"Figaros Foraarsfest". (Efterskrift til Politivennen)

Igaar Aftes begyndte "Figaros Foraarsfest" i Christiansborg Slots Ridehuus, der omtrent var decoreret og oplyst paa samme maade som ved Nytaarsfesten. Hr. Carstensen har denne Gang ved at indrette en Tombola, hvorved 210 Gevinster, bestaaende af Buster, Statuetter og levende Blomster i Potter, ved Lodtrækning fordeles til Publikum, bestræbt sig for at skaffe Festen en større Afvexling, ligesom der ogsaa er sørget for, at det ene Musikcorps øieblikkelig afløser det andet, saa at der aldeles ikke indtræder nogen Standsning i Musiken. Gevinsterne ere opstillede med megen Smag paa smaae Piedestaler, der ere anbragte paa forskjellige Steder af Væggene; saaledes, at to Figurer bestandigen indeslutte en Gruppe af smukke blomstrende Potteplanter. Den hele uhyre, af 4000 Lys oplyste Sal, faaer herved et særdeles festligt og pynteligt Udseende, der virkeligen fremtryller Foraaret for de Besøgende og sætter Enhver i den gladeste Stemning. Foraarsfesten var igaar ret godt besøgt og beæredes med Nærværelsen af Deres Majestæter og det hele Kongehuus. Vi ville haabe, at Entrepreneuren, der unegteligen ved slige Leiligheder er utrættelig i sine Bestræbelser for at more og underholde Publikum, denne Gang i det Mindste maa faae sine betydelige Udgifter dækkede, hvilket, efter hvad vi have erfaret, langtfra ikke skal have været Tilfældet med Nytaarsfesten. Iaften og imorgen Aften fortsættes Festen, og paa Mandag kunne de ved Tombola'en vundne Sager afhentes.

(Kjøbenhavnsposten, den 16. april 1842)

Tyverier i Slotsruinen. (Efterskrift til Politivennen)

I Anledning af de i den senere Tid hyppigen forøvede Tyverier i Christiansborgs Slots Bygninger med Kobberplader og Kobberrør, er fra Politiets Side føiet den Foranstaltning, at Stedet hver Nat er stærkt besat af Vægtere, forsynede med skarpladte Geværer, og som hver Time paa Natten ringe med den paa Pladsen værende Arbeidsklokke, til Tegn paa, at de ere aarvaagne paa deres Poster. 100 Rdlr. er udlovet for Opdagelsen af Tyverierne.

(Dagen, den 10. januar 1812)

På Politivennens tid stod slottet som en ruin efter branden i 1794. Bygningsarbejdet var længe undervejs, næsten 25 år og var først færdigt i 1828. Det brændte i 1884, og blev erstattet af det nuværende som blev opført i de første årtier af 1900-tallet. 

Et Par Kirkeønsker.

Besøgende af Slotskirken er ofte i høj grad generet af det blændende dagslys der falder ind fra vinduerne på begge bygningens sider. Det var derfor ønskeligt at der ligesom i vores andre kirker måtte anskaffe nogle gardiner for at afhjælpe denne ubekvemhed der er ubehagelig for dem der kommer til at sidde eller stå lige for et vindue. Men endnu mere for dem der er placeret i midten da disse har det skærende lys fra begge sider.

Ved denne lejlighed tillader indsenderen sig også at fremføre en bøn for de følgende vintre. Nemlig at der dog i det mindste i de kirker der har stengulve, måtte anskaffes fodtæpper både for varme skyld og tillige for at mildne virkningen af den afskyelige træk der findes mere eller mindre i næsten alle vores kirker. Sådanne tæpper ville også dæmpe lyden af de kommendes og gåendes fodtrin. Især de herrer kirkebetjentes når de i flere af vores kirker går med tavlerne. Det nytter vel næppe at gentage det så ofte ytrede ønske at tavlerne måtte ombæres enten før eller straks efter prædiken. Men en anden af de herrer kirkebetjentes forretninger der synes ligeså overflødig som forstyrrende, turde måske være så heldig at tildrage sig vedkommendes opmærksomhed. Nemlig den støjende op og ilukning af stolene.

Når dørene engang er åbnet, antages det ikke at være nødvendigt at lukke dem efter ethvert menneske der bliver ladt ind. For er gudstjenesten først begyndt, synes det ganske i sin orden at stoleejerne finder deres pladser besat af andre der er kommet til rette tid. 

(Politivennen nr. 1170, Løverdagen, den 2den Juni 1838. Side 352-353)

Mangel paa Inscriptioner.

Med sand fornøjelse så indsenderen for nogen tid siden den smagfuldt ordnede fuglesamling i det naturhistoriske museum i Stormgade, men savnede derved navnene på de fleste fugle som menes at burde findes anbragt såvel på latin som dansk.

Et lignende savn finder sted i billedgalleriet på Christiansborg Slot. Hvis der under hvert maleri var bemærket mesterens navn og genstandens betydning, ville beskueren betragte det med større nydelse og nytte. Eller hvis i ethvert værelse fandtes nogle tabeller over de i samme værende malerier lig det indsenderen så i det ene værelse, indeholdende de nyere stykker, ville det medføre stor behagelighed for de besøgende, ifald det blev dem tilladt at benytte disse tabeller.

Vel er katalogen en sikker vejleder, men det er ikke enhvers sag måske kun for brug en enkelt gang at betale samme med flere rigsdaler ligesom eftersynet i samme ikke heller er så bekvemt som på den her omtalte måde.

(Politivennen nr. 819, Løverdagen den 10de September 1831, s. 638-639)

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen besvares i Politivennen nr. 825, 22. oktober 1831, s. 732-733.

Overfald paa Slotspladsen.

Da undertegnede mandag den 22. august overværede blikkenslagersvendenes kvartalsfest, blev den afgående oldgesel, Madsen, opfordret til at aflægge sit halvårlige regnskab, og da man nu i højeste grad var utilfreds med hans ligegyldighed, fik han såvel af mig som af hele selskabet en irettesættelse. Derpå havde han den frækhed tirsdag morgen kl. 3.30 at overfalde mig på slotspladsen da jeg var i begreb med at gå til mit logi. Det lykkedes ham at kaste mig til jorden, men ved brug af alle mine kræfter lykkedes det mig omsider at blive denne onde gast kvit. Jeg advarer derfor herved enhver af mine kolleger at vogte sig for ovenanførte persons snedige overfald, og tillige beder jeg Dem, Madsen, ikke oftere på sådan en måde at nærme Dem min person, da jeg ellers søger Dem ved retten.

J. Petersen.
p.t. anden oldgesel ved Blikkenslagerlauget.

(Politivennen nr. 818, Løverdagen den 3die September 1831, s. 620-621)

Redacteurens Anmærkning.

I Politivennen nr. 824, 15. oktober 1831, s. 718 bekendtgjordes at sagen mod hr. Madsen var afgjort med forlig, og at J. Petersen nu ikke havde noget imod hans personlighed.

En Bemærkning ved Tøihuusgaden.

Kun med sand taknemmelighed og inderlig glæde påskønner almenheden de forenede bestræbelser hvormed vandvæsnet, brolægningsvæsnet, ingeniørkorpset og administrationen for bygningsvæsnet har søgt at forskønne og forbedre denne gade som en af Danmarks stolte kongeborgs nærmeste omgivelser, hvilken forskønnelse og forbedring synes at være så meget mere hensigtsvarende som man dog vel snart kan vente at denne sjette Christians stolte kæmpebygning kan blive vort elskede og ophøjede kongepars hovedsæde.

Det var derfor meget påfaldende for anmelderen der for et par dage siden passerede denne gade at se 5 til 6 af de såkaldte trommelrender hvorigennem der udskylles alskens uhumskheder anbragte uden på den del af slotsfacaden som vender ud imod Tøjhusgade. I sandhed! Intet synes at være mere upassende, intet mere misprydende end disse væmmelige renders anbringelse uden på kongeborgens imod en stærkt befærdet gade vendende facade.

Forvisset om at den autoritet i hvis magt det står at se disse render der mispryder gaden så meget, ryddet af vejen, med velvilje vil modtage ethvert velment vink der har selve slottets of stadens tilgrænsende deles forskønnelse til formål, tillader man sig at henlede opmærksomheden på forestående bemærkninger, og dertil til kyndigeres overvejende bedømmelse at foreslå enten at renderne aldeles afskaffes, eller - hvis dette ikke lader sig gøre - at de da bliver gjort usynlige ved at anbringes i indhugninger i muren der vist nok har en sådan tykkelse at disse render mageligt og uden at beskadige denne, kunne nyde skjul i samme.

Det bliver da en selvfølge at vedkommende beboere måtte tilholdes at anvende den yderste forsigtighed ved indfaldende frostvejr.

(Politivennen nr. 564. Løverdagen den 21de October 1826, s. 703-704)

Bagvendt Anbringelse af Lygtepælene udenfor Christiansborg Slot

Blandt de nødvendige interimistiske foranstaltninger der i den seneste tid er truffet, findes næppe nogen der i så høj grad fortjener at blive misbilliget som anbringelsen af lygtepælene udenfor Christiansborg Slots færdige facade.

Anmelderen skal ikke indlade sig på at anke over at nævnte vist nok kun er interimistisk anbragte lygtepæle der er hensat udenfor et kongeligt slot uden at være tilhøvlet eller malet. Det frembyder allerede et yderst påfaldende og højst smagløst skue, men han vil kun henlede de ansvarliges opmærksomhed på følgende langt vigtigere og mere påfaldende omstændigheder:

1. Synes anbringeren ikke at have taget noget hensyn til at vi her i staden ofte er udsat såvel for regnvejr om solskin idet pælene er anbragt ganske tæt ved fortovsfliserne så at det er umuligt at befærde disse med paraply eller parasol.
2. Er det på alle pælene fastgjort tværtræ anbragt så lavt at personer endog af middelhøjde absolut må støde an mod disse og derved få deres hatte eller andet hovedtøj ødelagt.

Med hensyn til denne ikke just ubetydelige omstændighed bør imidlertid bemærkes hvad anmelderen også selv tror at have fundet ud af, at et vist og klogt besparelseshensyn muligvis har foranlediget disse tværtræers anbringelse på et for fodgængerne så ulejligende sted. Han har nemlig lagt mærke til at vægterens stige netop har en sådan længde at dens øverste ende kan hvile på nævnte tværtræer. Og han finder det derfor ikke urimeligt at man for ikke at anskaffe en ny stige har indrettet pælene og de på samme anbragte tværpinde efter den gamle man var i besiddelse, for således at undgå en formentlig betydelig omkostning.

"Anmelderen skal ikke indlade sig på at anke over at de interimistisk anbragte lygtepæle er hensat udenfor et kongeligt slot uden at være tilhøvlet eller malet" (En formentlig stærkt idylliseret udsigt fra Gammel Strand mod Christiansborg. Heinrich Hansen, 1868. Statens Museum for Kunst).

• 3. Synes det mere passende at nævnte lygtepæle i stedet for som nu at stå udenfor fortovsfliserne var blevet anbragt så langt inde på fortovet at de kunne afgive fornøden belysning for samme, hvilket nu er helt umuligt, og at 2 til 3 personer uden at støde an på dem, kunne passere fortovet således at en af disse kunne vandre på fliserne.

Disse anmelderens individuelle anskuelser som han dog åbenhjertig må tilstå han deler med en stor del af almenheden, har han ikke villet undlade at fremsætte offentligt i det håb at de herrer ansvarlige med al redebonhed vil bortrydde enhver for fodgængeren anstødelig hindring.

Til slut vil han ikke lade ubemærket at man på den modsatte side af slotspladsen er gået ud fra et modsat princip, idet man der har anbragt lygtepælene så tæt indenfor fortovsfliserne at det kun er muligt for en person at befærde disse.

(Politivennen nr. 554. Løverdagen den 12te August 1826, s. 511-514)

Redacteurens Anmærkning

Kjøbenhavnsposten kunne knap et år senere, den 12. maj 1827 meddele følgende:

Christiansborg Slot. - Man seer, at denne Bygnings Omgivninger nu mere og mere vinde i Reenhed og Frihed som igjen bidrager til det heles Total-Virkning. Saaledes er den Gaardsplads, som ligger imellem Tøihuset og Slottet, i den senere Tid bleven ny brolagt og de der i Forbindelse med Slottet værende Corridorer, Trapper o. s. v. udbedrede, samt i det Udvendige alt Forstyrrende af Plankeværker, gamle Lygtepæle, Interimsvinduer etc paa denne Side bortskaffet, hvorved man nu først erfolder et smukt Overblik af den østre Fløi af Bygningen. Ligeledes bemærker man med Fornøielse, at ogsaa ved den Facade, der vender ud imod Slotspladsen alt det Interimistiske efterhaanden bortskaffes. Saaledes seer man i denne Tid opsat foran Slottet en heel Række af nye Tildeels særdeles smagfulde Lygtepiller. Meget vel denne Facade vinde, naar de for Hovedindgangen bestemte Basreliefs og Figurer indtage deres endnu tomme Plads.

Et uegennyttigt Forslag.

Indsenderen af disse linjer har i lang tid bemærket hvorledes den bunke sten som siden den såkaldte marmorbros reparation har haft sin liggeplads mellem ridebanen og den nordre buegang, kendeligt er blevet formindsket ved den spøgende ungdoms gentagne forsøg på at henkaste så mange sten af nævnte bunkes indhold på den kongelige ridebane at denne kan frygtes snart at blive helt brolagt hvis disse stenkastere skulle fremture endnu mere i dette foretagende. Til ubeskrivelig bekymring for de ridende, for ikke at tale om den skade og ødelæggelse som kan blive de kongelige skolevognes hjul til del, når disse træffer på de sten som er nedboret i sandet. 

Han vover ved at gøre de høje ansvarlige opmærksom på det, ærbødigst at foreslå at den nævnte stenbunke i forening med de henkastede og ikke helt nedgravede sten på ridebanen måtte flyttes til et mere passende sted, fx pladsen ved vognremiserne ved ridehusets facade. En plads som derved ikke ville stå i fare for at vansires, men snarere derved se en del af sine huller jævnet, i hvilken rødstensfabrikanter og lazaroner ruller sig.

(Politivennen nr. 491. Løverdagen den 28de Mai 1825, s. 9721-9722)

Hvorlunde Smaadrenge og Store Dito lege rart paa Slotspladsen.

Da indsenderen i søndags ved middagstid gik over slotspladsen, kunne han ikke uden mishag se på en leg som fandt sted mellem nogle smådrenge som stod på pladsen og nogle store drenge på et af æbleskibene.

Der blev nemlig fra nævnte skib kastet store og små rådne æbler ud til drengene på pladsen.

Disse æbler fløj de forbigående om ørerne og tilstænkede deres tøj. Man var jo endog ved denne lejlighed udsat for at få øjne og ansigt slået fordærvet. For den store dreng på æbleskibet kastede sine rådne æbler ud på pladsen over mod Børsen med stor færdighed, og uden at bryde sig om den mængde af folk der altid passerer denne vej. Det anføres her så  man kan tage sig i agt når man skal passere denne vej da denne rare leg vel oftere finder sted.

(Politivennen nr. 458. Løverdagen den 9de October 1824, s. 9200-9201)

"Den store dreng på æbleskibet kastede sine rådne æbler ud på pladsen over ad Børsen til med stor færdighed". Christiansborg Slotsplads 1806, med Holmens Kirke til venstre, havnen og Børsen midt i. (Før og Nu).

Om Huses og Gaardes Afpudsning.

Man har lagt mærke til at de fleste huse og gårde som i de seneste år er blevet bygget eller repareret her i staden, er hvidtet eller glat pudset med kalk. De offentlige bygninger synes at have været eksempel for de private. For således er foruden slottet og Rådhuset nu også Frue Kirke, Katedralskolen og den såkaldte Trøstens Bolig alle hvide. Og Studiegården vil sikkert når den engang opbygges, tilligemed de tilstødende bygninger blive af samme beskaffenhed så at man da rigtigt vil kunne kalde det terræn hvor de nævnte bygninger ligger, for Københavns hvide kvarter.

"Foruden slottet og Rådhuset er nu også Frue Kirke, Katedralskolen og den såkaldte Trøstens Bolig alle hvide, og sikkert vil Studiegården blive af samme beskaffenhed så at man da rigtigt vil kunne kalde det terræn hvor de nævnte bygninger ligger for Københavns hvide kvarter" (Det Hvide Kvarter varede ikke ved. I dag er Katedralskolen eller Metropolitanskolen, 1816 bagest og en strimmel af Frue Kirke til højre ikke hvide. Eget foto, 2015)

Det er muligt at man i denne pudsningsmåde har troet at finde en besparelse. Men tager man hensyn til at denne farve i et klima som vores ikke står sig længe og at en hyppigere afpudsning hvortil kræves stilladser og arbejdsfolk bliver nødvendig, så vil man vel indse at besparelsen bliver intet, og at man i stedet for måske endog med fordel kunne have givet bygningen en maling der både ville have pyntet den og holdt sig længe. At den hvide farve ikke står længe, har man eksemplet på i slottet der for nogle år siden blev afpudset, mens det endnu stod under bygning og i råd- og domhuset der allerede længe har trængt til det.

Men hvad der er endnu værre ved denne pudsningsmåde er den skadelige indflydelse den har på synsorganerne. Mange har desværre erfaret hvor pinagtigt det er for en studerende, tegnemester, kobberstikker, urmager og enhver der måtte bruge sine øjne meget at bo lige over for et sådant hvidt afpudset hus, især når solens stråler falder på det. Men vidste mange husejere dette og hvor meget hans hvide bygning forulemper hans genboeres øjne og svækker deres syn, så ville han vist være så barmhjertig at give sit hus en anden farve, eller lade stenene beholde den de har fra naturen. Vi ser dagligt på vores gader en del endog meget unge mennesker gå med briller. Man er tilbøjelig til at anse dette for lapsestreger eller en utidig mode. Men hvem ved om det ikke hos mange er en sørgelig nødvendighed for deres svækkede syn, og hvem ved om denne svækkelse ikke stammer fra et stadigt ophold lige over for en hvidpudset bygning?

Forfatteren heraf har set at huse der før har været grå eller haft anden farve, ifølge moden nu er blevet hvidt afpudset. Ja dette har endog været tilfældet med bygninger der er muret med røde hollandske sten hvis farve ikke alene er smuk, men meget varig. Dette synes at gå vel vidt og skal denne mode således vedblive vil man om nogle år blot se hvide huse i København. Forfatteren som ved at der findes en kommission for hvilken enhver der vil bygge eller foretage nogen forandring med sin bygning skal melde sig, henvender sig til denne kommission med det ønske at den vil tage ovenstående i betragtning. Og hvis den skulle finde noget grundigt deri, da sørge for at den pudsning der tager så meget overhånd og er til skade for menneskers syn i nogen måde må blive indskrænket.

(Politivennen nr. 406. Løverdagen den 11te October 1823, s. 6565-6568)

H. G. F. Holm: Udsigt fra Rundetårn, 1837. Hvis ellers maleriet er tro, er der i forhold til i dag særdeles mange hvide bygninger.

Flyve- og Flydesand i Kjøbenhavn.

Enhver retskaffen borger i almindelighed, søfarende og handlende i særdeleshed, bør yde den kongelige opmudringskommission sin varme og uskrømtede tak for den iver hvormed den i de senere år har sørget for opmudringens fremme i stadens havne og kanaler. Harmfuldt er det derfor at denne nyttige indretning til dels søges tilintetgjort.

Flere gange i dette blad har man anket over at gaderne ikke stænkes med vand på hede sommerdage som både ville gavne sundheden, forebygge stank og tillige forhindre den utålelige, åndsfortærende og klædeødelæggende støv på torve og brede gader, af hvilken en stor del flyver i rendestenene og ender til sidst i kanalerne. Det er ligeledes vitterligt at i en række af år har på Slotspladsen mod Nybrogade ligget et betydeligt kvantum sand temmelig nær bolværket. Men da sandet må antages at været anskaffet til slotsarbejdet, og stedet hvorpå det lå kunne anses som slottets gård, kunne vel herimod intet med stor føje indvendes. Nu derimod da det udvendige murarbejde ved slottet formentlig er færdigt, vil et sandoplag å slotspladsen under åben himmel næppe være nødvendigt, især da der på samme plads haves 2 lukkede sandkister. Mere påfaldende er det at i Nybrogade hvor der haves 3 sandkister, findes bolværkerne tidlig og sent belemrede med sandbunker, hvilket også finder sted ved Prinsensbro og et par steder på Christianshavn.

Det er håndgribeligt at sand oplagt ved bolværker og undertiden i højere bunker end selve bolværket, må når den er tør ved mindste vindpust flyve ud i kanalen og at sandbunker ved indtræffende regnskyl flyde i rendestenene og til sidst i kanalerne, hvorved disse tilgrundes. Da det er forbudt at feje sand fra husene i rendestenene, ville sådanne sandoplag næppe være tilladelige.

Ovenanførte er ikke fremsat af brødnid, da anmelderen hverken er sandgraver eller sandhandler og han bør således af iver for den gode sag med frimodighed anbefale denne genstand til høje vedkommendes opmærksomhed.

(Politivennen nr. 388. Løverdagen den 7de Junii 1823, s. 6285-6287).

Tydeligere Beretning om hvor de i Politievennen af 24de August d. A. under Titel: Christiansborg Slot 1822, anførte Personer og Drenge bleve observerede.

De i nævnte stykke berørte personer og drenge iagttoges at opholde sig i og ved den fløj af slottet som vender ud mod Frederiksholms Kanal, lige over for det derværende lokum og sandhobe altså i den fløj der støder til artilleristalden.

I øvrigt finder anmelderen passende dertil at bemærke at han nu til fulde er overbevist om at den største opmærksomhed og påpassenhed hersker på alle punkter i og ved slottet, ligesom også at denne anmeldelse blev gjort alene i håb om at gavne ved i tide at forebygge mulig fare og skade.

(Politivennen nr. 349. Løverdagen den 7de September 1822, s. 5650-5651).

Raadent er snart braadent.

I en tid hvor det forenede pram- og stenførerlav er hævet og dets ejendomme er sat på auktion, synes det at være belejligt at påtale og om muligt søge at opnå høje ansvarliges opmærksomhed på den usle og faldefærdige sandkiste der viser front mod Christiansborg og befinder sig mellem Højbro og Stormbroen. Denne kiste er ikke alene til største vansir for det under bygning værende Christiansborg Slot, men medtager tillige en stor plads der bedre kunne benyttes til fordel for udsigten fra slottet og i forbindelse med den tilstødende grund kunne tjene enten ridebane eller haveanlæg. 

"Det at være belejligt at påtale og om muligt søge at opnå høje ansvarliges opmærksomhed på den usle og faldefærdige sandkiste der viser front mod Christiansborg og befinder sig mellem Højbro og Stormbroen." (Sandkisten befandt sig ved Stormbroen tæt på bussen der kører forbi Thorvaldsens Museum - den gule bygning i højre side af fotoet. Eget foto, 2015)

Indsenderen kan så meget mindre indse nødvendigheden af at opretholde den berørte sandkiste, da det er bekendt at en stor del sandførere benytter forskellige steder til sandoplag og således ikke har nogen sandkiste. Fremdeles befindes der på den omtalte sandkiste en gammel hytte som ligeledes er faldefærdig og kontrasterer meget med det under bygning værende slot, ligesom den også tager udsigten fra Højbro og omegn til Stormgade og Filosofgangen. 

Endelig indstilles det om det var af vejen at man fjernede det lidt til offentligt lokum indrettede hus der for det meste besøges af den laveste klasse hvor endog en person nyligt fandtes at have hængt sig og som afgiver en modbydelig stank der endog kan mærkes på en distance af 50 skridt. Og når slottet engang skulle blive beboet, vil det være til største inkommodation for beboerne. Dette lokum menes at være opført til glæde for de artillerister der for slotsbranden var indkvarteret på den mod samme vendende fløj af slottet samt for smedepersonalet. Men da der nu for tiden ingen af denne slags personer findes der og den fattige almueklasse kan benytte den indretning som findes under Stormbroen, så nærer indsenderen det håb at det påankede kloak snarest muligt vil bleve nedrevet.

(Politivennen nr. 346. Løverdagen den 17de August 1822, s. 5613-5615).

I kapt. og literatus K. Kristensens fravær redigeret af J. C. Lange. Trykt hos P. D. Kiøpping 

Redakteurens Anmærkning

Fra nr. 345 til marts 1823 var Johannes Christian Lange redaktør. Hans bog Julegave fra 1834 findes på internettet.

Betlere paa Slotspladsen.

Om aftenen kan man ikke passere slotspladsen uden overhæng af nogle der posterede børn der med en klynkende anmodning om almisse forfølger fodgængerne fra kancellibygningen hen over Holmens Bro indtil Admiralgade hvor man endelig efter at have passeret den sidste post, slipper for disse lidet opmuntrende anmodninger.

(Politivennen nr. 313. Løverdagen den 29de December 1821, s. 5031).

Ocean paa Slotspladsen.

Slotspladsen findes som oftest efter regn og i tøvejr næsten ufremkommelig. Næppe kan man uagtet den langsomste gang og al spejden efter nogenlunde rene pletter slippe tørskoet over denne plads hvor der dog er megen færdsel af de til og fra de kongelige kollegier gående embedsmænd, statens første borgere og købmænd der besøger Børsen. Hvor gavnligt derfor om man ved slaver eller andre straks efter regn eller sne tilvejebragte en sti for fodgængere fra Holmens Bro til kancelliet og Børsen og fra Højbro langs  med plankeværket til kancellibygningen og denne sidste så meget mere som Holmens Bro ofte spærres ved skibes gennemfart.

(Politivennen nr. 265. Løverdagen den 27de Januari 1821, s. 4271).

Farlige huller på Slotspladsen.

Da de lygtepæle som stod langs med det gamle plankeværk på slotspladsen mellem Holmens Bro og den såkaldte Løngangsport bag slotsbygningen, forrige vinter blev borttaget, blev de store huller som derved opstod i stenbroen, udfyldt med murgrus, hvilket der var grund til at antage blot var en midlertidig foranstaltning indtil manglen på en belejligere årstid kunne afhjælpes ved ordentlig brolægning. Denne er imidlertid ikke sket, og nogle af hullerne er nu af nogle alens vide og så dybe at man deri synker i til knæene. Det synes derfor, og da megen passage netop falder over dette strøg af slotspladsen, at disse huller i hvis nærhed ingen lygter er eller kunne være, og som altså om aftenen heller ikke kan undgås, fortjene vedkommendes opmærksomhed

(Politivennen No. 251, Løverdagen den 21de October 1820. Side 4064-4065)

Noget i Anledning af hvidt afpudsede Bygninger

De fleste af de gårde og huse der opbygges i disse år er hvidpudsede. Dette kan måske være økonomisk rigtigt. Men foruden at denne farve som professor Tode for henved 30 år siden i sin sundhedstidende bemærkede er skadelig for øjnene, er den også kun af kort varighed. Pudset falder nemlig hurtigt af eller bliver sort, og bygningen trænger så igen til at efterses og forbedres. Som eksempel kunne her anføres det nye råd- og domhus, samt den nordre facade af Christiansborg Slot der endnu står under bygning. Dog ville sådanne bygninger uden synderlig bekostning igen kunne pudses. Men da det lader til at det under opførelse værende Frue Kirketårn også skal få en sådan hvid afpudsning, så vover anmelderen heraf at fremkomme med sin individuelle mening om det. Han tror da

1. At det hvide tårn vil skade deres syn som rejser til staden, da de endog i lang afstand fra samme ligesom nødes til uvilkårlig at stirre på det.
2. At gentagen afpudsning som ofte vil være nødvendig, vil forårsage kirken store bekostninger, eftersom de nødvendige stilladser til et så højt tårns reparation ikke vil kunne fås for en bagatel.

Han indstiller derfor til de høje ansvarliges omdømme om ikke stenenes egen farve (man ser hvor længe det gamle tårn, og St. Nikolaj Kirke samt dens tårn, har stået uden afpudsning) eller en mørkere farve ville være hensigtsmæssigt, samt om en sådan ikke ville forebygge ovennævnte ubehageligheder.

Når Frue Kirke engang bliver færdig, venter man i den at se et værk som gør sin bygmester og sin tidsalder ære. Den skal prydes med stykker af vores Thorvaldsen, vores yppige malere og øvrige kunstnere ville vist ikke undlade at bidrage til dens indvendige forskønnelse. At dens ydre vil svare dertil, er der ingen tvivl om, ligesom heller ikke at det på kuplen oprejste kors som mange finder upassende jo efter rygtets sigende vil blive afløst af en eller anden passende symbolsk figur.

(Politivennen nr. 32, Løverdagen den 10. august 1816, s. 483-485)

Nikolai Tårn, 1828. Et af de steder som skribenten nævner ikke er blevet afpudset. (Fra W. Mollerup: Danmarks gamle Hovedstad, 1912).

Redakteurens Anmærkninger 

Med det nye råd- og domhus menes det nuværende Domhuset på Nytorv som blev opført 1805-1815 og som dengang også var rådhus (indtil 1903). 

Med Frue Kirke menes den fjerde og nuværende udgave, som genanvendte dele af den tredje kirke som blev ødelagt under Københavns Bombardement 1807. Den blev indviet i 1829. Thorvaldsen lavede Kristus og de Tolv Apostle. En sønderlemmende kritik af kirken findes i Politivennen nr. 712, lørdag den 22. August 1829, s. 553-556: "Frue-Kirke, indvendigt og udvendigt betragtet."

Slotspladsens Reenholdelse.

(Indsendt)

Man læser i et af Kjøbenhavns Skilderies sidste numre et stykke der har overskriften "Om opgangen til Børsen". Meget rigtigt bemærker forfatteren af nævnte stykke at slotspladsen der unægtelig om sommeren i godt, tørt vejr yder fodgængeren en behagelig vej, om vinteren som oftest for øjet fremstiller et uoverskueligt morads. At vort brave politi med ivr søger at holde gaderne rene og ryddelige som muligt, kan enhver dagligt overbevise sig om. Men at det ikke kan overse alt, er lige så vist. Indsenderen vover derfor at foreslå at nogle af de folk der er udkommanderet til at arbejde ved Christiansborg, der vel nu ikke har meget at bestille, måtte befales dagligt når fornødent gjordes, at ophugge, skuffe og feje pladsen hvorefter det fornødne antal vogne til skarnets og isens bortkørsel vel kunne skaffes til veje. De der dagligt har forretninger på Børsen eller i rentekammeret, kancelliet, finanskolligeiet og på banken, føler i sandhed megen ulejlighed af den urenhed der altid i dårligt vejr findes såvel på slotspladsen som i selve slotsgården, fra den port der støder til kancelliet og til Løngangen, hvilken sidste i øvrigt er langt ubehageligere end vejen over slotspladsen.

(Politivennen nr. 2, Løverdagen den 27 Januari 1816, s. 25-26)

Et Par Tanker paa Slotspladsen.

(Efter indsendt)

Hvad der er sagt i Politivennen nr. 515 om Knippelsbro, har bragt en der daglig går over Slotspladsen, Holmens Bro i erindring. Hvor længe vil den udholde den utrolig stærke færdsel over samme? Højbro er nu i en ypperlig stand, men den bruges, i forhold til andre broer, af grunde som straks falder i øjnene, meget lidt.

Da det med slottets bygning går langsommere end der i begyndelsen var grund til at formode, var det da ikke ønskeligt at der af slotspladsen snart blev udlagt et stykke til en kørevej, foruden vejen for de gående? Alene amagernes kørsel i hver uge er ikke ubetydelig.

København den 14. marts 1808.

(Politivennen nr. 516, 19. marts 1808, s. 8286-8287)

Et Bidrag til Københavns Bombardements Historie

(Efter indsendt)

Det bør ikke forblive ubekendt for de som føler glæde ved ulykkelige medborgeres lindring, at hr. vinhandler Bech få timer efter bombardementets ophør, gik omkring ved voldene og i Kongens Have hvor han [formedede] brandlidte liggende under åben himmel og uden at vide nogen tilflugt. Og i samarbejde med hr. brandmajor Kirkerup fik sørget for at 47 mænd, 77 kvinder og 82 børn kom under tag i sprøjtehuset i Gothersgade, og der bekostede nogle afdelinger til deres bekvemmere leje, indtil de formedelst dette huses egentlige bestemmelse blev henvist til Christiansborgs ridehus og det borgerlige eksercerhus. Af de mange, som i det da indfaldende kolde og våde vejrlig lå endnu tilbage i lige jammer, blev også en anden del af hr. konferensråd Malling indlagte i forbemeldt andet steds, samt i Vartov Kirke.

Vartov Kirke i midten i Løngangsstræde (de fem fag med de høje buede vinduer) var og er en udvidelse fra 1755 af Vartov Hospital, som blev opført 1725. Det var her Grundtvig langt senere, fra 1939 var præst. (Eget foto). 

De som blev lagt på disse tredje steder, samt i Rundetårn og den tidligere reberbane ved Østerport, udgør noget over 200 grupper, der med børn iberegnede kan skønnes til omkring 500 personer.

Det er ynkeligt at en del af disse fuldstændig har mistet både linned og sengeklæder, så de nu stadig på tredje uge ligger i Ridehuset på den bare jord, ligesom nogle i Rundetårn på det bare stengulv. I det borgerlige eksercerhus er nogle forsynede med halm fra hr. statsråd Haagen.

Desuden har en driftig embedsmand, som på grund af sin stilling og formedelst en særdeles vigtig mands pludselige tilstødte sygdom, så sig forpligtiget til at sørge for de elendigste de andre steder, allerede for cirka 14 dage siden foranstaltede 60 halmdyner færdigsyede. Men der blev uventet fra en anden kant lagt hindringer i vejen for den gode hensigt, så disse 60 halmdyner stadig ligger uanvendt, og de omtaltes leje findes endnu som før. Den som har lagt denne ugrundede hindring, må forsvare den for de lidende.

København den 25. september 1807

(Politivennen nr. 491, 26. september 1807, s. 7902-7904)

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen besvaredes i Politivennen nr. 494, 17. oktober 1807, s. 7951-7952.

Rundetårn var ifølge Dagen den 29. april 1806 ellers blevet oppudset året før:

Det er i endeel Blade bebudet, at den saa længe ønskte Oppudsning udvendig og indvendig af Rundetaarn vil skee i Sommer. Saameget dette vil glæde enhver god Kbhavner, saa herligt vil det være, om den i Toppen boende Portner flyttes ned, for, som andre Portnere, at boe ved den Port, han hører til, og ved Indgangen til Rundekirkegang var Plads nok til en Bolig for ham. 

En meddelelse om et fjer-udsalg stof i Kiøbenhavns Kongelig Alene priviligerede Adresse-Coontoirs Efterretninger, 14. august 1807:

Fjær-Udsalget til det militaire og Damer, som hidtil var paa Rundetaarn, er nu i Gothersgaden 25 ved Siden af Viinhandler Hagen i en guul Gaard paa højre Haand strax fra Kongens Nyetorv, hvor nu som tilforn bekommes Fjær til forskiellig Priis saavel til det Kongl. og borgerlige Militaire, som til Landeværnet og Studenter-Corpset. For at spare dem, som endnu ofte foruleilige sig op paa Rundetaarn, den Umage og Tidsspilde, bekiendtgiøres endnu denne Forandring af Boepæl.

Tilsvarende notits stod i De til Forsendelse med Posten allene priviligerede Kiøbenhavnske Tidender, 26. oktober 1807, denne gang underskrevet "Simonsen". Rundetårn blev behandlet af Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, nr. 102, 3. oktober 1807, spalte 1538:

Efter Anmodning af Hr. Generalmajor Peymann, bleve paa det astronomiske Observatorium de fiendtlige Troppers Stillinger, Bevægelser, Opkastning af Skandser og Batterier, med Observatoriets betydelig forstørrende Kikkerter, bestandig iagttaget deels af Hr. Adjutant Hofmann, og deels af Observatorerne Bugge og Søeberg. Man har saaledes derfra erholdt flere nyttige og vigtige Efterretninger. En Husarordinants holdt hele Dagen ved det astronomiske Taarns Port, for at overbringe Rapporterne til Hovedqvarteret. Hr. Generalmajor Peymann kom ofte selv paa Observatoriet, for at recognosere Fienden.

Det astronomiske Taarn og den tilgrændsende Kirke have været et sandt Maal for de Engelske Bomber, og i det mindste ere 500 til 600 Bomber kastede allene efter dette Punct; dog have ikkun 5 af disse tørnet an paa Taarnet, men ei formaaet at tilføie dets tykke Muur nogen betydelig Skade. Paa Taarnets Plateform ere ikke en eneste heel Bombe, men 3 Bombestykker, faldne. I Trinitatis Kirke og Universitetsbibliothekets Bogsal, der, som bekjendt, er ovenover Kirken, ere omtrent 20 Bomber faldne. Bibliothekssalen er vel temmelig beskadiget, men af Bøgerne ere ikkuns nogle hundrede blevne fordærvede, Manuskripterne og den nylig anlagte Antiqvitetssamling, vare iforveien, ved Hr. Prof. Nyerups Omhu, bragte i Sikkerhed.

I anledning af Ræders Krigshistorie 1807, var der i Corsaren 25. april 1845 denne tegning af hvordan Rundetårn blev benyttet.

Instrumenterne var blevet sikret, omend lidt ærgerligt da man så ikke præcis kunne bestemme en komet et par måneder senere, De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender, 5. oktober 1807:

1807 den 2den October Kl. 7, 45 om Aftenen blev observeret en Comet omtrent 20 grader over den vestlige Deel af Horizonten. Dens Hoved var temmelig lyst, omtrent af Glands som Saturnus og 1 Minut i Diameter. Halen var tydelig sigtbar for det blotte Øie, og dens Længde 34 Minutter, og altsaa lidt større end Solens eller Maanens Diamenter. Dens Dannelse var vifteformig, og i den øverste Ende 6 Minutter bred. Cometens Frastand fra den klare Stierne i den nordlige Krone var 40 Grader 30 Minutter, og fra Acturns 27 Grader 2 Minutter. - Disse Distancer ere ikkuns maalte med Hadleys Sextant og det er meget vanskeligt at bringe saa smaae og svagtlysende Legemer til nøiagtig Bedækning. Af denne Aarsag kan man af saadanne Observationer ikke forvente den høieste Grad af Nøiagtighed, da alle Observatoriets Instrumenter ere nedtagne og i bombefri Gevælvter bevarede, paa det at de ei ved Bombardementet skulde vorde beskadigede, og da disse ei saa hastig kan blive opstillede og tilbørligen verificerede, saa har man ikke været istand til ved nøiagtigere Observationer og bedre Methoder at bestemme denne Comets Sted. Det Kongelige Observatorium den 2den October 1807. Thomas Bugge.