Den glemte Bydel. (Efterskrift til Politivennen)

Islands Brygge kræver, at Kommune husker Kvarterets Eksistens.

Over 20 Tusinde Indbyggere og ingen Skole.

Skønt det inderste Hjørne af Islands Brygge-Kvarteret ligger Byens Centrum meget nær, er der dog næppe en Bydel, der føler sig saa enestaaende afsides beliggende og stedmoderligt behandlet, og man paastaar, at der ikke er nogen Del af det virkelig sammenbyggede København, der har saa langt til Sporvogn, Skole og de andre komunale Institutioner som de nye Gader ude ved Kigkurren, der danner den fjerneste Del af Bryggekvarteret.

Nu vil Islands Brygges Beboere, der hævder, at de tæller over 20.000 Sjæle, ikke finde sig i at være Stedbørn længere. De er begyndt med at samles til Oprør mod det store Bygningsaktieselskab, der ejer de fleste af Ejendommene derude, men da de nu er ved at finde hinanden, vokser der ogsaa fælles Krav op paa andre Omraader.

Det nager navnlig Islands Brygges meget børnerige Forældre, at der slet ikke findes nogen Skole for hele dette store Kvarter. Børnene fordeles til de to Skoler ved Sundholm, til Dronningensgades Skole paa Christianshavn og til Vestervoldgades Skole, men de fleste skal til Sundholmsvej, og det er virkelig en ganske urimelig lang Vej om Vinteren, naar Føret ikke tillader Børnene af følge den bundløse Genvej langs Faste Batteri. Derfor lyder Kravet nu stærkt fra Islands Brygge om at faa en egen Kommuneskole.

Kommunen har ikke nogen Islands Brygge-Skole paa Programmet.

B. T. har spurgt Bogmester Kaper. om der er nogen som helst Udsigt til, at Islands Brygge kan faa sit Ønske om en egen Skole opfyldt.

- Den staar slet ikke paa Programmet endnu, svarede Borgmesteren. Med de to nye Skoler ved Sundholmsvej skulde det indre Amagers Skoletrang være afhjulpet for mange Aar.

Vi har jo paa Christianshavn kunnet lukke en Kommuneskole og give dens Lokaler til et Gymnasium.

- Er der ikke fastsat noget Antal for, hvor mange Indbyggere et bestemt Kvarter skal have for at faa en ny Skole? spørger vi.

- Nej, men vi har jo over 50 Skoler til Københavns 550,000 Indbyggere, saa det giver jo noget at rette sig efter, men iøvrigt bygges de nye Skoler jo ikke absolut efter Kvarter.

Der maa tages Hensyn til de bestaaende Skoler. Det er ikke nok med at bygge en Skole, der nu staar os i 8 á 900.000 Kr., men der skal jo ogsaa Lærerpersonale til.

Foreløbig kan det indre Amager ikke bære et helt nyt Lærerpersonale.

Det skal dog ikke forstaas saaledes, at vi er ganske ubønhørlige overfor Islands Brygges Beboere. Der er Planer om at gøre noget for at faa en ordentlig Vej igennem fra Artillerivej til Amager Fælledvej. Endelig vil vi dog vise. at Kommunen ikke helt har glemt Islands Brygge ved at søge oprettet et Kommune-Bibliotek derude, slutter Borgmesteren.

- - -

Blot nu de oprørske Islands Brygge-Beboere vil nøjes med det.

En.

(B. T. 18. maj 1926).

Lære alt, hvad der hører til Hjemmets Tarv! (Efterskrift til Politivennen)

Fra Paaklædning af Børn til Undersøgelse af Næringsmidler.

Hvor de dygtige Husmødre uddannes.

Et Kursus, Frederiksberg Kommune har Ære af.

Frederiksberg Kommune har i denne Vinter anstillet et Undervisningseksperiment, som taler Kommunen til Ære og som den heldigvis ogsaa synes at skulle faa Glæde af. Skoleinspektør J. Hørbøll, der er Idéens Ophavsmand, og den, der har ført den ud i Livet, fortæller os herom:

- Der findes tilstrækkelige Fortsættelsesskoler, der giver Undervisning i Maskinskrivning, Stenografi og slige Fag og vi har særskilte Kursus i Haandgerning og Husgerning, der stadig har stor tilslutning. Men Tanken med dette Kursus var at give en samlet og fuldstændig Undervisning i alt, hvad der vedrører selve Hjemmets Tarv - det er Hjemmet, der er den bærende Tanke, og Hensigten den, at give de unge Kvinder en Uddannelse, der sætter dem Stand til at møde alle de Krav et virkeligt Hjem stiller.

I September begyndte vi med 21 unge Piger i Alderen fra 18 til 22 Aar, og de faar 5 Timers daglig Undervisning: 3 Timer praktisk, 2 Timer teoretisk, deri iberegnet to Timer Gymnastik om Ugen. Kursus'et skal vare i 8 Maaneder, og Lørdagen har de fri til Hjemmeøvelser. De undervises i følgende Fag: Husgerning d. v. s. Madlavning, Borddækning, Bordpyntning, Bagning og alt, hvad det kommer ind under Begrebet Rengøring. Disse Timer ledes af Frøken Karen Larsen. Dernæst al Haandgerning, derunder Skrædersyning, Tilskæring og Mønstertegning. Heri underviser Frøken Rebekka Petersen. I Forbindelse hermed lærer Ingeniør Wanggaard Eleverne Stofkundskab, d. v. s. hvad de forskellige Klæde- og Linnedvarer er lavet af, hvorledes Stofferne udvindes o. s. v.

Eleverne lærer at afsløre Forfalskninger i Næringsmidler.

Viceskoledirektør Franck underviser i et lige saa interessant som vigtigt Fag nemlig Næringsmiddellære, og Undervisningen et særlig baseret paa Laboratoriearbejde. Her faar de unge Piger et grundigt Begreb om, hvad de forskellige Næringsstoffer bestaar af, deres Næringsværdi etc., og de lærer at konstatere Forfalskninger gennem kemiske Eksperimenter. De lærer ogsaa selv at fremstille adskillige Nødvendighedsartikler f. Eks Sæbe.

Fru Dr. Dederding sætter Pigerne ind i all Hjemmets Hygiejne vedrørende Barnepleje og Sygepleje. Den praktiske Undervisning faar de ved at klæde store Dukker af og paa, lægge de forskellige smaa intime Beklædningsstykker rigtigt og anlægge en Forbinding. Hjemmets Udsmykning og hele Anlæg lærer de af en saa kyndig Mand som Hr. Kunstmaler Møller Jensen. De faar et Begreb om at "skabe Hjemmet", vælge smag og stilfulde og dog billige Møbler, vælge god Vægsmykning, vrage og vælge Tapeter, Gardiner og Portierer. Eleverne faar kort sagt deres Smag kultiveret. Endelig giver jeg selv, siger Hr. Hørbøll, Vejledning i Literatur og Samfundslære, samt lærer de unge Damer at stille et fornuftigt Husholdningregnskab op. Det hele var paa en vis Maade en Prøve men vi har haft saa stor Glæde af dette første Hold. at der nu bliver fortsat paa den Vej, der er begyndt. Det har været en Fornøjelse at se den Iver og Interesse, Eleverne har vist overfor alle Fagene, og det viser jo fuldt ud, at flor virkelig er en god Jordbund for et Kursus af denne Art!

- - -

Hr. Hørbøll, der oprindelig var Leder, fratraadte, da han fornylig udævntes til skoleinspektør, og i hans Sted overtog Overlærer V. Kirkegaard Hvervet.

- Jeg haaber vi næste Aar kan tage flere Hold, siger denne, og vi  deler oprigtigt dette Haab. Det er en smuk og samfundsnyttig Opgave Frederiksberg Kommune her har taget op - og lad os for Fuldstændighedens Skyld oplyse af hele dette udmærkede Kursus kun koster 3 Kroner.

Larus.

(Aftenbladet (København) 4. februar 1925).

Der er tale om overlærer Haakon Kirkegaard. Kurset "Udvidet Husgerningskursus" sluttede efter 8 måneder 1. maj 1925. I den forbindelse udtalte Valdemar Kirkegaard (se Nationaltidende 12. maj 1925):

- - -

Vi beder Overlærer Hakon Kirkegaard, der har ledet Kursus'et, om at fortælle om Gerningen og dens Resultater.

- Lad mig slaa det fast med det samme, siger Hr. Kirkegaard, at Resultatet har været over al Forventning. Vi begyndte med 23 unge Piger og sluttede med 24, og alle har vist meget stor Interesse for Arbejdet.

Vi har lagt Timeplanen mellem 2 og 7, saaledes at Eleverne kan hjælpe til i Hjemmet eller have en anden Formiddagsplads ved Siden af Skolegerningen. - De Ting, der er undervist i, er først og fremmest Husgerning og Madlavning. Fru Dr. Dida Dederding, Overretssagfører Dederdings Frue, har sat de unge Piger ind i Moderkundskab og seksuel Hygiejne. Direktør Møller Jensen for Skolen for Kunsthaandværk har arbejdet paa at udvikle deres Smag særlig med Henblik paa Hjemmets Indretning, Skoleinspektør Hørbøl har undervist i Historie og Litteratur, Viceskoleinspektor Franck i Næringsmiddellære. Endelig har Ingeniør Vanggaard paa Polyteknisk Læreanstalt undervist i Stofkundskab - givet dem Kendskab til tekstile Stoffer, Silkevarer, Emaillevarer og den Slags Stoffer, som de stilles overfor i det daglige Liv.

Vi har prøvet at samle alle disse Fag, som kunde interessere og gavne de 16- til 24-anrige unge Piger, og det har vist sig, at vi har grebet rigtigt.

Frederiksberg Kommune stillede sig straks velvilligt overfor Tanken om Kursusets Oprettelse, saa vi opnaaede at blive en kommunal Institution, der selvfølgelig nu vil fortsætte sit Arbejde. Vi har endog faaet saa mange Henvendelser, at vi tænker paa at begynde to Hold til Efteraaret. Foreløbig har vi til Huse paa Nyelandsvejs-Skole, men meget af Undervisningen foregaar jo paa Museer, paa Børnehjem og lignende Steder.

A propos Undervisningen. Den foregaar ikke ved lektielæsning. Kun gennem Foredrag, Samtaler og Lyshilleder.

- Er De Tilhænger af den saakaldte Arbejdsskole?

- Absolut! Og naar der paa det store Diskussionsmøde om Skolesagen blev rettet saa stærke Angreb mod Mellemskolen, saa finder jeg disse Angreb fuldstændig forkerte. Mellemskolen er i sig selv udmærket. Er der noget galt fat - og det er der - saa er det udelukkende Lærernes Fejl! Man opnaar glimrende Resultater uden at lægge det altfor store Pres paa Eleverne, som det meget Hjemmearbejde er. - Hvad Spørgsmaalet Fællesskole eller Særskole angaar, da er jeg absolut Tilhænger af den første Kategori. Det er den naturligste, den bedste, den mest virkelige. 

Og om Ungdomsskolerne skal være obligatoriske eller frivillige? - Lad os endelig ikke gøre den Dumhed at binde de unge! Men lad os gøre Ungdomsskolerne saa tillokkendde og tiltalende for dem, at de faar Øje for deres Værd.

Saa er der ingen Fare for, at de ikke skal komme af egen fri Villie.

(Nationaltidende 12. maj 1925. Uddrag).

Karen Blicher: Skolekøkkenet paa Statens Lærerhøjskole 25 Aar. (Efterskrift til Politivennen)

Skolekøkkenet paa Statens Lærerhøjskole.

Frøken Karen Blicher, Inspektør ved Statens lærerhøjskole og leder af Skolekøkkenet for lærerinder, der har til Huse i øverste Etage af Bygningen i Odensegade har for nylig udsendt træl o Udgave af den udmærkede Bog der har en stor læsekreds. Vore daglige Levnedsmidler, som hun har udarbejdet sammen med den kendte Husholdningsekspert Frk. Caroline Steen. Som alle ved, der har fulgt lidt med i Krigsaarenes brændende Ernæringsspørgsmaal, udførte Frk. Blicher et stort og dygtigt Arbejde til Løsningen af disse Spørgsmaal, et Arbejde, som Husmødrene i første Række men derigennem hele Befolkningen, har Grund til at være hende taknemmelig for. Det er altid Tegn paa det rette Sindelag og en tiltalende Personlighed, naar et Menneske, der staar i saa stor og ansvarsfuld en Gerning som Frøken Blicher, kan finde Tid til ogsaa at sætte et stort Arbejde ind paa almen, nyttige Formaal. Men det er netop karakteristisk for hende, at hun ikke viger tilbage for Ofre og Arbejde, naar man derved tjener den Sag, som hun har taget op med saa stor Interesse og Dygtighed, og som hun sætter hele sin Kraft ind paa.

Det er et Udslag af den samme Arbejdsglæde og Offervillie, naar Frøken Blicher nu arbejder ivrigt paa at udvide Statens Skolekøkken til Uddannelse af Skolekøkkenlærerinder, hvis leder hun er, fordi hun har Blikket aabent for den store Betydning for hele Samfundets Velfærd, for det formaalstjenlige og økonomiske Ernæring, det har, at Skolekøkken-Undervisningen bliver indført i skolerne i langt større Udstrækning end hidtil. Spørgsmaalet om de mange Pigers Uddannelse og Undervisning i Husets Arbejde og i Kogekunstens Grundsætninger baade teoretisk og praktik er jo ogsaa, takket være de vanskelige Forhold med at faa Hjælp blevet brændende. Man har faaet Øjet op for, af hvor stor Betydning det er allerede i Skolen at give Pigebørnene et Grundlag at bygge videre paa i dette for Hjemmene saa vigtige SpørgsmaaI. Et Grundlag, der kan gøre dem til dygtige Hjælpere i Husets Gerning og senere til forstandige og interesserene Husmødre i deres egne Hjem - hvad man jo ikke behøver at paavise Værdien af, fordi den er indlysende.

Men skønt Trangen til Skolekøkkenlærerinder er stadig voksende, er Forholdene paa Statens Skolekøkken, hvor alle skolekøkkenlærerinder til hele Landet faar deres Uddannelse saa smaa, at den hvert Aar kun kan uddannes højst 19 Skolekøkkenlærerinder, medens der maa afvises lige saa mange Ansøgere paa Grund af Pladsmangelen. Og Undervisningen kan gives under saa fuldkomne og moderne Former, som Frøken Blicher ønsker det, fordi Pladsen er for indskrænket. Med personligt Offer af en Del af sin Lejlighed har Frøken Blicher dog giort alt for at bøde herpaa, hun har derved giort det mulig! at kunne undervise efter Laboratorie-Systemet, hvor hver Elev har sit Gasapparat og selvstændigt kan udføre den Opgave der stilles. Alene det har, som sagt, kun været muligt ved stor Opfindsomhed og store Ofre fra Frk. Blichers Side. Køkkenet er ellers indrettet paa Gruppe-Systemer, hvis Eleverne deres i Hold paa 5-6, der danner en Familie. Det er en udmærket Ordning i et almindeligt Skolekøkken, men der er Tale om en grundigere Uddannelse, og dertil er Laboratorie-Systemet nødvendigt. Ligesom Frøken Blicher var den første, der her hjemme under megen Modstand og kun lidt valen Tilslutning indrettede det første Skolekøkken for lærerinder, saaledes har hun stadig Interessen vaagen for alle nye og gode Reformer paa det særlige Omraade, hun har viet sine Kræfter. I 1901 indrettede Frk. B. det første Skolekøkken for lærerinder  Zahles Skole, i 1904 flyttedes dette ud i Statens Lærerhøjskole, hvor det, som vi tidligere har omtalt, stadig har til Huse i den nederste Etage. Men nu i 1921 er Forholdene her bleven saa smaa, at der maa gøre Udvej til at skaffe baade Skolekøkkenet og hele Lærerhøjskole, der i samme eller endnu højere Grad lider af Pladsmangel, større og bedre Rumforhold, saa Højskolen og med den i Skolekøkkenet fuldt ud kan løse de Opgaver, de har taget op.

Vi vil da haabe, at vi næste Gang kan præsentere vore læsere Frøken Blicher og Statens Skolekøkken for lærerinder i de store og gode Forhold, som denne Institution trænger til og fortjener.

V. Sv.-P.

(Nationaltidende 12. juni 1921).

Statens Lærerhøjskoles Skolekøkken.

25 Aars Jubilæum.

Lærerinde-Elever, der arbejder efter Laboratorie-Meloden under Lederen,

Frk. Blichers Vejledning.

Den 1. December 1899 begyndte Statens lærerhøjskoles Skolekøkken-Afdeling sin Virksomheit og har saaledes Mandag den 1. December bestaaet i 25 Aar.

Den Dag aabnede Skolekøkkenet i Østre Gasværks Skole i København. Statens Lærerhøjskoles første Kursus for Uddannelse af Skolekøkkenlærerinder, paa Østre Gasværks Skole var Kursuset dog kun 1 Aar.

Det flyttedes derfra til Østerbro og senere til Frk. Zahles Skole, hvorefter Kursusdeltagerne i 1904 fik tilhuse i Lærerhøjskolens egen Bygning, Odensegade. Her har saa Kursuset siden haft sit Hjem.

Aarlig uddannes gennemsnitlig 12 Lærerinder, og de fleste af disse virker nu Landet over som Lærerinder ved Skolekøkkenerne, der stadig øges i Tal.

Samtidig med dette Jubilæum har Skolekøkkenafdelingens Leder, Frk. Karen Blicher været knyttet 25 Aar til Skolen.

(Bornholms Social-Demokrat 25. november 1924).

Vi bringer her et Billede fra Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole, som i disse Dage har hestaaet i 26 Aar. Paa Afdelingen, der er installeret oppe i Lærerhøjskolens Tagetage, gjennemgaar de unge Lærerinder en grundig Uddannelse i Køkkengerning. Undervisningen ledes af den afholdte Inspektrice, Frøken Karen Blicher, som for Tiden ligger syg af en ondartet Halsbetændelse. Forhaabentlig kommer den afholdte Inspektrice snart paa Benene, saa den paatænkte Jubilæumsfestlighed, der var berammet til i Morgen, kan afholde.

(Social-Demokraten 28. november 1924).

Karen Blicher (20.12.1865-24.8.1937) blev begravet på Vestre Kirkegård, 7-15-30. Gravstedet findes ikke mere.

Landets mest moderne Skole vil ikke afskaffe Kløene. (Efterskrift til Politivennen)

Talen om individuel Undervisning er kun et Slagord, siger Forsøgs-Skolens Leder, Fru Anne Marie Nørvig.

Anne Marie Nørvig.

HVAD skal jeg med et Forbud mod Klø, naar jeg er ked af at skulle slaa - siger Lederen af Københavns Forsøgsskole paa Emdrupborg, Skoleinspektør, cand. psych. Fru Anne Marie Nørvig.

Næh, pointerer den kendte, meget frisindede Pædagog, Jeg holder med Skoledirektøren . . . man skal ikke forcere en Ting frem. Jeg tror ikke, at et pludseligt Totalforbud mod legemlig Afstraffelse er klogt. Heller Ikke herude paa Forsøgsskolen er vi Engle . . . hverken Børn eller Lærere. Legemlig Afstraffelse maa sikkert bibeholdes endnu nogle Aar i den danske Folkeskole .. . som et Nødhjælpsmiddel

- Og det siger De som Leder af Danmarks i pædagogisk Henseende mest moderne Skole.

* Meget nært Samarbejde mellem Skole og Hjem.

- Om vi er den Skole i Danmark, der drives efter de mest moderne pædagogiske Principer, ved jeg ikke, men det er Københavns eneste Forsøgsskole. 

_ Kan alle Børn fra Københavns Kommune faa Adgang til Forsøgsskolen?

- Nej, det er en lokal Distriktsskole, saa normalt har kun de Børn, der bor i Distriktet omkring Emdrupborg, Ret til at gaa i Skole her.

- Det sker altsaa, at man paa Forsøgsskolen anvender legemlig Straf?

- Ja, men yderst sjældent. Og vi behøver det næsten aldrig, heldigvis. Ikke fordi "Klientelet" her er bedre end paa andre Kommuneskoler, men paa Forsøgsskolen er der et meget nært Samarbejde mellem Lærerne Indbyrdes og mellem Lærerne, Forældrene, Skolepsykologen og Inspektøren. VI staar i meget nøje Rapport til Forældrene

(Nationaltidende, 2. maj 1951. Uddrag)

Anne Marie Nørvig var en af de første som fra 1934 rettede opmærksomheden på børns sjælelige opdragelse, frem for den indtil da herskende opfattelse af de rent fysiske forhold og pleje. Anne Marie Nørvig blev leder af Emdrupborg 1. april 1948 og stoppede på Emdrupborg juni 1959 til fordel for leder af praktikundervisningen for årskursister på Danmarks Lærerhøjskole.  Samme år i november blev hun dræbt ved en trafikulykke, idet hun med sin bil i fuldfart kørte op i bagenden på en holdende lastbil på Roskildevej ved Rønne Alle.

Foto af skoleinspektør Anne Marie Nørvig fra et interview i Land og Folk 10. oktober 1948. 

Emilie Keller (1852-194?) og Johanne Schouboe (1855-1942). (Efterskrift til Politivennen)

Johanne Schouboe og Emilie Keller blev uddannet som lærerinder 1879. 1880 blev  de ansat på Komtesse Moltkes Pigeskole (Th. Moltkes Borgerskole). Frk. Skouboe var i over 30 år skolens inspektrice, indtil hun ved institutionens stiftelse blev dens bestyrer. Emilie Keller var i en lang årrække forstanderinde, først ved forskolen, senere for eksamensholdene, indtil hun trak sig tilbage (nogle år før 1920)

I 1891 fik Johanne Schouboe 500 kr af kultusministeriets budget som rejsestipendium til en rejse til Tyskland og Schweiz for at gøre sig bekendt med indretningen og ordningen af de større pigeskoler.

Emilie Keller udgav i slutningen af 1800-tallet læsebøger til danskundervisningen for 5. og 6. skoleår, og "Dansk Læsebog (for det 4. Skoleaar)" på Gyldendal.

Komtesse Thusnelda Henriette Maria Moltke (1843–1928) grundlagde i 1870 Th. Moltkes Borgerskole for Pigebørn, der blev til først Østersøgades Gymnasium og siden skiftede navn til Kildegård Gymnasium, nu Kildegård Privatskole og flyttede til Gentofte. I 1913 blev skolerne selvejende institution med Johanne Schouboe som medlem i den første bestyrelse. Hun var datter af generalkrigskommissær, greve Adam Gottlob Moltke (1798-1863) og Rosalie f. Hennings (1801-1885).

40-Aars Jubilæet i Dag.

Komtesse Moltkes Pigeskole.

Det er i Dag 40 Aar, siden Komtesse Th. Moltke begyndte sin Pigeskole for den københavnske Mellemstands Børn.

Hendes beundringsværdige Stræben efter at højne Skoleopdragelsen I Forbindelse med en udholdende Energi og aldrig svigtende Tro paa at kunne gavne Samfundet ved sit uegennyttige Arbejde er af saa stor Betydning, at det sikkert vil være af Interesse for Læserne at faa nogle Oplysninger om Komtesse Moltke.

Komtesse Moltke er født den 21 de Februar 1843 i Itzehoe I Holsten, men flyttede senere til Espe ved Skelskør.

1869 fik hun en udmærket Almuelærerindeexamen hos Frk. Zahle.

Efter at have overvejet, hvor hun bedst kunde virke, begyndte hun den 1ste November 1870 en lille Skole med 10 Elever I Løngangstræde. og hendes første Medarbejder var den ejendommelige, udprægede, geniale Lærerinde, Johanne Schönau, der virkede ved Skolen, indtil Sygdom tvang hende bort; hun døde 1889.

Eleverne kom væsentlig fra Hjem, der nødig sendte deres Børn i Kommuneskolen og ikke kunde bære Skolepengene i de højere Skoler. I Løbet af de allersidste Aar, hvor Kommuneskolens Fremgang har været kendelig, og Skolepengene I de højere Skoler er stegne vældig, kommer Eleverne fra bedre stillede Hjem, end da Skolen paabegyndtes.

bestyrerinde. Fru Bay til Skolen.

1878 flyttede denne til Linnésgade Nr. 10. hvor Frk. Zahle, Komtesse Moltkes trofaste Ven, havde indrettet Lokaler til den stærkt opblomstrende Skole. Men ogsaa her blev Pladsen snart for lille, og Frk. Zahle, der med sædvanlig Forudseenhed havde "tænkt paa dette og havde en Grund parat, paabegyndte nu en særlig Bygning til den store Skole, der allerede den Gang talte over 300 Børn.

Inden denne Bygning kunde blive færdig, oprettedes 1880 en Filial paa Nørregade under Ledelse af to af de endnu ved Skolen værende Lærerinder. Frkn. Johanne Skouboe og Emilie Keller, (begge med Almuelærerindeexamen), hvilke med kærlig Kollegialitet har forstaaet Komtesse Moltke Ideal og nu altsaa i 30 Aar har været hendes trofaste Medhjælpere.

1882 var det nye Hus færdigt, Linnésgade 8, og Skolen levede dér 13 lykkelige Aar.

1894 tvang den nye Seminarielov Frk. Zahle til at inddrage Lokalerne til hendes egen Seminarieskole, hvorfor Komtesse Moltke og Fru Bay maatte se sig om efter en Grund, der kunde rumme saavel den store Pigeskole, der da talte ca. 420 Elever, som den i 1882 paabegyndte Drengelæringskole, der alt var voxet til ca. 300 Elever.

Denne Grund blev fundet i den gamle Voldmesterhave mellem Østersøgade og Farimagsgade, og den 22de Avgust 1895 kunde Skolen flytte ind dér.

Da Komtesse Moltkes Pigeskole nu ikke mere var i umiddelbar Forbindelse med Frk. Zahles Skole, hvor flere af Komtessens Elever havde faaet Undervisning ud over Barneskolen, paabegyndtes en Præliminærafdeling, og det første Hold dimitteredes 1899.

Da Mellemskoleloven kom 1903, omdannedes Skolen i Overensstemmelse med Loven og omfatter nu en Forberedelseskole; Mellemskole og Realklasse.

Elevantallet er ca. 480 fordelt i 19 Klasser. Børnene undervises af 30 Lærerinder og Lærere. En stor Del af disse Lærerinder har I en lang Aarrække arbejdet ved Skolen og taler altid med Glæde om det gode Samarbejde, der existerer mellem Lærerpersonalet og Bestyrelsen.

Der er sikkert mange, baade gamle og unge, der i Dag vil mindes Komtesse Moltke med dyb Taknemmelighed og Hengivenhed. Det er ikke alene gode Kundskaber, hun har formaaet at give sine Elever, men hendes stærke kristelige Personlighed, hendes Ydmyghed i Forbindelse med Vilje til at bruge sine Kræfter i det godes Tjeneste har i Aarenes Løb bibragt Børnene saa mange moralske Værdier, at der vil have Evighedsbetydning for mange.

Den nuværende Forældrekreds ved Skolen har da ogsaa med Glæde sluttet sig sammen om at hædre Komtesse Moltke paa hendes Festdag.

(Dannebrog 1. november 1910).

Komtesse Moltkes Pigeskole.

Komtesse Moltke.

Ved Sortedamssøen, nærmest op imod Østerbro, ligger en stor rød Bygning for Enden af Firkanten med de smaa Byggeforenings-Huse. To Porte fører ind til en fri Plads paa begge Sider, over den ene staar: "Comtesse Moltkes Pigeskole", over den anden "Østersøgades Gymnasium". Gaar man indenfor, læser man paa selve Bygningen: "E. Bay og Th. Moltkes Skoler"; man staar over for et Søskendepar; en Drenge- og en Pigeskole.

"Comtesse Moltkes Pigeskole" er den ældste af de to, og Grundlæggeren selv, Komtesse Moltke, som for fire Aar siden mistede sin Ven og Medbestyrerinde, Fru Elise Bay, der fra 1873 havde været knyttet til hendes Skole, lever endnu. Mangt et Værk stod vel i et halvt og et helt Hundrede Aar, ja mere, men kun den enkelte, kun saare faa, blev en saa lang og velsignelsesrig Arbejdsdag beskaaret som Komtesse Moltke. Fra en ganske lille Begyndelse har dette Skoleværk gennem en sund og harmonisk Udvikling vokset sig større og stærkere Aar for Aar; men altid i det stille, præget som det er af den stille, stærke Personlighed, der har været Sjælen i det hele.

Frk. Zahle har i sin Tid fortalt: "Det blev mig noget af en Oplevelse, da Komtesse Moltke i Oktober 1868 indfandt sig hos mig ved Gl. Strand for at lade sig indtegne som Elev paa "Almuelærerindeholdet". Jeg studsede. "For at tage Eksamen?" spurgte jeg. "Ikke just det maaske," lød Svaret "men for at erhverve ung de Kundskaber og Færdigheder, som Staten forlanger af en Iærererinde for Almuens Børn og unge". Hun var den Gang omkring 26 Aar. Jeg forstod efterhaanden, at hun var træt af det "uvirksomme Liv" i, Hjemmet og i Selskabet, at hun vilde noget, vilde tage noget alvorligt op i Fædrelandets Tjeneste, og at det især var "Højskolelivet", der stod hende for Øje."

Aaret efter indstillede Komtesse Moltke sig til Almuelærerindeeksamen, men det blev ikke inden for Højskolen, hun kom til at øve sit Livsværk; herinde i den store By var det, hun fandt sit Virkefelt.

Der fandtes ikke den Gang nogen Skole, som for en lav Skolebetaling kunde yde den mindre bemidlede Borgerstands Børn en Undervisning, noget lignende den i den højere Pigeskole. Ved at tale med Frk. Zahle om dette, slog den Tanke Rod i Komtesse Moltke, at netop en saadan Skole kunde hun ønske at bygge. Det var denne Tanke, at skaffe Pigebørn fra mindre bemidlede Hjem i København "en fyldig og god Undervisning i kristelig Aand for en saa lav Skolebetaling, at den ikke oversteg disse Hjems Ydeevne", der traadte ud i Livet, da Komtesse Moltke 1. Novbr. 1870 begyndte med 10 Elever i et lejet, meget lille Lokale ved Filosofgangen. Hendes Skole, der kaldtes "Borgerskole for Pigebørn", blev den første og i mange Aar den eneste, der imødekom et Krav, som viste sig at være paatrængende, idet Skolens Elevantal paa 3 Aar steg fra 10 til 200. Allerede efter et Aars Forløb flyttede den til et større Lokale i Løngangsstræde.

Den Strøm af livsfonyende Værdier, der skyllede i ud over den danske Pigeskole, da Frk. Zahle, for at bruge Henriette Skrams Ord, "førte sin pædagogiske Stordaad ud i Livet, den, at skabe en Skole, i hvilken de grundtvigske idéer var de bærende uden al følge af  de Forsyndelser, som andet Steds skæmmede Bevægelsen", den Kraft, der tilførtes den danske Skole, da "Frk. Zahle med fast Haand ledede den grundtvigske Strøm ind i det rette Leje, fremfor at lade sig bortskylle af den", sporedes snart i denne nye Skole, Frk. Zahles Øjesten.

"Jeg og mit Hus vil tjene Herren", skrev Komtesse Moltke foran i sin første Protokol. Det glade, naturlige Samliv mellem Iærerinde og Elev, det "levende Ord" og Sangen var de bærende Kræfter i hendes Skole. Der fortælles om, hvordan Komtesse Moltke somme Tider gik med sin lille Flok op paa Volden og satte sig der for at fortælle for dem. Mon der har været lykkeligere smaa Skolepiger end disse, naar de en varm Sommerdag fulgte deres unge begejstrede Lærerinde, denne rigt udstyrede, ejendommelige Kvinde, op paa Volden for der under de gamle Træer at lytte med store Øjne til "Sagn og Sange og Eventyr"? Mon der har været en gladere Flok end den, der fyldte de smaa Stuer med rungende Sang, saa den vel var ved at sprænge baade Vægge og Loft? Tiest har vel den Sang lydt, som var og endnu den Dag i Dag er Skolens "Opsang": "I alle de Higer og Lande". Og hvilken anden Sang kunde vel ogsaa egne sig bedre til Opsang for en Skole som den, Komtesse Moltke havde undfanget i sin Tanke og ført ud i Livet? "Den syngende Skole" kaldte man den; om Morgenen, naar Morgensangen var forstummet, og Klasserne gik hver til sit, saa lød Sangen: I alle de Riger og Lande. Vi kan tænke os et andet Billede: de lidt ældre Elever eu stille Time lyttende til Komtesse Moltkes Ord, naar hun hjertevarmt og beaandet talte til dem om det højeste og det dybeste, tænke os dem i en saadan Stund følge "gennem Kirkens Sage Frelseren med Liv og Lyst".

I en Aarrække støttedes Komtesse Moltke af den fremragende og udprægede Lærerinde Frk. Joh. Schønau, der efter flere Aars Sygdom og Lidelse døde, men hvis kærlige, opofrende Arbejde endnu mindes med Tak i Skolen, og af de ældste Elever knyttedes altsaa Fru E. Bay til Skolen, snart som Medbestyrerinde; det blev Indledningen til et inderligt Samliv og Samarbejde mellem de to, der kom til at strække sig over 43 Aar. 

E. V. Harboe: Komtesse Moltkes Pigeskole for ugifte døtre. Skolegården er i dag del af Zahles Skole. Foto fra 1860'erne. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

1877 flyttede Skolen ind i en Fløj af Frk. Zahles nye Skolebygning Linnësgade 10, men baade Frk Zahle og Komtesse Moltkes Skoler voksede stadig, og 1880 rykkede den sidste ind i den af Frk Zahle nyopførte Naboejendom, Linnésgade 8, "Vendershus", som den blev kaldt. Her boede den til Leje indtil 1895. Det bedste Indtryk af denne Skole i sin Ungdom faar man gennem Komtesse Moltkes egne Ord: 

Dig har jeg elsket, min gamle, jævne Skole,
Bænkene de haarde og Stuerne de smaa!
Slet ingen Regler, kun Livet til Norm,
Dybde i Indhold og Frihed i Form.

Seminarieloven af 1894 nødvendiggjorde, at Frk Zahle selv maatte tage sin Ejendom i Linnésgade 8 til Brug til en Seminarieskole. Samtidig var Elevantallet i Komtesse Moltkes Skole stedet til henved 500, og den Drengeskole (Latinskole), som Fru Bay og Komtesse Moltke havde begyndt 1881, havde allerede 250 Elever. De to Skoler kunde næppe rummes indenfor Bygningens Mure. Tvungne af Nødvendigheden besluttede de to Bestyrerinder sig da til selv at bygge, og Grunden til en ny Skolebygning fandt de i den gamle Voldmesterhave mellem Farimagsgade og Østersøgade, og her rejste sig snart den Bygning, der nu rummer de to Skoler.

Saa flyttede Skolerne ind. Det var som et Palads at komme ind i, store lyse Lokaler og højt til Loftet. To store Legepladser, frisk Luft og smukke Omgivelser, og oppe fra det flade Tag kunde man hilse over til Frænderne hinsides Sundet. Hvor kunde nogen den Gang tænke sig, at ogsaa her kunde det en Gang komme til at knive med Plads! Nu færdes her daglig over 1000 Elever, alene i Pigeskolen 580.

Den varme og inderlige Kærlighed, hvormed Frk. Zahle havde omfattet denne Skole fra første Begyndelse, fulgte den ogsaa ud til dens nye Bolig; indtil sin Død nærede hun den varmeste Interesse for den, ligesom der mellem hende og Komtesse Moltke bestod et meget nært og stærkt, personligt Venskabsforhold.

En Skole, der staar i halvtreds Aar, særlig i en Tid, hvor Udviklingen er foregaaet med saa rivende Fart, kan naturligvis ikke undgaa i Tidens Løb at skifte Form og delvis Karakter, idet den ikke kan forblive upaavirket af Tidens Krav. 1899 afholdt Skolen første Gang Præliminæreksamen, og ved den nye Skoleordning af 1903 gik den over til at blive en Mellem- og Realskole for Piger.

Men har end de ydre Former forandret sig, og er end Rammerne for Arbejdet blevet anderledes, er Grundpræget og Grundtonen de samme. Komtesse Moltkes Tro paa det "levende Ord"s Magt, paa Sangens Magt, er ikke rokket. Indtil for faa Aar siden tog hun ofte en Række "frie Timer" i en af de større Klasser, hvor hun gennemgik et eller andet Værk af dansk eller fremmed Litteratur; en enkelt Gang indøvede hun noget, som kunde egne sig til at opføres som en lille Skoleforestilling, f. Eks. ved een Lejlighed Schillers "Klokken", for der igennem at understrege, hvor stor udviklende Betydning det har indgaaende at fordybe sig i det enkelte.

I den Kunst at fortælle er Komtesse Moltke den fødte Mester. Jeg ved ikke, hvor hun var størst: Naar hun ved en Skoleafslutning stod overfor de smaa og talte til dem i det Sprog de forstaar: gennem et Eventyr eller en lille Historie, saa de lyttede med store Øjne, glemte hele Højtideligheden og gav sig til at svare hende. Eller naar hun en Aften talte for sin "Ungdomsforening". - Jeg mindes, hun en Gang fortalte Sophie Elkans "Drømmen fra Østerland". At høre hende tale om Kærlighedsforholdet mellem den unge Mand og den unge Kvinde var som tat lytte til de fineste, sarteste Strenge, der dirrede. -

Eller naar Komtesse Moltke en stille Aften sad og fortalte for en lille Kreds af Lærerinder, malende, sjælfuldt og beaandet, saa man glemte sig bort i, hvad hun fortalte, og man forstod, hvilken Magt der ligger i det "levende Ord".

Det er jo den store Personligheds Særkende, at den virker ved, hvad den er, endnu mere end ved, hvad den udfører; den Aand der udgaar fra en stor Personlighed, finder Vej gennem hundrede usynlige Traade og meddeler sig til og gennemsyrer det hele Værk. Hvem der blot har haft en lille Smule med Komtesse Moltke at gøre, ved, at de her stod overfor en saadan Personlighed.

1913 forenedes "Comtesse Moltkes Pigeskole" og "Østersøgades Gymnasium" til en selvejende Institution under Navn af "E. Bay og Th. Moltkes Skoler". Hertil skænkedes de to Stifterinder deres Ejendom i Østersøgade. Deres Ønske og Hensigt med deres store Gave til denne Institution var at sikre Skolernes fremtidige Bestaaen som frie Skoler, at de maatte vedblive at fortsættes som det, de er og blev grundlagt til at være: Frie Skoler paa kristen Grund. Da Fru. Bay og Komtesse Moltke meddelte deres samlede Lærerkreds denne Begivenhed, udtalte Komtesse Moltke bl.a. at mens hun som ung havde skrevet foran i sin første Protokol: "Jeg og mit Hus vil tjene Herren", havde hun og Fru Bay foran i deres "nye Protokol" skrevet: "Under dine Vinger Skygge". Denne Salme var Fru Bays Yndlingssalme, og Institutionen blev stiftet paa hendes Fødselsdag, d. 28. Juni, en Mærkedag i Skolernes Historie, som altid vil blev mindet.

Som arbejdet gennem Aarene havde udviklet sig, var det særlig Drengeskolen, Fru Bay kom til at vie sine rige Evner; her var det væsentligt, at denne ejendommelige Personlighed med det varme Hjerte og den faste Villie tilfulde udfoldede sin mægtige Energi.

Den første Bestyrelse af Institutionen kom til at bestaa af de to Bestyrerinder selv, desuden Frk. Johanne Schouboe, som Pigeskolens Leder, Rektor Conrad Hansen, som Drengeskolens Leder, samt Frk. Josepha Martensen, de to Bestyrerinders intime Ven.

Frk. Joh. Skouboe blev samtidig med Frk. Emilie Keller Lærerinde ved Komtesse Moltkes Pigeskole 1880. Disse to Navne er uløseligt knyttet til denne Skole, som de har omfattet med den allervarmeste Kærlighed og Trofasthed og viet hele deres store Dygtighed og alle deres Evner og Kræfter. Frk. Skouboe har i over tredive Aar været Skolens Inspektrice, indtil hun ved Institutionens Stiftelse blev dens Styrer. Frk. E. Keller var i en lang Aarrække Forstanderinde, først for Forskolen, senere for Eksamensholdene, indtil hun for nogle Aar siden trak sig tilbage.

Lykkelig har Komtesse Moltkes Pigeskole været; ingen stærke Storme er gaaet hen over den, i Fred har den faaet Lov at vokse sin stille Vækst.

For fire Aar siden lukkede Fru Bay sine Øjne; I over 40 aar havde hun og Komtesse Moltke staaet ved hinandens Side, i onde som i gode Dage, i et lykkeligt Hjemliv og et inderligt Samarbejde, Frk. J. Martensen har sat hende et smukt Minde i sin kendte Bog.

Det er gaaet Komtesse Moltke, som det gaar de fleste, der naar op over Støvets Aar; een for een er Vennerne gaaet til "den store hvide Flok". Og naar nu hendes Pigeskole smykket sig til Fest, da vil ogsaa savnet af dem, der gik forud, først og fremmest af Fru Bay, kaste sin Skygge. Men naar Komtesse Moltke ser ud over sin Pigeflok paa hen imod 600 Børn og tænker paa de første 10, og naar om Aftenen, hvis hendes Helbred tillader det, en Skare af tidligere Elever, gamle og unge, flokkes om hende, da vil hun sige: Han har gjort alle Ting vel. 

Gamle Elevers Hjerter vil den Dag banke i Takt med deres, som blev knyttet til Komtesse Moltke paa anden Maade, og alle vil de mødes i dyb Ærbødighed og inderlig Tak for - som nylig en gammel Elev udtalte - "hvad denne [xxxx] stærke Personlighed har betydet for dem".

Gerda Meyer.

(Nationaltidende 30. oktober 1920. 2. udgave).

De to skoler blev slået sammen til én under navnet Østersøgades Gymnasium fra skoleåret 1960/61. Østersøgade 88. Man købte Kildegårdsvej 87 og opførte skolen, som fik navnet ”Kildegård Gymnasium”. Bygningerne i Østersøgade blev solgt, men fungerer stadig som skole, ”Bordings Friskole”. I 2005 blev gymnasieafdelingen lukket. Den tilbageværende skole fik navnet Kildegård Privatskole og fastholdt profilen som en gymnasieforberedende grundskole med elever fra børnehaveklasse til 10. klasse.

Emilie Keller og Johanne Schouboes gravsted på Vestre Kirkegård. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Enke i Fængsel for Skolemulkt. (Efterskrift til Politivennen)

 En ny Skole-Affære.

En Enke skal afsone 25 r. 60 Øre, fordi hendes Datter har skulket.

Pigen er forlængst under Værgeraadet.

Skoledirektøren nægter at eftergive Bøden.

Der foreligger nu et nyt Eksempel paa den Haardhjærtethed, hvormed Skolemyndighederne farer frem mod fattige Forældre.

En Enke, Anna Mauser, Snaregade 5, 2. sal, er bleven idømt en Mulkt paa 25 Kr. 60 Øre, fordi hendes 13aarige Datter har forsømt Skolegangen i Larslejstrædes Kommuneskole.

Enken har modtaget Tilsigelse fra Politiet og vil en af de første Dage blive indsat til Afsoning, hvis Bøden ikke betales.

Den stakkelse Enke henvendte sig i Gaar til os og gav os følgende Fremstilling af Sagen:

"Jeg er ene om at forsørge mine 2 Børn og maa derfor gaa bort fra Hjemmet for at tjene min Dagløn ved Vask og Rengøring.

Det har derfor været mig umuligt at føre tilstrækkelig Kontrol med min Dater Lauras skolegang. Men det faldt mig aldrig ind, at hun kunde skulke.

Laura har altid været flink og opvakt i Skolen, hvad der fremgaar af, at hun var naaet helt op i Afgangsklassen, uden at der i hele hendes Skoletid en eneste Gang har været klaget over hende.

Grunden til hendes Forsømmelse i den sidste Tid - som jeg var aldeles uvidende om - forklarer hun selv var den, at hendes Lærerinde i Haandarbejde var haard imod hende.

De Sedler, der kom fra skolen, tilintetgjorde hun, mens jeg var paa Arbejde og holdt mig paa denne Maade i Uvidenhed om Forsømmelsen.

Da jeg fik Sagens Sammenhæng at vide, fik jeg gennem Værgeraadet Barnet angrabt hos kristelig Forening for unge Piger i Holte.

Ikke desto mindre er jeg bliven idømt Bøder til det store Beløb af 25 Kr. 60 Øre.

Skoleinspektør Stamm paa Larslejstrædes Skole var meget stræng imod mig og erklærede, at alle Mødre burde gøres umyndige, og at han vilde gøre hvad han formaaede for at Bøden ikke skulde blive eftergivet.

Min Ansøgning om at slippe for Betaling af de 25 Kroner og 60 Ø. - der er mere end jeg kan tjene i flere Uger - havde da ogsaa til Følge at jeg fra Skoledirektionen modtog følgende Brev:

At Direktionen efter at have indhentet vedkommende Skolekommissions Erklæring ikke har kunnet eftergive Dem de Mulkter paa i alt 25 Kr. 60 Øre, som er Dem idømte for Deres Datter Lauras Forsømmelser fra Larslejstrædes Friskole i April og Maj Maaned d. A. meddeles herved.

P. D. V. Sophus Bauditz.

Jeg har nu modtaget Tilsigelse fra Politiet og kan vente at blive fængslet.

Jeg øjner ingen Udvej, og hvad der er det allerværste, jeg mister maaske mit Arbejde, hvis jeg bliver sat i Fængsel".

- - -

Saa vidt Enkens Fremstilling.

Vi søgte i Gaar gentagne Gane forgæves at træffe Skoleinspektøren, der holder Ferie. Skolekommissionens Forman, Stiftsprovst Paulli, og det af Borgerrepræsentationen valgte Medlem, Frk. Blom, er begge bortrejste.

Men hvorledes man end motivere sin behandling af denne Sag, et er givet: Det er aldeles oprørende at ville rive en fattig Enke bort fra hendes Arbejde og kaste hende i Fængsel for en Skolemulkt.

Denne Fremgangsmaade bliver saa meget mere meningsløs, som Moderen forlængst har givet Afkald paa dette Barn.

Den fattige Moders Sorg over sit Barn har sikkert været hende Lidelse nok, selv om Myndighederne vil give hende nok saa stort Ansvar for Barnets Forsømmelse, og den Smærte, som det har været hende at lade Barnet fjærne fra sit fattige Hjem, er det barbarisk at forøge med en Fængselsstraf.

Det maa afværges, at Enken bliver fængslet, og der maa sættes en Stopper for den haardhjærtede Behandling af fattige Enker, som Skolemyndighederne indenfor et Tidsrum af faa Dage har ladet Offentligheden se ikke mindre end to Eksempler paa. 

M -.

(Social-Demokraten 4. juli 1913).

Enken og Skolemulkten

Bøden bliver betalt.

Det lykkedes os i Gaar at tilvejebringe det Beløb, som Enken Anna Mauser skal betale i Bøde for at undgaa Fængsling paa Grund af sin Datters Forsømmelse paa Larslejstrædes Skole.

Mulkten vil i Dag blive indbetalt til Politiets Foged protokol.

Dermed er ogsaa denne Enke reddet fra Skolemyndighedernes Haardhjærtethed.

Men Sagen bør ikke være sluttet dermed, den bør tages op til grundig Drøftelse, som hør resultere i, at der for Fremtiden fares frem med større Skaansel mod ulykkelige Mødre, der er ene om deres Børns Opdragelse.

At en fattig Enke sadles i Fængsel for en Skolemulkt, naar hun tilmed i Forvejen har givet Afkald paa sit Barn, er en Tanke, som oprører den offenlige Mening og hvis Virkeliggørelse den ikke stiltiende finder sig i.

I to Tilfælde har vi nu indenfor et Tidsrum af to Uger maattet drage Myndighedernes barbariske Fremfærd frem for Offenligheden, og i begge Tilfælde er den ulykkelige Moder bleven frelst fra Fængslet. Men de Penge, som paa denne Maade maa fyldes i Politiets Kasse for at bøde paa Myndighedernes Fejlgreb, kunde finde bedre Anvendelse som Hjælp til fattige Børn.

Den nu afsluttede Sag bør være den sidste Affære af denne Art, enten det saa er et nyt Reglement eller en Smule social Forstaaelse, der mangler paa rette Sted.

m-.

(Social-Demokraten 5. juli 1913).

Børnebadning i Københavns Kommune. (Efterskrift til Politivennen)

Skoledirektionen og Børnebadningen.

Konference mellem Skoledirektør Sophis Bauditz, Gymnastikinspektør, Oberstløjtnant Hermann og "Social-Demokraten"s Medarbejder.

En tilfredsstillende Ordning foreslaas.

Hr. Sophus Bauditz indbød, som meddelt vor Medarbejder til en Konference i Anledning af vore Artikler om Skolebørnenes Badning i Sommer. Konferencen fandt i Gaar Sted i Skoledirektørens Kontor paa Raadhuset, hvor desuden Gymnastikinspektør Hermann var til Stede.

Begge d'Hrr. hævdede energisk, at man ikke maatte sammenblande de to Ting: Badning og Svømning. Badning var nærmest Børnenes eller Forældrenes private Sag, en Nydelse eller Forfriskelse, som, hvor berettiget denne end var, dog ikke vedkom Skolen. Helt anderledes med Svømning; thi denne var et fast Led i Undervisningen. Kun til Svømning bevilgede Kommunen Penge, men ikke til Badning i Søen.

Begge d'Hrr. havde med Interesse fulgt "Social-Demokraten"s Kampagne om dette vigtige Spørgsmaal, og vidtløftige Undersøgelser om Muligheden for Børnenes Svømning i Aar var foretaget. Man havde saaledes indhentet Underretning fra de forskellige Skoler om, hvor lang Tid det vilde tage for Børnene at gaa til den fjærnere liggende Badeplads paa Kalkbrænderimolen. Resultatet var følgende:

Fra Randersgades Skole 23-26 Minutter, fra Vibenhus' 20-23 Minutter, fra Østre Gasværks 25 -30 Minutter, men fra Vognmandsmarkens Skole 35-40 Minutter.

Denne Tid, der var en Del længere end til den gamle Badeplads "Helgoland", vilde forrykke Timeplanen; men Forandringer heri kunde Skoledirektøren ikke foretage paa eget Ansvar.

D'Hrr. udviklede endvidere, at de her i Bladet omtalte Bassiner, som "Helgoland" har tilbudt at indrette (et 44 Alen langt og 12 Alen bredt paa Kalkbrænderimolen til Pigebørnene og et andet til Drengene paa "Helgolands" gamle Plads), absolut ikke egnede sig til den rationelle Svømmeundervisning, som man nu driver. Denne kræver nemlig flere Bassiner med forskellig Dybde, først et lavt, hvor Børnene kan pjaske frit omkring og lege, vænne sig til det vaade Element, dernæst et andet Bassin med dybere Vand, og sluttelig et for Svømmerne, hvor disse kan springe ud.

Men disse foreslaaede interimistiske Anlæg tilfredsstillede ikke Sagkundskabens Fordringer. Et Bassin med 2-3 Fod Vand var saaledes umuligt som Svømmeplads, selv om det kunde bruges som Badebassin. D'Hrr. frygtede endvidere for, at Bassinets Yderdybde (ved Kalkbrænderimolen) 12 Fod, kunde foraarsage Ulykker. (Disse kunde dog sikkert afværges ved Afmærkning eller en lettere Afspærring).

Svømmefærdigheden i København er enestaaende.

Men d'Hrr. Bauditz og Hermann hævdede bestemt, at ingen kunde nære varmere Interesse for Børnenes Badning og Svømning end netop de - og man har heller ingen Grund til at tvivle herom. Hr. Hermann udviklede, at København var den Storby i hele Verden, hvor Svømmefærdigheden stod højest.

De forklarede endvidere:

Svømningen er nu delt i to bestemte Afsnit:

1) den obligatoriske Svømning, der drives under Læreres og Lærerinders Vejledning, og

2) den frivillige Svømning (eller Badning), som drives af Drenge og Piger udenfor Skoletiden (gratis), men som alligevel ledes af Lærere og Lærerinder. 

I Sommeren 1912 tildeltes 125,000 Bade for Drenge og 106,000 for Piger som obligatorisk Undervisning, og 178,000 Bade for Drenge og 100,000 Bade for Piger som frivillig Undervisning.

En Plan, hvorved Badningen kan realiseres.

Denne sidste Form vilde d'Hrr. - nu da Sagen havde vakt saa stor Opmærksomhed - foreslaa, at Kommunen bibeholdt i Sommer.

Badeanstalten "Helgoland" skulde da indrette de to Afdelinger, en for Drenge og en for Piger, og hertil skulde Skolebørnene fra Østerbros og Nørrebros Kommuneskoler have gratis Adgang hele Sommeren fra 8 Formiddag til 6 Eftermiddag. I dette Tidsrum skulde Lærere og Lærerinder være til Stede for at have Opsyn med Børnene.

Den forretningsmæssige Del kunde ordnes saaledes: "Helgoland" sælger Kuponer a 5 Øre til Kommunen; disse uddeles atter til alle Børn i vedkommende Skoler, som ønsker dem, baade før Ferien og under Ferien.

Nogen Svømmeundervisning kan ikke drives under denne Form, men Børnene kan faa lige saa mange Bade, de vil have

Endvidere bibeholdes den sædvanlige Gymnastikundervisning ogsaa i Sommermaanederne.

Den Regnskabsmæssige Side af Sagen,

Dette var d'Hrr. Hermanns og Bauditz' Plan, og baade Forældre og Børn kan være tjente med den som en Ordning for i Sommer.

Mm en Formalitet skal endnu foretages. Det er Omposteringen af det Beløb, 5000 Kr., som Kommunen hvert Aar bevilger til Svømmeundervisning, til for denne Sommer at blive anvendt til frivillig Badning.

Vi indskød, at sikkert ingen Kritik vilde rejse sig imod denne noget ændrede Anvendelse af Beløbet, saa meget mere, som den hidtil drevne frivillige Badning jo ogsaa tidligere er udredet af dette Beløb.

Men Hr. Bauditz hævdede bestemt at han ikke kunde paatage sig Ansvaret for Beløbets ændrede Brug.

Paa denne Formalitet hviler Spørgsmaalet, om Østerbros og Nørrebros raske Piger og Drenge skal gratis i Søbad i Sommer. Men Avtoriteterne vil nu forhaabenlig med et rask Snuptag løse denne Knude. Den synes ikke særlig indviklet.

Men det haster unægtelig. Badesæsonen er begyndt, og ret meget af den kostbare Sommertid burde ikke spildes.

Ca. 10,000 Børn og deres forældre venter mod Spænding paa Svaret. 

J. P. B.

(Social-Demokraten 31. maj 1913).

Protestmødet om Badeforholdene for Østerbros Børn.

I Gaar Aftes afholdtes et Protestmøde i Store Vibenshus' Have i Anledning af Skoledirektørens Borgmester Dybdals Nægtelse af at anvende de bevilgede 5600 Kr. i østerbrobørnenes Badning.

Vi refererer:

J. P. Brochmann:

Dette Møde er sammenkaldt, fordi d'Hrr skoledirektør Sophus Bauditz og Borgmester Dybdal har nægtet at anvende de, bevilgede 5000 Kr. til Børnebadning i Aar. Men vi skatteydende Borgere, som har indbetalt dette Beløb af ofte smaa Indtægter, kræver, at Avtoriteterne skifter Standpunkt. Denne Bevilling bør bruges til Glæde og Sundhed for Smaafolks Børn, og vi vil ikke finde os i, at denne Bevilling fratages vore Børn. De har i Forvejen ikke for mange Fornøjelser, og deres Sundhed bør styrkes paa alle mulige Maader.

Børn elsker Badning. Dette viser Tallene. I Sommeren 1911 tog Københavns Knmmuneskolebørn ialt 278,000 frivillige Bade ved Byens 4 Anstalter til Trods for, at et meget stort Antal Børn var bortrejst i Forlen. Østerbrobørnene fra Vibenshus, Randersgades og Østre Gasværks Friskoler har som bekendt nydt denne gratis Badning paa "Helgoland" tilligemed Børn fra andre Skoler, og ialt har disse Børn taget 88,000 frivillige Bade; hertil kommer den obligatoriske Svømmeundervisnings 49,000 Bade, og alle disse 137,000 Bade vil Avtoriteterne nu berøve Østerbroborgernes Børn.

Vi protesterer herimod. Vi anbefaler indtrængende Avtoriteterne til i sidste Time at benytte en af de Udveje, som vi foreslaar i en Resolution, som jeg skal oplæse.

Husk paa, at det navnlig er de allerfattigste Børn, denne Badning kommer til Gode. Enkens Dreng og Pige maa blive hjemme og passe sin Byplads eller anden Gerning ogsaa i Ferien; de uheldigst stillede arbejdende Børn henlever deres Ferie i Baggaarden; de nyder den skønne Sommer her, medens andre Børn brunes og styrkes ved Strand og i Skov. Men netop Badet er en af disse Børns største - og i dobbelt Forstand- - reneste Glæder. Husk paa dette!

Gør ikke deres solforladte Tilværelse mørkere. Benyt den omtalte Sum til Børnebade. (Stærkt Bifald.) Herved udfører de Skatteydernes Villie! (Nyt Bifald.)

Derefter valgtes Snedker Nielsen til Dirigent; han bragte "Social-Demokraten" en varm Tak for Artiklerne om Kommuneskolebørnenes Badning.

Borgerrepræsentant Schrøder:

Jeg kommer netop fra et Møde i Borgerrepræsentationens socialdemokratiske Gruppe. Og vi vedtog her at tage Sagen op under et andet Badespørgsmaal, som skal rejses i Mødet paa Mandag. Avtoriteterne har ogsaa taget kraftigt fat i de sidste Dage, saa der er nu Haab om, at den rejste Sag faar en tilfredsstillende Løsning. Jeg skal under disse Forhold afholde mig fra alle Angreb paa Avtoriteterne. Men jeg vil dog protestere imod den Talemaade, at "Børnene kun skal undvære Badning i Aar." Sæt man sagde: "I skal kun undvære Vaskning af Hænder og Ansigt i nogle Maaneder" (Bifald).

Efter korte Udtalelser af Hr. Blom sluttede det vellykkede Møde med ensstemmig Vedtagelse af følgende Henvendelse til Borgerrepræsentationen:

Forsamlingen protesterer imod, at D'Hrr. Skoledirektør Sophus Bauditz og Borgmester Dybdal nægter at anvende de 5600 Kr., som Kommunen har bevilget til Svømmeundervisning Badning i Aar. Den store Befolkning forstaar ikke dette Standpunkt, at Svømning og Badning ikke kan skilles; og selv Badning uden egentlig Svømmeundervisning vil dog nemme mangfoldige Børns Svømmefærdighed, hvilket er Bevillingens Hensigt.

Forsamlingen henleder Borgerrepræsentationens Opmærksomhed paa det af Firmaet "Helgoland" udarbejde Projekt, et Badebassin for Drenge ved Badeanstaltens hidtilværende Plads ved Strandvejen samt et Bassin Pigebørnene ved "Helgoland"s anden Anstalt ved Kalkbrænderimolen. Avtoriteterne har dog rejst den Indvending imod Drengebassinet, det nuværende Opfyldningsarbejde i Sommerens Løb kunde forurene Vandet i saa høj Grad, at Badning her vilde blive umulig.

Denne Indvendings Berettigelse bedes nøje undersøgt, og man bedes endvidere tage i Betragtning, at det idelle Søvand heller ikke findes paa adskillige andre af Byens Badeanstalter. Endvidere bør nøje overvejes om mindre godt Badevand ikke er at foretrække for slet ingen badning.

Dette mener vi, og de fattige Børn, for som bekendt begærligt benytter de mindste Vandpytter og Vandløb til Badning, mener det samme. 

Det indvendes mod Pigebassinet, at dette ikke vil være ufarligt. Fra anden sagkyndig Side erfarer vi imidlertid, at denne Paastand er urigtig. Men ogsaa denne Sag bedes nøje undersøgt af Avtoriteterne. bistaaet af Sagkyndige, for Eksempel Bademestrene paa de forskellige Badeanstalter.

Hvis Avtoriteterne skulde nægte Antagelsen af disse to Bassiner, henledes Opmærksomheden paa en Sandrevle, beliggende udenfor Opfyldningen, hvor en fortræffelig interimistisk Badeanstalt baade for Piger og Drenge kan indrettes (uden Udgift for Kommunen). En solid Bro skulde bygges fra Land over Opfyldningen. Og Broen skulde indrettes baade til Cykling for Lærere og Lærerinder og til Børnenes Passage. Nærmere Underretning om dette Projekt faas ved Henvendelse til Bestyrer Hansen, "Helgoland".

Hvis Borgerrepræsentationen formener, at den i Aar ikke kan gennemføre noget af disse Projekter, opfordrer Forsamlingen den til for det bevilgede Beløb, 5600 Kr., at lade Skoleavtoriteterne indkøbe Badebilletter til Afbenyttelse paa de Anstalter, der ligger nærmest Østerbro og til gratis Uddeling blandt de Kommuneskolers Børn, som navnlig i de foregaaende Somre har badet her.

Forsamlingen opfordrer Borgerrepræsentationen til at handle ufortøvet og ikke lytte til de Røster, som lyder om, at "Børnene kun kommer til at mangle Søbad denne ene Sommer"; thi Badningen er en af de fattige Børns største Glæder, og navnlig Børnene fra de smaa Hjem trænger til Bade.

Forsamlingen protesterer sluttelig skarpt imod, at Børnene fra Østerbro henvises til andre fjærntliggende Badeanstalter; thi denne Ordning vil praktisk talt betyde, at den allerstørste Del af disse Børn ikke kommer i Søbad i Aar.

(Social-Demokraten 7. juni 1913).

Badeanstalten "Helgoland" paa Kalkbrænderimolen.

Kalkbrænderimolen er nu blevet Badelivets Centrum, efter at de store Opfyldningsarbejder til den nye Strandvej har vanskeliggjort Anstalternes Forbliven paa deres gamle Pladser. Denne Mole er dog ikke en ideel Badeplads, idet dens Beliggenhed er for fjærn; men som en Nødhjælp, indtil den støre, moderne Anstalt, som vi har omtalt her i Bladet, forhaabenlig rejses til Sommeren 1914, kan Molen bruges.

"Helgoland" har nu under Hr. Bestyrer V. Hansens kyndige Ledelse indrettet sig saa hyggeligt og praktisk som muligt paa sin nye Plads. Her findes dybe Bassiner med 12 Fod Vand til Svømmerne og Bassiner med snehvidt Bundsand til Ikkesvømmerne. En stor, tiltalende Solbadeanstalt med hvidt Sand og hvide Brædder indbyder til et Solbad efter den friske Dukkert

Dette var Herrernes Afdeling, men Damebadet er lige saa smukt indrettet. Vi besaa her med særlig Interesse et Bassin for Ikkesvømmere; dette var opfyldt paa Bunden med hvidt Sand, og Vand-Dybden er nu 3-4 Fod; Bassinet er omgivet af et solidt Bolværk, hvorpaa en Opsynshavende kan spasere, og Bolværkets Pæle er forbundne med stærke Brædder, som dog ikke hindrer Vandfornyelsen. Dette Bolværk er hævet ca. 4 Fod over Vandfladen.

Et lignende Bassin har "Helgoland" tilbudt Skoleavtoriteterne til Østerbropigernes Badning. Men Gymnastikinspektøren, Hr. Hermann, mener, at dette er farligt, idet Pigerne let kan glide fra Sandbunden ud paa det dybe Vand.

Men Hr. Hermann har sikkert ikke set dette Bassin. Naar tilstrækkelige Brædder anvendes, og Avtoriteterne kan selv bestemme disses Tal og Længde, kan Ulykkestilfælde praktisk talt ikke forekomme.

Vi besaa derefter den Plads, som var tiltænkt Østerbropigerne. Her er et dejligt Stykke gruset Strand, der er beregnet til Legeplads, og ude mellem de store Sten skvulper det herligste Vand. Her kunde en Opfyldning med Sand og et godt Bolværk have skabt den allermest indbydende og sunde Badeplads for disse Smaapiger.

Man maa endelig erindre, at Hundreder af Piger hver Dag bader i et Bassin af lignende Konstruktion ude paa den almindelige Afdeling.

- Vi besaa med Interesse hele det vidtløftige Anlæg, der sikkert vil blive godt besøgt i Sommer. Adgangen er Inde fra Byen ad Aarhusgade og Øresundsgade, og fra Strandvejen ad Strandboulevarden.

(Social-Demokraten 7. juni 1913).

Kommuneskolebørnenes Badning.

En Ordning truffen.

Paa Grund af forskellige Forhold har Pigerne og Drengene i Kommuneskolerne paa Østerbro iaar maattet undvære deres Strandbade. Et Savn, der ikke alene var føleligt, fordi Børnene baade har Gavn og Fornøjelse af den obligatoriske Badning, men ogsaa fordi et Led i Undervisningsrækken, Svømning ikke kunde doceres.

Nu er der imidlertid truffet en Ordning, saaledes at Børnene ikke alene kan komme i Vandet, men endogsaa faar deres egen nye og praktiske Badeanstalt.

Gennem Forhandlinger mellem Borgmester Dybdal, Skoledirektør, Professor Bauditz, Gymnastikinspektør, Oberstløjtnant Hermann og Formanden for interessentskabet "Friluftsgymnasiet", Fuldmægtig i Østifternes Kreditforening, Skjerbek, er man naaet til dette Resultat.

Den nye Badeanstalt vil faa Plads lidt syd for "Friluftsgymnasiet", omtrent hvor Engelbrechts Badeanstalt i sin Tid laa. Dette Sted er omtrent det eneste paa denne Kyststrækning, hvor Bundforholdene tillader Indretningen af en Skolebørnebadeanstalt.

Igaar ankom det første Tømmer til den nye Institution. Arbejdet er overdraget til den kendte Badeanstaltbygmester, Tømrermester Øhl fra Skovshoved. Bygmesteren faar her Lejlighed til at vise sin specielle Dygtighed i Retning af Hurtighed; hele Anstalten skal nemlig staa færdig til at tages i Brug i den sidste Uge af indeværende Maaned.

Og det er ikke noget helt lille Arbejde, der skal fuldføres paa denne korte Frist. Der skal nedrammes et stort Pæleværk, og paa dette skal rejses Badehuse til 300 Piger og Badehuse til 300 Drenge. Hver af de to Afdelinger, Anstalten kommer til at bestaa af, skal have tre store Basiner med Svømmebroer imellem. Pigeafdelingen, der kommer til at ligge nordligst, skal skærmes med Plankeværker, medens Drengeafdelingen skal være frit aaben ud mod Søen.

Udgiften til Opfyldelsen af den med Friluftsgymnasiet sluttede Kontrakt der underskreves i Forgaars, tages af Kontoen "Svømmeundervisning".

Der vil blive draget Omsorg for, at Badeanstalten ogsaa bliver holdt aaben i Sommerferien, saaledes at de Kommuneskolebørn, der ikke er saa lykkelige at komme paa Landet, kan faa deres daglige Strandbad. Der vil altid være Lærere til Stede, naar Badeanstalten er aaben.

Oprindelig foregik Kommuneskoleelevernes Badning paa Anstalten "Helgoland". Det er foreløbig Meningen, at Helgoland" naar denne Institution genaabnes, atter skal overtage Skolebadningen. Saaledes vil den nye badeanstalt rimeligvis kun faa ret kortvarig Levetid.

(Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 14. juni 1913).

79,000 Bade til Børnene.

Den kommunale Badeanstalt paa Friluftsgymnasiet. afsluttede i Mandags Virksomheden for i Aar, skont det fremdeles er udmærket Badevejr. Resultatet har været, at 79,000 Børnebade er tagne her.

Denne Badeanstalt, som "Social-Demokraten" fik rejst paa Trods af Skoledirektør Sophus Bauditz' Modstand, har altsaa afhjulpet et dybtfølt Savn. Og Arbejderklassen kan bl. a. af denne ene Affære se, hvilken Betydning en stærk socialdemokratisk Presse har.

De ni Tiendedele af de Børn, som har badet her, hører hjemme blandt Arbejderklassen, og efter, hvad vi erfarer, har disse Børn ofte udtalt deres Glæde over, at det dog lykkedes dem at komme i Vandet.

Hvorledes Badeforholdene bliver for Østerbrobørnene til næste Aar vides endnu ikke. Muligvis fortsættes Badningen fra Anstalten paa Friluftsgymnasiet; men muligvis bliver ogsaa den projekterede store, moderne Anstalt, som kommer til at ligge udfor Opfyldningen, fuldført til Sommeren 1914 med Afdelinger baade for Voksne og for Kommuneskolernes Børn.

Under alle Forhold vil Børnene komme i Vandet fra Sæsoneng Begyndelse i 1914, og ikke som i Sommer komme til at vente til et Stykke ind i Ferien!

(Social-Demokraten 21. september 1913).

Femmers Kvindeseminarium. (Efterskrift til Politivennen)

1851 havde Nathalie Zahle (1827-1913) lejet en 5-værelseslejlighed på hjørnet af Holmensgade og Hummer og åbnet et privatlærerindekursus. Det lukkede dog pga. mangel på elever. I 1852 startede hun så N. Zahles Skole i Kronprinsensgade der 10 år senere havde 200 elever og i 1856 flyttede til Gammel Strand. 

Omtrent på denne tid i 1861 åbnede læreren Nicolai Femmer (1818-1888) Beyers, Bohrs og Femmers kursus til lærerindeeksamen i Griffenfeldtsgade. Danmarks første. Emilie Jansen (1864-1925) tog lærerindeeksamen på dette i 1887 og blev herefter ansat på kurset. Femmer var dog den egentlige leder af dette kursus der omkring 1885 skiftede navn til Femmers Kvindeseminarium og bestod i et halvt århundrede. 

Emilie Jansen ledede seminariet 1891-1924 og afskaffede som noget af det første privatlærerindekurset da de velstillede borgeres børn ikke længere havde behov for privatundervisning. Hendes betydning lå især for landbyskolerne og for uddannelse af de mindre bemidlede kvinder. Senere flyttede det til Nørrebrogade 27. I 1922 fik det sin selvstændige bygning. Bygningen på Nørrebrogade blev til en katolsk skole.

Femmers Kvindeseminarium.

I Dag, Lørdag, har Femmers Kvindeseminarium, det ældste danske Kvindeseminarium, bestaaet i 50 Aar og kan altsaa mod Hæder og sikkert med almindelig Sympati fejre sit 50-Aars Jubilæum.

Det stiftedes den 11. Februar 1861 af den bekendte Skolemand N. Femmer, som da var Lærer ved det v. Westenske Institut, samt af Overlærer Bohr og Frk. Annestine Beyer, som begge var Lærere ved Døtreskolen af 1791. Femmer ledede Seminariet til sin Død 1888, altsaa i 27 Aar. Derefter overtog nuværende Professor Tuxen Ledelsen, men da han allerede 1891 blev Bestyrer af Borgerdydskolen paa Østerbro, blev Styret taget af Hr. cand. theol. Huus og Frk. E. Jansen. Frk. Jansen havde allerede siden 1887 været Inspektrice ved Seminariet. I 1904 traadte Hr. cand. theol. E. Lund til som Medbestyrer. Desværre maatte Hr. Huus i Sommeren 1909 trække sig tilbage paa Grund af Sygdom; Tabet af hans sympatetiske Forsonlighed og sjældent selvhengivende og samvittighedsfulde Arbejde betød for Seminariet et smerteligt Savn. Men Frk. Jansen staar endnu i sin fulde Kraft og kan altsaa nu se tilbage paa en mere end 23-aarig Virketid ved Seminariet, i 20 Aar som dets Forstanderinde.

I Aaret 1896 fik Seminariet i Henhold til Loven af 30. Marts 1894 en Barneskole knyttet til sig som Mønster- og Øvelsesskole, nemlig den daværende Pigeasylskole; den ledes af Frk. Bressendorph, Frk. Jansen og Hr. Lund. 1870-96 var der en Privatlærerindeafdeling. 1901 fik Seminariet en Aflægger i "Københavns Forskoleseminarium .

Af de mange Lærere, der har virket eller endnu virker ved Seminariet, kan nævnes: Professor Wilckens, Herman Trier, Skoleinspektør Vogel-Jørgensen. Skoleinspektør Thye, Finansminister Neergaard, Overlærer Strøm (Jægerspris), Kirstine Frederiksen, Augusta Fenger, Viceskole direktørerne Dr. phil Bang og Rolsted, Dr. phil Lundbeck, Museumsassistent, cand. mag. Adolf Jensen, Adjunkt Stockmarr, Forfatteren Knud V. Rosenstand og, sidst ikke mindst, Skolebestyrer J. M. Hertz der har virket ved Seminariet. lige sidon 1889.

Den Betydning, som et saadant udmærket ledet Seminarium har for vort Land, kan næppe anslaas for højt. Det har under sin lange Virksomhed hidtil udsendt ca. 1000 Elever. Og den, der skriver disse Linjer og selv har været Lærer ved Seminarist, kan af egen Erfaring bevidne, at dets Ledere - den Gang Hr. Huus og Frk. Jansen - forstod at sætte et saadant Præg paa Seminariet, at det var en Glæde at arbejde derinde. Der var en udpræget Fællesskabsfølelse mellem Lærere og Elever, og det maa siges om dette Seminarium til dets store Ros, at dets Ledelse altid har været præget af en ideal Stræben, af en uegennyttig Hengivelse til selve Gerningen, der ikke maatte lide mindste Brøst, selv om de ydre Arbejdskaar til Tider var vanskelige nok og den ydre Løn for Arbejdet ringe.

Derfor kan man af fuldt Hjerte ønske Seminariet, dets Ledere og Medarbejdere, og da naturlig særlig Frk. Jansen til Lykke paa denne Fest- og Hædersdag.

J. P. Bang.

(København 11. februar 1911)

Ved jubilæet fremhævede flere aviser Emilie Jansen som den stille kraft.

En københavnsk Pigeskole gennem 75 Aar.

Naar Pigeasylskolen, nu den Bressendorff-Femmerske Pigeskole, i Dag bliver 75 Aar gammel, vil der være Anledning til at fremdrage nogle Træk af denne paa flere Maader ejendommelige Historie.

Efter at de første københavnske Asyler var blevne oprettede i Begyndelsen af 1830erne, blev der valgt et Selskab, der skulde være Overbestyrelse for Asylerne. Fra dette Selskab, Asylselskabet, udgik Asylskolen. Selskabet fik nemlig kort Tid efter sin Oprettelse Opfordring fra en Kreds af Borgere om at begynde en Skole for de Børn, der ved syv Aars Alderen blev udskrevne af Asylerne. Svaret lød imidlertid, at man manglede Midler dertil. Da tilbød nogle unge studerende, at de gratis vilde give Børnene Undervisning, hvis Selskabet vilde give Lokaler, og dette Tilbud kunde man ikke afslaa. 24. Juni 1838 - i Dag for 75 Aar siden - dannedes derpaa Asylskoleselskabet, der snart efter aabnede en Skole med to Afdelinger, en for Drenge og en for Piger, i lejede Lokaler i St Kongensgade. Publikum med den senere Dronning Caroline Amalie i Spidsen interesserede sig for Sagen og understøttede Skolen med Pengebidrag, en Komité paa 12 Damer, deriblandt Dronningens Hofdame Kammerfrøken Rosen, paatog sig Tilsynet med Pigeafdelingen, de frivillige Lærerkræfter tog fat med Ungdom-mens Friskhed, og det hele Foretagende blev ledet af en Bestyrelse, hvis formand var Sognepræst Glahn ved Garnisons Kirke, og mellem hvis Medlemmer P. C. Kierkegaard og Peter Rørdam senere skulde blive de mest kendte Mænd. Den daglige Ledelse af Pigeafdelingen blev betroet Madam Coutts, der imidlertid døde faa Aar efter, hvorpaa hendes Stilling blev overtaget af Frk. Vilhelmine Bagger, der derpaa i fyrretyve Aar, 1842-1882, var Skolens dygtige og trofaste Inspektrice, paaskønnet baade os Lærere og Elever. Allerede i Slutningen af Fyrrerne skiltes Drenge- og Pigeafdelingen fra hinanden og fortsatte fra nu af deres Existens hver for sig: Drengeasylskolen til 1882, da den ophørte; dens Midler tilfaldt da Pigeasylskolen.

Lige fra Begyndelsen tilstræbte Skolen en overvejende mundtlig, livlig og vækkende Undervisning. Sangen spillede en stor Rolle, dels som Fag, dels som Hjælpemiddel i Dansk og Historieundervisningen. Men Haandens Opdragelse forsømtes derfor ikke; Skrivning og Haandarbejde blev hurtig vigtige Fag paa Timeplanen. Mangfoldige kom i Aarenes Løb til at virke som Lærere ved Skolen. Mange senere landskendte Mænd og Kvinder tjente deres Sporer i Skolens Tjeneste som frivillige, ulønnede j Hjælpere i Asylskolen. Og denne blev derved forskellig fra andre Skoler. Hvad der manglede i Erfaring og Indsigt erstattedes af Ungdommens Begejstring og Iver. Ved Pastor Glahns Død i 1846 fik efter en Brydningstid Bestyrelesen Universitetsprofessor Hammerich til Formand. Ved hans Side stod cand. theol. Theodor Fenger og Pastor P. Bojsen, Grundtvigs Svigersøn; de virkede begge gennem en længere Aarrække ved Skolen og gav denne et bestemt Præg gennem deres vækkende, mundtlige Undervisning. Af andre, som i kortere eller længere Tid har været knyttet til Skolen, kunde nævnes Digteren Gerson, Skolemanden Nikolaj Femmer, Carl Plong og - i Tredserne - Harald Høffding og Lic. theol. Ussing. I mere end en Menneskealder underviste Frk. Marie Meinert og den nylig afdøde Ludvig Trier ved Asylskolen og skal særlig mindes for deres trofaste, betydningsfulde Gerning. Efter Professor Hammerichs Død i 1876 blev nuværende Stiftsprovst Volf Bestyrelsens Formand og virkede som saadan, til han i 1899 blev kaldet til Storehedinge. Han omfattede gennem alle Aarene Skolen med forstaaende Kærlighed.

Allerede i Halvtredserne var Skolen flyttet fra St. Kongensgade til større Lokaler i Nørregade 24. Her kunde optages flere Børn, Klassetallet kunde udvides og Børnene faa Frikvarter paa en forholdsvis rummelig Legeplads. Der var stadig nok af Lærere og Lærerinder, der frivilligt meldte sig til Gerningen. Derimod var det store Publikums Interesse dalende, og Pengebidragene blev mindre. Men der var hos Skolens Ledere saa megen Forskånelse af dens Betydning og saa stor Kærlighed til Arbejdet, at Vanskelighederne blev overvundne, saa at Skolen kunde arbejde roligt videre.

1882 maatte Frk. Bagger paa Grund af Alder og Sygdom ophøre med at være Skolens ved Skolen og saaledes i Aar kan se tilbage paa over tredive Aars Virksomhed. Skolen flyttede nogle Aar efter Frk. Bressendorffs Tiltræden til Tornebuskegade, hvor den derpaa fortsatte sit Liv, endnu i nogle Aar under samme Forhold som for, altsaa med ulønnede Lærerkræfter Af Lærere og Lærerinder, hvis Virksomhed falder i denne Tid, før eller senere, kan nævnes nuværende Overlæge Mohr og hans to Brødre, Musæumsassistent Thomsen, Dr. phil. M. Vahl, Dr. phil. Nordmann, Lic. theol. Glarbo, Adjunkt Loft, Fuldmægtig Aage Trier, Fru Karoline Rantzau og afd. Kommunelærerinde Nora Mortensen.

I Midten af Halvfemserne blev Skolen knyttet som Mønster og Øvelsesskole til Femmers Kvindeseminarium, hvis Forstandere, cand. theol. J. Th. Huus og Frk. Emilie Jansen derpaa indtraadte i den daglige Ledelse. Skolen fik nu Navnet den Bressendorff-Femmerske Pigeskole, flyttede sammen med Seminariet paa Nørrebro og fik lønnede Lærere. Endnu paa dette Tidspunkt stod Skolen ender Asylskoleselskabet, hvor Stiftsprovst Volf stadig sad som Bestyrelsens trofaste Formand, senere afløst af Valgmenighedspræst Jungersen. Men ved Aarhundredkiftet indtraadtc en Forandring heri. Skolen blev nu helt overtaget af Femmers Kvindeseminarium og Asylskoleselskabet opløst. Af dets Midler dannedes derpaa Asylskoleselskabets Skolefond, hvis Bestyrelse for Tiden bestaar af Sognepræst Welding, Fru Professorinde Schmiegelow, Fru Etatsraadinde Olsen, Professor Christensen og Fabrikant John Jacobsen.

Selv om de ydre Rammer saaledes i Aarenes Løb er ændrede, kan det dog med Rette siges, at den Bressendorff-Femmerske Pigeskole er en direkte Fortsættelse af Pigeasylskolen. Den vil paa sin 75 Aars Fødselsdag med Tak mindes alle dem, der i Aarenes Løb viede den sine kræfter, og i særlig Grad dem, der styrede den i det Saglige Arbejde gennem de mange Aar.

Einar Lund
Seminarieforstander.

(Nationaltidende 24. juni 1913)

frk Emilie Jansen.

Et Jubilæum.

Femmers Kvindeseminarium paa Nørrebro er ikke saa kendt og ikke saa omtalt som det andet store Kvindeseminarium her i Byen, der bærer Frøken Zahles Navn. Medens det sidste Navn er fløjet vidt om Lande, er der maaske mange Københavnere, der aldrig har hørt Navnet Emilie Jansen. Og dog har hun i Dag været Forstanderinde i 25 Aar for et af vore største Seminarier.

Men det gaar med Mennesker som med Bøger, - de har deres særlige Skæbne. Nogle naar ud til det store Publikum, bliver drøftet og debatteret, andre naar kun til en lille Kreds, af hvem de bliver paaskønnet og forstaaet. Men som en Bogs Værdi ikke kan maales efter Udbredelsen, saadan kan et Menneskes Værdi ej beller maales efter Omtalen og Berømmelsen.

Forstanderinde Emilie Jansen har villet høre til de stille i Landet; villet det i den Grad, at det maaske næsten er pinligt for hende at holde Jubilæum, fordi hun paa en saadan Dag ikke kan undgaa at blive trukket frem fra det Skjul, hvor hun nu i 25 Aar har gemt sig godt.

Men alle de mange Hundrede Lærerinder, som nu er spredt over det hele Land, og som med Taknemmelighed mindes alt, hvad hun har været for dem ikke alene ved sin Dygtighed og Klarhed i Undervisningen, men ved sin bramfri, beskedne Personlighed. de vil have Lov til for en Gang Skyld at sige hende en Tak, som kan høres ud over deres egen Kreds.

Og saa vil de samles med hende til en Fest, med Ønsket om, al hun, som tiltrods for sit Jubilæum, endnu kun er 52 Aar, maa kunne leve og virke længe til Gavn for den danske Folkeskole.

(København 1. november 1916)

Forstanderinde- Jubilæet paa Femmers Kvindeseminarium.

Frk. Emilie Hansen dekoreret med Fortjenstmedaillen i Guld

Paa Femmers Kvindeseminarium paa Nørrebrogade er Forstanderinden. Frk. Emilie Jansens 25 Aars Jubilæum som Forstanderinde for Seminariet idag blevet fejret som en sand Festdag.

Kl 12 Middag havde Eleverne indbudt deres afholdte Forstanderinde til en Festlighed paa Seminariet. Her blev en Kantale, forfattet af Knud Rosenstand, som er lærer paa Seminariet, afsunget, hvorefter en af Eleverne holdt Talen for Forstanderinden. Som et Bevis paa Elevernes Hengivenhed overraktes der Frk Jansen et meget smukt Marmorur.

Forstanderinden takkede i en varmt følt Tak idet hun mindedes de 37 Aar hun har færdedes paa Seminariet, først som Elev siden som Lærerinde og Inspektrice sammen med Seminarieforstander Femmer og derefter som Leder af den Virksomhed, der har fyIdt hendes

Liv.

I Eftermiddag har Forstanderinden modtaget en Deputation af tidligere Elever der kom for at overrække hende en kunstnerisk udført Adresse, forsynet med henved ni Hundrede tidligere Elevers Underskrift. Gaven vidner om stor Kærlighed, og den gjorde ganske øjensynlig Forstanderinden meget glad.

løvrigt er Blomster og Telegrammer strømmet ind fra nære og fjerne Venner og Beundrere.

Dagens betydningsfuldeste Anerkendelse har Frk Emilie Jansen faaet derved, at Hs Majestæt Kongen har tildelt hende Fortjenstmedaillen i Guld.

laften har Seminariets Lærere og tidligere Elever indbudt Jubilaren til en Fest i Nimbs Selskabslokaler. I denne Festlighed deltager desuden Departementschef i Kultusministeriet V. Aagesen, Censorernes Formand, Professor N. A. Larsen og Undervisningsinspektør, Professor Tuxen.

(Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 1. november 1916).

Et Jubilæum i Skoleverdenen.

For 25 Aar siden tiltraadte Fr. Emilie Jansen sin Stilling som Forstanderinde ved Femmers Kvindeseminarium. Hvis hun paa nogen Maade kunde undgaa, at denne Mærkedag i hendes Liv blev fejret som et Jubilæum, vilde hun sikkert selv være mest tilfreds, thi hun har alle Dage elsket at gøre sin Gerning i Stilfærdighed. Men netop fordi hun i sin Virksomhed har haft saa stor Betydning for talrige unge Kvinder, der under hendes Vejledning har uddannet sig til den vigtige Lærerindegerning, vil det være umuligt at dæmme op for den Bølge af Taknemlighed og Beundring, der vil slaa hende imøde paa denne Dag, ikke blot fordi hun er en fremragende Pædagog, men også fordi hun som Menneske har saa betydelige sjælelige Egenskaber, at hun paa samme Tid indgyder Beundring og Kærlighed.

Frk. Jansen har iøvrigt været knyttet i et endnu længere Tidsrum til Femmers Kvindeseminarium, eller, som det tidligere hed, Femmers Kursus, idet hun allerede 1879 var Elev paa dets Privatlærerindeafdeling. Faa Aar efter sin Eksamen vendte hun tilbage for at tage Almuelærerindeeksamen og efter at have taget denne gjorde Femmer gende til Inspektrice i 1887. Aaret efter døde Femmer, og nuværende Undervisningsinspektør Prof. Tuxen overtog saa Kursusets Ledelse; men da han i 1891 blev Medbestyrer af Østerbros Borgerdydsskole, overtog Frk. Hansen og Cand. theol. Huus Ledelsen. Senere afløstes sidstnævnte af Cand. theol. Einar Lund. 

Seminarieloven af 1894 fik den største Betydning for Femmers Kursus, idet det blev statsanerkendt Seminarium i 1895, fra hvilket Tidspunkt det bærer Navnet Femmers Seminarium. 1901 oprettede det tillige Københavns Forskoleseminarium, der har Lokaler sammen med det øvrige Seminarium Nørrebrogade 27. Det var ingenlunde lette Aar, inden hele denne Omformning af Virksomheden kom i rette Gænge, men Frøken Jansens Tro paa Sagen og stilfærdige Energi var en ikke uvæsentlig Drivfjeder til, at det hele naaede en saa stor og betydningsfuld Udvikling.

Der er da nok at sige hende Tak for paa Mærkedagen, der jo kun betegner en hastig passeret Milepæl i hendes frodige Virken og fortsatte Gerning.

sco.

(Illustreret Tidende nr. 5, 1916).

Frk. Jansen, den mangeårige leder af Femmers Seminarium som følger med over i det nye hjem. Foto fra BT 29. september 1923 i anledning af indvielsen af den nye skolebygning.

Oktober 1922: Grundstenen lægges til den nye bygning: Femmers Kvindeseminarium, Forskolelærerseminariet og den Bressendorff-Femmerske Pigeskole i Hans Egedesgade, ude ved Struensegade. Bygmester var Alf Cock-Clausen. Kultusminister Appel og borgmester Kaper var til stede.

Indvielsen af Femmers Kvindeseminarium.

En Højtidelighed i Gaar Formiddags

Ved en smuk og stemningsfuld Festlighed indviedes I Gaar Formiddags det nybyggede Femmers Kvindeseminarium.

I det store Selskab, som fyldte Gymnastiksalen, saas bl. a.: Statsminister Neergaard, Undervisningsminister Appel, Trafikminister Slebsager, Borgmester Kaper, Skoledirektør Fossing, Viceskoledirektør Svane, Skoleinspektør Frk. Margrethe Petersen, Arkitekt Cock-Clausen. m. fl.

Man begyndte med Afsyngelsen af første Del af Knud V. Rosenstand's Kantate, hvortil Kapelmester Hemme havde sat Musik. Derefter talte Forstander Lund. Han opridsede Seminariets Historie, lige fra Aaret 1861, da Nicolaj Femmer grundlagde det. Han nævnte nogle af de betydningsfulde Navne, som havde været knyttet til den Gerning, der var udført I de forløbne Tider, foruden Femmers, Professor Tuxens og Jens Thomas Huus' og Frøken Emilie Jensens. Forstander Lund sluttede med en Tak til alle dem, der havde medvirket til, at Huset var blevet rejst.

Foto fra BT 29. september 1923, indvielsen af Femmers Kvindeseminarium. Det er undervisningsminister Appel som taler. Fotoet hører således ikke til denne artikel fra København.

Minister Appel fik derefter Ordet. Al Begyndelse er svær - sagde han - men det er ofte saaledes at Fortsættelsen er vanskeligere. Derfor er der netop Grund til at lykønske denne Virksomhed til, af den har kunnet fortsætte. Menneskene har skiftet, men Gerningen er bevaret. Den er som en Harpe, der har faaet nye Strenge, men stadig toner med samme Klang.

Ministeren sluttede med at udtale Ønsket om, at Femmers Kvindeseminarium maatte vedblive at være Privatvirksomhed. I sin Betænkning udtaler den store Skolekommission sig jo netop for Bevarelsen af saa mange privatledede Seminarier som muligt, for at der derved skabes Virkeomraader for de store og udprægede Personligheder.

Den næste Taler ved Aabningsfesten var Borgmester Kaper.

- To Strenge har lydt - sagde han - , det private Initiativ og Staten har talt; nu kommer jeg som den sidste i Treklangen: Kommunen, der lige som Staten er med til at støtte denne Virksomhed. Borgmesteren nævnte det fristende, der for ham som gammel Skolemand var I at give sig I Kast med Seminariegerning. Seminariet er jo Skolernes Skole! Han sluttede: Livet er altid det samme og dog altid nyt. Gid De herude stadig maa være i Pagt med Livet: I Stand til at bevare og at udvikle!

Efter at Forstander Lund havde bragt en Tak til Forfatteren og Komponisten af Kantaten, sang man det sidste Afsnit af denne, og Højtideligheden var til Ende.

(København 5. oktober 1922).

Bygningen stod færdig i september 1923, og blev indviet af undervisningsminister Appel, skoleborgmester Kaper og den ene af seminariets forstandere, Einer Lund. Det rummede bl.a. en øvelsesskole med plads til ca. 400 børn fordelt i 8 klasseværelser. Det var da en almindelig folkeskole drevet af Københavns Kommune. Seminariet uddannede ca. 200 lærerinder ad gangen. Foto fra Social-Demokraten  28. september 1923.

Foto fra Dagbladet (København) 25. august 1923, altså kort før indvielsen.

I 1934 blev det foreslået i Folketinget at Jonstrup Statsseminarium og Femmers Kvindeseminarium  blev nedlagt og i stedet blev slået sammen til et fællesseminarium, Københavns Statsseminarium. Forstanderen I. E. T. Rambusch blev efter nedlæggelsen 1938 forstander for Vejle Folkeskoleseminarium.

Foto fra Ærø Venstreblad 11. august 1938 af det nu nedlagte Femmers Kvindeseminarium. 

I 1938 flyttede Metropolitanskolen fra Frue Plads ud i det nu lukkede Femmers Kvindeseminarium. I nyere tid Det Frie Gymnasium. Den ombyggede bygning som den ser ud i dag. Den rummer nu Det Frie Gymnasium. Foto Erik Nicolaisen Høy.