Finansministeren for Højesteret. (Efterskrift til Politivennen)

 X Kjøbenhavn, den 8. Juni.

For en Del Aar siden blev en Del af Fredericiagade brolagt, deriblandt en Strækning, som gaar langs med Nyboder. Brolægningen af den sidstnævnte Strækning kostede 6732 Kr., og da Nyboder som bekjendt er Statsejendom, anmode Magistraten Ministeriet om at indbetale dette Beløb i Kommunens Kasse.

Med den Omhu for Statskassens Tarv, som altid har karakteriseret Ministeriet Estrup, nægtede Ministeriet dog at betale Beløbet, indtil det blev tvungen dertil ved en Dom. Ganske vist fandtes der en Lov af 1857 om Brolægning af Kjøbenhavns Gader, efter hvilken Kommunalbestyrelsen kunde tage Bestemmelse om, hvilke Gader der skulde brolægges, men Finansministeren mente ikke, at denne Lov kunde faa Anvendelse paa Nyboder. Saa blev der anlagt Sag mod Ministeriet vcd Hof- og Statsretten og under Procedurer her gjorde Magistraten gjældende, at Ministeriet en Gang tidligere uden at mukke havde betalt for Brolægningen af en Gadestrækning i Nyboder. Retten fandt dog ikke, at dette Fortilfælde indeholdt noget Bevis for, at Ministeriet overhovedet var forpligtet til at betale, og om den end heller ikke kunde give Estrup Medhold i hans Paastand om, at Nyboder var en selvstændig Kommune, som ikke havde noget med kjøbenhavns Kommune at gjøre, saa maatte den dog i det hele give Ministeriet Medhold og frifandt det derfor for Magistratens Tiltale.

Magistraten gav dog endnu ikke tabt, men indankede Sagen for Højesteret, og her blev den endelig paadømt i Dag. Det viste sig at være vel tiltænkt, at man ikke slog sig til Taals med Hof- og Stadsrettens Afgjørelse, thi Højesteret kom - som i saa mange andre Tilfælder - til det stik modsatte Resultat. Efter de Dispositioner, Regeringen havde trufet med Hensyn til den omhandlede Gadestrækning, maatte den betragtes som en Private tilhørende Gade, hvis Brolægningsvæsen henhørte under Kommunen, og Finansministeriet blev derfor kjendt pligtig til al betale det ovennævnte Beløb med Renter.

(Aarhus Amtstidende 9. juni 1893).

De karakteristiske Nyboderhuse var for længst nedrevet og erstattet af højere byggeri (se foto), men hørte stadig til Nyboder. Nyboder havde bl.a. eget politi, brandvæsen og skole. Administrativt var Nyboder underlagt Holmens admiral. Denne særstatus forsvandt gradvist og forsvandt ved kommunalreformen i 1970.

Ukendt fotograf: Fredericiagade set fra Rigensgade mod øst. Brolægningen ser ud til at være i orden. 1909. Kbhbilleder. Public domain.

Uorden i Academigaden.

Over et helt år har Fredericiagade været i en højst urenlig og uryddelig tilstand. Udenfor gården nr. 281 i nævnte gade har den derværende stenkiste aldeles intet afløb, af hvilken årsag den udbreder en særdeles ubehagelig lugt som i denne årstid dagligt tiltager. Man beder derfor vedkommende at drage omsorg for at det påbegyndte arbejde endelig engang bliver fuldendt da det synes urigtigt at beboerne af ovennævnte gård skulle lide under den ved dette arbejdes fuldbringelse, stedfindende mageløse sendrægtighed.

(Politivennen nr. 755, Løverdagen den 19de Juni 1830, s. 394)

Klage over fæl Lugt i Norgesgade.

Det er næsten ikke muligt at passere Norgesgade eller Bredgade på de morgener udførsel af natterenovation har fundet sted fra hospitalerne, da vognene enten fordi de er dårligt konditionerede eller måske også lades for stærkt, efterlader dem gaden så overspildt at lugten deraf er så utålelig. Når man nu endelig når hjørnet af Fredericiagade bliver man sat i en endnu større ubehagelighed, for der er de brede sten på fortovet så skæve at de ikke uden fare kan passeres, og de små således at fodtøjet enten sønderskæres eller itustødes så at man af den grund må ud i skarnet på gaden, og denne er så dårligt brolagt at den næppe kan passeres af kørende. Det var ønskeligt om disse to uordener kunne afhjælpes.

(Politivennen nr. 394. Løverdagen den 19de Julii 1823, s. 6380-6381).

Drengeuorden i Amaliegaden.

I nogen tid har en del drenge indfundet sig på hr. skibsbygger Larsens Plads for når de kan finde lejlighed at tilvende sig sukker osv. af det der lossedes eller ladedes af de ved pladsen liggende skibe. Man blev endelig ked af disse drenges besøg og pålagde dagvogteren at formene dem at komme ind på pladsen. Men dette har opbragt disse drenge således at de nu i otte dage har passet på dagvagten når han i tusmørket forlader sin post og forfulgte ham med stenkast. Han tager da gerne sin tilflugt ned i en kælder på hjørnet af Amaliegade og Fredericiagade, hvorfra han enten under forklædning må liste sig bort eller også vente indtil at vægteren kommer på gaden, da drengene hele tiden holder kælderen blokeret. Dette anmeldes for om en rask politibetjent blot en aften måtte indfinde sig der og enten gribe en af drengene, eller tildele nogle af dem et par dygtige rap da man derved sikkert ville få ende på et uvæsen der ellers måske kunne udartes.

(Politivennen nr. 202. Løverdagen den 13de November 1819, s. 3244-3245)

En forefalden Uorden i Store Kongensgade

Torsdag nat den 22. september mellem kl. 1 og 2 ledsagede jeg et fruentimmer hjem. I Store Kongens Gade lige ved Akademigaden blev vi antastet af tre civilklædte mennesker som nok havde drukket over målet og behandlet meget uanstændigt af dem. Det varede meget længe inden vægteren kom til syne. Men lige så hastigt lod han sig tilfredsstille af en af de tre, der nu som før vedblev at forfølge os. Til lykke kom en officer, der kendte disse svampe, og bragte dem såvidt til ro, at vi kunne komme af sted. Var denne skønne officer ikke kommet os til hjælp, var jeg blevet nødt til at forsvare mig, hvoraf følgerne kunne være faldet ud til ulykke for mig eller dem. Jeg ønsker inderligt, at det havde været vægteren der hjalp os, men det var ikke tilfældet. Fulde mennesker kan man kun sige at de som umælende dyr. Men at sådanne dyr skulle holdes i tøjle er og bliver sandt. Jeg har herved blot ville advare vægterne for fremtidens skyld.

A. C. Krüger
I Amaliegade nr. 129.

(Politivennen nr. 544, 1. oktober 1808, s. 8738-8739)

 Akademigade eller Kadetgade skiftede 1869 navn til Fredericiagade - den del der ligger mellem Store Kongensgade og Bredgade. Fredericiagade opslugte ved samme lejlighed også Blancogade, Kaninlængen, Nellikegade og Kokkegade.

Uordener.

Ved en persons gennemgang i Store Kongensgade mandag den 11. oktober kl. 10 om aftenen styrtede fra kvistkammeret over porten i gården nr. 126, Litt. C tæt ved Fredericiagade en stor masse vand ned. Et par mennesker stod i en afstand af næppe to skridt fra dette ilde anbragte vandfald og takkede tilfældet som forskånede dem og deres klæder fra at vædes med denne væske hvis adspredte dunster lod formode at det hverken var slotsvand eller Eau de Bellefleurs. Man håber at gerningsmanden irettesættes af sine foresatte.

Politivennen. Hefte 18. Nr. 234, [17 Oktober 1802], s. 3742)

Mangel paa Oplysning.

Ude i byens nordlige ende kunne højlig behøves noget bedre oplysning, hvilken mangel såvel i denne som de foregående vintre vedbliver at finde sted. Således vil man foruden flere steder i den ellers meget vel oplyste Frederiksgade for det meste finde 1 til 2 og flere lygter, om ikke helt udslukkede, så dog gennem de skidne glad og rimeligvis ved alt for sparsomt tildelt tran så svagt brændende at de aldeles ingen nytte er til. Især vil en lygte mellem Kongens og forrige Bernstorffs palæ, på den mørke mur, befindes sjældent eller aldrig at være tændt. Ligeledes i den meget skumle Fredericiagade brænder af de 5 derværende offentlige lygter som oftest ikke mere end 2 eller 3, og det endda usle nok. Især udmærker den lygte, lige overfor akademiet ved siden af plankeværket, sig særdeles ved næsten aldrig at være tændt, og forleden søndag aften fandtes de på den ene side kun værende 2 lygter, begge at være udslukkede. Yderst i Kongens- og somme af Nyboders gader vil man ligeledes finde det samme at finde sted. 

(Politivennen. Hæfte 11, nr. 136. 29. november 1800, s. 2167-2168)