Kolonihaverne paa Fælleden. (Efterskrift til Politivennen).

Konen fra "Solvang" hos Kongen

Hun reddede de 200 Kolonihaver.

Havelejerne faar lov at blive boende et Aar.

De kan forberede Flytningen.

Fru Vilhelmine Schiøtt, der gik til Kongen og talte Havelejernes Sag.

Vi fortalte forleden om de nye Planer, der var lagt  - og var ved at blive fremmet - med Hensyn til de 200 Kolonihaver fra Kolonierne "Solvang", "Haabet" og "Tuborg"   der ligger ude ved Ryvangen.

Som bekendt fik Haveejerne i foraaret Besked om, at de skulde flytte, og det var nu ordnet saadan, at et stort Areal af Nørrefælled skulle udlægges til disse Haver. Selv om der var Glæde over, at man havde fundet Plads, saa var der alligevel Sorg over, at man skulle rykke ud. Fælleden er jo alt andet end klar til at modtage Havelejerne og de mange Planter, som Haveejerne havde opelsket, vilde gaa tabt. Det hele vilde ikke kunne gaa af uden store Tab. Saaledes stod Sagen indtil i Mandags, da greb en rask Kvinde ind i den og fik udvirket en Ordning, der giver Havelejerne en ganske anden og langt bedre Ordning.

Besøget hos Kongen.

Den raske Kvindes Navn er Wilhelmine Schiøtt, og hun driver en Cigarforretning Nørrefarimagsgade 51.

Da vi i morges aflagde et besøg hos Fru Schiøtt, mødte vi Typen paa en rigtig brillant københavnsk Husmoder, behagelig af Væsen, men alligevel præget af Energi og Resoluthed. Om sit Besøg hos Kongen vilde hun dog ikke udtale sig: - Aa, det er saamænd ikke noget at tale om 

Fru Schiøtt vil dog ikke benægte, at hun havde faaet en udmærket ordning for Lejerne. Men det kunde enhver anden ogsaa have gjort! - sagde hun.

Det var Militæret, der skulde have Pladsen.

Men en af Havelejerne forklarer Sagen for os anderledes: Fru Schiøtt er en brillant Kvinde, og det, hun har gjort, er udmærket gennemført. Da hun hørte at Militæret skulde have Pladsen, sagde hun: Saa vil jeg minsandten gaa til Kongen, naar I Mandfolk ikke kan udrette noget, saa maa vi Kvinder tage fat. Og i Mandags gik hun op paa Christiansborg til den almindelige Audiens. Hun forklarede den jourhavende Adjudant, hvad hun vilde og fik ogsaa Foretræde.

Kongens og Fru Schiøtts Samtale.

Kongen hørte med Interesse paa Fru Schiøtts Fremstilling af Sagen, hvorledes denne Flytning vilde betyde store Tab for Havelejerne.

- De Haver, De taler om, sagde Kongen, ligger de ud mod Lyngbyvejen.

- Nej. ud mod Ryvangen, der, hvor Deres Majestæt rider hver Morgen

- Aa, Javel, saa ved jeg Besked!

Kongen bad nu Fru Schiøtt vente udenfor, og lidt efter blev hun atter kaldt ind.

- Ser De nu, min gode Fru Schiøtt, sagde Kong Christian, nu har jeg ordnet det saaledes, at De og de andre havelejere kan blive boende derude et Aar, og det kan vel i hvert fald hjælpe Dem i første Omgang og saa kan vi jo altid se. Nu skal De gaa hjem og bede Deres Formand skrive en Ansøgning til mig, men han maa kun ansøge om at beholde Pladsen et Aar, saa gaar det nok altsammen.

Ansøgningen indgives.

Behøver vi at sige, at det var en lykkelige Kone, der gik bort fra Christianshorg.

I Dag indgav Formanden, Snedker i D.F.D.S., Haertell  Ansøgningen, og den er altsaa paa Forhaand sikker paa at blive bevilget og selv om Havelejerne i sidste lnstans alligevel maa give Plads for Militæret, saa faar de Tid til at træffe deres Dispositioner, saaledes at de kan undgaa de økonomiske Tab, der eller vilde være Følgerne af Flytningen til Fælleden.

Man er i "Solvang" en Smule stolt over Fru Schiøtt, og man er ikke mindre taknemlig overfor Kong Christian og der bliver sikkert mere end et Par venlige Hilsener til ham, naar han kommer ud ad Ryvangen til ... "der hvor Deres Majestæt jo rider hver Morgen!"

(Aftenbladet (København) 7. november 1928).

Kongen kunde ikke hjælpe Kolonihaveejerne.

Alt skal ryddes i Løbet af 3 Maaneder.

Vi har tidligere omtalt den Sorg, der hersker i Kolonihaveanlægene ved Tuborgvej, hvor de tre Foreninger "Tuborg", "Solvang" og "Haabet" i Efteraaret fik Meddelelse om, at deres kære haver maatte sløjfes til fordel for Militæret, der skulde bruge Arealet til Øvelsesplads.

En al Kolonihaveejerne, Fru Schiøtt, Nørre Farimagsgade, tog i Kraft af det i gamle Ord: "Det er bedre at gaa til selve Hovedet!" den raske Beslutning at henvende sig til Kongen, og, som vi fortalte, opnaaede hun i November en Audiens, under hvilken Kongen trøstede hende med, at det gik ikke altid saa strengt, som Præsten prædikerede, og sagde, at Haveejerne foreløbig kunde tage Sagen med Ro.

Denne Udtalelse vakte forstaaelig Glæde og Haab hos Kolonihavefolkene, der saa Fremtiden i Møde med mere Fortrøstning, men nu er det nyvakte Haab desværre slaaet brat til Jorden. KoIonihaveforenIngens Formand Hr. Haertell, har forleden fra Krigsministeriet modtaget en Skrivelse hvori det kort og godt meddeles, at samtlige haver skal afleveres f fuldstændig ryddet stand senest den 13. April.

Har Sorgen været stor før, er den blevet større nu, det skuffede Haab gør den dobbelt bitter, og Fristen er betydelig kortere, end man havde ventet. Man havde troet, at man skulde faa Lov at glæde sig over Haverne i det mindste Sommeren over, men det Haab er altsaa bristet, og i Stedet for at begynde paa Foraarsarbejdet, der for Havebrugerne er Aarets lykkeligste Dage, maa man nu gaa til den bitre Gerning at sløjfe og ødelægge alt, hvad man i Aarenes Løb har bygget op. 

Og man staar uforstaaende overfor det Faktum, at Sløjfningen i det hele taget er nødvendig, idet man mener, at Militæret egentlig har Plads nok at røre sig paa. Naar det fra flere Sider er sagt, at Sportsrideklubben skulde have Terrænet overladt til en ny Ridebane, er dette forkert. Klubbens Bestyrelse meddeler os, at man ikke fra denne side har næret Ønske i den Retning. Det er lngeniørtropperne, der skal have Pladsen, men man skulde jo mene at de 150 Mand havde Plads nok i Forvejen.

(Aftenbladet (København) 14. januar 1929).

Hvad der sker, naar De tager en Droske. (Efterskrift til Politivennen).

Et Kig bag det autoriserede Droskevæsens Kulisser.

Hvordan det københavnske Droskevæsen blev Mønster for Europas Byer.

Mellem de trafikale Problemer, som i sidste Aar har optaget Københavnerne stærkest, er utvivlsomt Forholdet mellem Drosker og Lillebiler. Men medens Lillebilerne er splittet i forskellige større og mindre Organisationer og i stor Grad drives som ren privat Forretning, repræsenterer Droskerne det højtideligere Begreb "den offentlige Kørsel'. Under nøje Kontrol af Myndighederne har det store Droskeselskab "Taxa" da ogsaa efterhaanden udviklet sig til en Institution, der er blevet forbilledlig for andre Storbyers Droskeordninger, og som vistnok i Øjeblikket maa siges at repræsentere den fineste Organisation indenfor dette Felt i hele Europa.

Vognen bestilles.

Der er heller ingen Tvivl om, at de fleste Københavnere er stolte af det fine droskevæsen, vi har, og baade de store, smukke Vogne og det allernyeste Fænomen, de smaa, brogede Trebiler er populære Led i vore Gaders Fysiognomi. Men ud over Bekendtskabet med selve Køretøjerne, ud over Kendskabet til, at man bare behører at tage en Telefon, kalde det beramte 9001 - hvor meget kender da Københavneren til denne betydningsfulde Del af vort Trafikliv?

Hvad Taxa er.

Egentlig er det forkert at kalde "Taxa" for et Selskab. Det er det ikke, det er en Organisation, en Sammenslutning af Vognmænd, der arbejder sammen efter et nøje gennemtænkt System, og som i enhver Enkelthed har forpligtet sig til at følge de Ordrer, som udgaar fra den af Forsamlingen selv valgte Bestyrelse og den Direktør, som Bestyrelsen udpeger, i en Aarrække Direktør Jens Paulsen, som personlig skal have en meget stor Del af Æren for det Arbejde, der er blevet gjort. Ved et snævert Samarbejde med Myndighederne er det lykkedes at sprede Holdepladser over hele Byen, de staar alle i direkte Forbindelse med en Central i Stoltenbergsgade. som er et helt teknisk Vidunder (hvorom vi nedenfor fortæller nærmere), og hvordan disse Pladser besættes med Vogne, hvordan hele den daglige drift skal forme sig, bestemmer ledelsen.

I mange Aar har dette System virket punktligt og tilfredsstillende - og den Skepsis, der mødte det, da Autotaxa og Taxamotor forvandledes til "Taxa", viste sig aldrig berettiget. En Omstændighed, som dog ikke skal forkleine det Pionerarbejde, som afdøde Taxamotordirektør Jespersen, hvis store Skikkelse og berømte Skæg endnu vil erindres af enhver Københavner, der ikke hører til yngste Generation, indførte, da han lavede de første store Droskeselskab "Taxamotor".

Husker De for Resten dette Taxamotor, som dog er et Kapitel af Byens Liv? Kan De endnu erindre de smaa, snehvide Vogne med den røde Plade paa Døren og den lille, kokette Kalesche ud over Førerpladsen? Del var den uforfalskede Pariserdroske. Vi vilde smile af den nu - men for sin Tid var den virkelig det sidste Skrig.

Alt det er imidlertid Historie, og det, vi denne Gang skal fortælle vore Lærere, er hvad der sker, naar man har taget Telefonen og forlangt det berømte 9001. Og for at forstaa dette, maa man følge os et Øjeblik ud paa Centralen i Stoltenbersgade.

Hvad Taxa bestiller.

I et stort Lokale sidder en Stab af unge Damer, smaa Københavnerinder af den Type, vi kender som Telefondamer allevegne, shinglede, bobbede og med knækorte Kjoler - men maaske nok saa opmærksomme som andre Telefondamer. siger Direktør Paulsen med et Smil.

Modtagerbordet.

Men nu ringer det altsaa. Hr. Hansen skal bruge en Vogn.

Med eet tændes en lille, rød Lampe foran samtlige 20 Damer, og den, der først faar Tid, fører straks en Metalprop ind i Telefonskabet, Forbindelsen mellem Centralen og Kunden er etableret. Ordren nedskrives paa en Ordreseddel. Vognen skal til Bredgade 66, og den skal komme med det smime. Ordresedlen føres ind i et elektrisk Kontrolur, der springer el Tal frem Tor hvert Minut, og den nøjagtige Tid for Ordrens Modtagelse er fæstnet til Papiret.

Saa forsvinder Sedlen i en Rørpost, der er anbragt lige foran Damen - et Sekund efter dukker den op paa den anden Side af Centralbordet - hos en af Afsenderdamerne. Disse Afsenderdamer er anbragt foran Telefonborde, hvor smaa Lamper tændes og slukkes ustandseligt. Hver Lampe betegner en Holdeplads, og naar den sidste Vogn forlader Holdepladsen lukkes Døren paa Pladsens Telefonskab - med det Resultat. at Lampen oppe paa Centralen gaar ud.

I samme Øjeblik Ordresedlen dukker op paa den anden Side Bordet, kaster Afsenderdamen et Blik paa Telefonbordet, hun opdager, at der er Vogne paa Toldbodvejens Holdeplads, et Tryk paa en Knap og Føreren af den Droske, der ligger forrest her, alarmeres.

4 Personers Droske.

"Trebilen", den nyeste københavnske Droske.

- Bredgade 66, Hansen, De maa køre straks, lyder det, og Vognen glider straks af Sted. Men samtidig stempler et nyt Kontrolur Afgangstidspunktet. Paa samme Seddel har man altsaa Klokkealarm for Modtagelse og Afsendelse - som Regel differerer disse Tal ikke med mere end eet Minut. Men yderligere paaføres Nummeret paa den Droske, som har paataget sig Turen.

Skulde Chaufføren alligevel narre Hr. Hansen, vil der være i en god Mening til ham, for det kan nøjagtigt bestemmes, at det er ham, der er Synderen, men det sker erfaringsmæssigt næsten aldrig. Og dette Telefonsystem, det er Nerven i hele vort Droskevæsen. Det har kostet Tusinder og atter Tusinder af Kroner at etablere det - blandt andet til Etableringen af 56 selvstændige Ledninger til Holdepladserne, men Resultatet er, at Systemet klapper.

Afsenderdamerne - det er i en stille Time, og kun faa Pladser er besat.

Endnu længere bag Kulisserne.

Som en yderligere Kontrol for Publikum findes der paa "Taxa"s Kontor et Lyttebord, hvor  Direktøren, Inspektøren eller hvem, der er til Stede af Overordnede kan kontrollere, at alt gaar som det skal, og for at der ikke skal blive nogen Diskussion om Klokkeslættet, gaar alle Urene elektrisk og nøjagtigt efter Raadhusuret.

- - -

Endnu længere bag Kulisserne er dog den Del af Systemet, som omfatter Materiellets Vedligeholdelse. Men hver Nat. naar de fleste Københavnere sover, kører Droskerne imod den store Hal overfor Politigården - et Rum, ikke meget mindre end Kæmpehallen. Her faar Droskerne det daglige Bad - en Sværm at Rengøringskoner og Støvsugemænd kaster sig over Vognene - de mest moderne Vaskemetoder er taget i Brug, og naar de sidste Vogne i den aarle Morgenstund, rensede og forfriskede ruller ud i Byen, ud til Holdepladserne, er det givet, at der ikke holder een Vogn paa Holdepladserne, som ikke er renere, mere hygiejnisk end Drosken vi finder ethvert andet Sted i Verden.

- - -

Efter noget lignende Systemer arbejder de offentlige Drosker i Nordre Birk og paa Frederiksberg. Men "Taxa" er det, som har skabt Systemet .... og naar med Mellemrum fremmede Stæders Droskefolk kommer hertil erkender de, at vi er Pionerer paa dette Felt.

Og det er ikke sjældent, at de rejser hjem og reformerer deres egne Byers Droskevæsen efter Forbilledet fra Storkøbenhavn.

(Nationaltidende 14. oktober 1928, Søndagstillægget).

Husassistenternes Fagskole. (Efterskrift til Politivennen)

Husassistenternes Fagskole lå i Rosengården indtil den flyttede til Fensmarksgade 65, hvor den 23. september 1927 blev indviet ved en stor højtidelighed. Skolen i Fensmarksgade var tegnet af arkitekt Ingrid Møller-Dyggve. Indvielsen skete ved borgmester Petersen, og der blev afsunget en kantate af A. C. Meyer. Blandt talerne var overpræsident Jens Jensen, handelsminister Slebsager, forstanderinde Marie Christensen. Dansk Kvindesamfund var desuden repræsenteret.

Før skolen flyttede til Fensmarksgade. Lærerinde Marie Christensen med x. Aftenbladet (København) 13. oktober 1922.

Husassistenternes egen Højskole.

Hvor unge Piger opdrages i huslig Gerning. - Fremtidens Husmødre maa vide Besked om Penge, Vitaminer og Kalorier.

Husassistenternes Fagskole, der har Lokale i sin egen store og smukke Bygning i Fensmarksgade paa Nørrebro i København, afslutter i disse Dage sit halvaarlige Kursus for Begyndere. Et nyt Kursus begynder 1. August.

Det er 15 unge Piger, der nu forlader Skolen efter at have gennemgaaet et alsidigt Kursus i det Arbejde, der forefalder i en almindelig Husholdning, og som Afslutning afholdes Prøver i de forskellige Fag. Vor Korrespondent aflagde i Gaar efter Indbydelse Besøg paa Skolen og traf Husmoderforeningens Formand, Fru Carla Meyer, fuldt optaget af at bedømme Vask og Strygning, Rengøring, Bagning og Madlavning.

Der dufter renligt og appetitligt overalt i den store Bygning, og de unge Piger, man møder i Køkken og Vaskelokale, Gange og Spisestue, er sirlige, fornøjede og fixt klædt paa. De befinder sig aabenbart i deres Es her paa Skolen, hvor der hersker Orden Disciplin og Arbejdsflid, men hvor der er lyst, venligt og lærerigt at være.

Husassistenternes Fagskole er opført efter Frk. Marie Christensens Initiativ. Husassistenternes Forbund drev i adskillige Aar en Fagskole for Husassistenterne i lejede Lokaler i Rosengaarden. Der var kun Plads til en halv Snes Elever, og der var stadig forgæves Efterspørgsel efter Optagelse. Selv for det lille Antal Elever var Pladsforholdene smaa. Den ny Bygning, der indviedes i Fjor, har Plads til 70 Elever, der bor paa Skolen, og alle Plader er stadig optaget.

Fagskolen i Rosengaarden havde opsparet en Kapital paa godt 100,000 Kr. som Byggefond. KøbenhavnsKommune gav Grunden, der vurderedes til 70,000 Kr., og Staten ydede et rentefrit Laan paa samme Beløb. Gennem Prioriteter skaffedes Resten af de ca. 600,000 Kr., som Bygningen kostede.

Til Forskel fra andre Husholdningsskoler, hvis Udgifter maa bestrides i det væsentlige af Elevernes Skolepenge, driver Husassistenternes Fagskole en betydelig Virksomhed som Pensionat og Restaurant, hvorved adskillige Penge indvindes, og Husholdningsarbejdet bliver mere alsidigt, end det ellers kunde blive. Desuden modtages Vasketøj ude fra Byen, hvilket ogsaa giver Indtægter. Som Følge heraf og et Tilskud fra Stat og Kommuner har Skolen kunnet sætte Betalingen for Ophold, Kost, Bolig og Vask saa forholdsvis lavt som 40 Kr. pr. Maaned pr. Elev for det halvaarlige Begynderkursus.

Dette omfatter flere Afdelinger, Stueafdelingen med Undervisning i Borddækning m. v.. Syning, Reparation og Rengøring af Værelser, Køkkenafdelingen med al Slags Madlavning og Bagning, Ernæringslære, Husholdningsregnskab m. v., Vaskeafdelingen med alt til dette Fag henhørende og endelig Bageafdelingen, hvor der undervises i al finere Bagning, selv de lækreste Konditorkager.

De Prøver, som Køkkenafdelingen ved Afslutningen af det 6 Maaneders Kursus giver paa Mad, er i enhver Henseende fortrinlige, og den Mand, der faar en Kone med Uddannelse fra denne Skole, er aabenbart sikker paa, at i hvert Fald denne Side af Ægteskabets Dagligliv ikke vil give Grund til Klage.

(Horsens Social-Demokrat 26. juli 1928).

Fanny Garde (1855-1928) - Mågestellets kunstner. (Efterskrift til Politivennen)

Man vil forgæves kigge efter udførlige biografiske oplysninger om porcelænsmalerinden Fanny Garde. Det kan undre. De fleste kender fx Mågestellet som i over 100 år var et af de mest populære og solgte spisestel, ikke bare i Danmark, men flere andre lande i verden. I Sverige det mest solgte stel overhovedet. Det er af Fanny Garde. Porcelænsfabrikken lå dengang ved Kalvebod Strand (senere flyttede den til Vesterbrogade 149), og gav Fanny ideen til at overføre dem til kopper og kander, tallerkener, fade, opsatser, skåle, lysestager m.m.m. 

Nogle af de sparsomme oplysninger som findes, handler om at hun fx var sønderjyde og præstedatter. Hendes gravsted på Solbjerg Kirkegård er i øvrigt blevet sløjfet. Endnu mere svært er det at finde fotoer. Med få undtagelser kommer kun hendes store produktion frem.

Listen over hendes meritter er meget lang. Her blot et par eksempler: 

1895 var hun medlem af Udvalget for Industriafdelingen ved "Kvindernes Udstilling", juli-september ved Charlottenborg. Til udstillingen havde Fanny Garde og Effie Hegermann-Lindencrone fremstillet "Dronning Margretes Tallerkener". De to blev dengang betegnet som "samlevere".

Hun tegnede juleplatten for Bing og Grøndahl IV årgang, 1898. En julestjerne omgives af en krans af juleroser på lyseblå bund. 

I 1921 købte Fanny Gardes bror, arkitekten Harald Garde en ejendom i Rørvig - Rørvighuset, Løvstræde 7 - hvor Fanny Garde og samleversken Effie Hegermann-Lindencrone ferierede. Senere blev huset af lokalet også kaldet "Fannys Minde". 

Da den franske minister Louis Hermite med frue var i København oktober 1925, overrakte han som en anerkendelse af den store indsats, Effie Hegermann-Lindencrone og Fanny Garde (og Jean Gauguin) dekokrationen "Guldpalmerne".

Fanny Garde og Effie Hegermann-Lindencrones første arbejder dannede grundlag for den senere store underglasurafdeling, der blev kendetegnende for fabrikken med den blåfarvede dekoration under blank, gennemsigtig glasur. De var nogle af de første kvindelige kunstnere, der arbejdede som dekorationsmalere, og som også selv leverede udkast til modeller. Mange år efter, i 1981 fremstillede hver kvindelig porcelænsarbejder 350 måger om dagen.

Fanny Garde blev begravet 4. maj 1928 fra Solbjerg Kirkegård. I følget var bl.a. direktør Simonsen, underdirektør Halle og inspektør Bing fra Bing & Grøndahl, professor Hans Tegner, maleren Acton Friis, billedhuggeren Axel Locher og fabrikkens stab af malere og malerinder.  Begravet på Solbjerg Kirkegård. Man vil i dag forgæves lede efter gravstedet, det er nemlig nedlagt.

Allerede inden hun blev kendt, levede hun sammen med en kvinde, Effie Hegermann-Lindencrone - og de arbejdede i øvrigt også sammen på big & Grøndahl, hvor de bl. a. tegnede Hejrestellet 1888 og Mågestellet i 1890'erne. De boede sammen til Fannys død i 1928, Effie døde 1945.

Homoseksualitet var i hele deres levetid kriminelt. Tålt hvis de homoseksuelle ikke skiltede offentligt med det. Hvis de to kvinder havde et forhold, er de gået stille med det. Hvilket på det tidspunkt var klogt - man behøver blot at tænke på den forfølgelse som blev forfatterne Herman Bang og Oscar Wilde (sidstnævnte 2 års strafarbejde) til del. Udadtil lukkede deres uomtvistelige store kunstneriske præstationer munden på de som måtte finde på at antyde noget "kriminelt".  

En af Danmarks største kunstnere er således også en af de sværest at finde biograferet. Måske fordi hun havde to meget store odds imod sig: Hun var kvinde, og hun boede sammen med en anden kvinde.

Bing & Grøndahls Porcellainsfabrik. Illustreret Tidende, 16. december 1860.

Den første kvindelige Konditorsvend. (Efterskrift til Politivennen).

Frk. Inger Mortensen

Det var ligefrem lidt af en Mærkedag i Gaar i Københavns Konditorlavs Historie. Lavet udstedte nemlig sit første Svendebrev til en Kvinde

Den unge Dame, der nød denne Ære, er Frk. Inger Mortensen, Datter af Værkmester Mortensen, Hovedbrandstationen. Frøkenen er udlært hos Konditor Axel Axelsen, "Tivolikonditoriet", men som ogsaa har forretning i Frederiksberg Allé. Her har hun i fire Aar tumlet med de lækre Kager med det Resultut, at hun bestod sin Eksamen med fineste Karakter; "Meget duelig". Men naturligvis skulde man ogsaa synes, det maatte være et Fag, der særlig Iaa for for kvinder. Det er blot besynderligt, at Standen først nu faar et kvindeligt Medlem.

Den unge Pige er selvfølgelig meget glad over Resultatet - og det har slet ikke været drøjt at staa Læretiden igennem, erklærer hun. Baade Mester og Svende har været vældig flinke, og Konditorarbejdet er i sig selv baade interessant og morsomt. Lysten dertil hat jeg haft lige fra Barn.

Frk Mortensen trænger øjensynlig ikke til Ferie ovenpaa Eksamensanstrengelserne. I Morges Kl. 5 mødte hun som sædvanlig paa sin Arbejdsplads, og her bliver hun foreløblg,

Herude tog vor Fotograf lidt senere ovenstaaende Billede af den historiske kvindelige Svend.

(Aftenbladet (København 28. april 1928).

Hvid Slavehandel i Mikkelbryggersgade. (Efterskrift til Politivennen)

"Hvid Slavehandel" i Mikkelbryggersgade,

København, Fredag.

Politiet har gennem længere Tid haft sin Opmærksomhed henledt paa en Ejendom i Mikkelbryggersgade, hvor der bor en Del Kvinder.

Paa en anden Sal fandtes en Lillebilcentral, hvorfra der udlejedes Lillebiler, der ofte anvendtes af Kvinderne og deres Bekendtskaber. Denne Central indehaves af den kvindelige Vognmand Fru Poula Petersen, som i Gaar er arresteret i et lukket Grundlovsforhør.

Desuden er hendes Datter Ragnhild og en Kvinde ved Navn Molly Hansen fængslede.

Assessor Lotinga, der behandler Sagen, mener, at det passerede nærmest kommer ind under Begrebet: Hvid Slavehandel.

Fru Petersen sørgede for, at de unge Kvinder, der holdt til hos hende, kom i stor Gæld til hende. Hun solgte dem Klæder, og der var Dage, de betalte hende 50-60 Kr., men alligevel kom de aldrig ud af Gælden.

(Sorø Amts Dagblad - Slagelse 29. februar 1928)

Slavehandlen i Mikkelbryggersgade.

Kun 4 Maaneders Fængsel til Moderen.

Datteren frifundet.

En meget ondartet Rufferske, Fru Pouline Petersen Gam, blev for nogen Tid anholdt, efter at Politiet havde stormet et Bordel i Mikkelbryggersgade, som hun var Ejer af.

Ogsaa hendes Datter blev anholdt, sigtet for Meddelagtighed

Den modbydelige Forbryderske blev i Gaar idømt den latterlige milde Straf af 4 Maaneders simpelt Fængsel.

Datteren løslodes, da Sigtelsen ikke kunde opretholdes.

(Folkets Avis - København, 12. marts 1928).

Ifølge flere aviser, bl.a. Helsingørs Avis, 1. marts 1928, drejede det sig om Mikkel Bryggers Gade 11. Der var ejet af restauratør Sværd. Aviserne er uenige om stavemåden: Gam, Gamst, Poula, Paula forekommer.

Mikkel Brykkersgade. Nr. 11 er det røde hus i midten. Foto Erik Nicolaisen Høy.

85 Aar - og i fuld Virksomhed. (Efterskrift til Politivennen)

Fru Jørgensen ved sin Vogn i St. Kongensgade.

En lille, graanet "Amagermor" kommer i rivende Tempo ned gennem St. Kongensgade. Hun skubber foran sig en Trækkevogn, fyldt til Randen med lækre Grøntsager. Af og til standser hun for at slaa en Handel af, men der er ganske øjensynligt ikke megen Snak mellem hende og Kunden. - Vil De ha' de' - eller vil De ikke? er vist Faconen, saa vidt vi kan se. Men de to Gange. hun stopper inden vi naar hende ved Frederiksgade, gaar Købet i Orden. De to Damer giver hende et venligt Smil, da de siger Farvel, men de faar kun et barsk Nik til Gengæld.

- Undskyld, siger vi, er det ikke Fru Jørgensen, der den 4. Januar fylder 85 Aar?

- Frue mig her og Frue mig der. Sig De bare Madam, mig genere i det s'gu ikke! faar vi rapt til Svar

- Ser De, Fru Jørgensen, vi vilde gerne tale lidt med Dem i Anledning af Fødselsdagen og tage et Billede af Dem.

- Sætte mit gamle, grimme Ho'de i Avisen! Det manglede bare. Saa vilde min Søn og andre ordenflige Mennesker grine ad mig. Hvad skulde jeg ogsaa dér? Og for Resten har jeg heller ikke Tid. De venter paa mig ude i Nyboder - .

- Hvad koster et Rødkaalshoved? spørger en Kunde, der er kommen til.

- 25 Øre. Værsgo, De kan selv rode et frem, der passer Dem, og De vil ha' -

I den lille Pavse, medens Udsøgningen sker, faar vi alligevel lokket et Par Ord frem af hende.

- Jeg har kørt her i Kvarteret med min Vogn, siden jeg var tyve Aar, og nu fylder jeg altsaa 85. Saa kan De, vel nok selv regne ud, hvor længe jeg har trillet af Sted. Min rigtige Kundekreds har jeg nu altid haft i Nyboder. Der har jeg set Ungerne vokse op, bliive gift og selv faa Børn. Ork Ja. jeg kan saamænd huske den Gang konerne stod ude paa Gaden og vaskede deres på Gaden. Det gør de jo ikke nu om Stunder, men skidt, det gaar jo alligevel alt sammen. Nu bor jeg ude på Amager, og hver Morgen Klokken seks er jeg paa Torvet for at købe ind

- Tænker De ikke snart paa at holde op og slaa Dem til Ro nu Deres Alderdom

- Alderdom - . maa jeg spørge hvad den Herre mener. Jeg er da kun 85 og rask og rørig, som De vel nok kan se hvorfor skulde jeg ,da sætte mig hen med Armene over Kors som en Hertuginde? Det manglede bare' ... De kan vel nok have Hovedet i Tasken uden Papir, lille De" siger Fru Jørgensen til Damen, der venligt følger Henstillingen.

- Og nu kan jeg ikke la mig opholde længere - Farvel!

Det morsomste Smil lyser tørste Gang under Samtalen som et Solstrejf over den gamle kvindes rynkede Ansigt - og borte er hun.

(Aftenbladet (København), 14. december 1927).

Hvor dansk Ungdom dygtiggøres. (Efterskrift til Politivennen)

Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder.

Grundlaget for Uddannelsen paa Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder er den grundige og alsidige Tegneundervisning.

Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder aabnedes i Januar 1876. Den var blevet til paa Initiativ af Dansk Kvindesamfund som et Led i Arbejdet for at give Kvinder Adgang til at uddanne sig med selverhvervende Virksomhed for Øje. Nu, da Kvinderne ikke alene har opnaaet Adgang til Universitet og Akademi - og snart sagt alle vore Læreanstalter, men forlængst har erobret sig Virkeplads indenfor det praktiske Livs forskellige Omraader, er det vanskeligt fuldt ud at forstaa, hvor betydningsfuldt et Fremstod Oprettelsen af denne Skole betød for selve Kvindesagen.

Skolen giver særlig Kursus i Knipling.

Men hvad den har betydet for Kunstindustrien, lader sig meget vel paavise Rundt omkring i vore førende kunstindustrielle Virksomheder vil man kunne møde Skolens tidligere Elever. Og mange at dem har ydet en betydningsfuld Indsats.

Gennem mange Aar - lige fra dens Oprettelse og til 1907 - lededes Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder af Arkitekten, Professor Vilh. Klein og hans Hustru, Fru Charlotte Klein, der var Skolens første Forstanderinde. Deres utrættelige Og maalbevidste Arbejde skyldtes det, at Skolen snart opnaaede en anerkendt Position, og at den Uddannelse, Eleverne fik, blev saa god og grundig. Fru Klein var ikke i Tvivl om. at vilde en Kvinde arbejde i samme Fag som en Mand, maatte hun kunne gøre det mindst lige saa godt og helst lidt bedre. Og hun stillede derfor strenge Krav til Eleverne; men ikke mindre til Lærerne og til sig selv.

Denne Aand præger stadig Skolen, hvis bestyrelses Formand nu er den med Kunstindustriens Maal og Midler særdeles fortrolige og udmærkede Kunstner, Professor Anton Rosen, medens dens kunstneriske Leder er Arkitekt Gunnar Biilmann-Petersen, og Malerinden Margrethe Drejer, der selv har været Elev paa Skolen, er dens Forstanderinde.

Der broderes Stramaj efter Mønstre fra pompejijanske Vægmalerier. I Baggrunden Forstanderinde Frøken Margrethe Drejer.

Endnu virker en Del at den gamle Lærerstab ved Skolen, suppleret med friske Kræfter. Og om end Søgningen i de senere Aar er taget noget af - mest sikkert, fordi der nu andre Steder er let Adgang til - ganske vist mindre grundig - Undervisning i flere af de Fag, som Skolen dyrker - har den dog for Tiden ca. 70 Elever Skolen omfatter tre Afdelinger. I den første, der er fælles for alle Eleverne, undervises hovedsagelig i Tegning, saavel Frihaandstegning som Geometri, Projektionstegning og Perspektiv. I anden Afdeling er Tiden ligeligt delt mellem Tegning og praktisk Undervisning i de forskellige Fag fortrinsvis ved Kopiering - , og i sidste Afdeling fortsættes den kunstneriske Uddannelse, idet der her stilles Eleverne frie Opgaver - saavel i Tegning som indenfor det Haandværk, de har valgt.

Skolen uddanner f. Eks. Broderere, Broderi-Tegnere, Reklame- og Mode-Tegnere, Cicelører, Billedskærere, Bogbindere, Vævere og Kniplere. Indmeldelse kan ske skriftligt eller ved Henvendelse paa Kontoret, Vestre Boulevard 10, hver Skoledag Kl. 10½ - 11½. Nye Elever optages 1. Oktb, 1 Jan. og 1. April; Indmeldelse maa helst ske 8 Dage forinden. Undervisningstiden er for første Afdeling Kl. 9- 1½ og for anden og tredie Afdeling Kl. 9-2½. Der kan desuden faas særskilte Kursus i forskellige Slags Broderi-Teknik med to Gange to Timer ugentlig Undervisning, ligesom Skolen har saavel Dag- som Aften-Kursus i Knipling med en eller to Timers Undervisning to Gange om Ugen.

Skolepengene er rimelige, og der er desuden en Del Fripladser. - For enhver ung Kvinde, der virkelig ønsker al dygtiggøre sig til kunstindustrien Arbejde, er Tegne- og Kunstindustriskolen del bedste Lærested, og den Tid, Eleven tilbringer dér, er aldrig spildt, selv om hun ikke bliver selverhvervende Kunsthaandværker.

-m

(Nationaltidende, 11. december 1927). Søndagstillæg).

Skolen lå på H. C. Andersens Boulevard 10 i en nu fredet bygning tegnet af Vilhelm Klein. Bygningen findes stadig. Skolen blev 1967 lagt sammen med Kunsthåndværkerskolen under navnet Skolen for Brugskunst, senere Danmarks Designskole.

"Tegneskolen for Kvinder" står der på bygningen på H. C. Andersens Boulevard nr. 10. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Den Suhrske Husmoderskole. (Efterskrift til Politivennen).

Hvor dansk Ungdom dygtiggøres.

Eleverne vasker, ruller og stryger selv alt Skolens Dækketøj.

Husmødre af de ældre Aargange klager ofte over, at vor Tids kvindelige Ungdom ganske savner Interesse for det huslige Arbejde, og beklager i høje Toner de Mænd, som er saa letsindige at gifte sig med selverhvervende Kvinder, der aldrig har rørt i en Gryde eller stoppet en Strømpe, for de faar deres eget Hjem. Det er sikkert ogsaa vanskeligt for Husmødre, der fra deres tidligste Ungdom har faaet en grundig praktisk Uddannelse i alle hjemlige Sysler - enten ved at deltage i Arbejdet i deres eget Hjem eller ved i ung Alder at komme ud for at "lære Husvæsen", at forstaa. hvordan Nutidens unge Fruer klarer sig og i Løbet af kort Tid virkelig lærer, hvad der er fornødent for at lede den daglige Husholdning, ja i mange Tilfælde udfører alt Arbejde uden fremmed Hjælp.

Det er maaske i det hele taget lettere at være Husmoder nu end i vore Mødres og Bedstemødres Tid. Saa mange Ting, der før tilvirkedes i Hjemmet, kan nu købes færdige, og der staar saa mange tids- og pengebesparende Hjælpemidler til Ens Raadighed. Men først og fremmest er der en langt videre Adgang til teoretisk og praktisk Vejledning for den vordende Husmoder og den unge Hustru. Paa et halvt Aars Kursus kan enhver, der har Anlæg for Madlavning etc., lære mindst lige saa meget som før i Tiden ved mange, lange Læreaar, - der maaske til Dels blev spildt, fordi de Husholdninger, de unge Piger var beskæftigede ved, var af en ganske anden Art end den. de selv kom til at forestaa.

Husmoderskolen er forsynet med alle de mest moderne Installationer. Her ses Vaskeriet.

Blandt vore Husmoderskoler har "den Suhrske" længe indtaget en ledende Stilling. Den Suhrske Husmoder skole, hvis 25-Aars Jubilæum i Fjor fejredes af det halve København og selvfølgelig ogsaa her i "Søndag", blev oprettet den 1. Maj 1901, og i de smukke og meget moderne Lokaler i Skolens Ejendom i Pustervig uddannes hvert Aar ca. 200 Elever, dels paa Lærerindeseminariet, hvor vordende Husholdningslærerinder faar en grundig saavel teoretisk som praktisk 2-aarig Uddannelse, dels paa Kostskolen 6 og 10 Maaneders Kursus, hvor Elever fra hele Landet, ja selv fra Udlandet, dygtiggør sig til Husmodergerningen, dels endelig paa selve Husmoderskolen forskellige Kursus, der netop er beregnet paa unge Fruer, som ønsker at supplere deres Viden og Færdigheder paa et eller flere Omraader af det huslige Arbejde. Man kan faa Kursus paa en enkelt Maaned hver Formiddag fra Kl. 9-1 - eller deltage i Aftenkursus paa tre Maaneder, eftersom Ens Tid tillader det. Men for Begyndere er det 9 Maaneders Kursus, der hvert Aar afholdes fra 1. September til 30. Maj, sikkert den bedste Uddannelse - ligesom det er et godt Grundlag for videre Uddannelse, f. Eks. paa Seminariet.

En Time i Ernæringslære under Ledelse af Fysiologen, Lektor Hjalmar Jensen.

Bortset fra de specielle Kursus - i Kjole- og Linnedsyning o. I. - omfatter Undervisningen paa Den Suhrske Husmoderskole alt, hvad en Husmoder bør kunne, ikke blot Madlavning, Bagning, Syltning og Henkogning, Anretning, Borddækning, Opvartning og Opvask, Rengøring, Vask, kemisk Rensning etc. men ogsaa Indkøb, Husholdningsregnskab, Budgetlægning, Næringsmiddellære, Fysiologi, Sundhedslære, Samariterkursus etc.

Uddannelsen er saa alsidig og grundig, lærer de unge Kvinder - ikke blot, hvorledes de skal lave et vist Antal Retter, men ogsaa hvorledes de skal sammensætte den daglige Spiseseddel, saa den bliver nærende og økonomisk, - giver i det hele taget paa alle Omraader den Viden, uden hvilken Færdighederne kun har problematisk Værdi. Og i hvert enkelt Fag underviser dygtige Specialister. Det er en imponerende Lærerstab, der arbejder under Forstanderinden, Fru Ingeborg Suhr Mailands kyndige Ledelse.

- De kan trygt gifte Dem og stifte Hjem med den unge Pige, som har lært Hjemmets Kunst dér, -

-m

(Nationaltidende, 27. november 1927. Søndagstillæg)

Suhrs Husholdningsskole blev grundlagt af Ingeborg Suhr i 1901. Den startede i Skindergade 31 og var da henvendt til den københavnske overklasse. Senere flyttede den til Rådhuspladsen, og efter 6 år til Pustervig 8. 2010 skiftede skolen navn til Suhrs Madakademiet. 

Pustervig 8. Suhrs Husholdningsskole. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Damemoderne i Rudkøbing. (Efterskrift til Politivennen)

En munter Sag for Landsretten. - Damerne var ikke fine nok til Restauratøren.

En i sig selv ganske latterlig Affære, der dog har principiel Betydning for en Del Mennesker, var I Gaar til Behandling i Landsretten.

To musikalske Damer, Frøken Ayoe Matthisson-Hansen, Datter af den afdøde Konservatoriedirektør, og hendes Veninde, Frøken Ellen Koefoed, var engagerede til at spille hos Restauratør Chr. Christensen paa Ørstedspavillonen i Rudkøbing. De blev imidlertid afskedigede, fordi deres Kjoler ikke var flne nok.

De anlagde ved Retten i Rudkøbing Sag mod Restauratøren og krævede ham dømt til at betale 30 Dages Gage og Kostpenge, ialt 631 Kr.

Ved Retten i Rudkøbing blev der afhørt en Del Vidner, som alle støttede Restauratøren. Selv Biltzings Bureau i København, der havde ordnet Engagementet, støttede Restauratøren.

Resultatet blev imidlertid det, at den Rudkøbing-Dommer dømte Restauratør Christensen til at betale de forlangte 631 Kr. foruden 175 Kr. i Sagsomkostninger.

Dommen blev imidlertid appelleret til Østre Landsret, hvor den i Gaar behandledes.

Overretssagfører Goldschmidt mødte for Restauratøren, medens Overretssagfører Thorsteinson ledsagede de to Damer.

Hvad Damerne forklarede.

Efter at Sagen var gennemgaaet, afgav de to Damer Forklaring. De meddelte, at de fra Biltzings Bureau havde faaet Besked om, at de skulde optræde i almindelig Aftenkjole. Frøken Koefoed mødte da den første Aften i en sort og langærmet Crepe de chine Kjole, som hun havde købt i Paris, og Frøken Matthisson-Hansen var iført en sort Kjole med Blondekrave.

Der blev saa klaget over, at der var Fedtpletter paa den sidstnævntes Kjole, og hun tog derfor straks en anden paa.

De blev imidlertid alligevel afskedigede.

Under Sagen har Restauratør Christensen faaet Assistance fra Indehaveren i Grand Hotel i Kalundborg, som skrev til ham, at han ogsaa havde været belemret med de to Damer, som han afskedigede efter 10 Dages Forløb, da de skadede Besøget paa Hotellet.

Frk. Mathissen-Hansen og Frk. Kofoed i Retten.

Damernes Musik.

Til Belysning af deres Kvalifikationer som Musikere fremlagde de to Damer Erklæringer fra Musikkonservatoriet, fra Fini Henriques, Georg Høgberg og andre, bl. a. ogsaa fra Rudkøbing-Restauratøren, der i den Retning var meget tilfreds.

I den Anledning bemærkede Hr. Goldscmidt, at deres Kvalifikationer ikke er kritiseret Men de er dog næppe saa store Kunstnere, at de ikke skal følge Landets Skik.

Et Forsvar for Damerne.

Overretssagfører Thorsteinsson flk nu Ordet. Han udtalte: Det er umuligt at fastsætte bestemte Grænser for Begrebet Selskabsdragt. Og naar der har været Tale om Damernes Frisurer, saa er det maaske, fordi de var ny for Rudkøbing.

Man kan heller ikke forlange Grande Toilette for 7 Kr. 50 Øre om Dagen, som Damerne fik i Honorar.

Damerne har lagt mere vægt på deres Spil end paa Kostumerne.

Det vil være betænkeligt at paastaa, at Damernes Kjoler Ikke var Selskabsdragter selv i Rudkøbing. Jeg maa derfor paastaa Underretsdommen stadfæstet.

Tilfældet I Kalundborg.

Til Slut spurgte Hr. Goldschmidt Frøken Matthisson-Hansen om, hvad der var i Vejen i Kalundborg.

Frøkenen svarede: Det var ikke Kjolerne; men naar jeg nu bliver spurgt, maa jeg sige at vi blev afskedigede, fordi vi [ord mangler] Værtens Forlangende vilde [ord mangler] med ham og Gæsterne.

Retsformanden afbrød nu med den Bemærkning, at Spørgsmaalet om Tilfældet i Kalundborg ikke forelaa i nuværende Retssag.

Sluttelig foreviste Damerne deres andet Toilette, der viste sig at være Silke-Trikotine købt hos Fonnesbech for 50 Kr. pr. Stk.

Sagen blev derefter optaget til Doms, og Landsretten stadfæstede Rudkøbing Byrets Dom, hvorefter Restauratøren skal betale Damerne 631 Kr. Plus 175 Kr. i Sagsomkostninger. Yderligere skal han betale 100 Kr. i Sagsomkostninger ved Landsretten.

(Social-Demokraten, 9. september 1927).

Badedragterne gennem et halvt Aarhundrede. (Efterskrift til Politivennen)

En praktisk Udviklingsskala.

Moden er en herskesyg Despot, og ingen Del af vor Klædedragt kan unddrage sig dens Love. Selv Badedragten dikteres af denne alt beherskende Magt og vort Billede viser Udviklingen paa dette Omraade gennem det sidste halve Aarhundrede. Som man ser, gaar det  i Retningen "mindre og mindre", ligesom i den daglige Paaklædning men medens der kan gøres berettigede Indvendinger mod de altfor korte Skørter og den meget lette Dagsdragt, maa man indrømme, at Badedragtens Udvikling gaar i den rigtige Retning. Her er det mindst mulige jo ogsaa det mest hensigtsmæssige, og Damen fra 1925 har sikkert betydelig mere Gavn og Glæde af sit Bad, end hendes Bedstemoder fra 1875, hvis Paaklædning jo mindst af alt drager Tanken hen paa en forfriskende Dukkert i Bølgerne.

(Aftenbladet (København 23. juni 1927).

Kvindehjemmet i Læssøesgade jubilerer. (Efterskrift til Politivennen)

Vuggestuens mindste. I Forgrunden Plejemoderen, Frk. Louise Jørgensen (x).

Det kendte Kvindehjem i Læssøesgade Nr. 8 har paa Tirsdag d. 1. Februar bestaaet i 25 Aar.

Det har jo faaet adskilligt mere ind under sin Virksomhed end den Gang, Fru Vibeke Salicath og "Hjemmet"s Redaktør, Frk. Valborg Andersen første Gang aabnede "Herberget for hjemløse Kvinder" i en gammel Bindingsværksbygning paa Graabrødretorv.

Lokalerne her viste sig hurtigt at være for smaa, og allerede Aaret efter flyttede man til Ejendommen i Læssøesgade og forandrede samtidig Navnet til "Kvindehjemmet".

Senere har det med Støtte baade fra Stat og Kommune udviklet sig til en stor Institution, der foruden det oprindelige "Herberg" omfatter Vuggestue, Folkekøkken, Systue og Optagelseshjem.

Sidste Aar fik henved 700 Kvinder her billigt Nattelogi, og Vuggestuen har Plads til 66 Børn i Alderen fra 14 Dage til 7 Aar. Naar Forældrene gaar paa Arbejde, kan de aflevere deres Børn her og vide dem under et godt og aarvaagent Opsyn. De mindste Tuller under 2 Aar kravler paa Gulv og i Senge, de lidt større samles i en stor Legestue med lave Stole og Borde, og de ældste endelig beskæftiges i en nydelig indrettet Børnehave Samtidig faar Børnene Maaltider Mad om Dagen, og for det hele betales kun 70 Øre pr. Dag. Er der flere Børn fra samme Hjem, gaar Prisen ned til 55 Øre pr. Barn

Endvidere kan der paa et særligt Optagelseshjem modtages yderligere 12 Børn, hvis Mødre er syge. Maaske kan der endda knibes Plads til et Par Stykker til, thi Plejemoderen, Frk. Louise Jørgensen har et stort Hjerte, og saa véd man jo, hvordan det gaar med Husrummet.

Det havde ogsaa Stifterinden, Fru Salicath, der utrætteligt arbejdede for Kvindehjemmet. Hendes Efterfølgerske som Hovedleder og Formand, Fru Nyrop, følger energisk i hendes Fodspor.

(Aftenbladet (København) 29. januar 1927).

Vibeke Salicath. Foto Julie Laurberg & Gad, Dagbladet (København) 23. januar 1927.

En betyden Side af Kvindehjemmets Virksomhed. Her afleveres Barnet, mens Moderen gaar paa Arbejde. Foto fra Dagbladet (København) 23. januar 1927.