Fru Julie Ramsings Yndlingskrog er der, hvor hendes gamle, smukke Chatol med Familiebillederne, Skrivetøjet - og Telefonen staar.
Hvem, som kender Fru Ramsing, vil sige, at det er saare betegnende for hende. Fru Ramsing lever med et Telefonrør i Haanden, og uden det havde hun heller ikke kunnet samle de mange Traade, der er løben fra den Virksomhed, som blev hendes.
Faa kvindelige Navne er bedre kendt end fru Julie Ramsings indenfor det nationale Arbejde. Og i dette er det særligt Børnearbejdet, som ligger hende varmt paa Sinde.
Fru Ramsing begyndte sin filantropiske Børnevirksomhed, da der i sin Tid skulde oprettes Børnehjem paa de vestindiske Øer. Fra sit Ophold i Dansk Vestindien som ung Officersfrue havde hun et godt Kendskab til Forholdene paa Øerne, og Enkedroningen, daværende Dronning Louise, der var Sjælen i disse Børnehjems Tilblivelse, fandt i Fru Ramsing en dygtig og indsigtsfuld Hjælperske.
Senere blev det Flensborgbørnene, som tog hendes Interesse og Arbejdskraft.
Fru Ramsing var, som man vil erindre, i Afstemningsperioden meget virksom i Flensborgagitationen. Men hun har en dyd. (Hun har for Resten mange; men der er en som i denne Forbindelse særlig skal fremhæves): hun er ikke Fanatiker. Hun elsker alt, hvad der er dansk: men hun hader ikke alt, hvad der er tysk. Kommer der et Menneske til hende derned i hendes kære Flensborg og beder om Hæjlp, enten det nu er for sig selv eller sit Barn, Vedkommende beder, saa spørger hun ikke inkvisitorisk: Er Du dansk eller tysk? For hende er det blot et Menneske, der trænger til Hjælp.
Det har også været hendes store Styrke i hendes Arbejde som Formand for "Komiteen for slesvigske Børns Ferierejser". I denne Egenskab har hun altid vidst at holde Politik udenfor. Havde dette ikke været Tilfældet, havde hun ikke med de tyske Myndigheders Tilladelse kunnet sende sønderjydske Børn paa Ferieophold i Danmark.
Vi husker Fru Ramsing fra disse Børnerejser; enten hun nu selv hentede Børnene med den gamle Postdamper "Ægir", der ikke altid gav nogen Lystsejlads, eller hun fik en Ruse fuld sendende med Toget til Viderebesørghelse.
Vi husker hende saaledes en tidlig Foraarsdag staaende mellem Børnene oppe paa Danske Kvinders Forsvarsforenings Kontor. Der var kommen 20-30 Stykker flere, end hun havde ventet. Men Fru Ramsing tabte ikke Hovedet for saa lidt. Hun telefonerede til højre og venstre, og i Løbet af Eftermiddagen var de fleste af Børnene anbragt. Nogle proppede hun i Biler og kørte selv rundt og satte dem af hos deres Plejemødre. Resten tog hun med sig hjem for den næste Dag pr. Telefon at kapre nye Plejehjem.
Fru Ramsing holdt sig stadig a jour med, hvorledes Børnene havde det. Og fandt hun, at der var en lille Dreng eller Pige, der ikke havde det saa godt, som hun kunde ønske det, hentede hun Barnet uden større Formaliteter og tog det med hjem.
(København 23. november 1922)
Se samtlige artikler og link til artikler her: Julie Ramsing (1871-1954).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar