse paa Vesterbro i Nat. - Morderen er flygtet, men kendes og jages af Politiet.

København.

I Morges er der paa Vesterbro konstateret en Ugerning af den mest afskyelige Art, idet en otteaarig Pige er fundet skændet og myrdet.

Barnet, hvis Navn er Alice, havde af sine Forældre, Repræsentant Jensen og Hustru, Oehlenschlägergade 30, ved 4½ -Tiden i Gaar Eftermiddags faaet Lov til at gaa ned paa Gaden for at lege med nogle jævnaldrende Kammerater. Hun fik bestemt Paalæg om at komme op igen i god Tid, for man skulde spise til Aften, men Alice kom ikke.

Naturligvis blev Forældrene ængstelige og søgte efter hende paa alle tænkelige Steder, men forgæves, og man underrettede da Politiet. Et større Opbud af Betjente blev øjeblikkelig sat i Eftersøgning, men Resultatet var negativt.

Ud paa Natten blev ogsaa Opdagelsespolitiet underrettet, og den samlede Politistyrke foretog nu omfattende Afhøringer af Alices Legekammerater og Beboere i Gaden. Men først i Morges kom det for Dagen, at den forsvundne Pige var set i Mattæusgade sammen med en berygtet Mandsperson, der i Kvarteret gaar under Navnet "Røde Carl".

Saa snart denne Oplysning indløb paa Politigaarden, tog Opdagelsespolitiets Chef, Thune Jacobsen, sammen med flere Medlemmer af det flyvende Korps til "Røde Carl" s Bopæl i Mathæusgade 34, første Sal. Man brød Døren op og fandt i Lejligheden det savnede Barn som Lig, kvalt af et Stykke Sejlgarn og med tydelige Spor af en dyrisk Forbrydelse. Liget var laaset inde i et Klædeskab.

"Røde Carl" jages.

Opdagelsespolitiet konstaterede straks, at "Røde Carl" er identisk med en ofte straffet Voldsforbryder Carl Vilhelm Jørgensen, som boede i Lejligheden sammen med sin Moder. Denne var den foregaaende Dag rejst til Jylland, og "Røde Carl" har derfor kunnet udføre sin uhyggelige Gerning uforstyrret.

Politiet har udsendt Stikbreve af Forbryderen til alle Politicentraler i Provinsen og det nærmeste Udland, og det flyvende Korps er i fuld Aktivitet i Hovedstaden.

Endnu ved 11-Tiden i Formiddags var Forbryderen paa fri Fod, men Stikbrevene med hans Signalement dukkede allerede op paa Søjler og Plakattavler over hele Byen. Gerningsmanden beskrives som middelhøj, 27 Aar gammel, bredskuldret og rødhaaret.

Det er konstatere at Morderen har været hjemme i Morges.

Morderen melder sig selv.

Senere meddeles:

Kort efter Middag meldte den efterlyste Morder sig paa Politigaarden og tilstod sig skyldig i Forbrydelsen.

Han vil i Eftermiddag Kl. 3 blive fremstillet i Grundlovsforhør.

(Bornholms Social-Demokrat 23. september 1929).

I Herning Avis 23. september 1929 blev han beskrevet som "kendt i KVarteret som en Drivert, der nødigt vilde bestille noget. Han har, saavidt det vides, ikke været paa Forbryderbanen før ... Han har været gidt, men hans Hustru forlod ham efter kort Tids Forløb."

Retssagen fandt sted ved et nævningeting 4. februar 1930. Han erklærede sig skyldig, og blev idømt livsvarigt tugthus, hvilket Jørgensen var tilfreds med.

Vesterbros Husvilde. (Efterskrift til Politivennen)

Vesterbros Husvilde rører paa sig.

Et offentligt Møde i Aftes. - Klagerne fra "Karre 7"

Til højre en Flok legende Børn i Husvildekarreernes store graa Gaard. Til venstre Formanden for Sammenslutningen af Husvilde paa Vesterbro, Ejnar Nielsen.

I Aften Kl. 8 indbyder Beboerne af Kommunens Husvildeejendom paa Hjørnet af Ingerslevsgade, Knud Lavardsgade og Sigerstedsgade - den saakaldte  "Karré 7" - til et offentligt Møde i Folkets Hus paa Enghavevejen.

Der er nedsat et Udvalg, hvis Formand er Ejnar Nielsen, og paa Mødet vil man forebringe de Klager, som Beboerne i de paagældende Ejendomme mener er berettigede. Man finder Forholdene lidet sundhedsmæssige og hævder, at de endog ligefrem er et Arnested for Tuberkulose.

Man har til Mødet i Aften indbudt bl. a. Borgmester Viggo Christensen, som dog er forhindret fra at komme til Stede paa Grund af Borgerrepræsentationens Møde, Tuberkuloselægen Dr. med Kjer Petersen, Fru Thit Jensen og Inspektør Lutz Høppermann fra Sundholm.

En Samtale med Udvalgels Formand.

- Vi mener, at det skorter paa Interesse fra Kommunens Side for de hygiejniske Forhold lær i Husvildeafdelingen, siger Sammenslutningens Formand, Ejnar Nielsen, under en Samtale som vi en tidlig formiddagstime, samt Sekretæren, Snedker Poul Otto, og Kassereren, Elektriker Schuwundt. - Der bliver f. Eks. ikke gjort tilstrækkeligt for at isolere de tuberkulose Familier. Det sædvanlige er, at de deler Lejlighed med sunde Folk. og det har i flere Tilfælde haft til Følge, at Smitten har bredt sig i en uhyggelig Grad.

Helt mærkeligt forekommer det os, at Tilsynet med Husvildeafdelingerne ikke altid har sørget for at faa de tomme Lejligheder, som lige har været beboet af tuberkuløse Familier, desinficeret med det samme, men endog i enkelte Tilfælde ganske har forsømt Desinfektion.

Desuden mener vi, at Dr. Kier-Petersen, som har det sanitære Tilsyn, er ligesom bundet af Forsørgelsesvæsnet. Det forekommer os nemlig, at de Familier, der er i Sygekasse og bar en anden Læge, kommer under langt bedre forebyggende Foranstaltninger. end de Familier som er henvist til at gaa direkte til Forsørgelsesvæsnet.

Den store Børnedødelighed.

- Er der mange tuberkuløse Familier her ude? spørger vi.

- Sidste Aar døde her i Karreen 25 Børn af Tuberkulose og Meningitis. Saa kan De selv regne ud ...

(Aftenbladet 19. september 1929).


Kravet om bedre Boliger til de Fattige.

Paa de Husvildes Møde i Aftes blev Magistraten, Frk. Katrine Bentzon og Dr. Kjer-Petersen, kraftigt angrebet.
Dr. Kjer-Petersens Forsvarer Frk. Bentzon og sig selv. 

De Husvildes Møde i Folkets Hus paa Enghavevej i Aftes var stærkt besøgt og formede sig som en kraftig Protest mod Magistratens Stilling til Boligproblemet.

Man havde sendt Indbydelse til Borgmester Viggo Christensen, Inspektor Lütz Høppermann, Kommunelæge, Dr. med. Kjer-Petersen og Fru Thit Jensen - men kun Dr. Kjer-Petersen kom til Stede.

Formanden for det Udvalg, der havde indbudt til Mødet, gav en kraftig Skildring af Forholdene i Husvildekasernerne paa Vesterbro, og angreb i lidenskabelige Vendinger Magistratens 2. Afdeling og Kommunens Viceværtinde i Karréen Sigerstedgade-Knud Lavardsgade- Ingerslevgade, Frøken Katrine Bentzon. Han hæftede sig ved den Smittefare, der findes, hvor mange Mennesker er tæt hobet sammen, og paastod, at Magistraten og Dr. Kjer-Petersen gjorde alt for lidt for at skaffe ordentlige hygiejniske Betingelser i Husvildekasernerne. Frk. Bentzon krævede han fjernet. Hendes sociale Arbejde havde kun skadet de Husvilde, og hun havde gjort sig skyldig i visse Overgreb.

Er de Husvilde Ikke Mennesker?

Den næste Taler, Anker Kristensen, angreb især Inspektør Höppermann og Borgmester Christensen og sagde bl. a., at Forholdene i Husvildekasernerne gav det Indtryk, at de Husvilde ikke er Mennesker, men en Slags Dyr.

Tonen paa Mødet var hele Tiden ret voldsom. Men alle Talerne blev paahørt i Ro, ogsaa Dr. Kjer-Petersen, der forsvarede Frk. Bentzon og sig selv overfor de fremsatte Angreb. Han var af den Mening, at de Husvilde levede under nedværdigende Forhold, og at man burde arbejde paa, at hver Familie kunde faa sit eget Hjem. Men de Husvildes Sag kunde ikke gennemføres, hvis man ikke skilte sig af med de slette Elementer, og det var ikke altid de ydre Kaar, der bestemte Menneskenes Karakter. Med Hensyn til Faren for Tuberkulose, paastod Dr. Kjer-Petersen. at den var ikke større i Husvildeafdelingerne end andre Steder; og Paastanden om, at der sidste Aar var døde 25 Børn af Tuberkulose derude, var en agitatorisk Overdrivelse. Sandheden var, at der i Fjor kun havde været et eneste Dødsfald af Tuberkulose.

Mange Talere havde Ordet, og Mødet sluttede først sent.

Man vedtog tilsidst følgende.

Resolution:

- De Boligforhold, der bydes de fattige, der ikke kan eller ikke har kunnet betale den høje Husleje, maa nu bringes til Afslutning. Vi vil ikke fortsat være det Skærmbrat, bag hvilket Kommunen anbringer sin Overskudskapital i kommunalt kapitaliserede Boliginteresser.

Vi kræver:

1) Kommunen standser al Tilgang til Husvildeafdelingeme ved at betale Lejen for den, der paa Grund af Sygdom eller Arbejdsløshed ikke selv kan betale;

2) at Huslejerestancer for Husvilde ikke betragtes som Fattighjælp;

3) at Huslejerestancer, grundet paa Sygdom eller Arbejdsløshed ikke maa være nogen Hindring for at komme i Betragtning ved Ansøgning om Lejlighed;

4) at for hver en. der flytter fra Husvildeafdelingen, overtager den tilbageværende Familie hele Lejligheden.

(Aftenbladet 20. september 1929).

Husvildeboligerne lå i Sigerstedgade 4. De husvildes formand Ejnar Nielsen boede i selv her, men blev den 22. oktober sat ud og forflyttet til Bergthorasgade. 

Øverst fra venstre indlederen hr. Ejnar Nielsen og Anker Kristensen. Nederst fru Valente. Illustration fra artikel i Nationaltidende 20. september 1929 fra samme møde.

En del af "Karre 7": Hjørnet af Ingerslevgade og Sigerstedgade. Knud Lavardsgade kan lige anes yderst til venstre. Jeg ved ikke om det var hele karreen, eller kun den som er skjult på dette foto, ind mod Sønder Boulevard. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Da Københavns Fiskeauktioner aabnede i Morges. (Efterskrift til Politivennen).

En Start under ret primitive Forhold.
Flere Folk end Fisk.

"Torvespidser" paa Fiskeauktion i Morges. I Baggrunden: Torveinspektør Koch og til højre (med rundpullet Hat): Torveinspektør Rannow. - Det andet Billede viser en Del af Auktionens interesserede Publikum. Billede viser en Del af Auktionens interesserede Publikum.

Det brogede Morgenliv paa Gammelstrand har i Morges faaet en ny Tone. Det er Københavns offentlige. Fiskeauktioner, der nu er traadt i Virksomhed ved Siden af Assistenshuset. Længe har Fiskernes Andelsorganisationer krævet Oprettelsen af en offentlig Auktion i Lighed med Fiskeauktionerne i Esbjerg, Frederikshavn og Skagen, og efter langvarige Forhandlinger fik den kendte Fiskehandler Jacob Nielsen omsider Auktionsbevilling. Som det vil erindres, forsøgte nu afdøde Auktionsholder Rasmus Nielsen allerede under krigen at etablere en Fiskeauktion men den Gang gik Foretagendet Ikke.

I Morges Kl. 7 afholdtes da saa den første Auktion under betydelig større Tilstrømning af Folk end Fisk. Der var i det hele taget ikke mange Fisk paa Torvet, og slet ingen mærkelige iblandt. Derimod var der blandt Folkene Notabiliteter som Torvedirektør Koch, Torveinspektør Rannow og Folketingsmand Ludvigsen, der gennem Fiskernes Andelsforeninger har haft en betydelig Andel i Auktionernes Oprettelse. Men Begyndelsen var alligevel god, selv om de primitive Forhold generede en Del, og Auktionsholderen endnu ikke havde erhvervet den Rutine, der faar Auktionen til at gaa hurtigt. Salget foregaar jo væsentlig til Detailhandlere i 1, 2 eller 3 Kasser Fisk ad Gangen, og det skal naturligvis gaa meget hurtigt. 

Men det kommer nok. Der maa jo ogsaa kunne findes noget bedre ydre Forhold, en Forhøjning, som Varerne kan staa paa, og et Tag over, saa Vinterens Sne og Slud ikke driver bande Auktionarius og Køberne væk. Og der er ingen Tvivl om, at en velholdt Auktion vil faa stor Betydning, ikke mindst fordi den offentlige Prisfastsættelse giver Lejlighed til en virkelig Kontrol med Detailpriserne.

Der var, som sagt, ikke store Mængder Fisk i Dag, 30 Kasser Makrel a 20 kg, der solgtes for 10 Kr. 50 Øre Kassen, 10 Kasser store Rødspætter, Pris 1,80 pr. kg, 7 Kasser mellemstor Aal, Pris 1,70 pr. kg, foruden forskellige andre Fiskearter og Størrelser i mindre Partier.

Det var det hele i Morges. Men Auktionsholderen venter, at Auktionen, naar den først er indarbejdet vil faa Tilførsler pr. Bil fra hele Sjælland, ja undertiden ogsaa fra Fyn og Jylland.

Hvad de sagde.

Vi vekslede nogle Ord med Auktionens prominente Besøgende.

Torvedirektør Koch sagde:

- Jeg er fuldstændig neutral. Københavns Kommune har ikke haft andet med Auktionen at gøre end at anvise den en Plads, Men der bør ubetinget skabes bedre ydre Forhold. Ideelt kan det jo ikke blive, før vi faar Torvet flyttet.

Folketingsmand Ludvigsen: Det er jo en fin Premiere. Det skal nok blive Sukces. Men København Kommune kan ikke vedblivende være bekendt at byde Fiskehandelen et Torv som dette. Der maa skaffes en bedre Plads, hvor Varerne kan komme under Tag.

Auktionsholder Jakob Nielsen: Nu har vi faaet begyndt, det er det vigtigste. 

Fiskeauktionerne.

En kendt Detailhandlers Mening.

Den kendte Fiskehandler Fehmerling, der har Forretninger i Smallegade og Frederiksberg Allé, svarer paa vor Forespørgsel om hvad han mener om Auktionerne:

- Min Mening, og jeg tror den deles af de fleste af mine Kolleger, er, at Auktionerne ikke har nogen Fremtid for sig her i Hovedstaden, det viser ogsaa de tidligere Forsøg, der er gjort. Auktionerne er paa deres Plads ude i de store Fiskerihavne, Esbjerg, Grenaa etc., men næppe her i Byen. Kommer her store Fangster ind af Sild f. Eks., er der blandede Varer, køber man et Parti, har man flere forskellige Kvaliteter, nogle man kan bruge, andre man helst vil være fri for, man vil have vanskeligt ved at faa den ensartede Vare, man helst vil føre. Og kommer der kun ringe Tilførsel, ja saa bliver det alligevel Kommissionærer, der køber dem og handler videre. Jeg tror den frie Konkurrence er den bedste, baade for de Handlende og for det købende Publikum. 

(Aftenbladet 17. september 1929)


Ved Gammel Strand.

Mellem Fiskesmakker og Pæreskuder.
Paa den historiske Torveplads, hvor der aarlig omsættes for 15 Mill. Kr. Fisk.

Fiskekonerne ved Gammelstrand i København.

Trods Kommunikationsmidlernes store Udvikling, den hurtige Transport pr. Bane og Bil, sætter Skipperne paa Pæreskuderne fra det sydfynske Øhav hver Eftersommer Sejlene til, og Farten gaar mod Hovedstaden med Lasten fuld af moden Træfrugt, Æbler, Pærer og Blommer, men der kommer ogsaa hele Skibsladninger af Asier og Kartofler m. v. Saa er Kajpladsen langs store Dele af Kanalerne omkring Slotsholmen optaget, det gælder navnlig Strækningen ud for Børsen, hvor Kornet i fordums Dage lossedes og ladedes. Naar saa det store Eftersommerfiskeri sætter ind, oprinder Kanalkajernes største Dage.

Det historiske Parti,

Gammel Strand,

over for Thorvaldsens Musæum vil en Gang før eller senere miste det Liv, der nu dagligt udfolder sig her. Naar Udlændinge kommer til København og faar præsenteret Københavns Fisketorv, smiler de og ikke uden Grund, Pladsforholdene er saare beskedne for ikke at sige alt for smaa.

Kun yderst sjældent undergaar dette Stykke København en eller anden Fornyelse; men Gammel Strand har jo nu faaet sin første offentlige Fiskeauktion, og den er i disse Dage staaende Samtaleemne. Som overfor alt nyt har adskillige af Hovedstadens Fiskere stillet sig noget skeptiske til denne Auktion, men hvis Fiskerne i København og Provinsen vil, kan Fiskeauktionen selvfølgelig blive, hvad den er tænkt at skulle være, det faste Mellemled, til Gavn for Producent og Forbruger.

I 1926 overtog Københavns Kommune Torvet ved GI. Strand af Havnevæsnet, og Inspektør Ottosen har nu det daglige Opsyn med Gangen paa Hovedstadens Fisketorv. 

- Tillader Pladsforholdene her Afholdelsen af Fiskeauktioner, spørger vi Inspektøren.

- Det gaar nok, men en Gang vil det hele jo blive flyttet.

- Men en Flytning vil vel nok møde Modstand?

- Ja, det kan De tro. Der har været mange Planer fremme om at foretage baade Udvidelser og Forandringer her. I sin Tid kunde Havnevæsenet have faaet Assistenthuset til 

Torvehal m. v., 

men det blev kun ved Overvejelserne.

- Vil Fiskerne ikke bort fra denne Plads?

- De fleste af dem ønsker at blive, skønt Tilsandings- og Pladsforholdene umuliggør det for større Fartøjer at gaa ind. Fisken maa som oftest omlades ved Knippelsbro og i de mindre Baade føres ind til Torvet. Indehaverne af Fiskeforretningerne og de kendte Fiskerestauranter vil ogsaa paa det kraftigste stride imod en Flytning.

- Og de berømte Fiskekoner i grønne Nederdele og med Helgolændere ?

- Det vil selvfølgelig vel nok betragte det som Ruin, hvis de skal væk fra deres Pladser, hvor 

Fiskekonerne 

før dem, Generation paa Generation, har falbudt deres Varer. For selve Torvet betyder deres Handel intet i Sammenligning med den øvrige Omsætning, der andrager en Værdi af omkring 15 Mill. Kr. aarlig.

- Betales der en stor Afgift for Stadepladserne ?

- Indtil 1926 var Afgiften latterlig lille: 4 Øre pr. Dag med daglig Opkrævning. Nu er der en Grundafgift for Kommissionærer m. fl. paa 200 Kr. om Aaret og en Arealafgift paa 10 Kr. pr. Kvadratmeter.

- De Priser, Fiskerne opnaar, svinger stærkt?

- Unægtelig, efter Tilførslerne paa de forskellige Aarstider. Af Rødspætter modtog Torvet sidste Aar 1½ Mill. kg.

Den Pris, Fiskerne fik 

for Rødspætter, varierede for middelstore Frederikshavnere fra 80 Øre til 2 Kr. 75 øre pr. kg. og for store Østersø-Rødspætter fra 30 Øre til 2 Kr. 50 Øre. Af Torsk modtoges 2½ Mill. kg., for store levende opnaaedes Priser fra 10 Øre til 1 Kr. 20 Øre, og for de øvrige Sorter er ogsaa meget store Svingninger.

- Hvornaar vil GI. Strands Torv blive flyttet?

- Der er vist ingen, der ved det. Der foregaar jo ogsaa nu en Del Handel til Kommissionærer ved Børsbroen; men det burde selvfølgelig samles under et paa en velegnet Plads. Og det kommer ogsaa en Gang.

Først bliver der dog sikkert Tale om en Ordning af Grønttorvsforholdene og Flæskehallerne. Men naar Fisketorvet skal flyttes, rykkes det maaske ud til Arealerne ved Badeanstalten "Helgoland", det maa være et Sted med gode Anløbsforhold og Plads til Salgshaller, Auktionslokaler, Ishuse o. s. v.

- Hvad mener De om den nye Fiskeauktion.

- Jeg er - slutter Inspektøren - spændt paa, hvordan den gaar.

(Social-Demokraten 21. september 1929.)

Samme vinkel (nogenlunde) 2020 som fotoet af Fiskekonerne ved Gammelstrand. Foto Erik Nicolaisen Høy.

I 1920erne havde fisketorvet ændret sig markant siden Politivennen der skrev snesevis af artikler om torvetFormentlig hvilede der dengang over området dunster af forrådnelse fra halvfordærvede fisk. Skovserkonerne skal have lavet en del larm, dels stammende fra deres indbyrdes skænderier, dels vrøvl med kunderne, eller de som ikke ville handle med dem. 100 år senere var både stanken og skovserkonerne var i mellemtiden forsvundet fra området. I 1958 flyttede fisketorvet fra Gammelstrand til Sydhavnen, hvorefter fiskehandlen ophørte, bortset fra en enlig fiskerkone som fortsatte indtil 2008. I dag er der kun en romantiserende statue af en trivelig "skovserkone" som minder om områdets omskiftelige fortid.

Husene er fra efter bybranden i 1795, ofte forhøjet med en eller flere etager senere. Kun Gammelstrand 48 (midt i fotoet med Kunstforeningens gule bannere) overlevede granden. Det er fra 1750'erne og tegnet af Philip de Lange til købmanden Isenberg. 3. salen er fra 1796, den murede kvist fra 1930. Siden 1941 beboet af Kunstforeningen. Indtil 1857 var der ikke udsigt til Assistentshuset, da der stod bl.a. en vejerbod. Assistenthuset (udenfor fotoet til venstre) startede med at være borgmestergård (1730). Den blev senere udbygget (af Philip de Lange) og fungerede 1757-1950 som udlånsvirksomhed "Assistentshuset". Siden 1962 Kulturministeriet.

20 maj 2025

Tragedien i Hejlsgade . (Efterskridt til Politivennen)

Frygteligt Familiedrama i Hejlsgade i Nat.

En Fader søger Døden med sine tre Børn. - Børnene er døde, og Faderen kan næppe overleve. - Aarsagen er Fortvivlelse over Hustruens Død.

I Nat har der fundet et trist Familiedrama Sted i Ejendommen, Hejlsgade Nr. 1. 

En Mand og Fader har I Fortvivlelse over sin Hustrus Død besluttet sig til at berøve sig og sine Børn Livet. Og hans Forehavende har medført Døden for Børnene, medens han selv endnu i Nat, da disse Linjer skrives, er i Live.

En Dame, der bor i samme Ejendom, mærkede, at der strømmede Gas ind gennem Entrédøren til hendes Lejlighed, og hun stod straks op for at se, om det var fra hendes Køkken, at Gassen kom; men det viste sig, at det var fra hendes Nabos, Maskinarbejder Jacobsens Lejlighed.

Da hun vidste, at Jacobsen i de sidste Dage havde været meget fortvivlet over, at hans Hustru var afgaaet ved Døden, frygtede hun straks tor, at Manden I sin Fortvivlelse havde gjort en Ulykke paa sig selv og sine Børn.

Hun alarmerede derfor Politiet, som straks mødte med stor Udrykning, og Ambulancen blev tilkaldt, men den kom ikke i Anvendelse, da Politiet forinden standsede 2 Taxa-Vogne, som med det sædvanlige holde Flag hurtigt kørte til Kommunehospitalet med de gasforgiftede Mennesker.

Da Politiet kom ind i Lejligheden.

Da Politiet kom og sprængte Døren til Jacobsens Lejlighed, mødte der det et uhyggeligt Syn. I Sengene laa tre Børn tilsyneladende i den blideste Søvn. De var afklædt og kun iført Linned. I Værelset ved Siden af laa Jacobsen paaklædt men bevidstløs.

De fire Personer blev fordelt i de to Biler og kørt til Hospitalet. Her kunde man imidlertid kun konstatere, at de tre Børn, der er 16, 13 og 11 Aar gamle, var døde, medens Faderen er meget stærkt forgiftet og maaske Ikke kan leve. Det vil vel ogsaa være det bedste for ham, om han maa følge Hustru og Børn i Graven, da han ellers kan blive sat under Tiltale for Drab.

Inde i Lejligheden fandt Politiet en Gasslange, der var ført fra Køkkenet ttl Værelserne, hvor Børnene og Faderen laa. Der var derimod ikke gjort Forsag paa at lukke for Aabninger I Vinduer og Døre.

Motivet.

Da Lægerne paa Hospitalet havde konstateret Dødsfaldene, blev Politiets Mordkommission alarmeret. Men Kendsgerningerne talte, de tre Børn var døde - og Faderen tilsyneladende haabløs syg.

Det meste Materiale, der forelaa for Opdagerne, var et Brev, hvori Maskinarbejder Jacobsen
meddelte, at Motivet til hans fortvivlede Handling var Sorgen over Hustruens Død.

Mordkommissionen l Arbejde.

Da der foreligger et aabenbart Mord og Selvmordsforsøg, og da der Ikke kunde være Tale om at afhøre Hovedpersonen, blev to Opdagere sendt ud i Ejendommen for at søge nærmere Oplysning. Men de kunde ikke i Nat faa andet at vide end det, vi ovenfor har meddelt.

Den 16-aarlge Ingrid, den 13-aarlge Knud Ove og den 11-aarige Harry var døde, og den ca. 40 Aar gamle Fader var Døden nær.

Hvad det omtalte Brev indeholdt ud over Meddelelsen om, at Aarsagen til den fortvivlede Handling var Sorg over Hustruens Død, kunde man kun meddele Familien.

(Social-Demokraten 21. august 1929).

Huset i Hejlsgade, hvor Dramaet fandt Sted. Krydset viser, hvor Jacobsens Sovekammer er. Døren og Vinduerne er slaaet op for at faa Gaslugten ud. Foto fra Klokken 5, 21. august 1929.

Nielsen, der sprængte Døren til Jacobsens Lejlighed og saa, hvad der var sket. Foto fra Klokken 5, 21. august 1929.

Ejendommen i Heilsgade i København, hvor det rystende Gasdrama, der krævede tre Ofre, fandt Sted. Foroven ses Politiets Segl paa Døren. Foto fra Ærø Venstreblad, 22. august 1922.


Faderen døde to dage efter, den 22. august ved middagstid på hospitalet, efter kun kortvarigt at være ved bevidsthed

Ofrene fra Hejlsgade-Dramaet begraves

En Jordefærd af gribende Virkning.

De fire Kister bæres til Fællesgraven.

En tusindtallig Skare strømmede i Gaar ud til Vestre Kirkegaard, hvor Ofrene for det frygtelige Drama i Hejlsgade, Faderen, der tog sine tre Børn med sig i Døden, skulde sænkes i Graven ved Siden af Moderen der var gaaet forud.

Det store Kapel har vel aldrig været Ramme om en mere gribende Tragedie end denne. Her stod de fire hvide Kister, alle pyntet med en Guirlande af røde Roser, og foran sad de af Sorgen sønderknuste Slægtninge. Jacobsens gamle Forældre, stivnede i Fortvivlelse, hans Broder, Søster og Svigerinde samt andre Paarørende. Bag Kisterne stod to floromhyIlede Faner, Maskinarbejderforbundets og Sygekassens. 

Pastor Charles Nielsen fra Kristkirken havde faaet den uhyre vanskelige Opgave at tale ved Baarerne, og han løste Opgaven smukt. Jævnt og roligt , men saadan at det gik til Hjerterne, skildrede han det smukke Sammenhold mellem Forældrene gennem 17 Aar, Jacobsens Kamp for at holde Hjemmet oppe under Hustruens toaarige Sygeleje og hans fuldstændige Sammenbrud i Sorgen, da hun døde.

- Denne Mand, der elskede sine Børn saa højt, at han aldrig vilde have kunnet lagt Haand paa dem, havde desværre den altfor let tilgængelige Adgang til Gassen, der dræber uden Brutalitet - det var den store Ulykke.

Og derefter udtalte Præsten et Ønske, som alle vil være enige med ham i: Gud give, vore Teknikere kunde gøre det vanskeligere for Folk at aabne for Gassen! Talen sluttede med en Bøn; Forlad ham hans Skyld; han vidste ikke, hvad han gjorde.

Medens Rummet genlød af Hulken, sang man Salmen, der var sunget ved Moderens Baare, og hvis trykte Tekst havde ligget i den lille Iris Hænder, da man fandt hende død: "Jeg er træt og gaar til Ro ..."

Og saa blev de fire Kister baaret ud og sænket i Graven til Moderen. Da brast det for Slægtningene, Jacobsens Moder, Søster og Svigerinde sank bevidstløse sammen og maatte bringes ud til en Droske og køres hjem.

Men længe efter stod der i Hundredvis af Mennesker og stirrede paa Graven, der lukkedes over en Tragedie saa rystende, som vi heldigvis sjældent oplever den.

(Aftenbladet (København) 26.  august 1929)

To af Kisterne bæres til Graven. Foto fra Social-Demokraten 26. august 1929.

Liva Weels Plads. Heilsgade går ind til venstre, man kan se de lige numre. Bygningen med nr. 1 er yderst til venstre. Ud fra fotoet ovenfor virker det som om den lå på hjørnet. Foto Erik Nicolaisen Høy.