Fisketorvet. (Efterskrift til Politivennen)

Torsk er godt!

Stævn ved Stævn ligger Fiskeskuderne ved Kajen i Børsgade, og alle har de Last af Torsk, dejlige spillevende Fisk, som endda udbydes til meget rimelig Pris. Man skulde tro, de maatte faa udsolgt med det samme, men det gaar aabenbart lidt langsomt med Handelen. Vil Byen ikke spise Fisk? Jo. den vil; men der er iøvrigt ingen Tvivl om, at vi ikke bruger dette fortræffelige Ernæringsmiddel i tilstrækkelig Grad. Inde i Bladet kastes der et interessant Strejflys over hele Spørgsmaalet.

Kommunens Fiskehandel.

En Samtale med Lederen, Kontorchef Henning Koch.

Københavnerne spiser altfor lidt Fisk.

Men der er mange der ikke har Raad, trods det at den er billig.

Kommunens Fiskehandel er jo det store stærkt omdisputerede Væsen, der, som Bekendt med visse Mellemrum sætter Sindene i Bevægelse og sidst har fremkaldt en voldsom Kritik af Borgerrepræsentant Espersen, der Iigefrem erklærer, at denne Institution er uhyre kostbar for Skatteyderne.

- Hvorledes gaar det da egentlig med Forretningen? spørger vi Kontorchef i Magistratens 2den Afdeling, Cand. jur. Henning Koch, lederen af Foretagendet.

- Fiskehandelen er jo efterhaanden blevet et Hovednumer i den politiske Agitation, siger Kontorchefen, og derfor synes jeg, det maa blive Politikernes Sag at angribe og forsvare den. medens Embedsmændene administrerer den i Overensstemmelse med Kommunalbestyrelsens Beslutninger.

- Er det rigtigt, at Fiskehandelen sidste Aar har givet et Underskud paa 28.900 Kr.?

- Ja. det viser Regnskabet. Lige fra det Tidspunkt da Fiskehandlerne lukkede os ude fra Københavns Fisketorv og derved tvang os til at ligge med uforholdsmæssig store Lagre for at kunne være leveringsdygtige, har vi haft Underskud. Uden Boycottering ville vi sikkert kunne klare os. 

- Betaler Kommunens Hospitaler Fisken for dyrt?

- Ikke naar Varens Kvalitet tages i Betragtning. Fisk er jo netop en spise for syge Mennesker. Hospitalerne maa have det allerbedste, der kan skaffes.

- Burde ikke alle Københavnere spise meget mere Fisk, end de gør?

- Jo, absolut. Men Husmødrene har den Opfattelse, at en Fiskeret til Middag er forholdsvis dyr, fordi der ikke levnes noget videre til næste Dag eller til Paalæg, og derfor er de ikke ivrige efter at købe Fisk. Det er en Kendsgerning, at i en Tid som den nuværende, hvor alle er inde paa at spare, er Fiskeforretningerne de haardest ramte af alle Fødevareforretninger.

- Er Fisk ikke billig for Tiden?

- Jo. Torsk f. Eks. er billig, takket være de store Tilførsler.

- Saa maa det altsaa være kærkommen Mad for de mange Arbejdsløse?

- Ja, bare de kunde faa den. Men de haardest ramte kan ikke engang købe Torsk, end ikke naar denne, som i disse Dage, falbydes ved Børsen til 30 Øre Pundet. Vi ser bedst ude omkring i vore smaa kommunale Udsalg, hvad Folk lever af. De fleste Indkøb ligger under en Krone og omfatter en stor Spegesild og 2 Pund Kartofler for 10 Øre Løg og en Spand Koks, samt lidt Optændingsbrænde. For de faa Skillinger gælder det om at faa baade en Ret Middagsmad og lidt Varme i Stuen. Det er en lidt ensformig Kost, men de Familier, der er længst nede, klarer sig med den.

(Aftenbladet 1. februar 1926)

En politibetjent ser til at Fisketorvet rømmes klokken 2. "Havfruerne" har travlt med at få solgt de sidste fisk. Han siger ifølge billedteksten til "havfruen" med bagdelen vendt imod ham "Så lukker vi butikken, madam Jørgensen". Foto fra Aftenbladet (København) 7. juli 1926.

Fiskehandlerne "Ved Stranden"

Baadene, som Magistraten nu er ude efter.

Magistratens Aktion imod de 12 i "Aftenbladet" for i Gaar omtalte Fiskerbaade, der ses paa ovenstaaende Billede, har vakt en Del Opsigt, og, som man kunde vente, var den et af Samtaleemnerne i Gaar paa Fisketorvet. Baade Grossererne og Konerne ser jo skævt til Konkurrenterne imellem Højbro og Holmens Bro og hævder, at der ingen mening er i, at disse skal ligge ganske gratis og handle paa den ene Side af Broen, medens der skal svares Afgift ovre ved GI. Strand.

Og Magistraten, der har overtaget Administrationen af Fisketorvet, støtter altsaa sine Lejere og forlanger Baadene flyttet ned til Assistenshuset. Vi skal kun have et Fisketorv, siger Kommunens Embedsmænd. Fiskehandelen skal centraliseres, og alle Handlende skal stilles lige.

Endnu har Havnebestyrelsen ingen Beslutning taget, og man har det Indtryk, at Bestyrelsen trykker sig ved at efterkomme Magistratens Krav og fratage de 40 Familieforsørgere de Pladser, der nu en Gang er anvist dem.

Der blev i Gaar solgt for godt et halvt hundrede Kroner Fisk fra  hver af de omstridte Bande, men paa Ugens sidste Dage er Salget betydeligt større. Der betaltes i Gaar fra 60 til 80 Øre pr. Halvkilo Rødspætter og fra 20 til 30 Øre for Torsk af Størrelse fra ½ til 1½ kg, altsammen levende Fisk i god Tilstand.

(Aftenbladet (København), 22. september 1926).

Foto fra Aftenbladet (København) 8. september 1923 som viser sildebåde ved Gammelstrand. En storm havde forøget mængden af sild ned i bælterne og fiskernes garn skal have været ved at sprænges af fisk. Så mange at eksportørerne ikke kunne modtage flere sild.

Fiskerbåde og trawlere ved Børsgade. Foto fra Aftenbladet (København) 24. oktober 1923.

Anke over de ved Gammelstrand posterede holsteenske Skippere.

Fodgængere som passerer det stykke af Ved Stranden der ligger mellem Amagertorv og Holmens Bro, klager over at de ved at følge fortovet langs med bolværket ikke sjældent besværes af de såkaldte holstenske skippere der på en ofte nærgående måde søger at vindicere sig fortovet som deres ejendom ved at tvinge folk til at forlade det. Det burde dog indskærpes disse fremmede herrer at de fordi de betaler en vis afgift for deres fartøjers henlæggelse ved bolværket derfor ikke har nogen videre eneret til det tilstødende fortov der kun eksisterer for borgernes bekvemmeligheds skyld.

(Politivennen nr. 1387, Løverdagen, den 30te Juli 1842. Side 490-491). 

Tørreplads ligefor Kongeborgen.

Sandkisten Ved Stranden ligefor Christiansborg Slot afgiver just intet behageligt skue, men da den muligvis ikke kan borttages for ellers var det vel sket for en rum tid siden, så må den vel forblive hvor den er. Imidlertid tror man dog at man kunne forbyde at gøre den til en tørreplads for alskens vasketøj. Hvad mon den høje gæst under sit ophold på slottet har tænkt ved dagligt at se på de der ophængte, en gang imellem lasede særker, skjorter, benklæder osv.? Højstsamme har sikkert fundet at dette var en meget upassende tørreplads hvilket vel også enhver anden og især enhver fremmed hvis øje ikke er vant til at møde sådanne genstande ligefor en kongelig residens, vil finde. Man venter at denne tørreanstalt for fremtiden vil blive flyttet til et andeet sted.

(Politivennen nr. 1178, Løverdagen, den 28de Juli 1838. Side 482-483)

Desmerdaasen i Boldhusgaden.

Ejeren af en gård ved Ved Stranden hvis baggård støder op til hjørnehuset af Boldhus- og Admiralgade, har den slemme vane fra det i nævnte gård værende garveri, eller Gud ved hvad, at lade det rådne, stinkende vand udløbe i rendestenen midt på dagen, sådan på en pas, når jævne folk sidder ved middagsbordet. Alle næser i nærheden har i lang tid råbt Ak! og Ve! over denne anti-eau de cologne fabrik. - Men da man ser at ingen forandring bliver foretaget, og man ved at vedkommende endog er gjort opmærksom på denne uskik uden at det har frugtet - så er man så fri i hele nabolagets navn at bede vedkommende om at lade sit fæle vand løbe ud enten om aftenen eller tidligt om morgenen, så at nabolaget ikke skal indånde disse forpestede dunster hele dagen.

Man håber at denne bøn bliver hørt og at der bliver sat et låg på desmerdåsen.

(Politivennen nr. 698, Løverdagen den 16de Maj 1829, s. 314-315)

Ønske ved Gammelstrand.

I anledning af stenbroens omlægning på Ved Stranden tør man vel gøre sig håb om at beboeren af kælderen nr. 159 tæt ved Holmens Bro måtte tilpligtes at afskaffe den stinkende og væmmelige pøl som han uænset og ustraffet i flere år har haft stående udenfor indgangen til kælderen, om ikke til skade for stenbroen, som dog næppe vinde derved, så dog vist nok til ulempe for fodgængere, især på mørke aftener. Ved at udgyde det såkaldte skidenvand i gården, ville det finde tilstrækkeligt udløb til Admiralgade, og han kan således ikke renvaske sig med den undskyldning at der hidtil ikke har været nogen afløbsrendesten ud til stranden.

(Politivennen nr. 601. Løverdagen den 7de Juli 1827, s. 427-428).

Et Skipperønske om et offentligt Locum.

Det har længe været et mærkbart savn for den mængde søfarende der lægger an med deres skibe i kanalen mellem Børsen og Højbro at der intet offentligt lokum er anbragt på denne lange strækning hvor der dog, især på denne tid af året, ligger en stor mængde skibe.

Man tillader sig derfor at anmode om at et sådant møbel snarest muligt etableres, da de ved kanalen boende grundejere hverken kan eller vil tillade de mangfoldige søfolk som findes på denne strækning, at skille sig ved deres ekskrementer på deres vandhuse, især på en tid da taksten for natterenovationens udførelse med drikkepenge og andre små udgifter, beløber sig til henved 8 mark pr. læs.

(Politivennen nr. 567. Løverdagen den 11de November 1826, s. 746-747)

Ønske til vedkommende Øvrighed!

Da den såkaldte vragerbod som såvidt vides nu ikke længere benyttes efter sin oprindelige bestemmelse, men derimod ganske efter en privat mands forgodtbefindende, sandsynligvis uden at han derfor betaler noget til stadens kasse, så var det særdeles ønskeligt om den høje magistrat behageligst ville foranstalte nævnte bod bortlejet ved auktion til højstbydende. For der er aldeles ingen tvivl om at mange attrår rådighed over denne nyttige plads, og med fornøjelse ville betale en høj leje heraf.

(Politivennen nr. 467. Løverdagen den 11te December 1824, s. 9335-9336)