Knald og Skræk paa Kjøbmagergade.

Da det 2. livregiment onsdag aften marcherede ind fra præsentationen på Fælleden, hørte man et geværskud på Købmagergade og et ditto i Løvstræde, hvorved mange i nærheden blev forskrækket. Så vidt vides har det altid været skik og brug hos de militære at afskyde ladningen af deres våben på øvelsespladsen og ikke bringe disse ladte ind i staden, hvorved der let kan afstedkomme skade. At denne gode gamle skik blev opretholdt ville vist nok være ønskeligt, om end endog ikke hidrørte fra nogen parolebefaling, hvorom anmelderen er uvidende. 

Men at skikken er gammel, tror han at finde et bevis på i følgende anekdote. "Ved slutningen af en manøvre og før indmarchen fandtes i batterierne nogle ladte kanoner som ikke kunne affyres under manøvren. Den kommanderende kaptajn henvendte sig derfor til den øverstbefalende med spørgsmålet om han måtte lade de ladte kanoner blive affyret. Men svaret blev Nej! Kaptajnen tav, men da han efter et øjebliks ophold gentog sin anmodning og tilføjede at det altid havde været skik at de ladte, men under manøvren ikke affyrede kanoner før indmarchen blev afskudt, fordi ladningens udtagelse siden forårsagede mere ulejlighed end krudtet der af fugtighed og slam var ødelagt, turde være værd, svarede befalingsmanden: "Ja, so machen Sie es, nur aber so leise als möglich!"

(Politivennen nr. 927, Løverdagen, den 5te October, 1833. Side 677-678)  

En altfor nærgaaende Vognmand.

Hr. vognmand og hyrekusk Jacobsen i Løvstræde har ved næppe nogen hjemlet ret til at spærre hele gaden med sine tilsølede last- eller mere pyntelige stadsvogne? Såvel den side hvor han selv bor, som den anden side af gaden, besættes dog af ham med vogne af begge slags, dels med, dels uden forspænd, således at de andre af gadens beboere ikke kan komme ud af deres gårde med heste og vogne uden først at tiltigge sig den fornødne plads. Holder nu dertil en bryggers, en bondes eller en andens vogn i gaden for at af- eller pålæsse nødvendighedsvarer, da er færdslen i denne desuden temmelig smalle gade aldeles spærret for enhver kørende fra hvilken side han måtte komme. Ja selv fodgængere som nødvendigvis må ty til de meget smalle fortove, er her højligt besværede da vognene står så nær ved fortovet at man hele tiden er udsat for at få klæderne ødelagt af tjære eller skarn hvis man ikke ejer en åls tyndhed og evne til at sno sig. Denne uorden fortjener vist nok med rette at kaldes besværende, men farlig bliver den endog når hr. Jacobsen lader heste stå på gaden der med glubsk bid kaster forbigående over ende, hvilket naboer og genboer kan bevidne er sket.

Allerede for over 30 år siden har i Deres almenagtede blad der har hævet og endnu hæver så mange uordener, været ytret ønske om et regulativ for at forhindre vognmænds anmasselser på den her omtalte måde, kan dette endnu ikke ske, af grunde som dog ikke er let at indse, håber dog anmelderen at man vil yde denne sag opmærksomhed når den som her går så vidt over skrævet.

(Politivennen nr. 919, Løverdagen, den 10de September, 1833. Side 540-542) 

Anmodning til Eieren af Gaarden Nr. 122 i Løvstrædet.

Allerede før har beboerne af stedet nr. 121 i Løvstræde været nødtvunget til at anke over ejeren i gården nr. 122 i samme gade, da han nemlig aldrig lader sit lokums stinkende ingredienser udføres før disse en tid lang har ulejliget selve gårdens og nabostedets beboere. Efter anken i nr. 675 af dette blad blev lokummet vel lappet eller efterset på murværket, men da dette eftersyn ikke har haft den ønskede virkning, så formoder man at den dertil brugte person må have været en fusker der ikke har lært zünftig.

Ejeren hr. Bruun anmodes derfor om fremtidigt at befri nabostedets beboere for den ulejlighed det ind til dem flydende brune afstedkommer. En anmodning man tør holde sig forvisset om han selv vil finde lige så billig som rimelig.

(Politivennen nr. 669, Løverdagen den 25de Oktober 1828, s. 724-725)

Redacteurens Anmærkning.

Løvstræde 122 er nutidens Løvstræde 8, Haases Hus. Det er opført 1734 for brygger Frederik Lynge og ombygget 1844.

I anledning af det i Politievennen No. 452 Indrykkede om Bedrageri.

Den i dette stykke anmeldte bedrageriske person formodes at være den samme som den 16. i forrige måned på lignende vis fik 4 mark og en flaske og hvis herre skulle bo i Løvstræde nr. 122. Men hvilket fandtes urigtigt. Dette bekendtgøres til advarsel for at man kan tage mærke på denne bedrager. Hans påklædning var i et og alt den samme som beskrevet i bladet, undtagen den røde nathue.

(Politivennen nr. 454. Løverdagen den 11te September 1824, s. 9142-9143)

Advarsel mod Bedragerier.

Da indsenderen den 18. august sad roligt ved sit arbejde, kom en middelmådig høj, gammelagtig, mager og koparret person klædt i en ulden strikket trøje, blå bukser, rød hue på hovedet og træsko på fødderne ind på værelset og hilste fra grosserer Rissing der boede i Vimmelskaftet nr. 26, og bad at jeg ville komme dagen efter mellem kl. 9-11 til ham for at modtage en stor del fordelagtigt arbejde der skulle være færdigt i hast, da hele familien skulle rejse. Tillige talte han meget fordelagtigt om grossererens formue og rigdom og de store fordele indsenderen kunne have ved dette arbejde når herskabet fandt sig fornøjet. Idet han ville til at gå, bad han om at få byttet 1 rigsbankdaler i småpenge. 

Dette skete. Men da han ser sedlen og småpengene forlanger han 1 rigsbankdaler, 1 mark, 14 skilling som efter hans sigende netop var den sum han straks i nærheden skulle betale nogle karle han den dag havde lejet til at hjælpe sig på pakhuset. For efter hans fortælling var han formand for arbejderne, hvorved han roste sig af store fordele som bestod deri at han på egen hånd turde sælge kaffebønnerne til 30 skilling pr. pund og de fineste vine til en meget lav pris, og derfor modtager betalingen. Han tilbød indsenderen af disse varer. Men da jeg for denne gang ikke ville have noget, gik han med det løfte straks at komme tilbage med de 7 mark, 14 skilling og at jeg skulle også få hans arbejde når han blev ærligt behandlet. 

Efter han var gået, faldt det mig ind at sende bud til nr. 26 i Vimmelskaftet. Men da hverken dette nummer eller den nævnte grosserer var at finde, indså jeg at den person var en bedrager og da jeg senere har erfaret at han hos andre familier har drevet samme håndværk i nogle år, så holder jeg det for min pligt at advare medborgere for at lade sig bedrage af denne skurk.

(Politivennen nr. 452. Løverdagen den 28de August 1824, s. 9111-9112)

"Den anmeldte bedrageriske person formodes at være den samme som den 16 i forrige måned på lignende vis fik 4 mark og en flaske og hvis herre skulle bo i Løvstræde nr. 122". (Løvstræde set mod Gråbrødretorv. Nr. 8 ligger på højre side med skiltet "Butik til leje" efter Det Grønlandske Hus. Stedet ligger kun få hundrede meter fra Skoubogade 4. Bogelskere vil måske huske at Haase lå her. (Eget foto, 2015)

Redacteurens Anmærkning

Vimmelskaftet nr. 26 er siden 1859 Skoubogade 4 hvis nuværende bygning er fra 1828. Løvstræde nr. 122 hedder siden 1859 nr. 8. Bygningen er fra 1734 og eksisterede altså på artiklens tilblivelsestidspunkt.

Artiklen blev besvaret i nr. 554, 11. september 1824, s. 9142-1943.

Uordener

Husejeren i Løvstræde på hjørnet af Gråbrødretorv har optaget den i mode kommende skik at tildække renden fra sin gård hvor den går over gaden med møg for at vandet i samme ikke skal fryse, og altså frit løbe ud i rendestenen. Men at dette er en skik som et godt politi på ingen måde kan tåle, er der vel ingen som tvivler på, for uden at tale om det afskyelige svineri som opstår af det i tøvejr, så er det klart at hensigten selv at bebyrde gaden med vand som i øjeblikket fryser, strider imod sikkerhed. Den der i stærk frost spilder en pot vand på en alfarvej, har gjort sit til at forårsage et benbrud.

Foran huset mellem Smith og Vismer er en rende fra gården ligeledes belagt med møg.

Samme utilbørlige uskik træffer mani Store Kongensgade på nordsiden nær ved hjørnet af Dronningens Tværgade.

(Politivennen. Hæfte 3, nr. 39, den 19. januar 1799, side 621)