Revue over Kjøbenhavns Handelsboutikker.

Anden Skrivelse.

(Indsendt.)

Du skriver til mig, kære ven, at min revy eller beskrivelse over Østergades butikker har interesseret dig så meget at du gerne ønskede at jeg leverede dig hvis det var mig muligt en lignende oversigt af en del af Københavns øvrige handlende. Skønt jeg langt fra formår at opfylde denne din begæring, vil jeg dog efter evne give dig et slags karakteristik af nogle af de vigtigste af Københavns øvrige udsalgssteder, hvormed du må tage til takke. 

Jeg vil gøre begyndelsen med at supplere min forrige skildring af Østergade, og bede dig følge mig på min vej. Idet du går forbi Amagertorv og kommer forbi Admiralgade, må jeg bede dig tage dig i agt for en kælder som bebos af en bødker og som almindeligvis kaldes faldgruben. Det er sikkert den dybeste kælder i hele København. Gud hjælpe den der falder ned i den, der bliver nok næppe et helt ben på hans hele krop. Var jeg politimester, skulle den tilmures. Er du nu kommet heldig forbi denne faldgrube, kommer du til silke- og klædehandler Rubens butik, hvor en ung herre in naturabilis kan blive aldeles påklædt. Denne købmand er en torn i øjet på hele skrædderlauget, hvis harme også har givet sig luft i flere processer mod ham som det dog har tabt og hvorved hans handel har udvidet sig endnu mere.

Hindbergs Seniors

Oplag af Støvler

Østergade 31

er forsynet med Støvler i alle Størrelser, ligesaa propre og solide, som bestilte til de høieste Priser, fra 18, 24 a 26 Mk., dito Vandstøvler 20 a 26 mk., Kortstøvler, solide og lette, 5 Rbd. 5 mk., Støvler forsaalles med Kork for 2 Rbd., Galooscher forfærdiges for 5 Rbd., nyt Overlæder indsættes med Saaler og Hæle for 10 a 12, og forsaales og bagflikkes for 5 a 3 mk. Hvad der ikke er færdigt efter Ønske, kan til anførte Priser bestilles og hurtigt blive expederet og skal det ved fiint og moderne Arbeide forenet med det magelige, solide og lette, bestandigen være Formaalet for mine Bestræbelser, at erhverve mig mine ærede Kunders og Kjøberes tilfredshed. NB. Holder Overlæderet ikke 2 Par stærke Saaler ud, da indsættes Nyt uden Betaling.

Annonce i Adresseavisen, 2. marts 1843 for skomager Hindsberg. Her står dog intet om nedennævnte tilbud om garanti for overlæder. Til gengæld loves fint og moderne arbejde, forenet med det magelige, solide og lette. 

I hans nærhed bor en skomager Hindsberg der forpligter sig til køberen af hans støvler at indsætte nyt overlæder når det ikke udholder 2 par gode såler. Sin forpligtelse holder han som en mand af ord. For skulle overlæderet på de støvler du køber hos ham, briste dagen efter at du har købt det, betaler du intet for nyt overlæder. Men nu kommer humlen, for sålerne må du betale. 

Længere nede på Østergade bor en tobakshandler som har gjort sig navnkundig ved sin Macuba. En ung lærd døde. Da døden skulle have en årsag, tilskrev man hans død overdreven brug af Macuba, ofte 1/4 pund om dagen. Med et opdager man hos ovennævnte tobakshandler, at Macubaen var vel rød, den indeholdt mønje. Hundrede og et var ude, en proces blev anlagt, og resultatet blev at svenden måtte betale en mulkt. Jeg råder dig derfor, min gode ved, vogt dig for at bruge Macuba. At ryge tobak, cigarer, er som jeg allerede har sagt dig, blevet til en indgroet skik hos københavnerne, ja selv øvrigheden der naturligvis selv er tobakselsker, favoriserer denne. Når det nemlig formenes dig at drikke et glas vin, en flakse øl, en portion mad efter kl. 11 om aftenen, tillades det dig derimod at ryge cigarer langt ud på natten. De fleste cigarbutikker står nemlig åbne indtil kl. 1 om natten.

Med sidste Pakkepost er arriveret: Friske Trøfler, som sælges pundviis, ligesom og friske Trøfler uden Skal paa Flasker, og friske Strasborger Gaaselever-Posteier med Trøfler i Terriner af forskiellige Størrelser, og faaes paa Kongens NytorvNr. 354, hosD. Capozzi.

Københavnernes smag blev forfinet af Capozzi. Allerede 6. februar 1838 som denne annonce i Adresseavisen viser. 

Du må nu følge mig på vin vandring ned ad Kongens Nytorv hvor jeg fører dig til en mand der forsyner lækkermundene med gåseleverpostej, kaviar osv. Dominico Capozzi hedder denne nyttige mand. Hans bestræbelser går alene ud på at forfine smagen hos københavnerne. Lækkerier fra alle verdensdele finder deres samlingsplads hos Capozzi. Ja det skulle undre mig hvis han manglede de såkaldte fuglereder der kommer fra Kina og spises med de deri værende fugle og hvad der ellers findes i dem. De herværende udlændinge forsyner sig herfra med levnedsmidler. Italieneren køber nemlig her sine makkaroni, franskmændene deres postejer, syltede stengler osv. Og spanieren og portugiseren alle de nødvendige ingredienser til en olla porrida. At spise frokost hos Capozzi hører til bon ton. 

Hans nabo er hofporcelænshandler Petersen hvis butik er den skønneste blandt hans medkollegers. Hr. Petersen har store fortjenester af Københavns bedre oplysning. Her fabrikeres nemlig spermacetlys.

Følg mig nu lands de smukke urmagerbutikker på den vestlige side af Kongens Nytorv til Store Strandstræde hvor jeg fører dig ned i afdøde etatsråd og kongelig hofvinhandler Waagepetersens porcelænsbeklædte vinkælder. I hele København får du ikke et bedre glas end her. Efter at have hvilet os lidt på denne station, går vi til bens. Tro nu ikke jeg vil give dig en skose fordi su stikker tæerne lidt sammen. Jeg mener nemlig at vi går ind til hofurtekræmmer Been der forsyner hofpersonalet med fine artikler. Han konkurrerer betydeligt med Capozzi ligesom også med Causse da han sælger lækkerier og mirakelolier. Jeg forsikrer dig om sandheden af det sidste, for af en sælhundekuffert jeg besidder var alle hårene gnavede, men da jeg smurte den med denne olie, voksede hårene to gange så langt ud på ny.

(Fortsættes)

(Politivennen nr. 1466. Fredagen, den 2. Februar 1844. Side 65-69). 

Redacteurens Anmærkning.

Denne anden skrivelse indeholder fire artikler: Fra 2. februar 1844, 9. februar 1844, 16. februar 1844 og 1. marts 1844.

Ved hjælp af Kraks Vejvisere er det muligt at finde de nøjagtige matrikelnumre på butikkerne, hvorefter man via jævnførelsesregistret kan undersøge matriklens videre historie og nutidige adresse. Pga de mange adresser, har jeg kun undersøgt enkelte:

Disse bygninger står stadig: 

Hofvinhandler Waagepetersen, Store Strandstræde 79 (nu 18, 1792-93 af murermester Joh. Martin Quist). Fabrikant L. P. Holmblad, Gothersgade 337 (ca. 1730, siden stærkt ombygget). Kunstdrejer og fiskebensfabrikant J. G. Schwartz, Sværtegade 170  (Pilestræde 40 C/Sværtegade 3, Omkring 1730 af murermester Gotfrid Schuster, ombygget 1791). Silke- og klædehandler Philipsen, muligvis hjørneejendommen Kronprinsensgade 16/Pilestræde 35, 1796 af tømrermester And. Hallander. Parykmager og frisør Fr. C. Ebbesen, Klareboderne 7, nu nr 4, 1732 af murermester Ole Larsen for guldsmed Ole Florenz, ombygget 1845. 

Jernstøber P. F. Lunde, Helliggeiststræde 166, nu Niels Hemmingsens Gade 3, 1785 for skibskaptajn Andreas Hammer, ombygget før 1810. Silke- og klædehandler C S. Flensborg, Store Købmagergade 57, nu 29, mellem 1730-34 for gartner Peer Høg. Ombygget 1853). P. L. Collin, Store Købmagergade 10, nu 32, 1785 af bygmester Johan Peter Boye Junge. 

Disse er nedrevet: Kongens Nytorv 353, hofporcelænshandler N. Petersen, har samme steds udsalg af stearinlys fra sit fabrik i Gentofte. Udsalget af talglys fra samme fabrik er hos urtekræmmer Prætorius, Kongens Nytorv 215 hjørnet af Store Kongensgade. 1890-94 af arkitekt Emil Blichfeldt for Store Nordiske Telegrafselskab og Privatbanken (sammen med Kongens Nytorv 28) (Weilbach). Gammel Amagertorv 50 (50 & 124 Købmagergade 43, Løvstræde 4, 1916 af Martin Nyrop for C. Nyrops Etablissement), Chr. Molzau Richards restauration. Vimmelskaftet 137 (43, huset er fra 1907) skomagermester J. Chr. Bang.

Disse er ikke verificeret: Silke- og klædehandler M. M. Ruben. Østergade 31 (nu 36), skomager O. H. Hindsberg, Østergade 31 (nu 36). Handler med lugtende vand, Kongens Nytorv 354, Dominico Capozzi. Bredgade 191 hofurtekræmmer C. A. Been. Matrikel 191 står som Borgergade. Store Kongensgade 221, hofjuveler E. C. F. Schrøder, Står som Adelgade. Store Kongensgade 248, grosserer Joseph Owen. Står som Adelgade.Store Kongensgade 247, vinhandler Lorenz v. Petersen. Står som Adelgade.Gothersgade 115?  Lohses Musikhandel .Grønnegade tapet Franckel. Grønnegade, Ny Adelgade 427, skomagermester J. Jungdahl. Kristen Bernikowsgade Gammel Mønt 244 (3), barber Christensen. Antonigade kammager S. M. Cathala Nørrevold 167.

Følgende forretninger lå formenligt hvor Illum ligger: Store Købmagergade 19. (18) silke- og klædehandler Kirkegaards efterfølger H. J. Hvalsøe. Store Købmagergade 24 (8), silke- og klædehandler J. J. Gammeltoft. Store købmagergade 23 (10), isenkræmmer H. J. Dohler. Store købmagergade 25 (6), guldtrækker B. Ph. Cohen. Store købmagergade 25 (6), juveler P. Peine. Store købmagergade 54 (35), A. Madsens beværtningssted .

Og her er lidt til andre at finde ud af: Gammel Amagertorv 2, tæpper Chr. H. Volquartz. Amagertorv 39 hofkunstdrejer A. C. Bang. Vimmelskaftet  urmager Petersen. Vimmelskaftet 23, nålemager F, C, Hjorth. Vimmelskaftet 24, konditor F. A. Kromayer. Nygade 94 (4), juveler j. C. og Ludvig Niedlich. Hjørnet af Nytorv og Nygade 90, vinhandler Edv. C. Hagen. 

Bøn til Politiet.

I anledning af et 9 årsbarns overkørsel og grusomme lemlæstelse i Store Strandstræde søndag den 9. oktober tager indsenderen sig den frihed at gøre politiet opmærksom på følgende.

Intet sted i byen burde forbuddet mod den for hurtige kørsel mere overholdes end i Store Strandstræde. Gennemfærdslen er nemlig meget betydelig, gaden smal, fortovene så smalle og dårlige, især ved de mange udstående trapper og kælderhalse, at de fleste fodgængere fristes om ikke nødes til, at søge ud på gaden. Men dertil kommer især at vognene så vanskeligt høres på den makadamiserede vej. Desuagtet overholdes dette forbud intet sted mindre end her, og intet under når man betænker den lindring som hest, vogn og kusk og kørende må føle ved at komme fra Kongens Nytorv eller Sankt Annæ Plads ind i den lykkelige gade hvor den korte hvile er forundt. Men hertil kommer på enkelte dage endnu andre grunde, således som sidste søndag konfirmation i Garnisonskirken. Enhver der så hvorledes kareterne omtrent midt på dagen jagede i denne gade frem og tilbage, vil ikke undre sig at et barn derved blev lemlæstet, men snarere at ikke flere blev det. Man tillader sig altså at foreslå politiet at på sådanne dage hvor gennemkørslen i Store Strandstræde må formodes at blive usædvanlig stor, især af lette vogne, en betjent må stilles ved hver ende af gaden for at afværge sådanne ulykkelige tilfælde. En betjent ville i øvrigt kunne være tilstrækkelig, eller ingen behøves hvis vognene her som i så mange andre stæder var forsynet med hver sit nummer er især på hyrekareterne, stod bag på vognen med store og læselige tal. Indtil dette befales, vil forbuddet mod den for hurtige kørsel aldrig kunne overholdes. Det gælder jo nu kun at køre ret dygtigt til, hvem vil da gøre dem noget? Således tænkte også kusken i søndags, og se om han ikke havde ret!

(Politivennen nr. 824, Løverdagen den 15de October 1831, s. 710-711)

Bøn til Vognmanden i Strandstrædet.

I Strandstræde holder ofte en række af vogne der især på regnfulde dage på grund af den brede rendesten og det smalle fortov gør passagen endog for gående vanskelig.

Da denne er en af stadens mest befærdede gader, så kunne man ikke undlade at anmode ejeren af nævnte vogne om at vælge en anden plads for sit befordringstøj (fx pladsen ved sandkisten), da han derved sikkert vil gøre sig mange, selv blandt det smukke køn, forbundet.

(Politivennen nr. 772, Løverdagen den 16de October 1830, s. 664)

Anmodning til en Huuseier.

En mand som sidste flyttetid har fået bopæl i nr. 104 i Store Standstræde, har med største ubehagelighed erfaret, at der i huset, såvel forneden som foroven, hersker en sådan uenighed og kiv mellem beboerne at den alarm som derved finder sted, ikke tillader de øvrige busboere eller naboer at nyde mindste nattero. Således hører man ofte midt om natten de mest ærekrænkende skældsord, lyd af næveslag, samt af flasker og andre sager der bruges som våben. Husets ejer som ikke bor sammensteds, anmodes dog endelig at tilvejebringe ro om natten ved at henvende sig desangående til øvrigheden der muligvis vil anvise en mundkåd og halvgal kvinde i en passende stiftelse.

(Politivennen No, 474, Løverdagen den 29de Januar 1825, side 9449)

Drenge Optøjer i Strandstrædet.

(Indsendt).

Forleden anden pinsedags aften havde nogle drenge i gadedøren af huset nr. 88 i Store Strandstræde trukket en snor fra rendestensbrættet over fortovet og strammede samme for fødderne af de forbigående. Da denne fornøjelse hvis den gentages, let kunne blive kostbar for dem der var så uheldige at blive offer for sådanne drenges kådhed, anmeldes den herved til underretning for forældrene eller dem som er ansvarlig for børnene og til advarsel for andre.

(Politivennen nr. 335. Løverdagen den 1ste Juni 1822, s. 5370-5371).

Dito til Kobbersmeden sammesteds.

Hr. kobbersmeden i Store Strandstræde ville meget forbinde sig naboer og genboer dersom han jo før jo bedre ville forandre sit løse udhængende skilt således at det ikke ved sin klirren og klapren i stormvejr kunne forstyrre de i nærheden boendes søvn om natten. 

(Politivennen No. 259, Løverdagen den 16de December 1820. Side 4187-4188)

Bøn fra en af store Strandstrædes Beboere.

Indsenderen glædede sig for nogen tid side ved at betragte det skønne arbejde ved den nye anlagte stenkiste for enden af Store Strandstræde mod Kongens Nytorv, håbende at denne forandring skulle hæve den ulempe gaden hele tiden var plaget med, nemlig en oversvømmelse når det regnede. Men siden den tid er det blevet meget værre i regn eller tøvejr især på højre side fra Kongens Nytorv. Da denne gade kan regnes til en af dem der nyder den største færdsel, vil man håbe at høje vedkommende snarest vil ved rendestenens fordybning eller en stenkiste for den anden ende af gaden råde bod på denne ubehagelighed, og da gaden er smal, ville det vist være meget behageligt om den fik formen af Østergade.

(Politivennen No. 259, Løverdagen den 16de December 1820. Side 4186-4187)

Store Strandstræde i regnvejr, den omtalte side, med Kongens Nytorv i baggrunden. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Erindring

Da indsenderen af stykket: Et slemt syn i Store Strandstræde (se Politivennen nr. 187) tror sig beføjet til at påanke sådant, turde man vel lade ham forstå at det ikke alene er uforsvarligt at behandle nogen som helst lidende med en sådan foragt, som han i hele indrykkelsen ytrer, men også at man finder det umenneskeligt at ville berøve nogen luftens frie nydelse. Især da man ved at der er så godt som ingen gårdsplads til huset. At ethvert ubehageligt syn kan have skadelig indflydelse på frugtsommelige koner siger lægerne os. Om forresten synet af denne syge mand kan virke mere på nerverne end synet af de mange ulykkelige som vi daglig ser om os, er et spørgsmål som man gerne overlader forfatterens erfaring at besvare. Men så meget ved indsenderen af denne lille erindring at han langt mere føler ved at se en nervesvag usling end den måske for meget omtalte stakkels mand.

(Politivennen nr. 188, Løverdagen den 7de August 1819, s. 3020)

Et slemt Syn i Store Strandstræde

I St. Strandstræde omtrent lige over for vinhandler Petersen sidder næsten daglig på en trappe en person der leder af med krampe eller apopleksi og frembyder et ubehageligt syn for forbigående. Hvis han bor der, ville det være ønskeligt at han da ville vælge sin plads til gården da nervesvage personer såvel som frugtsommelige koner kunne føle for meget ved hans beskuelse.

(Politivennen nr. 187, Løverdagen den 31de Juli 1819, s. 3007)

"I St. Strandstræde omtrent lige over for vinhandler Petersen sidder næsten daglig på en trappe en person der leder af med krampe eller apopleksi og frembyder et ubehageligt syn for forbigående." (Store Strandstræde ved Kgs. Nytorv. Bemærk pumpen og (Hotel) Stadt Lauenburg, St. Strandstræde 78.)

Varsko! Varsko i store Strandstræde.

Anmelderen tror at have ret til at råbe to gange varsko til den rende der er anbragt på huset nr. 103 i Store Strandstræde. For for det første er den afbrækket i en højde af 2 meter fra gaden, og for det andet er den fra øverst til nederst forsynet med lufthuller hvert hul på flere tommers længde og bredde. At den især i nuværende tilstand er særdeles bekvem til at udgyde den fra himlen nedfaldende og på taget urenliggjorte væske på de forbigående, er soleklart. Men ikke så begribeligt er det hvorfor ejeren af huset hellere vil lade dette ødelægge ved den fra nævnte rende udstrømmende fugtighed, hvilken ødelæggelse både husets nedre facade såvel som det fra stueetagen udspringende vindue bærer tydeligt præg af, end at bekoste en ny rende der tilbørligt kunne afledes vandet. Er den blikkenslager der bebor stueetagen, husets ejer, bliver det endnu mere ubegribeligt at han ikke kan afhjælpe sin egen tagrendes mangler, mens han bøder på andres. Bekostningen ville være ubetydelig mod den skade renden nu forårsager. Men om endog utidig sparsomhed skulle ville hjælpe sig med en sådan rende, tror anmelderen dog ifølge vores gode politilove at kunne forlange den istandsat for at ikke forbigående skulle få drypper eller styrtebad når de ikke venter eller ønsker det.

(Politivennen nr. 41, Løverdagen den 12. oktober 1816, s. 639-640)

Redacteurens Anmærkning

Store Strandstræde 103 blev i 1859 til 35, 1907 indgået i matriklen Store Strandstræde 21. Huset eksisterer ikke længere.

Uordener.

Forleden har en sjover på hjørnet af Lille Strandstræde og Nyhavn antastet en honet fruentimmer på en uanstændig og forskrækkende måde. Skønt der var flere mandspersoner til stede, var der dog ikke nogen der var mand nok til at tage hende i forsvar. Man venter endnu at få karlen kendt for at føre ham på behørigt sted. Imidlertid måtte man ønske at enhver som så sådan ting, straks talte sandhedens sprog til forbryderen som da nok ville skamme sig, i stedet for at en fej latter opmuntrer ham.

(Politivennen. Hefte 17. Nr. 216, 12. juni 1802, s. 3456)

Uordener.

Hyrekusken i Store Strandstræde har sine vogne stående på gaden. Det samme sker med hr. Fæderhelts vogne i Pilestræde. Skønt det var at ønske at dette ikke skete i så smalle og befærdede gader. Men foruden heraf følgende spærring følger andre ulejligheder, hvoraf det er en at disse vogne bliver rengjorte på gaden, hvorved de forbigående udsættes for enten at få en spand vand på sig, eller ved børstningen at se deres klæder overstænkede med skarn. Overalt trænger vi til et regulativ for hyrekuske, hvorved hver offentlig plads forsynes med forspændte færdigholdende kareter, hvorved alle lejekareter får kendelige numre på siden og bagen, og lygter som om natten må være tændte, for at døve personer dog har en advarsel, hvorved ingen nyrekusk tillades at bo undtagen der hvor han har rummelig gårdsplads, hvor bygningen er af fuld grundmur og hvor gaden eller pladsens bredde tillader den vedvarende ud-og indkørsel uden besvær for færdslen mm.

(Politivennen. Hefte 14. Nr. 182, 17 October 1801, s. 2910-2911)

Uordener.

I frostvejr burde på offentlig bekostning ophugges rundt om gadepumperne hvor der ved det gentagen spild bliver som et højt yderst slibrigt bjerg hvorpå dog de tjenestepiger og karle må stå der skal pumpe. To steder for forsømmelsen af disse isbjerges borthuggelse især kunne være farlig, er 1) Bredgade ved posten på venstre hånd når man kommer fra Kongens Nytorv hvor isen ved den idelige pumpning er usædvanlig høj. 2) I enden af Store Strandstræde ud til Garnisonskirken hvor de som måtte glide ved isen og falde, let kan slå sig til skamme på de to afvisere som denne post har fremfor nogen anden i staden, og som der engang før har været klaget over i dette blad.

(Politivennen. Hæfte 4, nr. 40, den 26. januar 1799, side 640)

Slemme Synder i store Strandstræde imod Sikkerhed, Sundhed og Orden.

P. M.

Hvad synes De om følgende for København og dens indvånere højst farlige uordener, disse nemlig i huset nr. 123 *) hvor brændevinsbrænderen har sin kostald, har dettes anmelder en aftenstund set en mandsperson at gå ned med et knippe halm i den ene og en stump tændt lys - uden engang at være sat i lygte, - i den anden hånd. Atter en anden aften mellem 10 og 11 gik jeg over kongens Nytorv hvor en utålelig stank mødte mig, der hart ad var dræbende, da jeg trådte ind i Strandstræde. Denne kom også fra omtalte kælder, fra hvilken koskarnet blev båret op og udkastet i rendestenen. Mande, især brændevinsmandens gen- og naboer som altid må døje dette onde, ville sande denne uskik med mig. 

Finder hr. politiven disse sandfærdige fortællinger værd at bekendtgøres i Deres blade, og vedkommende ved at se samme på prent alvorligt ville tage samme til eftertanke, så smigrer jeg mig med at man vil råde bod på sådanne skødesløse og skadelige uordener for eftertiden. Derved opnås mangfoldiges ønske!

*) Ikke langt fra vognmand Nørager der med sine kareter forvolder at en stor del af gaden er utilgængelig, hvorved de som nødes til at passere denne vej, let, helst i mørke aftener kan komme til ulykke, for ikke at tale om at de for hvis huse disse fartøjer er opstillede, nægtes udgang og indgang fra og til deres boliger, og at de som bor underst, betages udsigt til gaden.

(Politivennen 1798, Hæfte 2, nr. 26, Side 406-407. [Estimeret dato: 20. oktober 1798])