Guldbergsgades Brolægning. Konfenceraad Ehlers lader i disse Dage i Guldbergsgade paa Nørrebro udføre et Brolægnings- og Reguleringsanlæg, som fortjener at tages i Øiesyn, særlig af D'Hrr. Borgerrepræsentanter, der maaske ved et venskabelig Pression paa Konferensraaden kunde foranledige det paabegyndte Arbeide i Tide ændret. For et Aarstid siden forhindrede den ærede Borgerrepræsentation en anden Borgermester, Etatsraad Hansen i Opførelsen af offenlige Retirader paa den smukke Nørre Boulevard, som er belemret nok i Forvejen, nemlig med 2 Jernskure og 2 Træhuse. D'Hrr., som ved deres Afstemning forhindrede dette Anlæg, gjorde sig i høi Maade værdige af Medborgeres pligtskyldige Tak. Man kunde næsten ønske, at ethvert Brolægnings- og Reguleringsarbeide, som fremtidig skal udføres, først skulde forelægges Borgerrepræsentationen, naar D'Hrr. Borgermestre vise saa stort Mangel paa skjønhedshensyn, thi man fritoges da for slige Absurditeter, som nu sker i Guldbergsgade. Som bekjendt, skal der alt i dette Efteraar føres en Gade gjennem Hr. Fløistrups Have fra Nørrebrogade til Guldbergsgade. Lige overfor dens Udmunding i sidstnævnte Gade ligger en stor Have, som Eieren er tilfreds at udparcellere, og bag denne Have eier Kommunen en temmelig betydelig Grund, der fører ud til Nørrealle. En Gade fra Nørrebrogade til Nørrealle kan saaledes ventes i den allernærmeste Tid, og der vil blive til meget stor Fordel for Kommunen. Man skulde nu tro, at vedkommende Borgermestre med Begjærlighed vilde gribe Leiligheden, og Guldbergsgade nu brolægges, til at præsentere den saa smuk og regelmæssigt som muligt, men han er af modsat Mening. Gadens søndre Side indtages omtrent for en Fjerdedel af Jødekirkegaarden, og hele denne Side i Gadens Længde forsynes nu med bredt Fortov, medens den nordre Side, som har Fremtidens hele Chance for sig, belemres med en Række gamle, visnende Træer, hvorved Fortovet indsnævres det mest mulige. Disse Træer komme til at staa i Jordhøie i Høider af indtil over 1 Alen over Gadens Niveau. Jordhøiene ere afrundede, saa at Rødderne ere afskaaret paa alle Sider, og dermed er det jo klart, at Træerne ere dødsdømte. Hvad var nu rimeligere, end at de straks borttoges og Gaden reguleredes med bredt Fortov paa den nordre som paa den søndre Side? Da Kommunen opførte sin nye Bygning i Guldbergsgade, som bruges til Kontorer for Brolægningsvæsenet, brolagdes Gaden og Træerne borttoges der; hvorfor da i al Verden ikke gjøre det samme nu, da Resten af Gaden brolægges? Nævnte Bygning minder forøvrigt om Magistratens fjerde Afdelings bekjendte Skjævheder, idet den svinger til den feile Side. De famøse Træers Skamler ville rimeligvis blive til uberegnelig Forøgelse for den store Masse af det unge Danmark, som passerer Guldbergsgade, naar den kommer fra Kommuneskolerne i St. Hans- og Charlottegade. Forsvarssagen staar jo paa Dagsordenen, her vil blive leget Fæstning samt Forsvar af de opkastede Skanser men de unge Kombattanters Liv staa virkelig i Fare, thi der behøves ingen stærk Storm, før de Fæstningsværker falde. Politiet vil dog forhaabenlig i Tide have sin Opmærksomhed henvendt herpaa. Da Reguleringen er grim, ikke uden Livsfare og til Skade saavel for vedkommende Grundeier som for Kommunen selv, er det ufatteligt, hvorfor Konferentsraad Ehlers, der er bekjendt for sin store Humanitet og Nidkjærhed i Kommunens Tarv, haardnakket vil paastaa det paabegyndte Arbeides Fuldførelse, især da de, der participere i Udgiften, have anmodet ham om at regulere Gaden paa den Maade, som ovenfor er anført.
J.F. Meyer (1849 - 1905): Brolagt gade, mand skælder drenge ud. Formentlig Guldbergsgade set fra hjørnet af Peter Fabers Gade. Ca.1870-1905. Kbhbilleder.
Hr. Redaktør! I "Nationaltidendes" Aftenavis for den 2. ds. læste jeg med Glæde den med Mærket P. underskrevne Anke over den Hensynsløshed, der vises mod Beboerne af store Strandstræde og tilstedende Plads, derved, at det støiende Brolægningsarbeide tager sin Begyndelse allerede Kl. 4 om Morgenen; men ak! Hr. P. har kun bevist os en Bjørnetjeneste. Ret som for at trodse Indsenderen paabegyndtes Arbeidet Igjen imorges Kl. 4, ikke med en "enlig Jomfru", men med samtlige, saavel Enkeltmands- som firearmede Stempler, akkompagnerede af en øredøvende Musik fra nogle paa Kirkepladsen placerede Stenhuggere, der for at gjøre Støien saa stærk som muligt, havde anbragt Flisestenene, som de tilhuggede, paa et Hult Underlag. Mærkværdig nok ophørte denne Musik tidlig om Formiddagen, hvilket tyder paa, at Arbeidet ikke har været saa patrængende nødvendigt, at Natten maatte tages til Hjalp. For sunde Mennesker kan det være ubehageligt nok, dog, de kunne i værste Fald fortrække, men for Syge - og i en saadans Navn er det, jeg taler - er det uudholdeligt at blive forstyrret i deres Smule Nattero; der hører saamænd Taalmodighed nok til at høre paa Støien fra 6 Morgen til 7 Aften.
Fra Østerbro. Tillad mig, Hr. Redaktør, gjennem Deres ærede Blad at rette en Opfordring til Poliliet om at befri os for et Onde, som der lyder almindelig Klage over herude, nemlig den utaalelige Syngen og Skraalen, som mere eller mindre glade hjemvendende Skovgjæster, navnlig paa Strækningen mellem Vibenshus og Trianglen, ikke tage i Betænkning at divertere os med til langt ud paa Natten, hvorved vor Nattesøvn i høi Grad forstyrres. Jeg indser vel, at det ikke vil være ganske let for Politiet at forhindre det, men en resolut og fornuftig Optræden fra Politiets Side og nogle advarende Exempler i Form af Mulkter Politivedtægtens § 5 ville uden Tvivl snart hjælpe, og forhaabenlig befri os fra et Onde, som har taget stærkt Overhaand i den senere Tid.
(Nationaltidende 6. august 1883).
Ingeniør, konferensråd og teknikborgmester i Københavns Kommune 1858-1885 var Edvard Diderik Ehlers (1812-1893).
