Røveren fra Wesselsgade. (Efterskrift til Politivennen)

Røveren fra Wesselsgade idømt 5 Aars Tugthus.

Efter at han havde drukket sine Penge op, foretog han to Røverier.

Nævningetinget behandlede i Gaar Sagen mod den 31-aarige Helge Nybroe, som var tiltalt for Røveri og Vold samt Tyveri af en Haandtaske fra en gammel Dame paa Assistens Kirkegaard.

Røveren og hans Forsvarer.

Dommerne var Axel Rasmussen, Bohn Rasmussen og Hvidt, medens Anklagemyndigheden repræsenteredes af Statsadvokat Gammeltoft, og som Forsvarer mødte Overretssagfører Oluf Bay.

Som Nævninger blev udtrukket:

Repræsentant Aistrup. Kommunelærer Baltzar, Toldbodarbejder Baggesen, Hospitalsforvalter Borch, Kontorchef Boyesen, Konduktør H. P. Kristensen, Prokurist J. H. Erichsen, Prokurist C. M. Hansen, Bogholder Heinricy, Former Anthon Rasmussen, Varemægler Simmelhag og Bogholder Pelck.

Nævningerne valgte til Ordfører Hospitalsforvalter Borch.

Anklagen.

Statsadvokaten forelagde derefter Anklageskriftet, der lød paa, at Nybroe sættes under Tiltale for en Aften i Wesselsgade at have overfaldet en 63-aarlg Dame Fru Bodil Madsen og slaaet hende ned med en Jernstang. Derefter løb han ind paa Assistens Kirkegaard, hvor han stjal en Taske fra en ældre Dame .

I det første Tilfælde var hans Optræden af en saadan Karakter, at det er et Under, at han Ikke knuste Hovedet paa den gamle Dame. Som Følge heraf sættes han under Tiltale for Forsøg paa Drab, men da han aabenbart i nogen Grad er aandssvag, kan der være Tale om formildende Omstændigheder.

Røverens Forklaring.

Retsformanden forelog nu en Afhøring af Helge Nybroe. Den Tiltalte oplyste, at han, da han var 10 Aar gammel, blev anbragt paa et Optagelseshjem, hvor han opholdt sig i 7 Aar. Men han kunde ikke fortælle noget om Aarsagen til, at han var blevet anbragt paa Hjemmet.

Da han var 17 Aar gammel, kom han ud at tjene, og senere fik han Arbejde paa en Sølvvarefabrik. Hvorfor han maatte forlade den Plads, kunde han ikke give nogen Forklaring om.

Efter den Tid har han haft Plads forskellige Steder. Som arbejdsløs fik han 20 Kroner om Ugen i Arbejdsløshedsunderstøttelse. Af dette Beløb skulde han betale sine Forældre 12 Kroner om Ugen for at bo hos dem i deres Havehus. Men i flere Tilfælde brugte han alle Pengene, og hans Fader havde derfor sagt til ham, at hvis han en Gang til drak alle Pengene op, kunde han godt blive borte.

Retsformanden: Saa kom den 10. August, da De paany soldede Pengene op.

Tiltalte: Ja, den Dag købte Jeg en Snes Bajere hos en Urtekræmmer, og senere tabte jeg Resten af Pengene ved at rafle paa Værtshus med nogle, som jeg ikke kender.

- Hvorfor gik De ikke hjem.

- Jeg turde ikke. Jeg gik ud paa Fælleden og sov til Kl. 10 om Søndagen. Derefter gik jeg rundt i Gaderne til jeg kom til Biaagaards Plads. Her satte jeg mig til at spekulere over at skaffe Penge.

Det farlige Vaaben findes.

Nybroe forklarer videre, at han fra Biaagaards Plads gik ind i en Gaard i et nødvendigt Ærinde. Inde i Gaarden fandt han en Jernstang, der var formet som et Vinkeljern. Det faldt ham ind, at han kunde bruge Jernstangen til et Indbrud. Men da han kom ud paa Gaden, saa han den gamle Fru Bodil Madsen komme gaaende med en Mælkekande i den ene Haand og en Portemonnæ i den anden Haand. Han fik da den Idé at følge efter hende og slaa hende ned for at røve Portemonnæen, som han troede indeholdt en Del Penge.

Statsadvokaten: De har tidligere forklaret, at De allerede ude paa Fælleden havde besluttet at gaa ind i en Gaard for at finde et Vaaben, som kunde anvendes til at slaa et Menneske ned.

Nybroe: Det kan jeg ikke huske.

Retsformanden: Tænkte De ikke paa, at De kunde slaa den gamle Kone ihjel?

Nybroe: Det har jeg ikke skænket en Tanke.

- Hørte De hende sige: "Nu har jeg aldrig kendt Mage?"

- Nej, jeg hørte hun raabte, og saa løb jeg.

Nybroe forklarede videre, at han derefter gik rundt paa Assistens Kirkegaard til han saa sit Snit ti! at stjæle en Haandtaske, men da han vilde løbe bort med den, blev han anholdt.

Vidneforklaringerne.

Derefter mødte Fru Bodil Madsen i Skranken som Vidne. Hun fortalte jævnt og naturligt om, hvorledes hun, da hun gik opad Trappen, blev slaaet ned bagfra af en Mand, der havde en Jernstang i Haanden. I første Øjeblik havde hun ikke nogen Opfattelse af, hvor haardt hun var blevet ramt, men da hendes Naboerske kom til og saa Blodet flyde, blev der tilkaldt en Ambulance. Den gamle Kone fik derefter et Hospitalsophold paa 3 Uger.

De Betjente, der foretog Anholdelsen, forklarede derefter at Nybroe var fuldkommen ædru, og at han straks havde sagt, at han havde været inde i en Gaard for at finde et Vaaben.

Nybroe: Naar Betjentene siger det, maa det vel være rigtigt.

Dommen.

Der oplæstes en Erklæring fra Professor Wimmer om, at Nybroe ikke er sindssyg, men noget drikfældig og i lettere Grad aandssvag.

Proceduren blev derefter foretaget, og efter den kendte Nævningerne Tiltalte skyldig i Røveri af særlig farlig Karakter og i Tyveri. Men de tog samtidig Taabeparagrafen i Anvendelse.

Dommerne idømte derefter Nybros 5 Aars Tugthus.

(Social-Demokraten 5. december 1929).

En ung Piges Tragedie. (Efterskrift til Politivennen)

Bevæget Optrin i Byretten

Hun skal være Moder om en Maaned. - Smaarapserier af Ting uden Værdi

Oppe i Byrettens 7. Afdeling oprullede i Gaar et af Livets smaa Dramaer, et af dem, hvori en ung Pige er bleven Kastebold for en Skæbnes onde Lune, fordi hun i sin ensomme Tilværelse ikke har haft Rygrad nok til at staa imod, naar Fristelserne kom op i hende. 

Det lille stilfærdigt Pigebarn, Marie Nielsen, blev som Arrestant fremstillet for den saa varmt forstaaende Dommer Victor Hansen.

Marie har tjent hos Fru Huckstadt, Nørrevold 16, og her har hun tilegnet sig et Strygejern, noget Undertøj og en Kjole. Hos en Fru Schmidt. Sundvej 10, hvor hun ogsaa har haft Plads, har hun taget et Par Strømper til en Værdi af en Krone.

Hulkende indrømmer hun at have været straffet to Gange tidligere for Smaatyverier

- Jeg ser af Rapporten, sagde Dommeren, at De om en Maaneds tid skal føde et Barn. Det er altsaa i den Tilstand. De har begaaet Tyverierne. De ved hvor alvorlig straffen er for tredie Gang begaaet Tyveri, og det er jo kun Bagateller De har tilegnet Dem. Kan De ikke lade være at stjæle?

Marie Jensen fremstammer, at hun ikke ved, hvad det er, der faar hende til at tage disse nærmest værdiløse Ting.

- Hvad skal vi gøre? spurgte Dommeren hendes Forsvarer, Overretssagfører Dragsted. Vi kan ikke forsvare at løslade hende den Stilling, fordi hun ingen steder har at være.

Saa anmodede Overretssagføreren om at Forhøret maatte blive afbrudt lidt, for at man kunde tale sammen. Forsvareren og Marie havde derefter en Konference i Dommerens Værelse med det Resultat, at den unge Pige indvilligede i at faa Dom med det samme.

Paa Dommerens Spørgsmaal oplyste Pigen, at en Gardist var Fader til Barnet, men hun var ikke forlovet med ham, og han havde heller ikke lovet at gifte hende. Alt forklarede hun under fortvivlet Graad,

- Da det er tredie Gang, De skal straffes, kan jeg ikke idømme Dem mindre end 8 Mdrs. Forbedringshus. Men De skal ikke være ked af det Jeg skal anbefale et Andragende om, at Straffen maa blive omsat til almindelig Fængselsstraf.

- Saa skal jeg føde mit Barn i Forbedringshuset, udbrød den unge Pige og sank fuldstændig sammen.

Men Dommer Victor Hansen trøstede hende igen.

- Nej, det kommer De ikke til. Naar Fødslen nærmer sig, vil De blive indlagt paa Sygehuset eller Fødselsstiftelsen, og til den Tid haaber jeg, Ministeriets Svar om Formildelsen er kommet.

Saa førtes den ulykkelige unge Kvinde tilbage til Arresten.

(Aftenbladet (København 10. august 1929).

Kirkegårdstyverierne. (Efterskrift til Politivennen)

har i den sidste tid grebet stærkt om sig. I går var en sag for byretten hvor en ældre dame, fru N., stod tiltalt for i juli måned at have forøvet blomstertyveri på Assistens Kirkegård. Hun blev af en kirkegårdsbetjent pågrebet i at plukke blomster på gravsteder hvor hun intet havde at gøre. Hun blev straks noteret og politiet rejste derefter tiltale mod hende for overtrædelse af politivedtægtens paragraf 57 der handler om krænkelse af gravsteder og anden overtrædelse af reglementet for kirkegårdene. 

Den gamle dame der var meget nervøs i retten, kunne ikke rigtig sige hvad hun ville med blomsterne. Dommer Sinding dikterede hende en bøde på 600 kr. som er maksimumbeløbet efter politivedtægten.

(Klokken 5 (København), 7. august 1929).

Hans Peter Persson. (Efterskrift til Politivennen)

Anholdt i Kvindeklæder

Fremstillet for Dommeren i Fangedragt og højhælede Damesko.

I Dommervagten i Gaar Eftermiddags fremstilledes bl. a. en særlig uhyggelig Fyr, Hans Peter Persson. Han blev anholdt i Forgaars Aftes paa Strøget, hvor han promenerede iført elegant Damekostume. Hans Opførsel var saadan, at en civil Betjent fattede Mistanke til ham og tog ham med paa Stationen, dog i den Formening, at det var en Kvinde. Ved Afhøringen oplyste han imidlertid, at han var en Mandsperson, men iført Kvindeklæder fra inderst til yderst.

Ved Fremstillingen for Dommer Gøtzsche havde han endnu højhælede Damesko og Silkestrømper paa, men ellers mandlig Fangedragt. Hans i og for sig kønne Ansigt bar Mærker af Sminke og Pudder, ligesom Brynene var farvede, og der Iaa blaamalede Skygger under Øjnene.

Hans Haar var aabenhart klippet til at bære Paryk, og han førte sig med en Frækhed, der satte Dommerens Taalmodighed paa en haard Prøve.

Han fortalte som en Selvfølgelighed, at han kaldte sig Petra Hansigne Jørgensen, og han syntes, det var "saa sødt" at gaa i Kvindedragt Da han villig indrømmede at have overtraadt Sædelighedslovens Paragraffer i en Række Tilfælde, blev han foreløbig fængslet for otte Dage.

(Aftenbladet (København) 3. maj 1929).

Grim Affære.

To Mænd anholdt for Uterlighed overfor en Dreng.

I Forgaars kom en Dreng grædende hjem til sine Forældre. De spurgte ham, hvad der var i Vejen, men han vilde først intet sige. Saa fik de dog efterhaanden ud af ham, hvad der var sket. Han var af et Par Mænd blevet lokket op i en Lejlighed, hvor de havde været uterlige overfor ham.

Forældrene gjorde straks det rigtige. De anmeldte Sagen til Politiet, og det lykkedes hurtigt Politiet at finde Gerningsmændene. Det var den 41-aarige Knud Foldberg Laursen Jensen og den 34-aarige Hans Peter Persson, og de blev i Gaar fremstillet i Grundlovsforhør i Dommervagten. Her oplystes det, at Persson gentagne Gange havde været i Konflikt med Politiet, fordi han optraadte i Kvindeklæder.

Nu blev de begge fængslet for 8 Dage.

(Social-Demokraten 30. oktober 1940).

Pigen sa': Gi' mig en Smøg.

Saa prøvede hun et Lommetyveri, blev nappet - og saa var hun en Mand!

København (Privat)

Natten til i Gaar blev en Mand paa Vesterbrogade af to unge Kvinder anmodet om en Smøg Han var virkelig i den lykkelige Situation at kunne tilbyde en Cigaret. De unge Damer var alt. andet end tilbageholdende, og pludselig følte Manden en Haand i sin Baglomme Han gjorde et rask lille Ryk, og i det samme faldt hans Pung ned paa Fortovet. Han greb fat i Kvinden og overgav hende til en Betjent, der tog hende med paa Politistationen. 

Saa snart hun traadte frem foran den vagthavende Politimand, udbrød han: Der er noget galt. Hvad er De for en Fyr? Det var faldet ham ind, at Kvinden maatte være en Mand. Den anholdte opgav ethvert yderligere Forsøg paa at. spille Roller som Kvinde. Med Kjoleærmet tørrede han et tæt Lag Pudder af Sminke af Ansigtet og vilde heller ikke benægte, at han var en Mand ' Under Afhøringen indrømmede han at han er den 37-aarige Hans Peter Persson. Han indrømmede ogsaa at have forsøgt at røve Pungen, men nægtede, at der skulde have været Tale om nogen fast Trafik. Politiet har imidlertid længe haft paa Fornemmelse, at en saadan fast Praksis har udviklet sig i det sene Vesterbroliv med nogle særprægede unge Mænd som Hajer. Den anholdte blev i Gaar fængslet, og Politiet sætter nu ind paa at finde Partneren.

(Horsens Social-Demokrat 18. oktober 1943).

Mand iført Kvindeklæder.

Under Omfavnelse af en Mand stjal "Damen" hans Tegnebog.

Forleden Aften blev Politivet kaldt til Restaurant "St. Remo", hvor en mandlig Gæst anmeldte, at hans Tegnbog var blevet stjaalet under Omfavnelse af en Kvinde.

Man fandt ogsaa Kvinden, der viste sig at være en Mand, den 41-aarige Hans Peter Persson, som blev fremstillet i Dommervagten for Dommer Jacobsen, der tog den Anholdte i nærmere Øjesyn. Persson var iført Sommerkjole, Sommerfrakke, moderne Sko, Silkestrømper, en lille Hat og bar halvlangt mørkt krøllet Haar! Kun den grove og mørke Stemme røbede Manden.

Anmelderen havde gjort "Damens" Bekendtskab paa en Sporvogn og inviterede den Skønne med paa Restaurant. Her omfavnede han "hende" og blev herunder lettet for sin Tegnebog. Persson nægtede sig skyldig i Tyveri, men erkendte at have overtraadt Politivedtægten ved at give Rollen som Kvinde. Han hævdede iøvrigt, at han var stærkt beruset og ikke erindrede Begivenheden saa nøje. Persson optraadte jævnlig i Kvindeklæder, som han iførte sig ude i Byen. Der blev afsagt fængselskendelse over ham for syv Dage. 

Bach.

(Social-Demokraten 17. august 1947).

Mand i Kvindeklæder stjæler en Tegnebog.

En ejendommelig Sag behandledes i Gaar Eftermiddags i Dommervagten paa Frederiksberg. En 44-aarig arbejdsløs Mand, Hans Peter Persson, der er tidligere straffet, sigtedes for - iført Kvindeklæder - at have lokket en ung Mand paa Frederiksberg ind i en Port, mod at han skulde betale 2 Kr. Under Opholdet i Porten saa Persson sit Snit til at stjæle den unge Mands Tegnebog med 30 Kr.

(Kallundborg Avis 15. juni 1950).

Klæder skaber kvinder.

Denne virkeligt nydelige dame er en mand. Det er den 43-aarige Hans Peter Persson, der i denne smarte paaklædning har foretaget en mængde lommetyverier i København. Politiet har fanget tyven, der ydermere vil blive straffet for at bære kvindeklæder, hvilket er forbudt.

(Aalborg Amtstidende 14. februar 1949).

Mand i Kvindeklæder stjæler en Tegnebog.

En ejendommelig Sag behandledes i Gaar Eftermiddags i Dommervagten paa Frederiksberg. En 44-aarig arbejdsløs Mand, Hans Peter Persson, der er tidligere straffet, sigtedes for - iført Kvindeklæder -  at have lokket en ung Mand paa Frederiksberg ind i en Port, mod at han skulde betale 2 Kr. Under Opholdet i Porten saa Persson sit Snit til at stjæle den unge Mands Tegnebog med 30 Kr.

(Kallundborg Avis 15. juni 1950).

Fra andre aviser meddeltes, at Persson havde hængt sig i sin celle.

"Henrik Skæg". (Efterskrift til Politivennen)

Fra 1921 var der blevet indrettet et folkekøkken i en tilbygning på bagsiden af Axelborg, en to-etages bygning med kælder, med kælenavnet "Valborg". Navnet hentyder til sagnet om Axel og Valborg. Det blev nedrevet i 1961 i forbindelse med at Landbrugsrådet (der havde overtaget bygningen i 1925, en overgang sammen med Statsradiofonien) byggede et nyt Axelborg. 

Folkekøkkenet som Forbrydernes Samlingssted

"Henrik Skæg", "Christian Vesterbro" og hans Fæller. - En Bande, der har begaaet en Række store Indbrud.

Folkekøkkenet i "Axelborg" har i Forvejen ikke noget godt Navn paa sig. Gang paa Gang bliver det omtalt i Politirapporten som et Sted, hvor Forbryderne træffer hinanden, og efter den sidste Sag, som Politiet i al Stilfærdighed har arbejdet med, vil Folkekøkkenets Navn ikke blive bedre.

I Folkekøkkenet har 11 Mand, som alle har været mere eller mindre i Berøring med Politiet, fundet hinanden og aftalt alle de Kup, da efterhaanden lavede. Hovedmanden er Henrik Larsen, kaldet "Henrik Skæg", og Chr. Larsen, kaldet "Christian Vesterbro". Banden har begaaet en Række store Indbrud. Foreløbig er man naaet til Tallet 30, men der er sikkert meget mere. Banden har i en udstrakt Grad benyttet sig af store Sten, hvormed de har knust Butiksruder. Den Fremgangsmaade har de bl. a. benyttet mod Svend Thomsens og Johannes Nielsens Forretninger, hvorfra de gik med et rigt Bytte af Ure.

Henrik Larsen har ved et af Indbrudene "arbejdet" sammen med en Mand ved Navn Nielsen. Denne blev for nogen Tid siden dømt for det paagældende Tyveri, men han røbede ikke Henrik Larsen. Nu vil han blive hentet herover til Retten fra Tugthuset.

Om kort Tid vil Sagen komme til offentlig Behandling.

(København 1. juli 1927).

Ved retssagen løb antallet af tyverier op i 78, det største i urforretninger i Bagerstræde 1 og 2. "Henrik Skæg" havde tidligere været under anklage for tyveri. Ved underretten var han blevet idømt 4 års tugthus, men landsretten frifandt ham. Ved byretten fik han dom for to tyverier begået i Oehlenschlägersgade 37 og barberforretningen Helgolandsgade 4. Henrik Skægs dom blev på 4 års forbedringshus.

Dømt Bande.

60 Personer implicerede.

I Byrettens 7. Afdeling hos Dommer Gøtzsche har der i lang Tid været behandlet en Sag. som omfatter 60 Implicerede. En Del af Hovedpersonerne, bl. a Lederen Henrik Larsen, kaldet Henrik Skæg, har forlængst faaet deres Dom.

Forleden var Sagen paany til Behandling i Byretten, og der blev gennemgaaet et halvt Hundrede Tyverier, hvorefter en Del af Arrestanterne fik deres Dom. 

Edvard Larsen fik 2 Aars Tugthus, Adolf Larsen 1 Aars Forbedringshus. Hans Pretorius 5 Maaneders Forbedringhus som Tillægsstraf, Robert C. 60 Dages Fængsel Axel Jensen et halvt Aars Tugthus til de 4 Aar, han er i Færd med at afsone, Carl Christensen 8 Maaneders Forbedringshus, Harald Handschoh 2 Aars Forbedringshus og Niels Kjeldsen 1 Aars Forbedringshus, endvidere fik en Nybegynder 80 Dages Fængsel.

(Social-Demokraten 25. juli 1927).

Bissedrenge jaget ud af Domhuset.

Da "Henrik Skæg"s Bande skulde fremstilles.

Assessor Mundt har i længere Tid behandlet en Sag mod en Bande unge Mennesker, der har begaaet Tyverier under Ledelse af en kendt Forbryder, der hedder Henrik Larsen, men kaldes Henrik Skæg. I Gaar skulde Banden fremstilles for Dommer Eide. Ude paa Gangen havde en Mængde af Bandens Kammerater samlet sig, og hver Gang et kendt Ansigt viste sig sammen med en OpdageIsesbetjent, brød Knægtene ud i rene Hyldestraab.

Ordenspolitiet blev tilkaldt, og det varede ikke længe, før Domhuset var ryddet.

To af Arrestanterne fik i Gaar deres Dom. Kaj Jensen fik en Tillægsstraf paa 8 Maaneder, mens Niels Peter Knudsen blev idømt 18 Maaneders Forbedringshus.

Om kort Tid falder Resten af Dommene.

(København 24. august 1927).

I september 1927 blev yderligere 12 mand dømt, dog kun for småtyverier, ialt til 20 års forbedringshusarbejde.

Betleren i Selskabsdragt.

Om Dagen Betler - men smokingklædt Tilskuer i Scala om Aftenen, Betleren, der tiggede Tøj om Dagen, men havde et Hot Hjem og fine Vaner. - Nye Oplysninger om "Henrik Skæg"s Bande.

Politiet har haft en Del Arbejde med "Henrik Skæg"s Bande. I Gaar fik de to sidste af Banden deres Straf. Det var Søren Vilh. Hansen og Peter Poulsen. Den første idømtes 120 Dages Fængsel, den anden fik 2 Aars Forbedringshus. De var tiltalt for Hæleri, men i Retssalen blev der yderligere rejst Tiltale mod Peter Poulsen for Betleri.

Grossist i sammentiggede Beklædningsgenstande.

Det viste sig, at Poulsen ikke blot gik ud og bad om Tøj, men at han var en Art Grossist paa dette Område. I Herberget i Saxogade kendte han flere Betlere, som han ogsaa fik til at gaa ud og tigge Tøj sammen. Han købte da, hvad de kom med, altid for Smaapenge, og solgte Tøjet videre til Marskandisere og tjente mange Penge paa denne Maade.

Den smokingklædte Tigger.

Der er under denne Sag kommet interessante og mærkelige Ting frem, hvis Rigtighed Politiet har konstateret.

Det har saaledes vist sig, at et af Medlemmerne i Henrik Skægs Bande, Kaj Sørensen, har ført en eventyrlig Dobbelttilværelse.

Ogsaa han havde til "Specialitet" at bede om aflagt Tøj. Det er ikke sjældent sket, at han i Bil er taget til Provinsen, hvor han har hjemsøgt de store Gaarde. Han fik mange Steder en Del godt Tøj, og dette bragte han til Bilen, han havde holdende et Stykke fra de Steder, han hjemsøgte.

Kaj Sørensen havde her i Byen et meget smukt Hjem, og det er konstateret, at han i ikke faa Tilfælde har været i Scala, klædt i ulastelig Smoking og paa de bedste Pladser.

(Klokken 5 (København) 8. februar 1928)

"Henrik Skæg"s Bande paany paa Spil.

For et Par Aar siden behandlede Byretten en Sag, hvori flere Personer var Impliceret. Det drejede sig om en Del Tyverier fra Butikker og Lysthuse i Byens Periferi. Banden kaldtes "Henrik Skæg"s Bande, og Medlemmerne havde nu udstaaet deres Straf. I Dag blev dog Føreren. Henrik Chr. Alexander Larsen, der kaldes "Henrik Skæg", og 3 af Bandens Medlemmer, Helbert Eigil Clausen, Ernst Carlo Petersen og Eiler Bernhard Mathiesen, paany sendt i Fængsel. Det oplystes, at de hade gjort sig skyldig i Vold paa sagesløse Personer paa Værtshuse i den Indre By. Desuden havde de 3 førstnævnte forsøgt Indbrud i en Skotøjsforretning paa Nørrebrogade, men Udbyttet var kun et Par Laksko, og de blev overrasket paa Stedet. Dommeren Idømte Larsen, Clausen og Petersen Forbedringshusarbejde i henholdsvis 2, 2 og 1 Aar. Mathiesen fik 40 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost.

(Randers Dagblad og Folketidende 8. juni 1932).

Støvlehælen som fældende Indicium.

En tidligere straffet Person, Henrik Ejnar Larsen, blandt sine Venner kendt under navnet "Henrik Skæg", er sat under Fængsling, sigtet for Tyveri af en Pengekasse fra Frelsens Hær i Saxogade i København. Han nægtede sig skyldig, men Politiet har fundet et Aftryk af Larsens ene Støvlehæl paa Gerningsstedet. - Han er nylig løsladt fra et længere Ophold paa Vridsløse.

(Herning Avis, 4. juli 1935).

- Det er ikke min Hæl, Politiet har fundet, sagde Larsen. Jeg har overhovedet ikke været inde i Herberget. Hele Dagen gik jeg sammen med Kaj Jensen, "Indianer-Kaj"; vi fik nogle "Hørkrammerbajere", indtil vi gik ind paa Beværtningen paa Hjørnet af Saxogade og Matthæusgade.

Dommeren bestemte at "Indianer-Kaj" og Tjeneren fra Restauranten skal afhøres som Vidner, for at man kan faa oplyst, hvor "Henrik Skæg" opholdt sig, da Tyveriet i Herberget foregik. Sagen blev derfor udsat.

(Dagens Nyheder, 7. juli 1935. Uddrag).

"Henrik Skæg" blev frifundet for tyveriet da dommeren fandt bevismaterialet mangelfuldt og politiet i øvrigt frafaldt tiltalen. Måske også fordi Henrik Skæg ville have fået en meget hård dom. Men da han havde undladt at melde sig til protokollen over mistænkelige personer, fik han 60 dages fængsel.

Carl Ferdinand Andersen: "Sorte Carl". (Efterskrift til Politivennen)

Sorte Carl

Han søgte at flygte.

Dommer Eide idømte for kort Tid siden en ofte straffet Indbrudstyv, Alfred Nielsson, to års tugthus for forsøg på indbrud i en urmagerforretning på Nørrebrogade 90, hvad Nielsson var meget utilfreds med. Han appellerede til Landsretten, der imidlertid forhøjede straffen til 8 år.

Hans kammerat, - der ligesom han selv var grebet på fersk Gerning, - Carl Ferdinand Andersen, kaldet Sorte Carl, stod i går for retten hos dommer Eide. Hans hustru var tiltalt for hæleri og bedrageri.

Dommeren lod hende slippe med 80 dages fængsel på sædvanlig fangekost, medens Sorte Carl fik 3 års tugthus.

- Er De tilfreds med denne dom? spurgte dommeren.

- Hvad kommer det Dem ved? lød svaret.

Sorte Carl blev derefter ført på gangen hvor han rev sig løs fra sin Iedsager, opdageren Gylcke og for af sted.

Men opdageren Lars Hansen, der havde set, hvad der var sket, stillede sig i vejen for flygtningen, der nu under skarp bevogtning blev ført ud til arrestant-automobilet.

(København, 16. juni 1926)

"Sorte Karl" og hans kone.

For nogen tid siden blev en flere gange straffet person, Bernhard Nilsson af byretten i København idømt 2 års tugthus for et indbrud i en urmagerforretning på Nørrebrogade. Han blev taget på fersk gerning sammen med en kammerat, Carl Ferdinand Hansen, kaldet "Sorte Carl", der ligeledes har været straffet flere gange. Nilsson fik sin part af indbruddet skilt ud fra sagen, da Andersen var impliceret yderligere i nogle bedrageriforhold sammen med sin hustru Margrete. Nilsson appellerede til landsretten, som imidlertid forhøjede hans straf til 4 års tugthus.

I går var sagen til behandling i byretten for "Sorte Karls" vedkommende, og dommeren idømt ham 3 års tugthus mens konen fik 80 dages fængsel.

(Social-Demokraten for Randers og Omegn, 17. juni 1926).

Sorte Karl for retten.

Der holdtes i forgårs forhør over den farlige indbrudstyv Carl Ferdinand Andersen, kaldet "Sorte Karl" der har forøvet en mængde indbrudstyverier sammen med Alfred Bernhard Nilson som for nylig ved byretten blev idømt to års forbedringshus.

Dommer Eide fastsatte "sorte Carls" straf til 3 års forbedringshus. Da han efter domsafsigelsen spurgte forbryderen om han var tilfreds med dommen, svarede "sorte Carl" på sin frække måde: - Hvad kommer det Dem ved?

Han gjorde derefter forsøg på at flygte fra retslokalet, men blev forhindret deri af to opdagere.

(Middelfart AVis, 17. juni 1926).

"Sorte Carl" er gemt for politiet

Stripp kan finde ham, men han må ikke.

Hos dommer Viktor Hansen i dommervagten fremstilledes i går et ægtepar, Alfred og Pia Solvejg Stripp, sigtet for tyveri og hæleri.

Hermed forholdt det sig således at fru Stripp havde haft plads hos en fru Sørensen hvor hendes mand også jævnlig kom, bl.a. havde ægteparret under de nyligt afholdte vælgermøder flere gange været hos fru Sørensen for at "lytte" i hendes radio. Nogle dage efter at de sidste gang havde lyttet, opdagede fru Sørensen at der fra hendes chatol var forsvundet et kostbart guldur, og da der ikke havde været andre end ægteparret i lejligheden, anmeldte hun tyveriet, urt blev fundet hos en pantelåner, og Stripp'erne anholdtes.

Fru Stripp nægtede at kende noget til tyveriet. Men hendes mand fortalte at han havde fået uret til pantsætning af en havnearbejder der kaldes "Sorte Carl".

- Hvor kan vi finde ham? spurgte dommeren.

- Sæt mig på fri fod, svarede Stripp, så skal jeg nok hitte ham, jeg er nemlig den eneste der kan finde den hertug - om politiet så søgte efter ham i år og dag, får det ikke fingre i ham.

Dommer Viktor Hansen ville dog ikke acceptere Stripp's forslag, men fængslede ham for 7 dage.

- Godt, svarede Stripp, så må politiet på overarbejde. Men dem om det.

Fru Strip blev sat under anholdelse.

(Folkets Avis - København, 20. december 1926).

Vagtmester Niels Chr. Arp. (Efterskrift til Politivennen)

Den 1. juli 1921 fejrede vagtmester Arp sit 40 års jubilæum i opdagelsespolitiets tjeneste.

Lommetyvenes Skræk forlader Politiets Tjeneste.

Vagtmester N. C. Arp.

Paa Fredag, den 15. Maj fylder Vagtmester i Kriminalpolitiet, som det jo nu officielt, hedder, N. C. Arp, 70 Aar og falder dermed for den ubønhørlige Aldersgrænse, hvilket vil sige at han med Maanedens Udgang forlader Politiets Tjeneste, i hvilken han har virket gennem den enestaaende lange Tid af over 46 Aar.

Arp begyndte som Gadebetjent den 23. April 1879, men allerede to Aar efter forflyttedes han til Opdagelsespolltiet, indenfor hvis Rammer han endnu staar.

Han hører til de meget laa københavnske Opdagere, der har naaet at blive "alment kendt" af den store Offentlighed, ikke alene rent personlig, hvilket jo vel nok af og til kan være generende i det daglige Arbejde, men ogsaa som et Navn, der er bygget op paa de store og berømmelige Gerninger, der skaber en Politimands Ry.

Det var som Lommetyvefanger, Atp tjente sine Sporer. I hans unge Opdageraar, da han var knyttet til den gamle Station i Pilestræde, var Byen oversvømmet af professionelle udenlandske Lommetyve, der arbejdede her ganske som paa et Provinsmarked. Og Arp blev den ledende Mand i Kampen imod det, efter at han ved et rent Lykketræf havde faaet fat i den første af dem.

Han studerede med en Sherlock Holmes videnskabelige Grundighed deres Arbejdsmetoder, og der igennem fandt han ind til dem og paagreb den ene efter den anden og uskadeliggjorde dem, ganske, som man udrydder skadelige Insekter.

Det Navn - "Lommetyvenes Skræk" - han efterhaanden erhvervede sig baade blandt sine Kolleger og hos Publikum, var saavist ikke ufortjent. Og han bærer det endnu, selv efter at han forlængst har trukket sig tilbage fra det egentlige Arbejde i Marken.

Personlig kendt af nærsagt hvert Barn i Byen blev han gennem de 26 Aar - fra 1893-1910, han forrettede Tjeneste I don gamle offentlige Politiret, hvor hans urokkelige Ro og hans Hjælpsomhed var skattet af alle baade indenfor og udenfor Skranken.

Han var med sine 46 Aars Tjenestetid den i Anciennitet, ældste Opdager her i Byen, en Hædersplads, der nu overtages af Overvagtmester Niels Andersen populært kaldet "Niels Gammel dreng", der til Efteraaret kan fejre sit 40 Aars Jubilæum.

(Aftenbladet (København) 12. maj 1925).

Arp døde 4. februar 1926:

Jordefærd.

Fhv. Vagtmester Arp.

Under ualmindelig talrig Deltagelse, særlig fra Politiets Side, begravedes fhv. Vagtmester Niels Chr. Arp igaar fra det store Kapel paa Vestre Kirkegaard.

Bestyrelsen for Politiets Understøttelsesforening stod - i Kjole og Hvidt - Æresvagt omkring den blomstersmykkede Baare, og i to lange Rækker ned ad Midtgangen stod uniformerede Betjente, Banner og Faner fra Politiets Begravelsesforening,

Dansk Kriminalpolitiforening og Foreningen 9. Regiment var opplantet ved Kisten, og i Følget saas en Mængde kendte Politifolk, deriblandt Politiinspektør Volquartz, fhv. Politiinspektør Henrik Madsen, Politiassistent Norup og Overvagtmester Ballerup.

Efter at Pastor Christensen fra Trinitatis Kirke havde talt, bares Kisten ud af Æresvagten, og ved Graven sang Politiets Sangkor, før det store Følge skiltes.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 6. februar 1926).

Tyvagtige Ekspeditricer. (Efterskrift til Politivennen)

Grosserer Johs. Bigler forlanger af religiøse Grunde en ung Pige straffet.

Hun havde bedraget Firmaet for 700 Kr. Familien vilde betale Grossereren 1000 Kr. i Erstatning, men fik Afslag.

I Gaar udspilledes et trist Drama i Byrettens 6. Afdeling hos Dommer C. E. Nielsen. Det mest triste ved dette Drama er dog den Omstændighed, at det hele kunde have været afværget, saafremt Anmelderen vilde have vist en lille Smule Menneskekærlighed overfor den Tiltale og hendes Paarørende.

Tiltalte var en ung Ekpeditrice, Frk. L., der for ca. en Maaned siden blev anmeldt til Politiet for Bedrageri af 700 Kr. overfor Firmaet Johs. Bigler og Søn. Frk. L. havde i Løbet af 7 Maaneder forfalsket Syerskernes Arbejdssedler, saaledes at Firmaet havde udbetalt 700 Kr. mere, end det var pligtig til, og de 700 Kr. havde Frk. L. selv beholdt.

Saa snart den unge Piges Forældre fik Meddelelse om Datterens Forbrydelse, gik de til Grosserer Bigler og tilbød at dække hele Beløbet, ja, de vilde endog erstatte det besvegne Beløb (700 Kr.) med 1000 Kr., saafremt han vilde tage Anmeldelsen tilbage.

Grossereren, der er en troende Mand, svarede Nej,

idet han kynisk meddelte de ulykkelige Forældre, at den unge Pige skulle straffes, fordi hendes Forbrydelse var af samme Art som Alberti. Han blev straffet, og det samme forlanger jeg, at Deres Datter bliver. Hos mig findes ingen Skaansel.

Saaledes svarede den troende Grosserer et Par ulykkelige Forældre, og uden mindste Gnist af Samvittighedsnag gik han til Politiet og forlangte, at hans Anmeldelse skulde undersøges og paadeømmes.

Sagen blev saa henvist til 2. Undersøgelseskammer, hvor Politiassessor Madsen løslod den unge Pige, medens Sagen stod paa. Flere Gange forsøgte Assessoren at tale Grossereren til Fornuft - men uden noget Resultat. Den selvretfærdige Grosserer, der har tjent sig en stor Formue paa sine Syerskers Slid, forlangte stadig Straf for den lille Synderinde.

15 Maaneders Forbedringshus.

Saa var der ikke andet at gere end at lade Sagen gaa til Doms. Loven forlanger jo, at saavel smaa som store Forbrydere straffes - mest de smaa - og Politimyndighederne er jo til for at paase, at Loven overholdes. - Sagen blev fra 2. Undersøgelseskammer sendt til Byrettens 6. Afdeling hos Dommer C. E. Nielsen, hvor den unge Pige i Gaar mødte sammen med sin Moder. Da der baade forelaa Falsk og Bedrageri, kom Dommen til at lyde paa ikke mindre end 15 Maaneders Forbedringshus. Da de to ulykkelige Kvinder hørte dette, faldt de hulkende hinanden om Halsen.

Desværre var Grosserer Bigler ikke tilstede ved Domsafsigelsen, thi i saa Tilfælde vilde han maaske have forstaaet, hvilken frygtelig Synd han havde begaaet overfor den unge Pige og hendes Forældre.

Mærkværdig nok havde Frk. L. ingen Forsvarer. Det havde dog været paa sin Plads om man i dette Tilfælde havde beskikket en Forsvarer, der muligvis havde kunnet bistaa den unge Pige med Raad, saaledes at straffen ikke var blevet saa umenneskelig haard. 

Vi kommer i den Forbindelse til at tænke paa, Bankkassereren fra Landmandsbanken, der havde bedraget for 30.400 Kr., kun fik 2 Aars Forbedringshus. Det er en meget mild Straf, naar den unge Pige for 700 Kr. Skyld skal sættes I Fængsel i 15 Maaneder.

Men der er neppe Tvivl om, at Grosserer Bigler i Dag er en lykkelig Mand, der takker sin Gud for, at han har ladet ham faa Ram paa den unge Pige og hendes forældre.

(Klokken 5 (København) 29. december 1922).

Grosserer P. Biegler forsvarer sig.

Nogle mærkværdige Dementier af ganske uvæsentlige Punkter i vor Artikel om Grossererens umenneskelige Handlemaade overfor en af hans Ekspeditricer.

Vi meddelte i Gaar at Grosserer Biegler af det kendte Firma Johs. Biegler havde anmeldt en af sine Ekspeditricer, en Frk. L. for Bedrageri og Falsk og trods forskellige Henvendelser om at faa Sagen ordnet i Mindelighed - bl. a. vilde Familien dække det besvegne Beløb med 1000 Kr. - haardnakket forlangte hende straffet.

Dette lykkedes ogsaa, Idet den unge Dame ved Byrettens 6. Afdeling fik sin Dom paa 15 Maaneders Forbedringshus. Vi kritiserede Hr. Bieglers Optræden i denne Sag, bl. a.fordi han, der gaar for at være en dybt religiøs Mand, farer saa haardt frem mod en af sine fattige og forslidte Arbejdersker. Ordet "kynisk" i vor Omtale er faldet den retfærdighedssøgende Grosserer for Brystet, thi i Gaar henvendte Hr. Biegler sig til os og ønskede, at vi skulde dementere en Del af vor Artikel, der var ganske i Overensstemmelse med de faktiske Forhold.

Da vi saa ofte har hørt den Slags Paastande fremsat af Folk der har faaet deres Heltegerninger belyst i vort Blad, spurgte vi Hr. Biegler, hvad det var, der var i Uoverensstemmelse med Sandheden i vor Artikel, og om han da vilde give os en Fremstilling af Sagen

Grosserer P. Bieglers Fremstilling og Dementi.

- Jo, det vil jeg meget gerne, udtalte Grossereren, saafremt De vil gengive det, som jeg fortæller Dem det.

Den første Uoverensstemmelse er den, at De skriver, at Dommen faldt den 28. December. Det er i absolut Strid med Sandheden, idet Dommen faldt den 22. December. Dernæst skriver De, at det var en ganske ung Pige. Heller ikke det er sandt, Frk. L. var 30 Aar gammel.

Men den største Usandhed, Bladet har gjort sig skyldig i, er dog, naar jeg betegnes som kynisk. Jeg ser saaledes paa Sagen, at en Mand, der er kynisk, maa være en Kyniker. Og da Ordet Kyniker er en injurie, kan jeg fordre Dem straffet og tiltalt, fordi jeg saa langtfra er nogen Kyniker. Jeg har kun villet simpel Retfærdighed. Jeg har selv været meget bedrøvet over at maatte blande Politiet ind i Affæren, men det var nødvendigt at statuere et Eksempel. I en saa stor Forretning som min, begaas der mellem Aar og Dag fra Syerskernes Ride en Mængde strafbare Ting, og det vil jeg ikke have, og for at gøre det øvrige Personale bekendt med at jeg ikke upaatalt vil finde mig i det, meldte jeg Frk. L. til Politiet,

Saa skriver De, at jeg havde gjort det af religiøse Grunde. Det var ikke religiøse Grunde, men moralske, der fordrede, at jeg maatte have Frk. L. straffet.

Det var ikke 700, men 800 Kr. Frk. L havde taget.

Et andet Punkt, der ogsaa er ganske i Modstrid med Sandheden, er Deres Angivelse af den Sum, Frk. L. har tilvendt sig. Det var ikke 700 Kr., men 800 Kr. Og dertil kommer at Politiet fortalte mig, at det godt kunde være et meget større Beløb, men kunde vare ikke konstatere det.

Der er absolut ikke sket nogen Ulykke i, at Frk. L. nu har fået 15 Maaneders Forbedringshus, thi hun er en dreven Forbryderske, en modbydelig Person, som man ikke bør have Medlidenhed med. Jeg havde ingen lndflydelse paa Sagen. Da først Politiet havde faaet den og set, at det drejede sig om Falsk, var det ganske udelukket, at jeg kunde forhindre, at hun blev straffet. Deres Oplysning om, at Politiassessoren flere Gange forsøgte at tale mig til Fornuft og trække Sagen tilbage, passer heller ikke.

Jeg har slet ikke omtalt Albertisagen, saa det maa De ogsaa dementere, men navnlig ønsker jeg, at De skriver, at jeg ikke er Kyniker, det er jeg ikke.

- - -

Saaledes ser den Fremstilling ud, som Hr. Biegler har ønsket, at vi skal give af Sagen, og heri har vi Punkt for Punkt fulgt ham. Han har faaet Iov til af dementere alle de "væsentlige Uoverensstemmelser" med Sandheden, der fandtes i vor Artikel.

Men skulde vi have givet ham et godt Raad, saa vilde vi paa det kraftigste have fraraadet ham at offentliggøre den Slags Dementier. Hvor er det dog ligegyldigt, om Dommen er faldet den 22. eller 28. December, om Summen har været 700 eller 800 Kr., og om den straffede unge Dame var ganske ung eller 30 Aar. Hovedsagen er dog, at en hovedrig Mand ganske uden Maal eller Med forlanger en ung Kvinde kastet i Fængsel i 15 Maaneder, fordi han skal tilfredsstille sin religiøse eller moralske Overbevisning

(Klokken 5 (København) 30. december 1922).

Ifølge Kraks Vejviser 1922 lå Johs. Bigler & Søn Gl. Mønt 4. Grosserer R. Biegler, Nørrevoldgade 80 dementerede i øvrigt at han og hans firma havde noget med sagen at gøre.

En Kleptoman. En Ekspeditrice hos Isenkræmmer Raaschou, Islands Brygge, København, er anholdt for omfattende Tyerier fra Lageret. Hun undskylder sig med at lide af Kleptomani (Stjælesyge)

(Kolding Social-Demokrat 4. januar 1923).

Ifølge Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 4. januar 1923 drejede det sig om den 24-årige Anni Martin.

Annonce for isenkræmmer Raaschou, Islands Brygge i Kraks Vejviser.

Helten fra Islands Brygge

Isenkræmmer R. anmelder sin Ekspeditrice for Tyveri af 300 Kr. - Han udnyttede hende, saa længe han havde travlt, trods det at han vidste, at det var hende, der stjal fra Forretningen.

I Gaar fremstillede Overbetjent Bengtson fra 2. Undersøgelseskammer en Frk. M. i Byrettens 6. Adfl. hos Dommer Nielsen sigtet for Tyveri.

Frk. M. havde været ansat hos en Isenkræmmer R. paa Islands Brygge som Ekspeditrice. Under forhørene oplystes det, at Frk. M. havde stjaalet for ca. 300 Kroner Køkkensager, Porcelain m.m. fra Forretningen. Da Isenkræmmeren havde fattet Mistanke til Frk. M., henvendte han sig til en fhv. Opdagelsesbetjent, der nu er Privatdetektiv. Denne stillede Vagtposter ved Forretningen, og det lykkedes ham i December Maaned at paagribe Frk. M da hun forlod Forretningen med nogle Tyvekoster. Men da Isenkræmmeren havde meget travlt op imod Julen og havde Brug for al den Hjælp han kunde udnytte af sit Personale

undlod han at anmelde Frk. M. før selve Juleaftensdag.

da hun blev anholdt og arresteret i et lukket Grundlovsforhør Juledag. Sagen henvistes til 2. Undersøgelseskammer. hvor den elskværdige Politiassessor Madsen løslod hende til Nytaar. (Det var samme Assessor, der havde Sagen med Frk. L. fra Grosserer Biegler.) Under Forhøret i Gaar oplystes det, at Isenkræmmeren, der selv var til Stede under Forhøret. havde engageret Frk. M. til en Løn af 150 Kr. maanedlig fra Kl. 8 Morgen til 6 Aften men at han baade i November og December Maaned har udnyttet Frk. M. til at arbejde i sin Forretning til Kl. 2 Nat uden at give hende nogen Ekstrabetaling.

Hun bliver syg af Overanstrengelse.

Da hun en Gang i November Maaned klagede over at være bleven syg af Overanstrengelse, nægtede han hende at gaa hjem, og Dagen efter blev hun saa syg, at hun laa hjemme i 8 Dage under Lægebehandling.

Saavel Anklagemyndighederne som Dommeren følte Medlidenhed med Frk. M., der aldrig har været tiltalt eller straffet, men hos Isenkræmmeren fandtes ingen Medlidenhed. Han var øjensynlig stolt over at have forvoldt den unge Ekspeditrice en trist Jul efter at have taget den Nytte af hende, han kunde, da der var travlt i Forretningen. Da Travlheden var forbi Lillejuleaften, lod han hende arrestere Juleaftensdag.

Hun blev idømt 80 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost. Overretssagfører Byrdal. der var hendes Forsvarer, lovede at ansøge om Benaadning for hende, og Dommeren lovede at anbefale Ansøgningen.

(Klokken 5 (København) 10. januar 1923)

Tyverierne fra Isenkræmmer Raaschou

Vi omtalte forleden, at en ung Ekspeditrice M. var blevet overbevist om Tyverier fra Isenkræmmer Raaschou, Islands Brygge. Hun tilstod 5 Gange at have stjaalet Køkkensager til en Værdi af ialt ca. 400 Kr.

I Gaar afsagde Dommer C. E. Nielsen Dom over den unge Ekspeditrice. Den kom til at lyde paa 80 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost.

Den unge Pige, der er paa fri Fod, vil rimeligvis ansøge Justitsministeriet om Benaadning.

(Nationaltidende 10. januar 1923).

Isenkræmmer Raaschou og Ekspeditricen.

Hr. Raaschou anbefaler, at den unge Frk. M. benaades.

VI omtalte forleden Dag, at Isenkræmmer Raaschou paa Islands Brygge havde anmeldt sin Ekspeditrice for Tyveri, og at den unge Dame var blevet idømt 80 Dages Fængsel derfor.

Nu meddeler Hr. Raaschou os, at der i vor Artikel om Sagen var en Urigtighed, idet der stod, at han i længere Tid havde vidst, at Frk. M. var Tyven, men at han først, da Juletravlheden - Lille Juleaftensdag - var forbi - havde meldt hende til Politiet og saaledes udnyttet hendes Arbejdskraft, indtil Travlheden var forbi.

Dette er ikke rigtigt, siger Hr. Raaschou idet han først Lille Juleaftensdag blev klar over, at Frk. M. var Tyven og samtidig lod hende anholde.

Hr. Raaschou beder os oplyse, at han har henvendt sig til Overretssagfører Burdal, der er den unge Piges Defensor og anbefalet Benaadningsansøgningen, og for ikke at man skal faa Indtryk af. al Hr. Raaschou anmeldte den unge Pige, fordi han havde lidt økonomiske Tab, beder han os meddele, at han har skænket en større Sum Penge til Børnenes Kontor, end Værdien af alle de Sager, Frk. M. har stjaalet.

(Klokken 5 (København) 12. januar 1923).

Carl Georg Christensen: "Sorte Carl". (Efterskrift til Politivennen)

Den fyldte sofa.

Et herligt fund i Prinsensgade.

For et par dage siden blev en dreven tyveknægt, Ulrich Jørgensen, arresteret, og han tilstod at han sammen med 4 kammerater havde begået en halv snes indbrud. De 4 kammerater blev fundet i går morges i deres logi i Prinsensgade. Selskabet blev taget på sengen og ved en hastig ransagning i lokalet fandt opdagerne en lang række herligheder, men det mest bemærkelsesværdige i lokalet var sofaen. Den var nemlig fyldt med tyvekoster til en værdi af flere tusinde kroner.

I går fremstilledes de 4 gentlemen i grundlovsforhør hos dommer Spang-Hansen.

Politiassessor Stamm var offentlig anklager. Den første der blev fremstillet var Sorte Carl. Hans dåbsnavn er Christensen. Han er 40 år og har kun været på fri fod en måned siden sit 28. år da han blev sendt til Horsens Tugthus. Han nægtede i går at have gjort noget som helst ulovligt.

Det gjorde hans tugthuskamerat Vilhelm Frisch og Aksel Theodor Dahl også, mens den fjerde af de implicerede, Valdemar Greis, gav en antydning af en indrømmelse om at have været hæler.

Alle 4 blev fængslede, og når de nu påny bliver præsenteret for Ulrich Jørgensen der som nævnt har lagt kortene på bordet, er det muligt at de også får tungen på gled.

(Klokken 5 (København), 24. april 1922).

En københavnsk tyvebande anholdt.

Ifl. "Berl. Tid." har opdageren Seindal anholdt 5 mange gange tidligere straffede personer, bl.a. Frisch og Sorte Carl, som har begået en lang række tyverier, bl.a. i Trommesalen. - Man fandt en mængde stjålne genstande i deres logi i Prinsessegade.

(Aarhus Amtstidende, 25. april 1922).

Omfattende tyveriaffære under opklaring,

Tyvebanden fra Prinsensgade.

Som før omtalt anholdt politiet for nogle dage siden fem personer, Vilhelm Frisch, Ulrich Jørgensen, Axel Dahl, Valdemar Greis og Carl Georg Christensen, kaldet "Sorte Carl" sigtet for omfattende indbrudstyverier.

De boede sammen i Prinsensgade 7 hvor de blev anholdt.

Sagen er henvist til 10. undersøgelseskammer.

Der mangler endnu en arrestant for at gøre banden fuldtallig, men hans frihed er sikkert af kort varighed.

Foruden det store indbrudstyveri hos manufakturhandler Dahl i Torvegade, har de forøvet et indbrud i et klædelager i Sølvgade, hvor der er stjålet en halv snes ruller klæde samt en mængde overfrakker.

De er desuden gerningsmændene til en mængde natlige indbrud i lejligheder hvor de har truet familierne til at udlevere penge, ure og smykker.

Det tegner til at blive en af de største tyverisager der længe har været behandlet ved retten.

(Folkets Avis - København, 1. maj 1922).

"Sorte Carls" bande dømt.

19 års tugthus.

Vagtmester Grested fra 10. undersøgelseskammer fremførte i går et såre smukt kompagni af indbrudstyvenes store hær for dommer Spang Hansen. Det var den meget omtalte "Sorte Carl" og hans bande. De har begået 52 indbrud i København, mest i forretninger. Deres fortid var så plettet at dommeren formulerede følgende straffeliste:

Hovedmanden, Carl Georg Christensen, "Sorte Carl" fik 7 års tugthus. Næstdformanden, Ulrik Rasmussen Jørgensen, 4 års tugthus, en mand ved navn Hans Theodor Frisch fik 6 års tugthus og en 4. ved navn Axel Julius Olsen fik 2 år. Desuden fik Olsens kæreste, fru Vilhemine Møller, 30 dages sædvanlig fangekost for hæleri, og en anden kvinde, Oda Petersen, 20 dages fængsel for samme forseelse. Og endelig fik en mand ved navn Dahl 6 måneders tvangsarbejde for hæleri og betleri.

(Aftenbladet (København), 24. juni 1922).

"Sorte Carls" bande dømt.

Ved Københavns byret har dommer Spang-Hansen i lørdags afsagt dom over den tidligere tyvebande hvis fører var en person ved navn Carl Georg Christensen, kaldet "Sorte Carl". Banden har tilstået 52 indbrud i forretninger. "Sorte Carl" fik 7 års tugthus, og blandt bandens øvrige medlemmer fik Ulrik Rs. Jørgensen 4 år, H. Th. Frisch 6 år, Axel Jul. Olsen 2 år.

(Ærø Avis, 27. juni 1922).

"Sorte Carls" bande dømt.

Ved byretten i København er der nu faldet dom over medlemmerne af "Sorte Carls" bande. "Sorte Carl" selv fik 7 års tugthus, Ulrik Rasmussen Jørgensen 4 år, Hans Theodor Frisch 6 år og Exel Julius Olsen 2 år. Nogle hjælpere og hælere fik fængsel på sædvanlig fangekost i 20-3o dage.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 27. juni 1922).

"Sorte Carl"

En mange gange straffet person, Carl Christensen, kaldet "Sorte Carl", der har tilbragt foreløbig 19 år af sit liv i tugthuset, er i disse dage kommet i den lidt usædvanlige situation at optræde som anmelder i en sag. Han har nemlig overfor politiet anmeldt at en ligeledes adskillige gange straffet person, Peter Silldorf, har bestjålet ham for forskellige beklædningsgenstande.

(Roskilde Avis, 16. april 1929).

Carl Christensen: "Sorte Carl". (Efterskrift til Politivennen)

Sidst i november lykkedes det en tugthusfange der går under navnet "Sorte Carl", at flygte fra Gedhuset. Man har længe været på spor efter ham, men først i går nat blev han fundet i et logishus i Dronningens Tværgade-kvarteret. To mistænkelige personer som han opgav at være ven med, blev ligeledes anholdte.

(Riget (København), 21. januar 1912.

En undvegen fange.

"Sorte Carl" (Carl Christensen) der i sommer flygtede fra tugthusfangerne ved Gedhuset, blev i går bemærket af opdager Jacobsen mens han stod i Landemærket og talte med en kammerat. I mellemtiden har den undvegne sikkert føjet en del til sit i forvejen ikke ringe synderegister.

Opd.

(Fyens Stiftstidende, 23. januar 1912).

"Sorte Carls" meritter.

Den sidste pågrebne af de i sommer fra Gedhuset undvegne tugthusfanger, "Sorte Carl", har efter hvad der nu er oplyst, benyttet sin selvtagne frihed til sammen med 6 andre personer at begå ca. 28 tyverier i København. Banden har stjålet en mængde sølvsager og lignende. Blandt de tilståede tyverier er det store indbrudstyveri i enkefru Rubows villa og flere andre indbringende indbrud i villaer i Ordrup og Taarbæk m. fl. St.

På bandens synderegister står endvidere kirketyveriet i metodistkirken i Rigensgade hvor foruden nogle penge der lå i pastor Basts kontor, hovedudbyttet blev et par prægtige messing alterstager.

Dem er det lykkedes tyvene at få pantsat på Assistentshuset. Menigheden glæder sig over at dette er lykkedes: i modsat fald var de smykke stykker kunstindustri rimeligvis blevet brækkede itu og solgt som gammelt metal.

Det kan med sikkerhed siges at der vil ske endnu flere anholdelser i denne omfattende tyverisag. "Sorte Carl" har i sin frihedsperiode kaldt sig Ole Nielsen.

(Holstebro Avis. Hjerm-Ginding Herreders Tidende, 26. januar 1912).

"Sorte Carls" bande.

Den tæller nu 12 medlemmer

Som tidligere meddelt anholdt politiet for nogen tid siden den udbrudte tugthusfange Carl Christensen, kaldet "Sorte Carl", og straks efter anholdt politiet 8 andre personer der har været meddelagtig i en mængde indbrud i Fredensborg og her i byen sammen med ham.

Sagen blev henvist til 1. kriminalkammer hvor det i går yderligere er lykkedes at pågribe 3 personer der alle hører til "Sorte Carls" bande. De hedder Carlsen, Emil Jensen og Frederik Hansen, kaldet "Soldaten", således at banden nu tæller 12 personer.

(Folkets Avis - København, 24. februar 1912).

"Sorte Carl" og hans bande dømt.

En større tyvebande på 9 medlemmer hvis anfører var den fra Gedhuset undvegne Mads Christensen, kaldet "Sorte Carl" fik i går deres dom med straffe fra 60 dages fængsel på sædvanlig fangekost til 4 års forbedringshus. "Sorte Carl" fik en tillægsstraf på 6 års tugthus.

(Aarhuus Stifts-Tidende, 25. juni 1912, Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger, 26. juni 1912).

Sorte Carl og hans Bande

Flugten fra Gedhuset

Den berygtede indbrudstyv Carl Georg Valdemar Christensen, alm. kaldet Sorte Carl, så for nogen tid siden lejlighed til at forsvinde fra "Gedhuset'' ovre på heden, hvor han afsonede den sidste del af en dom paa 6 års tugthus, som var overgået ham i 1908.

Sorte Carl drog ned i Sønderjylland og over øerne til København.

En række indbrud betegnede hans rute.

Her i byen dannede han en tyvebande på 9 medlemmer, som arbejdede ikke alene i København. men også i provinsen, således stjal de hos en cykelhandler i Nørre Aaby på Fyn elektriske lommelygter og revolvere. I et værelse her i byen ophobede de deres udbytte.

En skønne dag blev hovedmændene overraskede ved arbejdet, og kort efter var hele komplottet arresteret.

Igår faldt dommen. Sorte Carl skal på ny 6 år i tugthuset. De øvrige 8 medlemmer fik straffe, der varierede fra 4 års forbedringshusarbejde til 60 dages fængsel på sædvanlig fangekost.

(Riget (København), 26. juni 1912)

Let spil.

Nøglen var lagt frem til tyvene.

Der er i går nat forøvet et indbrudstyveri hos en manufakturhandler Dahl, Torvegade 25, København. Udbyttet har været ca 1.200 kr. i kontante penge. Hr. Dahl havde været så uforsigtig at lægge pengeskabsnøglen i et vindue, så tyvene har haft let spil.

(Social-Demokraten for Randers og Omegn, 24. december 1915).