En Episode i Aarhus Latinskole, der har været Gjenstand for en Mængde Rygter, omtales i "Jyllp." paa følgende Maade, der i det Væsenlige stemmer med en fra den Paagjældende selv afgiven Erklæring :
Pastor, lic. theol. Henry B. Ussing til Vejlby, der som Timelærer underviser i Religion i Aarhus Latinskole, holdt i Fredags i dennes femte (næstøverste) Klasse et kirkehistorisk Foredrag om Overgangen fra Middelalderen til den nyere Tid, i hvilket han bl. A. omtalte Frihedsbevægelserne i Nutiden og navnlig efter den store franske Revolution. Han udtalte i denne Forbindelse, at Friheden siden Revolutionstiden var bleven hæmmet af "Slyngler som Louis Philippe, Napoleon den Tredie, Estrup og Christian den Niende". Denne Omtale af Hs. Maj. Kongen forargede en Del af Disciplene, og de raadsloge efter Timens Slutning om at melde det Passerede til Rektoren. Dette blev dog ikke til Noget, hvorimod Nogle af dem fortalte deres Fædre den efter deres Opfattelse utilbørlige Udtalelse. Sagen blev derpaa af Faderen til en af Disciplene strax meldt til Skolens Rektor, til hvem ogsaa Disciplene næste Dag henvendte sig med Begjæring om, at der maatte blive givet Pastor Ussing Leilighed til at klare for dem Meningen med den omtalte Udtalelse. Rektor Dahlenborg foranledigede derpaa i Mandags en Sammenkomst mellem Klassens Disciple og Pastor Ussing, ved hvilken denne erkjendte at have udtalt sig som meldt, men udviklede, at Udtalelsen var brugt som refererende, hvad Tilhængere af det falske Fremskridt kunne sige, og ment ironisk, og han bebreidede Disciplene, at de ikke havde forstaaet dette. Rektoren tog derefter Disciplenes Forklaring om den Forbindelse, hvori den om handlede Udtalelse (som alle Disciplene havde hørt med Undtagelse af et Par, der havde været uopmærksomme) var fremkommen i Pastor Ussings Foredrag. Sagen, saaledes belyst, saavel ved Pastor Ussings Fremstilling som ved Disciplenes Forklaring, er derefter indsendt til Kultusministeriet, paa høie Afgjørelse den nu beroer. De mange Rygter, der verserer i Aarhus, hvor Sagen har vakt en pinlig Opsigt, f. Ex. om, at Drengene havde afbrudt Pastor Ussing og derved forhindret ham i at forklare sig, og at Klassen er hjemsendt i tre Dage, ere grebne ud af Luften.
Der er blandt Fædre til Disciple i Latinskolen en Bevægelse i Retning af Indgivelsen af en Adresse om at faa Pastor Ussing fjernet fra Skolen som Religionslærer. "Jyllp." troer, at en saadan Henvendelse i hvert Fald vil være unødvendig og anbefaler at afvente den Afgjorelse fra Myndighedernes Side, som vistnok ikke vil lade vente længe paa sig.
(Dagens Nyheder 12. februar 1887).
Redaktør Chr. Nielsen. Foto fra artiklen Emanuel Sejr: Pedanteri og politik. En skolesag fra provisorietiden. Arhus Stifts Årbøger, 55. bind. 1962, s. 7-23.
Redaktør på Højreavisen Jyllands-Posten Christen Nielsen (1838-1895) var far til en af eleverne i klassen. Han havde juridisk eksamen (1862) og var ansat som herredsfuldmægtig på Kær herreds kontor i Nørre Sundby og 1872 bestalling som underretssagfører. I 1874 overtog han redaktionen af det "Nordjyllands Folkeblad" og i 1877 købte han Jyllands Posten som han drev som et konservativt, jysk centralorgan.
Henry Braëm Ussing (1855-1943) var sognepræst i Vejlby 1882-1891. Han var religionslærer 1883-1887. Ussing erklærede sig dengang for at stå udenfor de politiske partier, selv om han ved det seneste valg med urette var blevet anset for tilhænger af den liberale dr. J. Pingel der havde været Ussings lærer i København. Ved en afhøring af eleverne mente disse at hans udtalelser var ironiske. Han blev i 1891 Jesuskirkens første præst, 1909 provst for Københavns vestre provsti, 1915 sognepræst ed Vor Frue Kirke og stiftsprovst. Der findes adskillige indslag her på bloggen om ham.
I Anledning af den meget omtalte Episode i Aarhuus Kathedralskole indeholder "Dgbl." Følgende:
Hr Redaktør! I Anledning af Deres og "Avisen"s Beretning om "en Episode i Aarhuus Latinskole" udbeder jeg mig Plads for følgende Bemærkninger .
1. Alt, hvad det af "Avisen" refererede Rygte saavelsom dens saa paalidelig udseende Privattelegram beretter om Disciplenes Adfærd overfor de formeentlig forbryderske Udtalelser, om Autoriteternes Undersøgelse af Sagen, om min Erklæring og den mærkværdige (for Skoledisciple næppe saa følelige) Straf at blive hjemsendt i tre Dage, er usandt og opdigtet fra Ende til anden.
2. Realiteten i Sagen er den, at jeg i en ironisk Fremstilling af de vildeste Fremskridtsmænds Historieopfattelse lagde saadanne Folk den Yttring i Munden, at Verdens Fremskridt i vore Dage kun var blevet hæmmet af Slyngler som Louis Philippe, Napoleon III, Kristian IX og Estrup! hvortil jeg for at pointere Ironien saa tydelig, at ikke den tarveligst Begavede skulde tage fejl, føjede de Ord: "ja, for de (Kongen og Estrup) ere naturligviis de værste Slyngler!" Af hvilken Grund en Deel af Disciplene (ingenlunde alle) har misforstaaet denne Udtalelse - om fordi jeg har været for udygtig en Lærer til at holde deres Opmærksomhed oppe, saa at de have sovet, indtil de famøse Ord vækkede dem - eller fordi deres Opfattelsesevne er ualmindelig indskrænket - eller af andre skjulte Motiver - tør jeg ikte nærmere afgjøre.
3. Hvad "Dagbladet" meddeler om, at jeg som Timelærer i Latinskolen jævnlig skal yttre mig nedsættende om Regjeringen, er fuldstændig Usandhed, da saadant aldrig er skeet.
4. Afseet fra den utrolige Dumhed, der er forudsat hos en Lærer, der vilde og kunde bruge saadanne Ord for Alvor i en Skole, tør jeg tilføje, at de Mennesker maae ane meget Lidt om, hvad Kristendom er, som kunne tvivle paa, at en kristen Præst hellere udrev sin Tunge end udtalte Haansord imod den, hvem Guds aabenbare Ord og Bud daglig minde ham om baade selv at ære og at skaffe æret af dem, han arbejder iblandt.
5. Endelig skal jeg, da "Avisen" synes at lægge en særlig Vægt paa mit personlige politiske Standpunkt, oplyse - hvad Dr. Pingel sikkert vil bekræfte - at han ganske vist een Gang har været i Ilden i Vejlby Præstebolig, men det var ikke Tilbedelsens Ild; at jeg ikke har stemt og aldrig vilde stemme paa Dr. Pingel, som han nu staaer. og at jeg ikke er eller nogensinde har været Venstremand, idet jeg overhovedet som Præst føler mig bedst at tjene Guds Rige ved at holde mig heelt udenfor Politiken.
p. t. Kjøbenhavn, d. 10de Febr. 1887.
Henry Ussing,
Sognepræst til Vejlby
ved Aarhuus.
* * *
"Brig. Td." for Fredag Eftermiddag indeholder i samme Anledning Følgende :
Hr. Redaktør!
I Anledning af de i flere Blade meddeelte Skandalrygter fra Aarhuus Latinskole har jeg modtaget følgende Erklæringer fra de to Grene af min Embedsvirksomhed som Sognepræst i Vejlby og som Præst ved den nørrejydske Sindssygeanstalt:
"I Anledning af den ærekrænkende Beskyldning, som er udslynget mod vor Sognepræst, Hr. Pastor, Lic, theol. H. Ussing, har han anmodet os om en Udtalelse angaaende sit Forhold til Spørgsmaalet om Lydighed og Ærbødighed imod Konge og Øvrighed. Og kunne vi da, Alle som Een, erklære - hvad vi desforuden ville være istand til at faae underskrevet af alle Sognets Mænd, paa hvilket politisk Standpunkt de end maatte staae - , at næppe nogen Præst i Landet mere stadigt, alvorligt og indtrængende har forkyndt Guds Ords Formaninger om at ære Kongen og være de lovlige Øvrigheder underdanig.
Samtlige Menighedsraadets Medlemmer i Vejlby ved Aarhuus, den 9de Februar 1887.
Peder Kjeldsen. P. Hjortshøj. L J. Kjeldsen A. P. Nielsen."
"Skjøndt Pastor Ussing ingenlunde trænger til nogen Attest med Hensyn til sin Optræden, hvor der er SpørgSmaal øm Lydighed og Ærbødighed imod Konge og Øvrighed, skal jeg selvfølgelig med Glæde føje min Underskrift til ovenstaaende Mænds, idet jeg særlig tilføjer, at Pastor Ussing ogsaa i sin Virksomhed overfor Sindssygeanstaltens Personale altid, hvor Lejlighed har været, er optraadt som den, der har hævdet og indskjærpet Lydighed og Ærbødighed overfor baade den lavere og den højeste Øvrighed.
Sindssygeanstalten ved Aarhuus, 9de Februar 1887.
R. Holm,
Oberlæge ved Anstalten"
Idet jeg beder Dem, Hr. Redaktør, optage disse Erklæringer, henviser jeg iøvrigt til min Berigtigelse i "Dagbladet" og "Avisen" for idag.
p. t. KjøbenHavn, den 11te Febr. 1887.
Henry Ussing.
(Aarhuus Stifts-Tidende 12. februar 1887).
Henry Ussing ca. 1880. Foto fra artiklen Emanuel Sejr: Pedanteri og politik. En skolesag fra provisorietiden. Arhus Stifts Årbøger, 55. bind. 1962, s. 7-23.
Den Ussing'ske Sag. En Sag, som i de sidste tre Uger har lagt Beslag paa Opmærksomheden i Aarhus og i videre Kredse, har, efter hvad "Aarhus St." har erfaret, nu fundet sin i alt Fald foreløbige Afgjørelse ved Ministeriets Resolution.
Sagen angik nogle utilbørlige Ytringer om Hs. M. Kongen og Konseilspræsidenten, som Pastor Ussing af Veilby i hans Egenskab af Timelærer ved Aarhus Latinskole skulde have brugt i Skolens 5te Klasse under et kirkehistorisk Foredrag. Efter den ved den anstillede Undersøgelse af Hr. Ussing givne Forklaring have de af ham anvendte Ord "saadanne Slyngler" i Forbindelse med de to ovennævnte Navne og med et Par andre Fyrsters (Napoleon den Tredie og Louis Philippe) været brugte ironisk som de vildeste Fremskridtsmænds Opfattelse af Historien.
Ministeriet udtaler nu, at det vel er enigt i, at Pastor Ussing, naar han overhovedet vilde bringe Kongens Navn ind, skulde have talt saaledes, at enhver Misforstaaelse blev umulig, ligesom det i det Hele misbilliger, at man under de nuværende Forhold drager vore indre politiske Anliggender og navnlig Kongen ind som Exempler, men da paa den anden Side Hr. Ussing klart har godtgjort for Ministeriet, at han ikke har havt fjerneste Tanke om at udtale sig fornærmeligt om Kongen, saa finder Ministeriet ikke retfærdig Aarsag til at opsige ham til Fratrædelse udenfor Tiden som Timelærer ved Skolen, hvor imod det overlades Rektor efter Skoleaarets Udløb at gjøre Indstilling om Timelærerne saaledes som han til den Tid maatte finde rigtigt.
(Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger 28. februar 1887).
Jyllands-Posten fik på grund af sagen flere abonnementsopsigelser. Lærerne hvoraf de fleste var Højremænd, sendte en sympatitilkendegivelse til ussing.
Rektor J. C. L. Dahlenborg (1831-1922) havde været adjunkt og senere overlærer ved katedralskolen i Ålborg 1858-1885. Han var rektor indtil 1901.
J. V. Pingel (1834-1919) var 1871-1883 adjunkt og senere overlærer ved Metropolitanskolen. I 1883 afkedigede ministeriet ham da han nægtede at afgive løfte om større tilbageholdenhed i sin politiske agitation. 1884, 1887 og 1890 valgtes han til folketinget som venstres kandidat i Arhus.
Angiveri af Drenge. For en Tid siden blev der af nogle Drenge i Aarhus Latinskole fremsat Klager over, at Skolens Religionslærer, Pastor USsing fra Vejlby, i en Religionstime havde ytret sig fornærmelig om Kongen og Ministeriet "Avisen", der elsker alt, hvad der blot smager af Angiveri, var strax paa Pletten for at bringe Angiveriet videre, ved hvilket Arbejde den trolig støttedes af "Jyllandsposten". Pastor Ussing, der er en Elev af Dr. Pingel, men er ivrig Højremand, har nu faaet sit Forhold undersøgt, og Resultatet heraf foreligger i følgende Telegram ti! Ritzaus Bureau: "Pastor Ussings Sag, angaaende fornærmelige Udtryk ved "et kirkehistorisk Foredrag i Latinskolens 5. Klasse, er afgjort derhen, at da han klart har godtgjort for Ministeriet, at han ikke havde den fjærneste Tanke om at fornærme, findes der ikke retfærdig Grund til at opsige ham som Timelærer."
(Aalborg Stiftstidende 28. februar 1887).
Skandalen i Aarhus Latinskole. "Aarh. Amtst." bemærker i Anledning af den i Gaar meddelte Afslutning paa denne kuriøse Sag bl. a.:
Hvad Skoledrengene angaar, vil de naturligvis fortsætte med en anden Lærer, hvor de slap med Ussing.
Deres sidste Bedrift har de kun haft Fornøjelse af; det er lykkedes dem at sætte baade gejstlig og verdslig Øvrighed i Aarhus By og den hele Presse i Aktivitet; de har set og hørt sig omtale, de har følt sig som interessante Fænomener, og alt det har de naaet uden fjærneste Risiko.
De vil ikke være Skoledrenge, om de ikke proberede den Svir endnu en Gang.
(Kolding Folkeblad 3. marts 1887).
Latinskole Skandalen. Efter hvad vi fra paalidelig Kilde have erfaret, har Pastor Ussing fra Vejlby nu taget sin Afsked som Religionslære ved Skolen. Saaledes endte altsaa Chr. Nielsens 3die puniske Krig.
(Aarhus Amtstidende 15. marts 1887).
Affæren er nærmere omtalt i artiklen Emanuel Sejr: Pedanteri og politik. En skolesag fra provisorietiden. Arhus Stifts Årbøger, 55. bind. 1962, s. 7-23.
