Gothersgadens Brolægning fra Kongens Nytorv til Regnegade er nu færdig og frembyder et meget smukt Skue ved ven Elegance, hvormed den er udført. Derimod kunne vi ikke tilbageholde en beskeden Tvivl om Hensigtsmæssigheden af den Plan, der er lagt for Arbeidet. Gothersgadens østlige Ende hører til de Gader, der allerstærkest have lidt af Oversvømmelser; det er ikke blot ved saadanne aldeles extraordinaire Regnskyl, som man mindes i Løbet af nogle Aar, at Rendestenene have viist sig for smaa; nei, ved enhver alvorlig Tordenbyge har man kunnet see begge Strømmene flyde sammen over Midten af Gaden og Fortougene i det høieste passable, naar man kneb sig ganske tæt opad Husene. Man kunde altsaa med Billighed have ventet, at der var blevet lagt til Kloak omtrent fra Midten af Gaden, helst da man derved tillige vilde befrie den nordre Side af Kongens Nytorv og Nyhavn for overvældende Vandmasser; men det er ikke Tilfældet. Gaden fremviser et Par uhyre steensatte Svælg, der vel kaldes Rendestene, men fortjente et langt højtideligere Navn; de ere endnu farligere for Vogne og Folk, der ikke kunne svømme, end de gamle Rendestene; men de have allerede havt Lejlighed til at bevise, at uagtet de indtage omtrent fem Alen af Gadens Brede, kunne de langtfra ikke opfange alt Vandet. Allerede Løverdagen den 21de Juli, under et meget moderat Regnskyl, saae man det gamle Syn af een bred Flod istedenfor to adskilte Rendestene, og den Dag vare dog begge Rendestenene aldeles færdige, og Passagen var fri for Vandet. Man kan umulig have til Hensigt, at dette skal forblive saa; men er det Bestemmelsen, at Touren engang kommer til Gothersgaden med at faae en Kloak, saa vil en heel Deel af det nuværende Brolægningsarbeide være spildt; thi saa har man Gudskelov ingen Brug mere for de uhyre Rendestene. Det havde da sikkert været bedre at begynde med Kloaken og at have udført begge Arbeider umiddelbart efter hinanden. Skulde Gaden endog af den Grund have ventet et Par Aar med at blive omlagt, saa var det ingen Ulykke; der er jo mange Steder i Byen, hvor Brolægningen er i langt slettere Forfatning.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 13. august 1860).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar