En uheldig Kongelig Kudsk.

Adskillige store uheld der i den sidste tid er ramt flere kørende her i staden, har forøget den opmærksomhed hvormed man må betragte en kongelig kusk der synes at være meget uheldig. For at uduelighed ligefrem skulle være årsagen til de mange fataliteter der er truffet ham, tør man næppe antage, da han vel i så fald ikke havde opnået en sådan ansættelse. 

Denne mand hvis navn skal være Niels Petersen Skousgaard, kørte således i oktober måned forrige år i Filosofgangen hvor begge hestene der var af det kongelige røde spænd, styrtede i den dybe slamkiste, hvoraf de måtte løftes op med stænger. At de der har fået et betydeligt knæk, er troligt, da den ene efter en langvarig sygdom er død for kort tid siden. For samme mand kuldkastedes i juni måned dette år på samme sted 4 af kongens sorte hingste som ved slaver måtte graves ud af den dybe grav. 

Ligeledes har han haft det uheld mens et medlem af den kongelige familie sad i vognen, at køre på en afvisersten med en sådan kraft at lakajen styrtede af vognen. Og samme dag tog hesten der var spændt for den tomme vogn, sig den frihed at spadsere ind mellem fourchetterne udenfor vagten på Amalienborg, hvorfra de måtte ledes ud ved vagtmandskabet. 

Næppe nogen af stadens borgere ville betro en mand hvem sådant var hændt, deres heste og vogne og endnu mindre deres og families liv og lemmer. Og vi kan derfor heller ikke uden stor ængstelse tænke os ham som kusk for de os allerdyrebareste medlemmer af den kongelige familie. Dog vil vi ikke dvæle ved et sørgeligt maleri af de ulykker der kan afstedkommes ved en sådan mands malkonduite. Eller hvad navn man nu heller ville give det. Men vi henstiller trøstigt til hans excellence staldmesteren om det ikke måtte anses passende at den her nævnte mand blev fjernet fra en post hvortil han synes mindre brugbar hvis man tør dømme efter de her anførte bevislige fakta, som vi dog antager ikke at være hans excellence ubekendte. For mandens forsørgelse på anden måde vil der vel ved hans excellences gunst findes udvej.

(Politivennen nr. 1238, Løverdagen, den 21de September 1839. Side 599-601)

Philosophgangen.

Mens de fleste slamkister her i staden har fået en forandret og forbedret indretning, har man ganske og aldeles undladt at give en af byens største og ældre vandafløbskanaler en lignende forbedring. I Filosofgangen har i århundreder været en sådan åbentstående indretning der er til megen vansir for den ældgamle filosof som med stoisk tålmodighed i den lange række af år har indåndet dens pestagtige dunster og set på de mangfoldige gennem denne kanalflydende uhumskheder. De omkringboende hus- og gårdejere har længe sukkende ventet at man dog engang ville befri dem fra denne fæle, gabende og stinkende kloak, men det er altid blevet skuffede i dette håb. Betragter man hele anlægget lige fra tværbrættet ved Løngangsstræde til den ophøjede, halsbrækkende stenbro, da vil man finde alt i så skøn orden at der er megen grund til tvivl om at man befinder sig i en smuk hoved- og residensstad.

Det er i øvrigt at undres over at ikke flere børn er styrtede i denne kloak og der har brækket arme og ben.

Rigtig nok faldt 2 børn søndag den 6. dennes ned i denne pestgrav, dog fik de ingen skade på lemmerne, de slap med skrækken og med de tilsølede klæder. Men det er ikke afgjort at alle kan slippe så heldigt.

Dersom det altså ikke er muligt ganske at bortskaffe denne højst væmmelige kanal, burde man dog sørge for at forebygge at hverken børn eller nogen af de mange aldrende mennesker der dagligt besøger dette sted, kan komme til skade ved at styrte ned i den, hvilket kan ske ved at dække den med forsvarlige brædder. Men derved bør ikke tøves til barnet er druknet.

Filosofgangens øvrige hårde trang overlades til brolægningsvæsnets gunstige forsorg.

(Politivennen nr. 1131, Løverdagen, den 2den September 1837. Side 549-551)

Dobbelt Varsko for en farlig Faldgrube ved det Kongelige Hømagazin.

1) Som bekendt er slamkisten langs med det kongelige hømagasin belagt med brædder. en foranstaltning som ingen kan indvende noget imod hvis de NB var således fastslået at ingen ulykke kunne afstedkommes ved at betræde dem. Dette er imidlertid ikke tilfældet, og indsenderen blev fredag den 20. dennes overbevist derom på en højst ubehagelig måde, idet han ved at betræde et par af disse brædder, sank ned i den særdeles dybe slamkiste til over skulderen, og blev på det væmmeligste tilsølet, hvorved han dog ikke tilføjedes nogen anden skade end den hans klæder tog. Var en pige der mødte indsenderen, med et barn på armen kommet et par minutter før, havde hun været udsat for en lignende, ja rimeligvis endog for en større fare, da hun næppe havde været i stand til ved egen hjælp at komme op igen.

Man anmoder derfor om at denne farlige mangel afhjælpes snarest muligt.

2) Forleden eftermiddag gik anmelderen over de brædder som ligger langs med hømagasinet, og da han næsten var ved enden af dem, gik der et bræt itu under ham, så at han faldt gennem lige til skuldrene. til lykke holdt han sig på albuerne, og slap på denne måde for at plumpe i det så vidt han ved nogle alen dybe mudder. Med børn som faldt i, ville det være ude, og selv voksne turde vel have grund til at frygte for at omkomme i mudderet. Man tør da sikkert vente at den liste der mangler, på det hurtigste bliver istandsat så at fold uden fare tør gå ad denne vej.

(Politivennen nr. 805, Løverdagen den 4de juni 1831, s. 389-390)

Redacteurens Anmærkning.

I Politivennen nr. 808, 25. juni 1831, s. 459 bekendtgjordes at brædderne over slamkisten nu var bragt i fast leje.

Det Kongelige Hømagasin var sammenbygget med Hestgardens Kaserne i 1790'erne. Oprindelig i loftsetagen. Den lå ud mod nuværende Vester Voldgade, og nedbrændte i 1798. Det blev genopført, denne gang med 7 brandgavle i hovedkasernen. Kasernen kunne tages i brug igen 8. marts 1799. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Et beskedent Ønske fra Hestemøllestrædet.

På hjørnet af Lavendel- og Hestemøllestræde er gaden i en højst mådelig forfatning. Afløbsrenderne nemlig der i en gade med et så betydeligt fald som denne burde være af en anselig dybde og bredde er aldeles utilstrækkelige til at modtage vandet ved indtræffende skylregn. Man ser derfor jævnligt under sådanne omstændigheder rendestensbrædderne forlader deres leje og følger strømmen (en ting hvori de altså ligner de fleste mennesker). Dog er det ikke om sommeren alene at de nærboende er besværede ved den frygt at drukne i en slamkiste. Selv om vinteren er man udsat for vanskeligheder af næsten lige så farlig natur på nævnte hjørne. Det er således i indeværende vinter og ikke for ret længe siden indtruffet at 2 bøndervogne med tørv væltede samme sted. Det er heller ikke sjældent at fodgængere på grund af de skævtliggende fliser og af mangel på fornøden overgang ved indtræffende frost, er udsat for den fare at falde og komme til skade. Det har således været tilfældet at ikke alene børn, men selv voksne folk er faldet i denne grube. At ikke flere uheld på nævnte sted er indtruffet, må til dels tilskrives den urtekræmmer der bor der, hr. Lauritzens opmærksomhed idet han nemlig har anbragt en lampe i den vindue som vender ud til det vanskeligste sted. Den påankede mangel hvis afhjælpning tjenende til almen sikkerhed, formodentlig kunne ske uden stor bekostning, og som af vedkommende der har med sagen at gøre, er erkendt, men uvist af hvilken grund ingen videre notits taget af, har anmelderen ment det rigtigst gennem dette blad hvorved så mange grundede anker er blevet afhjulpet, at se bragt til behørig overvejelse og videre foranstaltning.

(Politivennen nr. 792, Løverdagen den 5te Marts 1831, s. 170-172)

Uordener.

2) Høtorvet (mellem Vesterport og Vartov) har i sommer mere lignet en pøl end et torv. Vedkommende bedes at lade det fede møg som vist nok mange jordbruger ønsker, bortkøres og derimod tør fyldning påføres, hvortil jo kunne anvendes det murgrus der falder ved Vesterports og rådstuens reparation. For det svineri som nu er på torvet, afgiver et væmmeligt skue, findes ved en af stadens første porte, og står kun lidt i harmoni med at denne port fører til kongens sommerresidens.

3) Dersom ikke først ben skal brækkes i det store hul som er ved slamkisten hvorover man går ned fra Filosofgangen til Farvergade, må det uden ophold istandsættes.

(Politivennen nr. 765, Løverdagen den 28de August 1830, s. 556)

Om Slamkisternes Rensning.

For at stadens grave og kanaler ikke skal opfyldes med det mudder og de urenligheder som især i regnvejr gennem rendestene føres til disse, har man i nærheden af dem anlagt slamkister der modtager de grove urenligheder og blot tillader vandet afløb. Men hensigten med slamkisterne vil aldeles ikke opnås når de ikke renses på behørig måde. Anmelderen har flere gange set såvel slamkisten ved Holmens Kanal, for enden af teaterbygningen, som også kisten i Overgaden Nedenvandet, for enden af Sofiegade, renses således at en stor del af indholdet er kommet i kanalen til skade for havnevæsnet der siden med stor bekostning må besørge dem opmudrede. Rensningen har nemlig bestået i at nogle karle har opøst urenlighed på gaden hvor det ofte har ligger over en halv dag, og foruden at have udbredt en for de nærværende ulidelig stank, er en stor del af samme flydt ned i kanalerne. Ved rensningen af slamkisten for enden af Sofiegade ville den største del af det opøste indhold være løbet i kanalen, hvis ikke nogle af de nærboende gårdejere havde ladet deres folk opkaste en dæmning af jord for det. Anmelderen tillader sig derfor at foreslå at rensningen foretages således:

1) At indholdet ikke opøses før de vogne der skal bortkøre det, er kommet for at modtage det.

2) At kontrahenterne i bortkørslen måtte indskærpes at bruge tætte vogne som de der bruges ved natrenovationen. Ja var de tættere, skadede det ikke.

(Politivennen nr. 700, Løverdagen den 30te Mai 1829, s. 368-370)

En vederstyggelig losseplads.

På den grund i Fiolstræde som indesluttes af den røde mur høre hånd fra Store Kannikestræde omtrent skrås overfor stiftsprovstens bolig (gerne havde indsenderen betegnet den nøjere, men såvel nummer som gadenavn mangler på muren) findes en vist nok inden stadens volde mageløs samling af urenligheder af alle slags. Efter det udvortes at dømme består den af slamkiste- og gadeskarn, råddent og rådnende halm, hestegødning etc. etc. hvilket afgiver en for sundheden skadelig og væmmelig stank som man allerede, især i middagsstunden, fornemmer. Og den vil vel blive endnu værre når varmen rigtig indfinder sig. Behageligt for synet er denne mødding just heller ikke da gårdspladsen af mangel på afløb ved mådelig regn og længe derefter ligner et væmmeligt gadekær. Før 1807 var stedet som bekendt en professorbolig, og indsenderen formoder derfor at grunden endnu tilhører Københavns Universitet. Er denne stiftelse så trængende at den uomgængeligt behøver den helt ubetydelige leje som deraf indkommer, så er højskolens bestyrere vist nok så oplyste og menneskelige at de vil sørge for at befri deres medborgere fra denne ækle losseplads, og enten bortleje grunden til et renligere brug eller i det mindste sørge for at den ikke alene rengøres nu, men endog for fremtiden pålægger lejeren at gøre et lovligere brug deraf. Fejler indsenderen og grunden tilhører en anden privat mand, da vil han anbefale denne kloak til vort årvågne sundhedspoliti som sikkert vil vide at se denne dagligt forøgede losseplads' indhold bortkørt inden sommeren indfinder sig.

(Politivennen nr. 592. Løverdagen den 5te Mai 1827, s. 269-271).

Bøn om en Forandring af en Slamkiste.

Den på hjørnet af Kongens Nytorv og Store Strandstræde anbragte slamkiste ligger således at den betydelige mængde vand der har løb derigennem, næsten ene falder til gadens højre og ubetydeligt deraf til dens venstre side. Dette medfører at den højre side af gaden - der desuden ligger lavere end den venstre - ved nogenlunde stærk regn, overskylles således at vandet løber i kældrene og gør passagen ufremkommelig. Ligeledes ville den store mængde is der lægger sig om vinteren, være beboerne af gadens højre side mindre til besvær når den formindskedes ved at en omtrent lige del vand flød igennem gadens to rendestene, og ikke som nu en forholdsmæssig lille del i den ene. Da brolægningsvæsnet møder ethvert fremsat ønske med velvilje, så tør man også håbe at dette vil blive taget i betragtning så meget mere som der er så stor færdsel i nævnte gade.

(Politivennen nr. 590. Løverdagen den 21de April 1827, s. 239-240).

Bekjendtgørelser.

1) At vort virksomme politi har fundet det i forrige Politivennen indførte stykke: "Atter Ulempe af Beenindustrien" begrundet samt at de skibe der var i begreb med at indlade denne vareartikel, ufortøvet blev anvist plads på den modsatte ubeboede side af havnen, finder man anledning til at offentliggøre, idet man tilføjer at de skibe der for fremtiden vil indlade denne vare, efter rygtet skal have deres station i nærheden af slamkisten bagved det gamle kvæsthus en plads der i det hele taget synes at være meget passende for en udførselsartikel af denne art, da ingen beboere er i nærheden.

(Politivennen nr. 489. Løverdagen den 14de Mai 1825, s. 9691)

Anmodning til den høie Øvrighed, angaaende Borttagelsen af en Slamkiste, der er indrettet paa det nye anlagte Fisketorv.

Før Fisketorvet fik den nuværende skønne udbedring som unægteligt pryder hovedstaden meget, var der på dette torv anbragt 2 slamkister, som følge den ansvarlige høje øvrigheds foranstaltning blev afskaffet som usømmelige på et sted hvor lugten af fiskene undertiden er modbydelig nok, og hvor man altså bør være befriet for stank af de uhumskheder slamkister i almindelighed fyldes med. Enhver glædede sig over disse kisters afskaffelse. Men hvor forundret blev man ikke da man så at en af sådanne kister - formodentlig uden øvrighedens tilladelse -  er indrettet udenfor det forhenværende pramlavskontor og altså på Fisketorvet.

"Indsenderen er at den mening at såvel Gammelstrands beboere i særdeleshed, som de mange af stadens indbyggere der besøger Fisketorvet, ikke befinder sig så vel ved det som indretteren af denne møg- eller lokumskiste." (Gammelstrand med Fisketorvet af Juul, 1820. Københavns Museum).

Det er naturligvis indlysende at denne indretning er særdeles bekvem for ejeren af dette hus, da han kaster hestemøg i den, og andre måske endnu mere stinkende uhumskheder. Men indsenderen er at den mening at såvel Gammelstrands beboere i særdeleshed, som de mange af stadens indbyggere der besøger Fisketorvet, ikke befinder sig så vel ved det som indretteren af denne møg- eller lokumskiste. Derfor ønsker man ham der så vidt vides er boende ved Gammelstrand nr. 8, under mulkt for hver dag han er øvrighedens befaling overhørig, pålagt at borttage denne skarnkule som i høj grad vansirer stedet hvor den er anbragt, så meget mere da færdslen der forbi er meget betydelig.

(Politivennen nr. 466. Løverdagen den 4de December 1824, s. 9330-9331)

Redacteurens Anmærkning

Det er muligt at artiklen forveksler Ved Stranden 8 med Gammel Strand 8. I givet fald er der tale om adressen som siden 1859 har heddet Gammel Strand 36. Bygningen er fra 1801 og står der altså endnu.

Uorden.

På hjørnet af Vestervold og Frederiksberggade ud til volden lige over for hr. urtekræmmer Schmidt, er et farligt hul på fortovet i stenbroen ved rendestenen så at når der glides med foden må folk absolut styrte ned i den dybe slamkiste og blive forslåede. Da her endnu ikke er afstedkommet nogen ulykke, som man har at takke hr. Schmidt for, da han har sat sin trillevogn lige over rendestenen, så anmoder man og at stedet måtte blive efterset.

(Politivennen nr. 450. Løverdagen den 14de August 1824, s. 9082)

Ønske om en ny Slamkiste i Vimmelskaftet.

At den høje magistrat ved enhver lejlighed sørger for bekvemmeligheden ved omlægningen af stadens stenbro, derom er man på flere steder overbevist. Dog tillader anmelderen sig den frihed at anmærke en fejl begået ved omlægningen af Gl. Amagertorv. Den nemlig at stenkisten over Kokkegade er borttaget (af hvilken grund vides ikke). At det har forhindret det gamle vandafløb har man desværre dagligt haft prøver på, da vandet i sommermånederne stod stille og stank af mangel på afløb. Og for tiden har det formet en isskorpe som gør en af stadens hovedpassager så farlig at flere såvel dag som aften falder og slår sig. 

Således skete der i onsdags den 8. januar et farligt styrt. En hest hvorpå sad et postbud, gled under ham. Og manden slog sig således at han måtte køres på hospitalet. Ligeledes gled forleden dag et par heste foran en bryggervogn. Og kun med megen umage var det muligt at få dem rejst fra dette tilfrosne sted. 

"Kælderetagen under gården på hjørnet af Gl. Amagertorv og Kokkegade er også udsat for at fyldes med vand." (Eckersberg tegnede i 1802 dette hjørne af Amagertorv og Kokkegade, Nuværende Amagertorv 24 fra 1905. Som det ses er der ikke nogen kælderetage i denne ejendom)

Kælderetagen under gården på hjørnet af Gl. Amagertorv og Kokkegade er også udsat for at fyldes med vand. Hvilket ville have været tilfældet nytårsdags aften kl. 11, dersom vægteren ikke havde gjort beboeren opmærksom på det ved at kalde ham op fra sin seng og forhindre denne ulykke som han ligeledes flere gange såvel i sommer som i efteråret har været udsat for. Denne mand har i nogle og tredive år beboet denne kælderetage. Han har hver nat kunnet ligge rolig i sin seng. Men nu svæver han i frygt for at komme til at svømme i vand. Han ønsker derfor at denne mangel må tildrage sig høje ansvarliges opmærksomhed og forventer at en stenkiste må blive anlagt over dette sted således som den lå før i tiden for at forhindre disse og flere uberegnelige ulykker.

(Politivennen nr. 367. Løverdagen den 11te Januari 1822, s. 5953-5955).

Redacteurens Anmærkning

Kokkegade var den del af nuværende Valkendorfsgade som forløb langs Helligåndskirken.

Et utilladeligt Oplagssted for stinkende Sager

På Højbro Plads ved slamkisten i krogen ved den nybyggede sandkiste findes et utilladeligt svineri, dels af alle slags rådne fisk, dels endog menneskeskarn. Enhver kan let indse hvilken pestagtig stank dette forårsager. Den første uskik ville helt sikkert kunne forebygges ved et nøjere og strengere opsyn med fiskehandlerinderne. Den anden kunne afhjælpes ved at opdele privaten under Højbro således at kvindekønnet også fik sin del af den. Og denne afdeling burde aflukkes samt forsynes med en trappe på den anden side af broen.

Da der efter indsenderens skøn kun er et bestemt antal fiskerkoner, så kunne ligeså mange nøgler blive lavet som hver kone kunne få en af mod betaling af hvad det havde kostet af lave den. Afdelingen for hankønnet kunne måske godt blive stående fra morgen til aften. Men for alt i verden ikke fra aften til morgen. For denne åbenståen om natten giver anledning til adskillige uordener som nu begås der og som meget let lod sig forebygge når den vagthavende vægter havde nøglen og hver aften til rette tid sørgede for at låse døren, samt hver morgen åbne den når han forlod sin post. Kom en anden vægter på post her, burde han hente nøglen hos sin forgænger.

(Politivennen nr. 348. Løverdagen den 31de August 1822, s. 5639-5640).

"Ved den nybyggede sandkiste findes et utilladeligt svineri, dels af alle slags rådne fisk, dels endog menneskeskarn." (Højbroplads omkring 1806. Langberg: Fra torv til torv 1943).

Fornøden Berigtigelse af Gjensvaret i Politievennen No. 333, angaaende Lemmene paa Slamkisten i Esplanaden ved Toldboden.

Det ses let at anmelderen er løbet sur i sine i Politivennen nr. 333 indrykkede "Bemærkninger som gensvar på det i Politivennen nr. 330 indrykkede om Lemmene paa Slamkisten i Esplanaden". Indsenderen ville derfor ikke have indladt sig videre i denne sag, hvis ikke anmelderens bemærkning: "at først i forrige uge er denne forsigtighed - kæders anbringelse nemlig - blevet udført på en del af lemmene, om ikke på dem alle, og det tidlig om morgenen inden kl. 5 til 8" gjorde en nærmere oplysning i den anledning fornøden.

I Politivennen nr. 328, side 5266 hedder det: "De 8 til 9 lemme på den nye anlagte slamkiste i Esplanaden er ikke forsynet med hængsler og lås som burde være, da de formentlig let kunne stjæles, afkastes osv. Man troede det derfor ikke upassende at gøre anmelderen opmærksom på at der ikke var grundet frygt for at lemmene på den nye slamkiste skulle kunne stjæles, og at de på den nye akvædukt var ved nedenunder lemmene anbragte kæder således befæstede at anmelderen også i henseende til disse lemme kunne være rolig. 

I anmelderens bemærkninger hedder det derimod nu at talen var aldeles ikke om slamkistens lemme, og at han ikke kan indse hvorledes man er falden på at henvise meningen til disse lemme, da slamkisten efter anmelderens formening ikke ligger i Esplanaden. Man må tilstå at denne sidste er en fin bemærkning. Og havde man blot tænkt på det, kunne man rimeligvis have spurgt anmelderen hvor den af ham i Politivennen nr. 328 påankede "nyanlagte slamkiste i Esplanaden" er beliggende?

Anmelderen siger godt nok i bemærkningerne at tallet - 8 til 9 - var imod hans vidende urigtigt blevet anført, da han mente 22 lemme som hverken er forsynet med lås eller hængsler. Men det er dog sandelig ikke så ganske let at fatte anmelderen mening, når han således med tydelige ord og tal skriver et og mener et andet.

Anmelderen siger videre: "Forfatteren påstod i Politivennen nr. 330 - altså for 14 dage siden - at der under alle lemmene var anbragt kæder". Dette er aldeles ikke påstået, og anmelderens bemærkning indeholder således en åbenbar usandhed. I svaret står: "De over den nye akvædukt anbragte lemme er alle befæstede med jernkæder" - og dette er bevisligt sandt.

At der på de lemme som i afvigte vinter blev anbragt over den gamle akvædukt som går under Esplanaden fra enden af Bredgade til nærheden af Brokkensbod, hvor den i forrige år anlagte nye akvædukt begynder, er i forrige uge, som det hedder anbragte kæder, ligesom allerede i forrige år var sket på den nye akvædukts lemme, kan gerne være, og må vel også forholde sig således, siden anmelderen er så nøje underrettet derom at han endog ved hvad klokkeslæt på dagen arbejdet er blevet udført. Hvilket i øvrigt syntes at være en ganske ligegyldig omstændighed og vedkommer overalt ikke denne sag eller indsenderen heraf, da talen er alene om lemmene på den nye og ikke den gamle akvædukt. Indsenderen formener imidlertid at vedkommende som har foranstaltet lemme på den gamle akvædukt, har vist nok meget velbetænkt valgt morgenstunden til kædernes anbringelse på disse lemme fordi arbejderne på denne tid var mindre generede af de spadserende og disse mindre af det foretagne arbejde.

Hvad anmelderens foreslåede låse angår, da anses disse aldeles uhensigtsmæssige, for de ville sandsynlig i få uger efter deres anbringelse være således oprustede at de og følgelig heller ikke lemmene hverken kunne lukke op eller i. På stadens øvrige mangfoldige lemme på akvædukterne og på de såkaldte stenkister i gaderne osv. er i almindelighed ingen låse.

Siden man nu engang har indladt sig så vidt anmelderen vil man endelig også svare på hans spørgsmål: Hvorfor ringene er slået plat på lemmene og ikke blevet nedhugget i træet?" fordi nemlig når ringene er nedhuggede i træet, samles sand og urenlighed i fordybningerne i hvilke ringene skulle ligge, som har til følge at ringene ikke fuldkommen kan ligge ned, men antage lettelig en skrå stilling, og kunne således måske blive de spadserende til nogen ulejlighed, hvorimod de nu da ringene ligger plat på lemmene ganske vist ikke undtagen i indbildningen kan forårsage mindste fare.

(Politivennen nr. 335. Løverdagen den 1ste Juni 1822, s. 5371-5375).

Svar angaaende Lemmene paa Slamkisten i Esplanaden

I anledning af det i Politivennen nr. 328 anførte angående 8 til 9 lemme på den nye slamkiste i Esplanaden ved Toldboden må man gøre anmelderen opmærksom på at enhver af de 18 lemme - ikke 8 til 9 - hvormed slamkisten er bedækket, er af sådan størrelse og vægt at drenge ikke kan lege med dem. Og frygten for at de kunne stjæles falder vel bort når anmelderen betænker at slamkisten er anlagt tæt bag vagten, og at en skildvagt er posteret nogle få skridt derfra.

Toldbodvej eller Esplanaden på Politivennens tid. Brokkensbod er det lavtliggende hus med det store tag i venstre side (se omtale længere nede).  

Mener anmelderen derimod ikke slamkistens lemme, men de som er anbragt over nedgangsåbningerne på akvædukten, burde han i så fald ikke alene have forklaret sig tydeligere, men også nøjere have undersøgt tingen inden han førte anke derover. For de over de nye akvædukt anbragte lemme er alle befæstede med jernkæder. Men for at disse ikke skal være de spadserende til hinder, er de anbragt underneden på lemmene i stedet for på den almindelige måde over dem. Det kan anmelderen dog vel ikke have noget imod.

(Politivennen nr. 330. Løverdagen den 13de April 1822, s. 5288-5289). 

(I Politivennen nr. 333 er et svar. Nummeret mangler desværre i Københavns Bibliotekers samling, men et svar i 335 antyder måske indholdet af indlægget). 

Uordener

De 8 til 9 lemme på den nyanlagte slamkiste i Esplanaden er ikke forsynet med hængsler og lås som de burde være. For nu kan man lukke lemmene op blot ved at tage i jernringen og sikkert ville disse lemme således stjæles, da tyvene intet skåner. Og man kan også tænke sig at drenge af kådhed ville afkaste lemmene for at få de spadserende i mørke til at falde i kisten.

(Politivennen nr. 328. Løverdagen den 13de April 1822, s. 5266).

Redacteurens Anmærkning

Med Esplanaden mentes på Politivennens tid området nord for den nuværende Esplanaden, der på Politivennens tid hed Toldbodvej.

Om Kjøbenhavns Toldbod.

For et år siden omtaltes i dette blad adskillige fejl og mangler ved Københavns toldbod og tillige fremsattes et par forslag til disses afhjælpning. Skønt forfatteren vel ikke forventede at alt ville blive indrettet efter hans plan, så troede han dog ikke at hans ord havde været så aldeles talte for døve øren. Men alt er stadig i samme tilstand som før.

Imidlertid vil dog vist ingen nægte at den første entre til hovedstaden fra søsiden er jammerlig, ja næsten uanstændig. Slamkisten med sit mudder og den deraf opstående pestilentialske stank, et råddent plankeværk der adskiller toldboden fra Kastellet, en benbrækkende trappe der er vanskelig at betræde og meget andet, findes endnu uforandrede og røber i det ringeste ikke megen agtelse for vores brave sømænd der så idelig passerer dette sted. Vel går vær søfart desværre ikke ret stærkt, men desuagtet kommer dog mange fremmede hertil. Hvad begreb mon en englænder, amerikaner, spanier, portugiser og andre gør sig om det så berømte skønne København når dets første og fornemste entre er således. Mande som kommer lige fra borde, må fortsætte deres rejse enten mod syd eller nord og får ikke lejlighed til at betragte vores hovedstad fra dens skønne side, hvad under da om disse i deres beskrivelser ytrer et vrangt begreb om det hele, og har nok af at have set dens yderside. For dem som har har set Kiel, Ålborg, ja enhver af vores minde søstæder, må det især være påfaldende at hovedet for dem alle er så slet udstyret i denne henseende frem for endog den ringeste af disse. Indgangen til toldboden er belemret med sælgerkoner og Brokkens Bod er et usselt tilholdssted for den brave danske matros. Han må bøje sin stolte nakke når han vil passere ind eller ud af den lave dør der fører ind til et mådeligt lokale. Konditionerede rejsende der kommer fra en lang og besværlig rejse, finder intet sted hvor de kan aftræde og nyde forfriskninger eller opholde sig indtil de får bestilt værelser eller logi i byen. For det såkaldte vinhus er en forfalden rønne hvis udvortes aldeles intet lover. De mange fjællebutikker der findes ved toldboden, synes at stå mere passende der hvor en koloni var anlagt, end hvor de nu står. Dog alt dette vil vel sinde sig når vores handel igen får liv og skibsfarten kommer i gang.

Men forbedringen af de væsentlige mangler ved Københavns toldbod hvorom er talt i Politivennen nr. 227, ønskede man der snart måtte gøres begyndelse, nemlig med slamkistens forflyttelse og en ny trappes anlæg. Kom opgangen til toldboden til at strække sig fra pynten af broen ved bommen i en halv cirkel hen til enden af den røde citadels mur, så ville der være en rummelig plads for de ankommende både. Det ville ligeledes være skønt om trappen blev af brede, flade sten. Kostede det noget mere, så var det også varigere.

(Politivennen nr. 279. Løverdagen den 5te Maj 1821, s. 4487-4490).

Nogle væsentlige Mangler ved Kjøbenhavns Toldbod.

Så vidt det er at hovedstaden fra søsiden frembyder et behageligt skue for de forbisejlende fremmede, så vist må disse også tabe i deres forventning om den, når de nærmer sig Toldboden. Allerede i nogen afstand mødes de af en meget utålelig stand fra den derværende slamkiste som de ved at betragte nærmere finder forrådnet og ubedækket, så at hele dens urene indhold ligger til skue for ethvert øje. Trappen de skal bestige for at komme i land, er vanskelig og farlig at betræde, da den er fuld af huller, ja mangler endog hele trin. Den plads hvorpå før færgefolkenes hus stod, henligger ubrolagt, så at jorden efterhånden glider ud i stranden og frembyder et ubehageligt syn. Endelig stødes øjet ved det gamle stygge plankeværk der strækker sig fra vagten til den yderste ende af fæstningsmuren. Af dette plankeværk er flere brædder borte. Størsteddelen hænger kun sammen ved et enkelt søm og det hele synes at være mådeligt og upassende grænseskel mellem hovedstaden og en fæstning som Kastellet.

Dog ville ikke alene fremmede støde sig over disse mangler, men selv mange af Københavns indbyggere der jævnligt har forretninger der, eller kommer derud for at modtage en rejsende ven eller følge ham ombord, må hastig vende næsen hjem igen på grund af den slemme stank som slamkisten i dens nuværende tilstand giver fra sig

[Herefter forslag om afhjælpning]

(Politivennen nr. 227. Løverdagen den 6te Maj 1820, s. 3671-3675. Forkortet)

En Malstrøm ved gammel Strand.

Ved hjørnet af Gammestrand og Naboløs er et hul som virkelig fortjener opmærksomhed.

Det er nemlig den derværende dybe ind under gaden gående rendesten som fører til slamkisten ved stranden, og hvis svælg er så stort at det godt kan opsluge et voksent menneske, især da underfladen går ind i en skråning og er meget slibrig.

Når det regner stærkt, er den der løbende strøm frygtelig, og dersom et barn eller et beruset menneske på en sådan tid var så uheldig at falde deri, var dette kaput, for bandet ville straks føre det ind under gaden, inden man kunne tænke på nogen redning.

Man har ikke sjældent set at forældre har i avisen lyst efter bortkomne børn. Hvem ved om alle disse er fundet eller hvem vil nægte muligheden i at dette sted har været nogles grav. Anmelderen kan derfor ikke undlade her i dette blad at omtale nævnte sted, ligesom han allerede for 2 år siden har gjort opmærksom derpå, men endnu uden følge. 

I hans tanker burde stedet forsynes med en god jernrist hvis man ikke herom skal komme til at anvende ordsproget: "Det er for sent at lukke brønden, når barnet er druknet."

(Politivennen nr. 181, Løverdagen den 19de Juni 1819, s. 2923-2924) 

Stygt Svineri i Amaliegaden.

I Amaliegade ved muren mellem toldporten og den port som fører ind til de på pladsen tæt derved opførte små huse, finder et slemt svineri sted. Udenfor sidstnævnte port tæt ved vægterens hus findes der så megen menneskeurenlighed at man snart skulle tro at de der bor på pladsen eller deres børn havde et offentligt lokum ved muren. Det er vist åbenbart at et sådant syn må være meget stødende for de mange fremmede der fra Toldboden gør deres første indtrædelse i staden, og at det kunne måske give dem et middelmådeligt begreb om den orden og renlighed som bør herske i en hovedstad.

(Politivennen nr. 163, Løverdagen den 13de Februari 1819, s. 2634)

Hovedindgangen til Toldboden tæt på det område som er omtalt i artiklen. I dette område blev der efter branden i 1795 bygget en del enetages huse for fattige mennesker, og de kom efter Politivennens tid under Fattigvæsenet (1820). Et almindelig brugt ord for disse var de "små huse" som artiklen hentyder til. (Før og Nu 1919).

Redacteurens Anmærkning.

Stedet var åbenbart ikke så hygiejnisk. Tæt på befandt sig en slamkiste, således som det er beskrevet i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 30. oktober 1821:

Den Slamkiste, der hidtil var anbragt ved den ene Ende af Toldboden, tæt ved Citadelsmuren, bliver nu borttaget, da Afløbsrenderne, som gaae igjennem Esplanaden, i Sommer have faaet en anden Retning, og den ny Slamkiste kommer til at ligge ad Quarantainebygningen. Ved denne Forandring vil saavel det fæle Syn som den ubehagelige Lugt, der tilforn mødte de ved Toldboden Landende, aldeles forsvinde. Ogsaa Toldbodpladsen vil blive forskjønnet af en ny Bygning, som i denne Tid opføres imellem Vagten og Muren ved Citadellet.