Hertugdømmerne. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavn den 29de Marts.

Hertugdømmerne. De trøstelige Efterretninger, som gives os fra selve Fjendens Hovedleir, ere vistnok de bedste, fordi de meddeles uvilligt og ere aldeles paalidelige. En saadan i høieste Grad trøstende Efterretning - der viser en Vaklen, Uenighed og begyndende Kamp i Privatinteresserne, som ikke kunne andet end baade bestyrke Troen paa at Folket selv aldeles ikke er for blodig Kamp, og at endog Hovedmændene ikke handle i Samdrægtigbed - indeholdes i temmelig klare Udtryk i Følgende fra Kiel, som findes i "Börsenhalle". Efterretningen lyder saaledes:

"Om Constitueringen af den provisoriske Regjering indeholder "Kieler Corresp.-Blatt" af 24de følgende Enkeltheder: Igaar Eftermiddag ankom Beseler hertil og der blev strax sendt Stafetter til Grev Reventlow og Prindsen. Beseler raadslog først med forskjellige Personer, og derpaa forhandledes til langt ud paa Aftenen om Sammensætningen af Regjeringen. Flere Forslag bleve forkastede, navnlig ved Indvirken af en Række frihedselskende Mænd, som havde forsamlet sig paa Raadhuset. Omtrent Kl. 11 begav Beseler sig til de paa Raadhuset Forsamlede, og her blev i længere Tid discuteret om Sammensætningen af Regjeringen og den Færd, den havde at følge. Imod de tidligere berørte Regjeringsmedlemmers Personer opstod mange Slags Indsigelser og navnlig blev fra flere Sider forlangt, at Olshausen og Clausen skulde være Medlemmer af Regjeringen, og deres Pladser holdes dem aabne indtil deres Tilbagekomst fra deres Sendelse til Kjøbenhavn, samt at der, til fremdeles Ordning af vore Forhold, skulde indkaldes en Forsamling af Folke-Repræsentanter, som strax maatte vælges efter en fri Valglov, og som i høiere Grad vilde nyde Landets Tillid end de nuværende Stænder, som paa ingen Maade ere det fuldstændige Udtryk af Folkevillien. Olshausens og Clausens Fraværelse hindrede dog deres Optagelse i den provisoriske Regjering, og endskiøndt der langtfra ikke blev tilveiebragt nogen fuldstændig Eenstemmighed i denne Forsamling, enedes man dog saa nogenlunde om, at den provisoriske Regjering skulde bestaae af de i Begyndelsen nævnte fem Personer, og at den skulde indkalde begge Hertugdømmernes Stænderforsamlinger i Fællig, for at disse enten kunde bekræfte dem eller vælge en ny Regjering. - Beseler gik derpaa bort og vendte derpaa Klokken 1 om Morgenen tilbage til Raadhuset med de tre andre herværende Medlemmer af den provisoriske Regjering og erklærede Forsamlingen, at de nævnte Herrer, i Betragtning af Landets trængende Forhold, havde erklæret sig at ville overtage den provisoriske Regjering og sendt efter Hr. Bremer, som uden Tvivl vilde tiltræde Regeringen. Derpaa forelæste han Proklamationen, (meddeelt i dette Bl. Nr.74) Forsamlingen hørte med spændteste Opmærksomhed paa Forelæsningen af Proklamationen. Det var klart, at den provisoriske Regjering havde den Opgave, i denne sin første offentlige Act ikke alene at stille Opfordringen til at offre Blod og Eiendom for Tingenes nye Orden og Fædrelandet, som skulde repræsenteres ved den, men at den tillige deri maatte udtale sig angaaende de Hovedgrundsætninger, hvor under den tænkte at overtage Ledningen. Naturlig mistvivlede Ingen om at i dette Øieblik vilde de almene tydske Fordringer være Grundlaget for enhver Form af Constitueringen. Rigtignok var dette antydet i Proklamationen, men i Gjerningen var det dog blot kun en Antydning. Begivenhedernes Paatrængen, som frem for Alt fordrede den absolute Eenhed imellem Folk og Regjering, gjorde det derfor dobbelt nødvendigt, at der blev afgivet en bestemt Erklæring angaaende dette, for det hele offentlige Folkeliv, for Friheden saavelsom for alle Anskuelsers faste Sammenfatning, afgjørende Punkt. Da Proklamationen var bleven oplæst , fremtraadte derfor flere af de Tilstedeværende, for at foranledige en saadan, i det mindste mundtlig, Erklæring fra den provisoriske Regjerings Side. De vilde først og fremmest Anerkjendelsen af de almene tydske Fordringer: ubetinget Trykkefrihed, Edsvorneretter, Ret til Folkeforsamlinger, Folkevæbning med Valg af alle Officererne og en Valglov paa Statsborgerdømmets frieste Basis; de ønskede, at disse skulde optages i Proklamationen; de erklærede at dette maatte være den uundgaaelige Betingelse for enhver sand, fuldstændig og varig Hengivenhed. Efter at man kort og energisk havde udtalt sig derom, tog Hr. Grev Reventlow Ordet og erklærede, at under det nærværende Opsving af den hele eenhedlige Bevægelse var der ikke at tænke og var der ikke tænkt paa at blive tilbage for det øvrige Tydfiland. Han erklærede i den provisoriske Regjerings Navn, at den, under Udtrykket: "Slutning til Tydsklands Eenheds- og Frihedsbestræbelser", netop har forstaaet og vil have forstaaet hine Fordringer, saavel som en afgjørende Deeltagelse af Hertugdømmerne i enhver Form , hvori Tydskland vil constituere sig som et Heelt; at den provisoriske Regjering er overtydet om, at Folkets Kraft og Fremtid kun kan bestaae i disse Fordringers Opfyldelse, og at den selv vil gjøre Alt, hvad der staaer til den, for denne Opfyldelse. En saadan lige saa bestemt som kraftigt given Erklæring maatte, da den tilfredsstillede Folkets ædleste og bedste Ønsker, finde almeent Bifald. Hr. Greven spurgte derpaa, om de Tilstedeværende vare beredte til, paa dette Grundlag, med Blod og Eiendom at staae ved Siden af den prov. Begjering i dens tunge Opgave. De svarede med et eenstemmigt Ja, og et Hoch for de Mænd , som i saadanne Tider overtoge Ledningen af vore Anliggender og Forvaringen af vore Rettigheder. Derpaa begav den provisoriske Regjering sig med alle Tilsteværende foran Raadhuusporten. Her fremstillede Regjeringens Præsident , Beseler, Landets Stilling; han udtalte i faa, men kraftige Ord, Nødvendigheden af den den inderligste Sammenslutten og kraftigste Repræsentation af vore Landsrettigheder, erklærede derpaa , at den provisoriske Regjering havde constitueret sig og forelæste Proklamationen. En uendelig Jubel brød frem, gjennemtrængt af Bevidstheden om, at Schlesvig-Holsteins Historie med dette Øieblik gik en ny og skjønnere Tid imøde, og der gjaldede et tusindstemmigt "Hoch" efter det andet paa Torvet og i Gaderne og den provisoriske Regjerings Constituering var fuldbyrdet. - Vor provisoriske Regjering har udnævnt Prof. Droysen og Dr. Ahlmann til sine Secretairer."

Saavidt Artiklen i Børsenhalle.

Vi have med Velvillie modtaget "Hamburger Nachrichten" fra Mandag, og endvidere faaet mundtlige Meddelelser af flere Reisende. Disse stemme alle overeens deri, at de som saa skrækkelige skildrede tydske Friskarers Hjælp ikke er modtaget af Prindsen af Augustenborg, som har forbeholdt sig først at kalde dem til Rendsborg naar han skulde komme til at behøve dem. Endeel af dem ere fra Rendsborg komne tilbage til Kiel, da de ikke engang kunde finde Natteleie, men maatte ligge paa Halm. I det Hele ere disse Gjæster ikke synderligt velkomne, trods alle Forsikkringer om det Modsatte; ogsaa er det ganske bestemt, at den skjulte Stemning hos de fleste Kjøbstadbeboere er Ængstelighed, paa Grund af den Fare, hvorfor de see deres Handel, Skibsfart og Næringsbrug i alle Retninger udsatte. I bemeldte Avis, for Mandag, findes ikke endnu nogen Efterretning om at Flensborg har erklæret sig for de Oprørske eller er besat af dem. De Reisende have tillige fortalt, at Frederiksort befæstes af de oprørske Tropper. Af nogle nyere Foranstaltninger ved den provisoriske Regjering sees, at Advocat Bremer nu ogsaa er tiltraadt som Medlem.

I Rendsborg, hvor Hertugen af Augustenborg er ankommen, talte man vel om den Tilsikkring om Hjelp, han skal have faaet fra Preussen, men Kongen af Preussens Skrivelse til ham synes ikke at være bleven offentliggjort. Vi maae endnu tilføie, at endog efter "Børsenhalles" Beretninger var man i Altona saa lidet tilfreds med Prindsen af Augustenborgs Indlemmelse i den provisoriske Regjering, at Ingen i den store Borgerforsamling vilde istemme det for ham udbragte Hoch, endskjøndt, som Bladet siger, der blev udbragt Hoch for mangfoldige Personer og Ting.

Under 26de hedder det i Hamborger Nachrichten, at Advocat Claussen skal være reist til Berlin for at anmode om Militairhjelp; men dette angives kun som et Rygte, og overhovedet forraade alle Efterretningerne i de tydske Blade, at man ikke ret stoler paa sin egen Styrke, men søger ved løse Rygter om fremmed Bistand at styrke Tilliden. 

Vistnok have de ogsaa Grund til ikke at ansee sig betryggede ved egen Styrke; thi den overordentlige Kraftudvikling, der har fundet Sted under Krigsministeriet, de mange Frivillige, som have meldt sig, den levende Begeistring, der besjeler Tropperne, den ypperlige Holdning de vise, og den ophøiede fædrelandske Følelse som gjennemstrømmer hele Nationen, give fuldt Vidnesbyrd om at Danmarks Ret og Ære ville blive forsvarede med Samdrægtighed og Kraft, at Hs. Majestæts i Dag givne Opfordring vil skee Fyldest i videste Udstrækning, og at her er Enighed, Orden og ægte Fædrelandskjærlighed. Maatte der nu snart vise sig Krigsfartøier i de slesvigske og holsteenske Farvande og foran deres Havne, det vilde endydermere lære Oprørerne at frygte, føre de Vildledte tilbage til deres Pligt og give de Undertrykte Frihed til at vise deres sande Sindelag for den danske Sag.

- I dette Øieblik erholde vi Efterretning om at vore Krigsfartøier ere komne betids nok til Als for at frelse denne Ø. (Der er hersteds skeet Opfordring til alle Frivillige om at indfinde sig i Korsøer, hvorfra de ved Krigsfartøier ville blive overførte til Hertugdømmerne; Søfolkene derimod skulle indfinde sig i Kjøbenhavn).

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 29. marts 1848, 2. udgave).

Stemningen i Jylland. (Efterskrift til Politivennen)

Stemningen. (Viborg Avis). Efterat det til igaar (den 22de) berammede Valg af udvalgte Mænd fra den jydske Stænderforsamling var tilendebragt, samledes i Stændersalen, i Henhold til den Indbydelse, som var udstedt af den tidligere udnævnte Comitee, næsten alle de Stænderdeputerede, en Mængde fra alle Kanter af Jylland tilstrømmede Fremmede og et stort Antal af Viborg Byes Indvaanere, for at raadslaae om, hvad der i det nærværende critiske Øieblik kunde være at gjøre fra Folkets Side. Forsamlingen valgte til Dirigent Rector Olsen, og efterat denne i et veltalende Foredrag havde fremhævet Vigtigheden af i dette Øieblik at handle, forelagde Kjøbmand Stænderdeputeret Ree i Comiteens Navn et Udkast til en Adresse fra Forsamlingen til Kongen, hvilket derefter stilledes under Discussion. Denne, der varede i omtrent 4 Timer, beskjæftigede sig først med den for Tiden vigtigste Gjenstand, nemlig Nationalitetsspørgsmaalet eller Spørgsmaalet, om det danske Folk, følende sig som i Aand og Sandhed er dansk, er rede til de Opoffrelser , som maatte udkræves for at bringe til sand og virkelig Anerkjendelse, at Danmark gaaer til Ejderen. Men om dette SpørgsmaalS Besvarelse var ei nogen Meningsulighed. Det Fædrelandssind, der paa flere Maader udtalte sig som gjennemtrængende den hele Forsamling, lod ingen Tvivl om, hvorledes dette Spørgsmaal maatte besvares. Discussionen gik derefter fornemmeligen ud paa, om Nationalitetsspørgsmaalet var fremhævet i Adressen med tilbørlig Styrke. Den Discussion, som herom opstod, viste sig dog at være tildeels fremkaldt ved Misforstaaelse af Udkastet, og den faste Overbevisning udtalte sig som fælles, at Udeleligheden af den danske stat indtil Eideren, - dog med særlig Landdag for Slesvig og med Opretholdelse af dets særlige Institutioner - og Indførelsen af en i Sandhed fri og folkelig Forfatning ere lige vigtige for Folket; at hver den, der føler sig som Borger i Staten, maa i lige Grad arbeide til begge Formaals Opnaaelse, og at det kun er under den garanterede sande borgerlige Friheds Fane, at nærmere Tilknytning mellem Slesvig og de andre danske Provindser attraaes. Som Talere, der fornemmelig yttrede sig for en skarp Udtalelse af Nationalitetssagens Vigtighed, maa nævnes Adjunct Christens fra Veile, Pastor Sveistrup i Ribe, og Kammerraad Krarup til Haraldslund, ligesom og Overretsprocurator Jespersen, Oliemøller Schytte, Kjøbmand Bernhard Ree og Cancellicraad Finn i varme, begeistrede Udtryk med almindeligt Bifald tolkede Vigtigheden af, at Frihedens Sag ikke stilles bag ved Nationalitetsspørgsmalet, men at disse maae gaae jevnsides, og at det er en Misforstaaelse, naar det oftere er opfattet, som om de fædrelandssindede Mænd, der have arbeidet for Nationalitetssagen, betragte Frihedens Sag med mindre Varme. Det erkjendtes af Forsamlingen, at man med al Styrke maatte udtale sig for Nødvendigheden af, at der sørges for at begrunde den af Absolutismens Undergang fremspirede unge politiske Frihed paa den bredeste Basis; thi ligesom Friheden var Intet, naar Nationaliteten gik til Grunde, saaledes kunde Nationaliteten kun reddes ved Friheden. Efterat Discussionen derpaa var gaaet over til andre mindre rigtige Puncter af Adressens Indhold og det paa Forslag af Cancelliraad Ingerslev til Marselisborg var besluttet, at en Passus i Udkastet om, at Indførelsen af edsvorne Retter maatte tilsikkres ved Forfatningen, udgik, medens det paa Forslag af Møller Ingstrup blev vedtaget, at Ønsket om en Folkevæbnings Organisation skulde optages i Adressen, som sidste Punct, bestemtes det, at Adressen skulde overrækkes Hs. Majestæt ved en Deputation af 7 Mænd, som maatte afgaae saa betimelig, at de kunde indtræffe i Kjøbenhavn senest førstkommende Mandag Aften. Til denne Comitee valgtes: Overretsprocurator Jespersen, Pastor Birchedahl, Kammerraad Krarup, Kjøbmand Bernhard Ree, Oliemøller Schytte, Rector Olsen og Overretsprocurator Dahl.

Det maa endnu tilføies, at under Discussionen fremkom Pastor Birchedahl i et varmt begeistrende Foredrag med det Forslag, at de flere fra forskjellige Steder i Provindsen tilstedeværende Mænd af Forsamlingen comitteredes til efter Hjemkomsten hver i sin Kreds at foranstalte afholdt offentlige Møder for at tiltræde Adressen, og at der fra de Steder, hvor saadan Beslutning tages, afsendtes Deputerede for at slutte sig til den her fra Forsamlingen udsendte Deputation og i Forening med denne at aflevere Adressen til HS. Majestat personlig. Dette Forslag fandt almindelig Gjenklang i Forsamlingen. Det erkjendtes imidlertid, at det ikke taalte nogen Opsættelse, at Forsamlingens Adresse bragtes til vor Konge, og at den udvalgte Deputations Adresse ikke maatte udsættes længere end tidligere bestemt, saa at noget Nærmere i den Henseende ikke fra Forsamlingens Side kunde besluttes. Efterat Adressen var forsynet med Underskrift af næsten alle de Tilstedeværende, hævedes Forsamlingen, med den gjensidige Forsikkring, hver i sin Kreds at virke for de Anskuelser, som her vare anerkjendte, og ved ægte Fædrelandskjærlighed i Tanke og i Daad at styrke vor folkelige Konge i denne alvorsfulde og faretruende Tid. De, som ikke vare nødte til at bortreise, vedtoge at samles i Stændersalen i Dag Formiddag Kl. 9 for i Samling at erfare de Efterretninger, som den Post, der i Dag ankom fra Kjøbenhavn og fra Hertugdommerne maatte medbringe.

Den Efterretning Posten fra Kjøbenhavn bragte om, at det ældre Ministerium var opløst, og at HS. Majestæt slutter sig fast til sit Folk, blev under dyb Bevægelse modtaget med rungende Hurra for Hs Majestæt, og hvor faretruende Efterretningerne fra Rigets Sydgrændse end vare, var dog Glæden over, at Hs. Majestæt fatter sin fulde Tillid til sit tro danske Folk, og Forvisningen om, at naar det danske Folk nu vaagner og vil vedblive at vaage, den herskende Følelse. Det føltes , at tunge Tilskikkelser muligen beredes, men at jo større Fare der truer det elskede Fødeland, desmere opfordres Enhver til at gribe i sin Barm, og at erkjende, at det ikke er nok af Navn at kalde sig dansk, men at Tiden nu forestaaer til at vise dette i Gjerningen. - Den tilstedeværende Forsamling vedtog strax en Tilføining til den igaar underskrevne Adresse, som undertegnedes af de endnu Tilstedeværende og at Deputationen, som var udvalgt for at aflevere Adressen til HS. Majestæt, i hvilken nu istedetfor Kammerraad Krarup, som var bortreist igaar Aftes, Cancellieraad Finsen indtraadte, øieblikkeIigen skulde afgaae til Kjøbenhavn, og lidet over Kl. 12 idag afreiste Deputationen for saa snart som muligt at indtræffe i Kjøbenhavn. Ved Adskillelsen fremhævede Oliemøller Schytte under dyb Bevægelse, der ogsaa havde grebet den hele Forsamling , hvor vigtigt det var, at den Begeistring for Fædrelandets Vel, der under Forsamlingen saavel igaar som idag havde givet sig tilkjende, af enhver især bragtes til Hjemmet for at udbredes i en videre Kreds og at den maatte være ikke forbigaaende, men blive stadig og vise sig i sand Daad.

Sluttelig blev det aftalt, at da det maatte findes ønskeligt at der havdes et Centralpunct, hvortil og hvorfra alle Meddelelser kunde skee, der maatte være at gjøre med Hensyn til at virke i Overeensstemmelse med Adressens Aand, skulde Viborg ansees som et saadant Centralpunct, hvorfor det maatte ønskes, at de foranførte Meddelelser henvendes til og udgaae fra de i Viborg sig opholdende Stænderdeputerede, indtil videre til Deputationen kommer tilbage.

Adressen med den skete Tilføining er saalydende:

Deres Majestæt!

Danske Mænd og Borgere føle sig opfordrede til i denne alvorsfulde Tid at fremtræde for Thronen.

Deres Majestæt har Selv udtrykt Erkjendelsen af, at Rigets Selvstændighed maa sikkres, at Folket maa udløses til Frihed; men til Udførelsen heraf savne vi klare og bestemte Regjeringshandlinger, der, ved at bringe Regjeringsvillien i Harmonie med Folkestemmen, alene kan skabe den gjensidige Tillid imellem Regjering og Folk.

Vi udtale det derfor frit for vor Overbeviisning og for den, som tilkjendegiver sig overalt i Folket, at Danmark kun kan frelses ved uopholdelige Regjeringsskridt til at sikkre Nationalselvstændigheden og styrke Forvisningen om Folkets Frihed; og bringe vi derfor, i Troskab og Kjærlighed til Konge og Fædreland, den Opfordring til Thronen:

At Holsteen, hvis politiske og reen nationale Forhold gjøre dets konstitutionelle Forbindelse med Danmark ufolkelig og uudførlig, tildeles en særskilt constitutionel Forfatning;

at der uopholdeligt gjøres Skridt til at indkalde en Nationalforsamling for Danmark og Slesvig, dannet efter en liberal Valgnorm uden Classe-Hensyn og med fri Valgbarhed, for i Forening med DereS Masistat at vedtage en fælles konstitutionel Forfatning for Danmark og Slesvig, som tillige sikkrer Slesvig en egen Landdag; 

at det Udkast til Forfatning, som forelægges den sammentrædende Nationalforsamling, i sine Grundtræk betinger:

En liberal og folkelig Valglov,
Fuldstændig statsborgerlig Lighed,
Fuldstændig Skattebevillingsret,
Fuldstændig Presse-, Tale- og Forsamlingsfrihed, Offentlighed i Statsstyrelsen,
Ansvarlige Ministre,
Almindelig Folkevæbning.

Folket er overbevist om at træffe Samstemning i Deres Majestæts Sindelag; men for at de fornødne Skridt kunne fremmes og Folket allerede nu erholde Forvisning om Udførelsen, vil Deres Majestæt finde det sande Middel hertil, ved om Thronen og i Regjeringscollegiernes Spidse at stille Mænd, som ved prøvede folkelige og frisindede Grundsætninger give Borgen for, at den almeen udtalte Folkestemme maa finde sin snare og sikkre Fyldestgjørelse.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 28. marts 1848, 2. udgave).

Randers. (Efterskrift til Politivennen)

"Vor By", hedder der i "Randers Avis" af 24de, "kom igaar over Postens medbragte Efterretninger fra Hovedstaden og Hertugdømmerne i en saa levende Bevægelse, som vi ikke for kunne mindes at have seet den. Efter Opfordring fra Borgerrepræsentanterne blev et Møde berammet til om Eftermiddagen paa Raadhuset; men Forsamlingen blev saa talrig, at Localet ikke kunde rumme den og at de Mænd - Kammerherre, Amtmand v. Lorentz, Provst Valentin, Auditeur Dahlerup og Kammerr. Krarup - som ved denne Lejlighed talte opmuntrende og kraftige Ord, maatte holde deres Foredrag ud fra Vinduerne til det paa Torvet i Masse forsamlede Folk, der med stærk Acclamation lyttede til det begejstrende Foredrag. Man besluttede strax at forstærke Byens Borger- Corpser ved Frivillige, som idag i Mængde lode sig indskrive paa Raadhuset. Der er tillige Tale om Oprettelsen af et ridende Corps; kort sagt: Begejstringen er her for Øieblikket meget stor. Det foruroligende Rygte, som Reisende have bragt hertil, at der nemlig fra Tydskland; og navnlig fra Hamborg ved Hjælp af Jernbanerne allerede skulde være kastet Bander af Marodeurer ind i Hertugdømmerne, hvorfra de, maaskee snarere end man ventede der, vilde aflægge os Jyder et Besøg, finder ingen Bekræftelse i Bladene. Kom de virkelig herind i Jylland, kunde de, under den Stemning, der nu hersker her, vare temmelig sikkre paa, ikke igjen ar slippe levende ud herfra. Da der igaar, paa Grund af Hestemarkedet, vare mange Landmand her i Byen, saa have disse vist medbragt den almindelige Enthusiasme til deres Hjem, ligesom de ogsaa tildeels strax benyttede Leiligheden til at gjøre Indkjøb af forskjellige Vaaben." - Af senere Efterretninger erfares, at man allerede i flere Herreder af Randers Amt formelig har organiseret sig til med kraftig Modstand at imødegaae og tilbagevise den Fare, der muligt maatte true os fra Syden.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 26. marts 1848).

Randers nuværende rådhus er fra 1780 og tegnet af Christian Jensen Mørup (1732-1800). Pladsen udenfor var anderledes, idet rådhuset pga. biltrafikken blev flyttet 3 meter. Foto Erik Nicolaisen Høy

Dänische Drohungen. Abordnung nach Kopenhagen. (Efterskrift til Politivennen)

En fredelig løsning af det slesvigske Spørgsmaal bliver under de nuværende forhold mere og mere umuliggjort af det danske folks ledernes uforskammethed og friskhed. De prædiker et nationalt korstog mod os i talrige folkeforsamlinger og søger ved at fremkalde en truende holdning blandt det danske folk at få kongen til at blive leder af dette korstog. Den fanatiske professor Clausen kalder spørgsmålet om Slesvigs tilbageholdelse af Danmark eller overgivelse til Holsten eller Tyskland i et møde med deltagelse af 2300 danskere til højlydt bifald fra de fremmødte for spørgsmålet om liv eller død for det danske folk. "Det virker," siger han, "godt og ønskværdigt, at det er nået dertil, at lidelsen ikke længere kan udskydes. Et undertrykkende og vådt længsel efter tordenvejr har længe tynget vores vejrtrækning, vi har længe set den truende storm samle sig over hovedet på os uden at kunne opdage at der er sørget for tilstrækkelig dræning. Det er på høje tid at hjælpe os med at rydde luften ud, og det er på høje tid, at en horisont kan bryde frem." Folket bedes rejse sig for at hjælpe, at tiden skal bringe det, der fører til liv og ære, ikke til nederlag og død. Selvom de rygter, der for nylig cirkulerede om, hvad der skulle være sket i København, var overdrevne, er det sikkert, at der indtages en krigerisk holdning der, og at der søges allierede i Rusland, og også i f.eks. England, at den uhæmmede skare altid forsøger at jage konge-hertugen væk for deres egne formål. Hvorvidt og hvor længe han vil gøre modstand er tvivlsomt, meget tvivlsomt i betragtning af hans personlighed og tilbøjelighed. I mellemtiden rustede hertugdømmerne sig også til forsvar, og der blev næsten overalt anskaffet våben, og byfolk og bønder var i gang med våbenøvelser. Alt er i færd med fuldstændig opløsning af borgerlige forhold, da hverken det slesvig-holstenske Lauenburg-kancelli med dets præsident, grev Karl Moltke, eller den slesvig-holstenske regering med dens præsident v. Scheel nogen mere moralsk indflydelse. Under disse omstændigheder blev der i går holdt et møde af deputerede for begge hertugdømmer i Rendsborg, hvor gaderne i almindelighed var behængt med tyske flag, for at drøfte de påtrængende spørgsmål, med hvilke en utallig mængde fra alle dele af hertugdømmerne var forsamlet der og også rådførte sig. Stænderforsamlingens medlemmer forhandlede uafbrudt i elleve timer. Hovedresultatet af den meget livlige debat under valgte præsident Beseler er dette: at sende en deputation fra stænderne til Kjøbenhavn til konge-hertugen, som er bestemt til at blive pålagt at stille kravene, fremlægge den presserende situation; at medlemmerne af begge stænderforsamlinger skulle indkaldes til fællesforsamling og at udkastet til en fælles forfatning for hertugdømmerne forelægges det; det medfører Slesvigs indlemmelse i det tyske forbund; den almindelige bevæbning af folket, som kongen bevirkede; den fuldstændige pressefrihed, der giver ret til folkeforsamlinger; at statsministeren v. Scheeel bliver afskediget med det samme. Endvidere ville deputationen sige, at hertugdømmerne havde størst sympati for dannelsen af ​​et tysk parlament. De fem deputerede Gülich og Engel fra Slesvig, v. Neergaard paa Oevelgönne, Olshausen og Clausen fra Kiel. Deputationen forventes at forlade hurtigst muligt. Hele vores slesvig-holstenske folk står op mod forhindringerne for de krav, der er stillet, og ifølge de adresser, der er indsendt til standene, ønsker de ikke engang at stille sig tilfredse. Vi har dog intet håb om at give det; men selv denne afvisning vil føre os nærmere målet.

Schleswig, 19 März. (Dänische Drohungen. Abordnung nach Kopenhagen.) Eine Friedliche Lösung der schleswigschen Frage wirdunter den gegenwärtigen Zuständen durch die Frechkeit und Zügellosigkeit der Leiter des dänischen Volks immer mehr unmöglich gemacht. Sie predigen in zahlreichen Volksversammlungen einen nationalen Kreuzzug gegen uns, und suchen durch Bewirkung einer drohenden Haltung des dänischen Volks den König dazu zu treiben der Führer dieses Kreuzzuges zu werden. Der fanatischen Professor Clausen nennt die Frage über Schleswigs Festhaltung bei Dänemark oder dessen hingeben an Holstein oder Deutschland in einer 2300 Dänen besuchten Versammlung unter lautem Beifall der Anwesenden die Frage um Leben oder Tod für das dänische Volk. "Es scheint", sagt er, "gut und erwünscht dass es dahin gekommen ist dass die Erleidung dieser Frage nicht länger ausgesetzt werden kann. Eine drückende und schwüle Gewitterlust hat lange unsern Athemzug beschwert, wir haben das drohende Unwetter lange über unseren Köpfen sich zusammenziehen sehen, ohne dass wir haben entdecken können dass für zureichende Ableitung gesorgt sey. Es ist die höchste Zeit dass ein Ausbrich uns zu einer gereinigten Luft und zu einem klaren Horizent helfen muss."Dass Volk wird aufgefordert sich zu erheben, um zu helfen dass die Zeit bringen müsse was zum Leben und zur Ehre, nicht was zur Niederlage und zum Tode führt. Obwohl die Gerüchte übertrieben waren welche neulich über das was in Kopenhagen geschehen seyn sollte umgingen, so ist soch gewiss dass man dort eine kriegerische Haltung annimmt und in Russland, auch etwa in England Verbündete sucht, dass wie zügellose Menge den König-Herzog immer weiter für ihre Zweckefortzutreiben sich bemüht. Ob und wie lange er noch widersteht, ist zweifelhaft, nach seiner Persönlichkeit und Neigung sehr zweifelhaft. Inzwischen rüstet man sich auch in den Herzogthümern zur Abwehrr und fast überall werden Waffen angeschafft, wie Waffenübungen von den Bürgern und Landleuten angestellt. Alles ist völliger Auflösung der staatsbürgerlichen Zustände begriffen, da weder die schleswig-holstein Lauenburgische Kanzlei mit ihrem Präsidenten, dem Grafen Karl Moltke, noch die schleswig-holsteinische regierung mit ihrem Präsidenten v. Scheel irgend einigen moralischen Einfluss mehrausüben können. Unter diesen Verhältnissen ward gestern in der Rendsburrg, in der die Strassen allgemein mit deutschen Fahnen behangen waren, eine Versammlung der Abgeordneten beider Herzogthümer zurr Berathung über die andringenden Fragen gehalten, mit denen sich gleichzeitig eine zahllose Volksmenge aus allen Theilen der Herzogthümer daselbst eingefunden hattte und ebenfalls Berathungen pflog. DieStändemitglieder rathschlagten unausgesetztelf Stunden. Das Hauptresultat der sehr belebten Debatte unter dem gewählten Präsidenten Beseler ist diess: eine Deputation an den König-Herzog aus der Mitte der Stände nach Kopenhagen zu senden, welche dahin bestimmt instruirt ist dass siee unter Vorstellung der dringlichen Lage die Forderungen ausstelle; dass die Mitglieder beider Ständeversammlungen zu einer gemeinschaftlichen Versammlungeinzuberufen und dieser der Entwurf einer gemeinsamen Verfassung für die Herzogthümer vorzulegen; dass die Einverleibung Schleswigs in den deutschen Bund bewirkt; dass allgemeine Volksbewaffnung vom König zu Stande gebracht; dass vollständige Pressfreiheit, dass das Recht zu Volksversammlungen gewährt; dass der Regieerungspräsident v. Scheeel unverzüglich entlassen werde. Ferner würde die Deputation aussprechen dass fürr die Bildungeines deutschen parlaments die grösste Sympathie in den Herzogthümern herrsche. In diese Deputation sind gewählt die fünf Abgeordenten Gülich und Engel aus Schleswig, v. Neergaad auf Oevelgönne, Olshausen und Clausen aus Kiel. Es ist die baldigste Abreise der Deputation zu erwarten. Für die aufgestellten Forderungen tritt unser ganzes schleswig-holsteinisches Volk in die Schrankeen, und möchte sich damit nach den eingereichten Adressen an die Stände nicht einmal zufrieden geben wollen. Indess hegen wir keine Hoffnung der Gewährung; aber auch diee Versagung wird uns dem Ziele näher führen.

(Allgemeine Zeitung 26. marts 1818)

Den slesvig-holstenske deputation smugles ud. (Efterskrift til Politivennen)

Den slesvig-holstenske deputation blev i går formelig smuglet ud af byen, da man ikke uden grund nærede bekymring for den i anledning af det indtryk som "Dannevirkes" beretning om Olshausens tale der havde fremkaldt, da nævnte beretning i går morges straks efter postens ankomst dermed blev hørt oplæst på forskellige offentlige steder her i staden. En meget talrig menneskemængde havde forsamlet sig på gaden og en del af livjægerne og det borgerlige infanteri blev i stilhed sammenkaldt som om de var bestemt til at eskortere de deputerede ned til havnen. Men mens en del af folkemængden der ventede dem, var de hemmeligt ad kanalerne og strømmen bragt i en båd ombord på "Hekla", og "Kongens svar" blev bragt dem inden skibet afgik. Den omkring borgerkorpsene samlede mængde blev tilsfredsstilet ved livjægerkorpsets musik gennem gaderne og ind i Kongens Have hvor korpset opløste sig.

(Kjøbenhavnsposten, 25. marts 1848).

At afsendelsen allerede foregreb de kommende krigsshandlinger, fremgår tydeligt af senere viceadmiral Steen Billes erindringer:
Den 24. marts om morgenen, klokken var vel 9—10, sad jeg ved mit skrivebord i færd med det arbejde, der af den afdøde konge var bleven mig pålagt, at skrive min beretning om Galatheas jordomsejling, da min gode ven, daværende kommandør Zahrtmann, trådte ind til mig. "Nu er der ikke tid til at skrive rejsebeskrivelser", sagde han, "Du må straks gøre dig klar til en ny rejse" — "Hvorhen" — "til Kiel, endnu i eftermiddag med Hekla." 
Dog jeg vil slippe den dialogiske form, så meget heller som jeg selvfølgelig ikke kan huske samtalens ord nu efter 20 års forløb. Han forklarede mig mundtlig hvori mit ærinde bestod. Dette udvikles imidlertid bedst ved at anføre den skriftlige ordre, jeg i løbet af dagen modtog fra admiralitetet; den lød således:
"Hr. kaptajnen beordres herved til i dag, med dampskibet Hekla at afgå til Kiel, hvorhen det ledsager Dampskibet ... På Skirner medfølger den herværende deputation fra hertugdømmerne, der landsættes hvor den måtte ønske det i Kieler Fjord. Under behørig iagttagelse af Frederiksort antages begge dampskibene at kunne løbe op indtil tværs af Kieler Slot, hvor Skirner, under Heklas kanoner, kan landsætte post, passagerer og gods, alt med fartøjer fra land. Deres fremgangsmåde derefter samt de forsigtighedsregler, der måtte anvendes, vil de have at bedømme efter de til den tid stedfindende forhold, og søger De derom, såvidt muligt at indhente pålidelige oplysninger fra de derværende civile og militære Autoriteter.
Såfremt dampskibet Copenhagen hindres i at kunne afgå fra Kiel med posten næste søndag, så indtager Skirner post og passagerer og De returnerer da hertil med begge dampskibene. Fortsætter derimod Copenhagen sine regelmæssige ture så oppebier De næste tirsdag posten, den Skirner da indtager, og efter at De har ledsaget den Kieler Fjord ud, overtræder de på Skirner og returnerer med den hertil, hvorimod De beordrer kaptajnløjtnant Købke til med dampskibet Hekla at søge Korsør Red og derfra hertil at melde sin ankomst.Idet det sluttelig tilføjes som hovedprincip under denne sendelse, at de ignorerer ethvert flag, De måtte se hejst, og at De ikke skrider til noget som helst angreb, men kun kraftigt tilbageviser samme, efter muligst at have søgt at forebygge anfald på de Dem underlagte skibe, så anfortror Kollegiet i øvrigt med tryghed udførelsen af denne sendelse til Deres ...
Denne ordre holdes hemmelig, og som følge heraf overgiver De først efter afgangen herfra ordrene til kaptajnløjtnant Købke og premierløjtnant Seidelin."
Admiralitets- & Commissariats-Collegium d. 24. marts 1848.
Schifter. Kinck. Wiborg. K. E. Mourier.

Dr. J. A. Marcus og Haderslev, Marts 1848. (Efterskrift til Politivennen)

Den Slesvig-Holstenske patriotiske Forening blev dannet omkring 1845 med det formål at medvirke til almenvellets og folkedannelsens fremme i hertugdømmer, fx ved at oprette plejeskoler, industriskoler, anstalter for legemsøvelser, håndværksskoler, spiseanstalter, omvandrende læsebiblioteker, brandvæsen m.m. samt fremme fortroligheden med det højtyske sprog. 

En læge i Haderslev, dr. Marcus var med i det forberedende arbejde. I den første bestyrelse sad N. H. Posselt ("directeur"), M. G. Göhlmann ("vicedirecteur"), gårdejer Joh. Friedr. Lorenzen (sekretær) og gårdejer E. E. Ladegaard (kasserer). En af foreningens modstandere var Laurids Skau. Medlemstilgangen steg efter at Christian 8. havde udgivet sit "åbne brev" den 8. juli 1846 hvor han afskrev den augustenborgske hertugslægts arvekrav, dog fortrinsvis i Sydslesvig og Holsten, mens den stagnerede i Nordslesvig. 

Efter krigsudbruddet i april 1848 stod foreningen for selvstændighed både fra Danmark og Preussen og for frihed og demokrati. Krigshandlingerne synes at have lammet foreningen. og samledes kun med års mellemrum, bl. a. 21. januar 1850. Efter slaget ved Isted gik foreningen i sig selv og fik først nyt liv  i 1864. 

Mens den provisoriske regering formentlig havde støtte i byerne til og med Aabenraa, kom det til sammenstød i Haderslev mellem de der var loyale overfor Frederik 7. og oprørsregeringen. Haderslev var med sine dengang lidt over 6.000 indbyggere hertugdømmet Slesvigs tredjestørste by. Flensborg (17.000 indbyggere) og Slesvig By (12.000) var større. Til sammenligning havde Odense 10.000 indbyggere. 

Om morgenen den 25. marts 1848 blev der hejst tyske faner i Aabenraa/Apenrade. Et selvbestaltet borgerkorps med ”jagtgeværer, pistoler og en enkelt sabel” magt bag den tysknationale omvæltning i Åbenrå.

Samme dag flygtede den kongetro Laurids Skau ud af Haderslev by til landet hvor han søgte støtte blandt gårdmændene. I Haderslev By var byens borgerskab overvejende for oprørsregeringen: Om aftenen samledes 150 oprørssympatisører i Bürgerverein. Her udråbte de et provisoriske bystyre bestående af bl.a. dr. Marcus, fabrikant Bonnichsen, købmand Kielstrup og garvermester Göhlmann. I første omgang fik man også presset det siddende byråd til en kortvarig lukning af det dansknationale Dannevirke.

Et frivilligt borgerværn som især bestod af unge mænd, patruljerede på gaden sammen med det ordinære borgerværn. Det var dog uvist hvor disse omkring 450 personers loyalitet lå. Om aftenen optrådte de loyale over for oprørsregeringen i gaderne hvor der bl. a. blev sunget Schleswig-Holstein meerumschlungen. Over for dem råbte de kongetro "ned med den provisoriske regering!” og ”leve Frederik 7.!” Dannevirkes trykkeri blev en kort overgang forseglet.

Dagen efter, den 26. marts, forsamledes tysknationale på byens torv. De to bevæbnede borgerværn  dannede karré (firkantet opstilling) så de omkransede det af det tysknationale udråbte bystyre og den konservative helstatsborgmester Lassen og hans officielle byråd. Borgmester Lassen havde på forhånd opbakning fra de siddende byrådsmænd af lokale erhvervsspidser og embedsmænd. Skønt mange af dem var tysksindede, tilhørte flertallet den moderate fløj af såkaldt gammel-slesvig-holstenere, der ikke sympatiserede med de radikale tysknationale og deres rumlen med revolution. Nu skulle det afgøres om Haderslev ville støtte den slesvig-holstenske oprørsregering i Rendsborg eller kongens regering i København. 

Desuden var kongens og regeringens to dage gamle svar til de slesvig-holstenske udsendinge i København netop nået frem til Haderslev. I svaret hed det, at Slesvig ganske vist skulle forenes med Danmark ved ”en fælles fri forfatning”. Men man lovede også at beskytte ”hertugdømmets selvstændighed”. Hvordan Slesvig i praksis kunne dele forfatning med kongeriget (som Ejderpolitikken indebar) og samtidigt være selvstændig (som mange slesvigere håbede), var der ikke mange, der tænkte nærmere over. Man hørte det i svaret, som man ønskede at høre, og de moderate tysksindede fik på den måde mulighed for at forblive deres konge tro. Også Slesvigs etniskdanske modstandere af Ejderpolitikken kunne føle sig tilfredse med kongens og regeringens udmelding, i hvert fald med den del, der lovede hertugdømmet selvstændighed. Borgmester Lassen stillede sig nu frem foran sit rådhus og oplæste den noget tvetydige erklæring fra København. Det fik de bevæbnede borgere på torvet til at bryde ud i leveråb for Frederik 7. Efter borgerværnsfolkenes trusler om fældede bajonetter valgte de fremmødte tysknationale skyndsomt at fortrække. Næste dag, den 27. marts, strømmede kongetro bønder ind i byen. Dannevirke blev genåbnet, og dr. Marcus og andre tysknationale tog flugten til oprørskontrollerede områder i syd. Haderslev havde standset oprørsbølgen.

W. Heuer: Søndertorv i Haderslev. (Fra Sønderjyllands historie 1805-1864, bd. 4)

Af de slesvigske Byer, der have sluttet sig til Oprørerne, er Apenrade den ivrigste. Som bekjendt er Gülich Deputeret for denne By og han har arbeidet vakkert paa at gjøre den revolutionaire Fischer, den ivrigt dansksindede Redacteur af Apenrade Ugeblad, har maattet søge sin Frelse i Flugten.

--

- Af Fyens Avis optage vi Følgende: Fra Flensborg haves Privatefterretninger indtil Løverdag Formiddag. Byens Øvrighed, Dhrr. Niemann og Callisen, have ikke underkastet sig den provisoriske Regjering. Det Jægerkorps, som fra Slesvig havde begivet sig til Flensborg, har opløst sig; Mandskabet, efter Sigende 400 Mand, er gaaet mod Nord. - En Efterretning om, at "Dannevirkes" Presse var forseglet er næppe grundet. Foran Red. Kochs Huus var stillet en Skytsvagt. Derimod have hertil ankomne Reisende fra Haderslev udsagt, at man ventede, at de derværende Schlesvigholsteinere, som igaar vilde udraabe den provisoriske Regjering. Borgemester Lassen samt Dhrr. Harzens og Holm ventedes at ville fratræde deres Bestillinger. Laur. Skau. for hvem Opholdet i Byen ikke var sikkert, har begivet sig vesterpaa. En af Lærerne ved Rødding Skole skal i Løverdags til Haderslev have bragt Efterretning om, at der i og ved Rødding var samlet 400 bevæbnede Bønder.

Med Dagsposten modtoge vi et Brev fra Laur. Skau, saalydende: Iaftes var jeg ikke længere sikker i Haderslev og maatte tagepaa Landet. Inat afsatte man Borgermesteren, og Dr. Marcus og Göhlmann udnævnte sig selv til provisorisk Regjering. - Men idag har det gamle Borgerkorps med Gevær i Haand afsat denne selvgjorte Regjering og indsat den gamle igjen, samt, da Borgermesteren oplæste Proklamationen, raabt "Kongen leve !" Altsaa har det troe Parti Magten; men Modpartiet hverver, bestikker o. s. v. Gud skal vide hvad Enden bliver. Af et andet Brev, Haderslev, Mandag Morgen Kl. 2. De Danske have endnu Magten. - Pressen igjen aabnet. - Alt i Orden.

(Flyvepposten 30. marts 1848).

"Dannevirkee" af 28de beretter om Begivenhederne i Haderslev: Efterretningen om den provisoriske Regjerings Sammentrædelse og dennes Bemægtigelse af Fæstningen Rendsborg fremkaldte i Løverdags (den 26de) stor Bevægelse blandt Slesvigholstenerne her i Haderslev. De søgte strax at faae den provisoriske Regjering anerkjendt af Byen. Om Eftermiddagen Kl. 2 konstituerede sig i et sammenkaldt Møde af flere Borgere Dhrr. Dr. Marcus, Maler Hager, Garver Göhlmann, Jernstøber Bonnichsen, Kleinsmed Drewitz, Sadelmager G. Bungartz som provisorisk Bestyrelse af Statens offenlige Anliggender og besluttede strax at gjøre Kochs Dagblade (Dannevirke og Lyna) og overhoved hans Presse uskadelig for den nye Tingenes Orden samt vaage over den offentlige Rolighed. En Time senere blev det under Trusel af Pressens Demolering forbudt Koch at lade Dagens Nummer af Dannevirke udgaae, idetmindste ikke med en deriverende Indbydelse fra Laurits Skau, som derfor blev udtaget for ikke at berøve herserne Bladets øvrige vigtige Indhold. Om Aftenen var der i Byen stærkt Røre; den provisoriske Bestyrelse havde kaldt det frivillige Borgerkorps under Vaaben, som udsendte Patrouiller gjennem Byens Gader; desuagtet trængte paa en truende Maade og under Afsyngning af "Schleswig-Holstein meerumschlungen"en talrig Skare af tydske Svende »c. med Tingskriver Dr. Meyer og Andre i Spidsen hen i Nærheden af Redakteur Kochs Huus, en anden ligesaa talrig Skare drog under Afsyngning af "Kong Christian stod ved høien Mast" og "Danmark deiligst Vang og Vænge" og Raabet: "Leve Frederik den Syvende!" "Ned med den provisoriske Regjering!" o. s. v. ligeledes gjennem Gaderne og udbragte Hurraer for Borgermesterens, Redakteur Kochs og Andre Indvaaneres Boliger. Kl. 2 om Natten indfandt sig et Medlem af den provisoriske Bestyrelse, fulgt af flere bevæbnede Borgere og en Skare af tildeels fremmede Svende, ialt c. 50 Personer, og forseglede, ikraft af en Befaling, aftvungen den retmæsige Magistrat, Kochs Presser. Imidlertid havde det frivillige Borgerkorps paa ingen Maade anerkjendt den selvgjorte Magistrat, men besluttet blot om Natten at holde Orden opret. Om Morgenen (Søndag) blev det ældre Borgerkorps (samtlige Borgere udenfor det frivillige Korps) kaldt under Vaaben og tilligemed det frivillige Korps samlet paa Torvet. Her skulde det afgjøres, om Byen vilde adlyde Kongen eller den provisoriske Regjering. Inde i den sluttede Karree stod Magistraten og den provisoriske Bestyrelse, nu forøget ved Amtsforvalter v. Kroghs og Herredsfogderne Thomsens og Kiers Tiltrædelse. Men saasnart Sagen var kommen paa Tale, lod det almindelige Raab fra Borgerne: "Bort, bort med det Provisoriske! bort med Forræderne! bort med Sk ! leve Kong Frederik den Syvende, leve vor Magistrat! Pressen fri! fri!" og da den provisoriske Bestyrelse i sin Bestyrtelse endnu syntes at nøle, raabtes: "Skal vi fade Bajonetterne?" Nu skyndte den ene efter den anden af den selvgjorte Bestyrelse sig ud af Karreen, Borgermester Lassen, Kancelliraad Harzens og øvrige Magistratsmedlemmer roste Borgernes bestemte og loyale Sindelag, erklærede, at ogsaa de vilde være Kongen troe, det gaae, hvordan det vilde, og gave strax Ordre til at aftage Seglene paa Kochs Presser. Derpaa overdroges Opretholdelsen af Byens Rolighed til begge Borgerkorpser (c. 450 Mand), hvilket ogsaa, skjøndt med megen Anstrængelse, ved Oprettelsen af en talrig Vagtstue og ved stærke natlige Patrouiller hidtil med meget Held har afværget de senere ofte gjentagne Forsøg paa at styrte de bestaaende Forhold. Samme Eftermiddag flygtede Dr. Marcus med Familie herfra sydpaa; i Hoptrup By blev han af Bønderne hilset med haanende og truende Raab. Ogsaa Kammerjunker v. Krogh er flygtet; Herredsfoged Thomsen har bragt sin Familie i Sikkerhed og staaer tilsyneladende paa Nippet til at fjerne sig.

(Fyens Stifts Kongelig ene privilegerede Adresse- og politiske Avis samt Avertissementstidende 31. marts 1848).

Foruden Dr. Marcus bleve i Haderslev paa Generalcommandoens Befaling i Søndags Postholder J. Raben, Garver M. Göhlmann og Sognefoged Erichsen i Skærrebæk arresterede og førte til Fæstningen i Nyborg. E. forsøgte, da han saae at man vilde bemægtige sig hans Person, at drukne sig, men blev indhentet og trukket op af Vandet. Dr. Marcus blev paa Transporten igjennem Colding insulteret af sammenstimlede Folk. (S. Bl.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 6. april 1848).

Fra Haderslev skrives i Dvk. under 22. dennes : Efter Meddelelse er Kand. Smith fra Sønderborg af den herværende kgl. Regeringskommission konstitueret som Politimester over Godserne Gram og Nybel samt Haderslev Vesteramt, med Bemyndigelse til efter Aftale med Sogneboerne, i paakommende Tilfælde at tage kvalificerede Mand til Assistance. De ved Hærens Indmarsch i Nordslesvig arresterede og til Kongeriget bragte Embedsmand og Private, ere for at fremme og fuldende Undersøgelsen, førte tilbage til Haderslev, hvor de deels hensidde i Arrest, deels imod stillet Sikkerhed tør opholde sig udenfor samme. En saadan friere Arrest nyder Amtsforvalter Harbou, Herredsfoged Bruhn, Riedefoged Riedel, Tingskriver Møller, Postholder Raben og Garver Göhlmann, imod at have udstedt en skrivtlig Revers, hvori de ved Æres og gode Rygtes Fortabelse forpligte sig til ei at forlade Byen, stedse at give Møde, naar Regeringen indkalder dem, og ei foretage Nogetsomhelst til Præjudice for Hs. Majestat Kongens Interesser. Foruden disse befinde sig her, navnlig i Arresten under Raadstuen: Borgemester Schow, Dr. Marcus, Sognefoged Erichsen og Kand. Bleichen, Sekretær hos den provisoriske Diktator Jacobsen i Slesvig; i Amtets Arresthuus befinde sig Dr. Roll og Gjæstgiver Ipsen, begge fra Lygumkloster ; endelig hensidder i Arrestlokalet i Frederiks Stiftelse (Amtshospitalet) Herredsfoged Ahlmann.

(Ribe Stifts-Avis og Avertissements-Tidende 24. april 1848).

I Tirsdags Morges kom Dr. Marcus, Dr. Roll, Student Bleichen med 5 Andre som Arrestanter til Kolding fra Haderslev, hvor de havde været i Forhør. (Bl. Av.)

(Kongelig allernaadigst privilegerede Viborg Stifts-Tidende 28. april 1848).

Af de 5 Fanger fra Slesvig, som sad arresterede i Nyborg og nylig bleve løsladte paa deres Æresord, skulle de tvende havde absenteret sig. De 4, der bleve bragte som Arrestanter til Haderslev (Schow, Roll, Ipsen og Erichsen) ere igjen bragte tibage til Nyborg, og 4 nye (Dr. Marcus, Cand. jur. Bleichen, Godseier Rumohr og Landmand Søndergaard) ere ankomne tilligemed disse. (Fyens Av.).

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 1. maj 1848)

(Af et Brev fra en Slesviger i Kbhavn). - "Løverdag Aften den 8 ds. kom vi da endelig, efter l9 Timers just ikke piilsnare Fart hertil med "Victoria" fra Svendborg. Hvor stor Deeltagelsen er for det slesvigske Nationalspørgsmaal saae jeg af den meget talrige Forsamling af Byens Folk, der havde indfundet sig ved Landingsstedet for at erfare, om der var Nyt fra Slesvig. Heraf bragte Skibet Intet, men medførte iøvrigt, foruden nogle danske Flygtninge, flere af de bekjendte Landsforrædere fra Nyborg Fæstning, nemlig Ex-Borgermester Schow fra Aabenraa, Ex-Pastor Petersen fra Hellevad, Dr. Marxus fra Haderslev, Cand. Bleichen fra Sylt, Lieutn. Mortensen, Fridrichsen, forh. Jæger hos Exhertugen af Augustenborg, I. C. Rohren, menig Jæger af 4de Jægercorps, samt Primaneren T. Hørlyck, Frivillig af Ranzau's Frikorps. Desuden Krigsfangerne Capt. Reichenbach af Tanns Korps og C. Schopp, Menig af det 20de preuss. Inf.-Reg. Mortensen er en fordums Huuslærer fra Omegnen af Haderslev. Da jeg saae Marcus, min tidligere politiske Modsætning i vort fælleds Hjem, tiltalte jeg ham saaledes, at han kunde see, at jeg var villig til at yde ham hvad Tjeneste jeg muligen kunde, men han var kold og stoisk. En gjentagen Tiltale besvarede han vel med større venlighed, men dengang blev Samtalen ved et Tilfælde afbrudt og der blev ingen Leilighed til at fornye den. Schow, hvis Holdning røbede en anstændig Deel ægte schleswigholsteinsk Impertinence, gik omkring med sin Cigar og holdt sig meest til Reichenbach, hvis Hoved, paa Grund af de Saar, han fik af Dragon Andkjær paa Jerstal Hede, endnu var Indbundet og belagt med Plastre. Hørlyck saae ud som en reen Landløber. Han er næppe mere end en Dreng af Alder og Søn af nogle Bønderfolk i Hammelev, som for at skaffe Herren en tro Tjener og sig selv Glæde i deres Alderdom, vilde lade ham læse til Præst i Haderslev Latinskole. Naturligviis maatte Udfaldet blive et ganske andet i denne Tydskhedens og Oprørets Planteskole, og da Krigen begyndte forlod H. Skolens øverste Klasse for at indtræde i Frikorpset. En smuk og glædelig Modsætning til disse Fanger dannede to ombordværende unge Bønder fra Sydslesvig, der vare flygtede fra deres Hjem ikke blot for at undgaae at slæbes til Rendsborg, men ogsaa for at tage Tjeneste i vor Hær. Deres Hjemstavn anseer jeg det for rigtigst ikke at nævne. Deres Læsere maae det være nok, naar jeg siger, at de vare fra et Sted mellem Flensborg og Slesvig, i en Egn, hvor trods 2-500 Aars Fortydskning i Regjering, Skole og Kirke, Sproget endnu er reent dansk. Boende dybt inde i Landet og medens hele Slesvig var besat af Fjenden, have de kjæmpet med Dødsfarer for at naae over til Kongeriget. Hvormange af deres Landsmænd der gribes og føres bundne til Rendsborg kunde de vistnok ikke angive, men meente dog, at det ikke var noget ringe Antal. Andre skjule sig i Skove og Moser, og atter Andre søge at undslippe til Udlandet. De to, jeg har omtalt, vare inderlig glade over deres Frelse, og haabede snart fra Kasernen, hvor de henvistes, at udgaae som dygtige danske Krigsmænd.' (F. Av.)

(Roeskilde Avis og Avertissementstidende 18. juli 1848)

Den 23. august 1848 var dr. Marcus stadig fangen, nu i København (Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende  23. august 1848). Den 11. september 1848 meddelte Flyveposten at han var løsladt og nu ankommet til Hamborg. 13. oktober 1848 omtaltes han i Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende fra et borgerforeningsmøde den 5. oktober 1848 hvor man skulle beslutte om man ville sende en delegeret til et almindeligt møde i Kiel. I første omgang blev det vedtaget og dr. Marcus og garver Göhlmann blev valgt, men den 6. omgjorde en ny generalforsamling denne beslutning. I slutningen af 1848 var dr. Marcus direktør i den slesvig-holstenske patriotiske forening i Haderslev. I december 1848 udgav dr. Marcus "Meine Leiden in der dänischen Gefangenschaft."

Omkring den 9. og 10. juli 1850 flygtede dr. Marcus sammen med andre tysksindede fra Haderslev da den danske hær stod for at indtage byen. Han nedsatte sig herefter som praktiserende læge i Segeberg. Han var med på den liste over personer som kongen ikke gav amnesti til efter krigen.

Der findes en del litteratur om Haderslev. Se fx Sønderjyllands historie, fremstillet for det danske folk. Bd. 4 1805-1964.(1930-1942). Frovin Jørgensen: Grænsen (1965). Henrik Fangel: Dr. J. A. Marcus. Læge i Haderslev 1832-51. Et bidrag til slesvig-holstenismens historie i Haderslev. (Særtryk af Haderslev-samfundets årsskrift 1969-1972).

Efterretninger fra Hertugdømmerne. (Efterskift til Politvennen)

De nyeste Efterretninger fra Hertugdømmerne ere ifølge Hamborger og Altonaer Aviser følgende:

Med Hensyn til Borgerforeningens Andragende om Indretningen af en Borgervæbning have Raad og Borgerskab i deres Dags Møde udtalt sig for samme, nemlig saaledes at en Communalgarde bliver dannet af Borgere, til hvilken ogsaa de, som ikke ere Borgere, kunne slutte sig, dog kun imod at væbne sig paa egen Bekostning. Det ifølge Lovene nødvendige Andragende til Regjeringen vil i denne Anledning allerede i Morgen blive indgivet af Øvrigheden. Til samme Tid vil Indskrivningen af Frivillige, som kunne melde sig til Optagelse i Borgervæbningen, finde Sted.

I en anden Efterretning fra Kiel i samme Blad, af 20de Marts, hedder det: I Morgen Eftermiddag gaaer den den 13de valgte stænderske Deputation til København. Paa Løverdag vil den atter vende tilbage. Paa denne Dag ville da fra alle Dele af Landet Mænd her være tilstede i talrig Mængde, for at høre den kongelige Resolution.

Idag have Raad og Borgerskab besluttet en Borgerbevæbning for Staden Kiel og foreløbigt udsat 2000 Rd. til dette Øiemeed. En Commission er allerede bleven nedsat og begynder i Morgen sin Virksomhed.

 - Fra Gluckstadt hedder det under 20de Marts. Den almindelige Bevægelse, som har yttret sig i Tydskland, viser sig nu ogsaa her. Den 10de blev der holdt en Forsamling, og Advocat Prangen opfordrede samme til en almindelig Folke- og Borgerbevæbning, hvilken Opfordring blev modtagen med almindelig Jubel af den talrige Forsamling.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 24. marts 1848, 2. udgave).

Seem Sogns Adresse. (Efterskrift til Politivenen)

Ribe. Efterfølgende adresse til hs. majestæt kongen fra Seem Sogns bønder er kommet til vor kundskab, og der er efter hvad der er blevet os meddelt, ikke en eneste mand i sognet, som ikke har underskrevet den :

"Stormægtigste, allernådigste konge og arveherre!

Vi undertegnede beboere af Seem Sogn i Nordslesvig kan ikke længere høre på, hvorledes vore danske landsmænd i kongeriget taler, skriver og handler om os og vore forhold, uden at tale et ord med som vidnesbyrd om, hvad vi selv ville og hvad vi selv ville gøre, dersom der skulle kræves handling og bedrift af os i disse bevægede tider.

Først må vi i al enfoldighed bekende, at vi helst ønsker at beholde Deres Majestæt som vor enemægtige konge og herre, og at vi aldeles ikke kan bifalde de landsmænds ord i skrift og tale, som påstår, at det danske folk ønsker en forandring i den forfatning, som er folkets frie gave til dets konger og nedarvet til Deres Majestæt. For ikke blot vi undertegnede ønsker og beder, at Deres Majestæt vil bevare gaven og arven fra Deres og vore forfædre, men vi vover at påstå, at dersom Deres Majestæt ville foretage en hyldingsrejse landet rundt for at prøve ånderne og høre de uhildede røster fra hjerternes grund, da skulle Deres Majestæt erfare, at landets børn, efter det store flertal ville samstemme med os, som har vovet at udtale vor overbevisning.

Men hvilken forfatning Deres Majestæt vor dyrebare konge og herre, end måtte finde at tjene fædrelandet bedst, dette erklærer vi alle som en mand, at vi og vore børn ville leve og dø som Deres Majestæts tro danske mænd, og at vi er fast og urokkelige besluttede på, at ville med vore naboer her omkring i Nordslesvig stå som et levende Dannevirke, som en usvigelig grænsevagt for vort danske fædreland og vor danske konge.For hverken med det gode eller med det onde lader vi os berøve retten til at være en sjæl og et hjerte, eller at føre et navn, kæmpe under en fane og være et samfund med vore brødre i kongeriget Danmark, og idet vi højtidelig erklærer os villige og beredte til ethvert offer for dette vort fædreland og for Deres Majestæt, vor dyrebare konge og herre, bygge vi trygt på en lignende troskab og kærlighed hos Deres Majestæt, vor landsfader, imod os; og navnlig må vi i dybeste og tillidsfuldeste underdanighed udtale for Deres Majestæt, at vore hjerter, som aldrig har slået varmere for kongen og fædrelandet end just i disse skæbnesvangre dage vil føle sig dybt sårede og krænkede, dersom ikke de mulige forandringer i landets forfatning i deres virkning knytte os nærmere og inderligere til det danske kongerige, med hvilket vi vil blive i uadskillelig forbindelse, fra hvilket vi ingen adskillelse kan have. 

Deres Majestæt kan stole på os. Vi stole trygt på Deres Majestæt. Dette bånd kan ingen jordisk magt opløse, så sandt det er et virkeligt bånd. Den ene vise Gud styrke os fra begge sider til, ikke selv at løse eller løsne båndet, men at befæste det i samdrægtighed; og vi sætter vort frejdige håb til, at denne tendens og viljens enhed mellem den danske konge og det hele danske folk skal bevare freden for vort lille velsignede fædreland.

Den almægtige selv bevare os, og hans besynderlige varetægt over Deres Majestæt! Det ønsker og beder Deres Majestæts allerunderdanigste og mest tro tjenere." (Underskrifterne følger.)

Mens vi naturligvis ikke kan sympatisere med vore brave medborgere i Seem for så vidt som de må antages at ønske, at kongen skulle træde tilbage fra den reform i de statsretlige forhold, som tiden og nationens udvikling, efter hs. Majestæts egen individuelle og landsfaderlige erkendelse fordrer, og som vor konge har været så ualmindelig lykke ikke at lade sig fravriste, men af ærligt sind efter sindig overvejelse, som en fri fyrste besluttet, - kunne vi ikke nok som glæde os over den energi, hvormed deres danske hjerter vende sig bort fra den oprørende tanke, at de eller nogen af deres danske brødre skulle blive revne bort fra Danmark for at opsluges af Tyskland eller det tyske forbund.

(Ribe Stifts-Avis og Avertissements-Tidende, 24. marts 1848).

Krigsudbruddet Fredagen d. 24.Marts 1848 (Efterskrift til Politivennen)

København, den 24. marts 1848.

I Formiddags blev på hovedstadens gadehjørner opslået følgende proklamation:

Kongens Hilsen 
til 
Københavns indvånere.

For to dage siden takkede I Os jublende, fordi vi havde forekommet eders ønsker.
Nu takke Vi jer for den orden og ro, I have vedligeholdt i disse dage.
De slesvig-holstenske afsendinge har vi svaret, at Vi hverken har magt eller vilje til at lade Slesvig gå ind i det Tyske Forbund eller adskilles fra Vort elskede fædreland, men at tværtimod Danmark og Slesvig skal samles under en fri forfatning med så stor som mulig provinsiel selvstændighed for Slesvig, og at Holsten derimod som tysk forbundsstat skal have sin egen frie forfatning. 
Vi har nu således gjort de indrømmelser, Vi kunne; modtages ikke Vort tilbud, skal Vi med Vort hele danske folk hævde Danmarks værdighed.
De slesvig-holstenske afsendinges sikkerhed betror Vi Vort danske folks ære.
Christiansborg Slot den 24. marts 1848.
Frederik R.
A. W. Moltke,
Præsident i statsrådet.

- Kongens svar til den slesvig-holstenske deputation lyder således:
- På Deres andragender har Vi at meddele Dem:
at det er Vor agt at tilstå Vort hertugdømme Holsten som en selvstændig tysk forbundsstat, en på en udstrakt valgrets grundlag bygget i sandhed fri forfatning, hvori navnlig også folkevæbning, trykkefrihed og foreningsret vil finde deres fyldestgørelse;
at som følge deraf Vort hertugdømme Holsten ved siden af en egen regering og militærforfatning også vil erholde særskilte finanser, så snart den gensidige opgørelse, ved siden af de øvrige betingelser for en union med Danmark og Slesvig, er fastsat;
at Vi tillige åbent vil slutte Os til bestræbelserne for oprettelsen af et kraftigt og folkeligt tysk parlament;
al Vi hverken har ret eller magt eller vilje til at indlemme Vort hertugdømme Slesvig i det tyske forbund, hvorimod Vi vil styrke Slesvigs uopløselige forbindelse med Danmark ved en fælles fri forfatning;
men ved siden deraf kraftigt vil beskærme Slesvigs selvstændighed ved udstrakte provinsielle institutioner, navnlig, en egen landdag og særskilt forvaltning.
Tillige vil Vi bebude Dem:
at det er Vort alvorlige ønske, i oprigtig samvirken med Vore kære og tro undersåtter, at grundlægge fred og frihed i Vore Lande;
at Vi tillige erkender det som den legitime fyrstes helligste pligt, med al magt at beskytte lovens herredømme og landefredens opretholdelse.
Givet på Vort Slot Christiansborg, den 24. marts 1848.
Frederik R.
A W. Moltke,
Konseilspræsident

(Kjøbenhavnsposten, 24. marts 1848).

- Man kan vel forestille sig, at det nye ministeriums tid hidtil har været væsentlig optaget af forholdet til hertugdømmerne; men det synes dog, at det havde været ikke mindre vigtigt og langt lettere tillige at forordne noget bestemt i frihedens retning: det nye ministerium er allerede tre dage gammelt og har endnu ikke ophævet censuren og gennemsynet! Hvor længe skal disse trældomsbånd - om også kun tilsyneladende - hvile på den danske presse? Og behøvedes der mere end en simpel tilkendegivelse om deres ophævelse? I Tyskland eksisterer censuren ikke mere; ikke engang af navn. Derimod består den endnu i Danmark.

Censuren blev  i øvrigt hævet samme dag, og ordlyden blev gengivet i Kjøbenhavnsposten dagen efter. Kjøbenhavnsposten var også hurtigt ude med at de rygter om opstand i Kiel og kup i Rendsborg som havde skabt den ophidsede stemning under den slesvig-holstenske deputations besøg i København, ikke var rigtige. Men da var det for sent, snebolden var allerede begyndt at rulle:

(Kjøbenhavnsposten, 24. marts 1848).

- Apenrade Avis indeholder ligeledes følgende: Af alle de kolossale rygter der i disse dage har cirkuleret her, har det sidste om tildragelserne i Rendsborg, vist sig lige så ubegrundet, som de tidligere om et oprør i Kiel. Rigtignok åbnede Olshausen mødet med en tale, hvori han udtalte sig i overensstemmelse med den Kieler borgerforenings erklæring, og næsten opfordrede til rebellion, til at indgribe afgørende handlende i begivenhedernes gang, men grev Reventlou misbilligede i stærke udtryk hans ubetænksomme provokationer og opfordringer. I borgerforeningen forfattede man en adresse, hvis overensstemmelse med hin Kieler erklæring tydelig vidner om oprindelsen fra en og samme fabrik; en del soldater, for hvilke der var blevet skænket dygtig, underskrev, men de udtalte senere ved koldere sind deres fortrydelse derover for deres officerer. Dette er, som sagt, det væsentlige af hvad der er sket.

Rendsborg (Fra Schleswig-Holstein meerumschlungen).

I hertugdømmerne havde den ophidsede stemning mod deputationen allerede sat en bevægelse i gang.

(Kjøbenhavnsposten, 24. marts 1848).

- Altonaer Merc. af 21. siger: "Den almindelige bevægelse har også oversvømmet vore hertugdømmer, og politimagten kan ikke mere sætte nogen dæmning mod de fremskyldende vover. Den halvt frigivne presse emanciperer sig, og "Kieler Corresp." angiver tonen. I improviserede borgerforeninger og i folkeforsamlinger sættes nu beslutninger og opstilles fordringer. Også de stænderdeputerede, som faktisk er blevet slesvig-holstenske, har opgivet den observerende stilling, hvori man endnu for ganske kort tid siden syntes at ville forblive, ligeoverfor danskernes udfordringer, og træder nu afgørende frem med fordringer, som ikke blot går langt videre end den af de stænderske vælgere afgivne og af regeringen tilstedede erklæring, og hvad hidtil forlangtes, men som endog overskrider alt folkeretligt bestående. Frivillig vil landets regent - selv om han kunne det for de danskes skyld - næppe indvillige, allermindst i det sidste, og i sidste instans må der da afgøres på folkeretlig vis om
disse Fordringer. 

Fra Kiel meddeler samme blad følgende brev af 20. d. s.: Ifølge andragendet fra borgerforeningen om indførelsen af borgernes bevæbning har råd og borgerskab i et møde i dag udtalt sig derfor, nemlig således at en kommunalgarde af borgere skal dannes, til hvilken også ikke-borgere kan slutte sig, dog kun mod at væbne sig på egen bekostning. Det lovligt nødvendige skridt til regeringen vil i denne anledning allerede i morgen blive afsendt fra autoriterne hersteds. På samme tid vil indskrivningen af frivillige som kan melde sig til optagelse i borgervæbningen, begynde. - Der siges også at kommunen havde besluttet at give 2000 rthl. til borgervæbningen. I et andet brev fra Kiel af s. d. siges, at den til København afsendte deputation ventedes tilbage som i dag, og at der om lørdagen fra alle landets dele vil indfinde sig talrige mænd, for at modtage det kongelige afgørende svar. - I Glückstadt var også en borgervæbning i færd med at danne sig.

(Kjøbenhavnsposten, 24. marts 1848).

- "Dannevirke" indeholder den mest detaljerede efterretning om mødet i Rendsborg, som man endnu har læst på tryk. En del slesvig-holsteneres hensigt om at revoltere og bemægtige sig Rendsborg fremgår deraf utvivlsomt. Olshausen har vist sig som den mest fanatiske, fra ham er ikke alene det bekendte andragende om Slesvigs adskillelse fra Danmark udgået, og han har ligefrem opfordret borgerne til at skaffe sig våben, da man ikke kan vide, når de danske vil komme. Men han havde derved endog den dumdristige uforskammethed at trøste forsamlingen ved at tilføje, at de danske jo var "et dovent, dorsk og usammenhængende folk, der ved deres sidste uheldige demonstrationer havde gjort sig latterlige i hele Europas øjne, og kom de først, så var man vits på sejr, når man blot havde våben i hænderne". *) Men han blev alvorlig gendrevet af Reventlow og Bargum. Ligeledes tilbød Gülich, Beseler og Tiedemann sig at gå som gesandter til det tyske parlament, som vel snart skulle sammenkaldes i Frankfurt. I samme nr. af "Dannevirke" opfordrer L. Skau den slesvigske forening, som i lang tid ikke har givet noget livstegn fra sig, til en Generalforsamling i Haderslev den 31. dennes, og ligeledes læses i bladet en adresse til Kongen, der cirkulerer i nord- og mellemslesvig, hvori andrages på at Holsten Lauenborgs krigsstyrke må blive sondret fra Slesvigs, da slesvigerne ikke i mindste måde ønsker at blive udkommanderede til kontingentet, samt at Rendsborg som dansk fæstning, må få dansk besætning og Slesvig selv modtage en stærkere dansk troppeafdeling i sit skød, for således bedre at kunne modstå de statsopløsende tendenser. Derhos andrages på oprettelsen af almenvæbning, samt på en forfatning grundet på en fuldkommen udstrakt valgret.

*) Vi må tilstå at vi hidtil har anset hr. Olshausen for en oplyst frisindet mand, men han har nu vist at være det modsatte. At bruge sådanne midler til at fanatisere folkene mod hverandre har aldrig værer foragteligere end på et tidspunkt som nu, da den ædle Lamartine i det franske folks navn opfordrer nationerne til at anse, og behandle hverandre som brødre. Den, der betjener sig deraf, viser at han under sin frihedsmaske kun er en lejesvend af tyranniet, der nu må søge sin sidste tilflugt i nationalhadet; men ham selv skal vanæren ramme, for nationerne vil i frihedens lys lære at agte og kende hverandre, de vil indse, at de ikke har årsag til at hade og ringeagte andre end de enkelte skrydere, der vil rejse den blinde strid imellem dem for at tilrane sig selv den vilkårlige magt; vi håber at hr. Olshausen snart vil se, sine landsmænd overtydede herom på en for de danske værdig måde.

(Kjøbenhavnsposten, 24. marts 1848).

- De nordslesvigske blade udtaler sig på meget beroligende måde om tilstanden der, og tillige på en meget indigneret måde om forsamlingen i Rendsborg. Således ytrer Flensborg Avis: "Den forsamling som afholdtes i Rendsborg, synes at have givet nogle personer anledning til at spille komedie. Hvad vi har hørt om Olshausens tale, forekommer os som en prædiken til oprør med væbnet hånd, men denne agitator blev ikke blot kraftigt gendrevet
af Reventlou og Bargum, men endogså gjort latterlig. Flere af de tilstedeværende deputerede afholdt sig aldeles fra afstemningen. Olshausen og konsorter ville påtvinge Slesvig den meget tvivlsomme lykke at blive inkorporeret i det tyske forbund, og disse mænd undser sig ikke for at sige at folket i Slesvig ønsker en sådan tilknytning! Hvorledes er det muligt, i den grad at træde sandheden under fødderne, i den grad at fornærme befolkningen, at ville påtvinge den et så vanvittigt ønske! Befolkningen ønsker, at det statsretlige forhold skal blive som det er. Enhver som ikke er døv for sandheden, vil overalt høre, at dette partis rabulisterier slet ikke finder noget medhold her. Vi håber at befolkningens sunde fornuft vil gøre alle dette partiets oprørske handlinger til intet, og at de i det højeste kun gør sig selv latterlige.

(Kjøbenhavnsposten, 24. marts 1848).

Friedrich Graf von Reventlou stod bag den forkerte meddelse om Frederik 7. som gidseltaget. Han fastholdt helt indtil 1851 at slesvig-holstenerne ikke bekæmpede kongen, deres hertug, men regeringen i København fordi den ville berøve hertugdømmerne deres rettigheder.

Ligesom de danske aviser qva mistilid til slesvig-holstenerne havde fået sidstnævntes hensigter galt i halsen, havde slesvig-holstenerne fået situationen i Danmark galt i halsen. Her den fulde ordlyd af den provisoriske regerings proklamation 24. marts 1848. Bemærk at den hertug der omtales her, er Frederik 7. (også hertug i Slesvig) der af marts-ministeriet havde fået vredet armene om og frivilligt havde trukket sig som konstitutionel monark den 22. marts:

Mittbürger! Unser Herzog ist durch eine Volksbewegung in Kopenhagen gezwungen worden, seine dieherigen Rathgeber zu entlassen und eine feindliche Stellung gegen die Herzogthümer einzunehmen. Der Wille des Landesherrn ist nicht mehr frei und da Land ohne Regierung. Wir werden es nicht d?l?en w?llen, dass deutsches Land dem Raube der Dänen preisgegeben werde. Grosse Gefahren erfordern grosse Entschliessungen; zur Bescheidigung der Grenze, zur Aufrechthaltung der Ordnung bedarf es einer leitenden Behörde. Folgend der dringenden Nothwendigkeit und gestä??t durch da uns bisher bewisene Zutrauen, haben wir, dem ergangenen Rufe folgend, vorläufig die Leitung der Regierung übergenommen, welche wir zur Aufrechtaltung der Rechte des Landes und der Rechte unseres angestammten Herzogs in seinem Namen führen werden. Wir werden sofort die vereinigte Ständer-Versammlung berufen und die üb??n??? Gewalt zurückgeben, sobald der Landesherr wider frei sein wird oder von der Stände-Versammlung andere Personen mit der Leitung der Landes-Angelegendenheiten beauftragt werden. Wir werden uns mit aller Kraft den Einheits- und Freiheits-Best?edungen Deutschland anschliessen. Wir fordern alle wohlgesinnten Einwohner des Landes suf, sich mit und zu vereinigen. Lasst uns durch Festigkeit und Ordnung dem deutschen Ba?erlanbe?ein würziges Zeugniss des patriotischen Geistes geben, der die Einwohner, Schleswig-Holstein erfüllt. Der abwesende Advokat Bremer wird aufgefördert werden, der provisorischen Regierung beizutreten. Kiel, den 24. März 1848. Die provisorische Regierung: Beseler. Friedrich, Prinz zu Schleswig-Holstein. F. Reventlow. M. T. Schmidt.

(Königlich Privilegirte Berlinische Zeitung von Staats- und gelehrten Sachen", 27. marts 1848)

Den provisoriske regering i Kiel krævede den 24. marts Slesvig og Holsten tilknyttet det tyske forbund. Rendsborg blev indtaget og hæren organiseret.

Det seneste årtis gensidige opbygning af mistillid og mistænkeliggørelse havde nu fået militære  konsekvenser. Retfærdigvis må det vel tilføjes at københavnerpressens retorik gennem 10 år kunne danne grundlag for den fejlagtige opfattelse at Frederik 7. var blevet taget som gidsel. Bemærk at selv på dette tidspunkt opfattede man stadig at Frederik 7. udover at være kongedømmet Danmarks konge også var hertugdømmernes hertug.