Et trist Billede i Borgergade. (Efterskrift til Politivennen)

Det lille Hjems pæne Indbo sat ud midt i Regnvejret.

Midt i Valgdagens opagiterede Stemning kunne man i Borgergade se ovenstaaende triste Situation. Et lille Hjems helt pæne Indbo sat paa Gaden. Det tør vel nok siges at være lidt hensynsløst under de herskende Vejrforhold. Her stod Møbler og Madrasser i Blæst og øsende Regn uden noget skærmende Dække. I hvilken Tilstand Beboerne har fundet deres Ejendele senere paa Dagen, kan man sige sig selv, og det var sikkert heller ikke med særlig venlige Tanker den ved Sagerne posterede Betjent saa paa Restutatet af denne Fogedforretning, det vel ogsaa kunde have faaet en Dags Udsættelse.

(Aftenbladet (København) 25. april 1929).

Et sjældent Gaardinteriør. (Efterskrift til Politivennen)

Et Holbergsk Hjørne og en Brønd i Gaarden til Borgergade Nr. 67.

Her i København har Bygherrerne meget sjældent lagt Vind paa at skabe karakteristiske eller smukke Gaardpartier, saaledes som de findes mange Steder i Sydtyskland og Italien.

Nogle Ejere er der dog som ogsaa skænker Gaardsiden en Tanke Dette er bl. a. Tilfældet med Malermester Hermann Petersen, der ved Arkitekt Erik Buchs Hjælp har restaureret Ejendommen Borgergade 6? og ved denne Lejlighed skabt et virkeligt kunstnerisk Gaardparti.

Dér, hvor der før var Skrammelbunker og gammeldags Tremmehuse, er der nu en virkelig smuk Mur. der staar brillant til de bagved liggende gamle Huse, medens en Brønd med et plaskende Vandspring danner Midterpartiet af Muren. Et lille Haveanlæg fuldstændiggør det smukke og venlige Indtryk.

Samtidig har en lille Sidebygning, der menes at stamme fra ca. 1660, ogsaa gennemgaaet en Restaurering og er blevet til et helt holbergsk Hjørne. Ingen vilde forbavses, hvis pludselig Jeronimus og Magdelone og alle de kendte Figurer viste sig paa Trappen.

Den Gaard er nu en af den gamle Bys Seværdigheder. Der burde være mange flere.

(Aftenbladet 16. september 1924)

Børn i Borgergade. (Efterskrift til Politivennen)

Gaardeksteriør fra Borgergade-Kvarteret.

Det er en Fryd at se Børn, der leger paa en grøn Eng, - men det er trist en Skærsommerdag at kigge ind i københavnske Gaarde, thi her leger Børnene i Omgivelser, der er kvalmende trange. Det er ikke Syren og Jasminduft, der raader her. Her er der Skygger - ikke fra et kølende Buskads, men fra stinkende Skraldebøtter og Retirader. Her naar ingen Nattergalesang ned til Børnene, men der lyder et Par skældende Stemmer, - thi naar Krybben er tom bides Hestene.

Det er fattige Børn, der leger i disse Gaarde, hvor de graagule Mursten fortæller om en graa og trist Hverdag, der er Børn iblandt dem, der overhovedet ikke kender anden Slags Træer end dem der staar og stritter paa Boulevarder og i Parker.

Men der er ogsaa Børn iblandt dem som det jubler inden i, thi de skal paa Landet - vel at mærke, hvis det nødvendige Tøj til Rejsen kan skaffes til Veje. 

Det er et stort Spørgsmaal. 

Sæt Børnenes Kontor, der er deres eneste Frelse, deres eneste Udvej, nu sagde: "Nej! Nej, vi kan ikke skaffe den Trøje og den Bluse, vi maa stoppe op, - vi har ikke flere Penge i Kassen!" Ja, hvad saa! Saa skulde lille Eli blive Sommeren igennem ved de lugtende Skraldebøtter, saa skulde hun stadig lege Skjul i de kattestinkende Kældergange, i Stedet for at komme ud i en herlig Have, hvor der er Skjulepladser inde i de duftende Hyldebuskadser. Den graatriste Murstensflade skulde hun daglig stirre sig fortvivlet paa i Stedet for at hun burde have været derude under den store Himmelkuppel med de hvide drivende Skyer og flette Kranse af Kornblomster og Margueriter.

Men Forholdet er virkelig truende for lille Eli og hendes Smaa Veninder og Venner. Barnetøj koster nemlig en Hob af Penge, og Direktør Nielsen fra Børnenes Kontor siger til os: Kan De ikke gøre Folk begribeligt, at der maa hjælpes og hjælpes godt og hjælpes nu. Glem ikke Kontoret i Kr. Bernikowsgade Nr. 2, glem ikke Telefonnumret Byen 6225, glem først og fremmest ikke Børnene.

(Social-Demokraten 9. juni 1921).

Vidneforklaringerne i Hofgørtler-Sagen. (Efterskrift til Politivennen)

I forbindelse med en artikelserie "De fattiges boliger" (se disse indslag her på bloggen) i København anlagde hofgørtler Hinrichsen sag mod København. I det følgende bringes nogle af de vidneudsagn som fremkom i retten:

Vidneforklaringerne i Hofgørtler-Sagen.

Vi skal i dette og følgende Numre give et Uddrag af de edelige Forklaringer, som en Række Vidner har afgivet i Retten angaaende Beskaffenheden af Palæet Nr. 29 i Borgergade. Vore Læsere vil heraf selv kunne skønne, om vi i vor Skildring af Forholdene har gjort os skyldige i Overdrivelser eller ej.

Det første Vidneforhor afholdtes den 9de Oktober. For "København" mødte Overretssagfører J. K. Lauridsen, for Hofgørtleren og Fru Marskandiserinde Henrichsen mødte Højesteretssagfører Albert i.

Det første Vidne var en af Husets Beboere, forhenværende Fyrbøder Bjørneboe.

Varmt Nattelogis.

Spørgsmaal: Bor Vidnet i Borgergade Nr. 29, og hvor længe har Vidnet boet der?

Svar: Til Flyttedag har Vidnet boet der i 2½ Aar.

Spørgsmaal: Ligger det ene af de af Vidnet lejede Værelser umiddelbart op ad en Naboejendom, i ivilken der findes Bageri, og af ivilken Beskaffenhed er den Væg, der skiller bemældte Værelse fra Bageriet?

Svar: Ja, Væggen er Bindingsværk, saa vidt Vidnet véd.

Spørgsmaal: Paa hvilke Tider af Døgnet kan den fra Bageriet gennem Væggen udstrømmende Varme særlig mærkes i Værelset?

Svar: Varmen mærkes hele Døgnet, og særlig naar der bages, mest om Natten Kl. 2.

Spørgsmaal: Er dette Værelse Vidnets og Hustrus Soveværelse:

Svar: Ja.

Spørgsmaal : Er Væggen ind til Bageriet i de varmeste Perioder saa hed, at Vidnet næppe kan holde sin Hand paa samme?

Svar: Ja. Paa Anledning af Overretssagfører Lauridsen bemærker Vidnet, at han paa Grund af den omtalte Varme under Tiden har set sig nødsaget til at staa op af Sengen og flytte denne bort fra Væggen, ogsaa om Vinteren.

Spørgsmaal: Anser Vidnet ikke denne Omstændighed for farlig for dem, der bebor Lejligheden, og er Vidnet af den Mening, at der var god Grund for Brandvæsnet til at foranledige dette Forhold ændret?

Svar: Ja, Vidnet mener, at Forholdet er brandfarligt.

Lejlighed med Have.

Spørgsmaal: Erindrer Vidnet at der ovenpaa Ejendommens Retiradebygning voksede højt, grønt Græs og andre Planter, og at saadant i længere Tid havde været Tilfældet?

Svar: Ja.

En proper Kælder.

Spørgsmaal: Har Vidnet lejet en Kælder under Gulvet i den af Vidnet lejede og beboede Lejlighed?

Svar: Ja.

Spørgsmaal: Var denne Kælder, da Vidnot først skulde til at benytte samme, fuld af stinkende Uhumskheder og alskens Snavs?

Svar: Ja.

Spørgsmaal: Hvorfra antager Vidnet, dette Smuds og Snavs bidrørte?

Svar: Vidnet antager, at det dels er kastet derned fra Gaarden og dels fra dem, der tidligere havde beboet Stuen, idet de formentlig har kastet det ud i Kælderen gennem en Lem i Gulvet.

Spørgsmaal: Er Vand. Snavs og alskens Uhumskheder gennem et Hul eller en Aabning fra Kælderen op til Gaarden skyllet ned i Kælderen, og har det dér givet Anledning til Pløre og stinkende Sumpe?

Srar: Ja.

Spørgsmaal: Har Vidnet fundet forraadnede Kroppe af Katte i Snavset, der fandtes i Kælderen?

Svar: Ja.

Spørgsmaal : Stinker Kælderen hyppig saaledes om Sommeren, at det næsten ikke er til at udholde at være dernede?

Svar: Ja.

Kraftige Stolper.

Spørgsmaal: At hvilken Beskaffenhed er de Stolper, som foretindes i fornævnte Kælder, og véd Vidnet navnlig, at Træet i disse Stolper, som tildels skulde bære hele Huset, er saa raadent. at man med Haanden kan tage hele Haandfulde trøsket Træ ud af Stolperne?

Svar: Ja. Vidnet fremlagde Prøver paa Træet i de paagældende Stolper, hvilke Prøver han selv har pillet ud med Hænderne. Der er vel sat to nye Stolper for at bære Loftet, men en Tømmersvend har sagt til Vidnet, at denne Foranstaltning ikke er tilstrækkelig.

Vidnet bemærker endvidere, at de fremlagte Træprøver er pillede ud af to fra Murene fremstaaende Stolper, men Loftsbjælkerne er ogsaa af meget daarlig Beskaffenhed, om de end ikke er fuldt saa raadne som de omtalte Planker. De to nye Stolper, eller rettere Planker, da de kun er to Tommer tykke, er opsatte, efter at Forholdet er omtalt i "København", og den Tømmersvend og Tømmermester, som besigtigede Ejendommen før Reparationen, sagde, at det var livsfarligt at lade forholdet blive, som det var.

Solid Trappe.

Spørgsmaal : Erindrer Vidnet, at Trappen i Baghuset var af en i høj Grad smudsig Beskaffenhed og delvis faldefærdig?

Star: Ja, Trappetrinene kunde befrygtes at gaa i Stykker ved Benyttelsen.

Spørgsmaal : Er Trappen bleven repareret i den sidste Tid, og paa hvilket Tidspunkt skete disse Reparationer?

Svar: Trappen er bleven repareret efter Ejendommens Omtale København".

Spørgsmaal : Erindrer Vidnet, at den førnævnte Aabning ned til Kalderen er bleven benyttet som Pissoir?

Svar: Ja, Vidnet har set saadant.

*

Vi har her gengivet Hovedpunkterne i den edelige Vidneforklaring i Mødet den 9de Oktbr. Vi haaber, at den taler tydelig nok; navnlig de af os fremhævede Udtalelser viser, hvorledes et gammelt Hus skal se ud, naar man vil have 30,000 Kr. ud af det som Tillæg til Husleje.

Vi kommer i et følgende Numer til det næste Vidne.

(København 16. december 1893).

Vidneforklaringerne Hofgørtler-Sagen.

Vi fortsætter i Dag med Vidneforkaringerne i den celebre Sag.

I det følgende Møde - der afholdtes den 18de Oktober, og hvor Overretssagfører Lauridsen mødte for "København", Højesteretssagfører Alberti for Hofgørtleren og Marskandiserinden - erklærede Vidnet Bjørnebo paa Foranledning, at der var saadanne Huller i Loftene i hans Lejlighed, at Vandet trængte igennem, naar der blev vasket ovenpaa, og det i den Grad, at Gulvet for en stor Del flød med Vand, saa at det maatte "svabres" op med Karklude i Baljer. Der var imidlertid efter Artiklerne i "København" ikke kommet Vand ned i Lejligheden, saa at der formentlig var foregaaet en Reparation.

Et Kælenavn.

Spørgsmaal: Erindrer Vidnet oftere at have hørt Huset Borgergade 29 betegnet som "et Lokum" eller "Lokummet i Borgergade"?

Svar: Ja, det er undertiden hændt Vidnet, naar han har siddet paa en Stol i Døren til Vidnets Forretning, at forbigaaende Folk har sagt til ham: "Naa, Hr. Bjørnebo, er De nu kommen paa Lokumet?"

Spørgsmaal: Er den Bunke Snavs og Uhnmskheder, der ved Vidnets Indflytning beroede i Ejendommens Kælder, nogensinde bleven bortfjærnet fra Ejendommen, være sig af Ejerinden eller hendes Befuldmægtigede, Hofgørtler Hinrichsen?

Svar: Noget af Snavset har Vidnet ladet bortflytte, men en stor Bunke udligger der endnu.

Spørgsmaal: Er de fire Ruder, der manglede i Stueetagens Gangvindu, til Dato blevne indsatte?

Svar: Nej. Paa Foranledning erklærede Vidnet endvidere, at han har hørt omtale, at flere af Gulvene i Ejendommen skulde være raadne.

Et Lejemaal.

Spørgsmaal: Blev der samtidig med, at Vidnet underskrev Kontrakten om et Lejemaal (lydende paa 500 Kr. aarlig Leje) af den af Vidnet beboede Lejlighed, af Hofgørtler Hinrichsen underskrevet en Erklæring, i Følge hvilken Vidnet kun skulde betale 400 Kr. i sarlig Leje.

Svar: Ja.

Spørgsmaal : Erindrer Vidnet, hvilke Grunde der gaves for, at Kontrakten skulde lyde paa 500 Kr. aarlig Leje, medens den virkelige Leje kun var 400 Kr. ?

Svar: Hofgørtler Hinrichsen sagde, at Lejekontrakten skulde lyde paa 500 Kr. af Hensyn til eventuelt Salg af Ejendommen.

Vidnet bekræftede derefter sin afgivne Forklaring med Lovens Ed.

2det Vidne.

Som 2det Vidne fremstod derefter Kontorist Christen Holberg Jürgensen.

Spørgsmaal: Har Vidnet, efter at "København" havde begyndt at skrive om Ejendommen Borgergade Nr. 29, været ude og beset den?

Svar: Ja.

Spørgsmaal: Var Kælderen under Bjørnebos Lejlighed i en yderst snavset og malproper Tilstand?

Svar: Ja.

Spørgsmaal: Var der i Kælderen en Aabning af henimod en Kvadratalens Omfang i Muren ud mod Gaarden.

Svar: Ja.

Spørgsmaal: Laa det ophobede Snavs i særlig tykke Lag?

Svar: Ja.

Spørgsmaal: Var de Stolper og Bjælker, som fandtes i Kælderen og som øjensynlig i alt Fald tildels var det Fundament, hvorpaa Huset hvilede, fuldstændig raadne og trøskede?

Svar: Ja, saa vidt Vidnet kunde se.

Spørgsmaal: Er det medfølgende lille Stykkke raadne Træ, som bedes forevist Vidnet af en Vidnet ledsagende Mand i Dag med blotte Hænder pillet ud af Tømmerværket i Kælderen?

Svar: Ja.

Spørgsmaal: Manglede der en Del Ruder i Trappegangenes Vinduer baade i Forhus og Baghus?

Svar: Ja.

Spørgsmaal: Manglede der i Trappegangen paa en af Baghusets Etager fuldstændig et Vindu?

Svar: Ja.

Spørgsmaal: Gjorde Muren og Væggene i Baghuset et forfaldent Indtryk?

Svar: Ja.

Spørgsmaal: Var Trappen i Baghuset i en saa daarlig Forfatning, at den kunde karakteriseres som brøstfældig, og har Vidnet i Dag set, at der nu er gjort Forsøg paa at udbedre dette Forhold?

Svar: Ja.

Spørgsmaal: Gjorde i det hele Ejendommens Gaard og Baghus et Indtryk af Uhygge, Malproperhed, slet Vedligeholdelse og mangelfuld daglig Pasning, og ansaa Vidnet bemeldte Ejendom for i de nævnte Henseender at være af værre Beskaffenhed end Flertallet af de øvrige Vidnet bekendte københavnske Ejendomme?

Svar: Ja.

3.die Vidne.

Derefter fremstod som 3die Vidne Fyrmester Bjørnebos Hustru, Sofie Marie født Sandberg.

Hendes Forklaring faldt i alt væsenligt sammen med Bjørnebos, saavel hvad den brandfarlige Væg som hvad Snavset, Uhumskhederne og de forraadnede Kattelig angaar. Med Hensyn til Stolperne erklærede Vidnet:

De er saa raadne, at man med Haanden kan tage hele Haandfulde trøsket Træ ud af dem.

Paa Anledning bemærkede Vidnet, at hun et Par Gange til Hofgørtler Hinrichsen har paatalt, at der trængte Vand ned i deres Lejlighed, men der er ikke er gjort noget for at afhjælpe disse Mangler.

Vægge og Væggetøj.

Overretssagfører Lauridsen bad Vidnet tilspurgt:

"Har Vidnot set Loftet i de i "København" for 9. Avgust ommeldte Lejligheder, véd Vidnet, at Tapetet eller Papiret paa dette Loft var revnet i høj Grad og hang i Laser og Trevler ned over Værelset, og véd Vidnet, at Væggene i Værelserne var beklædte med Tapeter, der hang aldeles løse, og i hvilke der var store Huller og Revner?"

Vidnet svarede til dette Spørgsmaal: Ja i det hele.

Dernæst: "Saa Vidnet, at der ud af Revnerne og Hullerne i Tapetet krøb store Partier Utøj (Væggetøj)?"

Svar: Ja.

Spørgsmaal: "Mener Vidnet, at det er overdrevent, naar "København" har skrevet, at man naar man kiggede op imellem de løse Tapeter og Muren, saa Kolonier af Væggetøj?"

Svar: Nej.

Vidnet bekræftede derefter sin afgivne Forklaring med Lovens Ed.

*

I Morgen kommer vi til det 4. Vidne.

(København 17. december 1893).

Vidneforklaringer i Hofgørtler-Sagen.

Vi er nu naaede til Mødet den 5te November, paa hvilken Dag vor Tegner, en bekendt ung Kunstner, Hr. B., fremstod som 4de Vidne.

Spørgsmaal: Har Vidnet i Avgust d. A. beset forskellige Ejendomme i Borgergade og omliggende Gader og specielt besigtiget Ejendommen Borgergade 29?

Svar: Ja.

Spørgsmaal: I hvilket Øjemed foretog Vidnet denne Besigtigelse?

Svar: For at levere Tegning af Ejendommen til "København".

Spørgsmaal: Er Tegningen i Bladet for 8de Avgust en saa vidt muligt tro Gengivelse af det indre af en Beboelseslejlighed i Ejendommens Sidehus, 1ste Sal?

Svar: Ja. Studiet til Tegningen var udført i selve Værelset.

Spørgsmaal: Blev denne Lejlighed beboet af en Kularbejder og hans Hustru?

Svar: Ja.

Spørgsmaal: Bestod Lejligheden alene af et mangekantet Rum, hvori ikke befandtes et eneste Møbel?

Sv.: Ja, med Undtagelse af en Puf. Muligen stødte der til Værelset et lille Rum, som ikke egnede sig til Ophold.

Sp.: Havde dette Rum et snavset Loft, og et raaddent Gulv?

Sv.i Vidnet erindrer ikke, om Loftet, som var af Træ, var snavset, men Gulvet var meget daarligt og lappet.

Sp.: I hvilken Tilstand var Trappen?

Sv.: Meget daarlig og skidden.

"Elendighedens Hule"

Sp.: Forefandt Vidnet paa tredje Sal den i Numret af "København" for 9de Avgust omhandlede Lejlighed, som i Artiklen er benævnt "en Elendighedens Hule", i en saadan Tilstand, at Vidnet anser Skildringen i Artiklen før sand og i Overensstemmelse med Virkeligheden?

Sv.: Ja, kun at Vidnet ikke erindrer Loftet.

Sp.: Bestod Lejligheden kun af ét Rum?

Sv.i Ja.

Sp.: Var Lejligheden i høj Grad befængt med Utøj?

Sv.i Ja.

Sp.: Dannedes Lejlighedens Loft af tykke, klodsede Bjælker og Fjæl, hvorpaa var klistret Papir, der senere var blevet besmurt med el Slags Kalk?

Sv.: Ja.

Sp.: Var dette Kalklag ikke hvidt, men derimod graat eller sort?

Sv.: Ja.

"Stimer."

Sp: Befandt Lejlighedene Vægge sig i en i høj Grad ussel Forfatning ?

Sv : Ja.

Sp. : Havde Tapetet slaaet flere Alen lange Revner paa Kryds og Tværs, og krøb der paa Tapetlaserne Stimer af Utøj?

Sv.: Ja.

Sp. : Saa Vidnet Masser af Væggetøj, da Vidnet kiggede op mellem Tapetet og Muring.

Sv: Ja.

Sp.: Saa Vidnet Edderkopper og Væggetøj krøb ned paa de i Lejligheden værende to Madratser der uden Sengested var anbragt paa Gulvet i Lejligheden?

Sv: Vidnet erindrer ikke at have set saadant, men Konen, der boede i Lejligheden, fortalte Vidnet, at Forholdet var som angivet i Spørgsmaalet 

Donehebad.

Sp.: Var der saa utæt i Lejligheden, at det nødvendigvis maatte regne, endog temmelig stærkt, ind i Lejligheden under enhver Regnbyge?

Sv.: Efter Konens Udsagn havde hun flere Gange maattet staa op om Natten, naar det regnede stærkt, for at øse Vand op af Gulvet, da det regnede gennem Loftet. Vidnet saa' ogsaa, at Loftet var fuldt af Vandskjolder.

Sp.: Befandt Vidnet overhovedet nævnte Sidehus i en yderst mangelfuld og forfalden Tilstand, og gav det i det hele et indtryk af Uhygge, Svineri, mangelfuld daglig Pasning og slet Vedligeholdelse, som satte Bygningen paa et langt uslere Standpunkt end de øvrige Vidnet bekendte københavnske Ejendomme?

Sv.: Ja. Og Vidnet har dog i Anledning af Artiklerne "de Fattiges Boliger" i "København" besét flere Ejendomme i de fattigste Kvarterer i Byen, saasom Vognmagergade, Aabenraa og Amagergade.

Vidnet bekræftede derefter sin afgivne Forklaring med Lovens Ed.

5te Vidne.

Som 5te Vidne fremstod Stud. jur. O. C. L. Møller, der i det væsenlige udtalte sig som det forrige Vidne. Han erklærede bl. a., at Loftet i den ovenfor omtalte Lejlighed næsten var sort af Snavs, og at Gulvet var daarligt og ormstukkent. Der var intet Kokken og kun en meget lille Kakkelovn. Der var meget Utøj, og han vilde ikke betænke sig paa at bruge Ordet "Stimer" for at (betegne den Mængde Væggetøj, der viste sig for ham, da han saa' op imellem Muren og det lasede Tapet.

Vidnet sluttede med at erklære, at han, der havde set flere af de daarligste Ejendomme i København, saasom i Holmensgade og Vognmagergade, ikke havde fundet nogen Bygning i en saa ussel Tilstand som det ovenomtalte Sidehus til Borgergade 29.

*

Vi har hermed gengivet Hovedpunkterne i Vidneforklaringerne under vor Sag med Hofgørtleren og hans Fru Svigermoder.

Vi fortrøster os herefter til at hævde, at vor Skildring af Forholdene har været fuldt ud korrekt, og at ethvert andet Blad maatte ønske, at det havde et saa solidt Grundlag under Fødderne, som vi har i Hofgørtlersagen.

De afhørte Vidner har med en sjælden Enstemmighed givet vore Artikler Medhold, og set i denne Belysning tager de 30,000 Kr., som Hr. Alberti vil have os idømt for vor Omtale af det gamle Hus, sig nærmest humoristisk ud.

Vi har ved disse Vidneforklaringer villet vise vore Læsere, at vi paa ingen Maade overdrev, da vi skrev vore Artikler om "de Fattiges Boliger"; vi tegnede Nøden og Elendigheden, just som den var, vi besmykkede intet, men vi gjorde det 'heller ikke uslere og hæsligere. Og fordi vi havde holdt os paa denne Sandhedens gyldne Middelvej, intet lagt til, men heller intet trukket fra, faldt man over os med Stævninger og Bøder og Skadeserstatninger i lange Baner og saa svimlende Højder, at godtroende Folk maatte anse Huset Nr. 29 i Borgergade for et rent Vidunder af Pragt og Herlighed. Nu har de Syn for Sagen.

Og hermed lader vi det gamle Hus staa - til det falder.

(København 18, december 1893).

Udsnit af Carre-plan for Sct. Annæ Vester, 1888. Borgergade 29 er den mørke matrikel ved Borgergade (th), ca. midt i. Nederst til venstre kan man ane Helsingørgades skrå forløb.

Huset fik lov til at stå indtil det blev nedrevet i forbindelse med den komplicerede sanering i hele Adelgade/Borgergade-kvarteret i 1944. I en tid med 12.000 husvilde i København - en af de største saneringsopgaver i hovedstaden. På grunden opførtes bl.a. Dronningegården ved Dronningens Tværgade: 10-etagers huse i rødt murværk med tilbagetrukne altaner (under krigen var der mangel på cement og jern). Af genbrugsmaterialerne blev der opført nogle rækkehusbebyggelser. Så måske findes der stadig mursten fra de berygtede slumbeboelser.

Elendighed over alle Grænser. (Efterskrift til Politivennen)

I Ejendommen Nr. 45 i Borgergade var der i Gaar et voldsomt Spektakel.

I en Sidestue bor en enligstillet 37-aarig Kone ved Navn Kristine Olsen, som siden Manden - en Fisker - forlod hende, har ført et mindre heldigt Liv. Man saa' hende saa godt som aldrig ædru. Hun begyndte med Snapsen som Morgendrik, og hele Dagen slukkede hun sin fortsatte Torat i det ulyksalige Brændevin. Det udartede tilsidst til, at hun fik Delirium og maatte indlægges i Celleafdelingen paa Kommunehospitalet.

Da hun atter kom hjem, syntes Beboerne, at hun var undergaaet en Forandring til det bedre, og man glædede sig derover. Men det varede ikke ret længe, førend hun atter helt og holdent hengav sig til den kendte Nationaldrik, og tidlig i Gaar Morges naaede hun at faa et nyt Anfald af Delirium.

Da hun under dette vovede sig udenfor sin Dør for at komme ud i Gaarden, faldt hun ned ad den høje Stentrappe og forslog i uhyggelig Grad hele Ansigtet. Dette frembød tilsidst en uformelig blodig Masse.

Madam Olsen blev straks baaret op i sin Bolig, der viste sig at være en Pesthule af modbydeligste Art. En raadden Lugt slog straks den Indtrædende i Møde, og der var bogstavelig talt ikke én ren Plet, man kunde sætte sin Finger paa, saa tommetykt med Snavs og Støv var der i hendes Køkken og Stue. Overalt, hvor man vendte sig, laa Dynger af Snavs, og hun selv var paa hele Kroppen fuld af Utøj og Snavs.

Efter at man havde faaet hende lagt i de sørgelige Rester af en Seng, der tilligemed et faldefærdigt Bord og et Par elendige Stole udgjorde hele hendes Bohave, blev hun ret for Alvor rasende. Hun skreg som en Besat og vilde med Vold og Magt flere Gange springe ud gennem Vinduet. Da Raseriet vedblev, maatte man holde Vagt over hende, indtil endelig Kommunehospitalets Sygevogn langt om længe arriverede og kørte afsted med den saa dybt i Drik og Elendighed faldne Kvinde.

Hun er kun 37 Aar.

(København 9. december 1893).

De Fattiges Boliger. Borgergade-Kvarteret. (Efterskrift til Politivennen)

 De Fattiges Boliger.

Billeder fra det mørkeste København.
Borgergadekvarieret.
En Vaskerkones Hjem
- Værre end Whitechapel!
-Elendighedens Apoteose-
Hofgørtlerens Ejendom.

Efterhaanden som vi skrider videre og videre frem i vore Undersøgelser af de fattiges Boliger og Livsvilkaar, finder vi dem slettere og slettere. Da vi valgte Vognmagergadekvarteret til Udgangspunkt, troede vi, at vi greb det værste. Vi vilde gribe Tyren ved Hornene, som man siger. Men vi tog fejl. Man kan maaske i det nævnte Kvarter finde Elendigheden mest sammenhobet. Men rundt omkring i den øvrige Bys Gader og i Stræder kan man hist og her i Baghusene finde Forholdene saa forfærdelige, at alt, hvad vi hidtil har meddelt, maa træde i Skygge. Herpaa skal vi give nogle Eksempler.

Borgergade

er ligesom de øvrige Gader deromkring gammel og beboet af mindre bemidlede, saasom Smaahandlende, Arbejdere o. I. Gaar man fra Gotersgade ned ad denne Gade har man straks den berygtede Helsingørsgade paa venstre Haand. De tykke Fruentimmer skændes i de lave Gadedøre, Hopsakarlen promenerer paa den smalle Flise. Den sværlemmede Fyr har røde Pletter paa Halsen og store aabne Saar omkring Munden og ved Tindingen. De udtraadte Sko stikker underlig af mod de stribede Benklæder, den flotte Jaket og den tykke Gigerlstok. Nu har han været inde efter "Kærrestens" Natfortjeneste og skal derefter ud at sætte den til. Han skubber fløjtende et lille Barn i Rendestenen, fordi det ikke er kommet væk i Tide og trykker alvorligt Haanden paa en Kammerat, som netop nu træder ud fra et lavvinduet Bordel. 

I Nærheden af denne Gade saa vi et Skilt annoncere:

"Fransk Vask og Strygning, 4. sal o. G. t. v."

Vi gik derop og fandt efter en Del Besvær en Dør, hvorpaa der stod: Vaskeriet. Der var ingen Dørklokke, heller intet Dørhaandtag. Paa vor Banken blev der lukket op af en Pige i 30 Aars Alderen, og vi stod inde i et snævert Køkken, hvis lille Vindu ikke var fjærnet over en Alen fra en høj sort Brandmur. Komfuret fandtes lige over for Indgangsdøren i 5 Kvarters Afstand. Her varmede hun sine Strygejærn. Værelset var optaget af en Seng, en Komode og et Strygebrædt, som strakte sig fra det ene Hjørne til det andet Paa Gulvet kravlede 2 smaa Børn, en Dreng og en Pige, af sygeligt Udseende.

"Naa, De har nok et Par smaa Arvinger?"

"Ja, det har jeg", sagde hun lidt undseligt.

"Men der bliver maaske ikke meget at arve", føjede vi til.

"Nej naar vi blot kunde leve, saa maa jeg nok være glad!"

Hun fortalte, at hun oprindelig havde været Tjenestepige, men da hun saa var blevet frugtsommelig ved sin Husbonds Nevø, mistede hun sin Plads. I en dramatisk Forening stiftede hun senere Bekendtskab med en Kontorist, som forlovede sig med hende. Da han imidlertid havde opnaaet sin Hensigt og hun igen var kommet i Omstændigheder, var det forbi med hans "Kærlighed" 

Vi forlod det fattige Hjem og gik længere ned i Borgergade, hvor vi fandt en Ejendom med en svært pyntet Facade. Heraf lod vi os dog ikke skuffe, men gik gennem den lange Gang ud i Gaarden, hvor vi fik Øje paa et Sidehus af et skrækkeligt Ydre.

Elendighedens Apoteose.

Det vilde blive os for vanskeligt at berette alt, hvad vi saa, at beskrive denne Opgang, disse Vægge, disse Døre! Vi vil nøjes med at anbefale enhver, som vil se det utrolige, at gaa derned. Derimod vil vi forsøge, om vi kan give vore Læsere et - omend kun svagt - Billede af Livet og Forholdene indenfor de skidne Mure. Man skal ikke frygte for Overdrivelser. Her kan ikke overdrives! 

Da vi var sluppet ind i et Rum paa første Sal, maatte vi to Gange spørge :

"Hvor bor De?"

Og begge Gange fik vi af Konen det samme Svar :

"Her! Herinde"

Ja, det er sandt! Herinde i et mangekantet Rum, uden et eneste Møbel, uden et eneste Glansbillede, boede hun med sin Mand, en Kularbejder. Herinde i et Hul med et beskidt Loft over sig og et raaddent Gulv under sig boede to Ægtefolk, som ikke alene manglede det inderste Linned, men ogsaa det tørre Brød! Tre Børn havde Venner og Bekendte taget sig af, men Forældrene sad tilbage og sultede i de usleste Pjalter! Alt var solgt eller pantsat. Ikke alene Gangklæder, Lagener og Sengklæder, men ogsaa Stole, Borde og Kommode; ikke alene Støvler og Skjorter og Chemiser, men ogsaa Knive og Gafler, Tallerkener og Kopper! Alt var pantsat! Lige til den Blikspand, hvormed de hentede deres Vand i Gaarden, lige til det Sengested, hvori de en Gang havde sovet som Brudepar.

Alt var pantsat! Nej, dog ikke alt! En lille firkantet Kasse, som næsten var fyldt af Laanesedler, og som gemte deres Borgerbrev, havde de endnu tilbage. Og saa havde de ogsaa en Madrats, som de intet havde kunne faa paa. Den stod og grinte i Hullet opad en Væg. Om Aftenen, naar de skulde "i Seng", lagde de den fladt ned paa Jorden og sig selv ovenpaa - som de stod og gik naturligvis! Og saa sov de, saalænge de kunde, indtil Tarmenes Skrig vækkede dem igen.

Værelset saa ud som var der ryddet op til Dans, til Dødningedans.

Køkken og Kakkelovn fandtes ikke - kun et Slags Komfur af lignende Art, som det vi har beskrevet i vor Artikel om Bolersken i Vognmagergade.

Vand var der intet af. Det maatte hentes i Gaarden ved Posten, som imidlertid vedligeholdes saa daarlig, at de i to Maaneder sidste Vinter maatte hente Vandet i en anden Ejendom!

De to stakkels Mennesker stod der henne ved Væggen; satte sig kunde de jo ikke! Sultne, selvopgivende saa de ned mod det raadne Gulv - - -

Hofgørtlerens Ejendom.

Videre naar vi ikke i Dag i vor Beretning. I Morgen gaar vi videre, og som vi skal se, er vi desværre ikke færdig med det værste. Jo højere tre kom op i Huset, desto uslere blev det, desto større blev Elendigheden !

Ejendommen har intet Gadenumer over sin Gadedør; men det behøves heller ikke. Ti Folk dernede omkring hjælper sig bravt dette foruden. Enhver véd, hvor Lokumet ligger, og at Hofgørtler Henriksen, en Frimurer af høj Orden Orden, har Æren af at eje det og holde det i Stand!

(København 8. august 1893).

Johannes Hauerslev: Borgergade (den lige side, mellem 1887 og 1918). Kbhbilleder. Public domain.

De Fattiges Boliger.

Billeder fra det mørkeste København.
Borgergadekvarteret.
Hofgørtlerens og Frimurerens unumererede Ejendom

Ovenover dette elendige Hul, hvori de to Ægtefæller stod lænet mod Væggen, lige ved at segne af Sult, boede

en Kone med sine 3 Børn.

I Sammenligning med det, vi havde set hos Kularbejdsmanden og det, vi fik at se paa tredje Sal, boede hun helt féagtigt her i det lille Værelse, hvor der baade var en Seng og en Komode, ja endogsaa et Par Stole. Alligevel var Lejligheden dog vedligeholdt saa slet, at selv Sundhedspolitiet havde fundet det for galt, da det for et Par Maaneder siden var deroppe. Det havde nemlig sagt til Konen, at hun intet skulde betale Hofgørtleren, før han lod gøre i Stand. Dog, saadanne Bemærkninger til Lejerne er naturligvis ikke blot betydningsløse, men ogsaa meningsløse. Betaler Konen ikke sin Leje, kan Ejeren jo lade hende smide ud, og saa nytter det ikke, at hun henviser til Politiets Erklæringer. løvrigt synes Sundhedspolitiet langt fra at være kritisk anlagt, og det er uforstandigt, at det ikke undersøger en saadan Rønne fra øverst til nederst, naar det først er kommet derind. Paa tredje "Sal", det mest gruopvækkende og forskrækkelige Sted, man kan tænke sig, havde Politiet saaledes slet ikke været!

Det har vi imidlertid, og vi skal sandelig ikke lægge Skjul paa, hvorledes en Rigmand holder sine Lejligheder i Stand for de Fattige !

Fra denne Kone med de tre Børn gik vi op ad den elendige Trappe, ledsaget af vor specielle Tegner.

Snart stod vi inde i et Rum,

en Elendighedens Hule,

som trodser al Beskrivelse! "Gud Fader bevar os!" udbrød vi uvilkaarlig, da vi traadte ind; ti overfor saa forfærdelige Tilstande maatte vor Forestillingsævne staa stille!

Det var ikke nogen Lejlighed, ikke noget Værelse, vi stod inde i. Det var en Hule, hvorfra ethvert Dyt vilde flygte, undtagen netop det skrækkeligste Utøj, af hvilken det fandtes i Milliarder!

Loftet

dannedes af tykke, klodsede Bjælker og Fjæle. Herpaa var saa klistret Papir, som senere var bleven besmurt med et Lag Kalk. Det var imidlertid ikke hvidt, det var graat eller sort, og Papiret var revnet i alle Retninger og hang i lange Laser og Trevler ned i Værelset! Fra Revner og Sprækker dumpede saa af og til de smaa Dyr ned paa det usle Gulv, hvor de snart kunde finde et Smuthul 

Væggene

kan vi, selv i Forening med vor Tegner - ikke give vore Læsere noget Begreb om, saa rædsomme var de. De var eller skulde være bedækket med Tapet. Men dette havde Tid efter anden løsnet sig fra Muren eller Træværket og bølgede sig nu frem og tilbage ved den mindste Bevægelse. Det havde slaaet flere Alen lange Revner paa kryds og tværs; og paa de lange Laser krøb Stimer af Vlaj, Ja, naar man kiggede op mellem Tapetet og Mu en, saa man Kolonier af Væggetøj o. I,

Naturligvis var her

ingen Senge.

To Madratser (om man tør kalde dem saaledes), den ene liggende paa et lidt højere Underlag end den anden, traadte i disses Sted.

De var anbragte henne ved Væggene i Nærheden af en sølle "Servante," og naar de store Edderkopper og utallige Væggetøj fandt det for hedt bag Tapetet, saa drog de ned paa disse Madratser, hvor der laa 

en Kone og en lille Pige

og sov! Ti heroppe boede virkelig Mennesker; her boede en Moder med sin lille Pige i den mest ubeskrivelige Fattigdom og Elendighed. Det er en Selvfølge, at denne Kvinde ikke kunde rense et saadant Hul for alt dette Utøj. Der maa naturligvis en gennemgribende Reparation til. Kun undrede det os, at de to stakkels Mennesker ikke ligefrem var ædt op af "Lejlighedens" virkelige Beboere!

Vi skal til denne grufulde Virkelighed endnu føje, at det plaskregnede ned i Værelset under den mindste Byge!

"Ja men kære Madam Andersen!" fortsatte vi vor Samtale med Konen, har De nu ogsaa bedt om at faa gjort i Stand?«

"Ja, det har jeg ofte gjort, men der bliver aldrig gjort noget alligevel!"

Vi spurgte hende om, hvad hun levede af og fik at vide, at hun gik ud og vaskede og gjorde rent for Folk.

"Men det er saa uhyre vanskeligt at faa noget. I Dag har jeg været ude for at søge Arbejde siden Kl. 5, men jeg har stadig intet kunnet faa."

"Men har De henvendt Dem paa disse kvindelige Arbejdskontorer?" spurgte vi.

"Ja, derfra har jeg somme Tider tjent 50 - 75 Øre om Dagen, men heller ikke der kan jeg faa noget nu. Der er alt for mange;"

Det var et Billede fra det unumererede Hus fra Hofleverandør Hinrichsens - den store Frimurers Ejendom, fra Lokumet i Borgergade !

Vi skal aldrig fortryde den Mission, vi har paataget os: at undersøge de Fattiges Boliger. Ti her er et Felt som Samfundet paa den mest skødesløse Maade har forsømt og som vi tror at kunne arbejde paa til Gavn og Velsignelse for de uheldig stillede.

Hvor virker Bygningskommision og Sundhedspoliti, naar saadanne Forhold, som de vi i Dag har beskrevet, kan finde Sted?

Nej, vi maa have det frem, frem for Offentligheden, frem gennem "København", som vil rette og ramme. I Dette Blad skal disse Forglemte finde en Ven.

(København 9. august 1893).

I Dannebrog 13. august 1893 indvendte hofgørtler Hinrichsen at han slet ikke ejede den på gældende ejendom, men en kvindelig pårørende af ham som også holdt vicevært. Han meldte at han udover at anlægge sag mod redaktøren også ville sagsøge trykkeriet, redaktør Hørup, Herman Bing og Edvard Brandes.

København svarede igen den 14. august, samt nedenstående artikel fra dagen efter:

Opsigtsvækkende Afsløringer. 

Hofgørtlerens IIus.

I sin Redegørelse i "Dannebrog" for sit Forhold til Huset Nr. 29 i Borgergade gav Hofgørtler Hinrichsen sig mere af med at skælde ud paa den oppositionelle Presse end med at søge at klare Ærterne for sig selv. Det første: at fægte drabeligt om sig med gamle Floskler om Skadeligheden af den Journalistik, der, uden først at spørge om Forlov, stikker sin Næse i almenagtede, fredelige "Borgeres" Sager, er jo ogsaa langt lettere end at paavise, hvor vi har overdrevet i vor Skildring af denne berygtede Kasse.

Vi vil da ganske simpelt sige til alle vore Læsere, som maatte have Gran af Tvivl tilbage om, at vi havde talt fuldt sandt: gaa selv derud! gaa derud og se paa Ejendommen! Lad dem ikke forbløffe af den Omgang Maling, en Del af Forhusets Facade har faaet tilligemed et nyt Numer - Farven er vaad!

Gaa altsaa selv derud. Se, hvor skandaløst alt staar til og sig os saa, om vi havde Ret, da vi fremdrog saadanne Rum for Mennesker til Offenlighedens Dom.

Og til dem, der ikke naar derud, vil vi endnu en Gang fortælle, hvordan Kassen ser ud. Vi vil kun bemærke, at flere af vore Medarbejdere nu har set paa den, og at det følgende saaledes ikke er et Førsteindtryk, men Beskrivelse, baseret paa grundige Iagttagelser.

Gaarden.

Hvad da først Gaardspladsen angaar, træffer vi paa Fænomener, der sikkert hidtil har været ukendte i vor By.

Da Stenbroen er sunken i betydelig Grad ned mod Forhuset og saaledes har dannet et jævnt Fald, siver al Væde fra Retiraden og fra det Sted, hvor Beboerne lader deres Vand, ned i Forhusets Kælder, hvor der herved dannes et permanent Pissoir eller hvad værre er. Engang har en Lem forhindret de flydende Ekskrementer fra saadanne vildsomme Veje, og Forhusets Kældervindu laa saa højt i Niveau, at Vandet fik et andet Løb. Men ingen husker, naar denne Stenbio sank, ingen, naar den sidste, skærmende Rude gik.

Hvad er da Følgen af dette aldeles utrolige Svineri?

Følgen er den, at Kælderrummene ved Vintertide omdannes til en Sump. En stor, grødet Sump, dannet af Snesjap, Urin og Affald af Ekskrementer. Men ikke nok med disse Ingredienser! I Kælderen har i umindelige Tider Dynger af Dagrenovation ligget ophobet uden nogensinde at blive bortført.

Om denne Skandale: at lade Ruin i et Vaaningshus ligge hen i en saa forfærdende, faretruende Tilstand, midt i et Kvarter, der alt i Forvejen er tætbebygget og yderlig fattigt, at lade dette svinske Sløseri finde Sted paa en Tid, hvor den asiatiske Pest, Koleraens Svøbe, er paa alles Læber - herom kan vi sige én Ting, mindre smigrende for Hr. Hinrichsen:

Hr. Hinrichsen maa nemlig have vidst af, at Forholdene i Kælderen var af en saadan Beskaffenhed som omtalt, da han idet mindste én Gang har sørget for, at en Stiver blev sat under Bjælkerne, der truede med at ramle sammen og saaledes drage hele Rønnen med sig. Saa raaden er Træværket i disse uhumske Kældere, hvor man tror sig paa Bunden af en Latrinkule, at man kan tage hele Nævefulde af det trøskede Træ ud af Bjælker og Vægge.

Man tænke sig nu, at ovenover disse Ruin bor Mennesker. Hvilken Atmosfære maa ikke de varme Sommerdage eller i Vintrens Hjærte stige op til dem gennem det usle Gulv!

Til Forhuset skal vi atter komme tilbage, naar vi senere gør opmærksom paa Brandfarligheden. Vi beder dem nu først krybe med os op i

Baghuset.

Først Trappen er snæver hønsestigeagtig og saa at sige fuldkommen mørk. Ingen véd, naar den sidst har oplevet Rengøreise. Da vi saaledes i Søndags famlede os op af den, satte vore Hænder dybe Mærker i det Lag Snavs af Fedt og aargammelt Støv, som laa overalt paa Rækværk og Vægge.

Lad os stanse et Øjeblik paa første Sal og kigge ud gennem en Glug her. Man vil da oppe over Retiradetaget blive en hel lille Plæne var, noget i Retning af Babyloniens hængende Haver. Frodigt Grønt gror her i det Snavs, som uantastet har kunnet samle sig i lang Tid, inden der skabtes en saa godt gødet Jordbund. Denne Have, der har skabt sig selv og som en lille Idyl er vokset frem i denne Baggaard oven paa et Tag, andrager vel ca. 1 Alen i Diameter. Kun Skade, at dette er det eneste grønne, de fattige Beboere kan fryde sig ved.

Det vil dernæst være rigtigt, at De tæller de ituslagne Ruder. De, der findes, er af den gamle, uklare, mangefarvede Art, men de er ikke mange. Ondt og godt Vejr har mestendels frit Indpas til de Ulykkelige !

Vi begiver os da ind gennem de tynde, faldefærdige Døre, der ligner dem paa Kostaldene paa Landet, og staar midt i de elendigste Huler.

Lærredstapetet paa Loftet og Væggene er i den forfærdeligste Forfatning. I store Flager og Laser hænger det ned paa alle Kanter. Der er ingen af hele Ejendommens Beboere, som véd noget om, at det nogensinde er bleven fornyet. Kun det erklærer de alle, at Ejeren og Administrationen gentagne Gange har nægtet at foretage noget til Forbedring.

Bag disse Laser af muggent, smudsigt Tapet, hvor Væggetøjet myldrer, finder man rigelige Udstopninger af Halm, raaddent Mos og lignende stinkende Vegetabilier. Disse Hummere er altsaa aldeles øjensynlig i høj Grad sundhedsfarlige Opholdssteder.

Hvorledes forøvrigt Beboerne levede, har vi alt udførligt gjort opmærksom paa i tidligere Artikler og Tegninger.

Husets Brandfarlighed.

Vi kommer nu til en anden Side af Sagen, der er lige saa væsentlig som Bygningens faldefærdige, sundhedsfarlige og stinkende Tilstand. Det er den uhyre Brandfare, hvori alle defattige Beboere svæver hver Minut paa Dagen.

Sagen er den: hele Ejendommen, Forhus og Baghus er i alt væsentligt Træ. Raaddent Træ, rent Tønder. Bindingsværksvægge og hele Træflader veksle med hinanden. Lad os tage et Eksempel, oven i Købet fra den bedste Del af Huset, Stuen i Forhuset.

Her bor den bekendte, gamle Krigsinvalid, Fyrmester Bjørneboe, Denne Mand bor oven over den føromtalte sundhedsfarlige Kælder. Ikke nok med disse Skavanker, er Gulvet ved Vinduerne sunken i betydelig Grad. Men hvad vi nu skal sé, er af en saadan Art, at Haarene rejser sig paa ens Hoved.

Hans Sengested vender nemlig op til en Bindingsværkmur og denne Træmur støder 0p til en  Bagerovn (! !) i Naboejendommen. Og saa intim er denne Nærhed, at B. ofte maa staa ud af Sengen, fordi han brænder Ryggen paa Væggen.

Han har mange, mange Gange gjort opmærksom paa dette, men alt forgæves.

Hvorledes ligger den samlede Ejendom?

Den er omringet af et Brændevinsbrænderi, et Bageri og endelig tildels af Helsingørsgadens Sukkerrafinaderi!

Den, der skriver disse Linjer i sin Tid Vidne til den uhyggelige Katastrofe i Falkoneralleen, hvor saa mange Ofre fandt deres Død i de fraadende Luer. Naar vi betænker, at hin Ejendom var for god og moderne at regne mod denne, saa kan vi uden at gaa ud fra, at udbrød der Ild i den nedre Del af Nr. 29, vilde alle de fattige Stakler uhjælpelig gaa til Grunde i lidhavet.

Dette har da ogsaa Assurrancevæsenet godt indset, og forsaavidt her overhovedet blandt disse Fattigfolk er Tale om Assurance, har den kun fundet Sted til særlig høj Præmie.

Til Bygningskommissionen og Brandvæsenet henvender vi os da med ovenstaaende Fakta for Øje og beder om en Indskridning. Især Bagtrappen er i Strid med alle tænkelige Lovvedtægter. At Sundhedspolitiet ligeledes vil gøre sin Pligt, forventer vi.

Hofgørtleren som Administrator.

Vi kommer nu til at se lidt nøje paa det, som fra første Færd har bragt Hinrichsen til at fare ud mod os: hans "administrerende" Virksomhed. Det er da uomtvistet, at H. ikke i kortere Tid, men mindst i et Tidsrum af over to Aar har indgaaet Lejemaal, underskrevet Kontrakter og udstedt Kvitteringer i eget Navn! Det at indgaa slige Forretninger og modtage Penge Navn, kalder Hr. H. at "bistaa" Administrationen. Af omtalte Dokumenter ligger i rigeligt Udvalg for os.

Hr. H. skød sig dernæst ind under sin Vicevært. Men med denne, en Sergeant, som bor paa en af Broerne, hænger det saadan sammen, at han oppebær et Honorar af et halvhundrede Kroner aarlig og nok kun kommer, naar der skal foretages en Razzia for at drive Penge ind blandt de sølle Djævle i de højere Regioner. Det synes nemlig som om saavel Ejer som Administration nærer en uhyggelig Ængstelse for at begive sig herop.

- Saaledes ser Hr. H. altsaa ud som Administrator.

Vi har da kun lidt igen: Hr. H. mente ikke, at det er en uforbeholden Tilbagekaldelse "København" bragte i Anledning af at vi havde opdaget, at H. ikke var den egenlige Ejer.

Skal vi nu være enige om en Ting: i Betragtning af disse forskellige Omstændigheder, som nys saa omhyggelig har gennemgaaet, var de tvende Tilbagekaldelser maaske ikke blot fuldt tilstrækkelige, men det synes os næsten som om Hr. H. fik en endog i høj Grad rigelig Portion. 0g hvad den rent juridiske Affattelse angaar var vi saa omhyggelige at lade det tildiktere os af vor juridiske Komsulent. Hr. Overretssagfører Lauridsen. Saa for Uagtsomhed vil man næppe kunne beskylde os.

Naar vi tilbagekaldte uforbeholdent, som vi gjorde, var det som Hr. H. meget godt ved - at Hensyn til visse Forhold i Hr. H's Familje, som vi ikke fandt Anledning til at komme ind paa synes os da, at det havde været rimeligere, om vi havde faaet Tak end et Overfald af saa hadsk Art.

Saa er der endelig Hr. H s Klage over, at vi vælter os over "fredelige Borgere" uden Grund. Det er en Historie, vi har hørt før. Det er den Slags Sludder, der diskes op med, hver Gang Forhold drages frem som helst ønskedes skjulte. Saa hyler al Tid Termiterne!

- Vil maaske nogen staa frem og for Alvor sige at det var fejlagtigt af os at henlede Avtoriternes Opmærksomhed paa Forhold, der ikke alene er en Skam for de Folk som sidder velbeholden og nyder Indtægten af slige Rønner, men som i høj Grad er sundhedsfarlige saavel for de fattige Beboere som for hele Kvarteret? Eller er det fejl, at vi gør Brandautoriteterne opmærksom paa disse haarrejsende Tilstande?

Hvis der er nogen, som mener, at Pressen ogsaa i slige Tilfælde skal holde Bøtten i, saa siger vi Pas, og melder os fra Bestillingen.

Men af den Mening er vel heldigvis kun "Dannebrog".

(København 15. august 1893).

Kvarteret blev nedrevet årtier senere, der blev umiddelbart før det produceret en 12 minutters lang film, som kan ses her.

Hofgørtler Wilhelm Hinrichsen anlagde i midten af august sag mod Københavns redaktør for artiklen i København. København svarede igen ved at fremlægge dokumenter, i form af huslejekvitteringer fra 1891-1893, underskrevet af W. Hinrichsen.

Den i artiklen omtalte P. H. Bjørneboe bekræftede i en artikel i København 22. august 1893 rigtigheden i Københavns beskrivelse af hans lejlighed.

I forbindelse med denne retssag bragte København en række artikler med vidneudsagn. Disse er bragt på denne blog i et særskilt indslag.