Vibekevang. (Efterskrift til Politivennen)

I slutningen af 1923 dannedes et interessentskab ("Vibekevang") som havde sikret sig et trekantet areal begrænset af Haraldsgade, Mygindsgade og Parkalle med henblik på at opføre en lav bebyggelse. Hjørneejendommen mod Vermundsgade, Lersø Park Alle og Haraldsgade rummede forretninger. Den 22. marts 1925 annonceredes at nu var havebyen næsten fuldendt. Ved udgangen af 1925 var kun ca. halvdelen udlejet. 

Den 18. maj 1926 blev Dirch Passer født i Vibekevang: Vibekegade 10.

Vibekevang

Et Stykke typisk københavnsk Storbyggeri

En af de Følger, de senere Aars økonomisk vanskelige Byggeforhold og Bolignøden har skabt, er et Storbyggeri af meget betydelige Dimensioner. Mægtige Husblokke med flere Hundrede Lejligheder og hele Kvarterer er blevet bygget under et, og selv om der mod dette Storbyggeri kan rejses visse Indvendinger, maa det erkendes, at det ogsaa paa nogle Omraader byder paa store Fordele. Det er let forstaaeligt, at opfører man et helt Kvarter, og gennemfører man med Hustyperne en teknisk Standardisering, vil det faa en betydelig Indflydelse paa Byggeomkostningerne og samtidig byde paa gode Betingelser for at opnaa en kunstnerisk Helhed.

Et af de største samlede Byggearbejder, der endnu er gennemført, er en Bebyggelse af et Areal ved Haraldsgade, som har faaet det poetiske Navn "Vibekevang". Her er nu opført ialt 94 Huse, nemlig 32 Enkelthuse med 3 Lejligheder i hvert Hus og 62 Dobbelthuse med 6 Lejligheder i hvert Hus, ialt altsaa 468 Lejligheder foruden en Del Butiker.

Disse Huse er opført med Salg for Øje, og der er her Mulighed for med en forholdsvis ringe Udbetaling at erhverve eget Hus og gennem Udlejning af Husets øvrige Lejligheder selv at komme til al sidde for en rimelig Husleje,

Forskellige Forhold har imidlertid medført, at man nu med Københavns Kommunes Tilladelse ogsaa vil kunne leje Lejligheder mod Indskud, for hvilket der udstedes Partialobligationer, som forrentes efter nærmere fastsatte Regler.

Som det fremgaar af ovenstaaende Billede, har Bebyggelsen en venlig, ja næsten provinsiel-hyggelig Karakter med smaa Forhaver langs Husrækkerne og sluttede og stilfærdige Gadebilleder. Bygningerne er tegnet af Arkitekt Henning Hansen, og hele dette storstilede Foretagende, der staar umiddelbart foran sin Fuldendelse, er udført af A/S. Silvan, der har haft alle Arbejderne i Hovedentreprise.

(København 9. april 1925).

I marts 1926 var ca. 400 ud af 562 lejligheder udlejet. Det var for dyrt for de fleste arbejdere. På det tidspunkt havde dele af komplekset ("Noahs Ark") kældre der var fyldt med vand, og fugtigt alle vegne. Haverne bestod af murbrokker og dagrenovationsaffald fra nedlagte lossepladser. Væggene var tynde, fyldningerne faldt ud.

Foran det store Opgør i Vibekevang-Kvarteret.

Et Besøg i det omtumlede "Vibekevang". - 250 Fogedforretninger paa et Aar. - Lejernes Formand fortæller.

Lejerne indkalder til Protestmøde.

Kommer man ud Jagtvej, skimter man ovre paa den ellers ubebyggede Del, der strækker sig fra Lyngbyvejen og ind efter Runddelen, nogle smaa, venlige, hvide Huse med grønne Vinduer og Skodder. Paa Afstand er det hele en tilsyneladende Idyl, en Oase midt paa Markerne.

Det er Byggeforetagendet "Vibekevang" - og det er kun paa Afstand, det er Idyl. Gang paa Gang har der været Konflikter mellem Lejerne og Indehaverne af Komplekset. Situationen er nu blevet saa tilspidset, at Lejerforeningen i Vibekevang har set sig nødsaget til paa Tirsdag Aften at Indkalde til Protestmøde i Sass Selskabslokaler.

En Samtale med Lejerforeningens Formand.

"Klokken 5" har aflagt et Besøg ude i det stærkt omtalte Kompleks, og vi træffer Formanden for Lejerforeningen, Hr. Chr. Eriksen, og lader ham fortælle os lidt angaaende den megen Utilfredshed.

- Ja, vi har ikke saa ganske lidt at beklage os over, siger Hr. Eriksen, og da vi indtil nu er blevet holdt hen med Snak og Udflugter, har vi fundet det nødvendlgt at indkalde til et Protestmøde, hvor vi har Indbudt Parterne i Sagen, Ejerne og Lejerne, og saa den samlede Presse.

- Men hvad er den egentlige Klagegrund? Er det det rent økonomlske?

- Baade det og saa meget andet. Lejen herude er jo Ikke helt billig, ser, hvordan Husene er opført Bekvemmelighederne i Betragtning og saa, hvordan Husene er opført. Betingelserne, da vi flyttede ind, var disse, at at for en 2 Værelsers Lejlighed skulde betale 750 Kr. det første Aar og de efterfølgende Aar 650 Kr. For en 3 Værelsers Lejlighed var Forholdet 1260 Kr. og 1080 Kr. Vi skulde saa indskyde 700 Kr., som i Følge Kontrakten skulde forrentes. De blev imidlertid Ikke forrentede. Det havde man ikke Midler til, fortaltes der. Desuden skulde man skrive under paa, at man vilde blive boende i 5 Aar. Naa, de 700 Kr.s Indskud maatte man gaa bort fra, og man lejede saa Lejlighederne ud uden Indskud, men stadigvæk med den 5-aarige Bestemmelse. Nu maa man ikke tro, at det var et Andelsselskab, som der jo eksisterer saa mange af. Nej, vi Indskydere havde Ikke Spor at sige. De 700 Kr. var et rent og skært Laan til Selskabet, og altsaa et rentefrit Laan.

250 Fogedforretninger paa 1 Aar.

- Til din almindelige Husleje kommer saa dette, at vi Lejere ogsaa skal betale Afgift af W. C.,  Trappevask og Trappebelysnlng, der for Øjeblikket beløber sig til 3 Kr. 25 Øre pr. Lejlighed. Det er ogsaa et Forhold, som man ikke kender andre Steder, fortsætter Hr. Eriksen.

- lngen Ting bliver der gjort og alt faar Lov til at forfalde. At Folk snart bliver lede og kede af disse Forhold ses bedst af, at der paa et enkelt Aar er foretaget 250 Fogedforretninger i Komplekset, der tæller 560 Lejligheder. Og man giver ikke Slip paa Folk; man forfølger dem stadig og kan gøre det, grundet paa denne famøse Bestemmelse om de 5 Aar.

- Hvem ejer i Grunden Vibekevang?

- Det var Tømmerhandler Erik Kjær, der lod det bygge. Men senere har Haandværkeme og Leverandørerne maattet overtage det for at faa noget for deres Arbejde og udlagte Penge. Det ejes nu af et Aktieselskab med Direktør Christiansen, Silvan, og Murermester Møller-Sørensen i Spidsen og med Overretssagfører Richard Møller som Administrator.

Da det kneb med at faa lejlighederne udlejede, engagerede man sig med en vis Hr. Randfeldt, der overtog dette Hverv. Og man man sige, at denne Hr. Randfeldt var i Besiddelse af Smartness. Han gaar ikke af Vejen for noget som helst, naar han blot faar Ledighederne udlejede. Han lover baade Guld og grønne Skove og faar Folk til at underskrive Kontrakten som en Mis, og naar de saa klager over Manglerne, skal han nok sno sig ud af Forlegenheden.

Og tro ikke, han arbejder gratis. For f Eks. at udfylde en almindelig Huslejekontrakt, som man saa inderlig godt selv kunde gøre, beregner den samme Hr. Randfeldt sig et Gebyr af 12 Kr. og skriver det saa fiffigt oppe under Stempeltaksten, at man maa gaa ud fra, at det er Stempelpenge.

Jo, jeg kunde nævne Dem Masser af Eksempler paa, hvordan vi bliver narret og taget paa forskellig Maade, men det kommer altsammen frem paa Mødet paa Tirsdag Aften, slutter Hr. Eriksen.

(Klokken 5 (København) 29. april 1927).

Uro i "Den hvide By" ved Jagtvejen.

"Vibekevang"s Lejere protesterede i Aftes mod Administrationen. - Er Husene noget Bras?

Den store Sal hos Sass i Linnésgade var i Aftes mere end fuld af misfornøjede Lejere fra "Vibeke-Vang", det saa meget omtalte Bygningskompleks ude ved Jagtvejen bag Aldersrokvarteret. Det var Lejerforeningen, der havde indbudt, og Hensigten var at faa Repræsentanterne for Kvarterets 540 Familier til at lette deres Hjerter for de mange Sorger, der trykkede, saaledes, at det ejende Konsortiums Repræsentant, ORSagf. Richard Møller, der var til Stede, og de kommunale Autoriteter, der skal have Referat af Mødet sammen med den vedtagne Protestresolution, kan blive fuldt ud bekendt med Grunden til Misfornøjelsen.

Og det kan nok være, der blev givet Luft for Klagerne. Skulde Hr. Richard Møller have besvaret dem alle, stod han endnu i Dag og talte i Linnésgade. 

Lejerforeningens Formand, Hr. Eriksen, gennemgik "Vibeke-Vang"s Lidelseshistorie i de sidste 2 Aar. Den var baade lang og trist, Uorden alle Vegne, ingen Reparationer, kun tomme Løfter og ingen Hensyntagen fra Ejernes Side. Det eneste Lyspunkt var, at Hr. Richard Møller var en elskværdig Mand at forhandle med og en dannet Mand, hvilket desværre ikke kunde siges om Hr. Raufeldt, der optraadte paa Ejernes Vegne ude i Ejendommene.

Cand. mag. Hafstrøm talte om de mange smaa "Naalestik" fra det daglige Liv i "Vibekevang". Kunde Aktieselskabet ikke foretage de store Ting, kunde det befri Beboerne for de mange daglige smaa Plager. Hvem var for Resten de virkelige Ejere?

Hr. Helbro beklagede sig over, at man udlejede Lejligheder til Folk, man burde vide ikke kunde betale den høje Leje - 93 Kr. om Maaneden for en 3 Værelsers Lejlighed. Disse Folk kom fattige ind, men fattigere ud under Fogdens Ledsagelse, og de 200 Udsættelser, der havde været det sidste Aar, ødelagde Kvarteret.

Hr. Eriksen: - Aktieselskabet siger, at "Silvan" og Murermester Mikkelsen-Sørensen er Ejerne. Af Haandværkere har jeg hørt, at Husene derude er noget forfærdeligt Bras. Mit Loft falder ned. (Stemmer: Ligesaa hos os.)

Af andre Talere klages der over utætte Tage, som man har ladet en Skomager understryge, over Vinduer, som det regner og sner igennem, skønt alle Krogene er paasatte. Ja en Lejer har endog kunnet trykke hele Snebolde af sin Vindueskarm.

Hr. Sørensen paastaar, at Konsortiet fører Keglebaneregnskab og at Folk er rykket indtil 9 Gange for Husleje, der er indbetalt rettidigt.

Derefter samlede Klagerne sig om Hr. Raufeldts Optræden: Han tager ikke Hatten af, naar Lejerne siger God Morgen. Han er kort sagt uhøflig til det yderste, og han skærer Snorene over, saa Husmødrenes nyvaskede Tøj falder i Snavset. Egentlig burde en saadan Mand have "Flade" o. s. v.

Endelig faar ORSagf. Richard Møller Ordet. Han taler roligt og hensynsfuldt og gør sig Umage for at svare paa saa mange Klager, som muligt, idet han siger: Lejen er for høj i "Vibekevang". Den burde nedsættes; men den kan ikke være mindre, dersom det hele skal gaa rundt. Mikkelsen-Sørensen er en anset Haandværker, og hans Arbejde er godkendt af Magistratens Sagkyndige. Lejen er sanktioneret af Magistraten, som har faaet alle Regnskaber med fornøden Dokumentation. Det er Boligtilskud lovens Paragraf 5, vi skal have bragt i Anvendelse, og jeg vil gerne efter Evne bistaa Lejerne i deres Bestræbelser herfor. Tak fordi De har indbudt mig.

Til Slut vedtoges Protestresolutionen, som nu gaar til Magistraten.

(Aftenbladet (Købnenhavn) 4.maj 1927).

I september 1928 vedtog Borgerrepræsentationen at ændre Vibekevangs gadenavne: Vibekevej og Annekevej kom til at hedde Vibekegade og Annekegade, Bennekevel, Dyvekevej og Svanekevej kom til at hedde Gyrithesgade, Hildursgade og Gunholdsgade. Mygindsgade til Vermundsgade. 

Vibekevang gik på tvangsauktion, hvorefter Statsboligfondet overtog det og overdrog Direktoratet at administrere ejendommen. Dette formåede ikke at skabe ro i byggeriet, helt op i 1930'erne.

Udstillingslokaler i Stedet for Menneskeboliger. (Efterskrift til Politivennen)

Lejerne I Toldbodvej 8-10 skal ud.

En Mangel ved Huslejelovens Bestemmelser om Erstatnings-Lejligheder.

Automobil-Firmaet Bülow & Co. har besluttet sig til at nedrive Ejendommen Toldbodvej 10, hvor der bor 10 Familier, og i Stedet for bygge Udstillingslokaler. For at kunne  få Lov dertil har Firmaet henvendt sig til Magistraten om Nedbrydningstilladelse og har her tilbudt at skaffe de 10 Familier Erstatnings-Lejligheder i en Nybygning, Valbygaardsvej 76. Huslejeloven foreskriver, at der i et saadant Tilfælde skal gives Lejerne passende Erstatningslejligheder, og da de nye Lejligheder, efter hvad der forelaa for Magistraten var af samme størrelse som de gamle, kunde den l Følge Loven kim give Tilladelse til Nedrivningen, hvorefter Firmaet har meddelt Lejerne, at de skal fraflytte og har anvist dem de nye Lejligheder.

Men dette har vakt Røre blandt Lejerne, der alle har boet i Lejlighederne i mange Aar, og hvoriblandt der er flere Enker. De betaler nu 84 Kr. maanedlig i Leje for en Toværelsers Lejlighed og 42 Kr. i Leje for en Treværelsers Lejlighed, men de nye Lejligheder paa Valbygårdsvej skal koste 1000 a 1400 Kr. om Aaret, og det ser Lejerne sig aldeles ikke i Stand til at betale. Det vil simpethen sige, at hvis Huslejenævnet gaar med til at godkende den af Firmaet ønskede Ordning, kan disse Beboere ikke tage imod den ny Lejlighed. så langt fra at få nogen erstatningslejlighed har de udsigt til at blive husvilde.

Vi har fremhævet dette overfor Ekspeditionschef Thorball i Magistratens 4. Afdeling, men han gjorde gældende, at man fra Magistratens Side kun havde gjort, hvad Loven paabød. Der var stillet Erstatnings-Lejligheder til Raadighed, og derfor kunde Magistraten overhovedet ikke nægte Nedbrydningen. Noget andet var det, hvad Resultat Huslejenævnet kunde komme til ved Sagens Behandling. Vi talte derefter med Sekretæren for 8. Huslejenævn, der udtalte, at Sagen havde været til Behandling i Huslejenævnet, men var bleven udsat for Indhentning af nye Oplysninger.

Sekretæren gjorde imidlertid ogsaa gældende, at man ved Lovens Ord om passende Lejligheder alene var henvist til at dømme om deres Størrelse og ikke til at dømme om Prisen, idet det jo var givet, at nye Lejligheder vilde være dyrere end de gamle, og Huslejenævnet savnede derfor Føje til at afvise en Overflytning fra gamle Lejligheder til nye Erstatnings-Lejligheder, fordi Lejen var saa og saa meget højere.

Derimod var der kommen Momenter frem, der gjorde, at Huslejenævnet var bleven ret betænkelig ved Sagen, og man havde nu affordret Bülow & Co. nye dokumenterede Oplysninger.

For Beboernes Skyld maa man da haabe, at det lykkes at faa Sagen stillet i en saadan Belysning, at det store Firma ikke faar Lov til at smide dem ud. Som sagt: Beboerne kan ikke betale de store Huslejer for de nye Lejligheder, og hvis Nævnet derfor giver Bülow & Co. Medhold, bliver de simpelthen husvilde.

Derfor ser vi heller ikke rettere, end at vedkommende Myndigheder lægger en gal Fortolkning ind i Lovens Ord om passende Erstatnings-Lejligheder. Meningen maa dog være, at de nye Lejligheder skal være Erstatning netop for de bestemte Lejeres gamle Lejligheder, men naar Lejen i de nye Lejligheder er saa høj, at Beboerne ikke kan betale den og derfor ikke kan overtage dem, bliver de saa vist ikke Erstatnings-Lejligheder for dem og heller ikke passende for dem. 

Vi mener derfor, at det vil være muligt for Huslejenævnet at nægte at godkende Opsigelsen af disse Beboere.

Men hvis det ikke skulde være muligt, maa Beboerne i hvert Fald l Nævnet stille Krav paa, at Bülow & Co. betaler dem en passende Erstatning for den højere Husleje og for, at de ved Overflytningen til Valbygaardsvej faar meget længere Vej til deres Arbejde end den, de nu har. Og da det rige Firma synes at være saa opsat paa at faa et Udstillingslokale der, maa det selvfølgelig betale, hvad det koster.

(Socialdemokraten, 3. februar 1925)

Valbygårdsvej 76 hvor lejerne fik tilbudt erstatningslejligheder. Foto Erik Nicolaisen Høy.

I Spekulationens Skygge: Jægersborgade. (Efterskrift til Politivennen)

Et Par Billeder fra Jægersborggade, det øverste fra Nr. 10, det nederste fra Nr. 43.

Ejendomsspekulationens mørke Skygge ...

En af vore Medarbejdere skildrer en Vandring gennem Jægersborggade, og et Besøg i de forfaldne Huse. Medens det rige Aktieselskab giver 22 pCt. i Udbytte, gaar Sundheden til Grunde.

Ejendommen Nr. 45.

Den store Lejerdemonstration forleden af Lejerne i Jægerborggade vakte en betydelig Opsigt og gav de borgerlige Blade en søgt Anledning til at slaa ned paa Lejerne i Almindelighed og paa Jægersborggades i Særdeleshed.

Sammen med en af Lejernes Repræsentanter, Sporvognskonduktør Georg Hansen, har "Klokken 5" foretaget en Tourné gennem samtlige Ejendomme. De personlige Indtryk vi modtog styrkede i alle højeste Grad vor Antagelse af det berettigede i de fremførte Klager. Det er galt med alle Ejendommene, men vi skal plukke nogle af de værste Eksempler od.

Vi gaar ind i Ejendommen Nr. 50 i Jægersborggade. Det første, der slaar os, er den gennemtrængende, mugne Luft, der hersker overalt paa Trapper og Gange. Det er det raadne Træværk i Paneler og Trapper, der forpester Luften i den Grad, at man har vanskeligt ved at drage Aande.

De nederste Trin paa Hovedtrappen er saa møre af Ælde og Slid, at de en skønne Dag falder sammen og giver Anledning til en Ulykke. Flere Steder mangler der store Stykker af Trappetrinene.

Gennem en Lang og mørk Gang uden Spor af Lyn, men med Faldgruber i Form af usynlige Trappetrin, naar man ud i Gaarden. Det første vi her lægger Mærke til er en Iang Række Skraldespande uden Laag - paa Trods af alle Sundhedsvedtægter.

Ja, men det er jo fuldstændigt ulovligt og i Strid med Sundhedsvedtægten, bemærker vi.

- Ikke i Jægersborggade.

Som et Udslag af Ironi er der over Skraldespandene slaaet en bombastisk Plakat op, hvori der gives forskellige Vink og Advarsler til Lejerne. Til slut staar der, at hvis Lejerne [Linje mangler]

Vi kaster Blikket op ad Ejendommen og en Sammenligning slaar os straks. Vi har set et lige saa trist Billede før, jo, det er rigtigt, det er Kvindefængslet paa Christianshavn, der dukker op i vor Erindring. Uden nogen som helst Overdriveise er Ligheden slaaende og hertil kommer de usle smaa Gaarde, der omtrent opfyldes af de gabende Skraldespande. En uhyggelig trist Facade. Ikke en eneste Rude er der i Trappevinduerne. Overalt - det er gennemført i alle Ejendommene - er der slaaet Blikplader for Vinduerne, hvor der skulde være Glas, og de i Forvejen mørke og snævre Opgange er næsten ufremkommelige. De fleste af Vinduerne paa Trapperne hænger paa den ene Hængsel.

Vi vandrer videre gennem Ejendommene Nr. 48 og 46 og overalt møder man det samme trøstesløse Billede af Forfald. Raadne Plankeværker, der blot venter paa en Lejlighed til at lægge sig til Hvile blandt Gaardenes øvrige Ruiner.

I de fleste Ejendomme er Kloakristerne i Stykker. At her ikke allerede er sket en Ulykke blandt de mange Børn er nærmest et Vidunder.

VI kigger ned i et Vaskehus. Her er saa sort som Graven. Væggene, der sikkert ikke har været hvidtet siden Ejendommenes Opførelse, minder nok saa meget om en Kulkælder som om et Sted, hvor man skal vaske Tøj. I de fleste af Vaskerummene er ingen Afløb. I den ene Ende af Kælderen er en stor Vask, og her maa Beboerne øse deres Spildevand op,

I et af Vaskehusene faldt Loftet en Dag ned over en af Beboerne, der var ved at vaske, og det var et rent Under, at hun slap derfra uden Mén.

Om Vinteren - og da især sidste Vinter - har man ogsaa en frygtelig Ulempe, idet Vandrørene fryser til. I Vinter var Rørene saaledes frosset i 4 Maaneder. Rørene er lagt saa snildt, at der ingen Afledehaner er anbragt paa dem.

Vi er efterhaanden kommet gennem alle Gaardene, der ikke, hvad Ødelæggelse og Forfald angaar, afviger synderligt fra hinanden. Vi bemærker dog lige Gaarden i Nr. 43-45, der minder stærkt om en forladt Skyttegrav. Her er i sin Tid flyttet et Plankeværk, uden at man dog af den Grund har bestemt sig til at regulere selve Gaarden, der nu henligger i flere Etager.

Vi kigger indenfor i nogle af Lejlighederne.

Her i Nr. 36 i Kælderen er bl. a. en Lejlighed, der er saa fugtig og svampet, at Beboerne har sat Helbredet til. De har maattet holde Sengen efter den strænge Vinter vi havde, og hvor det var umuligt at faa Værelserne ordentligt varmet op.

- Hvor meget Brændsel bruger De paa en Vinter?

- Aa, en ca. 50 hl.

Som man ser en klækkelig Forhøjelse af Huslejen.

Vi ser ind i Ejendommen Nr. 21, der med sin ny istandsatte Trappegang giver et tilforladeligt Indtryk. Men vi opdager snart, at Trappegangen staar i den skarpeste Modstrid med Ledighederne, der ikke har været gjort i Stand i 15 Aar.

Paa første Sal bor en Familie Hartsen. Der er her et Par Plejebørn, hvoraf en lille Pige har været paa Sanatoriet. Og man har fra Sanatoriets Side indskærpet, at det var en absolut Nødvendighed, at de fik deres Soveværelse gjort i Stand.

Hansen henvendte sig til Inspekt. for Ejendommene, Hr. Holm, der forøvrigt er et lydigt Redskab i Hr. Direktør Carl Jørgensens Haand, men denne Inspektør kunde ikke indse, at her trængte til Reparation, og derved blev det.

I samme Ejendom paa 4. Sal hos Familien Houlberg slaar Sovekammervæggen store Buler og et Stykke af Væggen er allerede faldet ned.

Ligeledes paa 5. Sal hos Fru Otto. Her hører ingen Brændselskælder til Lejligheden, og Familien maa opbevare Brændslet i Køkkenet, til stor Gene for Madlavning og Rengøring.

Ja, der er Eksempler nok. 

VI gaar op i Ejendommen Nr. 10 .... 

Det vil sige. man skal være forsigtig med at gaa op ad Gadetrappen, der en skønne Dag falder helt sammen.

Her findes vel nok den mest uhyggelige Bagtrappe, man kan tænke sig. Paa et Stykke mangler Gelænderet alle sine Balystre, og det er i højete Grad livsfarligt at lade Børn passere denne Trappe, men paa Hovedtrappen maa de ikke færdes i Følge "Reglementet".

Vi ser ind paa 2. Sal til Familien Gyldtaa, og Lejlighederne svarer til Trappegangen. Aldrig bliver der gjort noget som helst i Stand. Det faar Lov at forfalde, ligegyldigt hvad det er. Her ligger Stenene paa Gesimsen løse. Og Fru Gyldtaa har maattet tage de fleste ind i Lejligheden, for at de ikke skal falde, ned paa de legende Børn.

- - -

Vi slutter vor Runde; og vort Besøg har styrket os i den Opfattelse, at her raader Spekulationen, medens dyre Livsinteresser gaar til Grunde.

Ejendommen Nr. 49.

(Klokken 5 (København) 19. august 1924)

Se også tidligere indslag om Jægersborggade her på bloggen.

Jægersborggade. (Efterskrift til Politivennen)

Husleje-Krig i Jægersborggade.

Uhyggelige Forhold inden for Murene.

Gadens 3000 Beboere i Demonstration til Ejeren.

Imellem den kendte Restauratør, Direktør Carl Jørgensen, fhv. Industrikaféen, nu "Provinshotellet", og Beboerne ude I Jægersborggade er der opstaaet en Strid som tegner til at blive den betydeligste og mest opsigtvækkende Kamp mellem Ejer og Lejere, Byen endnu har oplevet.

Som det maaske vil være Læserne bekendt, blev alle Jægersborggades Huse - paa nær et Par enkelte - i sin Tid opført af Murermester Schioldan og finansieret af fhv. Justitsminister den Gang Højesteretssagfører Adler Alberti. De har siden tilhørt "Aktieselskabet Jægersborggade", og tilhører forøvrigt endnu dette Selskab, hvis Aktier imidlertid flere Gange har skiftet Ejere. For Tiden ejes saa godt som alle Aktier af Direktør Carl Jørgensen, "Provinshotellet", der er Selskabets administrerende Direktør.

Fredelig Forhandling men uopfyldte Løfter.

Det var i Slutningen af forrige Aar, Direktør Jørgensen købte Jægersborggade. Det var en meget stor Forretning, der ved den Lejlighed blev afsluttet, idet det det drejer sig om 550 Lejligheder med ca. 3000 Beboere. Det var Hensigten at istandsætte Husene, forhøje Lejen, foretage Omprioritering og muligvis opnaa Fortjeneste ved at afhænde Husene enkeltvis, naar de var bragt i orden. 

Der foretoges straks en Henvendelse om Lejeforhøjelse til Lejerne, som for at søge deres Interesser varetagne, dannede en Forening, hvis konstituerende Generalforsamling afholdtes den 27. Februar. Straks etter aabnedes Forhandling mellem Lejerforeningen Bestyrelse og Ejerens Repræsentant, Sagfører Vilh. Christiansen i Skindergade, og det tegnede til, at alt skulde blive ordnet i Fordragelighed og paa den fredeligste Maade. Der blev lovet store Forbedringer og Reparations Gaardene skulde cementeres, Cykleskure opføres, nye Kakkelovne opsættes, nye Nedløbsrør indlægges og W. C. Installeres alle Vegne, hvor dette kunde ske, og I Løbet af det første Aar skulde 150 Lejligheder grundigt efterses og istandsættes.

Forsaavidt syntes alt saare godt. Lejerne var glade for at de nu opnaaede bedre Boligforhold, de erklærede sig villige til at betale højere Leje til Gengæld for Forbedringerne og selv gennem deres Forening medvirke til den bedst mulige Orden i Ejendommen.

Skuffede Forventninger. 

Desværre gik de skønne Forhaabninger ikke i Opfyldelse. Lejerne føler sig nu meget skuffede, og paa deres Generalforsamling i Aftes kom Skuffelsen og Misfornøjelsen særdeles stærkt til Orde.

Det hævdedes fra flere Talere, at man aldeles ikke kunde stole paa Direktør Carl Jørgensens Løfter. Han vilde bare fortsætte Spekulationen i Jægersborggade og drive Rovdrift derude. Hans Løfter var hidtil ganske uopfyldte, og nu var han bleven i den Grad umulig at forhandle med, at en ny og skarpere Fremgangsmaade maatte vælges.

Ejendommene paastodes at være i en elendig Forfatning. Boligtilsynet havde forlangt Forbedringer og Nævnet, hvis Afgørelse man naturligvis vilde bøje sig for, havde gjort fremtidige Lejeforhøjelser afhængig af Reparationer. Men disse var. som sagt - trods lovede - ikke bleven udførte.

Uhyggelig Forhold.

En Taler karakteriserede Lejlighederne i Gadens mørke Hjørne som Fængsler ja som rene Huler, med løse Sten i Gesimserne, utætte Tage, stinkende Grundvand i Kælderne og klirrende Ruder i raadne Vinduesrammer, der hverken kan holde Stifter eller Kit. Naar en stor Auto kører gennem Gaden, sagde vedkommende Taler, ryster alle Husene. og de løse Ruder og de løse Sten truer med at styrte ned og saare de mange Børn, der færdes i Gaardene og paa Fortovene. Naar en Vaskekælder skal benyttes, maa konerne bære indtil en Snes Spande raadent Vand op forinden. En tilstedeværende kvindelig Beboer forlangte, at Fru Carl Jørgensen skulde prøve at vaske under saadanne Forhold.

Et Demonstrationstog i Morgen Aften. 

Generalforsamlingen sluttede med, at der vedtoges en Resolution, som Lejerforeningens Bestyrelse i Morgen Aften skal overbringe Direktør Jørgensen i hans Hjem, GI. Kongevej 23. Og for at give Bestyrelsens Optræden fornøden Vægt, blev det besluttet, at samtlige Gadens Beboere, lalt ca 3000, i samlet Trop slutter op bag Bestyrelsen og ledsager denne til Direktørens Bolig. Politidirektørens Tilladelse til Demonstrationen er indhentet. Kl. 6 samles man paa den lille Plæne ved Stefansgade, og en halv Time senere drager Toget af Sted med Musik t Spidsen. Et stort, smukt Banner med Inskriptionen: "Værn dit Hjem", skal bæres i Spidsen for Toget og forskellige mindre Bannere ligeledes med Inskriptioner bæres af Deltagerne.

Paa Vejen gennem Byen vil Toget sikkert vokse, saa det bliver en anselig Skare, der ved 7-Tiden møder udenfor Direktør Jørgensens Bolig.

(Aftenbladet 13. august 1924).

Jægersborggade var omkring århundredeskriftet blev opført som spekulationsbyggeri. I 1924 var der stadig byggeri i gang. De sidste var færdige 1928. Spekulanter fortsatte med at eje byggeriet indtil 1993 hvor de blev omdannet til andelsboligforeningen AB Jæger med omkring 500 lejligheder. Gaden er stadig brostensbelagt fremstår nogenlunde som da det blev bygget, dog siden  2. verdenskrig uden de små forretninger. I 2001 forsøgte man at genindføre et lokalt erhvervsliv. En stor del af vejarealet bruges som parkeringsplads.

Jægersborggade-Demonstrationen i Aften.

Lejerforeningens Fane forevises i Gaden. Manden i den hvide Kittel er Lejerforenignens Formand, Detailhandler Weirum. Omkring Fanen staar Bestyrelsens Medlemmer.

Klokken 6 i Aften vil Jægersborggades Beboere altsaa samles omkring deres Fane ved det lille Anlæg ved Stefansgade for i samlet Trop at begive sig til deres Vært, Direktør Carl Jørgensens Hjem, GI. Kongevej 23.

I Spidsen marcherer et Musikkorps, derefter kommer den samlede Bestyrelse, medbringende den paa Generalforsamlingen énstemmigt vedtagne Resolution, som skal overrækkes Hr. Jørgensen.

Fordelt t det. sikkert meget store Demonstrationstog vil prange en Snes mindre Faner med forskellige Inskriptioner og Fyndord vedrørende Forholdene i Gaden.

Vi hidsætter et Par af dem, der tør antages at ville vække mest Opsigt:

"København, kend din By. Kig ud i Jægersborggade og se de smukke Omgivelser".

"Husejer-Filantropen Carl Jørgensen tager kun 33 Kr. 50 Øre i maanedlig Leje for fugtige Kælderrum til Menneskeboliger. - Bolignødens Afhjælpning!"

"Det forbydes at holde Husdyr, dog undtages Væggelus og Mus. Personer paa over 100 kg maa ikke passere Selskabets Trappegange."

(Det sidste "Forbud" anbefaler Lejerforeningen Hr. Jørgensen at udstede, fordi en Beboer forleden traadte igennem Gulvet paa en af Trappegangene).

For at Direktør Jørgensen ikke skal være uforberedt paa den sjældne Begivenhed er der i Gaar tilsendt ham et rekommanderet Brev af følgende Indhold:

I Henhold til Jægersborggades Lejerforenings Generalforsamlings Beslutning af 12te ds. meddeles det Dem herved, at Lejerforeningen Torsdagen den 14de ds. Kl. ca. 7½ Eftm. i Procession vil indfinde sig paa Deres Bopæl for at overrække Dem en paa Generalforsamlingen vedtaget Resolution.

P. B. V:

Alf. Henriksen, Dirigent.

(Aftenbladet 14. august 1924)

Lejerstriden i Jægersborggade.

Et Indlæg fra Carl Jørgensen.

Til "Aftenbladet"s Redaktion,

I Anledning af den i Deres ærede Blad for I Dag optagne Artikel angaaende Boligforholdene i Jægersborggade, har jeg tilstillet den omtalte Lejerforening en Skrivelse. Saalydende:

"Ved min Hjemkomst fra en kort Bortrejse, erfarer jeg i Aften gennem Bladenes Meddelelser, at Bestyrelsen agter at overbringe mig en Resolution - vedtaget paa Lejerforeningens Generalforsamling den 12 ds. - paa min private Bopæl og under særdeles højtidelige Former.

Da Sager vedrørende A/S. Jægersborggade og dets Lejere altid afgøres paa Selskabets Kontor, Jægersborggade 20 henstiller jeg, at enhver Henvendelse sker til Kontoret.

Ønskes en personlig Samtale med mig i Egenskab af Selskabets Direktør, vil en saadan altid kunne opnaas ved Aftale med Kontoret, der dagligt er aabent fra Kl. 9 til 1 og 3 til 6.

Paa min Bopæl ønsker jeg selvfølgelig ikke ForstyrreIser at den i Aviserne omtalte Art og jeg vil anse den omtalte Demonstration i Fald en saadan virkelig er paatænkt, som personlig Chicane."

Uden at ville Indlade mig i Polimik med den lidt for agresive Lejerforening, beder jeg dog Redaktionen optage følgende:

Jeg overtog Ledelsen af A/S. Jægersborggades Ejendomme den 1 Oktober 1923 og har i den forløbne Tid foranlediget, at der til Istandsættelse af Gaden og Ejendommene er ofret mange Tusinde Kroner udover Ejendommens Overskud.

Den senere stiftede Lejerforening har udtalt sin Tilfredshed med at den udvendige Istandsættelse blev foretaget først, for at give Gaden et tiltalende Præg.

I de Tilfælde, hvor der har fundet Lejeforhøjelse Sted, er hver enkelt Lejer først spurgt, og med de fleste er frivillig Overenskomst opnaaet - ogsaa med Lejerforeningens Formand.

Hvor frivillig Overenskomst ikke er opnaaet, er Huslejenævnet spurgt, og dette har i et overvejende Antal Tilfælde fastsat en højere Leje, end den, den paagældende Lejer ved forudgaaende Forhandling havde nægtet at acceptere.

Foruden de Beløb, der er ofret paa dels indvendig, men mest udvendig Istandsættelse, kommer betydelige Beløb, som er anvendt til at indrette Beboelseslejligheder i de mange i Gaden værende Kældere, som hidtil var benyttede til Cykleskure og Oplagsrum, hvilket skamskændede Gaden; men dette kan vel ikke i disse boligfattige Tider lægges mig til Last.

Det vil herefter ses, at Aktieselskabet har ofret mere paa Istandsættelsen, end der med Billighed kan forlanges, og med Hensyn til Paastanden om uopfyldte Løfter vedrørende indvendige Faldrør, W. C.-Installation m.v. har Lejeforenlngen ikke magtet den Opgave, at være medvirkende til at faa en i Forhold til Bekostningen passende Lejeforhøjelse, og disse store Arbejder kan selvfølgelig ikke paabegyndes, førend der foreligger Sikkerhed for en Forhøjelse.

Hvad Lejerforeningen agter at opnaa med planløse Demonstrationer, er uforstaaeligt - medmindre disse ikke saa meget er rettet mod Aktieselskabet eIler mig, men derimod er bestemt til at lægge Pres paa Huslejenævnet, der netop har et Andragende om Forhøjelse paa 4 Opgange til Afgørelse, hvilke Ejendomme agtes udrettede med Indvendige Faldrør, W. C., Linuleum paa Trapperne m.v., ganske i Overensstemmelse med 2 Opgange, hvor Nævnet fastsatte en højere Leje end den, de fleste Lejere nægtede at akceptere.

Hvad Lejerforeningens Formaal end er, saa bliver Resultatet nu, at Aktieselskabet nødsages til at afvise enhver Indblanding fra Foreningens side i Forholdet mellem Selskabet og dets Lejere, en Indblanding, der jo ogsaa er ganske unødvendig da Huslejenævnet altid er blevet - og bliver -  spurgt, hvor privat Overenskomst ikke opnaas.

Mod Tak før Optagelsen.

Ærbødigst

før A/S. Jægersborggade

Carl Jørgensen

(Aftenbladet 14. august 1924)

Aftenbladet bragte 15. august to fotoer af demonstrationstoget med bannere og plakater, fotograferet ved Nørrebro Station. Inde i bladet var en reportage fra demonstrationen. Carl Jørgensen var ikke hjemme, men havde sendt sin inspektør, med hvem man dog ikke ville forhandle. købmand Weirum tale til forsamlingen, med vognstyrer Hansen med hatten i hånden ved hans side.

Ejendommene i Jægersborggade.

En Erklæring fra Selskabets Inspektør og Revisor.

De hævder, at i de 520 Lejligheder er der slet ikke sket Lejeforhøjelse.

Vi har modtaget følgende Indlæg i Striden om Ejendommene i Jægersborggade:

Vi beder Dem venligst optage følgende:

Efter den Demonstration mod A/S. Jægersborggades Direktør Carl Jørgensen, der fandt sted den 14 d.s., hersker der hos Offentligheden almindeligvis den fejlagtige Opfattelse, at Lejen i Jægersborggade er forhøjet mod at visse Reparationer blev lovet - men ikke udført.

I den Anledning vil vi undertegnede, der begge er knyttet til Selskabet, som henholdsvis Inspektor og Revisor, og bor i Selskabet Ejendomme - paa Tro og I.ove meddele følgende:

Fra Hr. Carl Jørgensens Indtrædelse som Selskabets Direktør, den 1ste Oktober 1923 og indtil Dato er Ejendommene Jagtvej Nr. 35. Jægersborggade 1 og 3 saml Jægersborggade 21 og 23 grundig istandsat og forbedret med indvendige Spildevandsledninger, Linoleum paa Trapper, Installation af W. C. m. v.

Med Beboerne i førstnævnte Ejendom opnaaedes en passende Lejeforhøjelse ved frivillig Overenskomst, hvorimod Lejen i Nr. 21 og 23 maatte fastsættes af Huslejenævnet. - Det bemærkes, at den sidstnævnte Forhøjelse var højere, end den ved frivillig Overenskomst opnaaede.

Af 49 Forretnings-Lokaler i Selskabets Ejendomme er der opnaaet Forhøjelse ved frivillig Overenskomst for 12; medens de resterende Lejemaal blev forhøjet af Nævnet.

Direktøren har for at opnaa Forhøjelsen af Lejen for disse Butikslokaler lovet visse Indrømmelser: Istandsættelse, Uopsigelighed i en Aarrække m.v. - og disse Løfter er alle blevet opfyldte.

Tilbage er ca 520 Beboelsesjligheder, hvoraf ikke et eneste af de gamle Lejemaal er forhøjet. - For de meget faa nye Lejemaal, der er oprettet, er der foretaget en mindre Forhøjelse i Overensstemmelse med Nævnets Afgørelser.

Ejendommene er som Helhed absolut blevet forbedret, idet der et opført Cykleskure i alle Gaarde - omforandret gamle Cyklekældere til Beboelseslejligheder, indsat hele Ruder i Trappevinduer m.m. uden at der er stillet nogetsomhelst Krav om Leje-Forhøjelse.

Den oprettede Lejerforening, som ikke repræsenterer samtlige Beboere, har fremsat Krav om at faa ca. 150 Lejligheder istandsat - som det passede Bestyrelsen; men Direktør Jørgensen kan fornuftigvis ikke have et "Over-Bedriftsraad" til at bestemme hvor mange Lejligheder og hvornaar der skal istandsattes. - Foreningen opnaaede saaledes ikke at komme til at regere og reparere, uden Hensyn til hvor Pengene kom fra.

Der er aldrig nægtet at istandgøre Lejligheder; men de udvendige Reparationer vil blive foretaget først; men dette mente Lejerforeningen ikke at kunne vente paa, og begyndte at fremsætte Trusler om Demonstrationer, hvis Formaal nu turde være tilstrækkelig belyst.

Naar Offentligheden nu erfarer at der ikke har fundet Lejeforhøjelse Sted, og derfor ingen uopfyldte Løfter findes, vil det sikkert gaa mere og mere op for ethvert rettænkende Menneske Hvilken Uretfærdighed Direktør Jørgensen var udsat for den 14. August.

Med Tak for Optagelsen.

Kobenhavn, den 22. August 1924

A. Holm.

Selskabets Inspektor 1 20 Aar.

Jagtvej 37.

Carl Rasch

Revisor

Hørsholmsgade 34.

(Aftenbladet (København) 23. august 1924).

Striden i Jægersborggade.

Et skarpt Svar til de to Herrer.

Fra Formanden for Jægersborggades Lejerforening, Hr. Detailhandler A. Weirum, har vi som Svar paa det Indlæg, d'Hrr. Inspektør A. Holm og Revisor C. A. Rasch paa Direktør Carl Jørgensens Vegne forleden udsendte, modtaget en længere Imødegaaelse, der bilægges med Afskrift af en Del mellem Parterne vekslede Skrivelser.

Hr. Weirum siger bl. a.:

Hvad Nr. 21 og 23 angaar skriver d'Hrr., at denne Ejendom er grundig istandsat og forbedret, med indvendige Spildevandsledninger, Linoleum paa Trapperne. Installation af WC im. v. - Mod denne grundige Reparation maa vi protestere, da det kun er foretaget de allernødvendigste Reparationer, som Installationerne krævede.

Lejlighederne er der, trods Direktorens Løfter, da Sagen blev behandlet i Nævnet om gennemgribende Reparationer af Lejlighederne og Anbringelse af nye Kakkelovne m. m. ikke rørt ved. Af de 42 Forretningslokaler i Akts's Ejendomme er den frivillige Lejeforhøjelse opnaaet ved Trusel om Opsigelse. (Opsigelsesfristen var gennemgaaende 3 Md), og Nægtelse af Tilladelse til at afslaa Forretningerne, hvis ikke man frivillig gik ind paa Forhøjelsen og endelig ved at love et uopsigeligt Lejemaal fra Akts.'s Side paa indtil 3 Aar. Paa denne Mande lykkedes det Akts. at faa en Lejeforhøjelse paa gennemgaaende 50 pCt. allerede fra April d. A. skønt man ikke, hvis Sagen var indbragt for Nævnet, kunde blive forpligtet til at betale Forhøjelsen for fra Oktober Flyttedag. Endvidere blev der ved Overenskomsten fra Akts.s Side lovet en Del Reparationer, men disse er endnu, trods gentagen Opfordring ikke udførte, og der vil nu blive forsøgt ad Rettens Vej at tvinge Akts. til at opfylde dets Løfter.

For de 7 Forretninger, som lod Sagen afgøre ved Nævnet, og hvor Akts. ligeledes forlangte ca. 50 pCt. blev Lejen forhøjet med ca. 10 pCt.

Men efter at Akts. havde faaet den frivillige Overenskomst i Orden med Forretningerne, gik det videre, idet der i en Del af de tomme Kælderlokaler, som tidligere benyttedes til Cykleskure o.l. blev indrettet Butikker, som lejedes ud til Forretninger, hvorved der paaførtes de gamle Forretninger en betydelig Konkurrence. Til Eks. kan anføres, at i Nr. 48, hvor der i en Menneskealder har boet et Par nu gl. Folk. som driver Forretning med Mælk. Brød, Smør og Margarine m. m., blev der ligeoverfor aabnet et saakaldt Hjemmebageri, og ved Siden af en Smørforretning.

For Fuldstændighedens Skyld skal tilføjes, at af de 20 Kælderlokaler som er omforandret, er 13 indrettet til Beboelse, 7 til Butikker.

Med Hensyn til de 520 Beboelseslejligheder, som d'Hrr. paastaar ikke har faaet Lejeforhøjelse, saa tillader vi os at paastaa, at Æren herfor ikke kan tillæges Akts, idet der i December 23 og i Januar 24 blev udsendt en Skrivelse til alle Ejendommens Beboere med Krav om Lejeforhøjelse og Trusel om Opsigelse.

Med Hensyn til de nye Lejemaal, som d'Hrr. oplyser, med Nævnets Tilladelse, har faaet en mindre Forhøjelse! Ja, dertil maa vi sige, at d'Hrr. er vant til at regne med store Tal,, saa de kun betragter en ForhøjeIse paa 84 Kr. af en lille 3 Værelsers Kvist-Lejlighed, efter at Beboerne selv er undgaaet paa at istandsætte Lejligheden, hvilket har paaført dem en Udgift paa 175 Kr., som en mindre Forhøjelse i Overensstemmelse med Nævnets Afgørelse?

Overfor Paastanden om, at Lejerforeningen ikke repræsenterer samtlige Beboere oplyser Hr. Weirum, at de 98 pCt. af Beboerne er Medlemmer af Foreningen, og endvidere hævder Hr. W., at Reparationen af de 150 Lejligheder ikke blev krævet af Foreningen men tilbudt af Inspektøren til Gengæld for Lejeforhøjelserne.

Lejerforeningen paastaar iøvrigt, at den har gjort, hvad der stod i dens Magt for at skabe Ro og Tilfredshed blandt Lejerne, og henviser til, at Direktør Jørgensen selv tidligere har erkendt dette.

- - -

Lejerforeningen afholder forøvrigt Generalforsamling i Morgen Aften kl. 7½ i "Folkets Hus" paa Jagtvejen.

(Aftenbladet (København) 26. august 1924).

"Jægersborggade set fra Jagtvej ca. 1900. På gaden ølvogn med tønder set bagfra på hjørnet Café du Jægersborg med billard. Billedet stemplet Chr. Neuhaus Eftf. Oluf W. Jørgensen, Kjøbmagergade 14." Oluf W. Jørgensen (Chr. Neuhaus Eftf.) Kbhbilleder. Public Domain.

Striden mellem Carl Jørgensen og lejerforeningen fortsatte et stykke tid endnu, fx i Klokken 5, 26. august 1924. Grundejerforeningen anlagde sag mod politidirektøren for at have tilladt demonstrationen mod Carl Jørgensen. Carl Jørgensen og aktieselskabet solgte i december 1924 Jægersborggade til et svensk konsortium.

Familiehotel i Skipper Clements Alle. (Efterskrift til Politivennen)

Et Familiehotel i Skipper Clements Alle.

14 Familier stuves sammen i en Villa og betaler 32 Kr. om Ugen for et enkelt Værelse og en uspiselig Føde.

"Familiehotellet" set ude fra. Her bor 14 Familier, der tilsammen betaler 450 Kr. om Ugen i Husleje.

Bolignøden har givet en Del Folk med udpræget "Forretningssans" og Smartness Blod paa Tanden og det er utroligt, hvad de kan faa dem selv til for at udnytte denne Nødstilstand. Vi skal i Dag nævne et af de særlig grelle Tilfælde.

Et "Familiehotel".

Fru Marskandiser Lund, Søren Nordbysalle, ejer en større Villa i Skipper Clementsallé Nr. 1, og man maa lade den entreprenante Dame, at hun forstaar at faa noget ud at sin Ejendom, idet hun har lejet Villaen ud til 14 - fjorten - Familier, der hver har et Værelse. Og for at omgaa Huslejeloven lavede hun et fingeret Pensionat for Ægtefolk. Hun skal lave Middagen for samtlige Beboere - en Ret Mad - og faar saa betalt 32 Kr. om Ugen i Husleje. I ren og skær Husleje, thi Maden er au elendig, at den omtrent hver Dag gaar i Vasken.

VI har aflagt et lille Besøg i dette "Familiehotel" for ved Selvsyn at faa et lille Indblik i det "smarte" Foretagende.

Besøg i Villaen.

Det er en Jævnstor Villa, der ligger paa Hjørnet af Dyvekes Allé og Clements Allé, men den er dygtig forfalden. Trapperne er daarlige og slidte, hvad der ikke er noget Under, naar man betænker, at her bor 14 Familier.

Vi ringer paa i Stuen. Der kommer et Par Damer til Døren og vi faar en lille Samtale med nogle af Beboerne.

- Vi bor 14 Familier her i Ejendommen, siger vor Hjemmelsmand, og tillige bor her en Dame, der laver Maden.

 Hvor megen Plads har saa hver Familie? spørger vi.

- Et Værelse.

- Med Vand og Gas?

- Vand og Gas har vi, men ingen Afløb, saa vi maa bære Spildevandet ned i Kælderen.

- Og Huslejen?

- Ja, den er 32 Kr. om Ugen, men saa skulde vi jo have Middagen. Det faar vi ganske vist ogsaa, men den er tit de allerfleste Tider fuldstændig uspiselig, saa de fleste at Familierne nu selv laver Maden, Men derfor er Huslejen lige høj. Vi har Gang paa Gang klaget over dette Forhold baade enkeltvis og samlet, men det eneste Svar vi faar, er dette:

Er De utilfreds, saa kan De rejse, vi kan sagtens faa lejet ud igen.

Vi kigger indenfor i Værelserne, der akkurat er saa store, at der kan staa et Par Senge og et Bord og Skab.

Udenomsbekvemmeligheder er der ingen af. En lille snavset Gaard, der flyder med Affald og Skrammel. W. C. findes ikke. men et gammeldags Kloset. Tænk engang, 

ét Kloset til femten Familier.

Et ganske ulovligt Forhold. Man forstaar ikke, at et saa urimeligt og uhygiejnisk Forhold kan eksistere paa Trods af alle Sundhedsvedtægter og Regler. Og man forstaar saa inderlig godt, at den entreprenante Marskandiserske maa skifte Lejere hver 8. eller 14. Dag.

Men skammeligt er det, at en saadan Udbytning af Husvilde i det hele taget kan lade sig praktisere.

Vi vil henlede de ærede Sundhedsautoriteters Opmærksomhed paa dette Forhold. Om ikke andet, saa maa dog de mest elementære Sundhedsbegreber ogsaa gælde for Fru Lunds "Familiehotel" i Skipper Clements Allé.

Og her maa vel al Tale om "daarlig Raad" forstumme. Fru Lund faar hver Uge 450 Kr. ind i Husleje, saa der kan nok blive Raad til forskellige haardt tiltrængte Forbedringer.

(Klokken 5 (København) 8. august 1924)

Oehlenschlägersgade 40. (Efterskrift til Politivennen)

En Rotterede til 43 Kroner om Maaneden

Hvad Overretssagfører Levinsen byder sine Lejere i Oehlenschlägersgade 40. - En Enke med 8 Børn kæmper daglig med Rotterne, der kryber op i Børnenes Senge.

Sagfører-Husejerne i de store københavnske Arbejderkvarterer har aldrig haft Ord for at være særlig hensynsfulde mod de Mennesker, der bebor deres Lejligheder. Som Regel har disse Sagførere, der enten selv ejer Ejendommen eller administrerer den for en Ejer, kun Sans for at faa blokket Lejerne for saa høj en Husleje som muligt og saa ellers forøvrigt med alle til Raadighed staaende Kneb søge at slippe fra de Forpligtelser, der paahviler en Husejer med Hensyn til Ejendomimens eller Lejlighedernes Vedligeholdelse.

Og Følgen heraf er, at mange Mennesker bor under saadanne Forhold, at man maa forbavses over, at Sundhedskommissionen ikke forlængst har slaaet i Bordet for Ejerne og forlangt sundhedsmæssige Forhold indført saa hurtigt som muligt. Men den herskende Bolignød har været en kærkommen Dæksmand for Husejerne. Boligmangelen har bevirket, at Lejerne næsten finder sig i alt bare for at faa Tag over Hovedet, og Ejerne rører ikke en Finger for at overholde blot de almindelige sundhedsmæssige Forpligtelser. Vi forstaar egentlig ikke, hvorfor Sundhedskommissionen ikke tager haardt fat paa disse Husejere, der Gang paa Gang under PaaberaabeIse af, at Ejendommers Vedligeholdelse er saa kostbar, faar Tilladelse til at forhøje Lejen, til Trods for at de alligevel ikke ofrer en Øre paa Vedligeholdelsen. Der er mange af d'Hrr. Husejere, som trænger til en alvorlig Paamindelse om, at de har Forpligtelser overfor deres Lejere.

En Rotterede til 43 Kroner om Maaneden.

Det er uhyre nemt for os at dokumentere ovenstaaende med et Eksempel. I Oehlenschlägersgade 40 inde i Baggaarden bor en Enke med 8 Børn i en Toværelsers "Lejlighed". Ejendommen tilhører - eller administreres af - Overretssagfører Levinsen, og saavel de indre som de ydre Forhold baade i Forhus og i Baghus er mildest talt skandaløse.

Vi aflagde i Gaar et Besøg derude efter Anmodning fra en af Naboejendommens Beboere, der overfor os havde skildret de hygiejniske Forhold i Nr. 40, saaledes at man maatte tvivle paa, at det var i Overensstemmelse med Sandheden. Men vi maa indrømme, efter selv at have taget Forholdene i nærmere Øjesyn, at her Ikke var Tale om Overdrivelse, og Betegnelsen Rotterede er det mest passende for denne Ejendom.

Fra Gaden kommer man gennem en aaben Gang eller Passage ind i en lille Gaard, og det første, man ser, er, at Vaskenedløbsrørene lige fra fjerde Sal og ned til Kælderen er uden Forbindelse med Stikrørene inde fra Vaskene. Dette har bevirket, at alt Spildevand med Kaffegrums og andet Køkkenaffald er løbet ned ad Muren og under den stærke Frost forvandlet til store Issøjler. Disse naar fra øverste Etage helt ned til Kælderen og breder sig i tykt snavset Isdække ud over Gaarden, der som Følge heraf altid er sølet og griset.

Allerede her er tilstrækkeligt Svineri til, at Sundhedskommissionen kan gribe ind. Men lad os fra Gaarden aflægge en Visit i Enkens "Lejlighed" i Baghuset. Det er en to Værelsers Lejlighed, der, hvis den blev gjort i Stand, nok kunde egne sig til Beboelse, selv om de omkringliggende Huse aldrig tillader en Solstraale at trænge derind og først sent paa Dagen lader Dagslyset trænge ind i den lille Lejlighed, hvorfra det atter forsvinder straks efter Middag. Det første, man lægger Mærke til, er, at Spildevand og Snavs fra Gaarden slæbes med ind i den lille Gang, som derfor altid, naar det da ikke fryser meget stærkt, ligner en Rendesten. Ingen af Dørene er forsynet med Haandtag, og i Køkkenet er der saa store Rottehuller, at et Vaskebrædt, der er anbragt over et af dem, er for lille til at dække det. Fra et lille Vindue i hver Stue skal Beboerne forsynes med Dagslys. Selv midt paa Dagen er der saa mørkt herinde, at man ikke kan se at læse en Avis, og Væggene og alt andet herinde er saa forfaldent, at man maa forbavses over, at der her lever Mennesker endsige smaa Børn.

Rotterne i Børnenes Senge.

Besøg hos en af Lejerne.

- Kunde vi saa slippe af med de modbydelige Rotter, siger Fru Danielsen, der bebor Lejligheden, og som viser os rundt, bærende sit mindste Barn, der er ca. 8 Maaneder, paa Armen. Men De kan tro, at vi lider under disse modbydelige Dyrs Nærværelse. Det er ofte saaledes, at Rotterne bliver saa frække, at de om Natten søger op i Børnenes Senge, og mange Gange har vi maattet holde Rottejagt om Natten. Jeg risikerer, at disse modbydelige Dyr en Gang bider mine Børn Ihjel.

- Er De ofte ude at arbejde?

- Ja, jeg gør rent paa Ny Carlsbergvejs Skole, og i den Tid jeg er paa Arbejde, maa Børnene passe sig selv. Jeg er ofte syg af Angst for, at den lille her, medens jeg er borte, skal være blevet overfaldet af Rotterne. Det vilde være frygteligt. Hvad jeg ogsaa ofte har frygtet, er, at der, medens jeg er borte, skal opstaa Ildebrand, og hvis de Smaa saa er alene hjemme, kan de jo ikke slippe ud af Lejligheden, fordi Dørene mangler Haandtag, og de kan kun lukkes op af et voksent Menneske.

To Børn syge som Følge af de usunde Boligforhold.

- Hvordan klarer De Dem mod Sygdom under disse Forhold?

- Jeg kan selvfølgelig taale en Del, men Børnene bukker under, fordi de ikke faar Lys nok. En lille Pige har jeg maattet sætte i Pleje paa Landet, hvor jeg maa betale for hende. Hun blev syg og vilde sikkert nu været død, hvis jeg ikke havde sendt hende bort, og jeg tør ikke tage hende hjem igen, og nu har Lægen meddelt mig, at en af mine Smaadrenge ogsaa maa tages fra mig, hvis jeg ikke vil risikere, at Sygdommen skal faa Overhaand. Han skal paa Hospitalet, og derfra maa han ud paa Landet til gode og sunde Forhold.

- Hvor meget betaler De i Husleje?

- 33 Kroner, men nu har Ejeren forlangt 10 Kr. mere om Maaneden.Jeg synes, at det er temmelig rigeligt for saadan en "Lejlighed", og jeg kan ikke tro, at Nævnet vil gaa med dertil, idet mindste ikke før der er gjort noget virkeligt for at skabe sunde og hygiejniske Forhold i Ejendommen.

- - -

Heller ikke vi kan tro, at Huslejenævnet vil give Hr. Levinsen Tilladelse til at forhøje Huslejen, før der er foretaget en grundig Istandsættelse af Ejendommen saavel udvendig som indvendig Men vi synes, at Sundhedskommissionen burde aflægge et Besøg derude og saa give Hr. Levinsen Besked paa at istandsætte sin Ejendom ordentlig.

Ole J.

(Klokken 5 (København) 23. februar 1924).

Rottereden til 43 Kr. om Maaneden

Overretssagfører Levinsen, der adminstrerer Ejendommene, udtaler sig om Forholdene.

Vi bragte i lørdags en Skildring af Forholdene i Ejendommen Oehlenschlägersgade 40, som administreres af Overretssagfører Levinsen.

I den Anledning har Overretssagføreren henvendt sig til os og bedt om gennem et Interview at faa Lov til at udtale sig om Forholdene i Ejendommen, en Anmodning, som vi med Glæde har fulgt, da det altid er vort Princip at høre begge Parter i en Sag.

- Jeg kan nu for det første ikke forstaa, siger Overretssagfører Levinsen, at der findes Rotter i Ejendommen, fordi jeg for lang Tid siden har akkorderet med "Ratin" om at udrydde de Rotter, som eventuelt fandtes. Mere kan jeg jo Ikke gøre, det er den Fremgangsmaade, alle anvender - og vistnok den eneste anvendelige, naar man vil udrydde de væmmelige Dyr. At der endnu skulIe findes Rotter i Ejendommen, beror sikkert paa en Misforstaaelse. Idet "Ratin" meddeler, at der ikke er set Rotter, efter at Giften er lagt ud.

- Hvorfor skrider Ejeren til den store Lejeforhøjelse?

- Fordi han skal bruge Penge til at istandsætte Ejendommen for. Forholdet er det, at han agter at Indlægge W. C. i hele Forhuset samt reparere Lejlighederne. Andragendet til Huslejenævnet er udtrykkelig motiveret med. at man agter at foretage en større Reparation og Forbedring af Ejendommen.

- Hvomaar skulde denne Lejeforhøjelse træde i Kraft?

- I Andragendet er udtrykkeligt anført, at Lejeforhøjelsen først skal træde i Kraft den Dag, Istandsættelsen og Installationen af W. C.erne er i Orden, og før sker det heller ikke. Jeg er meget ked af, at dette Angreb er fremkommet, idet det muligvis kan bevirke, at vi ikke faar Lov til at forhøje, og dermed bortfalder ogsaa den paatænkte Istandsættelse, fordi Ejeren absolut ikke har Raad dertil. Det gaar altsaa ud over Lejerne.

- Synes De ikke, at Forholdene med Nedløbsrørene er skandaløse?

- Det ser ikke godt ud, men det er Lejerne, der bærer Ansvar derfor. Da Frosten begyndte, var Sundhedskommissionen ude for at se paa Forholdene, og der tilgik alle Lejerne Paabud om ikke at hælde deres Spildevand i Vasken, da dette vilde medføre, at Nedløbsrørene frøs til, og at et utroligt Griseri vilde opstaa. Dette Paabud har Lejerne ikke fulgt, og derfor ser der nu saadan ud, som der gør, men det kan hverken jeg eller Værten bære Ansvar for.

- Det er meget vanskeligt at forhindre den Slags Ting, slutter Hr. Levinsen, naar ikke den mest Interesserede Part vil hjælpe til. Det er jo hverken Værten eller mig, der har hældt Spildevandet I Nedløbsrørene, men Lejerne.

- - -

Ved Henvendelse I Ejendommen erfarer vi, at der saa sent som i sidste Uge er konstateret Rotter i Fru Danielsens Lejlighed. Rotterne havde bl. a. gnavet af nogle Gulerødder, der laa i Køkkenet. ligesom de hævde gnavet Hul paa en Pose med Mel. Med Hensyn til Dørhaandtagene meddeler Fru Danielsen, at disse har manglet fra den Dag, hun flyttede ind i Lejligheden for ni Aar siden, og i det hele taget er Lejligheden i en uforsvarlig Tilstand. Muligvis vi dette blive afhjulpet, saafremt Værten faar gennemført sin Lejeforhøjelse.

Nævnte Ejendom har forøvrigt i de sidste ti Aar skiftet Ejer 5-6 Gange. De har allesammen skullet tjene Penge, naar de har solgt, og Resultatet er bleven. at de sidste Ejere overhovedet ikke har kunnet faa Penge til at istandsætte Ejendommen for, og derfor er den nu i en saadan Forfatning, som den er. Nu er det altsaa Lejerne, der skal betale det afskyelige Jobberi, som de forskellige Ejere har gjort sig skyldige i.

Et velsignet Udslag af Regeringens Frase om "Kræfternes frie Spil"

(Klokken 5 (København) 27. februar 1924).

Oehlenschlägersgade 40, år 2024. I BBR-registeret står ejendommen som opført 1885. I 1924 var den altså 39 r gammel. Den står endnu, 100 år senere. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Oberstinde Ramsing som Udlejer. (Efterskrift til Politivennen)

 En Kanonkvinde paa Krigsstien.

Oberstinde Ramsing vil smide en enligstillet Dame paa Gaden.

Der var en Tid da Nationaldilleriet flød vidt og bredt over alle Kanter, hvor alle mulige eller rettere umulige Organisationer voksede som Paddehatte paa en forløjet Patriotismes stinkende Madding.

Blandt andet fandt nogle Fruentimmere af Overklassen paa at skulle gøre sig nyttige med en Forening, Danske Kvinders Forsvarsforening, en Forening, der, saavidt vi véd, ikke fik anden praktisk Betydning end at nogle Damer vimsede rundt og gjorde sig bemærket, og hvis éneste positive Resultat vistnok kun blev Indkøbet af en Buste af den tapre Landsoldat, som nu staar ene og forladt med en brækket Arm i de tomme Lokaler, Rosengaarden 12. hvor Kanonkvinderne havde Kontor ved Siden af "Flensborgsamfundet", der var et lignende nationalpatriotisk Halløjforetagende.

Baade Organisationerne og de Patrioter, som her søgte Tilfredsstillelse for deres Knaphulskløe, var saa umulige at de forlængst har ophørt med at betyde noget, saa vi skulde ikke have beskæftiget os med dem, om ikke en af Forgrundsfigurerne havde paakaldt vor Opmærksombed paa en lidet smigrende Maade, ved sin uforskammede Optræden overfor en af sine Forbindelser, en Fru T.

Ufin Optræden.

Efter at vi forgæves har søgt at træffe en mindelig Ordning, finder vi Anledning til at præsentere Offentligheden den Optræden, tidligere Formand for Danske Kvinders Forsvarsforening, Fru Oberstinde Ramsing har udvist overfor en enligstillet Dame, Fru T.

Dan er lidet smigrende for den forsvarsgale Oberstinde, der har Tid til Raadighed for Agitation til Anskaffelsen af Mordredskaber, men som ikke har Raad til en Smule menneskeligt Hensyn overfor en mindre heldigstillet Medborgerinde.

Nævnte Oberstinde boer i Ribegade 8, hvor Fru T. hade et Værelse, som Fru Ramsing satte Pris paa at faa overladt, hvad hun ogsaa fik.

Til Gengæld fik Fru T. overladt et Værelse i Rosengaarden 12. hvor de krigsgale Kvinders Liga før havde haft Kontor. Fru Ramsing har lejet Kontorerne til 1. April, men har nu ønsket at fremleje Værelserne fra 1. September og derfor skal Fru T. nu sættes paa Gaden uden Hensyn til, at hun i sin Tid har overladt Fru Ramsing sit Værelse.

Fru T. nægter selvfølgelig at flytte, ssa meget mere som Oberstinden ikke har Nævnets Tilladelse til Fremleje.

Oberstinden i fuld Krigsmaling.

I Gaar optraadte Fru Ramsing i fuld Krigsmaling, generede Fru T. paa det groveste og besørgede at de elektriske Lyspærer blev skruet af. Lejeren, en Kommunelærer, som vi foreløbig skal undlade at nævne Navnet paa, "optraadte" ogsaa. Begge truede med Fogeden.

Fru T. tager foreløbig Uforskammethederne med iskold Ro.

De nærmeste Dags vil antagelig bringe nye Aktioner fra Kanonkvindernes Side, som vi skal holde vore Læsere a jour med.

Foreløbig vil vi kun paatale den Skandale, at Danske Kvinders Forsvarsforening, der har Raad til det militære Vanvid, nu for at redde skallede Hundrede Kroner for et Kvartals Husleje, optræder paa denne Maade overfor Fru T., men maaske er det Oberstinden, der personlig hæfter for denne Frækhed.

Det kan tilføjes, at Fru T. har tilbudt at betale Lejen for hele Lejligheden, men er nægtet dette. Heller ikke føler den "fine" Dame sig foranlediget til at skaffe Fru T. et Værelse, men kan kun henvise hende til de Husvildes Skæbne.

Vore Læsere vil være enige med os i, at en topmaalt Uforskammethed er et mildt Udtryk for Oberstinde Ramsings Optræden, naar hun, der selv bor tilhuse i en rummelig og herskabelig Lejlighed, pas ovennævnte Maade fortrædiger en enligstillet og daarlig situeret Dame.

(Arbejderbladet 2. september 1921).

Oberstinde Ramsing som Udsmider.

Kongens Foged vil ikke være behjælpelig.

Vi omtalte for nogle Dage siden den mindre pæne Optræden Oberstinde Ramsing, tidligere Formand for Danske Kvinders Forsvarsforening, har udvist overfor en enligstillet Dame, Fru T., hvis Lejlighed Oberstinden havde overtaget mod til Gengæld at give Fru T. et Værelse i Rosengaarden 12, 4. Sal, hvor Kanonkvinderne før har haft Kontor. Ved Chikanerier af enhver Art: Lukning af Gas og elektrisk Lys, har den forsvarsgale Dame, der udad til ynder at prange som stor Fædrelandsven, afsløret sig som en ren og  skær Menneskefjende.

Som det sidste Led i Kampangen har Oberster den nu sendt Fru T. Fogeden paa Halsen, skønt Fru T. har tilbudt at flytte, naar blot Fru Ramsing vil skaffe henne et Værelse i Stedet for det, hun ved sin Overtalelsesevne har berøvet hende.

I Forgaars mødtes Parterne hos Fogeden, hvor Oberstinden var repræsenteret ved Sagfører Herforth. Vi kender ikke Manden Evner som Sagfører, men denne Sag havde han faaet ganske forkert i Halsen.

Han søgte at dække Oberstindens skandaløse Optræden overfor Fru T. med at fortælle om deri Uret, der var overgaaet "det godgørende Menneske", Fru Ramsing, der var generet af det fæle "Syndikalistblad" og mente tilsyneladende at der vildt blive taget særligt Hensyn til den fine Dame, naar han fremstillede Fru T. som kun "en Rengøringskone" .

Disse for en Sagfører lidet vældige Flovser skulde vel dække Mandens Mangel paa saglige Argumenter. De gjorde imidlertid ikke Indtryk paa Fogeden, der tog Protesten fra Fru T. til Følge.

Det turde nu være paa Tide at Oberstinde Ramsing traf en Ordning med sin Lejer, Fru T., der er mere i Overensstemmelse med "Takt og Tone" paa dette Omraade.

Selv om man kar et "fint" Navn og er Forgrundsfigur i den militaristiske Halløj bevægelse, kan maa ikke optræde overfor fattige Medborgere, som det passer en.

Man kunde have ønsket Fru Ramsing en bedre Skæbne, end at hun, der har ydet Fædrelandet saa store Tjenester, skulde "forbløde" i Kampen for at faa smidt en "Rengøringskone" (en Betegnelse, som den "fine" Fru R. ynder at ydmyge Fru T. med) paa Gaden.

Foreløbig ser det jo ikke ud til, at Fogeden vil være behjælpelig med Rakkerarbejde.

(Arbejderbladet 10. september 1921).

ARBEJDERBLADET bringer Kanonkvinden til Fornuft

Hun mtte skaffe sin Lejer en Lejlighed.

Vi har tidligere her i Bladet omtalt den lidet tiltalende Optræden som den kendte "Kanonkvinde" Oberetinde Ramsing udviste overfor en enligstillet Dame, Fru T., hvem hun først fralokkede et Værelse, som Oberstinden privat havde Brug for, og bag efter vilde udsætte af den Lejlighed hun til Gengæld havde overladt Fru T.

Paa vor Foranledning gik Opsigelsen til Protest hos Fogeden og den patriotiske Dame og hendes juridiske Konsulent, Sagfører Herforth, hentede sig dér en velfortjent Afvisning. Denne bragte Kanonkvinden, Fru Ramsing, til Jorden igen. Hun har nu skaffet Udvej for en Lejlighed og Køkken og har betalt Flytningen for Fru T. En fornuftig og tilfredsstillende Ordning, eom Oberstinden burde have truffet fra først af uden at kompromittere rig gennem et grimt Forsøg paa Boligspekulation. 

Vi kvitterer for Oberstindens Kapitulation.

(Arbejderbladet 17. september 1921).

Se samtlige artikler og link til disse her: Julie Ramsing (1871-1954).