Kristianshavns Samaritan i Søkvæsthulet. (Efterskrift til Politivennen)

Kristianshavns Samaritan, som sidste Vinter havde Lokale i Etablissementet "Vennelyst" paa Amagerbrogade, har af Marineministeriet faaet Lov til at benytte et stort Lokale i Søkvæsthuset til Bespisning af de Fattige. Søkvæsthuset er beliggende i Overgade Nr. 58. Det er en gammel Bygning. der stammer fra Midten af forrige Aarhundrede og oprindelig var Opfostringshus. Fra 1777, efter at Opfostringshuset var henflyttet til en Gaard l Store Kongensgade, benyttedes saa Bygningerne i Overgaden som Søkvæsthus, d. v. s for Saarede (Kvæstede) og Syge. Det første Søkvæsthus byggedes under Frederik den Tredie paa Bremerholm (Gammelholm) og var beregnet for saarede Matroser og Soldater. I 1682 henflyttedes det til en Gaard ved Stranden ud mod Toldboden (nuværende Kvæsthusgade) og bestemtes udelukkende til Brug for Søetaten. Bygningerne i Overgaden tjente sammen med Søetatens Hospital i Nyboder som Sygehus, og de elendigst stillede indlagdes l Overgadens Kvæsthus.

I Aaret 1816 ophørte Bygningerne at tjene som Hospital, og da Børnehuset afbrændte i 1817, blev Søkvæsthusets Hovedbygning benyttet til Straffeanstalt for Kvinder, en Sidefløj til Straffeanstalt for Mænd. Men senere hen toges de tildels i Brug i militære Øjemed. idet Hovedbygningen benyttedes som Kaserne for en Del af det til Flaaden indkaldte Mandskab.

For nogle Aar tilbage var der paa Søkvæsthuset en kristianshavnsk "Almindelighed", men dette Forhold er nu forandret, og den ene Fløj har staaet helt ubenyttet Det maa da siges at være en god Anvendelse, der gøres af Bygningen, ved at overlade den til "Samaritanen". Et Sorgens og Affældighedens Sted har Huset været i mange Aar, nu træder den atter i Menneskekærlighedens Tjeneste ved at lægge Balsam paa de Saar, som Fattigdommen og den sociale Krig har slaaet.

Til Bespisningen har Kristianshavns Samaritan faaet anvist en stor Sal, som trods Bygningens gamle Stil er hyggelig og udmærket egnet til Øjemedet. Der er højt til Loftet, som hviler paa solide Bjælker. Lokalet er pudset op. Samaritanens Komité har afskildret det, saaledes at der bliver Plads for de ventende Skarer, der derved befries for det ofte ubehagelige Ophold under aaben Himmel. Der kan bespises ca. 150 Mennesker ad Gangen, ekstraordinært ca. 180, og alt staar parat til at medtage de fattige Gæster.

Tidligere har Kristianshavns Samaritan faaet Maden fra Modersamaritanen paa Nørrebro. Nu tilbereder den selv sin Mad i en Kælder i Søkvæsthuset. Her er opstillet en fritstaaende Dampkedel, som besørger Tilberedningen. Dampen ledes ned i Mælken eller Grøden, og det skal eksempelvis oplyses, at man paa 5-6 Minuter koger 30 Potter Mælk. Det er en udmærket praktisk og renlig Methode, der er opnaaet ved Hjælp af Dampkogningen, og man kommer uvilkaarlig til at drage Sammenligningen mellem dette Køkkenarbejde og det, som slider paa Husmødrenes Tid og Kræfter i de tusinde Hjem.

Samaritanen paa Kristianshavn virker efter samme Princip som de andre Samaritaner. Den begyndte sin Virksomhed i Fjor den 19. Februar og har altsaa kun arbejdet i en Sæson. Men at dér var Trang til den, vil fremgaa deraf, at man hver Bespisningsdag skaffede Mad til gennemsnitlig 1167 Personer. Ialt leveredes i 18 Bespisningsdage 21,005 Portioner Mad.

Nu gælder det om at skaffe Midler til Fremme af det smukke Foretagende. Søkvæsthusets Omdannelse til Samaritan har selvfølgelig kostet ret betydeligt, men alt er nu saa godt indrettet som intet andet Steds. Forhaabenlig vil da Bidragene ogsaa flyde rigeligt ind.

Komiteens Kasserer er Urtekræmmer Chr. Petersen, lille Torvegade 25.

(Social-Demokraten 4. janaur 1896).

Vennelyst var et sommerforlystelsessted på Amagerbrogade 1.

Bøn om en saare nødvendig Broforbedring.

Er der nogen gade eller noget gadestykke i København eller på Christianshavn hvis stenbro trænger til omlægning, så er det det stykke af Overgaden over Vandet der løber fra Børnehustorvet forbi Børnehusbygningen til Snorrebroen. Det er umuligt andet end at denne stenbros trang til omlægning jo for længe siden må have tiltrukket sig vedkommendes opmærksomhed. Årsagen til at den altså ikke allerede for adskillige år siden er blevet omlagt, må man efter al formodning søge deri at der nok har været ventet på at den afbrændte del af Børnehuset, tilligemed de tilstødende smårønner ville blive opbygget og at man derfor har udsat brolægningen. (Så vidt indsenderen mindes er der omtrent for 2 år siden allernådigst blevet nedsat en kommission for at tage under overvejelse hvorvidt der er resurser til at opbygge den del af straffeanstaltens bygninger der afbrændte i året 1817, men dens resultater er endnu ubekendt for publikum). Men da straffeanstalten må betale en betydelig årlig leje til Søkvæsthuset for en del af denne bygning der er overladt den til brug, og der intet synderligt skal blive oplagt fra fortjenesten ved tvangsarbejdernes arbejde, har det nok lang udsigt endnu inden det engang vil komme dertil. 

Man kunne vel sige at det er unødvendigt at dette stykke gade står åbent til almindelig passage siden denne strækning ved en lille omvej kan passeres enten på den venstre side af kanalen eller gennem Dronningensgade. Men nødvendigt er det dog at vejen passeres ikke alene af dem der bor i disse Børnehusets tilbygninger og dem der har forretninger enten på Børnehuskontoret eller hos de betjente der bor i disse, hvor i blandt inspektøren, men også af vagten, af de der udstillede skildvagter og af forbedringshusfanger som for tiden hver dag bruges til at trække trillebøre med spise og drikke samt materialer til og fra Kvæsthuset og fra og til Børnehuset såvel som af de arbejdsfolk og opsynsmænd der på vejen holder vagt over dem. 

Christianshavn Straffeanstalt o. 1840 (Both).

Når man ser hvorledes disse fanger nogen gange medtages som dragere for svære trillebøre på denne elendige stenbro, hvor de ved at gå på trætøfler udsættes for at forvride benene og måske at blive til krøblinge, hvorved deres ulykkelige tilstand i verden kan blive endnu mere ulykkelig, nødes ethvert følende menneske til at ønske denne stenbro omlagt. Indtil dette sker, var det vist godt om de fanger der bruges til dette, dem næppe i straffeanstalten ved deres idømte pålagte arbejde, blev forsynet med sko i stedet for tøfler, og at dette ikke allerede er sket, må man vel for en del tilskrive de overhåndtagende forretninger den for sin dristighed bekendte inspektør har uden hvilke nødvendigheden af en sådan forsorg for disse mennesker vel næppe ville blevet bemærket. Var det endda mennesker der var idømt straffeanstalt for livstid, kunne straffeanstalten om de kom til skade og blev krøblinge, nogenlunde formilde deres ulykke ved efter pligt at brødføde dem, men ufejlbarligt er de mennesker som bruges til denne transporteren, alle årsfanger som i fremtiden når deres straffetid er til ende, skal tjene deres brød som frie mennesker.

(Politivennen nr. 1146, Løverdagen, den 16de December 1837. Side 791-794)

Redacteurens Anmærkning

Et indtryk af omfanget af antallet af fanger uden for Danmark fik man i Kjøbenhavnsposten den 19. september 1837:

Ved Slutningen af den forløbne Junimaaned befandt der sig i Glückstadt-Straffeanstalter 689 Fanger. Af disse vare 326 fra Hertugdømmet Holstein, 336 fra Hertugdømmet Slesvig, 20 fra Hertugdømmet Lauenburg og 7 fra Fyrstendømmet Lübeck. Fra 1ste Apil til 11ste Juli bleve modtagne 53 og løsladte 43; der døde 7. Antallet af Tugthuusfangerne er saaledes forøget med 3. 

Anmodning til Politiet.

Nogle drenge fra almueklassen har i sommer ofte til badested valgt kanalen mellem Overgaden oven og neden Vandet på Christianshavn og især den del af samme som ligger lige overfor 2. jyske Regiments Kaserne. Da dette afgiver et højst ubehageligt skue for de familier der bor på begge sider af kanalen, og man er af den mening at der i København findes afsides beliggende steder nok hvor disse drenge kan foretage den dem vist nok gavnlige renselse uden at behøve at gøre det for alle folks øjne, er man herved så fri at anmode Københavns virksomme politi om snarest muligt at hæmme dette formentlige uvæsen. For at undgå at skylden skal falde på uskyldige, undlader man ikke at bemærke at drengene fra kasernen aldrig bader sig i kanalen.

(Politivennen nr. 967, Løverdagen den 12te Juli 1834, s. 551)  

Nok engang om nøgne Drenge paa Christianshavn.

I Politivennen nr. 703 af 20. juni gjorde indsenderen opmærksom på den uskik at voksne og halvvoksne drenge ved højlys dag i slæbestedet op mod laboratoriet i Overgaden Nedenvandet på Christianshavn afklæder sig for at svømme omkring i kanalen. Denne uskik har siden den tid adskillige gange fundet sted, og sidst den 16. dennes, eftermiddag kl. 7 da en af drengene endog afklædte sig på gaden selv og derfra gik ned af slæbestedet i vandet. Da dette uvæsen således uforstyrret vedvarer, må man beklage at enten evne eller vilje mangler til at forbyde en handling der vist nok strider imod al velanstændighed såvel på Christianshavn som andre steder, og her anvende ordsproget: O tempora, o mores!

(Politivennen nr. 712, Løverdagen den 22de August 1829, s. 540)

Æ-Æ paa Christianshavn.

I Overgaden neden Vandet på Christianshavn er slæbestederne udenfor nr. 150, 151, 152 osv. opfyldt med store bunker af menneskeskarn, hvilket frembyder et højst modbydeligt skue for dem der må passere dette gadestykke, for ikke at tale om hvor ubehageligt disse skarnoplag der daglig forøges, virker på lugteorganerne. Man kunne ønske at sundheds- og velanstændighedspolitiet ville tilholde rette ansvarlige at bortskaffe disse menneskeekskrementer der nu da det varme vejrlig er indtrådt, er dobbelt besværlige. Med hensyn til udtrykket "rette ansvarlige", så bemærkes at det efter indsenderens mening er højst tvivlsomt om det påligger gade- eller natterenovationskontrahenterne at bortføre det omhandlede skarn. Men heri vil øvrigheden vist nok vide at kende hvad ret er.

(Politivennen nr. 702, Løverdagen den 13de Juni 1829, s. 392)

Redacteurens Anmærkning

De nævnte adresser ligger i nuværende kompleks Overgaden neden Vandet 49-51, Wildersgade 60-62. Mange af husene her er opført i starten af 1800-tallet og før det.

Om Slamkisternes Rensning.

For at stadens grave og kanaler ikke skal opfyldes med det mudder og de urenligheder som især i regnvejr gennem rendestene føres til disse, har man i nærheden af dem anlagt slamkister der modtager de grove urenligheder og blot tillader vandet afløb. Men hensigten med slamkisterne vil aldeles ikke opnås når de ikke renses på behørig måde. Anmelderen har flere gange set såvel slamkisten ved Holmens Kanal, for enden af teaterbygningen, som også kisten i Overgaden Nedenvandet, for enden af Sofiegade, renses således at en stor del af indholdet er kommet i kanalen til skade for havnevæsnet der siden med stor bekostning må besørge dem opmudrede. Rensningen har nemlig bestået i at nogle karle har opøst urenlighed på gaden hvor det ofte har ligger over en halv dag, og foruden at have udbredt en for de nærværende ulidelig stank, er en stor del af samme flydt ned i kanalerne. Ved rensningen af slamkisten for enden af Sofiegade ville den største del af det opøste indhold være løbet i kanalen, hvis ikke nogle af de nærboende gårdejere havde ladet deres folk opkaste en dæmning af jord for det. Anmelderen tillader sig derfor at foreslå at rensningen foretages således:

1) At indholdet ikke opøses før de vogne der skal bortkøre det, er kommet for at modtage det.

2) At kontrahenterne i bortkørslen måtte indskærpes at bruge tætte vogne som de der bruges ved natrenovationen. Ja var de tættere, skadede det ikke.

(Politivennen nr. 700, Løverdagen den 30te Mai 1829, s. 368-370)

Udmærkede Gadedrenge paa Christianshavn.

Man kan ikke andet end beundre de christianshavnske gadedrenge af forskellig alder og størrelse for det mod og den uforfærdethed de dagligt giver prøver på. Ikke nok med at de med de allergemeneste skældsord fornærmer de forbigående, hvis udseende er så uheldigt at mishage dem. Men de forsøger også på distance de fra Amagerports vagt udsendte patruljer som skal jage dem fra volden, med skældsord og undertiden med småsten. På deres samlingsplads under volden for enden af Dronningensgade og Søndervoldstræde tillader de sig enhver frihed der falder dem ind, og man kan i den henseende ikke andet end rose de mange opfindsomme hoveder der findes blandt dem. 

Plankeværket om den derværende have tilhørende gården nr. 201 i Overgaden over Vandet er på utallige steder boret og skåret itu, stenfundamentet under det undergravet hvor ofte det end bliver istandsat, og indsenderen som ofte har haft lejlighed til at iagttage dette, kan ikke nok så meget undre sig over at det kan finde sted inden for Københavns volde at ejerne af haver bliver tvunget til at retirere ud af dem for de afskyelige pøbelagtige skældsord og de mange både små og store sten hvormed snese af gadedrenge behager at overøse dem. Indsenderen advarer alle spadserende mod at vælge denne promenade som både ubehagelig og farlig, især om aftenen. Men for resten også til enhver tænkelig tid uden for de unge herrers skoletid.

(Politivennen nr. 649, Løverdagen den 7de Juni 1828, s. 365-366)

"På deres samlingsplads under volden for enden af Dronningensgade og Søndervoldstræde tillader de sig enhver frihed der falder dem ind." (Christianshavns Voldgade med Ovengaden oven Vandet forrest og Dronningensgade bagest. Voldstræderne ligger skjult bag de hvide bygninger fra 1894. Eget foto, 2016)

Redacteurens Anmærkning

Det må være tale om hvad der i dag hedder Store Søndervoldstræde, da Lille Søndervoldstræde på Politivennens tid hed Møllegade og først blev omdøbt til sit nuværende navn i 1859.

Atter et Ønske om Forbud mod Svømmen i Canalerne.

En familiefar der bor i Overgaden Overvandet på Christianshavn, tillader sig herved at gøre sædeligheds- og velanstændighedspolitiet opmærksom på en skammelig uskik der på trods af forbud mod samme dagligt foregår i kanalen fra Søkvæsthuset til Snorrebroen. En mængde såvel drenge som voksne personer har nemlig fundet for godt at benytte denne del af kanalen til badning, så at samme til visse tider vrimler med nøgne mennesker. For anmelderen har denne uskik hidtil haft den ubehagelighed til følge at han næsten aldrig har kunnet benytte den del af sin lejlighed der vender ud mod kanalen til andre end sig selv. Hvorimod han har været i den ubehagelige nødvendighed at holde sin kvindelige familie indespærret i de værelser der vender mod gården. Man finder dette at være sat sapienti og nærer det glade håb at sådan uskik i fremtiden fjernes og afskaffes.

(Politivennen nr. 497. Løverdagen den 9de Juli 1825, s. 9837-9838)

"En skammelig uskik foregår på trods af forbud mod samme dagligt i kanalen fra Søkvæsthuset til Snorrebroen". (Det omtalte område 50-60 år senere end artiklens tilblivelsestidspunkt. Kreditering: Københavns Museum. Området set Snorrebroen mod nordøst. Til højre Overgaden oven Vandet. Niels Ludvig Mariboes billedsamling, 1880-1919)

Redacteurens Anmærkning

Samme fænomen påtales i artiklen "Anmodning til Politiet." i Politivennen nr. 970, lørdag den 2. august August 1834, s. 551.  

Nøgne Drenge paa Christianshavns Gader.

I Overgaden oven Vandet mellem børnehusbroen og Applebys Plads  ses ofte ganske nøgne drenge spadsere på gaden og bolværket så at blufærdige fruentimmer ikke er i stand til at kunne komme til vinduerne for dette syn. Man håber at sådant uanstændigt væsen af politiet vil blive afværget for eftertiden.

(Politivennen nr. 388. Løverdagen den 7de Junii 1823, s. 6294-6295).

Usømmelighed paa Christianshavn.

Det synes som man formener der at kunne foretage sig hvad man vil, i særdeleshed den ringere folkeklasse. Således ses i denne tid i Overgaden Oven Vandet ved Store Søndervoldstræde det mest uanstændige forhold da daglig en mængde af gadedrenge, heriblandt nogle næsten voksne mænd, foretager sig al slags uorden i kanalen ved deres svømmen, hvorved de nøgne løber på gaden og næppe skulle man formode at al moral i vore tider skulle være sunket så dybt at sådanne uordener kan finde sted for den anstændige folkeklasses øjne som her er beboere hvor mandens kone og voksne døtre som ikke kan komme til vinduet uden at blive tilskuer til sådanne skændigheder skulle nødsages til således at tage sådant for godt.

(Politivennen nr. 347. Løverdagen den 24de August 1822, s. 5627-5628).

"i Overgaden Oven Vandet ved Store Søndervoldstræde ses daglig en mængde af gadedrenge, som foretager sig al slags uorden i kanalen ved deres svømmen, hvorved de nøgne løber på gaden". (Overgaden Oven Vandet 2015. Lidt til højre for midten ved gadelygterne ses Brøstes Gård, og efter det næste hus går Store Søndervoldstræde ind til venstre. Så gerningsstedet er her!. Eget foto).

Tvende skrøbelige Bolværker

Man kan af menneskekærlighed ikke undlade at gøre høje ansvarlige opmærksom på at udenfor gården nr. 159 i Overgaden neden Vandet på Christianshavn i stedet for et forsvarligt bolværk som af den høje havnekommission er befalet, kun er ruiner af det forrige tilbage. Og disse er nu så svækkede at man næsten hele vejen kan se derigennem ned i kanalen. At sådanne huller er meget farlige, vil vist ingen modsige. For de er så store at et barn på 4 til 6 år kan plumpe derigennem, og da her desværre løber så mange små børn fra morgen til aften, så synes det en velgerning at stedet blev behørigt istandsat. Man vil ikke engang tale om opmudringsvæsenet, som lider stort tab ved sådanne gennemsigtige bolværker, da der hele tiden fra fortovet falder sand og jord ned, hvilket igen med stor bekostning må opmudres.

Endvidere er mellem Holmens Bro og Højbro på Slotspladsens side et bolværk ikke alene i yderst mådelige omstændigheder, men det mangler endog nogle og tredive fod af gelænderet, hvilket kan have meget skadelige følger. Den meget agtede og ærede havnekommission der altid har gjort sig fortjent ved dens vedkommende arbejder, håber man vil gunstigst forunde berørte steder et øjekast.

(Politivennen nr. 337. Løverdagen den 15de Juni 1822, s. 5442-5443).

Så vidt jeg kan regne ud, må det være omtrent her bolværket var lemfældigt. Nr 29 kan lige anes til venstre i billedet. (Foto: Erik Nicolaisen Høy, 2017). 

Redacteurens Anmærkning

Overgaden neden Vandet 159, 1859 til nr. 29. På dens grund blev 1933 opført nye boliger. Matriklen blev i 1931 henlagt til matrikel 96 sammen med en mængde andre matrikler og fra 1932 overgået til offentlig gade. 

Har man Lov til at gaae paa Fortouget ved Børnehusets afbrændte Bygninger?

Søndag aften den 23. december kl. 10.45 kom en mand med sin kone, pige og 3 børn gående på fortovet ved det afbrændte børnehus mod torvet. Konen gik foran og skildvagten lod hende med det ældste barn passere sig uhindret forbi. Men da pigen med et spædt barn på armen kom lige bagefter, stødte skildvagten pigen ud over fortovet og idet samme hævede kolben af geværet mod konen. Manden som kom bagefter med sit 3. barn på armen, gik da tillige med konen og børnene ud på gaden i sølet. Omtrent 10 til 12 aftener i forvejen fortæller en anden mand også at være blevet vist ud fra samme fortov på gaden af skildvagten. Men da han havde hørt af flere at man ved den afbrændte del af børnehuset havde lov til at gå på fortovet, skal han have henvendt sig til officeren i børnehusvagten som skal have svaret ham at alle har lov til at gå på fortovet ved den afbrændte del af børnehuset. Man ønsker meget at få vished om hvorvidt fredelige indbyggere må gå på berørte fortov uden at udsættes for bortvisning derfra og oven i købet for hård behandling af posterne?

(Politivennen nr. 314. Løverdagen den 5te Januar 1822, s. 5041-5042).

Varsko.

På hjørnet af Sankt Annægade og Overgaden Nedenvandet på hjørnet af Sankt Annægade og Strandgade samt på hjørnet af sidstnævnte gade og Langebrogade, henstiller sig hver dag en del sjovere for at vente på sjov. Disse optager helt fortovet og spærrer passagen for enhver fodgænger så at man for at komme forbi dem, må træde ud på gaden i hvor sølet denne end undertiden er. Også frygter velklædte personer for at komme dem nær da et par damer ville have sporet skråspyt på deres klæder i det de har passeret forbi dem. Da i almindelighed intet må hensættes på fortovene for at passagen kan være fri for fodgængere, så mener man at det heller ikke kan være disse mennesker tilladt at forsamle sig der i masse og bemestre sig fortovet. Man ønsker derfor at de måtte henvises til et andet sted hvor de står mindre i vejen.

(Politivennen nr. 308. Løverdagen den 24de November 1821, s. 4950-4951).

Begiering til Vandcommissionen.

At vandposten på Christianshavn i Overgaden oven Vandet lige overfor Store Søndervoldstræde i længere tid har været i en meget mådelig tilstand, men nu især på det seneste aldeles ubrugelig fordi pumpestangen som går indvendig, er aldeles itubrækket, er det for den del af nabolagets beboere som skulle benytte samme, en lige så bekendt sandhed som det må være for vandvæsnets vedkommende uvitterligt. Og da denne mangel er for de omkringboende som intet vand har i gårdene, særdeles mærkbart, såvel som ikke mindre farlig i tilfælde af ildebrand, så bedes at den så snart ske kan må blive afhjulpet.

(Politivennen No. 240, Løverdagen den 5te August 1820, side 3879-3880)

En farlig Fælde paa Christianshavn.

(Indsendt)

I Overgaden oven Vandet lige for Store Søndervoldstræde udenfor en slamkiste ved bolværket til kanalen, findes en kort og dyb afløbsrende hvorover ligger et rendebræt som kun er belagt med en hængsel på midten af samme. Denne rende er desårsag en formelig fælde for fodgængerne, for hvilken af enderne der trædes på, må den pågældende absolut styrte ned og kan således næppe undgå at brække et ben eller på anden måde komme til skade. Indsenderen som flere gange har været øjenvidne til frygteligt optrin, hvoraf det sidste indtraf i går, da et korpulent, velasisteret fruentimmer havde det uheld at falde deri, kan ikke længere forsømme at gøre vedkommende opmærksom herpå og håber at dette sted vil få en istandsættelse hvorved sørgelige følger for eftertiden forebygges.

(Politivennen nr. 83, Løverdagen den 2den August 1817, s. 1400)

Skildt-Bommerter

 (Efter indsendt)

Man kan ikke andet end hver dag have ny anledning til at harmes over sprogets mishandling når man ser sig lidt om på hovedstadens gader. Her er atter nogle eksempler på vores danske næringsbrugeres skødesløshed for deres eget sprog og vore maleres græsseslige uvidenhed i samme.

1. Overgaden over Vandet nr. 1194: Her Forferdiges alle sorter Schneker Arbeide af Schneker J. F. Kort.

2) Bredgade nr. 164: Her er værelser til leye For loeserende.

3) Store Kongensgade nr. 66 i kælderen, 2 skilte. På det ene: Her Beværtes Med Spisning Meddag og Aften. På det andet: Her op Wartes med Caffe The og Puns.

4) På hjørnet af Laksegade og Skvaldergården nr. 195 er 3 skilte. På det ene findes laks bogstaveret: Lach, på de to andre Lack.

5) På hjørnerne af Møntergade og Springgade findes følgende yderst naragtige påskrifter:

Rossenborg Qvarter
SprinG Gaden
og
RossenborG Qvarter
Minte Gaden

(Politivennen nr. 537, 13. august 1808, s. 8619-8620)

Uordener

1) Ved Kvæsthuset på Christianshavn forsamler en mængde drenge sig for at svømme. De hænger dels nøgne i tovene på skibene og begår allehånde uordener hele dagen igennem, med at fylde kanalen op med store sten under en utålelig støjen og råben. Derfor ønsker beboerne af denne gade at være befriet for det, og ønsker at denne uorden måtte bemærkes.

2) I Brolæggerstræde nr. 71 bor en brændevinsbrænder som har sin kostald ud til gaden, hvortil er portåbning. Om morgenen åbnes porten, hvor indenfor er en stakitport og gaden opfyldes da med en så utålelig stank at det i allerhøjeste grad besværer hele omegnen.

3) Nogle svin som er indsat i Overgaden Neden Vandet nr. 52 mellem to pakhuse, forvolder en afskyelig stank i marinekaserne og omliggende steder. De gør også megen larm om aftenen, hvilket vel ikke kan have undgået vægteren, da de må ødelægge hans nattero.

(Politivennen nr. 533, 16. juli 1808, s. 8562)

Redacteurens Anmærkning

Ifølge jævnførelsesregistret findes der ikke noget Brolæggerstræde 71. Derimod Kompagnistræde 71. Da sidstnævnte er en parallelgade, kan der måske være tale om denne adresse. Som i dag hedder Kompagnistræde 22, opført 1797-98 og fredet.

Overgaden Neden Vandet nr. 52 findes heller ikke i registret. Derimod Strandgade 52, i dag Strandgade 12 "Jennows Gård", opført 1720. Huset har en hejsekvist, så det kan udmærket have været et pakhus.

Varsko i Overgaden neden Vandet paa Kristianshavn.

I denne gade i egnen af Sølaboratoriummet har nogle gadedrenge en hest som de udlejer til andre drenge (og som vel også kunne kaldes gadedrenge siden de tager del i gadedrengestreger), og hvormed de rider så umanerlig at folk ikke går sikre på samme gade. De rider sent ud på aftenen især om søndagen fra kl. 4 til kl. henimod 6. At visse ryttere ikke alene i denne gade, men også på andre offentlige pladser til skræk for fodgængerne mange gange anstiller deres kavalleristiske øvelser er nok så mange bekendt. Man ønsker vel med anmelderen af dette denne uorden ophævet.

Peer Tilfods.

(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 31, s. 491-492. [Estimeret dato: 24. november 1798])