Gothersgadens Brolægning. (Efterskrift til Politivennen)

Gothersgadens Brolægning fra Kongens Nytorv til Regnegade er nu færdig og frembyder et meget smukt Skue ved ven Elegance, hvormed den er udført. Derimod kunne vi ikke tilbageholde en beskeden Tvivl om Hensigtsmæssigheden af den Plan, der er lagt for Arbeidet. Gothersgadens østlige Ende hører til de Gader, der allerstærkest have lidt af Oversvømmelser; det er ikke blot ved saadanne aldeles extraordinaire Regnskyl, som man mindes i Løbet af nogle Aar, at Rendestenene have viist sig for smaa; nei, ved enhver alvorlig Tordenbyge har man kunnet see begge Strømmene flyde sammen over Midten af Gaden og Fortougene i det høieste passable, naar man kneb sig ganske tæt opad Husene. Man kunde altsaa med Billighed have ventet, at der var blevet lagt til Kloak omtrent fra Midten af Gaden, helst da man derved tillige vilde befrie den nordre Side af Kongens Nytorv og Nyhavn for overvældende Vandmasser; men det er ikke Tilfældet. Gaden fremviser et Par uhyre steensatte Svælg, der vel kaldes Rendestene, men fortjente et langt højtideligere Navn; de ere endnu farligere for Vogne og Folk, der ikke kunne svømme, end de gamle Rendestene; men de have allerede havt Lejlighed til at bevise, at uagtet de indtage omtrent fem Alen af Gadens Brede, kunne de langtfra ikke opfange alt Vandet. Allerede Løverdagen den 21de Juli, under et meget moderat Regnskyl, saae man det gamle Syn af een bred Flod istedenfor to adskilte Rendestene, og den Dag vare dog begge Rendestenene aldeles færdige, og Passagen var fri for Vandet. Man kan umulig have til Hensigt, at dette skal forblive saa; men er det Bestemmelsen, at Touren engang kommer til Gothersgaden med at faae en Kloak, saa vil en heel Deel af det nuværende Brolægningsarbeide være spildt; thi saa har man Gudskelov ingen Brug mere for de uhyre Rendestene. Det havde da sikkert været bedre at begynde med Kloaken og at have udført begge Arbeider umiddelbart efter hinanden. Skulde Gaden endog af den Grund have ventet et Par Aar med at blive omlagt, saa var det ingen Ulykke; der er jo mange Steder i Byen, hvor Brolægningen er i langt slettere Forfatning.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 13. august 1860).

Bedrageligt Forhold. (Efterskrift til Politivennen)

Bedrageligt Forhold. De Tiltalte P. H. og A. I. H. D., der i Forening havde paataget sig Brolægningsarbeidet ved Omlægningen af Gammeltorv og Raadhuusstrædet her i Staden, dog saaledes at alene den førstnævnte Tiltalte i Relation til Brolægningsvæfenet var optraadt som Contrahent, hvilket Arbeide blandt Andet indbefattede Opbrydningen af den gamle Steenbro og Henkjørselen til de dertil anviste Steder af de opbrudte Steen, der ikke kom til Anvendelse ved Omlægningen og som vedbleve at være Brolægningsvæsenets Eiendom, actioneredes under en af Criminal- og Politiretten den 29de Marts paakjendt Sag for bedrageligt Forhold, og gaaer den af Tiltalte A. I. H. D afgivne Forklaring ud paa, at der efter Overeenskomst mellem ham og Medtiltalte, samt i Regelen efter dennes Ordre, er uden Brolægningsvæsenets Vidende og Samtykke paa Tiltalte P. H. D.'s Vogn ved hans eller deres fælles Folk bortkjørt betydelige Qvanta af de optagne Steen til Anvendelse paa forskjellig Maade til de Tiltaltes Fordeel, for derved al erholde Dækning af det Tab, de befrygtede at ville resultere af den om Brolægningsarbeidet af dem indgaaede Contract, og navnlig har han forklaret , at der paa saadan Maade er bortført 9 Stykker saakaldte Kopsteen, af Værdi 3 Rd. 8 sk; 26 Stkr. Bordursteen, vurderede til 9 Rd. 4 Mk.; 7 Læs Bordursteen, vurcerede til 21 Rd. 4 Mk. og 26 Læs Brosteeu, af Værdi 42 Rd., foruden et Læs Bordursteen, der foranledigede Bedrageriets Opdagelse og strax blev bragt tilbage, hvorimod han med Hensyn til 4 Læs Brosteen, a 1 Rd. 3 Mk. pr. Læs, har forklaret, at Medtiltalte først efter at de vare bortførte efter hans, B. I. H. D.'s Ordre, blev underrettet herom og da billigede det, og endelig med Hensyn til 12 Sikr. Bordursteen, vurderede til 5 Rd. 4 Mk., at han ene har tilvendt sig dem uden Medtiltaltes Deelagtighed heri.

Tiltalte P. H. D., hvis senere ubestyrkede Fragaaelse af hans navnlig den 28 de Septbr. og 1ste October f. A. afgivne Tilstaaelse i Medfør af L. 1-15-1 ikke kunde komme i Betragtning, har imidlertid alene vedgaaet den ham af Medtiltalte paasigtede Deeltagelse, forsaavidt angaaer omtrent 15 Læs Brosteen og det sidstommeldte Læs Bordursteen, medens han med Hensyn til de øvrige Steen, der vedkomme ham, kun har indrømmet, at han, efter at have erfaret, at Medtiltalte havde ladet dem henkjøre til forskjellige Steder, for der at anvendes til deres egns private Arbeider, har billiget dette, hvorhos han betræffende 4 Læs Brosteen har paastaaet først under nærværende Sags Drift at være bleven vidende om, at Medtiltalte havde ladet disse henbringe til et Sted, hvor de ligeledes havde Arbeide for egen Regning.

Som Følge heraf og da de Tiltalte ikke kunde disculpere ved hvad navnlig af Tiltalte P. H. D.'s Defensor er anført om, at de af de Tiltalte bortførte Steen mulig henhøre til det under Arbeidet opdagede ældre Steenlag, hvortil Brolægningsvæsenets Ret i alt Fald skal være tvivlsom, bleve de, af hvilke P. H. D. er født den 12te Marts 1806 og ifølge Kjøbenhavns Politirets Dom af 24ve Januar 1838 anseet efter L. 5-9-2, i Analogi af Fdg. af 20de Febr. 1789 med Fængsel paa Vand og Brød i 6 Dage, medens Tiltalte A. I. H. D.. der er født den 7de Februar 1810, ei førhen er straffet, dømte efter Fdg. af 11te April 1840, §43, til en Straf, der efter Omstændighederne fandtes at kunne fastsættes til Fængsel paa Vand og Brød i 4 Gange 5 Dage for hver især. Derhos bleve de, efter derom nedlagt Paastand, tilpligtede Een for Begge og Begge fer Een, al betale i Erstatning til Stadens Brolægnings- og Veivæsen 49 Rdlr., samt at udrede alle af Actionen flydende Omkostninger, hvorunder Salair til de befalede Sagførere med 8 Rd. til hver.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 15. april 1856)

Vejarbejde. (Efterskrift til Politivennen)

- Det senest nyaabnede Chausseestykke mellem Vebbestrup og Ellitshøi paa Hobroveien er ikke synderligt heldigere beskaffent for Færdselen end Tilfældet var med de, almindeligt paaklagede Stykke, som aabnedes for et Par Aar siden paa samme Route. Thi vel er den daværende Feil med Paalægning af stort Steengruus omhyggeligt undgaaet dennegang, det erkjende og paaskjønne vi; men paa det nye Stykke mangler desuagtet ganske den fornødne Tromling, saa at Heste og Vogne kun med yderste Besvær arbeide sig igjennem og Posten ideligt sinkes herved, uden at der er Udsigt til, at en bedre Tilstand skal indtræde ved Kjørselens og Færdselens Hjælp alene, naar ikke en foregaaende Udjævning ved Tromle finder Sted. At en saadan Fremgangsmaade udkræves til et Veianlæg for det overleveres til Færdselen, sees ogsaa af den nylig ved en ny Veiofficeer berammede Licitation til Arbejder paa det nye Veistykke mellem Ellitshøi og Aalborg, som skal paabegyndes til Foraaret, idet man der, hvad der ikke tidligere er skeet, særskilt bortliciterer Veiens Tromling eller "Valsningen til Veibanen" for hvert Stykke især, hvilket har maattet glæde og vll erhverve alle tilkommende Veifarendes Tak. Vi bede derfor ogsaa, al der ved samme ærede Authoritet maatte foranlediges en lignende Foranstaltning snarest udført ved det ovenfor omhandlede Veistykke, men hvortil vistnok ogsaa vil udkræves større Tromleapparat end der temmelig lille og utilstrækkelige, som fortiden befinder sig ved Hobroarbeidet. Henvendelsen til Veiauthoritelerne i disse Anliggender er ikke blot paa Reisendes og, vi kunne tilføie, paa Hestes og alle Befordringsmidlers Vegne, men den er det i ikke mindre Grad tillige paa det store Publikums, der har sin udbredte Interesse i hurtig Postbefordring. Vi maae i den Henseende rette vor Begjæring saa meget indstændigere til Veibefordrings-Myndighederne, saasom Postbefordringens Authoritet endnu bestandigt lader Posterne herop ligge over i Assens og i Aarhuus og hver Vejforsinkelse derfor endnu mere vil forøge de hyppige Postsavn.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 8. februar 1856).

Omraaderne omkring Kirkegaardene. (Efterskrift til Politivennen)

 Til Kjøbenhavns Communalbestyrelse.

Af de offentlige Tidender erfares, at en Deel af Stadens Jorder agtes bortleiede ved offentlig Auction paany for et Tidsrum af 3, 5 eller 10 Aar, og at deriblandt navnlig befindes Jordstykker , som støde umiddelbart op til eller ere i Nærheden af Stadens Kirkegaarde. Der har alt tidligere i nærværende Tidende (Nr. 24 for d. A.) været gjort opmærksom paa hvor urigtigt det er, at saadanne Jorder benyttes som Lossepladse og hvor meget det strider mod, hvad der baade skyldes de Døde og deres efterlevende Slægtninge, de paagjældende Gravsteders Eiere, at Fugtighed, inficeret af de paa Lossepladsen henlagte Uhumskheder, meer eller mindre gjennemtrænger og opfylder Gravene, medens Enhver beflitter sig paa at udsøge det tørrest mulige Sted til Grav for sig og Sine og medens man, ved at betale ikke ubetydeligt for Gravsteder, erhverver en Eiendemsret derover, som ufeiibartig krænkes ved en saadan Fremgangsmaade fra Communens Side. Det er neppe for meget forlangt, at Communalbeslyrelsen ikke bør tilsædesætte Hensyn i hertil for at indvinde en ringe Leie til Fordeel for Communen, og det er utvivlsomt, at Communal-Bestyrelsen hverken handler i Overeensstemmelse med Stadens Borgeres Ønske eller til deres Interesse, naar den tilsidesætter slige Hensyn. Det synes meget mere at være utvivlsomt, at en Strimmel Jord, som den, der ligger imellem Garnisons-, samt Fattig-Kirkegaarden og Alleen udenfor Østerport og som paa den fjerde Side begrændses af Indgangen til Garnisons-Kirkegaarden, burde indlemmes under disse Kirkegaarde og at den i alt Fald ikke burde, til Skade for disse og til Vanziir for nysbemeldte Indgang samt for den almindelige Spadserevej, som fører igjennem nysnævnte Allee, opfyldes om Vinteren med Iis og Snee, og til andre Aarstider med Gaderenovation. Det Samme gjælder om den Strimmel Jord, som findes mellem Søetatens Kirkegaard og Østerfarimagsvei, og i større eller mindre Grad ogsaa om de andre Jorder, som støde op til sidstnævnte eller til Assistentskirkegaarden (den saakaldte "Tobaksplantage" og "Kirkegaardsmarken"). Men i ethvert Fald burde disse Jorder ikke bortleies uden paa den Betingelse, at de alene maatte benyttes til Græsning og Saaening, men hverken til Oplag af Renovation og Gjødning, eller til Opbevaringssted for andre Gjenstande, som paa nogensomhelst Maade medføre Ulempe og Uorden. Det er faktisk, at der i flere Aar har fra Tid til Anden været oplagt en betydelig Gjødnings-Bunke umiddelbart udenfor det sydvestlige Hjørne af Søetatens Kiekegaard og stødende op til Veien, der fører til Fattigkirkegaarden samt at der paa den Strimmel Jord, som langs med Søetatens Kirkegaard befindes nærmest ved Østerbro, ligeledes nu i flere Aar har været hensat en Mængde gamle og smudsige Vogne eller Stykker og Stumper af saadanne, tildeels endogsaa Renovationsvogne, hvilke, foruden at frembyde et anstødeligt Syn for de mange Veifarende, som navnlig om Sommeren daglig passere derforbi, derhos ved at kjøres over Fodstien deels beskadige denne og deels genere de Spadserende. Denne Uorden har, efter hvad der er Indsenderen bekjendt, Politiet anseet det for sin Pligt at søge at raade Bod paa, men uden at denne Authoritet har formaaet at sætte dette igjennem, paa Grund af vedkommende Leier ved sin Contract med Magistraten har documenteret, at denne Authoritet har beføiet ham til at benytte Pladsen paa hvilkensomhelst Maade. Dette forholde sig nu som det vil - thi almindelige Politi-Forskrifter skulde man dog troe maatte gjælde lige saa vel mod Leiere som imod Eiere, uden Hensyn til Indholdet af hines Leiecoutracter - saa er imidlertid saameget vist, at Magistraten ved i sine Contracter at tage de Reservationer, som skyldes det Offentlige, vilde kunne forebygge slige Conflicter, der ufeilbarlig tjene til at svække Anthoriteternes Anseelse og Lyst til at virke. - Det gjælder imidlertid ikke alene om de Kirkegaarden tilstødende Jorder, at Magistraten burde tage fornødne Forbeholdenheder ved at udleie dem, men ogsaa med Hensyn til alle andre Jorder, som støde op til de offentlige Veie. Saaledes har man deels ogsaa seet Gjødningsbunker henlagte og Renovationsvogne etc. hensatte i den senere Tid andetsteds paa Farimagsveien saavelsom paa Strandmarkerne, og deels har det igjennem flere Aar ikke været ualmindeligt, at man flere Steder paa Communens Jorder, navnlig paa nysnævnte, umiddelbart op til den meget befærdede Strandvej stødende Marker (Slagtervangen) har været nødsaget til at døie det ubehagelige Syn og den ikke mindre ubehagelige Lugt, som foranlediges ved Svine-Federier og de dermed i Forbindelse staaende Bunker af Gaderenovationer. Samlen og Ophængen til Tørre af gamle Klude, de dertil hærende malpropre Indhegninger, Hytter, Vogtere osv. Naar Politiet efter den bestaaende Lovgivning ikke udenfor en vis Afstand fra den alfare Vei kan forbyde slige Svinerier, burde idetmindste Magistraten, naar den af Erfaring er blevet bekiendt med, at slige anlægges paa Stadens Jorder bidrage Sit til at befrie dens Borgere for de deraf flydende Ulemper, indtil mere hensigtssvarende Lovbestemmelser kunde blive udvirkede. Thi at saadanne Indretninger, der benyttes som Næringsvei af enkelte Borgere, som ingen Sands have for den almene Interesse eller for Sømmelighed og Reenlighed, og som saaledes alene tage Hensyn til egen Fordeel, medføre Ulemper for det hele Publicum, er almindelige anerkjendt. Men naar Magistraten, ved at udleie Communens Jorder, heller ikke tager Hensyn til Skjønhedssandsen, Sundheden eller deslige, saa foregaaer Samme unægtelig med et slet Exempel, som man neppe kan forklare sig uden ved at antage, at Kæmneren eller andre Communens ved kommende embedsmænd aldrig passere de Steder, hvor slige Uordener og Ulemper som de omtalte finde Sted, og at de saaledes aldrig have Lejlighed til at observere, hvad dog mange Andre iagttage. Denne Anskuelse bestyrkes derved, at man ogsaa i flere andre Retninger har beføielse til at antage det Samme; thi hvorledes lader det sig ellers forklare, at Strandvejen, saa langt som Kjøbenhavns Grund strækker sig, alt i lang Tid har været og fra Dag til anden vedbliver at være i saa slet Stand paa Jordveien, hvilken man paa flere Steder er nødsaget til at befare ved Forbikiørsel, at Ulykke derved kan afstedkommes paa denne meget befærdede Vei; hvorledes lader det sig ellers forklare, at saa vel Træer, der alle i lang Tid have hængt ud over den nysnævnte Vejstrækning, vedblive at faae Lov at udbrede sig meer og meer til Ødelæggelse for Veien, som at ogsaa Træer paa andre Steder omkring Byen, f. Ex. paa Jagtvejen, ligeledes ikke beskiæres, uagtet de alt længe have hængt ud over Jordvejen til Stade for denne og Gene for Ridende, for hvem Jordveien nærmest maa antages at være indrettet; hvorledes kan man ellers forklare sig, at Magistraten Dag for Dag spenderer at lade 4 Lygter tænde ved Nedgangen fra Volden ved Østerport og igjennem Kirsebærgangen, til samme Tid som Commandantskabet lader Porten til denne Nedgang tillaase, saa at der altsaa ikke kan være Tanke om, at Nogen kan drage Nytte af disse Lygters Antændelse uden i alt fald Vægteren selv, som tænder og slukker dem; hvorledes kan man ellers forklare sig, al Byens Øvrighed, uden igjennem andre vedkommende Authoriteter at træffe de fornødne Foranstaltninger til at afværge det, fra Dag til anden kan lade den meer end uanstændige Tilstand bestaae, som finder Sted umiddelbart udenfor Toldbodporten og ved Indgangen derfra til Esplanaden, hvor Mennesker i hundrede- ja tusindviis, og navnlig paa denne Aarstid mangfoldige Fremmede, færdes daglig, men neppe kunne passere uden at tilsøles af Ureenligheder, som i en ikke ubetydelig Grad bidrage til at forøge det uhyggelige og ufordeelagtige Indtryk, som frembydes af de Plankeværker og Skure, der sammesteds nu næsten have staaet saa længe interimistisk, at de ere nærved at falde ned, osv. osv. osv.

Forsaavidt der maatte være Mulighed for, at den ærede Communalbestyrelse ikke skulde finde sig foranlediget til at reflectere paa det Anførte ved den Betragtning at dens Dages Tal kan ansees for at være talte ved det af Premierministeren fremsatte Forslag til en Omorganisation, skal jeg dog tillade mig at gjøre Opmærksom paa, at, forsaavidt de averterede Jorder agtes udleiede paa en længere Aarrække (3, 5, 10 Aar), vil en ny Bestyrelse ikke have det i sin Magt igjennem denne Periode at redressere de Misgreb, som ved Bortleiningen nu maatte finde Sted, og derfor fortrøster jeg mig til at forhindre, at Auctionen ikke vil blive fremmet, uden at det først er blevet taget under Overveielse, om der ikke maatte være Anledning til at tilsidesætte den ringe Indtægt der skaffes Communen, og den Beqvemmelighed, der ydes et Par Contrahenter om Renovationens Udførsel, derved, at et Par Jorddistricter udleies, for de Hensyn, der skyldes Levende og Døde, samt om der ikke i alt Fald maatte være Anledning til at tage forskjellige Forbeholdenheder ved Udleie af flere af de paagjældende Jordlodder.

Den 8de August 1855.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 6. august 1855. 2. udgave)

Veie i Storehedinge. (Efterskrift til Politivennen)

Storehedinge. I "Kjøge Avis" Nr. 70 for d. A. læses en Annonce, overskreven "Episode af et Reiseliv", hvori omtales Storehedinge kjøbstads Gadebro og Veien til Bøgeskoven.

Hvad nu Gadebroen angaaer, saa er det vel en Sandhed, at den er meget slet; men naar der spørges, hvorledes Autoriteterne kunne tillade saadant, saa bør bemærkes, at der fra Autoriteternes Side er gjort alt muligt for at bevirke en bedre Gadebro. Byens Borgere ere hæderlige Mænd og loyale Undersaatter, som under krigen have bragt betydelige og liberale Offre; men de ere tillige, hvad en gammel Autor forlængst har bemærket, gode Agerdyrkere, men maadelige Borgere. De mangle nemlig Mod og Energi til at fremme ethvert nyt Foretagende, som koster Penge, de ere derhos ikke gaaet frem med Tiden.

Under saadanne Omstændigheder maatte det medføre endeel Vanskelighed, at faae Spørgsmaalet om en bedre Gadebro heldigen løst. Endelig er man kommen til det Resultat, at der skal optages et Laan af 5000 Rbd. til Gadebroens Reparation og at enhver Huuseier stal levere de fornødne Brosteen og det fornødne Brosand.

Det bør ei heller oversees, at det for en mindre By altid er betænkeligt at paadrage sig en Udgivt af 8 a 10,000 Rbd., og dobbelt betænkeligt for en By, som rimeligviis inden faa Aar imødegaaer Slangerups Skjebne, at forvandles til en Landsby.

Byen har nemlig ingensinde virket Noget for at forøge og fremme Handel og Næringsvejene, meget mere lod den i Aaret 1847 Lejligheden gaae bort i til at forvandle Byens gamle Lade- og Losse-Plads ved Rødvig Skandse til en ypperlig Havn. I den Anledning gik endog et Par Borgere om, Huus for Huus, og gjorde deres Medborgere viis paa, at det foreslaaede Havneanlæg kun var til Fordeel for en Kjøbmand , der alt havde et Pakhuus ved Rødvig Skandse, og at Borgerne, ved at entrere paa samme, ville aabne Byfogden Leilighed til at sælge deres Huuse.

Da nu Borgerne ikke vilde fremme Havneanlæget, er det rimeligt, at Omegnens Bønder, som i sin Tid paabegyndte den Skibsbro, der nu findes ved Rødvig, ville forene sig med nogle enkelte indsigtsfulde Mænd og see Havneanlægget bragt i Stand, og da vil ved Rødvig Skandse opstaae et nyt Frederikssund. Thi det er neppe tænkeligt, at man vil fremdeles tilsidesætte hele Omegnene Tarv, for at conservere en By som Kjøbstad, der ikke selv har gjort noget Skridt til at fremme dens Opkomst. Og vist er det, at fra den Tid en Kjøbmand nedsætter sig ved Rødvig Skandse, kan Storehedinge regne sin Undergang som Kjøbstad.

Hvad det omhandlede Veisyn angaaer, da var samme kun indskrænket til Storehedinge Landsogn, og maa Veien til Bøgeskoven, for dette Sogns Vedkommende, ansees at være i temmelig god Stand. De omhandlede store Steen laae derimod paa Holtug Sogns Andeel af Bøgeskovsveien, hvilken Vei just staaer under Reparation, og kan saaledes ikke i være god at passere.

At Veiene omkring Storehedinge ere mindre gode, ligger ikke i at Vedkommende ere blinde, men deels i Egnens store Mangel paa Veimaterialier og deels i, at ethvert Forsøg at forskaffe sig Adgang til Klinten under Giersløv Strand, hvor Veifyld i stor Mængde findes, har været uopnaaelig. Derhos har Frdng. af 13de August 1841 §17 og Cancelli- Resolution af 5te Decbr. 1845 , hvorved Politimesterens Myndighed er indskrænket, neppe virket gavnligt paa de offentlige Biveie. 1=14/0.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 24. september 1851).

Rescript til Kongens Foged her i Staden. (Efterskrift til Politivennen)

Vejbelægning

Der har nylig i dette blad været antydet, at Københavns kommunalbestyrelse af mangel på brosten skulle have i sinde at lade brolægningsarbejdet hvile i år, og da endnu intet sådant større arbejde er blevet påbegyndt, så må man vel antage, at den antydning er begrundet. Men da har kommunens borgere vist nok al anledning til at spørge hvorledes Københavns kommunalbestyrelse tror at kunne forsvare eller undskylde en så dårlig begrundet tilsidesættelse af det arbejde, man vel kan forlange udført for den årlig opkrævede akat, og som i mangfoldige dele af staden er så højst påtrængende nødvendigt.

Allerede for to år siden skulle Østergade have været omlagt, da det udtrykkelig hed sig, at den dårlige stenbro som blev lagt efter kloakkens fuldendelse for den ene del af gaden, kun skulle være provisorisk. Senere har man vel set af borgerrepræsentanternes forhandlinger, at dette løftes opfyldelse for et år blev udsat. Men nu lader det til at være aldeles skrevet i glemmebogen. Hvis man endda havde foretaget andre større omlægninger i nogle af de mange andre gader, der er endnu dårligere brolagt end Østergade, og hvor brostenene vel i over hundrede år har henligget urørte, så at man ingenlunde kan fortænke dem i den stræben de viser til at vende sig om, og som er højst rørende både at se og at træde på. 

Men under sådanne omstændigheder et helt år igennem slet ikke at lade foretage videre brolægningsarbejde end at lappe efter vandvæsenet, synes dog at vise vel megen uforsvarlig ligegyldighed for den del af indbyggerne, der ikke kan køre i fjedervogne. Og den angivelse at der ikke skulle haves brosten, forekommer os derved så meget mere absurd, som man jo er vant til når man endelig forbarmer sig over en af de gader hvor simple folk bor, at indskrænke arbejdet til en omlægning af de gamle sten. Hvorfor da hvis man virkelig ingen nye sten har, ikke i sommer omlægge nogle af disse gader og veje der nu næsten ligner et bølgende hav, og af hvilke vi til eksempel blot vil nævne den venstre side af Vesterbro, og den højre af Østerbro. - Gid dog kommunalbestyrelsen med Hs. Excellence Kjerulff i spidsen engang imellem måtte blive nødt til at promenere ad disse veje. 

(Kjøbenhavnsposten 24. maj 1845)

Brosten og chaussesten som vi normalt forbinder med hyggelige købstædsgader, kendte man ikke på Politivennens tid. Det var marksten som disse omkring museet på Dragør Havn. Det er derfor artiklen skriver "at man ingenlunde kan fortænke dem i den stræben de viser til at vende sig om, og som er højst rørende både at se og at træde på". De var lagt i sand, og ofte på grund af fejning blotlagt.

Københavnske fodgængere vil have bemærket det betydelige fremskridt til mindre fare for deres ben og øvrige lemmer, som i de senere år er sket ved den nye måde, hvorpå rendestensbræderne nu anbringes. De frygtelige klamre af jern, hvorved disse bræder før hvilede på stenene, og som ved sædvanlig at stå en tomme eller flere i vejret, var lige så mange brækjern for uforsigtige spadserende folks ben og arme, er nu snart aldeles forsvundne, da man nu lader bræderne hvile på en nedenfor fremstående rand i stenene. 

Men idet man må være vedkommende tak skyldig for disse fangjerns afskaffelse, er der atter fremstået grund til at beklage sig over en ikke mindre farlig invention ved de nye rendestensbræder. Det er nemlig de betydelig store huller, der nu anbringes på begge sider især af de større af disse bræder. Ligesom det oprindelige øjemed med disse bøjler var at holde bræderne oppe, således er det nærmeste formål med disse huller vistnok kun at have et middel til at løfte dem i vejret ved hjælp af en stang. Men også her gør sig en anden virkning gældende, der er så øjensynlig, at det ville holde hårdt for fremmede at fatte hvorledes vedkommende autorileter, hvem overopsynet med disse bræder tilkommer, eller som har givet modellen dertil, ikke har været i stand til at indse den fare, dermed er åbnet for fodgængere. 

Hullerne er vel endnu kun på få steder, eller ved allerede forslidte bræder så store at en voksen persons fod kan slippe igennem dem, men mange af dem er derimod allerede fra begyndelsen af store nok til at et lille barns spæde fod kan brækkes i dem. Vi ved ikke om det allerede er passeret, men at det kan og vel også må ske, vil enhver på mangfoldige steder i byen kan overbevise sig om. Det var derfor meget at ønske, at det blev pålagt alle vedkommendc at holde disse huller indenfor en vis størrelse, der var tilstrækkelig til at få bræderne løftet op, men ikke så store at børn skulle være udsat for at lemlæstes derved. Hvis ingen sådan indskrænkning træffes, kunne man vel ønske de gamle brækjern tilbage, for der er vel ingen, som vil forlange nogen ulempe afskaffet på små børns bekostning.

- En børneven. -

(Kjøbenhavnsposten, 24. august 1847).

Et Par Anker Brolægningsvæsenet i Kjøbenhavn vedkommende. (Efterskrift til Politivennen)

...Brolægningen udenfor deres Eiendomme Aar for Aar mere forefalder, indtil den knap længere kan befærsles og den yderligste Nødvendighed byder dens Istandsættelse. Men om nu end dette, paa Grund af Forholdene, ikke kan være anderledes, synes dog hine Eiere, ligesom overhovedet enhver Eiendomsbesidder, at kunne vente sig forskaanet for enhver Extraudgift i Anledning af dette Brolægningsarbeide, der, efter Communalbestyrelsens Foranstaltning, foretages udenfor deres ejendomme. Der har imidlertid indsneget sig den Misbrug, at ved slig Leilighed, naar en fuldstændig Omlægning er befunden nødvendig, pleie Brolæggerne at lade nogle af deres Medhjelpere gaae om fra Huus til Huus og afpresse Eierne en Art af Recognition, som det hedder, "fra Brolægningen af Fortouget". De gjøre vel ikke ligefrem Paastand derpaa som en Ret; men ved deres Yttring, at "det er Noget, de altid pleie at faae" og at "Alle give dem det", ville de nok de færreste Steder blive afviste, ihvor nødig end vistnok de fleste Eiere ville underkaste sig denne extraordinaire Udskrivning. Inds. feiler nepppe i at antage det for tilstrækkeligt, at Communalbestyrelsen er bleven gjort opmærksom paa denne Uskik, til at man tør vente at see den hævet for Fremtiden. 

En anden Anke foranlediger den Fremgangsmaade, der finder Sted med Hensyn til de Forbedringer ved Trottoirets Brolægning, som enten de nærværende Eiere eller deres Forgængere paa egen Bekostning have foretaget. Her synes man at gaae i alt Fald noget nonchalant tilværks. Det er i det mindste Inds. bekjendt, at Brolægggerne etsteds, hvor der var lagt Flise- eller Bandursteen paa den Deel af Trottoiret, der strækker sig udenfor en Port, og samme Slags brede Stee ud imod Gaden til Anbringelse af et Brædt, borttoge alle disse Flisestene og lagde simple Brostene i Stedet. Eieren fik, ved at demonstrere derrimod, kun det Svar, at "de skulde bruge Bandurstenene andre Steder", og først ved personligen at henvende sig til den Inspectionshavende og gjøre sin Ret gjeldende, modtog han det Løfte, at de borttagne brede Stene igjen skulde blive lagte.

(Kjøbenhavnsposten den 1. juli 1842)

Asphalt. (Efterskrift til Politivennen)

Grosserer Owens Forsøg med Asphalt-Brolægning udenfor hans Gaard i Store Kongensgade danner en glimrende Oase i det stenede Arabien, som Fodgjængere i denne Gade maae færdes igjennem. Det er unegteligt, at dette Experiment er udført paa en Maade, som er i høi Grad beregnet paa at sætte Asphalt-Brolægningen i Credit; ovenpaa et Underlag af Muursteen, som i sig selv vilde være en meget god Brolægning (skjøndt mindre varig end denne) er anbragt et Lag af Asphalt, hvori der er strøet hvidt Sand og dette Lag er deelt i aflange Fiirkante, som giver Fortoget et Udseende liig de brede Fliser, som bruges til de engelske Fortoge. Det forekommer os, at det eneste her muligt kunde indvendes mod dette Experiment er, at det er noget for kostbart; vi havde helst ønsket at see Forsøget gjort med et mindre kostbart Underlag, end Muursteen. Ønskeligt var det om Nogen nu ligeledes vilde gjøre et eller andet Forsøg med Trøbrolægning, der allerede er almindelig indført i flere store amerikanske Stæder og navnlig i Philadelphia.

(Kjøbenhavnsposten fra 28. august 1839)

Måske var det her asfaltbelægning for første gang blev lagt i Danmark. Owens Gård lå i daværende nr. 248, nuværende nr. 68 (1740 og ombygget 1882). Artiklen blev fulgt op den 5. november 1839 i Kjøbenhavnsposten. 

Ærbødig Bøn til den Herre, som straffer Veiarbeiderne korporlig paa Farimagsveien. (Efterskrift til Politivennen)

(Indsendt.)

At Straf er nødvendig indseer Indsenderen, men at den skeer offentlig ynder han ikke uden i de Tilfælde som Lovgiveren har bestemt, og takker derfor inderlig vor ømme og milde Regjering, som deels har afskaffet og deels ikke paa offentlige Steder lader udøve visse Straffe, som til Pælsstaaen, Spidsrodløben m. fl. Det var derfor ham og medhavende Selskab, tildeels Damer, et ubehageligt Syn i Gaar, Mandag d. 4 Juli i Forbikjøren paa Farimagsveien imod Øster Port at blive Vidne til hvorlunde en Underofficier tracteerte en dygtig Stok paa Ryggen af en Veiarbejder, formodentlig en Capeur. Dette skedte meget taktmæssig, og en civil velklædt Person, der stod ved Siden, var nok den som dicteerte Straffen; flere secunder vare imellem hvert Slag, for at de desbedre kunde virke igjennem Forbryderens tynde magre ryg, som med et gusten sygeligt Ansigt vemodig kastede et bønligt Blik til den strænge Herre, som havde den udøvende Magt; men saalænge vi kjørte paa den omtalte Vei og vort Øie kunde naae Straffestedet, vedvarede Executionen. Da dette Optrin for den Dag gjorde et ubehageligt Indtryk paa os, saa er min ærbødige Begjering til denne Herre eller andre Vedkommende: om det ikke var mueligt, at slig en alvorlig Afstraffelse, naar den skulde skee, maatte udføres paa et afsides Sted, eller heller i en Vagtstue, og ikke paa en alfar andevei.
Kjøbenhavn, den 5 Juli 1814.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 55
Løverdagen den 9 Julii 1814
Spalte 871

Et billigt Ønske til den respective Bestyrelse for Kjøbenhavns Veivæsen, betræffende Sørgeprocessionen den 15de Januar 1840.

Indsenderen tillader sig herved at fremsende efterskrevne ønsker, som sikkert flere af hovedstadens som de der bor i nærheden af samme, deler med ham.

a) Det ville utvivlsomt være af stor vigtighed hvis der i anledning af den nært forestående sørgeprocession måtte blive foranstaltet et lægterækværk trukket mellem træerne på begge sider af alleerne udenfor stadens Vesterport fra den yderste stakitport indtil accisseboden.

Det er udenfor al tvivl at den største trængsel netop vil finde sted der for at se sørgeprocessionen helt samlet såvel fra staden som fra landet, og hvor megen skade kan ikke rimeligvis forudses muligvis at kunne ske om et sådan rækværk savnedes da der er dybe grøfter på begge sider af alleerne. Ganske vist er et sådant forsigtighedsmiddel forbundet med bekostning for det offentlige, men dog på ingen måde i den grad der kan svare til den skade som derved kan forebygges, selv om kun et eneste menneske forulykkede. I øvrigt er de medgående materialer ikke forbrugt ved afbenyttesen, men kan successivt anvendes til stadens andre vejarbejde.

b) Det ville sikkert være nødvendigt at der i tide blev anskaffet et oplag strandsand om samme ikke allerede haves, til vejenes bedækning hvor den skal befares af den kongelige sørgeprocession i tilfælde af at muligt islag indtræffer.

Idet indsenderen tillader sig at fremsende disse ærbødige ønsker, nærer han tillige den fuldkomne overbevisning om at den respektive bestyrelse af hovedstadens vejvæsen også her vil give publikum et bevis mere på den særdeles opmærksomhed der allerede så ofte er vist samme.

(Politivennen nr. 1253, Løverdagen, den 4de Januar 1840. Side 8-9) 

Bemærkning paa Veien til Hirschholm.

Ved den 27, oktober at passere vejen fra Helsingør til København fandt anmelderen at på det stykke vej fra Hørsholm til Rudergård som er under reparation, er der på siden af chausseen gravet små tværgrøfter ved hvilke den opkastede jord ligger i bunker. På mærke aftner kan det let ske at vejfarende kunne vælte over disse bunker, og det så desto lettere som der ved nogle af dem ligger store sten til disses beskyttelse. Anmelderen talte på halvvejen mellem Hørsholm og Rudersdal 21 sådanne bunker der dels var nedkørte, dels vist spor af overkørsel, og at adskillige er væltet der, er vist sandsynligt. Anmelderen er derfor så fri at foreskå at der på vejen hvor sådanne grøfter findes, måtte opslås pæle eller afvisere med behørigt mellemrum, således som det er sket i Hørsholm by. Bekostningen kunne vist ikke være betydelig da pælene kunne optages og bruges andet sted i samme tilfælde.

(Politivennen nr. 827, Løverdagen den 5te November 1831, s. side 771)

Smilende Haab du glippede!

For nogle uger siden glædede Sofiegades beboere sig ved et begyndt brolæggerarbejde som desværre ikke strakte sig længere end til den ene rendesten fra Overgaden til Dronningensgade. Selve gaden er så fuld af huller at man altid må frygte et fald og deraf følgende ulempe. Men rendestenene er især i en dårlig forfatning, hvilket forårsager det stillestående og rådne vand som næsten forbyder at åbne vinduerne for stank så man vel tør håbe at såvel gaden som rendestenene måtte blive udbedrede med det første, så meget mere som de senere bekendtgørelser om en frygtet sygdom som alle anbefaler renlighed og sund luft, især hvor så mange simple og fattige familier bor.

(Politivennen nr. 812, Løverdagen den 23de Juli 1831, s. 519)

Adskillige Plager for Fodgængere i forestaaende Vinter, paa Veien til og fra Christianshavn.

Som bekendt er passagen langs Børsen og Nybørs til Knippelsbro altid meget befærdet. Man må vel vogte sig for vogne som her hele tiden krydser hverandre. Snavs er der altid mængde af, og en dårlig belysning har i endnu højere grad end andre steder i byen, været dette vejstykkes lod. Men i forestående vinter vil disse ubehageligheder blive fordoblet, og er det til dels allerede. Ikke alene gør Børsens langvarige reparation det umuligt at passere det eneste passable fortov på det lille stykke nær som nylig er blevet færdigt. Men de arme fodgængere har nu ikke engang den resurse at se nogle lygter anbragt på den modsatte side af vejen langs bolværket. På denne side hersker et uigennemtrængeligt egyptisk mærke som gør det umuligt for enhver der ikke er rask til fods, for gamle og svagsynede, for fruentimmer og børn, at passere dette fortov på grund af de der anbragte stenforhøjninger med tilhørende ringe, og undertiden skibstove med mere inventarium, for ikke at tale om faren for at styrte ned i slæbestederne hvilket kan have farlige stød og kontusioner til følge om de endog altid holdes lukkede. Anses gadernes belysning i almindelighed nødvendig, da er den dette vel i endnu langt højere grad på et sted hvor så mange ubehageligheder kan møde fodgængerne. Men det synes som om de ansvarlige ikke har villet vise denne gade samme rimelige opmærksomhed der er alle andre gader i staden forundt, nemlig at have belysning på begge sider. De er altså ikke vil risikere lemmer eller helbred, nødes til fra nr. 9 under Børsen indtil Nybørs at vade i dynd. Og et spørgsmål bliver det endda om de er fuldkommen sikrede. For træffer det i det samme at to eller flere vogne kommer ansættende på en gang, er det næppe i stand til at undgå dem, fordi de langt udstående bygningsstilladser, murstens- og grusbunker m.fl. materialer næsten gør enhver retirade umulig.

Man håber at de ansvarlige inden vinteren med sine bælgmørke aftener rykker frem, vil tage denne gade i alvorlig betragtning, og nogenlunde sørge for christianshavnernes og en mængde andre passerendes sundhed og bekvemmelighed. Med det samme ønskede man Brogade der ligesom Admiralgade højligt trænger til forbedring, også gunstigt betænkt med en reparation. Førstnævnte gade der nu har fået bedre lygter end de gamle søvnige, hvormed den øvrige stad for det meste nøjes, har derimod en så jammerlig brolægning fuld af dybe huller at lægerne må forbyde barselskoner at køre gennem den.

(Politivennen nr. 668, Løverdagen den 11te Oktober 1828, s. 701-704)

Veien fra Lygten til Ballerup.

Den dårligste blandt de dårlige veje i omegnen af København er uden tvivl denne. Skønt den nu er tør, er den dog af den beskaffenhed at man med et og samme køretøj må tilbringe omtrent dobbelt så lang tid på den som på en sædvanlig jævn jordvej af samme længde. Ved nattetid vil jeg ikke råde min værste fjende at køre på den. Hvorvidt en sådan vej svarer til vejforordningens (13. december 1793) *) §§ 6 og 58, vil jeg overlade til jurister at afgøre. Jeg vil blot gøre opmærksom på at de bønder som må benytte sig af denne vej for at køre til torvs, lider en skade på deres køretøj som vist ikke kan erstattes derved at de er fri for at betale bompenge.

Den omstændighed at nogle medlemmer af landets højeste regeringskollegium formodentlig med det første vil passe denne vej for at overvære eksamen på Jonstrup Seminarium kan måske være en opmuntring for de ansvarlige til snart at bringe den i bedre stand. Jordsmonnet er på ingen måde ugunstigt for en god vejs anlæg. Det er let at skaffe vandet afløb og når dette sker når vejen jævnes og forsynes med et godt lag af harpet grus, vil den ikke stå langt tilbage for en chausse **)

Den 5. maj 1828
Br.

*) På de veje som ikke bliver chausseer, bruges tit opfyldning og planering blåt ler og rødt ler hvor samme haves, og oven på lægges jord, sand og grus, hammerskjæl, stenkulstøv, murstensbrokker, samt hvor passagen ikke er for stærk, bygningsgrus og så fremdeles

**) Udgiveren kan ved denne lejlighed ikke tilbageholde det ønske han længe har næret, nemlig at såvel den her omhandlede vej som vejen fra Kollekolle til København måtte sættes i samme stand som Strandvejen fra Slukefter til Dyrehaven. For uagtet disse veje egentlig ikke er kongeveje, befærdes de dog langt mere end mange strækninger af disse. Og man har alt for ofte set og erfaret den skade disse vejes dårlige tilstand, især om for- og efteråret, tilføjer landboernes køretøj og heste. Da man ikke alene i England, men endog i de fleste andre europæiske lande er kommet til den overbevisning at vejes anlæg bedst og billigst befordres af private mod at disse får tilladelse til at hæve bompenge i et vist antal år, så var det endvidere højligt ønskeligt hvis en eller flere privatpersoner ville påtage sig de omhandlede vejanlæg og tør man holde sig forvisset om at tilladelse dertil ikke vil nægtes og at entreprisen desuden ville give gode renter.

(Politivennen nr. 646, Løverdagen den 17de Maj 1828, s. 310-312).

Anmodning til Veivæsenet.

Da der i de sidste år er blevet gjort så meget til vejenes forbedring, kan man ikke andet end højligt undres over at dog endnu en og anden vej aldeles er undgået vejvæsenets opmærksomhed. Til eksempel herpå vil anmelderen kun anføre Smallegade i Frederiksberg By. Denne er i en så dårlig tilstand at den endog for kreaturer og vogne er næsten ufremkommelig. Så meget mere er det besynderligt og påfaldende at denne vej (eller om man vil gade) aldeles ingen forbedring er blevet værdiget. Uden at træde sandhede et skridt for nær, kan man sige at man i egentlig forstand går i snavs til op over anklerne, ja næsten midt op på benene. Og hvor latterligt og utroligt det end klinger, er det dog sandt at man er nødt til at tage sin tilflugt til - grøfterne som de mest passable. Da vejvæsnet for kort tid siden var beskæftiget med at forbedre Gammel Kongevej kan man ikke indse grunden til hvorfor det ikke værdigede også Smallegade et par læs grus. Samtlige Frederiksbergs Bys og især Smallegades beboere forener vist derfor deres ønsker med indsenderen om at denne vej snart måtte blive sat i stand, endog kun så meget at man ikke behøver at frygte for at forlise sine sko og støvler i snavset og om aftenen tillige at brække arme og ben.

(Politivennen nr. 622 Løverdagen den  1ste December 1827, s. 770-771).

Kudsk! vogt dig for det slemme Hjørne!

Når man kommer kørende fra Lavendelstræde og drejer om ad Hestemøllestrædet, er man meget let udsat for at vælte, hvis man ikke har en øvet og meget forsigtig kusk. Årsagen hertil er især at tværrendestenen som løber over Lavendelstræde, er galt anlagt, eller rettere at den nok ikke er blevet omlagt da sidstnævnte gade for flere år tilbage blev brolagt. Den skulle have været rykket 1 til 2 meter tilbage i nævnte gade, og dernæst at rendestensbrættet i nævnte redendestens nuværende forfatning er for kort og ikke dækker den yderste flisesten som desuden ligger i en skrå stilling. Anmelderen som den 17. f. m. så en vogn vælte på nævnte sted, og som af de fra nabolaget kommende personer hørte at dette er sket flere gange, har troet at burde gøre brolægningsvæsnet i særdeleshed og kuskene i almindelighed opmærksomme på dette væltsomme sted.

Da jeg nu således har fundet mig foranlediget til at skrive om brolægningen, jan jeg ikke afholde mig fra at fremsætte en bemærkning om samme, overladende til høje vedkommendes mere indsigtsfuld bedømmelse om de finder den begrundet eller ikke. Efter min mening er det en fejl ved den i sidste tid foretagne brolægning af gaderne her i hovedstaden at fortovet anlægges alt for lavt og kørevejen derimod alt for højt, hvoraf følger at fortovene ved en just ikke meget stærk regn, sættes under vand som ikke få steder stiger til den højde at det løber ned i kældrene og at de når vandet falder igen, findes belagte med det fra rendestenen opskyllede dynd. Formen eller buen af kørevejen burde sikkert være et afsnit af en i forhold til gadens bredde stående cirkel hvis højeste punkt altid lå noget lavere end fortovets lavest.

(Politivennen nr. 566. Løverdagen den 4de November 1826, s. 724-726)

Halvgjort Arbeide,

Flere af hovedstadens gader er i de senere år blevet brolagt, og det er unægteligt at den nye brolægningsmåde er særdeles god. Beklageligt er det kun at vandrenderne så ofte må efterses til stor skade for den gode brolægning.

At brolægningen må koste staden betydelige summer, er vel ikke at tvivle om. Og at flere gader højligt trænger til ny oplægning er alt for sandt.

Forrige sommer blev Gothersgade oplagt fra Kongens Nytorv til Kronprinsessegade, men at den resterende del af Gothersgade fra Kronprinsessegade til volden er i en meget mådelig forfatnig, og trænger til ny bro, vil enhver overbevise sig om der dagligt passerer dette strøg. 

I denne sommer begyndtes med at lægge ny bro på Nørregade, og gadens beboere takkede højligt det respektive brolægningsvæsen for dette gode. Men ikke alle Nørregades beboere kunne istemme denne takkesang. Gaden blev kun brolagt fra Frue Kirke til Krystalgade, og den værste del af gaden, fra Krystalgade til volden, henligger i sin hulpende og stølpende forfatning, så man ikke kan andet end beklage den eller de der til vogns passerer denne ende af gaden.

Beboerne af Gothers- og Nørregades dårlige brolægningsdel venter snart at se denne mangel afhjulpet, og er i forvejen de høje vedkommende derfor forbundet.

(Politivennen nr. 458. Løverdagen den 9de October 1824, s. 9189-9190)

En Erindring fra store Kongensgade.

Man har såvel i fjor som i år set brolæggerne i færd med at forbedre brolægningen i Store Kongensgade. Men det synes som om de der arbejder på gaden, ikke kan blive al den skrøbelighed var som findes der. For man erfarer ofte at der findes et eller flere huller i en halv meters afstand fra et eller andet som nyligt er udbedret. Man foreslår derfor at de ansvarlige ville efter en nyfalden regn betragte gaden fra et af de øverste etager i et højt hus, for da ville de blive overbevist om at mange huller der er farlige såvel for heste- som for menneskelemmer, er overset af arbejderne. Den nær hjørnet værende hanekiste er godt nok udbedret, men da broen der omkring ikke overalt er efterset, vil den vist snart igen trænge til forbedring. Nu derimod kan manglen lettere afhjælpes da arbejderne og materialer er i nærheden.

(Politivennen nr. 431. Løverdagen den 3die April 1824, s. 6968-6969)

Bøn till Brolægnings-Commissionen.

Brolægningen i Frederiksgade er som bekendt meget forfalden. Især mellem hendes majestæt dronningens ridehus og Amalienborg slotsplads. Det var at ønske at dette strøg måtte blive omlagt da det er fuldt af huller der i vådt vejr samler vand og må vist nok være til stor besværlighed for det militære som skal passere der i parademarch. Brolægningskommissionen vil vist benytte dette vink og nu da den belejlige årstid nærmer sig, sørge for at fejlen bliver afhjulpet.

(Politivennen nr. 427. Løverdagen den 6te Marts 1824, s. 6909-6910)

Dronningensgade paa Christianshavn.

Dronningensgade på Christianshavn fra Børnehustorvet op mod Sofiegade som var i jammerlig forhulret tilstand, og som forrige år blev påanket i Politivennen, er nu endelig udbedret lidt i de værste huller Men rendestenen især på venstre hånd fra tovet er i højst elendig tilstand. Ud for huset nr. 240 hvor anmelderen bor, ser den ud som en grøft. Vandet har intet løb, og urenligheden samler sig til et pludder, og kan på grund af dens slette forfatning ikke opkastes på gaden. Det bliver aldeles umuligt for beboerne hermed at holde orden, dersom de ansvarlige til hvis opmærksomhed samme indstilles, ikke vil forbedre denne ting.

(Politivennen nr. 389. Løverdagen den 14de Junii 1823, s. 6300-6301).

Redacteurens Anmærkning

Dronningensgade nr 240 blev 1859 til nr. 28, og 1962 henlagt til Dronningensgade 42