Om Kjøbenhavns Toldbod.

For et år siden omtaltes i dette blad adskillige fejl og mangler ved Københavns toldbod og tillige fremsattes et par forslag til disses afhjælpning. Skønt forfatteren vel ikke forventede at alt ville blive indrettet efter hans plan, så troede han dog ikke at hans ord havde været så aldeles talte for døve øren. Men alt er stadig i samme tilstand som før.

Imidlertid vil dog vist ingen nægte at den første entre til hovedstaden fra søsiden er jammerlig, ja næsten uanstændig. Slamkisten med sit mudder og den deraf opstående pestilentialske stank, et råddent plankeværk der adskiller toldboden fra Kastellet, en benbrækkende trappe der er vanskelig at betræde og meget andet, findes endnu uforandrede og røber i det ringeste ikke megen agtelse for vores brave sømænd der så idelig passerer dette sted. Vel går vær søfart desværre ikke ret stærkt, men desuagtet kommer dog mange fremmede hertil. Hvad begreb mon en englænder, amerikaner, spanier, portugiser og andre gør sig om det så berømte skønne København når dets første og fornemste entre er således. Mande som kommer lige fra borde, må fortsætte deres rejse enten mod syd eller nord og får ikke lejlighed til at betragte vores hovedstad fra dens skønne side, hvad under da om disse i deres beskrivelser ytrer et vrangt begreb om det hele, og har nok af at have set dens yderside. For dem som har har set Kiel, Ålborg, ja enhver af vores minde søstæder, må det især være påfaldende at hovedet for dem alle er så slet udstyret i denne henseende frem for endog den ringeste af disse. Indgangen til toldboden er belemret med sælgerkoner og Brokkens Bod er et usselt tilholdssted for den brave danske matros. Han må bøje sin stolte nakke når han vil passere ind eller ud af den lave dør der fører ind til et mådeligt lokale. Konditionerede rejsende der kommer fra en lang og besværlig rejse, finder intet sted hvor de kan aftræde og nyde forfriskninger eller opholde sig indtil de får bestilt værelser eller logi i byen. For det såkaldte vinhus er en forfalden rønne hvis udvortes aldeles intet lover. De mange fjællebutikker der findes ved toldboden, synes at stå mere passende der hvor en koloni var anlagt, end hvor de nu står. Dog alt dette vil vel sinde sig når vores handel igen får liv og skibsfarten kommer i gang.

Men forbedringen af de væsentlige mangler ved Københavns toldbod hvorom er talt i Politivennen nr. 227, ønskede man der snart måtte gøres begyndelse, nemlig med slamkistens forflyttelse og en ny trappes anlæg. Kom opgangen til toldboden til at strække sig fra pynten af broen ved bommen i en halv cirkel hen til enden af den røde citadels mur, så ville der være en rummelig plads for de ankommende både. Det ville ligeledes være skønt om trappen blev af brede, flade sten. Kostede det noget mere, så var det også varigere.

(Politivennen nr. 279. Løverdagen den 5te Maj 1821, s. 4487-4490).