Emilie Keller (1852-194?) og Johanne Schouboe (1855-1942). (Efterskrift til Politivennen)

Johanne Schouboe og Emilie Keller blev uddannet som lærerinder 1879. 1880 blev  de ansat på Komtesse Moltkes Pigeskole (Th. Moltkes Borgerskole). Frk. Skouboe var i over 30 år skolens inspektrice, indtil hun ved institutionens stiftelse blev dens bestyrer. Emilie Keller var i en lang årrække forstanderinde, først ved forskolen, senere for eksamensholdene, indtil hun trak sig tilbage (nogle år før 1920)

I 1891 fik Johanne Schouboe 500 kr af kultusministeriets budget som rejsestipendium til en rejse til Tyskland og Schweiz for at gøre sig bekendt med indretningen og ordningen af de større pigeskoler.

Emilie Keller udgav i slutningen af 1800-tallet læsebøger til danskundervisningen for 5. og 6. skoleår, og "Dansk Læsebog (for det 4. Skoleaar)" på Gyldendal.

Komtesse Thusnelda Henriette Maria Moltke (1843–1928) grundlagde i 1870 Th. Moltkes Borgerskole for Pigebørn, der blev til først Østersøgades Gymnasium og siden skiftede navn til Kildegård Gymnasium, nu Kildegård Privatskole og flyttede til Gentofte. I 1913 blev skolerne selvejende institution med Johanne Schouboe som medlem i den første bestyrelse. Hun var datter af generalkrigskommissær, greve Adam Gottlob Moltke (1798-1863) og Rosalie f. Hennings (1801-1885).

40-Aars Jubilæet i Dag.

Komtesse Moltkes Pigeskole.

Det er i Dag 40 Aar, siden Komtesse Th. Moltke begyndte sin Pigeskole for den københavnske Mellemstands Børn.

Hendes beundringsværdige Stræben efter at højne Skoleopdragelsen I Forbindelse med en udholdende Energi og aldrig svigtende Tro paa at kunne gavne Samfundet ved sit uegennyttige Arbejde er af saa stor Betydning, at det sikkert vil være af Interesse for Læserne at faa nogle Oplysninger om Komtesse Moltke.

Komtesse Moltke er født den 21 de Februar 1843 i Itzehoe I Holsten, men flyttede senere til Espe ved Skelskør.

1869 fik hun en udmærket Almuelærerindeexamen hos Frk. Zahle.

Efter at have overvejet, hvor hun bedst kunde virke, begyndte hun den 1ste November 1870 en lille Skole med 10 Elever I Løngangstræde. og hendes første Medarbejder var den ejendommelige, udprægede, geniale Lærerinde, Johanne Schönau, der virkede ved Skolen, indtil Sygdom tvang hende bort; hun døde 1889.

Eleverne kom væsentlig fra Hjem, der nødig sendte deres Børn i Kommuneskolen og ikke kunde bære Skolepengene i de højere Skoler. I Løbet af de allersidste Aar, hvor Kommuneskolens Fremgang har været kendelig, og Skolepengene I de højere Skoler er stegne vældig, kommer Eleverne fra bedre stillede Hjem, end da Skolen paabegyndtes.

bestyrerinde. Fru Bay til Skolen.

1878 flyttede denne til Linnésgade Nr. 10. hvor Frk. Zahle, Komtesse Moltkes trofaste Ven, havde indrettet Lokaler til den stærkt opblomstrende Skole. Men ogsaa her blev Pladsen snart for lille, og Frk. Zahle, der med sædvanlig Forudseenhed havde "tænkt paa dette og havde en Grund parat, paabegyndte nu en særlig Bygning til den store Skole, der allerede den Gang talte over 300 Børn.

Inden denne Bygning kunde blive færdig, oprettedes 1880 en Filial paa Nørregade under Ledelse af to af de endnu ved Skolen værende Lærerinder. Frkn. Johanne Skouboe og Emilie Keller, (begge med Almuelærerindeexamen), hvilke med kærlig Kollegialitet har forstaaet Komtesse Moltke Ideal og nu altsaa i 30 Aar har været hendes trofaste Medhjælpere.

1882 var det nye Hus færdigt, Linnésgade 8, og Skolen levede dér 13 lykkelige Aar.

1894 tvang den nye Seminarielov Frk. Zahle til at inddrage Lokalerne til hendes egen Seminarieskole, hvorfor Komtesse Moltke og Fru Bay maatte se sig om efter en Grund, der kunde rumme saavel den store Pigeskole, der da talte ca. 420 Elever, som den i 1882 paabegyndte Drengelæringskole, der alt var voxet til ca. 300 Elever.

Denne Grund blev fundet i den gamle Voldmesterhave mellem Østersøgade og Farimagsgade, og den 22de Avgust 1895 kunde Skolen flytte ind dér.

Da Komtesse Moltkes Pigeskole nu ikke mere var i umiddelbar Forbindelse med Frk. Zahles Skole, hvor flere af Komtessens Elever havde faaet Undervisning ud over Barneskolen, paabegyndtes en Præliminærafdeling, og det første Hold dimitteredes 1899.

Da Mellemskoleloven kom 1903, omdannedes Skolen i Overensstemmelse med Loven og omfatter nu en Forberedelseskole; Mellemskole og Realklasse.

Elevantallet er ca. 480 fordelt i 19 Klasser. Børnene undervises af 30 Lærerinder og Lærere. En stor Del af disse Lærerinder har I en lang Aarrække arbejdet ved Skolen og taler altid med Glæde om det gode Samarbejde, der existerer mellem Lærerpersonalet og Bestyrelsen.

Der er sikkert mange, baade gamle og unge, der i Dag vil mindes Komtesse Moltke med dyb Taknemmelighed og Hengivenhed. Det er ikke alene gode Kundskaber, hun har formaaet at give sine Elever, men hendes stærke kristelige Personlighed, hendes Ydmyghed i Forbindelse med Vilje til at bruge sine Kræfter i det godes Tjeneste har i Aarenes Løb bibragt Børnene saa mange moralske Værdier, at der vil have Evighedsbetydning for mange.

Den nuværende Forældrekreds ved Skolen har da ogsaa med Glæde sluttet sig sammen om at hædre Komtesse Moltke paa hendes Festdag.

(Dannebrog 1. november 1910).

Komtesse Moltkes Pigeskole.

Komtesse Moltke.

Ved Sortedamssøen, nærmest op imod Østerbro, ligger en stor rød Bygning for Enden af Firkanten med de smaa Byggeforenings-Huse. To Porte fører ind til en fri Plads paa begge Sider, over den ene staar: "Comtesse Moltkes Pigeskole", over den anden "Østersøgades Gymnasium". Gaar man indenfor, læser man paa selve Bygningen: "E. Bay og Th. Moltkes Skoler"; man staar over for et Søskendepar; en Drenge- og en Pigeskole.

"Comtesse Moltkes Pigeskole" er den ældste af de to, og Grundlæggeren selv, Komtesse Moltke, som for fire Aar siden mistede sin Ven og Medbestyrerinde, Fru Elise Bay, der fra 1873 havde været knyttet til hendes Skole, lever endnu. Mangt et Værk stod vel i et halvt og et helt Hundrede Aar, ja mere, men kun den enkelte, kun saare faa, blev en saa lang og velsignelsesrig Arbejdsdag beskaaret som Komtesse Moltke. Fra en ganske lille Begyndelse har dette Skoleværk gennem en sund og harmonisk Udvikling vokset sig større og stærkere Aar for Aar; men altid i det stille, præget som det er af den stille, stærke Personlighed, der har været Sjælen i det hele.

Frk. Zahle har i sin Tid fortalt: "Det blev mig noget af en Oplevelse, da Komtesse Moltke i Oktober 1868 indfandt sig hos mig ved Gl. Strand for at lade sig indtegne som Elev paa "Almuelærerindeholdet". Jeg studsede. "For at tage Eksamen?" spurgte jeg. "Ikke just det maaske," lød Svaret "men for at erhverve ung de Kundskaber og Færdigheder, som Staten forlanger af en Iærererinde for Almuens Børn og unge". Hun var den Gang omkring 26 Aar. Jeg forstod efterhaanden, at hun var træt af det "uvirksomme Liv" i, Hjemmet og i Selskabet, at hun vilde noget, vilde tage noget alvorligt op i Fædrelandets Tjeneste, og at det især var "Højskolelivet", der stod hende for Øje."

Aaret efter indstillede Komtesse Moltke sig til Almuelærerindeeksamen, men det blev ikke inden for Højskolen, hun kom til at øve sit Livsværk; herinde i den store By var det, hun fandt sit Virkefelt.

Der fandtes ikke den Gang nogen Skole, som for en lav Skolebetaling kunde yde den mindre bemidlede Borgerstands Børn en Undervisning, noget lignende den i den højere Pigeskole. Ved at tale med Frk. Zahle om dette, slog den Tanke Rod i Komtesse Moltke, at netop en saadan Skole kunde hun ønske at bygge. Det var denne Tanke, at skaffe Pigebørn fra mindre bemidlede Hjem i København "en fyldig og god Undervisning i kristelig Aand for en saa lav Skolebetaling, at den ikke oversteg disse Hjems Ydeevne", der traadte ud i Livet, da Komtesse Moltke 1. Novbr. 1870 begyndte med 10 Elever i et lejet, meget lille Lokale ved Filosofgangen. Hendes Skole, der kaldtes "Borgerskole for Pigebørn", blev den første og i mange Aar den eneste, der imødekom et Krav, som viste sig at være paatrængende, idet Skolens Elevantal paa 3 Aar steg fra 10 til 200. Allerede efter et Aars Forløb flyttede den til et større Lokale i Løngangsstræde.

Den Strøm af livsfonyende Værdier, der skyllede i ud over den danske Pigeskole, da Frk. Zahle, for at bruge Henriette Skrams Ord, "førte sin pædagogiske Stordaad ud i Livet, den, at skabe en Skole, i hvilken de grundtvigske idéer var de bærende uden al følge af  de Forsyndelser, som andet Steds skæmmede Bevægelsen", den Kraft, der tilførtes den danske Skole, da "Frk. Zahle med fast Haand ledede den grundtvigske Strøm ind i det rette Leje, fremfor at lade sig bortskylle af den", sporedes snart i denne nye Skole, Frk. Zahles Øjesten.

"Jeg og mit Hus vil tjene Herren", skrev Komtesse Moltke foran i sin første Protokol. Det glade, naturlige Samliv mellem Iærerinde og Elev, det "levende Ord" og Sangen var de bærende Kræfter i hendes Skole. Der fortælles om, hvordan Komtesse Moltke somme Tider gik med sin lille Flok op paa Volden og satte sig der for at fortælle for dem. Mon der har været lykkeligere smaa Skolepiger end disse, naar de en varm Sommerdag fulgte deres unge begejstrede Lærerinde, denne rigt udstyrede, ejendommelige Kvinde, op paa Volden for der under de gamle Træer at lytte med store Øjne til "Sagn og Sange og Eventyr"? Mon der har været en gladere Flok end den, der fyldte de smaa Stuer med rungende Sang, saa den vel var ved at sprænge baade Vægge og Loft? Tiest har vel den Sang lydt, som var og endnu den Dag i Dag er Skolens "Opsang": "I alle de Higer og Lande". Og hvilken anden Sang kunde vel ogsaa egne sig bedre til Opsang for en Skole som den, Komtesse Moltke havde undfanget i sin Tanke og ført ud i Livet? "Den syngende Skole" kaldte man den; om Morgenen, naar Morgensangen var forstummet, og Klasserne gik hver til sit, saa lød Sangen: I alle de Riger og Lande. Vi kan tænke os et andet Billede: de lidt ældre Elever eu stille Time lyttende til Komtesse Moltkes Ord, naar hun hjertevarmt og beaandet talte til dem om det højeste og det dybeste, tænke os dem i en saadan Stund følge "gennem Kirkens Sage Frelseren med Liv og Lyst".

I en Aarrække støttedes Komtesse Moltke af den fremragende og udprægede Lærerinde Frk. Joh. Schønau, der efter flere Aars Sygdom og Lidelse døde, men hvis kærlige, opofrende Arbejde endnu mindes med Tak i Skolen, og af de ældste Elever knyttedes altsaa Fru E. Bay til Skolen, snart som Medbestyrerinde; det blev Indledningen til et inderligt Samliv og Samarbejde mellem de to, der kom til at strække sig over 43 Aar. 

E. V. Harboe: Komtesse Moltkes Pigeskole for ugifte døtre. Skolegården er i dag del af Zahles Skole. Foto fra 1860'erne. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

1877 flyttede Skolen ind i en Fløj af Frk. Zahles nye Skolebygning Linnësgade 10, men baade Frk Zahle og Komtesse Moltkes Skoler voksede stadig, og 1880 rykkede den sidste ind i den af Frk Zahle nyopførte Naboejendom, Linnésgade 8, "Vendershus", som den blev kaldt. Her boede den til Leje indtil 1895. Det bedste Indtryk af denne Skole i sin Ungdom faar man gennem Komtesse Moltkes egne Ord: 

Dig har jeg elsket, min gamle, jævne Skole,
Bænkene de haarde og Stuerne de smaa!
Slet ingen Regler, kun Livet til Norm,
Dybde i Indhold og Frihed i Form.

Seminarieloven af 1894 nødvendiggjorde, at Frk Zahle selv maatte tage sin Ejendom i Linnésgade 8 til Brug til en Seminarieskole. Samtidig var Elevantallet i Komtesse Moltkes Skole stedet til henved 500, og den Drengeskole (Latinskole), som Fru Bay og Komtesse Moltke havde begyndt 1881, havde allerede 250 Elever. De to Skoler kunde næppe rummes indenfor Bygningens Mure. Tvungne af Nødvendigheden besluttede de to Bestyrerinder sig da til selv at bygge, og Grunden til en ny Skolebygning fandt de i den gamle Voldmesterhave mellem Farimagsgade og Østersøgade, og her rejste sig snart den Bygning, der nu rummer de to Skoler.

Saa flyttede Skolerne ind. Det var som et Palads at komme ind i, store lyse Lokaler og højt til Loftet. To store Legepladser, frisk Luft og smukke Omgivelser, og oppe fra det flade Tag kunde man hilse over til Frænderne hinsides Sundet. Hvor kunde nogen den Gang tænke sig, at ogsaa her kunde det en Gang komme til at knive med Plads! Nu færdes her daglig over 1000 Elever, alene i Pigeskolen 580.

Den varme og inderlige Kærlighed, hvormed Frk. Zahle havde omfattet denne Skole fra første Begyndelse, fulgte den ogsaa ud til dens nye Bolig; indtil sin Død nærede hun den varmeste Interesse for den, ligesom der mellem hende og Komtesse Moltke bestod et meget nært og stærkt, personligt Venskabsforhold.

En Skole, der staar i halvtreds Aar, særlig i en Tid, hvor Udviklingen er foregaaet med saa rivende Fart, kan naturligvis ikke undgaa i Tidens Løb at skifte Form og delvis Karakter, idet den ikke kan forblive upaavirket af Tidens Krav. 1899 afholdt Skolen første Gang Præliminæreksamen, og ved den nye Skoleordning af 1903 gik den over til at blive en Mellem- og Realskole for Piger.

Men har end de ydre Former forandret sig, og er end Rammerne for Arbejdet blevet anderledes, er Grundpræget og Grundtonen de samme. Komtesse Moltkes Tro paa det "levende Ord"s Magt, paa Sangens Magt, er ikke rokket. Indtil for faa Aar siden tog hun ofte en Række "frie Timer" i en af de større Klasser, hvor hun gennemgik et eller andet Værk af dansk eller fremmed Litteratur; en enkelt Gang indøvede hun noget, som kunde egne sig til at opføres som en lille Skoleforestilling, f. Eks. ved een Lejlighed Schillers "Klokken", for der igennem at understrege, hvor stor udviklende Betydning det har indgaaende at fordybe sig i det enkelte.

I den Kunst at fortælle er Komtesse Moltke den fødte Mester. Jeg ved ikke, hvor hun var størst: Naar hun ved en Skoleafslutning stod overfor de smaa og talte til dem i det Sprog de forstaar: gennem et Eventyr eller en lille Historie, saa de lyttede med store Øjne, glemte hele Højtideligheden og gav sig til at svare hende. Eller naar hun en Aften talte for sin "Ungdomsforening". - Jeg mindes, hun en Gang fortalte Sophie Elkans "Drømmen fra Østerland". At høre hende tale om Kærlighedsforholdet mellem den unge Mand og den unge Kvinde var som tat lytte til de fineste, sarteste Strenge, der dirrede. -

Eller naar Komtesse Moltke en stille Aften sad og fortalte for en lille Kreds af Lærerinder, malende, sjælfuldt og beaandet, saa man glemte sig bort i, hvad hun fortalte, og man forstod, hvilken Magt der ligger i det "levende Ord".

Det er jo den store Personligheds Særkende, at den virker ved, hvad den er, endnu mere end ved, hvad den udfører; den Aand der udgaar fra en stor Personlighed, finder Vej gennem hundrede usynlige Traade og meddeler sig til og gennemsyrer det hele Værk. Hvem der blot har haft en lille Smule med Komtesse Moltke at gøre, ved, at de her stod overfor en saadan Personlighed.

1913 forenedes "Comtesse Moltkes Pigeskole" og "Østersøgades Gymnasium" til en selvejende Institution under Navn af "E. Bay og Th. Moltkes Skoler". Hertil skænkedes de to Stifterinder deres Ejendom i Østersøgade. Deres Ønske og Hensigt med deres store Gave til denne Institution var at sikre Skolernes fremtidige Bestaaen som frie Skoler, at de maatte vedblive at fortsættes som det, de er og blev grundlagt til at være: Frie Skoler paa kristen Grund. Da Fru. Bay og Komtesse Moltke meddelte deres samlede Lærerkreds denne Begivenhed, udtalte Komtesse Moltke bl.a. at mens hun som ung havde skrevet foran i sin første Protokol: "Jeg og mit Hus vil tjene Herren", havde hun og Fru Bay foran i deres "nye Protokol" skrevet: "Under dine Vinger Skygge". Denne Salme var Fru Bays Yndlingssalme, og Institutionen blev stiftet paa hendes Fødselsdag, d. 28. Juni, en Mærkedag i Skolernes Historie, som altid vil blev mindet.

Som arbejdet gennem Aarene havde udviklet sig, var det særlig Drengeskolen, Fru Bay kom til at vie sine rige Evner; her var det væsentligt, at denne ejendommelige Personlighed med det varme Hjerte og den faste Villie tilfulde udfoldede sin mægtige Energi.

Den første Bestyrelse af Institutionen kom til at bestaa af de to Bestyrerinder selv, desuden Frk. Johanne Schouboe, som Pigeskolens Leder, Rektor Conrad Hansen, som Drengeskolens Leder, samt Frk. Josepha Martensen, de to Bestyrerinders intime Ven.

Frk. Joh. Skouboe blev samtidig med Frk. Emilie Keller Lærerinde ved Komtesse Moltkes Pigeskole 1880. Disse to Navne er uløseligt knyttet til denne Skole, som de har omfattet med den allervarmeste Kærlighed og Trofasthed og viet hele deres store Dygtighed og alle deres Evner og Kræfter. Frk. Skouboe har i over tredive Aar været Skolens Inspektrice, indtil hun ved Institutionens Stiftelse blev dens Styrer. Frk. E. Keller var i en lang Aarrække Forstanderinde, først for Forskolen, senere for Eksamensholdene, indtil hun for nogle Aar siden trak sig tilbage.

Lykkelig har Komtesse Moltkes Pigeskole været; ingen stærke Storme er gaaet hen over den, i Fred har den faaet Lov at vokse sin stille Vækst.

For fire Aar siden lukkede Fru Bay sine Øjne; I over 40 aar havde hun og Komtesse Moltke staaet ved hinandens Side, i onde som i gode Dage, i et lykkeligt Hjemliv og et inderligt Samarbejde, Frk. J. Martensen har sat hende et smukt Minde i sin kendte Bog.

Det er gaaet Komtesse Moltke, som det gaar de fleste, der naar op over Støvets Aar; een for een er Vennerne gaaet til "den store hvide Flok". Og naar nu hendes Pigeskole smykket sig til Fest, da vil ogsaa savnet af dem, der gik forud, først og fremmest af Fru Bay, kaste sin Skygge. Men naar Komtesse Moltke ser ud over sin Pigeflok paa hen imod 600 Børn og tænker paa de første 10, og naar om Aftenen, hvis hendes Helbred tillader det, en Skare af tidligere Elever, gamle og unge, flokkes om hende, da vil hun sige: Han har gjort alle Ting vel. 

Gamle Elevers Hjerter vil den Dag banke i Takt med deres, som blev knyttet til Komtesse Moltke paa anden Maade, og alle vil de mødes i dyb Ærbødighed og inderlig Tak for - som nylig en gammel Elev udtalte - "hvad denne [xxxx] stærke Personlighed har betydet for dem".

Gerda Meyer.

(Nationaltidende 30. oktober 1920. 2. udgave).

De to skoler blev slået sammen til én under navnet Østersøgades Gymnasium fra skoleåret 1960/61. Østersøgade 88. Man købte Kildegårdsvej 87 og opførte skolen, som fik navnet ”Kildegård Gymnasium”. Bygningerne i Østersøgade blev solgt, men fungerer stadig som skole, ”Bordings Friskole”. I 2005 blev gymnasieafdelingen lukket. Den tilbageværende skole fik navnet Kildegård Privatskole og fastholdt profilen som en gymnasieforberedende grundskole med elever fra børnehaveklasse til 10. klasse.

Emilie Keller og Johanne Schouboes gravsted på Vestre Kirkegård. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Lære alt, hvad der hører til Hjemmets Tarv! (Efterskrift til Politivennen)

Fra Paaklædning af Børn til Undersøgelse af Næringsmidler.

Hvor de dygtige Husmødre uddannes.

Et Kursus, Frederiksberg Kommune har Ære af.

Frederiksberg Kommune har i denne Vinter anstillet et Undervisningseksperiment, som taler Kommunen til Ære og som den heldigvis ogsaa synes at skulle faa Glæde af. Skoleinspektør J. Hørbøll, der er Idéens Ophavsmand, og den, der har ført den ud i Livet, fortæller os herom:

- Der findes tilstrækkelige Fortsættelsesskoler, der giver Undervisning i Maskinskrivning, Stenografi og slige Fag og vi har særskilte Kursus i Haandgerning og Husgerning, der stadig har stor tilslutning. Men Tanken med dette Kursus var at give en samlet og fuldstændig Undervisning i alt, hvad der vedrører selve Hjemmets Tarv - det er Hjemmet, der er den bærende Tanke, og Hensigten den, at give de unge Kvinder en Uddannelse, der sætter dem Stand til at møde alle de Krav et virkeligt Hjem stiller.

I September begyndte vi med 21 unge Piger i Alderen fra 18 til 22 Aar, og de faar 5 Timers daglig Undervisning: 3 Timer praktisk, 2 Timer teoretisk, deri iberegnet to Timer Gymnastik om Ugen. Kursus'et skal vare i 8 Maaneder, og Lørdagen har de fri til Hjemmeøvelser. De undervises i følgende Fag: Husgerning d. v. s. Madlavning, Borddækning, Bordpyntning, Bagning og alt, hvad det kommer ind under Begrebet Rengøring. Disse Timer ledes af Frøken Karen Larsen. Dernæst al Haandgerning, derunder Skrædersyning, Tilskæring og Mønstertegning. Heri underviser Frøken Rebekka Petersen. I Forbindelse hermed lærer Ingeniør Wanggaard Eleverne Stofkundskab, d. v. s. hvad de forskellige Klæde- og Linnedvarer er lavet af, hvorledes Stofferne udvindes o. s. v.

Eleverne lærer at afsløre Forfalskninger i Næringsmidler.

Viceskoledirektør Franck underviser i et lige saa interessant som vigtigt Fag nemlig Næringsmiddellære, og Undervisningen et særlig baseret paa Laboratoriearbejde. Her faar de unge Piger et grundigt Begreb om, hvad de forskellige Næringsstoffer bestaar af, deres Næringsværdi etc., og de lærer at konstatere Forfalskninger gennem kemiske Eksperimenter. De lærer ogsaa selv at fremstille adskillige Nødvendighedsartikler f. Eks Sæbe.

Fru Dr. Dederding sætter Pigerne ind i all Hjemmets Hygiejne vedrørende Barnepleje og Sygepleje. Den praktiske Undervisning faar de ved at klæde store Dukker af og paa, lægge de forskellige smaa intime Beklædningsstykker rigtigt og anlægge en Forbinding. Hjemmets Udsmykning og hele Anlæg lærer de af en saa kyndig Mand som Hr. Kunstmaler Møller Jensen. De faar et Begreb om at "skabe Hjemmet", vælge smag og stilfulde og dog billige Møbler, vælge god Vægsmykning, vrage og vælge Tapeter, Gardiner og Portierer. Eleverne faar kort sagt deres Smag kultiveret. Endelig giver jeg selv, siger Hr. Hørbøll, Vejledning i Literatur og Samfundslære, samt lærer de unge Damer at stille et fornuftigt Husholdningregnskab op. Det hele var paa en vis Maade en Prøve men vi har haft saa stor Glæde af dette første Hold. at der nu bliver fortsat paa den Vej, der er begyndt. Det har været en Fornøjelse at se den Iver og Interesse, Eleverne har vist overfor alle Fagene, og det viser jo fuldt ud, at flor virkelig er en god Jordbund for et Kursus af denne Art!

- - -

Hr. Hørbøll, der oprindelig var Leder, fratraadte, da han fornylig udævntes til skoleinspektør, og i hans Sted overtog Overlærer V. Kirkegaard Hvervet.

- Jeg haaber vi næste Aar kan tage flere Hold, siger denne, og vi  deler oprigtigt dette Haab. Det er en smuk og samfundsnyttig Opgave Frederiksberg Kommune her har taget op - og lad os for Fuldstændighedens Skyld oplyse af hele dette udmærkede Kursus kun koster 3 Kroner.

Larus.

(Aftenbladet (København) 4. februar 1925).

Der er tale om overlærer Haakon Kirkegaard. Kurset "Udvidet Husgerningskursus" sluttede efter 8 måneder 1. maj 1925. I den forbindelse udtalte Valdemar Kirkegaard (se Nationaltidende 12. maj 1925):

- - -

Vi beder Overlærer Hakon Kirkegaard, der har ledet Kursus'et, om at fortælle om Gerningen og dens Resultater.

- Lad mig slaa det fast med det samme, siger Hr. Kirkegaard, at Resultatet har været over al Forventning. Vi begyndte med 23 unge Piger og sluttede med 24, og alle har vist meget stor Interesse for Arbejdet.

Vi har lagt Timeplanen mellem 2 og 7, saaledes at Eleverne kan hjælpe til i Hjemmet eller have en anden Formiddagsplads ved Siden af Skolegerningen. - De Ting, der er undervist i, er først og fremmest Husgerning og Madlavning. Fru Dr. Dida Dederding, Overretssagfører Dederdings Frue, har sat de unge Piger ind i Moderkundskab og seksuel Hygiejne. Direktør Møller Jensen for Skolen for Kunsthaandværk har arbejdet paa at udvikle deres Smag særlig med Henblik paa Hjemmets Indretning, Skoleinspektør Hørbøl har undervist i Historie og Litteratur, Viceskoleinspektor Franck i Næringsmiddellære. Endelig har Ingeniør Vanggaard paa Polyteknisk Læreanstalt undervist i Stofkundskab - givet dem Kendskab til tekstile Stoffer, Silkevarer, Emaillevarer og den Slags Stoffer, som de stilles overfor i det daglige Liv.

Vi har prøvet at samle alle disse Fag, som kunde interessere og gavne de 16- til 24-anrige unge Piger, og det har vist sig, at vi har grebet rigtigt.

Frederiksberg Kommune stillede sig straks velvilligt overfor Tanken om Kursusets Oprettelse, saa vi opnaaede at blive en kommunal Institution, der selvfølgelig nu vil fortsætte sit Arbejde. Vi har endog faaet saa mange Henvendelser, at vi tænker paa at begynde to Hold til Efteraaret. Foreløbig har vi til Huse paa Nyelandsvejs-Skole, men meget af Undervisningen foregaar jo paa Museer, paa Børnehjem og lignende Steder.

A propos Undervisningen. Den foregaar ikke ved lektielæsning. Kun gennem Foredrag, Samtaler og Lyshilleder.

- Er De Tilhænger af den saakaldte Arbejdsskole?

- Absolut! Og naar der paa det store Diskussionsmøde om Skolesagen blev rettet saa stærke Angreb mod Mellemskolen, saa finder jeg disse Angreb fuldstændig forkerte. Mellemskolen er i sig selv udmærket. Er der noget galt fat - og det er der - saa er det udelukkende Lærernes Fejl! Man opnaar glimrende Resultater uden at lægge det altfor store Pres paa Eleverne, som det meget Hjemmearbejde er. - Hvad Spørgsmaalet Fællesskole eller Særskole angaar, da er jeg absolut Tilhænger af den første Kategori. Det er den naturligste, den bedste, den mest virkelige. 

Og om Ungdomsskolerne skal være obligatoriske eller frivillige? - Lad os endelig ikke gøre den Dumhed at binde de unge! Men lad os gøre Ungdomsskolerne saa tillokkendde og tiltalende for dem, at de faar Øje for deres Værd.

Saa er der ingen Fare for, at de ikke skal komme af egen fri Villie.

(Nationaltidende 12. maj 1925. Uddrag).

Landets mest moderne Skole vil ikke afskaffe Kløene. (Efterskrift til Politivennen)

Talen om individuel Undervisning er kun et Slagord, siger Forsøgs-Skolens Leder, Fru Anne Marie Nørvig.

Anne Marie Nørvig.

HVAD skal jeg med et Forbud mod Klø, naar jeg er ked af at skulle slaa - siger Lederen af Københavns Forsøgsskole paa Emdrupborg, Skoleinspektør, cand. psych. Fru Anne Marie Nørvig.

Næh, pointerer den kendte, meget frisindede Pædagog, Jeg holder med Skoledirektøren . . . man skal ikke forcere en Ting frem. Jeg tror ikke, at et pludseligt Totalforbud mod legemlig Afstraffelse er klogt. Heller Ikke herude paa Forsøgsskolen er vi Engle . . . hverken Børn eller Lærere. Legemlig Afstraffelse maa sikkert bibeholdes endnu nogle Aar i den danske Folkeskole .. . som et Nødhjælpsmiddel

- Og det siger De som Leder af Danmarks i pædagogisk Henseende mest moderne Skole.

* Meget nært Samarbejde mellem Skole og Hjem.

- Om vi er den Skole i Danmark, der drives efter de mest moderne pædagogiske Principer, ved jeg ikke, men det er Københavns eneste Forsøgsskole. 

_ Kan alle Børn fra Københavns Kommune faa Adgang til Forsøgsskolen?

- Nej, det er en lokal Distriktsskole, saa normalt har kun de Børn, der bor i Distriktet omkring Emdrupborg, Ret til at gaa i Skole her.

- Det sker altsaa, at man paa Forsøgsskolen anvender legemlig Straf?

- Ja, men yderst sjældent. Og vi behøver det næsten aldrig, heldigvis. Ikke fordi "Klientelet" her er bedre end paa andre Kommuneskoler, men paa Forsøgsskolen er der et meget nært Samarbejde mellem Lærerne Indbyrdes og mellem Lærerne, Forældrene, Skolepsykologen og Inspektøren. VI staar i meget nøje Rapport til Forældrene

(Nationaltidende, 2. maj 1951. Uddrag)

Anne Marie Nørvig var en af de første som fra 1934 rettede opmærksomheden på børns sjælelige opdragelse, frem for den indtil da herskende opfattelse af de rent fysiske forhold og pleje. Anne Marie Nørvig blev leder af Emdrupborg 1. april 1948 og stoppede på Emdrupborg juni 1959 til fordel for leder af praktikundervisningen for årskursister på Danmarks Lærerhøjskole.  Samme år i november blev hun dræbt ved en trafikulykke, idet hun med sin bil i fuldfart kørte op i bagenden på en holdende lastbil på Roskildevej ved Rønne Alle.

Foto af skoleinspektør Anne Marie Nørvig fra et interview i Land og Folk 10. oktober 1948. 

Femmers Kvindeseminarium. (Efterskrift til Politivennen)

1851 havde Nathalie Zahle (1827-1913) lejet en 5-værelseslejlighed på hjørnet af Holmensgade og Hummer og åbnet et privatlærerindekursus. Det lukkede dog pga. mangel på elever. I 1852 startede hun så N. Zahles Skole i Kronprinsensgade der 10 år senere havde 200 elever og i 1856 flyttede til Gammel Strand. 

Omtrent på denne tid i 1861 åbnede læreren Nicolai Femmer (1818-1888) Beyers, Bohrs og Femmers kursus til lærerindeeksamen i Griffenfeldtsgade. Danmarks første. Emilie Jansen (1864-1925) tog lærerindeeksamen på dette i 1887 og blev herefter ansat på kurset. Femmer var dog den egentlige leder af dette kursus der omkring 1885 skiftede navn til Femmers Kvindeseminarium og bestod i et halvt århundrede. 

Emilie Jansen ledede seminariet 1891-1924 og afskaffede som noget af det første privatlærerindekurset da de velstillede borgeres børn ikke længere havde behov for privatundervisning. Hendes betydning lå især for landbyskolerne og for uddannelse af de mindre bemidlede kvinder. Senere flyttede det til Nørrebrogade 27. I 1922 fik det sin selvstændige bygning. Bygningen på Nørrebrogade blev til en katolsk skole.

Femmers Kvindeseminarium.

I Dag, Lørdag, har Femmers Kvindeseminarium, det ældste danske Kvindeseminarium, bestaaet i 50 Aar og kan altsaa mod Hæder og sikkert med almindelig Sympati fejre sit 50-Aars Jubilæum.

Det stiftedes den 11. Februar 1861 af den bekendte Skolemand N. Femmer, som da var Lærer ved det v. Westenske Institut, samt af Overlærer Bohr og Frk. Annestine Beyer, som begge var Lærere ved Døtreskolen af 1791. Femmer ledede Seminariet til sin Død 1888, altsaa i 27 Aar. Derefter overtog nuværende Professor Tuxen Ledelsen, men da han allerede 1891 blev Bestyrer af Borgerdydskolen paa Østerbro, blev Styret taget af Hr. cand. theol. Huus og Frk. E. Jansen. Frk. Jansen havde allerede siden 1887 været Inspektrice ved Seminariet. I 1904 traadte Hr. cand. theol. E. Lund til som Medbestyrer. Desværre maatte Hr. Huus i Sommeren 1909 trække sig tilbage paa Grund af Sygdom; Tabet af hans sympatetiske Forsonlighed og sjældent selvhengivende og samvittighedsfulde Arbejde betød for Seminariet et smerteligt Savn. Men Frk. Jansen staar endnu i sin fulde Kraft og kan altsaa nu se tilbage paa en mere end 23-aarig Virketid ved Seminariet, i 20 Aar som dets Forstanderinde.

I Aaret 1896 fik Seminariet i Henhold til Loven af 30. Marts 1894 en Barneskole knyttet til sig som Mønster- og Øvelsesskole, nemlig den daværende Pigeasylskole; den ledes af Frk. Bressendorph, Frk. Jansen og Hr. Lund. 1870-96 var der en Privatlærerindeafdeling. 1901 fik Seminariet en Aflægger i "Københavns Forskoleseminarium .

Af de mange Lærere, der har virket eller endnu virker ved Seminariet, kan nævnes: Professor Wilckens, Herman Trier, Skoleinspektør Vogel-Jørgensen. Skoleinspektør Thye, Finansminister Neergaard, Overlærer Strøm (Jægerspris), Kirstine Frederiksen, Augusta Fenger, Viceskole direktørerne Dr. phil Bang og Rolsted, Dr. phil Lundbeck, Museumsassistent, cand. mag. Adolf Jensen, Adjunkt Stockmarr, Forfatteren Knud V. Rosenstand og, sidst ikke mindst, Skolebestyrer J. M. Hertz der har virket ved Seminariet. lige sidon 1889.

Den Betydning, som et saadant udmærket ledet Seminarium har for vort Land, kan næppe anslaas for højt. Det har under sin lange Virksomhed hidtil udsendt ca. 1000 Elever. Og den, der skriver disse Linjer og selv har været Lærer ved Seminarist, kan af egen Erfaring bevidne, at dets Ledere - den Gang Hr. Huus og Frk. Jansen - forstod at sætte et saadant Præg paa Seminariet, at det var en Glæde at arbejde derinde. Der var en udpræget Fællesskabsfølelse mellem Lærere og Elever, og det maa siges om dette Seminarium til dets store Ros, at dets Ledelse altid har været præget af en ideal Stræben, af en uegennyttig Hengivelse til selve Gerningen, der ikke maatte lide mindste Brøst, selv om de ydre Arbejdskaar til Tider var vanskelige nok og den ydre Løn for Arbejdet ringe.

Derfor kan man af fuldt Hjerte ønske Seminariet, dets Ledere og Medarbejdere, og da naturlig særlig Frk. Jansen til Lykke paa denne Fest- og Hædersdag.

J. P. Bang.

(København 11. februar 1911)

Ved jubilæet fremhævede flere aviser Emilie Jansen som den stille kraft.

En københavnsk Pigeskole gennem 75 Aar.

Naar Pigeasylskolen, nu den Bressendorff-Femmerske Pigeskole, i Dag bliver 75 Aar gammel, vil der være Anledning til at fremdrage nogle Træk af denne paa flere Maader ejendommelige Historie.

Efter at de første københavnske Asyler var blevne oprettede i Begyndelsen af 1830erne, blev der valgt et Selskab, der skulde være Overbestyrelse for Asylerne. Fra dette Selskab, Asylselskabet, udgik Asylskolen. Selskabet fik nemlig kort Tid efter sin Oprettelse Opfordring fra en Kreds af Borgere om at begynde en Skole for de Børn, der ved syv Aars Alderen blev udskrevne af Asylerne. Svaret lød imidlertid, at man manglede Midler dertil. Da tilbød nogle unge studerende, at de gratis vilde give Børnene Undervisning, hvis Selskabet vilde give Lokaler, og dette Tilbud kunde man ikke afslaa. 24. Juni 1838 - i Dag for 75 Aar siden - dannedes derpaa Asylskoleselskabet, der snart efter aabnede en Skole med to Afdelinger, en for Drenge og en for Piger, i lejede Lokaler i St Kongensgade. Publikum med den senere Dronning Caroline Amalie i Spidsen interesserede sig for Sagen og understøttede Skolen med Pengebidrag, en Komité paa 12 Damer, deriblandt Dronningens Hofdame Kammerfrøken Rosen, paatog sig Tilsynet med Pigeafdelingen, de frivillige Lærerkræfter tog fat med Ungdom-mens Friskhed, og det hele Foretagende blev ledet af en Bestyrelse, hvis formand var Sognepræst Glahn ved Garnisons Kirke, og mellem hvis Medlemmer P. C. Kierkegaard og Peter Rørdam senere skulde blive de mest kendte Mænd. Den daglige Ledelse af Pigeafdelingen blev betroet Madam Coutts, der imidlertid døde faa Aar efter, hvorpaa hendes Stilling blev overtaget af Frk. Vilhelmine Bagger, der derpaa i fyrretyve Aar, 1842-1882, var Skolens dygtige og trofaste Inspektrice, paaskønnet baade os Lærere og Elever. Allerede i Slutningen af Fyrrerne skiltes Drenge- og Pigeafdelingen fra hinanden og fortsatte fra nu af deres Existens hver for sig: Drengeasylskolen til 1882, da den ophørte; dens Midler tilfaldt da Pigeasylskolen.

Lige fra Begyndelsen tilstræbte Skolen en overvejende mundtlig, livlig og vækkende Undervisning. Sangen spillede en stor Rolle, dels som Fag, dels som Hjælpemiddel i Dansk og Historieundervisningen. Men Haandens Opdragelse forsømtes derfor ikke; Skrivning og Haandarbejde blev hurtig vigtige Fag paa Timeplanen. Mangfoldige kom i Aarenes Løb til at virke som Lærere ved Skolen. Mange senere landskendte Mænd og Kvinder tjente deres Sporer i Skolens Tjeneste som frivillige, ulønnede j Hjælpere i Asylskolen. Og denne blev derved forskellig fra andre Skoler. Hvad der manglede i Erfaring og Indsigt erstattedes af Ungdommens Begejstring og Iver. Ved Pastor Glahns Død i 1846 fik efter en Brydningstid Bestyrelesen Universitetsprofessor Hammerich til Formand. Ved hans Side stod cand. theol. Theodor Fenger og Pastor P. Bojsen, Grundtvigs Svigersøn; de virkede begge gennem en længere Aarrække ved Skolen og gav denne et bestemt Præg gennem deres vækkende, mundtlige Undervisning. Af andre, som i kortere eller længere Tid har været knyttet til Skolen, kunde nævnes Digteren Gerson, Skolemanden Nikolaj Femmer, Carl Plong og - i Tredserne - Harald Høffding og Lic. theol. Ussing. I mere end en Menneskealder underviste Frk. Marie Meinert og den nylig afdøde Ludvig Trier ved Asylskolen og skal særlig mindes for deres trofaste, betydningsfulde Gerning. Efter Professor Hammerichs Død i 1876 blev nuværende Stiftsprovst Volf Bestyrelsens Formand og virkede som saadan, til han i 1899 blev kaldet til Storehedinge. Han omfattede gennem alle Aarene Skolen med forstaaende Kærlighed.

Allerede i Halvtredserne var Skolen flyttet fra St. Kongensgade til større Lokaler i Nørregade 24. Her kunde optages flere Børn, Klassetallet kunde udvides og Børnene faa Frikvarter paa en forholdsvis rummelig Legeplads. Der var stadig nok af Lærere og Lærerinder, der frivilligt meldte sig til Gerningen. Derimod var det store Publikums Interesse dalende, og Pengebidragene blev mindre. Men der var hos Skolens Ledere saa megen Forskånelse af dens Betydning og saa stor Kærlighed til Arbejdet, at Vanskelighederne blev overvundne, saa at Skolen kunde arbejde roligt videre.

1882 maatte Frk. Bagger paa Grund af Alder og Sygdom ophøre med at være Skolens ved Skolen og saaledes i Aar kan se tilbage paa over tredive Aars Virksomhed. Skolen flyttede nogle Aar efter Frk. Bressendorffs Tiltræden til Tornebuskegade, hvor den derpaa fortsatte sit Liv, endnu i nogle Aar under samme Forhold som for, altsaa med ulønnede Lærerkræfter Af Lærere og Lærerinder, hvis Virksomhed falder i denne Tid, før eller senere, kan nævnes nuværende Overlæge Mohr og hans to Brødre, Musæumsassistent Thomsen, Dr. phil. M. Vahl, Dr. phil. Nordmann, Lic. theol. Glarbo, Adjunkt Loft, Fuldmægtig Aage Trier, Fru Karoline Rantzau og afd. Kommunelærerinde Nora Mortensen.

I Midten af Halvfemserne blev Skolen knyttet som Mønster og Øvelsesskole til Femmers Kvindeseminarium, hvis Forstandere, cand. theol. J. Th. Huus og Frk. Emilie Jansen derpaa indtraadte i den daglige Ledelse. Skolen fik nu Navnet den Bressendorff-Femmerske Pigeskole, flyttede sammen med Seminariet paa Nørrebro og fik lønnede Lærere. Endnu paa dette Tidspunkt stod Skolen ender Asylskoleselskabet, hvor Stiftsprovst Volf stadig sad som Bestyrelsens trofaste Formand, senere afløst af Valgmenighedspræst Jungersen. Men ved Aarhundredkiftet indtraadtc en Forandring heri. Skolen blev nu helt overtaget af Femmers Kvindeseminarium og Asylskoleselskabet opløst. Af dets Midler dannedes derpaa Asylskoleselskabets Skolefond, hvis Bestyrelse for Tiden bestaar af Sognepræst Welding, Fru Professorinde Schmiegelow, Fru Etatsraadinde Olsen, Professor Christensen og Fabrikant John Jacobsen.

Selv om de ydre Rammer saaledes i Aarenes Løb er ændrede, kan det dog med Rette siges, at den Bressendorff-Femmerske Pigeskole er en direkte Fortsættelse af Pigeasylskolen. Den vil paa sin 75 Aars Fødselsdag med Tak mindes alle dem, der i Aarenes Løb viede den sine kræfter, og i særlig Grad dem, der styrede den i det Saglige Arbejde gennem de mange Aar.

Einar Lund
Seminarieforstander.

(Nationaltidende 24. juni 1913)

frk Emilie Jansen.

Et Jubilæum.

Femmers Kvindeseminarium paa Nørrebro er ikke saa kendt og ikke saa omtalt som det andet store Kvindeseminarium her i Byen, der bærer Frøken Zahles Navn. Medens det sidste Navn er fløjet vidt om Lande, er der maaske mange Københavnere, der aldrig har hørt Navnet Emilie Jansen. Og dog har hun i Dag været Forstanderinde i 25 Aar for et af vore største Seminarier.

Men det gaar med Mennesker som med Bøger, - de har deres særlige Skæbne. Nogle naar ud til det store Publikum, bliver drøftet og debatteret, andre naar kun til en lille Kreds, af hvem de bliver paaskønnet og forstaaet. Men som en Bogs Værdi ikke kan maales efter Udbredelsen, saadan kan et Menneskes Værdi ej beller maales efter Omtalen og Berømmelsen.

Forstanderinde Emilie Jansen har villet høre til de stille i Landet; villet det i den Grad, at det maaske næsten er pinligt for hende at holde Jubilæum, fordi hun paa en saadan Dag ikke kan undgaa at blive trukket frem fra det Skjul, hvor hun nu i 25 Aar har gemt sig godt.

Men alle de mange Hundrede Lærerinder, som nu er spredt over det hele Land, og som med Taknemmelighed mindes alt, hvad hun har været for dem ikke alene ved sin Dygtighed og Klarhed i Undervisningen, men ved sin bramfri, beskedne Personlighed. de vil have Lov til for en Gang Skyld at sige hende en Tak, som kan høres ud over deres egen Kreds.

Og saa vil de samles med hende til en Fest, med Ønsket om, al hun, som tiltrods for sit Jubilæum, endnu kun er 52 Aar, maa kunne leve og virke længe til Gavn for den danske Folkeskole.

(København 1. november 1916)

Forstanderinde- Jubilæet paa Femmers Kvindeseminarium.

Frk. Emilie Hansen dekoreret med Fortjenstmedaillen i Guld

Paa Femmers Kvindeseminarium paa Nørrebrogade er Forstanderinden. Frk. Emilie Jansens 25 Aars Jubilæum som Forstanderinde for Seminariet idag blevet fejret som en sand Festdag.

Kl 12 Middag havde Eleverne indbudt deres afholdte Forstanderinde til en Festlighed paa Seminariet. Her blev en Kantale, forfattet af Knud Rosenstand, som er lærer paa Seminariet, afsunget, hvorefter en af Eleverne holdt Talen for Forstanderinden. Som et Bevis paa Elevernes Hengivenhed overraktes der Frk Jansen et meget smukt Marmorur.

Forstanderinden takkede i en varmt følt Tak idet hun mindedes de 37 Aar hun har færdedes paa Seminariet, først som Elev siden som Lærerinde og Inspektrice sammen med Seminarieforstander Femmer og derefter som Leder af den Virksomhed, der har fyIdt hendes

Liv.

I Eftermiddag har Forstanderinden modtaget en Deputation af tidligere Elever der kom for at overrække hende en kunstnerisk udført Adresse, forsynet med henved ni Hundrede tidligere Elevers Underskrift. Gaven vidner om stor Kærlighed, og den gjorde ganske øjensynlig Forstanderinden meget glad.

løvrigt er Blomster og Telegrammer strømmet ind fra nære og fjerne Venner og Beundrere.

Dagens betydningsfuldeste Anerkendelse har Frk Emilie Jansen faaet derved, at Hs Majestæt Kongen har tildelt hende Fortjenstmedaillen i Guld.

laften har Seminariets Lærere og tidligere Elever indbudt Jubilaren til en Fest i Nimbs Selskabslokaler. I denne Festlighed deltager desuden Departementschef i Kultusministeriet V. Aagesen, Censorernes Formand, Professor N. A. Larsen og Undervisningsinspektør, Professor Tuxen.

(Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 1. november 1916).

Et Jubilæum i Skoleverdenen.

For 25 Aar siden tiltraadte Fr. Emilie Jansen sin Stilling som Forstanderinde ved Femmers Kvindeseminarium. Hvis hun paa nogen Maade kunde undgaa, at denne Mærkedag i hendes Liv blev fejret som et Jubilæum, vilde hun sikkert selv være mest tilfreds, thi hun har alle Dage elsket at gøre sin Gerning i Stilfærdighed. Men netop fordi hun i sin Virksomhed har haft saa stor Betydning for talrige unge Kvinder, der under hendes Vejledning har uddannet sig til den vigtige Lærerindegerning, vil det være umuligt at dæmme op for den Bølge af Taknemlighed og Beundring, der vil slaa hende imøde paa denne Dag, ikke blot fordi hun er en fremragende Pædagog, men også fordi hun som Menneske har saa betydelige sjælelige Egenskaber, at hun paa samme Tid indgyder Beundring og Kærlighed.

Frk. Jansen har iøvrigt været knyttet i et endnu længere Tidsrum til Femmers Kvindeseminarium, eller, som det tidligere hed, Femmers Kursus, idet hun allerede 1879 var Elev paa dets Privatlærerindeafdeling. Faa Aar efter sin Eksamen vendte hun tilbage for at tage Almuelærerindeeksamen og efter at have taget denne gjorde Femmer gende til Inspektrice i 1887. Aaret efter døde Femmer, og nuværende Undervisningsinspektør Prof. Tuxen overtog saa Kursusets Ledelse; men da han i 1891 blev Medbestyrer af Østerbros Borgerdydsskole, overtog Frk. Hansen og Cand. theol. Huus Ledelsen. Senere afløstes sidstnævnte af Cand. theol. Einar Lund. 

Seminarieloven af 1894 fik den største Betydning for Femmers Kursus, idet det blev statsanerkendt Seminarium i 1895, fra hvilket Tidspunkt det bærer Navnet Femmers Seminarium. 1901 oprettede det tillige Københavns Forskoleseminarium, der har Lokaler sammen med det øvrige Seminarium Nørrebrogade 27. Det var ingenlunde lette Aar, inden hele denne Omformning af Virksomheden kom i rette Gænge, men Frøken Jansens Tro paa Sagen og stilfærdige Energi var en ikke uvæsentlig Drivfjeder til, at det hele naaede en saa stor og betydningsfuld Udvikling.

Der er da nok at sige hende Tak for paa Mærkedagen, der jo kun betegner en hastig passeret Milepæl i hendes frodige Virken og fortsatte Gerning.

sco.

(Illustreret Tidende nr. 5, 1916).

Frk. Jansen, den mangeårige leder af Femmers Seminarium som følger med over i det nye hjem. Foto fra BT 29. september 1923 i anledning af indvielsen af den nye skolebygning.

Oktober 1922: Grundstenen lægges til den nye bygning: Femmers Kvindeseminarium, Forskolelærerseminariet og den Bressendorff-Femmerske Pigeskole i Hans Egedesgade, ude ved Struensegade. Bygmester var Alf Cock-Clausen. Kultusminister Appel og borgmester Kaper var til stede.

Indvielsen af Femmers Kvindeseminarium.

En Højtidelighed i Gaar Formiddags

Ved en smuk og stemningsfuld Festlighed indviedes I Gaar Formiddags det nybyggede Femmers Kvindeseminarium.

I det store Selskab, som fyldte Gymnastiksalen, saas bl. a.: Statsminister Neergaard, Undervisningsminister Appel, Trafikminister Slebsager, Borgmester Kaper, Skoledirektør Fossing, Viceskoledirektør Svane, Skoleinspektør Frk. Margrethe Petersen, Arkitekt Cock-Clausen. m. fl.

Man begyndte med Afsyngelsen af første Del af Knud V. Rosenstand's Kantate, hvortil Kapelmester Hemme havde sat Musik. Derefter talte Forstander Lund. Han opridsede Seminariets Historie, lige fra Aaret 1861, da Nicolaj Femmer grundlagde det. Han nævnte nogle af de betydningsfulde Navne, som havde været knyttet til den Gerning, der var udført I de forløbne Tider, foruden Femmers, Professor Tuxens og Jens Thomas Huus' og Frøken Emilie Jensens. Forstander Lund sluttede med en Tak til alle dem, der havde medvirket til, at Huset var blevet rejst.

Foto fra BT 29. september 1923, indvielsen af Femmers Kvindeseminarium. Det er undervisningsminister Appel som taler. Fotoet hører således ikke til denne artikel fra København.

Minister Appel fik derefter Ordet. Al Begyndelse er svær - sagde han - men det er ofte saaledes at Fortsættelsen er vanskeligere. Derfor er der netop Grund til at lykønske denne Virksomhed til, af den har kunnet fortsætte. Menneskene har skiftet, men Gerningen er bevaret. Den er som en Harpe, der har faaet nye Strenge, men stadig toner med samme Klang.

Ministeren sluttede med at udtale Ønsket om, at Femmers Kvindeseminarium maatte vedblive at være Privatvirksomhed. I sin Betænkning udtaler den store Skolekommission sig jo netop for Bevarelsen af saa mange privatledede Seminarier som muligt, for at der derved skabes Virkeomraader for de store og udprægede Personligheder.

Den næste Taler ved Aabningsfesten var Borgmester Kaper.

- To Strenge har lydt - sagde han - , det private Initiativ og Staten har talt; nu kommer jeg som den sidste i Treklangen: Kommunen, der lige som Staten er med til at støtte denne Virksomhed. Borgmesteren nævnte det fristende, der for ham som gammel Skolemand var I at give sig I Kast med Seminariegerning. Seminariet er jo Skolernes Skole! Han sluttede: Livet er altid det samme og dog altid nyt. Gid De herude stadig maa være i Pagt med Livet: I Stand til at bevare og at udvikle!

Efter at Forstander Lund havde bragt en Tak til Forfatteren og Komponisten af Kantaten, sang man det sidste Afsnit af denne, og Højtideligheden var til Ende.

(København 5. oktober 1922).

Bygningen stod færdig i september 1923, og blev indviet af undervisningsminister Appel, skoleborgmester Kaper og den ene af seminariets forstandere, Einer Lund. Det rummede bl.a. en øvelsesskole med plads til ca. 400 børn fordelt i 8 klasseværelser. Det var da en almindelig folkeskole drevet af Københavns Kommune. Seminariet uddannede ca. 200 lærerinder ad gangen. Foto fra Social-Demokraten  28. september 1923.

Foto fra Dagbladet (København) 25. august 1923, altså kort før indvielsen.

I 1934 blev det foreslået i Folketinget at Jonstrup Statsseminarium og Femmers Kvindeseminarium  blev nedlagt og i stedet blev slået sammen til et fællesseminarium, Københavns Statsseminarium. Forstanderen I. E. T. Rambusch blev efter nedlæggelsen 1938 forstander for Vejle Folkeskoleseminarium.

Foto fra Ærø Venstreblad 11. august 1938 af det nu nedlagte Femmers Kvindeseminarium. 

I 1938 flyttede Metropolitanskolen fra Frue Plads ud i det nu lukkede Femmers Kvindeseminarium. I nyere tid Det Frie Gymnasium. Den ombyggede bygning som den ser ud i dag. Den rummer nu Det Frie Gymnasium. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Christian Carl Brix (1820-1908). (Efterskrift til Politivennen)

Christian Carl Brix (1820-1908) var skolebestyrer og politiker. Han underviste efter sin embedseksamen i forskellige skoler, navnlig i Borgerdydskolen på Christianshavn. Studierejser til Stockholm og Uppsala (1845) og til England (1851). 1851-1892 bestyrer for Efterslægtsselskabets realskole. 1858–92 medlem af Københavns borgerrepræsentation. 1863–66 medlem af rigsdagens landsting for København. 1864–1866 medlem af rigsrådets og 1866–87 af rigsdagens folketing. Han stod i rigsdagen i anden række, hans indflydelse var mere mærkbar i den nationalliberale ledelse af hovedstadens offentlige liv. Blev professor 1869,  etatsråd 1886.

Alfred (Alfred Valdemar) Larsen (1860-1946): Efterslægtens gård på Østergade nr. 54. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Kjobenhavn den 31te December 1878. Det politiske Møde, som den kjøbenhavnske Afdeling af den herværende Grundlovsværneforening havde sammentrommet med Bebudelse af, at Berg, Hørup og andre af det radikale Venstres Koryfæer vilde indfinde sig. og hvortil de kjøbenhavnske Rigsdagsmænd af det opløste Folkething vare indbudne, fandt efter Bestemmelsen Sted igaar Aftes i Gothersgadens Exercerhus.

- - -

. . . Derefter talte Brix, som i et fortrinligt Foredrag oplyste, at det var Venstre, der havde standset hele vor Udvikling. Han erindrede om, at Højre havde indbragt mange Reformforslag om Skolevæsenet, Præsternes Lønning, Toldtarifen, Forsvarsvæsenet o. s. v., men Venstre havde systematisk modsat sig alle disse Forslag. Naturligvis bleve hans Udtalelser modtagne med Larm, Hylen og usømmelige Tilraab af den største Del af Forsamlingen, og der blev endogsaa raabt til ham, at han skulde "sikke af" o. s. v., men han modstod al denne Tumult med den største Koldblodighed og Fasthed. 

(Fyns Stiftstidende 2. januar 1879).

Grundlovsværneforeningens Valgmøde som i Mandags Aftes afholdtes i Gothersgadens Exercerhus, var besøgt af flere tusinde Mennesker. Allerede forinden Kl. 7 havde Folk begyndt at opstille sig i god Orden paa Fortogene i Gothersgade, hvor Tiden tilbragtes under alskens behagelig Skjemt. Især lod det til, at Bestemmelsen om at tage 10 Øre i Entre tiltalte Publikum. "Havde I. A. Hansen altid gjort det, havde han ikke behøvet at laane af Kassen". Thi det var man enig om, at en Frihedsmand trængte til andet end Ideer og Frihedskjærlighed; "Snapse og baiersk Øl" maatte ogsaa til. Forøvrigt havde man sinde, hvis Høire skulde gjøre "et morderligt Grin", at vise, at der her i Kjøbenhavn fandtes et "Demokrati".

- - -

--- Professor Brix udtalte, at den foregaaende Taler havde givet Høire sit Skudsmaal. Ja, hvis han havde Ret til at give Skudsmaal, saae det slemt ud. Grunden til, at Høire havde stillet sig i en saa stærk Opposition mod Venstre var, at Venstre i en Række af Aar havde hæmmet vor Udvikling; det havde reist et nyt Spørgsmaal, hvorfor det satte alle Hensyn tilside, i de første 22 Aar af vor Frihed gik Udviklingen rask fremad. Efterat Venstre tilligemed de nu saa forkættrede Godseiere vare blevne enige om et nyt Landsthing (og Berg med!) havde Venstre begyndt sin Opposition. Taleren mindede om, at det havde nægtet Reservens Indkaldelse, det havde indsendt den bekjendte Adresse til Kongen og endelig havde det viist det af den foregaaende Taler saameget omtalte Maadehold ved at nægte Finansloven. Taleren gjennemgik derefter de sidste Aars politiske Historie under stærke Afbrydelser (Tal om Arbejderne! - Estrup leve ! - Hurra! Venstre leve!). Den provisoriske Finanslov blev udstedt, fordi saavel Landsthing som Folkething havde vedtaget hver sin Finanslov. Der var altsaa kommet en Rift i Grundloven, men Skylden var Venstres, der havde været ufordrageligt. Venstre havde ikke henvendt sig til den rette Dommer over Ministeriet, nemlig Rigsretten. Hvorledes havde det store Venstre hævdet sine Principer? Ved at gaa fra hinanden. Hvis Parlamentarismen herskede, vilde man nu ikke kunne danne et Ministerium af Folkethinget (Gaa, gaa! stærke Raab). "Jeg viger ikke, om De skrige nok saameget. Jeg er valgt af kjøbenhavnske Borgere, og dette er min Berettigelse til at staa her (stærk Støj). Hvis De bliver ved at skrige saaledes, maa det siges, at kjøbenhavnske Venstremand, som vare i Minoritet, ikke kunde give deres Mening tilkjende uden ved Skraal og Skrig". Høire elskede Grundloven høiere end dem, der ved deres ubesindige Fremstormen udsatte den for Fare. Grundloven leve! (Hurra! Brix leve! Hurra! Hyssen). -

- - -

(Thisted Amtsavis 2. januar 1879. Uddrag).

Fotograf Budtz (Bertel Christian Budtz) Müller (1837-1884): Christian Carl Brix (1820-1908). Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

C. C. Brix som Skolemand.

Ved Professor Fr. Bokkenheuser.

Naar en Mand bliver Gammel - meget Gammel - Brix blev 87 Aar - gaar han let ud af Sagaen. Og Brix gik det som de andre. Om ham som Politiker og Borgerrepræsentant er der skrevet en Del i Tidsskrifter, Blade og Leksika, om ham som Skolemand meget lidt.

Det er nu over 50 Aar, siden jeg saa Brix første Gang. Gennem det lille Forværelse, der i sin Tid havde været Edvard Storms Sovekammer, kom man ind i det store, firkantede Kontor. Ligefor Døren stod det runde Arbejdsbord, og mellem Bordet og Kakkelovnen stod Brix med Hænderne under Frakkeskøderne og Byggen til Kakkelovnen, i Munden havde han Cigarstumpen, som uafladelig gik ud og uafladelig blev tændt igen. Derfra havde han Oversigt over alt og kunde øjeblikkelig finde hvert Papir eller hver Piece, han havde Brug for, og som laa i en Dynge paa Bordet. Ingen vovede at flytte en Stump. Naar et Papir ikke længer brugtes gik det hug Kakkelovnen.

Enhver, der i sin Tid kom paa Kontoret, mindes vist den gamle Sofa med det grønne Betræk tilhøjre for Døren. Stod Brix ikke med Ryggen til Kakkelovnen, kunde man være temmelig sikker paa, at han laa paa Sofaen, sidde gjorde han sjeldent, men han kunde ligge og arbejde med fuld Kraft. Engang skulde jeg hjælpe ham med at gøre en Forandring i Skemaet. Efter vel en hel Snes Ombytninger lykkedes det, og jeg vilde da til at nedskrive Forandringerne, men Brix, som laa paa Sofaen, sagde: "Det behøves ikke, det kan jeg sagtens huske, til jeg rejser mig."

Naar man i de Tider saa Brix første Gang, maatte man absolut finde noget imponerende ved ham; han var en smuk Mand, midt i Trediverne og i sin fulde Kraft. I rokkelig Fasthed, forbunden med mild Humanitet, stod at læse i hans Ansigt. I H. A. C. Lunds "Studenterforeningens Historie" findes der et Ungdomsportræt af ham, men jeg kan ikke tro, at det nogensinde har lignet: der forekommer mig at være noget brutalt i Udtrykket, som ikke hørte til. Medens han nød enorm Respekt baade fra Lærernes og Drengenes Side, var han dog mild og venlig mod enhver, der kunde trænge til hans Venlighed, og han taalte ikke, at nogen led Uret. Da jeg blev Lærer i Efterslægten i Efteraaret 1856, var det 5 Aar, siden han var bleven Inspektør ved Skolen. Nu var han fast i Sadlen, men det var ikke ganske lette Forhold, under hvilke han havde begyndt sin Virksomhed. Professor Friedenreich var død i Foraaret 1851; Cand. juris E. A. Juel blev konstitueret som midlertidig Inspektør med ('.lir. Agerskov som Viceinspektør. Under Friedenreichs lange Sygdom var Skolen gaaet tilbage: bedre blev det ikke og kunde det ikke blive i Sommeren efter hans Død, da man slet ikke vidste, i hvis Hænder Skolen skulde betros Der var indgivet 13 Ansøgninger om Pladsen: iblandt dem 4 af Skolens Lærere og desuden A. F. H. Fleischer, Jens Holbeck. Ole Chr Borch, F. A Milo - og en Hoboist ved Kastelsjægerne.

Brix var dengang i Udlandet paa et Rejsestipendium; han kunde derfor ikke personlig henvende sig til Skolens Direktion, men hans Ansøgning var ledsagen af udmærkede Testimonier fra det teologiske Fakultet og glimrende Anbefalinger fra H. N Clausen og Martin Hammerich, i hvis Skole han havde undervist i Historie, Geografi og Dansk. Da han fra Geheimekonferensraad Collin fik Brev om. at han havde faaet Pladsen, rejste han straks hjem fra London, og den 1ste November 1851 blev han højtideligt indsat som Skolens Bestyrer.

Han beholdt hele den fungerende Lærerstab og gjorde i Aarenes Løb alt for at uddanne og styrke dem, og da han 25 Aar efter sin Udnævnelse samledes med Lærerne i Gymnastiksalen, var der endnu adskillige, som havde fulgt ham lige fra Begyndelsen, medens han naturligvis i Aarenes Løb havde knyttet en Række andre dygtige Mænd til Skolen.

Kort efter sin Udnævnelse udarbejdede han de saakaldte "Skolens Vedtægter", der endnu gælder; de vidner gennemgaaende om Brix' Humanitet og klare Blik paa Forholdene. Den 18de September 1855 udkom en Bekendtgørelse fra Kultusministeriet angaaende en Plan for en særskilt Realundervisning og Afgangseksamen for nogle af de lærde Skoler i Kongeriget, men den skulde ogsaa under behørig Kontrol kunne afholdes ved private Skoler, der gjorde Fyldest i enhver Henseende. Efter Brix' Mening var skolen iblandt den, der i sin Plan mest nærmede sig til det foreskrevne Kursus og der behøvedes ikke mange eller gennemgribende Forandringer for at præstere, hvad der fordredes. P« var imidlertid nogle faa Vanskeligheder at overvinde Skolen maatte opgive noget den fuldstændige Uafhængighed, den hidtil havde nydt, og gaa ind under en fremme Autoritets Kontrol, og endvidere maatte den forandre sin Eksamenstid fra Februar til Sommertiden. Disse Betænkeligheder lykkedes det ham dog at faa overvundne.

Nu tiltog Elevantallet i Skolen i en rivende Fart saa at det i løbet af nogle faa Aar blev fordoblet De gamle Lokaler var ikke længer tilstrækkelige, og i 1857 opførtes den store Bygning, der kom til at rumme den naturhistoriske Samling og ni store Klasseværelser.

I November 1876, da Brix havde været Bestyrer i 25 Aar, stod han i sin fulde Manddomskraft og Skolen i sit bedste Flor. Den talte omtrent 500 Elever, fordelte i 23 Klasser, underviste af 62 Lærere. Paa mange Mander blev han hyldet den Dag; iblandt andet samledes l ærerne og Eleverne lidligt om Formiddagen paa Skolen i Gymnastiksalen Det blev overdraget Professor Agerskov at holde Festtalen, som han sluttede saaledes "Det var dog ikke alene ved de sjeldne Evner eller ved sin rige Kundskabsfylde, at Professor Brix frembragte et saa skønt Resultat, det var fuldt saa meget ved sin Personlighed, ved den Aand, der gik gennem hele hans Virksomhed; ved en sand og ægte Humanitet havde han forstaaet at vinde Elevers og Læreres Kærlighed og Højagtelse.

I 1885 var Brix' Helbred begyndt at vakle, men ingen ofrede det nogen alvorlig Tanke, før pludselig ved Skolens Hundredaarsfest den 4de Marts 1886 Hukommelsen svigtede ham, da han stod paa Talerstolen i Industriforeningens Sal. Dagen efter begyndte den haarde Sygdom, der nær havde kostet ham Livet

Ved omhyggelig Pleje og konsekvent Overholdelse af Lægens Forskrifter kom han sig; men den gamle Kraft vendte ikke tilbage, særlig Hukommelsen vedblev det at skorte paa. Ved Slutningen af 1892 traadte han tilbage Den sidste Dag for Juleferien samledes Drengene i Skolens Sal. Brix ønskede, at ingen af Lærerne skulde være tilstede, men i sidste Øjeblik bad han mig at gaa ind med. Der var Dødsstilhed udbredt over hele de - store Skare af Børn, og med ganske faa Ord sagde han dem et hjerteligt Farvel Han var lige ved at synke sammen. Drengene gik da hjem, uden at man hørte en Lyd ved Bortgangen.

Senere har han nok af og til vist sig paa Skolen, mild og venlig som altid, men han holdt ikke af at komme der.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 27. oktober 1908. 2. udgave)

Etatsraad C. Brix død.

14. Marts 1820. - 26. Oktbr. 1908,

Med "Efterslægten"s tidligere Bestyrer, Etatsraad Brix, er en Mand gaaet bort, der indtil for ca. 20 Aar siden spillede en fremragende Rolle i Kjøbenhavn. Han hørte til det nationalliberale Parti, og hans Navn figurerede Side om Side med Billes og D. B. Adlers under alle Opraab, hvad enten det gjaldt et politisk eller kommunalt Valg eller en Opfordring til at støtte en eller anden almennyttig Sag.

C. C. Brix var en jydsk Præstesøn, der i en Alder af kun 16 Aar blev Student og fem Aar efter blev theologisk Kandidat. I Studenterverdenen, hvis Betydning den Gang var en ganske anden end i vore Dage, kom Brix Snart til at høre til de ledende i Kraft af et gode Hoved og sin Slagfærdighed som Taler. Han sluttede sig med Liv og Sjæl til den nationalliberale Bevægelse og hele det skandinaviske Røre. Den unge kjøbenhavnske Privatlærer kastede sig over historiske Studier og besøgte med offentlig Understøttelse i Arkiverne i Stockholm og Uppsala; senere gæstede han i samme Øjemed England. Under sit Ophold her blev han udnævnt til Bestyrer af Efterslægtselskabets Skole og tiltraadte sit Embede den 1ste November 1851. I over 40 Aar sad han som Bestyrer i af den gamle Skole og skaffede sig et Navn sorn en dygtig Skolemand. En af Lærerne har udtalt for os, at han som Skolebestyrer var en Gentleman ud til Fingerspidserne og almindelig afholdt af Lærere og Elever. Han havde altid en Spøg paa Læben og forstod at haandhæve en god Disciplin. Var der noget i Vejen med en Lærer eller en Discipel, kunde han buldre løs, men var altid snart god igen. Saavel Lærere som Elever saa op til ham med Ærbødighed.

I ca. 30 Aar repræsenterede Brix Kjøbenhavns 2den Kreds i Folketinget og havde i mange Aar Sæde i Borgerrepræsentationen. Intet af Stederne kom han dog til at spille den fremtrædende Rolle, som hans gode Evner egentlig gjorde ham selvskreven til; men dette hang sammen med en vis Magelighed i hele hans Temperament; nogen Slider har Brix aldrig været. Paa en Talerstol fyldte han sin Plads og forstod at skaffe sig Ørenlyd selv i nok saa urolig en Forsamling. Den, der skriver dette, husker, hvorledes Brix ved det store Møde i Gothersgades Exercerhus ved Juletid 1878 tiltordnede den overvejende socialistiske Forsamling, der ikke vilde høre ham i Ro: "Jeg er valgt af kjøbenhavnske Borgere til Rigsdagsmand og viger ikke for Deres Brøl, mine Herrer!" Tilhørerne blev imponerede af hans uforknytte Maade at tage Afbrydelserne paa og lod ham tale.

Men dette Møde blev et Fingerpeg om, at det nationalliberale Partis Eneherredømme i Kjøbenhavn stundede mod sin Ende, og da nu tilmed faa Aar efter en Hjærtelidelse traadte til, trak Brix sig i Firsernes Slutning ud af sine offentlige Hverv. Han vedblev dog at virke ved sin kære Skole indtil 1893, men hans gamle Kraft var brudt, og det undrede egentlig mange, at hans Otium blev saa langvarigt.

Hans Død indtræffer netop paa det Tidspunkt, hvor hans Efterfølger I belaver sig paa at vige Pladsen som Forstander for Edv. Storms gamle Skole og overlade til cand. theol. H. P. Hansen som den 9de i Rækken af "Efterslægten"s Bestyrere at føre Skolen frem mod nye Tider.

(Dannebrog 27. oktober 1908).

Han er begravet på Vestre Kirkegård i København.

Frantz Dahl: Chr. Brix. I Anledning af 100-Aarsdagen for hans Fødsel 14. Marts 1920.

Etatsråd Chr. Brix' familiegravsted på Vestre Kirkegård. Foto Erik Nicolaisen Høy.