Viser opslag med etiketten Valby (Efterskrift). Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Valby (Efterskrift). Vis alle opslag

20 maj 2025

Et "Stormagasin" i det smaa. (Efterskrift til Politivennen)

"Alt kan gøres i Penge".

Et lille Billede fra Storbyens Afkroge.

Ude i den yderste Ende af Enghavevej fandt vor Fotograf i Gaar ovenstaaende Motiv, der ikke er blottet for Interesse, et lille Hovedstadsbillede af en egen Art, der viser, hvorledes det fødte "Forretningsgeni" i den store By kan finde Marked og Afløb for sit Forretningstalent. Her har en ung Mand, i en ganske lille Smøge, der kun omfatter det ene Hus, men som Manden dog selv har pyntet lidt paa, ved, som Billedet viser, at døbe den "Nørregade", stablet en højst broget Forretning paa Benene. Her findes alt, om end ikke i udvalgte og prima Varer; man ser, at Forretningen omfatter alle Blancher, Manufaktur, Isenkram, Møbler, "Kunst" etc. - Vil man sælge sine tomme Flasker, er Manden Aftager, vil man købe "et billigt Gravmonument", leverer han det, "der er Penge i al Ting!"

Man smiler maaske først, naar man ser denne brogede Samling Handelsobjekter, der alle har kendt "bedre Dage", men naar man har smilet af og ser lidt under Overfladen, kan man alligevel ikke nægte denne unge Mand sin respekt. Det er aabenbart en Mand der har baade Villie og Energi, og som forstaar at udnytte sin Chance. Den Mand bliver næppe siddende i Smøgen hele sit Liv, der er store Mænd, der er begyndt lige saa smaat, og hvem ved? Denne lille Bod er maaske det første Trin paa en vordende større Forretningsmands Bane?

(Aftenbladet 16. august 1929).

16 maj 2025

Tonefilmen. (Efterskrift til Politivennen)

Musikerne erklærer Krig mod Tonefilmen

Danske Musikeres Landsforbund forbyder sine Medlemmer at medvirke ved Tonefilms-Optagelser.

Skønt Talefilmen endnu ikke har vist sig i sin sande Skikkelse i København. begynder den allerede at afstedkomme Spektakel - adskilligt værre end det, vi antageligt i Løbet af et Par Uger vil høre oppe fra det hvide Lærred

De første Skud i Fjendtlighederne er allerede affyrede: "Danske Musikeres Landsforbund" har forbudt sine Medlemmer under enhver Form al medvirke i Biografteatre og lignende, hvor der indføres mekanisk Musik og medvirke ved Optagelserne af Tonefilm.

Musikerne kastes paa gaden. 

I Amerika har Tonefilmen gjort 12.000 Musikere arbejdsløse, og her hjemme vil Musikerne i Hundredvis blive kastet paa Gaden, naar de mekaniske Orkestre spiller oppe paa lærredet. Men selvfølgelig er man her inde paa ganske det samme som Skotøjs-Arbejderen og de fleste andre Haandens Arbejdere har været ude for: Maskinkraften har faaet en lille Finger i Arbejdet og har til Slut taget hele Haanden.

Spørgsmaalet er dog, om det er den rette Fremgangsmaade, og endnu mere problematisk er vel Resultatet. Der er ikke alene Kraft i Stemmerne - Filmsstemmerne - men der er ogsaa Guld. Masser af Guld.

Biografkongressen i Aalborg.

Problemet vil forøvrigt komme frem paa den store Biografkongres der i Dag aabnes i Aalborg; men Løsningen vil vist være mere vanskelig at naa til Alt, hvad der tæller af Filmsnavne - stumme og talende - er mødt op i Aalborg, og Tiden vil komme til at gaa livligt med Forhandlinger og Talefilm Demonstrationer. Man forstaar del godt. hvis der bliver mange Tilfælde af ondartet Ørelune i Aalborg i disse Dage.

Halvdelen af Biografteatrene giver Underskud.

En Ting. som Kongressen særligt beskæftiger sig med, er Nedsættelsen af Forlystelses-Skatten. Man vil rette en Henvendelse til Regeringen om en Nedsættelse paa mindst 10 pCt. Og saa er man utilfreds med, at der uddeles for mange Biografbevillinger. Halvdelen af Provinsens Billedteatre giver Underskud. De er blevet for talrige.

Som man ser, gaar det livligt til. Lydfilmen burde allerede nu døbes Larm-Filmen.

(Aftenbladet (København) 9. juli 1929).

Danske Musikeres Landsforbund blev stiftet 1911 af 26 mindre lokale foreninger. Udover militærmusikere og medlemmer af Det Kgl. Kapel var markedet ikke organiseret. Der startede med at være cirka 2.000 medlemmer. 

Også på en kongres i Århus i april 1930 så forbundet med stor bekymring over konkurrencen fra tonefilmen, der lagde sig ovenpå den fra grammofonen og radioen. Som efter forbundets mening havde skabt storarbejdsløshed blandt musikere. Endnu i 1934 forhandlede forbundet med Statsradiofonien, tonefilmsselskaber og restaurationer og forlystelsesetablissementer.


Det danske Talefilm-Apparat.

Fra "Nordisk Tonefilm"s store Fabrik i Haraldsgade.

Ingeniør Chr. Thomsen og hans Medhjælper ved Arbejdet med at gennemprøve et af de nye danske Talefilm-Apparater. Det hvide Punkt bagpaa Fremføringsmaskinen er den blanke Messingskal, der dækker omkring den lysfølsomme Selén-Celle, og tilhøjre derfor ses det lille Svinghjul, der er et af de vigtigste Punkter i de danske Patenter. Det Hjul sikrer, at Filmen gaar absolut jævnt og med bestemt Hastighed gennem Maskinen.

Der er Travlhed ude i "Nordisk Tonefilm"s store Maskinfabrik i Haraldsgade. Der ude bygges de danske Talefilm Apparater, som skal bringe de store Lys-Films ud til de Hundreder af mindre Billedteatret, som slet ikke kan betale de kostbare amerikanske Fremførngsmaskiner - det danske System koster næppe en Fjerdedel.

Alle Etagerne igennem snurrer Maskinerne for fuld Kraft, og de ca. 65 Mand, slider i det af alle Kræfter. 

- Vi har saa mange Bestillinger, fortæller Ingeniør Knud Jepsen os, at vi slet ikke har Tid til at beskæftige os med det danske Marked. Foreløbigt bliver alle Kræfter sat ind paa at forsyne de svenske Biografer. Vi har 50 Talefilm-Maskiner klar til Afsendelse - de staar i Kasser nede i Lagerbygningerne - og vi har 50 andre staaende parat her oppe i Fabriken - de skal dog først gennemprøves - og saa har vi endelig endnu et par Hundrede Apparater under Arbejde.

Talefilmen i fuldt Dagslys og Sangen paa Trappegangen.

Helt oppe i den øverste Etage al Fabriksbygningen ligger Prøveværkstederne, hvor vi finder Ingeniør Chr. Thomsen, der har travlt med at "køre" de nye Maskiner til.

Han viser os Filmsstrimler, der paa en Spole er sat ind i Apparatet, og udpeger, hvorledes "Lyd-Banen" her i det danske System kun er to Millimeter bred - altsaa kun som en bred Blyantsstreg.

Filmen i sig selv interesserer man sig ikke for her oppe, det er kun Lyden, det gælder.

Ingeniøren lader Filmsstrimlen "køre" igennem Apparatet, og ude paa Trappegangen, hvor Højttalerne er opstillet, lyder der en klar og ren Stemme, som paa Klingende Svensk beskriver alle Fordelene ved det danske Talefilm System. Der er ikke Spor af Bilyde at høre. Stemmen lyder aldeles storartet.

"Nordisk Tonefilm Selskab" arbejder for fuld Kraft; mange af de svenske Byer er allerede forsynede med de danske Lyd-Maskiner og stadig flere bliver det. Og om en Maaned haaber man at begynde med selve Optagelserne ude i Valby.

Maatte det føre til, at dansk Film kunde vinde sin tabte Herskerstilling tilbage.

(Aftenbladet (København) 5. november 1929).


Kan "Nordisk Tonefilm"s Apparater ikke fungere?

En kraftig svensk Kritik og Svaret paa den.
Morgensamtale med Direktør Selmer Trane.

Det svenske Filmsblad "Svensk Filmtidning" har i sit sidste Nummer en skarp Kritik rettet mod Lederne af det danske Tonefilmapparat-Firma "Nordisk Tonefilm" og paataler det ganske unødvendige Hastværk, man har haft med at opstille de danske Apparater i Sverige.

Blandt andet paastaas det i Artiklen, at "den Dag i Dag har intet Apparat kunnet træde i Funktion i Stockholm, uagtet Installationerne er foretaget paa to forskellige Biografer".

Videre skriver Bladet: "Ved Prøverne har de forskellige Apparater i lang Tid præsteret udmærket Lyd - men ligesaa tit ogsaa længe givet fuldkomment hæslige Toner fra sig. Apparatet kan altsaa fungere upaaklageligt, men at det ikke altid gør det, maa enten bero paa Fabrikationsfejl eller utilstrækkelig omsorgsfuld Montering."

Artiklen slutter med en Klage over, at der er altfor faa danske Lydfilm-Eksperter, der rejser fra Sted til Sted uden at overtyde sig om, at de lader et godt Arbejde bag sig.

"Det er Usandhed", siger Direktør Selmer Thranø.

Vi har nu til Morgen haft en Samtale med "Nordisk Tonefilm"s Direktør Vald. Selmer Trane.

- Jeg har ikke set den Artikel, udtaler Direktøren, da vi har læst den op for ham. Men jeg kan kun sige, at det er Usandhed, maaske et nyt Forsøg paa at spænde Ben for os i Konkurrence-Kampen med Amerikanerne og Tyskerne.

- Har De haft mange Vanskeligheder med Apparaterne?

- Paa en Maade. Vi har været længe om Installationerne paa Grund af de forskellige Typer paa Fremførings-Maskiner, som vi har stødt paa oppe i Sverige. Mange Gange har vi helt maattet bygge Apparaterne om, for at de kunde anvendes til Lydfilm.

Megen Modstand.

I Løbet af en Uge har vi 12 Apparater opstillet i Sverige, fortsætter Direktøren. Den Dag i Dag spilles der paa 7 Teatre i Sverige, og i "Kinografen" her i København har vi dog nu "kørt" et Par Maaneders Tid uden noget som helst Uheld.

- Og Lydfilm-Eksperterne?

- Ja, det kniber selvfølgelig med at skaffe færdigt-uddannede Teknikere; vi maa uddanne dem fra Grunden her i Byen, og saa følger de med Apparaterne til Opstillingsstedet, men vi har megen Modstand. De store Selskaber sender os saakaldte "Lyd-Eksperter" paa Halsen, og det kan være nogle meget vanskelige Herrer, og i andre Tilfælde kan det knibe med at skaffe Films som Følge af Konkurrence-Krigen.

Jeg har netop været oppe i Jønkøping og Landskrona og overværet Lydfilm-Premiérerne med vore Apparater i et Par Teatre paa 5-600 Pladser, og de blev en meget stor Sukces. Og ligesaa godt er det gaaet i Helsingborg og Gøteborg.

Men jeg er glad for at være blevet gjort opmærksom paa den Artikel, slutter Direktør Trane. Og jeg skal ikke blive Kritiken Svar skyldig.

(Aftenbladet (København) 9. november 1929).


Filmsbyen i Valby vaager af Dvalen.

Nordisk Tonefilm rykker ind i Atelierne. - Træet som Psilander plantede.

Billede fra Filmsbyen i Valby. - Til venstre: Inspektør Ransy udenfor den beskedne Bygning, der for Aar tilbage tjente til Garderobe for den Gang Verdens største Filmstjerne Valdemar Psilander. Den store Charmør har selv plantet Træet, som nu næsten er groet ind under Huset. - Øverst i Midten: Et blik over Optagelsesteatrene, Nr. 3 og Nr. 5. - Nederst i Midten: Regissør Bjarne ved den lydtætte Boks, hvori det snurrende Filmskamera maa anbringes under Talefilm-Optagelserne, for at ikke Støjen fra det skal blive opfanget af Mikrofonerne. - Til højre: Det indiske Gudebillede, som her holdes i Hænderne af Belysningsmesteren og Tømmermesteren, men ellers udmærket kan "gaa" selv - takket være nogle smaa Hjul i Soklen.

(Aftenbladet (København) 21. november 1929)

19 april 2025

Barnemishandling i Valby? (Efterskrift til Politivennen).

En moder sigtet for barnemishandling.

Hun nægter; men beboernes forklaring går hende imod.

Det er sjældent at en moder sigtes for mishandling af sine børn, men i går var en sådan sag til behandling i byretten hos dommer Scharling.

Den 30. maj henvendte beboerne i ejendommen Valbygårdsvej 58 sig til værgerådet og sagde at fru Mary Petra Caroline Pedersen mishandlede sin lille søn Preben, som havde store blodunderløbne pletter rundt om på kroppen. Barnet blev anbragt på et optagelseshjem, og sagen blev anmeldt til politiet.

Fru Petersen nægter overfor dommeren, at hun havde gjort barnet noget. Det var meget vanskeligt at have med at gøre, så hun var nødt til at tugte det, men hun havde aldrig brugt stok. De blodunderløbne mærker var fremkommet ved at drengen der var platfodet, var faldet.

Vidneforklaringerne gik hende imod. Beboerne forklarede at barnet ikke havde haft nogen mærker om formiddagen som værgerådsdamen kom om eftermiddagen, og drengen havde fortalt at han var blevet slået af sin mor. Værgerådsdamen havde bemærket at han skælvede så snart han hørte sin moders stemme. Efter et kort ophold på optagelseshjemmet var han blevet en helt anden dreng.

Sagen blev udsat for at man kunne afhøre flere vidner.

(Morgenbladet (København), 4. juli 1928).

Det gennempryglede og mishandlede barn

Dr. Hall mindes ikke at have set et barn så mishandlet. Huslægens syn på dagen er et andet.

I går kom barnemishandlingssagen fra Valbygårdsvej til behandling i byretten. Fru Petersen fra nr. 58 på nævnte vej var af beboerne blevet anmeldt til politiet den 30. maj, sigtet for at have mishandlet sin 3-årige dreng Preben. Denne blev ved borgerrepræsentant, fru Karoline Jensens indskriden fjernet fra hjemmet samme dag og sendt ud til børnehjemmet på Peder Bangsvej. Her viste det sig, at barnets krop var ligefrem overbroderet med sår og mærker af slag. Fru Petersen forklarede, at barnet havde fået alle disse skrammer ved at falde og støde sig. Han gik så dårligt.
Som Vidner mødte hos dommer Scharling lægerne Hembel-Jørgensen og Einar Hall. Den førstnævnte, der gennem flere år har været familiens huslæge, forklarede, at han flere gange i 1927 havde tilset lille Preben, og efter hans opfattelse var mærkerne fremkommet på den af moderen forklarede måde. Han mente aldrig at have set noget, der kunne tyde på mishandling. Efter at barnet i januar var faldet ned fra divanen og havde brækket den ene arm, havde lægen overhovedet ikke set  noget mistænkeligt.

Dr. Hall, som er vant til værgerådssager.

Derpå blev dr. Hall afhørt, og hans vidneudsagn gik stik imod hans kollegas. Der havde ikke været mange dele på barnets krop, som ikke havde et eller andet mærke, en bule eller et sår. På arme, ryg og lår var der store blodunderløbne kontusioner, som kun kunne skyldes afstraffelse.
Dr. Hall erklærede, at han kendte så meget til værgerådssager, at han straks kunne se, at disse mærker skyldtes prygl.

Jeg mindes ikke som læge at have set et  barn så mishandlet før, sluttede han.

Der blev oplæst en erklæring fra børnehjemmets læge, som gik ud på, at barnet muligvis var mere modtageligt for mærker efter slag end andre Børn. Denne erklæring havde dr. Hall haft lejlighed til at gøre sig bekendt med, og han havde foretaget en undersøgelse, som dog
ikke havde ændret hans opfattelse.

Dr. Hembel-Jørgensen kom med en bemærkning om, at barnet havde en lille tilbøjelighed til blødersygdom.

Af rapporterne fremgik, at barnets moder i den pågældende periode, da hun var gravid, havde været meget nervøs. Forsvareren, overretssagfører Kalko, ønskede sagen for nævningeretten; men hertil bemærkede dommeren, at det ville der næppe blive anledning til. Tiltalen vil altså ikke komme til at lyde på de alvorligste paragraffer.

(
Morgenbladet (København), 31. august 1928).


Et besøg hos barnemishandlersken

"Det hele er ondskab og had mod mig!" "Det kan ikke blive ved at gå på den måde"
At barnemishandlingsaffæren i allerhøjeste grad har vakt opsigt blandt vore læsere, fik vi i går utallige beviser for, og for at undersøge sagen på nærmere hold, aflagde vi i går aftes besøg hos den lille, 4-årige Prebens moder, fru Merry Pedersen, mod hvem der for vanrøgt og mishandling af sit barn er rejst denne frygtelige anklage.

Fru Merry Pedersen og hendes mand bor i et moderne hus på Valbygårdsvej, og da vi ringer
på, lukker Fru Pedersen selv op.

- Aa -a - svarer hun fortrydeligt på vor anmodning om at fortælle os, hvad der efter hendes mening er sket - er det virkelig nødvendigt?

Det hele er ikke andet end pjat fra øverst til nederst . . .

Ondskab - og had mod mig.

- De har ikke slået drengen?

- Nej, det ved Gud jeg ikke har! Han er faldet ned ad trappen! Ikke
andet!

Dr. Einer Hall mener at have konstateret 46 mærker efter slag og spark!

Da vi nævner dr. Halls navn, kniber Fru Pedersen øjnene sammen og bider sig i læben, og det koster hende åbenlys møje at svare så behersket, som hun gør!

- Den mand vil mig til livs! Ser De, min læge, min huslæge ... han har dog også undersøgt drengen, og han kan bevidne, at drengen er langt tilbage, både legemligt og åndeligt! Da han var to år kunne han knap tale, læg mærke til det! Den gang - det er et år siden da var der en anden ballade! Ganske det samme! drengen har engelsk syge og støtter dårligt på benene og falder derfor ret ofte, derfra stammer mærkerne.

Fru Pedersen gør et lille Ophold og fortsætter:

- Ved De, 

hvem der står bag det hele?

Det gør min mands moder! Ser De, jeg har været gift en gang før - med maleren Gitz-Johansen ... det varede kun 5 uger, og det - det glemmer hun aldrig ... hun er hellig - at De ved det! Nå, her i ejendommen bor en af samme tønde - et fruentimmer, der ikke på nogen måde kan lade mine børn være i fred, skønt jeg indtrængende har forbudt hende at tage børnene ind ... hun gør'et alligevel!!! Fylder ungerne med slik, og derfor spiser børnene aldrig ordentlig madl Men sådan skal mine børn ikke opdrages! Det manglede bare denne havgasse fik fat på drengen en dag da han var faldet og havde slået sig og så stak hun og min elskelige svigermoder hovederne sammen ...... ligeså nu sidste maj! Drengen var faldet! Jeg har ikke slået ham! Og så henvendte de sig til borgerrepræsentant Caroline Jensen, som vistnok også er af samme tønde som min svigermoder - De ved: stramtandet og religiøs!

Det næste, der skete var, at dr. Hall kom farende - om jeg vær's'go' straks ville tage børnenes tøj af! Det hele! -Ja ja", svarede jeg, - ta den nu bare med ro!"

Nej, hvor han bandede og skældte, og det var ganske ligegyldigt, hvor meget jeg benægtede at have tilføjet Preben overlast! Det skulle med vold og magt gøres til, at jeg havde mishandlet barnet.

Nu var jeg i omstændigheder - det var den 30. maj alt det skete - og jeg sagde det til dr. Hall, for at han ikke skulle tage sådan på veje, mine nerver var jo godt medtagne!

- De gravid? snerrede han - fortæl mig noget andet! Der er mindst 4 måneder til!

Læg mærke til det! Fire måneder! Nå, han gik - og minsandten om der ikke om aftenen stillede to opdagere, der ville have mig med på stationen - først nægtede jeg.

- Hvis De ikke går godvilligt - sagde de - så bliver De hentet i politibilen!

Ved 8-tiden kom jeg til politistationen, og den behandling, jeg der blev genstand for, himmel og jord!!! Opdagerne var udsøgt uartige mod mig, de røg mig lige op i ansigtet - jeg bad om at få et vindu op og henviste til, at jeg var højt frugtsommelig men igen blev jeg hånet:

- De gravid? Dr. Hall siger, at der er mindst fire måneder til!

Først kl. 11.30 var forhøret forbi, så besvimede jeg,

Næste dag fødte jeg!!!

Men politiets råhed er større endnu: Kl. 11.30 hentede de Preben - de tog ham ud af sengen og kørte af sted med ham, uden at klæde ham på - uden så meget som at give ham strømper eller sko på. Hvis han nu havde fået lungebetændelse, hvadbehager? Så var det vel også min skyld?

- De er blevet bitter? spørger vi.

- Er det så sært? Nu er jeg i et par år blevet sjoflet og generet på enhver måde ... og nu
har de sat kronen på værket!!! Min sagfører, Johannes Kalko, viste mig forleden straffelovens prgf. 202 det er den, jeg skal tiltales efter indtil 2 års forbedringshus - - jeg ved ikke, hvad De føler? For ingenting at have gjort! Næ-h, min mands moder har systematisk forfulgt mig. Jeg har ikke været efter hendes ønske! Før mit ægteskab med min mand har jeg været journalist ved "Forsikringskongressen" ... jeg har tegnet filmsplakater - ja, alle disse billeder her på væggen har jeg selv malet og tegnet ... 

Næ-h, hvis jeg som en anden sutte|okke var gået med 
spånkurven på armen og med bomuldsforklæder,

så var jeg nok faldet i hendes smag. Hun har villet skille os, har hun! Forsøget mislykkedes for et år siden! Nu gentages det.

- Hvad siger Deres mand?

Fru Pedersen trækker opgivende på skuldrene:

- Hvad siger han? Helledusse? Ingenting ... men ... aa-r-h nej! Det kan heller ikke blive ved med at gå på denne måde. Jeg havde det dog meget bedre før ... sådan noget holder kun til en tid - selvfølgelig.

- Hvor er Preben nu?

- Han er anbragt hos min mands yngre broder og hans kone ... yndigt familiekomsammen - der har drengen det såmænd godt! Men er det ikke hårrejsende, at alt dette er muligt i 1928, blot fordi et par kvindemennesker af ondskab, nid og nag rotter sig sammen mod en anden?

- Hvad mener De, der vil ske?

- Ja, jeg ved sandelig ikke ... det er muligt, at dr. Hall vil få lov til at aflægge ed - 
og hvad så? Er jeg så hjemfalden til 2 års forbedringshus? 

Skal den mand, som hader mig - for det gør han af sit ganske hjerte! - skal han have Lov til at føre sin krig igennem?

- Krig?

- Ja, tror De, jeg er dum??? Tror De ikke, at jeg meget godt ved, hvad det gælder for ham i hans egenskab af værgerådslæge? Ved De, hvad han sagde, da han bebrejdede mig, at jeg lod drengen gå ned i gården og lege? Jeg skulle gå tur med ham i tre timer hver dag! Det havde jeg dog ikke tid til, svarede jeg. Så må De have en husassistent til! skreg han  - forøvrigt kan det pjalt hjem vel ikke give Dem så meget at bestille? tilføjede han ... fin Mand ... dannet mand, ikke sandt?
- Rønn

(Folket Avis, 3. september 1928).

Børnemishandlingsaffæren fra Valby.

Sagen sluttes uden tiltale.

Som omtalt blev der for nogen tid siden rettet sigtelse mod fru Marie Petersen i Valby for at have mishandlet sin lille dreng. Under et par meget dramatiske forhør blev der afgivet to forskellige lægeerklæringer, der stod i absolut strid med hinanden, idet den ene læge hævdede, at der havde fundet en betydelig mishandling sted, medens den anden læge mente, at der ikke forelå tegn på mishandling, men at mærkerne lige så godt - som påstået af moderen - kunne stamme fra, at drengen var faldet.

Fru Petersens forsvarer, overretssagfører Johs. Kalko meddeler nu ifølge "Berl. Tid.", at sagen er sluttet uden tiltale, da statsadvokaten ikke har fundet at der er nogen som helst beviser for, at drengen er blevet mishandlet.

(Demokraten (Århus), 8. november 1928)

Carl Emanuel Aagaard: Valbygårdsvej 60. Omkring 1910. Kbhbilleder. Public Domain. Det viser ikke nr. 58, men området overfor som nu er bebygget.Længst væk Vestre Kirkegård.

16 april 2025

Børnemishandlingssag på Valbygaardsvej. (Efterskrift til Politivennen)

En moder sigtet for barnemishandling.

Hun nægter; men beboernes forklaring går hende imod.

Det er sjældent at en moder sigtes for mishandling af sine børn, men i går var en sådan sag til behandling i byretten hos dommer Scharling.

Den 30. maj henvendte beboerne i ejendommen Valbygårdsvej 58 sig til værgerådet og sagde at fru Mary Petra Caroline Pedersen mishandlede sin lille søn Preben, som havde store blodunderløbne pletter rundt om på kroppen. Barnet blev anbragt på et optagelseshjem, og sagen blev anmeldt til politiet.

Fru Petersen nægtes overfor dommeren, at hun havde gjort barnet noget. Det var meget vanskeligt at have med at gøre, så hun var nødt til at tugte det, men hun havde aldrig brugt stok. De blodunderløbne mærker var fremkommet ved at drengen der var platfodet, var faldet.
Vidneforklaringerne gik hende imod. Beboerne forklarede at barnet ikke havde haft nogen mærker om formiddagen som værgerådsdamen kom om eftermiddagen, og drengen havde fortalt at han var blevet slået af sin mor. Værgerådsdamen havde bemærket at han skælvede så snart han hørte sin moders stemme. Efter et kort ophold på optagelseshjemmet var han blevet en helt anden dreng.

Sagen blev udsat for at man kunne afhøre flere vidner.

(Morgenbladet (København), 4. juli 1928.)


Det gennempryglede og mishandlede barn

Dr. Hall mindes ikke at have set et barn så mishandlet. Huslægens syn på dagen er et andet.

I går kom barnemishandlingssagen fra Valbygaardsvej til behandling i Byretten. Fru Petersen fra nr. 58 på nævnte vej var af beboerne blevet anmeldt til politiet den 30. maj, sigtet for at have mishandlet sin 3-årige dreng Preben. Denne blev ved borgerrepræsentant, Fru Karoline Jensens indskriden fjernet fra hjemmet samme dag og sendt ud til børnehjemmet på Peder Bangsvej. Her viste det sig, at barnets krop var ligefrem overbroderet med sår og mærker af slag. Fru Petersen forklarede, at barnet havde fået alle disse skrammer ved at falde og støde sig. Han gik så dårligt.

Som Vidner mødte hos dommer Scharling lægerne Hembel-Jørgensen og Einar Hall. Den førstnævnte, der gennem flere år har været familiens huslæge, forklarede, at han flere gange i 1927 havde tilset lille Preben, og efter hans opfattelse var mærkerne fremkommet på den af Moderen forklarede Måde. Han mente aldrig at have set noget, der kunne tyde på Mishandling. Efter at barnet i januar var faldet ned fra divanen og havde brækket den ene
Arm, havde lægen overhovedet ikke set  noget mistænkeligt. 

Dr. Hall, som er vant til Værgeraadsssager.

Derpå blev dr. Hall afhørt, og hans vidneudsagn gik stik imod hans kollegas. Der havde ikke været mange dele på barnets krop, som ikke havde et eller andet mærke, en bule eller et sår. På arme, ryg og lår var der store blodunderløbne kontusioner, som kun kunne skyldes Afstraffelse.

Dr. Hall erklærede, at han kendte så meget til Værgerådssager, at han straks kunne se, at disse mærker skyldtes prygl.

Jeg mindes ikke som læge at have set et  barn så mishandlet før, sluttede han.
Der blev oplæst en erklæring fra børnehjemmets læge, som gik ud på, at barnet muligvis var mere modtageligt for mærker efter slag end andre Børn. Denne erklæring havde dr. Hall haft lejlighed til at gøre sig bekendt med, og han havde foretaget en undersøgelse, som dog
ikke havde ændret hans Opfattelse.

Dr. Hembel-Jørgensen kom med en bemærkning om, at barnet havde en lille tilbøjelighed til blødersygdom.

Af rapporterne fremgik, at barnets moder i den pågældende periode, da hun var gravid, havde været meget nervøs. Forsvareren, overretssagfører Kalko, ønskede sagen for nævningeretten; men hertil bemærkede dommeren, at det ville der næppe blive anledning til. Tiltalen vil altså ikke komme til at lyde på de alvorligste paragraffer.

(Morgenbladet (København), 31. august 1928).


Et besøg hos barnemishandlersken

"Det hele er ondskab og had mod mig!" "Det kan ikke blive ved at gå på den måde"

At barnemishandlingsaffæren i allerhøjeste grad har vakt opsigt blandt vore læsere, fik vi i går utallige beviser for, og for at undersøge sagen på nærmere hold, aflagde vi i går aftes besøg hos den lille, 4-årige Prebens moder, fru Merry Pedersen, mod hvem der for vanrøgt og mishandling af sit barn er rejst denne frygtelige anklage.

Fru Merry Pedersen og hendes mand bor i et moderne hus på Valbygårdsvej, og da vi ringer
på, lukker Fru Pedersen selv op.

- Aa -a - svarer hun fortrydeligt på vor anmodning om at fortælle os, hvad der efter hendes mening er sket - er det virkelig nødvendigt?

Det hele er ikke andet end pjat fra øverst til nederst . . .

Ondskab - og had mod mig.

- De har ikke slået drengen?

- Nej, det ved Gud jeg ikke har! Han er faldet ned ad trappen! Ikke andet!

Dr. Einer Hall mener at have konstateret 46 mærker efter slag og spark!

Da vi nævner dr. Halls navn, kniber Fru Pedersen øjnene sammen og bider sig i læben, og det koster hende åbenlys møje at svare så behersket, som hun gør!

- Den mand vil mig til Livs! Ser De, min læge, min huslæge ... han har dog også undersøgt drengen, og han kan bevidne, at Drengen er langt tilbage, både legemligt og åndeligt! Da han var to år kunne han knap tale, læg mærke til det! Den gang - det er et år siden da var der en anden ballade! Ganske det samme! drengen har engelsk syge og støtter dårligt på benene og falder derfor ret ofte, derfra stammer mærkerne.

Fru Pedersen gør et lille Ophold og fortsætter:

- Ved De, 

hvem der står bag det hele?

Det gør min mands moder! Ser De, jeg har været gift en gang før - med maleren Gitz-Johansen ... det varede kun 5 uger, og det - det glemmer hun aldrig ... hun er hellig - at De ved det! Nå, her i ejendommen bor en af samme tønde - et fruentimmer, der ikke på nogen måde kan lade mine børn være i fred, skønt jeg indtrængende har forbudt hende at tage børnene ind ... hun gør'et alligevel!!! Fylder ungerne med slik, og derfor spiser børnene aldrig ordentlig madl Men sådan skal mine børn ikke opdrages! Det manglede bare denne havgasse fik fat på drengen en dag da han var faldet og havde slået sig og så stak hun og min elskelige svigermoder Hovederne sammen ...... ligeså nu sidste maj! Drengen var faldet! Jeg har ikke slået ham! Og så henvendte de sig til borgerrepræsentant Caroline Jensen, som vistnok også er af samme tønde som min svigermoder - De ved: stramtandet og religiøs!

Det næste, der skete var, at dr. Hall kom farende - om jeg vær's'go' straks ville tage børnenes tøj af! Det hele! -Ja ja", svarede jeg, - ta den nu bare med Ro!"

Nej, hvor han bandede og skældte, og det var ganske ligegyldigt, hvor meget jeg benægtede at have tilføjet Preben overlast! Det skulle med vold og magt gøres til, at jeg havde mishandlet barnet.

Nu var jeg i omstændigheder - det var den 30. maj alt det skete - og jeg sagde det til dr. Hall, for at han ikke skulle tage sådan på veje, mine nerver var jo godt medtagne!

- De gravid? snerrede han - fortæl mig noget andet! Der er mindst 4 måneder til!

Læg mærke til det! Fire måneder! Nå, han gik - og min sandten om der ikke om aftenen stillede to opdagere, der ville have mig med på stationen - først nægtede jeg.

- Hvis De ikke går godvilligt - sagde de - så bliver De hentet i Politibilen!

Ved 8-tiden kom jeg til politistationen, og den behandling, jeg der blev genstand for, himmel og jord!!! Opdagerne var udsøgt uartige mod mig, de røg mig lige op i ansigtet - jeg bad om at få et vindu op og henviste til, at jeg var højt frugtsommelig men igen blev jeg hånet:

- De gravid? Dr. Hall siger, at der er mindst fire måneder til!

Først kl. 11.30 var forhøret forbi, så besvimede jeg

Næste Dag fødte jeg!!!

Men politiets råhed er større endnu: Kl. 11.30 hentede de Preben - de tog ham ud af sengen og kørte af sted med ham, uden at klæde ham på - uden så meget som at give ham strømper eller sko på. Hvis han nu havde fået lungebetændelse, hvadbehager? Så var det vel også min Skyld?

- De er blevet bitter? spørger vi.

- Er det så sært? Nu er jeg i et par år blevet sjoflet og generet på enhver måde ... og nu
har de sat kronen på værket!!! Min sagfører, Johannes Kalko, viste mig forleden straffelovens prgf. 202 det er den, jeg skal tiltales efter indtil 2 års forbedringshus - - jeg ved ikke, hvad De føler? For ingenting at have gjort! Næ-h, min mands moder har systematisk forfulgt mig. Jeg har ikke været efter hendes ønske! Før mit ægteskab med min mand har jeg været journalist ved "Forsikringskongressen" ... jeg har tegnet filmsplakater - ja, alle disse billeder her på væggen har jeg selv malet og tegnet ... 

Næ-h, hvis jeg som en anden sutte|okke var gået med Spånkurven på Armen og med Bomuldsforklæder,

så var jeg nok faldet i hendes smag. Hun har villet skille os, har hun! Forsøget mislykkedes for et år siden! Nu gentages det.

- Hvad siger Deres mand?

Fru Pedersen trækker opgivende på skuldrene:

- Hvad siger han? Helledusse? Ingentig ... men ... aa-r-h nej! Det kan heller ikke blive ved med at gå på denne måde. Jeg havde det dog meget bedre før ... sådan noget holder kun til en tid - selvfølgelig.

- Hvor er Preben nu?

- Han er anbragt hos min mands yngre broder og hans kone ... yndigt familiekomsammen - der har drengen det såmænd godt! Men er det ikke hårrejsende, at alt dette er muligt i 1928, blot fordi et par kvindemennesker af ondskab, nid og nag rotter sig sammen mod en anden?

- Hvad mener De, der vil ske?

- Ja, jeg ved sandelig ikke ... det er muligt, at dr. Hall vil få lov til at aflægge ed - 

og hvad så? Er jeg så hjemfalden til 2 års forbedringshus? 

Skal den mand, som hader mig - for det gør han af sit ganske hjerte! - skal han have Lov til at føre sin krig igennem?

- Krig?

- Ja, tror De, jeg er dum??? Tror De ikke, at jeg meget godt ved, hvad det gælder for ham i hans egenskab af værgerådslæge? Ved De, hvad han sagde, da han bebrejdede mig, at jeg lod drengen gå ned i gården og lege? Jeg skulle gå tur med ham i tre timer hver dag! Det havde jeg dog ikke tid til, svarede jeg. Så må De have en husassistent til! skreg han  - forøvrigt kan det pjalt hjem vel ikke give Dem så meget at bestille? tilføjede han ... fin Mand ... dannet mand, ikke sandt?

- Rønn

(Folket Avis, 3. september 1928.)

Maleren Gitz Johansen kan være Aage Gitz-Johansen (1897-1977). Han var i 1932 medstifter at Koloristerne og formand samme år. I Grønland kaldtes han "den store maler".


Børnemishandlingsaffæren fra Valby.

Sagen sluttes uden tiltale.

Som omtalt blev der for nogen Tid siden rettet Sigtelse mod Fru Marie Petersen i Valby for at have mishandlet sin lille Dreng. Under et Par meget dramatiske Forhør blev der afgivet to forskellige Lægeerklæringer, der stod i absolut Strid med hinanden, idet den ene Læge hævdede, at der havde fundet en betydelig Mishandling Sted, medens den anden Læge mente, at der ikke forelaa Tegn paa Mishandling, men at Mærkerne lige saa godt - som paastaaet af Moderen - kunde stamme fra, at Drengen var faldet.

Fru Petersens Forsvarer, Overretssagfører Johs. Kalko meddeler nu i Følge "Berl. Tid.", at Sagen er sluttet uden Tiltale, da Statsadvokaten ikke har fundet at der er nogensomhelst Beviser for, at Drengen er blevet mishandlet.

(Demokraten (Århus), 8. november 1928)