Joachim Hans Wilhelm Briegleb 1905-1945. (Efterskrift til Politivennen)

Joachim Hans Wilhelm Briegleb var søn af en ældre søster (Edelgard Seraphine Maria Hanna von Leyser) til Ernst Ulrich Hans von Leyser (1889-1962) - en højtstående tysk officer. Edelgard var gift med Hans Carl Wilhelm Oswald Wolfgang Briegleb som var af en officersfamilie. Joachim Briegleb blev gift 1934 med den næsten 5 år yngre Hella Albertine Alma Minna Käthe von Graevemeyer

Hans militære karriere forløb således: 1. april 1934 løjtnant, 1. marts 1934 Oberleutnant, 1. marts 1938 ritmester. 15. maj 1940 taktiklærer ved Kavallerieschule, 16. september 1940 lærer ved Heeresreit- und Fachschule. 7. marts 1941 kommandant for Aufkläringsabteilung 102. 18. januar 1942 major med EDA fra 1. januar 1942. I april 1942 var han med til at organisere operation "Seydlitz": nedkæmpelsen af en sovjetiske hærstyrke i det sumpede og skovbevokset område ved Kholm-Jirkovski mellem 2. og 13. juli 1942. Efter ødelæggelsen vendte han tilbage som leder af Schnellen-Abteilung 102.1. august 1942 kommandant for "schnellen Abteilung".

Han blev såret 20. december 1942 og tildelt 9. cykel-afdeling. 3. marts 1943. kommanderede han 6. Lehrgang för höhere Adjutanten. 24. marts 1943 ved Armeafdeling Kempf. 1. maj 1943 ved XXXXVIII panserkorps' stab. 1. september 1943 adjudant ved XXXXVIII panserkorps. 1. oktober 1943 oberstløjnant. 25. marts kommandør for Lehrgruppe II ved Aufklärungs- und Kavallerischule Bromberg. 12. december 1944 kommandant for 10. Radfahrjägerbrigade.

Den var blevet oprettet januar 1945 og resterne af den indgik i 28. Jägerdivision 31. marts 1945. Han deltog i det sovjetiske omringelsesslag ("kedelslag") ved Heiligenbeil - Mamonovo - i Østpreussen 26. januar 1945 til 24. marts 1845. Grundet den kaotiske situation var tabstal meget usikre. Sovjet erklærede 93.000 fjender døde og 46.488 tilfangetagne.

Tæt på lå en af koncentrationslejren Stutthofs udearbejdslejre Heiligenbeil som var blevet oprettet september 1944. Lejren rummede 1.064 jødiske kvinder og 93 mænd ved evakueringen (dødsmarch) den 20.-21. januar 1945 til Stutthof. Ved anden fase af evakueringen fra Stutthof besluttedes at myrde dem alle. Fangerne - hvis tal nu var nået op på omkring 4.000 - blev drevet mod kysten og tvunget til at enten begå selvmord eller blive skudt. Omkring 200 lykkedes det at flygte, hvoraf kun 15 overlevede krigen.

Ingen fundne kilder nævner hvordan Briegleb havnede i Danmark hvor han opgives til at være død i Korsør. 20. eller 21. maj 1945. Men scenariet generelt var at 232.700 tyske soldater marcherede hjem i maj og frem til 6. juni 1945. De resterende ca. 54.000 tog hjem indtil 1949. Et gæt kan være at han efter befrielsen 5. maj 1945 blev sendt på march til Tyskland fra fx København hvor han nåede til Korsør. 

Se fx DRs dokumentar "Flødeskumsfronten. Den sidste March".

Ubekendt fotograf: Tyske soldater drager hjem, Holmens Kanal, København, maj 1945. Det kongelige Bibliotek. Briegleb kan have været med i en sådan kolonne efter at være ankommet til København fra Østfronten, måske slut marts/begyndelsen af april 1945.

Korsør spillede (sammen med fx Gedser) efter tyskernes kapitulation en stor rolle som det sted hvor 65.000 soldater blev afvæbnet på deres vej til Tyskland, overvåget af 100 engelske faldskærmssoldater samt lokale frihedskæmpere og politifolk. Alt materiel, heste, gods og penge (ca. 6 mill. kr.) blev konfiskeret og opbevaret i byen. Soldaterne overnattede imens i telte og bivuak - og pavillon Sommerlyst. Kilderne nævner ikke dødsårsagen.

Svigerfar von Leyser blev taget i amerikansk fangenskab efter krigen og ved krigsforbryderdomstolen i Nürnberg 1947 idømt 10 års fængsel, bl. a. for at have slæbt kroater til tvangsarbejde i Tyskland samt for og folkeretsstridige henrettelser. Han blev løsladt i begyndelsen af 1951. 

Joachim (Hans Wilhelm) Briegleb, Oberstleutnant 23.11.1905-21.5.1945. Gravsted på Vestre Kirkegård, tyske afdeling G 75/76. Foto Erik Nicolaisen Høy (2024).

Tysk Ubaad sænket i Storebælt. (Efterskrift til Politivennen)

Den 3. maj 1945 blev den tyske ubåd U-2503 sænket i Storebælt. Ubåden var blevet søsat 29. juni 1944. Besætningen var normalt 5 officerer og 52 besætningsmedlemmer. Den 3. maj 1945 var den på vej nord på gennem Storebælt med kurs mod Norge. Tæt ved Omø Fyr blev den angrebet af fly fra Royal Airforce (RAF) Bristol Beaufighters. Kommandotårnet blev ramt, og flere besætningsmedlemmer dræbt, bl.a. kaptajnløjtnant Karl-Jürg Wächter. Ubåden blev glødende og af en mindre motorbåd slæbt til Nordfyns kyst. De overlevende (59?) gik i land her. Ubådens ledende ingeniør Oskar Curio sænkede den næste morgen 4. maj kl. 5.12 med sprængstof på position 55°09′N 11°08′E.

Chefen for eskorten til de fly der nedskød ubåden, major Arne Austeen (1911-1945) blev i sin Mustang ramt af flak, formentlig fra ubåden U-155 den 4. maj 1945 over Flensborg Fjord. Flyet eksploderede og Austeen omkom. Han se dog ikke at have været med i selve nedskydningen af U-2503. Han havde nedskudt 5 fly og beskadiget 3 andre.

Kaptajnløjtnant Wächter var kommandant på ubåden siden 22. november 1944. Han var startet som søkadet 10. september 1936 og var herefter steget i graderne til 1. oktober 1940 at blive Oberleutnant zur See, 1. juni 1943 kaptajnløjtnant. I starten af krigen var han i Luftwaffe, men blev i 1941-1942 uddannet til ubådsflåden. 6. juni 1942 - 12. januar 1944 var han kommandant for U 223 som sejlede i Nordatlanten og ved sydøstlige Grønland. Her sænkede han 2 skibe. Senere på året yderligere 2 skibe. Den 12. november 1944 blev han kommandant på 2503 (XXI). Den havde bl. a. været i Swinemünde, Gotenhafen, Hela, Travemünde og sejlet 30 flygtninge fra Østpreussen dertil. Den 3. maj 1945 afsejlede den fra Kiel mod Norge. 

Karljürg Wächter. Kapitänleutnant. 2.5.1916-3.5.1945. Wächter havde kommandoen på ubåden, mens Erwin Christophersen var med som passager på vej mod Norge for at overtage kommandoen over en båd der. Gravsted på Vestre Kirkegård, tyske afdeling G 49/50. Foto Erik Nicolaisen Høy (2024).

På båden befandt sig endvidere kaptajnløjtnant Erwin Christophersen som skulle til Norge for at overtage kommandoen over en ny båd. Hans karriere var var startet i 1935 i marinen og forløb fra december 1940 på følgende ubåde:

På træningsbåden U-753 var han 18. juni 1941 til 30. november 1941 som 1. udkik. Det må være på dette tidspunkt han var med på båden. Båden blev senere indsat og sænkede den 20. maj 1942 et amerikansk handelsskib, beskadigede den 22. maj 1942 et britisk sejlskib, samt den 25. maj 1942 en norsk tanker. Den 27. maj 1942 sænkede den den norske tanker Hamlet. Den 5. maj 1943 blev den sænket og alle 47 besætningsmedlemmer omkom.

U-228 blev søsat 30. juli 1942 og var i starten til træning. Den udførte seks patruljer mellem 1. marts 1943 til 5. oktober 1944 uden at få sænket et skib, men fik nedskudt to fly. Den blev beskadiget i Bergen 5. oktober 1944 og skrottet.

U-3028 blev søsat 22. december 1944 under kommando af kaptajnløjtnant Erwin Christophersen fra 27. januar 1945. Den kom aldrig i aktiv tjeneste og han forlod den 3. maj 1945, samme dag som han var ombord på U-2503 som passager for at overtage en ubåd i Norge, men døde under angrebet. Vraget blev senere hævet og skrottet.

Heinrich Gissel. Oberleutnant. 5.2.1913-3.5.1945. Døde ifølge kilder sammen med Erwin Christophersen. Gravsted på Vestre Kirkegård, tyske afdeling G 51/52. Foto Erik Nicolaisen Høy (2024).

Tyske døde i dagene efter Bombardementet af Shell-Huset. (Efterskrift til Politivennen)

Gravsten på Vestre Kirkegårds tyske krigsgrave afdeling C og D med døde mellem 22. marts 1945 og 1. april 1945. Rigspolitiet opgjorde at 42 omkom senere af deres kvæstelser. Listen omfatter 300 navne, og det er ikke muligt at se der blandt disse findes døde af kvæstelser som følge af bombardementet den 21. marts 1945. Jeg overlader det til andre at forske i det.

Stor Dødelighed blandt de tyske Flygtninge.

Dødeligheden blandt de tyske Flygtninge er meget betydelig. Saaledes blev der i Løbet af Torsdagen bragt ikke mindre end 70 Kister ud til Vestre Kirkegaards søndre Kapel fra forskellige Indkvarteringssteder i København, og i flere af disse Kister fandtes der fire til seks Børnelig. Fredag Formiddag kom der nye Kister til, raat sammentømrede Trækasser. Ombord paa et Flygtningeskib, der netop var løbet ind i Frihavnen, var 46 Mennesker døde under Overfarten, og ogsaa disse Lig blev bragt til Vestre Kirkegaard.

(Information nr. 437, 19 marts 1945).

Efter den store natlige Transport af uidentificerede Lig fra Shellhuset til Fællesgraven paa Vognmandsmarken blev der i Gaar overført 14 Kister med Lig fra Shellhuset til Vestre Kirkegaard.

(Information nr. 444, 27. marts 1945).

Tyskerne kan ikke overkomme at begrave deres døde Flygtninge. Dødsfaldene blandt de saarede tyske Soldater og Flygtninge har i den senere Tid antaget et saa stort Omfang, at Tyskerne nu har opgivet at begrave dem enkeltvis, endsige i Kister. De døde bliver nu begravet i en stor Fællesgrav, dels paa Vestre Kirkegaard, dels paa et Stykke Jord i Brøndbyvester, som en tysk Feltpræst har indviet. Overalt, hvor Flygtningene indkvarteres, er det nødvendigt at oprette særlige Lighuse.

Tyskerne kan ikke overkomme at begrave de Døde og har anmodet Københavns Kommune om Begravelsesplads til 1500 døde Tyskere, hvoraf de fleste er døde under Transporten hertil i de sidste Dage. Anmodningen blev fremsat i Lørdags, og det meddeltes, at Sagen hastede. Der er nu stillet Begravelsesplads til Raadighed paa en af Kommunens Gaarde i Bagsværd. Sundby Krematorium, der har været lukket siden 1940, er atter taget i Brug, dog kun for at brænde tyske Lig. Man kan ordne Ca. ~ Brændinger om Dagen, og mener at faa fuld Beskæftigelse i den nærmeste Fremtid.

(Information nr. 448, 5. april 1945).

Døde før 21. marts 1945 som er med på gravsten:

Franz Böse, Obergefreiter. 25.9.1907-23.2.1945. D 1348-1347.

Bruno Kiesel, Matrose. 13.6.1926-20.3.1945. C 851-852

Gerd-Horst Strunk, Gefreiter. 18.5.1926-18.3.1945. C 882-881.

Ferdinand Packenius, Overgefreiter. 3.3.1921-19.3.1945. C 926-925.

Eduard Krebber, Unteroffizier. 21.4.1908-20.3.1945. C 944-943.

Alfons Völker, Stabsgefreiter. 19.10.1915-20.3.1945. C 975-976.

Kurt Galle, Unteroffizier. 20.5.1924-20.3.1945. C 965-966.

Wilhelm Weihmüller, Gefreiter. 2.1.1923-18.3.1945. C 961-962

Günther Ollik, Leutnant. 13.5.1919-20.3.1945. C 1008-1007.

Dr. Alfons Tiplt, Gefreiter. 28.7.1908-19.3.1945. C 1029-1030.

Siegfried Weidemann, Oberwachtmeister. 28.4.1915-20.3.1945. C 1023-1024.

Werner Ruppert, Obergefreiter. 22.4.1913-15.3.1945. C 1021-1022.

Erich Sperl, Unteroffizier. 5.12.1904-19.3.1945. C 1015-1016.

Hugo Walter, Stabsgefreiter. 1.7.1911-25.3.1915. C 1042-1041.

Erich Ambrosius, Unterfeldwebel. 21.10.1915-8.3.1945. C 1048-1047.

Theodor Brinkmann, Pionier. 25.1.1908-19.3.1945. C 840-839

Ludwig Rauch, Oberfähnrich. 6.1.1916-16.3.1945. C 872-871.

Karl Greiner, Gefreiter. 7.1.1923-18.3.1945. C 874-873

Werner Etzel, Gefreiter. 21.9.1925-18.3.1945. C 878-877

Helmut Rädisch, Obergefreiter. 13.8.1918-19.3.1945. C 884-883.

Heinrich Hoeft, Flieger. 20.9.1906-15.3.1945. C 909-910.

Klaus Ronzon, Obergefreiter. 17.9.1921-20.3.1945. C 905-906

Heinz Lubitz, Gefreiter. 18.8.1926-19.3.1945. C 977-978.

Franz Schaar, Grenadier. 21.2.1911-20.3.1945. C 963-964.

Otto Rübenhagen, Stabsgefreiter. 1.9.1913-20.3.1945. C 1006-1005.

Døde 22. marts 1945 (25):

Ewald Grams, Unteroffizier. 29.1.1920-22.3.1945. D 1095-1096.

Josef Carraro, Obergefreiter. 1.10.1923-22.3.1945. D 1271-1272.

Johann Früchtl, Gefreiter. 5.12.1904-22.3.1945. C 851-852

Peter Weber, Sturmmann. 28.2.1921-22.3.1945. C 882-881.

Werner Schulz, Feldwebel. 19.11.1913-22.3.1945. C 926-925.

Bruno Lütge, Betriebsleiter. 26.6.1907-22.3.1945. C 948-947.

Josef Sellenig, Jäger. 6.3.1915-22.3.1945. C 957-958.

Robert Hertwig, Gefreiter. 5.9.1925-22.3.1945. C 957-958.

Georg Drexler, Obergefreiter. 24.6.1919-22.3.1945. C 1000-999.

Gerhard Hartmann, Gefreiter. 27.12.1925-22.3.1945. C 1015-1016.

Johannes Gajewi, Stabsgefreiter. 15.2.1915-22.3.1945. C 1013-1014.

Kurt Lau, Hauptmann. 17.11.1909-22.3.1945. C 1011-1012.

Rudolf Burk, Stabsgefreiter. 21.7.1913-22.3.1945. C 1009-1010.

Paul Kasch, Obergefreiter. 15.1.1905-22.3.1945. C 1009-1010.

Hermann Hoge, Gefreiter. 2.7.1888-22.3.1945. C 1056-1055

Erna Greinke, Stabshelferin. 8.9.1912-22.3.1945. D 1142-1141

Paul Raffelt, Oberscharführer. 19.7.1906-22.3.1945. D 1122-1121.

Fritz Radtke, Gefreiter. 27.7.1912-22.3.1945. C 841-842.

Hellmann, Obergefreier. -22.3.1945. C 876-875

Willi Geedicke, Kanonier. 21.11.1908-22.3.1945. C 923-924.

Helmut Schmider, Feldwebel. 2.10.1917-22.3.1945.  C 938-937.

Paul Trulson, Obergefreiter. 8.2.1908-22.3.1945. C 959-960.

Elinor Glinke. 22.3.1945. C 953-954.

Ernst Dethloff, Leutnant. 15.1.1897-22.3.1945. C 1025-1026.

Martin Kastner, Obergefreiter. 30.3.1908-22.3.1945. C 880-879

Døde 23. marts 1945 (30):

Johann Bender, Obergefreiter. 14.3.1910-23.3.1945. C 1011-1012.

Ferdinand Sprunck, Wachtmeister. 1.7.1897-23.3.1945. D 1097-1098

Herbert Tonn, Stabsgefreiter. 3.12.1920-23.3.1945. D 1167-1168.

Günther Bertram, Gefreiter. 25.3.1927-23.3.1945. D 1225-1226.

Gerhard Breitung, Obergefreiter. 21.1.1917-23.3.1945. D 1219-1220.

Karl Trapp, Obergefreiter. 19.12.1922-23.3.1945. D 1215-1216.

Fritz Hübner, Sturmmann. 4.8.1926-23.3.1945. D 1310-1309.

Lorenz Meyer, Stabsgefreiter. 13.8.1918-23.3.1945. D 1312-1311.

Hermann Neumann, Grenadier. 20.3.1903-23.3.1945. D 1321-1322.

Hans Hacker, Sturmmann. 20.9.1925-23.3.1945. D 1317-1318.
Heinrich Mester, Funker. 9.2.1927-23.3.1945. D 1317-1318.
Robert Scheffler, Gefreiter. 11.3.1903-23.3.1945. D 1346-1345.

Gerhard Ihlo, Unteroffizier. 16.10.1913-23.3.1945. C 973-974.

Richard Sedellke, Obergefreiter. 26.3.1908-23.3.1945. C 971-972

Richard Sebastian, Gefreiter. 17.12.1906-23.3.1945. C 971-972

Kurt Fuhrmann, Unteroffizier. 30.7.1920-23.3.1945. C 969-970.

Karlis Jakobson, Unterscharführer. 21.12.1913-23.3.1945. C 969-970.

Otto Heller, Gefreiter. 23.4.1912-23.3.1945. C 965-966.

Wilhelm Paschen, Obergefreiter. 29.5.1902-23.3.1945. C 961-962

Heinz Kabeck, Grenadier. 27.8.1927-23.3.1945. C 982-981.

Friedrich Schäfer, Gefreiter. 20.4.1908-23.3.1945. C 1000-999.

Gottfried Gratzer, Obergefreiter. 26.10.1923-23.3.1945. C 1029-1030.

Heinz Thormann, Obergefreiter. 28.12.1919-23.3.1945. C 1027-1028.

Willibald Demling, Unteroffizier. 24.4.1921-23.3.1945. C 1023-1024.

Werner Maisenbacher, Obergefreiter. 30.4.1922-23.3.1945. C 1021-1022.

Erich Rössner, Leutnant. 24.3.1920-23.3.1945. C 1019-1020.

Georg Herbener, Unteroffizier. 22.10.1918-23.3.1945. C 1056-1055

Wilhelm Wassermann, Obersturführer. 26.2.1912-23.3.1945. D 1144-1143

Horst Kockert, Feldwebel. 22.4.1916-23.3.1945. C 1002-1001

Friedrich Haase, Grefreiter. 20.6.1912-23.3.1945. C 1004-1003.

Døde 24. marts 1945 (56):

Willi Hackstein, Unteroffizier. 22.9.1918-24.3.1945. D 1093-1094.

Friedrich Alf, Obergrenadier. 9.3.1910-24.3.1945. D 1097-1098

Georg Krÿger, Obergefreiter. 15.1.1920-24.3.1945. D 1099-1100.

Claus Brandstaedter, Fähnrich zur See. 16.3.1925-24.3.1945. D 1109-1110.

Heinz Nielewski, Oberfeldwebel. 11.6.1918-24.3.1945. D 1163-1164.

Sidak Taubaew. 1922-24.3.1945. D 1173-1174.

Alfred Langner, Polizeimeister. 18.9.1905-24.3.1945. D 1175-1176.

Willi Klumm, Soldat. -24.3.1945. D 1178-1177.

Friedrich Heimann, Obergefreiter. 29.10.1910-24.3.1945. D 1196-1195.
Stanislaus Glogokinski, Füsilier. 12.1.1906-24.3.1945. D 1198-1197.

Wilhelm Marzinzik, Obergefreiter. 24.2.1899-24.3.1945. D 1221-1222.

Gerhard Brunken, Schütze. 4.2.1902-24.3.1945. D 1215-1216.

Josef Polanetzki. 29.3.1925-24.3.1945. D 1213-1214.

Fritz Steinke, Obergefreiter. 19.2.1906-24.3.1945. D 1234-1233.

Otto Fritz, Schütze. 4.7.1905-24.3.1945. D 1236-1235.

Heinrich Veith, Gefreiter. 9.4.1911-24.3.1945. D 1310-1309.

Hermann Scheffler, Grenadier. 28.4.1903-24.3.1945. D 1314-1313.

Wilhelm-Karl Hütter, Obergefreiter. 10.2.1906-24.3.1945. D 1323-1324.

Peter Gast, Leutnant. 25.7.1923-24.3.1945. D 1321-1322.
Herbert Kürschner, Gefreiter. 4.2.1922-24.3.1945. D 1319-1320.
Alois Slabon, Gefreiter. 10.8.1922-24.3.1945. D 1319-1320.

Josef Göcke, Soldat. 4.2.1907-24.3.1945. C 944-943.

Otto Knöfel, Obergefreiter. 4.3.1908-24.3.1945. C 946-945

Otto Röpke, Gefreiter. 16.8.1919-24.3.1945. C 948-947.

Heinrich Hesse, Hauptfeldwebel. 26.10.1914-24.3.1945. C 973-974.

Bruno Reich, Grenadier. 21.10.1908-24.3.1945. C 982-981.

Eugen Hagmeier, Gefreiter. 17.11.1901-24.3.1945. C 984-983.

Willi Möller, Obergefreiter. 13.11.1909-24.3.1945. C 984-983.

Magnus Zunde, Unterscharführer. 31.5.1913-24.3.1945. C 988-987.

Gerhard Braune, Gefreiter. 23.6.1926-24.3.1945. C 1008-1007.

Arthur Rehra, Unteroffizier. 20.5.1919-24.3.1945. C 1027-1028.

Milal Mieczyslaw, OT-Mann. 20.2.1925-24.3.1945. C 1038-1037.

Josef Stephan, Obergefreiter. 17.8.1906-24.3.1945. C 1038-1037.

Josef Rothe, Unteroffizier. 23.7.1918-24.3.1945. C 1040-1039.

Eugen Granatorics, Grenadier. 25.5.1926-24.3.1945. C 1042-1041.

Paul Knubben, Stabsgefreiter. 25.7.1916-24.3.1945. C 1044-1043.

Michael Scheer, Grenadier. 28.2.1926-24.3.1945. C 1046-1045.

Erwin Hägele, Obegrefreiter. 11.1.1922-24.3.1945. C 1046-1045.

Paul Wistuba, Obergefreiter. 9.7.1894-24.3.1945. C 1048-1047.

Johann Horn, Unteroffizier. 11.8.1922-24.3.1945. C 1050-1049.

Ludwig Boruvka, Obergefreiter. 6.8.1910-24.3.1945. C 1052-1051.

Rudolf Kolbaske. 6.3.1868-24.3.1945. C 1054-1053.

Heinz Kreowski, Gefreiter. 1.3.1920-24.3.1945. C 1054-1053.

Helmut Schmid, Oberleutnant. 18.3.1917-24.3.1945. C 1058-1057

Hermann Runge, Obergefreiter. 4.10.1909-24.3.1945. C 1058-1057

Alex Gielow, Stabsgefreiter. 15.1.1897-24.3.1945. C 1085-1086.

Franz Behrendt, Stabsgefreiter. 20.2.1911-24.3.1945. C 1071-1072.

Paul Kösser, Oberkanonier. 25.9.1910-24.3.1945. C 1069-1070.

Werner Grunig, Obergefreiter. 27.11.1908-24.3.1945. C 1067-1068

Ferdinand Tiefenbrücker, Obergefreiter. 8.4.1912-24.3.1945. C 1067-1068

Leo Linde, Hauptgefreiter. 9.2.1898-24.3.1945. C 1065-1066.

Josef Hurter, Obergefreiter. 31.1.1921-24.3.1945. C 1065-1066.

Otto Haase, Maat. 4.6.1921-24.3.1945. D 1109-1110.

Hans David, Soldat. 1.6.1901-24.3.1945. C 975-976.

Georg Deckert, Obergefreiter. 19.5.1911-24.3.1945. C 967-968.

Fritz Schlimbach, Obergefreiter. 6.8.1911-24.3.1945.

Døde 25. marts 1945 (40):

Heinz Paschke, Gefreiter. 23.3.1912-25.3.1945. D 1093-1094.

Otto Kallmeyer, Obergefreiter. 12.7.1911-25.3.1945. D 1099-1100.

Max Hertenstein, Obergrefreiter. 20.5.1921-25.3.1945. D 1163-1164.

Martin Günster, Obergefreiter. 11.11.1924-25.3.1945. D 1169-1170.
Walter Pett, Gefreiter. 26.12.1910-25.3.1945. D 1171-1172.
Fritz Eckert, Obergefreiter. 5.9.1905-25.3.1945. D 1159-1160.
Bruno Bornhöft, Stabsgefreiter. 4.4.1919-25.3.1945. D 1159-1160.

Hans Kobbe, Stabsgefreiter. 15.12.1914-25.3.1945. D 1184-1183.
Kurt Wicke, Unteroffizier. 15.3.1923-25.3.1945. D 1188-1187.
Walter Schmidt, Gefreiter. 15.6.1925-25.3.1945. D 1190-1189.
Heinrich Zibrowski, Hilfswilliger. -25.3.1945.
Karl Strobl, Obergefreiter. 29.8.1924-25.3.1945.
Hans John, Gefreiter. 21.7.1925-25.3.1945. D 1194-1193.

Albert Schaffler, Steuermannsmaat. 1.8.1921-25.3.1945. D 1202-1201.

Rudolf Schuhmann, Rottenwachtmeister der Polizei. 18.11.1904-25.3.1945. D 1227-1228.

Albert Radtke. 16.11.1914-25.3.1945. D 1285-1286.

Rudolf-Wilhelm Gröpper, Grenadier. 30.12.1910-25.3.1945. D 1261-1262.
Kurt Kaerstner, Unteroffizier. -25.3.1945. D 1261-1262.

Hubert Knop, Gefreiter. 6.6.1914-25.3.1945. D 1296-1295.

Johann Papierok, Gefreiter. 17.1.1909-25.3.1945. D 1331-1332.

Rudolf Lehmann, Obergefreiter. 1.2.1923-25.3.1945. D 1323-1324.
Kurt Kowalkowski, Obergefreiter. 7.12.1903-25.3.1945. D 1346-1345.

Krifeldt, Unteroffizier. -25.3.1945. C 952-951.

Friedrich Heine, Gefreiter. 1.7.1897-25.3.1945. C 986-985.

Heinrich Schmidt, Stabsgefreiter. 15.11.1910-25.3.1945. C 986-985.

Anton Franzl, Grenadier. 6.4.1906-25.3.1945. C 988-987.

Georg Arnold, Gefreiter. 10.1.1924-25.3.1945. C 990-989.

Paul Zinke, Stabsgefreiter. 14.1.1915-25.3.1945. C 990-989.

Peter Müller, Stabsgefreiter. 28.6.1910-25.3.1945. C 992-991.

Friedrich Siegle, Gefreiter. 25.12.1906-25.3.1945. C 992-991.

Eduard Fabian, OT-Bauführer. 26.7.1891-25.3.1945. C 994-993.

Heinz Saldick, Gefreiter. 1.2.1924-25.3.1945. C 994-993.

Karl Neher, Obergrenadier. 6.2.1910-25.3.1945. C 1019-1020.

Roman Zurawka, Gefreiter. 23.5.1912-25.3.1945. C 1013-1014.

Fritz Beyna, Gefreiter. 15.10.1909-25.3.1945. C 1040-1039.

Kurt Henselder, Unteroffizier. 12.8.1908-25.3.1945. C 1044-1043.

Kurt Feuerherd, Stabsobersteuermann. 16.5.1912-25.3.1945. C 1050-1049.

Adolf Jung, Stabsgefreiter. 12.6.1912-25.3.1945. C 1089-1090.

Friedrich Hoecker, Obergefreiter. 18.7.1911-25.3.1945. D 1101-1102.

Karl Düsekow, Schutze. 26.9.1905-25.3.1945. C 998-997.

Døde 26. marts 1945 (58):

Hans Wienecke, Untersturmführer. 5.5.1910-26.3.1945. D 1126-1125.

Diedrich Armsbrust, Oberscharführer. 16.8.1910-26.3.1945. D 1151-1152.

Kinke, Obergefreiter. -26.3.1945. D 1095-1096.

Johannes Kothorst, Obergefreiter. 29.1.1910-26.3.1945. D 1165-1166.

Herbert Spitzner, Feldwebel. 1.10.1912-26.3.1945. D 1173-1174.

Günther Lohmann, Unteroffizier. 29.6.1922-26.3.1945. D 1180-1179.
Rudolf Kissling, Unteroffizier. 27.12.1920-26.3.1945. D 1182-1181.
Max Bieler, Unterscharführer. 25.10.1920-26.3.1945. D 1182-1181.
Willy Claus, Feldwebel. 30.11.1906-26.3.1945. D 1184-1183.

Arthur Schäfer, Stabsfefreiter. 8.11.1914-26.3.1945. D 1196-1195.
Alexander Shcedl, Gefreiter. 15.3.1906-26.3.1945. D 1198-1197.
Heinz van Eicken, Unteroffizicier. 20.12.1918-26.3.1945. D 1200-1199.

Willibald Knab, Stabsovermaschinist. 13.6.1911-26.3.1945. D 1223-1224.
Martin Häder, Obergefreiter. 18.9.1917-26.3.1945. D 1221-1222.
Martin Buchner, Oberfeldwebel. 3.3.1915-26.3.1945. D 1219-1220.
Friedrich Bartels, Unteroffizier. 1.6.1903-26.3.1945. D 1217-1218.

Edwin Gundelwein, Gefreiter. 9.9.1899-26.3.1945. D 1236-1235.

Alfred Krause, Matrose. 5.4.1926-26.3.1945. D 1246-1245.

Martin Zweck, Obergefreiter. 2.12.1921-26.3.1945. D 1250-1249.

Joachim Fünfhausen, Arbeitsmann. 23.1.1928-26.3.1945. D 1254-1253.

Richard Härtel, Stabsfeldwebel. 17.6.1909-26.3.1945. D 1287-1288.
Johann Bohrmann, Gefreiter. 26.12.1901-26.3.1945. D 1283-1284.
Walter Schmitz, Unteroffizier. 13.9.1915-26.3.1945. D 1283-1284.
Anton Wolschon, Obergefreiter. 9.2.1915-26.3.1945. D 1281-1282.

Richard Lutz, Gefreiter. 1.5.1922-26.3.1945. D 1277-1278.

Otto Kammer, Obergefreiter. 4.10.1906-26.3.1945. D 1273-1271.
Erwin Salinger, Obergefreiter. 26.1.1912-26.3.1945. D 1269-1270.

Manfred Berger, Gefreiter. 20.11.1926-26.3.1945. D 1290-1289.
Edwin Gentes, Gefreiter. 2.9.1925-26.3.1945. D 1292-1291.

Herbert Kraushaar, Unteroffizier. 15.5.1917-26.3.1945. D 1302-1301.

Oskar Hiemer, Gefreiter. 6.8.1898-26.3.1945. D 1306-1305.
Johann Weber, Gefreiter. 23.12.1925-26.3.1945. D 1306-1305.
Peter Schimka, Unteroffizier. 12.4.1920-26.3.1945. D. 1308-1307.
Fritz Lindner, Obergefreiter. 3.12.1921-26.3.1945. D 1312-1311.
Wilhelm Giesen, Stabsgefreiter. 6.7.1910-26.3.1945. D 1314-1313.

Wilhelm Haas, Stabsgefreiter. 15.11.1915-26.3.1945. D 1341-1342.
Ernst Holderbaum, Unteroffizier. 8.5.1914-26.3.1945. D 1339-1340.

Erich Werner, Obergefreiter. 13.8.1900-26.3.1945. D 1325-1326.
Maria Kober, DRK-Schwester. 2.6.1903-26.3.1945. D 1348-1347.

Robert Muschallik, Stabsgefreiter. 14.8.1906-26.3.1945. C 1060-1059.

Herbert Schwirtz, Matrose. 21.4.1926-26.3.1945. C 1060-1059.

Franz Esser, Obergefreiter. 3.1.1911-26.3.1945. C 1062-1061.

Heinz Buchholz, Reiter. 24.3.1927-26.3.1945. C 1062-1061.

Karl Sauer, Obergefreiter. 23.9.1922-26.3.1945. C 1064-1063.

Georg Barth, Gefreiter. -26.3.1945. C 1064-1063.

Gustav Powierski, Grenadier. 21.1.1902-26.3.1945. C 1087-1088.

Erich Seebacher, Unteroffizier. 14.11.1920-26.3.1945. C 1083-1084. 

Wladimir Appelfeller, Stabsgefreiter. 22.5.1916-26.3.1945. C 1081-1082.

Werner Disse, Stabsgefreiter. 1.11.1913-26.3.1945. C 1079-1080.

Erich Schumann, Obergefreiter. 19.7.1917-26.3.1945. C 1079-1080.

Ernst Häse, Pionier. 1.6.1900-26.3.1945. C 1077-1078.

Anton Specht, Obergefreiter. 22.7.1908-26.3.1945. C 1077-1078.

Fritz Kunzmann, Unteroffizier. 30.7.1917-26.3.1945. C 1075-1076.

Franz Hermann, Kanonier. 28.2.1924-26.3.1945. C 1075-1076.

Martin Opitz, Unteroffizier. 30.9.1902-26.3.1945. C 1073-1074.

Erich Klostreich, Gefreiter. 14.3.1926-26.3.1945. C 1073-1074.

Günther Röber, Unteroffizier. 6.4.1920-26.3.1945. C 1071-1072.

Fritz Schreibner, Stabsgefreiter. 22.8.1892-26.3.1945. C 1069-1070.

Døde 27. marts 1945 (38):

Max Schulze, Unteroffizier. 24.9.1895-27.3.1945. D 1165-1166.

August Wieland, Obergefreiter. 3.7.1904-27.3.1945. D 1175-1176.
Alexander Zutis, Schütze. 7.6.1914-27.3.1945. D 1178-1177.

Alfred Kraul, Unteroffizier. 28.9.1909-27.3.1945. D 1180-1179.

Wittig Weniger, Soldat. 18.12.1925-27.3.1945. D 1186-1185.
Günther Fischer, Matrose. 6.1.1927-27.3.1945. D 1186-1185.

Josef Höcke, Unteroffizier. 30.8.1916-27.3.1945. D 1188-1187.
Karl Wöhler, Obergefreiter. 6.4.1911-27.3.1945. D 1190-1189.
Herbert Stryjewski, Unteroffizier. 1.7.1893-27.3.1945. D 1194-1193.
Alfons Neuwirth, Gefreiter. 20.8.1916-27.3.1945. D 1200-1199.
Friedrich Stühmer, Matrose. 29.5.1926-27.3.1945. D 1202-1201.

Friedel Osterlein. -27.3.1945. D 1213-1214.

Richard Lowerenz, Stabsgefreiter. 11.3.1916-27.3.1945. D 1211-1212.

Friedrich Koppen, Obergefreiter. 20.1.1902-27.3.1945. D 1209-1210.
Heinrich Nissen, Obergefreiter. 8.1.1923-27.3.1945. D 1207-1208.
Josef Hrach, Feldwebel. 14.1.1911-27.3.1945. D 1234-1233.

Anton Köble, Obergefreiter. 29.8.1919-27.3.1945. D 1248-1247.

Konrad Sommer, Unteroffizier. 18.12.1917-27.3.1945. D 1287-1288.

Hubert Heuer, Gefreiter. 6.1.1913-27.3.1945. D 1281-1282.

Gustav Werner, Gefreiter. 3.12.1903-27.3.1945. D 1279-1280.
Franz Brönner, Gefretier. 18.1.1925-27.3.1945. D 1277-1278.
Otto Albuschat, Unteroffizier. 29.4.1911-27.3.1945. D 1275-1276.
Georg Bötzl, Unteroffizier. 19.12.1908-27.3.1945. D 1273-1271.

Herbert Pochmann, Gefreiter. 12.5.1923-27.3.1945. D 1290-1289.

Gottfried Schüller, Kraftfahrer. 19.7.1906-27.3.1945. D 1296-1295.
Hubert Kaufmanns, Obergefreiter. 27.11.1913-27.3.1945. D 1298-1297.
Gustav Zwanzer, Obergefreiter. 2.7.1921-27.3.1945. D 1304-1303.
Peter Weber, Grenadier. 23.2.1900-27.3.1945. D 1304-1303.

Walter Kammermeyer, Obergefreiter. 11.11.1914-27.3.1945. D. 1308-1307.

Heinz Grahn, Obergefreiter. 15.1.1922-27.3.1945. D 1316-1315.

Alfred Haase, Obergefreiter. 9.110.1909-27.3.1945. D 1339-1340.

Walter Zimmer, Obergefreiter. 18.9.1921-27.3.1945. D 1333-1334.
Heinz Enger, Grenadier. 14.4.1922-27.3.1945. D 1331-1332.
Franz Blaskovits, Gefreiter. 7.3.1911-27.3.1945. D 1327-1328.

Pal Revesz, Grenadier. 5.4.1910-27.3.1945. D 1356-1355.
Stephan Orban. 20.6.1924-27.3.1945. D 1358-1357. 

Hans England, Gefreiter. 22.9.1906-27.3.1945. C 1089-1090.

Heinrich Wulf, Oberfeldwebel. 7.6.1911-27.3.1945. D 1335-1336.

Døde 28. marts 1945 (25):

Fritz Reiss, Obergefreiter. 13.7.1912-28.3.1945. D 1211-1212.

August Schmidt, Oberfeldwebel. 1.3.1914-28.3.1945. D 1265-1266.

Hubert Fimmers, Gefreiter. 14.10.1910-28.3.1945. D 1242-1241.
Kurt Blechschmidt, Grenadier. 15.1.1909-28.3.1945. D 1242-1241.

Kurt Noack, Gefreiter. 16.1.1913-28.3.1945. D 1244-1243.
Karl Zorn, Unteroffizier. 18.2.1906-28.3.1945. D 1246-1245.
Hermann Pötzinger, Obergefreiter. 24.5.1913-28.3.1945. D 1248-1247.
Kurt Karberg, Grenadier. 8.11.1926-28.3.1945. D 1250-1249.

Josef Plank, Obergefreiter. 22.2.1913-28.3.1945. D 1256-1255.

Wilhelm Beyer, Soldat. 18.3.1901-28.3.1945. D 1285-1286.

Franz Nowack, Obermaat. 3.10.1898-28.3.1945. D 1275-1276.

Friedrich Tuschewski, Wachtmeister. 6.9.1921-28.3.1945. D 1264.

Robert Palmer, Obergefreiter. 27.8.1921-28.3.1945. D 1294-1293.

Jakob Barthel, Grenadier. 21.7.1911-28.3.1945. D 1300-1299.
Fritz Wenk, Obergefreiter. 13.10.1923-28.3.1945. D 1300-1299.

Franz Bellgardt, Grenadier. 4.1.1907-28.3.1945. D 1316-1315.

Fritz Baasner, Stabsgefreiter. 17.5.1900-28.3.1945. D 1343-1344.

Heinz Renner, Unteroffizier. 2.11.1919-28.3.1945. D 1337-1338.

Franz Bartel, Unteroffizier. 16.5.1917-28.3.1945. D 1333-1334.

Günther Schneider, Obergefreiter. 24.12.1923-28.3.1945. D 1329-1330.

Hermann Flachsland, Stabsgefreiter. 28.11.1908-28.3.1945. D 1327-1328.

Reinhold Neubauer, Gefreiter. 20.7.1913-28.3.1945. D 1325-1326.

Wilhelm Koschnick. 17.6.1879-28.3.1945. G 77-78.

Alfred Matschuk, Obergrenadier. 11.3.1925-28.3.1945. C 946-945

Horst Brill, Stabsgefreiter. 29.8.1916-28.3.1945. C 1087-1088.

Døde 29. marts 1945 (14):

Heinrich Hartmann, Gefreiter. 7.10.1923-29.3.1945. D 1240-1239.

Johann Bechtel, Gefreiter. 28.2.1902-29.3.1945. D 1240-1239.
Reinhold Binke, Unteroffizier. 1.8.1921-29.3.1945. D 1244-1243.
Otto Imhof. 5.2.1908-29.3.1945. D 1252-1251.

Johann Hofmann, Stabsgefreiter. 1.5.1916-29.3.1945. D 1256-1255.

Heinrich Krause, Grenadier. 9.3.1902-29.3.1945. D 1257.

Paul Hagedorn, Marineartillerist. 28.6.1927-29.3.1945. D 1252-1251.

Georg Knöpfle, Stabsgefreiter. 24.4.1913-29.3.1945. D 1238-1237.
Karl Helmke, Obergefreiter. 19.1.1902-29.3.1945. D 1238-1237.

Bernhard Max, Feldwebel. 20.4.1898-29.3.1945. D 1292-1291.

Friedrich Schnitker, Offizier. 11.1.1888-29.3.1945. D 1294-1293.

Heinrich Strubel, Unteroffizier. 16.5.1921-29.3.1945. D 1302-1301.

Alfred Heil, Matrose. 7.3.1926-29.3.1945. D 1343-1344.

Rolf Frenzel, Unteroffizier. 10.1.1921-29.3.1945. D 1341-1342.

Døde 30. marts 1945 (3):

Wilhelm Wager, Soldat. 7.9.1892-30.3.1945. D 1254-1253.

Julius Schäfer. -30.3.1945. D 1217-1218.

Heinz Barthel, Leutnant. 14.5.1923-30.3.1945. D 1358-1357.

Døde 31. marts 1945 (11):

Michael Scharpe, Obergefreiter. 14.8.1909-31.3.1945. D 1157-1158.

Kurt Wormser, Obergefreiter. 31.3.1919-31.3.1945. D 1157-1158.
Schmidt, Stabsgefreiter. -31.3.1945. D 1227-1228.
Georg Anischikoff, Soldat. 4.9.1923-31.3.1945. D 1223-1224.

Paul Knorr, Gefreiter. 29.10.1906-31.3.1945. D 1209-1210.

Otto Engel, Obergefreiter. 18.9.1912-31.3.1945. D 1265-1266.

Herbert Lampel, Obergefreiter. 2.7.1899-31.3.1945. D 1260-1259.

Franz Bauer, Oberkanonier. 26.11.1926-31.3.1945.  D 1279-1280

Paul Kröger, Obergefreiter. 30.10.1920-31.3.1945. D 1271-1272.

Johann Schiwy, Obergefreiter. 17.10.1919-31.3.1945. D 1267-1268.
Wilhelm Hommel, Obergefreiter. 1.5.1907-31.3.1945. D 1267-1268.

Døde efter 1. april 1945.

Franz Brobeil, Unterschirrmeister. 23.3.1914-2.4.1945. D 1337-1338.

Klaus Kögler. 25.1.1915-6.4.1945. D 1356-1355.

Herta Neumann -23.5.1945. G 77-78.

Erna Stade. 26.8.1902-4.4.1945. D 1354-1353.

Døde på dagen for bombardementet på Shell-Huset 21. marts 1945. (Efterskrift til Politivennen)

Under bombardementet af Shell-huset i København 21. marts 1945 døde en række tyskere og danskere i tysk tjeneste. Rigspolitiet opgjorde det samlede antal omkomne ved Shellhuset til omkring 125 personer. 51 kan navngives og identificeres, 42 omkom senere af deres kvæstelser. Information nr. 443, 26. marts 1945 mente at der normalt ikke var under 500 personer på Shellhuset om dagen. Da bombardementet fandt sted, plejede Gestapo-folkene at spise frokost, stikkerne aflagde rapport, og mente ikke det officielle tal på 150 var korrekt. Efter krigen blev der fundet rester af mellem 20 og 40 personer i ruinerne.

Verificerede personer:

Friedrich Bossen, Kriminalsekretär. 16.6.1905-21.3.1945. Døde under det engelske luftangreb på Gestapos hovedkvarter. (Shell-huset). D 1136-1135

Karl Döhrbeck. Kriminalsekretär. 6.10.1901-21.3.1945. Er starb während einem Britischen Luftangriff auf die Dänische Gestapo Zentrale in Kopenhagen. Shellhuset.

Ludwig Huf. Kriminaloverassistent. 21.12.1908-21.3.1945. Tysk medlem af Petergruppen. SS-Hauptscharführer Ludwig Huf (født 21. december 1908, omkom ved luftangrebet 21. marts 1945 på Shellhuset. Begravet på Vestre Kirkegård, København). D 1126-1125.

Herbert Christiansen, dansker. Vestre Kirkegård. I Information 26. marts 1945 angives han til at være stikker og dræbt i Shell-huset. D 1140-1139.

Til dette indslag er bl. a. brugt "Daglige beretninger om begivenheder under den tyske besættelse" (1946)

Fritz Renner, Kriminalassistent. 10.8.1912-21.3.1945. SS-Oberscharführer. Kom til Danmark i november 1940 fra Gestapo i Saarbrücken. Han skal have lært at tale udmærket dansk. I sommeren 1944 fulgte han som en af Gestapo-vagt med Røde Kors-udsendinge og danske embedsmænd til Theresienstadt. Renner blev dræbt under RAF-luftangrebet på Shellhuset 21. marts 1945.

Omtalt i Peter Øvig Knudsen: Birkedal (s. 151-152). Her beskrives indgående Renners torturmetoder mod lægen Aage Grut som læremester for Birkedal.

Fritz Renner var en af Hans Hermannsens nærmeste medarbejdere og medlem af Gestapo i Saarbrücken, før han kom til Danmark den 23. november 1940. Hans hovedopgave ser ud til at have været at registrere jøderne i Danmark. Tidligere forskning har præsenteret os for et udførligt eksempel på Renners arbejde som Heinrich Himmler havde beordret arrestationen af den formodede dansk-jødiske professor Walter Thalbitzer. Thalbitzer, ekspert i inuitkultur, skulle arbejde i koncentrationslejren Dachau på de forfærdelige medicinske fryseeksperimenter. Kanstein skulle finde på de passende årsager til Thalbitzers arrestation, og Fritz Renner skulle undersøge Thalbitzers arv via offentliggjorte genealogiske værker. I en fire-siders rapport optrevlede Renner Thalbitzers familiehistorie kun for at konkludere, at han ikke var jøde. Da spørgsmålet kom direkte fra Himmler, må hans overordnede have stolet på Renners evner, og han kendte tydeligvis sine kilder. Fritz Renner var en af de få personer, der ville blive tildelt arbejde i det officielle Gestapo-kontor for jødiske anliggender IV-4-B, som det blev etableret i september 1943. Han er også kendt for sine forsøg på at fange flygtende jøder i oktober 1943. Det gjorde han sammen med Paul Hennig (se afsnit 5.3.1) og under et skyderi i Tårbæk dræbte Renner eller Henning Claus Christian Heilesen, der hjalp jøder med at flygte. En af Renners medarbejdere til at indsamle efterretninger om jøder var Gustav Oehlerking, om Gustav Oehlerking vi ved meget lidt. Han kom til Danmark i januar 1943 som en af de femten nye tyske politibetjente, der blev indsat ved den tyske legation. Han var 53 år gammel, da han ankom til Danmark fra Hannover med titlen Kriminalobersekretär – en mellemrang.

Fritz Renner was one of Hans Hermannsen’s closest associates and member of the Gestapo in Saarbrücken before coming to Denmark on November 23rd, 1940. His main task seems to have been registering the Jews in Denmark. Previous research has presented us with one elaborate example of Renner’s work as Heinrich Himmler had ordered the arrest of the presumed DanishJewish professor Walter Thalbitzer. Thalbitzer, an expert on Inuit culture, was to work in the concentration camp Dachau on the horrible medical freezing experiments.470 Kanstein was to concoct the appropriate reasons for Thalbitzer’s arrest and Fritz Renner was to examine Thalbitzer’s heritage via published genealogical works. In a four-page report Renner unraveled Thalbitzer’s family history only to conclude he was not Jewish. 471 As the question came directly from Himmler, his superiors must have trusted Renner’s skills, and he clearly knew his sources. Fritz Renner was one of the few persons who would be assigned work in the official Gestapo office for Jewish affairs IV-4-B as it was established in September 1943.472 He is also known for his attempts to catch fleeing Jews during October 1943. He did so along with Paul Hennig (see section 5.3.1) and during a shoot-out in Tårbæk Renner or Hennig killed Claus Christian Heilesen who assisted in helping Jews escape.473 One of Renner’s associates in gathering intelligence on Jews was Gustav Oehlerking, of whom we know very little. He came to Denmark in January 1943 as one of the fifteen new German police officers who were instated at the German Legation. He was 53 years old when he arrived in Denmark from Hannover with the title of Kriminalobersekretär – a middle rank. 474. (Flere citater om Renner i dokumentet. PDF-dokument downloaded: JødereDK.)

(Jacob Halvas Bjerre: Excluding the Jews. The Aryanization of Danish-German Trade and German Anti-Jewish policy in Denmark 1937-1943. (2018).)

Fritz Renners gravsten på Vestre Kirkegårds tyske afdeling (D/1140-1139). Foto Erik Nicolaisen Høy.

På Vestre Kirkegårds tyske afdeling er hovedparten af afdeling D numrene D 1093-1370 på nær et par rækker, samt spredt i halvdelen af afdeling C, gravsten for personer døde den 21. marts 1945 eller i dagene derefter. Det er formentlig blandt dem man skal finde de døde tyske og danske håndlangere. Området rummer formentlig også personer der ikke døde som følge af bombardementet. Desuden er der sten hvor der blot er angivet: "Ein unbekannter deutscher Soldat/Toter" o. lign. 

Vestre Kirkegård, tyske grave afdeling D. Afdelingen rummer det formentlig største antal døde ved en enkelt begivenhed under 2. verdenskrig. Bortset fra den første række optræder der 2 navne på hver side af korsene, altså 3-4 navne pr. kors. Foto Erik Nicolaisen Høy 2026.

I alt 66 personer angives som døde den 21. marts 1945. Udover de ovenfor nævnte, disse:

Dyveke Hilden 6.3.1899-21.3.1945. Gustav Adolfsgade 3, 2. sal. Ifølge Bovrup-kartoteket indmeldt i DNSAP 14. oktober 1940. D 1124-1123.
Martin König, Kriminaloberassistent. 12.9.1913-21.3.1945.  D 1368-1367.
Paul Jensen, Soldat. 10.4.1920-21.3.1945. D 1368-1367.
Dr. Walter Gregor. Oberstarzt. 17.8.1898-21.3.1945.
Albert Malik. Polizeimeister. 20.11.1901-21.3.1945. Berlin, den 19. Juli 1950. Der Meister der Schutzpolizei, Albert Malik, wohnhaft in Litzmannstadt, Scharnhorststraße 18, ist am 24. März 1945, um 23.25 Uhr, in Kopenhagen/Dänemark, verstorben. Der Verstorbene war geboren am 20. November 1901 in Helbra, Mansfelder Seekreis. Der Verstorbene war verheiratet mit Gertrud, Margarete, Klara Malik, geborenen Malig. D 1161-1162.
Ludwig Wicht, Unteroffizier. 21.8.1895-27.3.1945. D 1161-1162.
Otto Rissmann. Kriminalsekretär. 27.12.1899-21.3.1945.  D 1149-1150.
Maria Theobald. D 1149-1150.
Leopold Kröpel. Kriminalsekretär. 18.8.1909-21.3.1945. D 1134-1133.
Erich Bostelmann. Kriminalassistent. 3.2.1911-21.3.1945. D 1134-1133.
Willibald Wiedemann. Polizeiinspektorenanwärter. 10.4.1909-21.3.1945. D 1132-1131.
Otto Schlehahn. Obergefreiter. 18.5.1910-21.3.1945. D 1132-1131.
Rudolf Hammerich. Oberscharführer. 12.1.1913-21.3.1945. D 1130-1129
Kurt Sinjen, Kriminalsekretär 28.1.1907-21.3.1945. D 1130-1129.
Marga Nielsen 31.10.1904-21.3.1945. D 1144-1143
Josef Sampl, Oberscharführer. 2.1.1905-21.3.1945. D 1142-1141
Jürgen Holm. 18.6.1922-21.3.1945. D 1136-1135
Friedrich Bossen, Kriminalsekretär. 16.6.1905-21.3.1945. D 1136-1135
Klärchen Westrup. 27.6.1927-21.3.1945. D 1128-1127.
Hans-Günther Flakowski, Unteroffizier. 28.7.1909-21.3.1945. D 1128-1127.
Christel Schramm. 25.12.1923-21.3.1945. D 1122-1121.
Hans-Joachim Stephan, Rottenführer. 5.2.1921-21.3.1945. D 1101-1102.
Adolf Wagner, Kapitänleutnant. 30.4.1885-21.3.1945. D 1335-1336.

Kurt Lischka, Unteroffizier. 29.12.1906-21.3.1945. D 1352-1351.

Flemming Larsen. -21.3.1945. D 1354-1353.

Hans Cullmann, Kriminalsekretär. 7.8.1907-21.3.1945. D 1370-1369.

Gustav Höhne, Grenadier. 8.2.1911-21.3.1945. C 840-839

Erwin Hahnel, Gefreiter. 1.5.1901-21.3.1945. C 841-842.

Friedrich Voigt, Unterfeldwebel. 22.10.1900-21.3.1945. C 872-871.

Leo Malik, Gefreiter. 15.3.1901-21.3.1945. C 874-873.

Iwan Benesch, Unteroffizier. 11.9.1921-21.3.1945. C 876-875

Iwan Aorowski, Gefreiter. -21.3.1945. C 878-877.

Erich Alter, Leutnant. 7.4.1911-21.3.1945. C 880-879.

Wolfhard Gräfe, Feldwebel. 9.11.1917-21.3.1945. C 884-883.

Paul Lischak, Gefreiter. 3.8.1906-21.3.1945. C 892-891

Franz Unger, Grenadier. 30.12.1925-21.3.1945. C 892-891

Adolf Lüdmann, Unteroffizier. 11.2.1915-21.3.1945. C 896-895.

Max Füller, Gefreiter. 19.9.1904-21.3.1945. C 896-895.

Werner Machnow, Unteroffzier. 13.4.1917-21.3.1945. C 923-924.

Erich Kölsch, Reiter. 13.11.1926-21.3.1945. C 921-922.

Rudolf Konnes, Obergefreiter. 23.10.1923-21.3.1945. C 921-922.

Franz Wendl, Gefreiter. 9.5.1925-21.3.1945. C 909-910.

Heinz Niemann, Stabsgefreiter. 8.3.1919-21.3.1945. C 905-906

Kurt Klatte. 10.4.1909-21.3.1945. C 936-935.

Adolf Baumann, Obergefreiter. 8.2.1906-21.3.1945. C 936-935.

Paul Pankonin, Obergefreiter. 19.12.1911-21.3.1945. C 938-937.

Max Hein, Obergefreiter. 30.6.1901-21.3.1945. C 942.

Werner Strieb, Unteroffizier. 6.6.1920-21.3.1945. C 950-949.

Josef Brabetz, Obergefreiter. 3.2.1910-21.3.1945. C 950-949.

Walter Volkmar, Stabsgefreiter. 24.11.1910-21.3.1945. C 977-978.

Gustav Robens, Grenadier. 30.8.1927-21.3.1945. C 967-968.

Herbert Buhl, Gefreiter. 30.8.1925-21.3.1945. C 963-964.

Artur Müller, Obergefreiter. 5.7.1909-21.3.1945. C 959-960.

Johann Koch, Unteroffizier. 16.12.1914-21.3.1945. C 955-956.

Gerhart Tag, Unteroffizier. 3.11.1922-21.3.1945. C 955-956.

Dr. Walter Gregor, Oberstarzt. 17.8.1898-21.3.1945. C 953-954.

Alexander Möller, Gefreiter. 3.8.1907-21.3.1945. C 998-997.

Heinrich Brackhage, Oberkanonier. 9.9.1914-21.3.1945. C 1002-1001.

Paul Lingnau, Stabsgefreiter. 24.12.1913-21.3.1945. C 1004-1003.

Gerhard Fritsch, Obergefreiter. 2.4.1923-21.3.1945. C 1006-1005.

Ernst Lotz, Obergefreiter. 13.3.1901-21.3.1945. C 1025-1026.

Walter Barth, Obergefreiter. 27.12.1910-21.3.1945.

Se også liste over de som døde mellem 22. marts 1945 og 1. april 1945 hvoriblandt der kan være døde som følge af kvæstelser pådraget under bombardementet.

Gravsted på Vestre Kirkegård for en af de over 86 dræbte børn på den Jeanne d'Arc Skolen (den franske skole), Tove Nielsen 29.1.1936-21.3.1945. Foto Erik Nicolaisen Høy (2025).

Gravsted på Søndermarkens Kirkegård for en af de over 86 dræbte børn på Jeanne d'Arc Skolen (den franske Skole), Vibeke Cederholm 10.12.1934-21.3.1945. Foto Erik Nicolaisen Høy (2020).

Det illegale "Information" om Bombningen af Shell-Huset. (Efterskrift til Politivennen)

Opraab fra DANMARKS FRIHEDSRAAD

angaaende Hjælp til tyske Flygtninge.

Under den sidste Tids Flygtninge transporter fra Tyskland til Danmark er det paa Grund af svigtende tysk Organisation forekommet, at tyske fødende, Kvinder, dødssyge Smaabørn og Mennesker lidende af farlige epidemiske Sygdomme har maattet indlægges paa danske Sygehuse og behandles af danske Leger og Sygeplejersker. Trods Tyskernes umenneskelige Behandling af danske Statsborgere har man ydet denne Nødhjælp.

Danske Læger og Sygeplejersker har stedse i Enkelttilfælde behandlet syge Mennesker i Nød, enten det var Tyskere, allierede eller danske Sabotører - selv under Trusel af Fængselsstraf; men det er ikke en Opgave for det danske Folk, som i Praksis anerkendes som allieret Nation, gennem sine Myndigheder og Organisationer at etablere Sanitetstjeneste for Tyskerne og derved lette deres Krigsførelse. Den Opgave maa løses af Tyskerne selv.

Naar der fra visse Sider har været fremsat Forslag om meget vidtgaaende Hjælp til Flygtninge som en Modydelse fra dansk Side i Haab om at opnaa en bedre Behandling af internerede danske Gendarmer, Betjente og eventuelle andre, maa det fastslaas, at der ikke kan handles herom. Hvis Tyskerne i den 11' Time indser, at Behandlingen af de deporterede danske Statsborgere er en Skamplet paa det tyske Folk og søger at raade Bod herpaa, er det godt, men det kan ikke berettige til Forventninger om Modydelser fra dansk Side.

Ung dansk Patriot, der netop var i Forhør, fortæller

- Jeg havde været anholdt i godt en Maaneds Tid, og jeg havde mange Gange været i Forhør. Hver Gang havde Gummikniplen og Pisken været fremme, og jeg var sommetider helt ude af mig selv af Smerte efter den Tortur, jeg blev udsat for. Jeg skulde tilstaa, skulde ud mod Navne og Bopæle. Slag i Hovedet med Gummikniplen, Pisk over Ryggen eller under Fodsaalerne var det almindelige Middel til at faa disse Tilstaaelser frem.

Det nye Forhør var lige begyndt. Jeg fik forelagt et Par Navne paa et Par af mine Kammerater og maatte indrømme. Saa lød der et voldsomt Motordrøn, i næste Øjeblik to voldsomme Eksplosioner og gennem Vinduet kunde jeg se en sort Røg stige op fra Gaden foran Shellhuset. Den saakaldte "Dansker" var blevet kridhvid i Ansigtet af Rædsel. Han sprang op fra sin Plads ved Skrivebordet og med et Brøl forsvandt han ud paa Gangen, Min tyske Afhører var ogsaa blevet bleg om Næbbet, men han var dog ikke mere chokeret, end at han huskede min Narværelse. Han greb mig i Armen og raabtes Kom, til Beskyttelsesrummet og jeg maa indrømme, at jeg ikke havde det mindste imod at blive slæbt frem gennem Gangene til Trappen. Her var dog trods alt en Mulighed.

Det viste sig, at jeg ikke tog fejl. Mens Bomberne bragede, og mens Tyskeren stadig holdt mig med et haardt Greb i Armen, naaede vi ud paa Gaden, og jeg vilde netop til at slaa mig fri, da der skete noget, som overflødiggjorde min Aktion. En engelsk Maskine kom drønende frem, Maskingeværerne knaldede, og først paa dette Tidspunkt glemte Tyskeren mig. Han kastede sig fladt ned paa Fortovet, mens jeg løb hen ad Farimagsgade alt hvad jeg kunde. Jeg vendte mig ikke engang om for at se efter ham, og jeg har ikke set ham siden!

Mange Patrioter naaede ud i Friheden.

Den unge Patriot var ikke den eneste gode Dansker, der slap ud af Gestapos Klør ved Angrebet. Mange andre Patrioter er naaet ud af Shellhuset og ud til Friheden og den fortsatte Kamp mod Fjenden. En af disse Mænd fortalte følgende om sin Flugt: 

- Jeg var Fange i en af de 22 Celler, der findes paa 5. Sal i Shellhuset mod Kampmannsgade. Vi sad to og to i disse Celler som Gidsler, og jeg skal ikke nægte, at vi var forfærdede, da de første Eksplosioner lød, samtidig med at Maskinerne drønede over Hovederne paa os, Imidlertid var nogle af Celledørene blevet sprængt ved Eksplosionerne. En af Fangerne herfra bevarede Hovedet klart. Han styrtede hen til Vagtlokalet i den ene Ende af Cellegangen, og da Vagtmandskabet naturligvis var forsvundet, var det let at tage Nøglerne og faa os andre lukket ud. Saa gik det ned ad Trappen, og takket være vor koldsindige Medfange han var vist forresten Overbetjent tror jeg, at alle kom med ud i Friheden. Selv naaede jeg ned til Afsatsen mellem Stuen og første Sal. Her hørte Trappen pludselig op, den var sunket sammen. Jeg betænkte mig imidlertid ikke paa et vove Springet, jeg slap ogsaa godt fra det og nu er jeg altsaa atter ude af Gestapos berygtede Fængsel. Forøvrigt var allerede mange af Shellhusets Personale blevet dræbt, da jeg løb ned ad Trappen. Jeg tror, at der laa mindst 30 Døde og Saarede paa den Strækning. Der var en Del Kvinder imellem. Det var Tolke, Kontorpersonale og Skrivere baade Tyskere og danske Landsforrædere. Det er ogsaa mit Indtryk, at hele det Vagtmandskab, der opholdt sig i Vagtlokalet ved Siden af den ødelagte Treppe, var blevet dræbt. I hvert Fald var Lokalet styrtet helt sammen.

-- Saaledes lod de to Patrioters Beretninger. Begge bar de umiskendeligt Præg af den uhyggelige Tortur, de havde været underkastet under Gestepos Forher. Nu var de lykkelige over at vare sluppet bort fra det uhyggelige Hus.

En anden Mand, som sikkert ogsaa i Dag, naar det værste Chok har fortaget sig, er lykkelig ved at vare sluppet ud af Shellhuset med Livet i Behold, er Departementschef Høirup fra Arbejdsministeriet. Han var paa Vej ned fra 4. Sal, hvor han havde haft en Samtale med en Arrestant, da Bombardementet satte ind, og paa første Sal mærkede han pludselig, at Trappen forsvandt under Fødderne paa ham. Han styrtede ned i et mørkt Rum, men kom mærkværdig heldigt fra Faldet. Med nogen Vanskelighed lykkedes det ham derefter at naa frem til et andet Rum, hvor han fandt en dræbt og en haardtsaaret Soldat, og fra dette Rum maatte han klatre gennem en knust Dørrude ud til en Gang, hvis ur var styrtet ned. Først gennem dette Hul naaede han ud i Friheden.

Patrioterne tog Tyskernes Køretøjer.

Forøvrigt kan det tilføjes, at flere af de flygtende Patrioter satte sig i Besiddelse af on stor tysk Bil, som holdt med snurrende Motor paa Hjørnet af Kampmannsgade og Nyropsgade. De satte Kursen hen over Demningen, og da de naaede Pigtraadsafspærringen i Nærheden af Vodroffsvej, sprang Føreren ud, fjernede i Hast to spanske Ryttere, hvorefter han sprang ind i Bilen igen og fortsatte. Nogle tyske Politisoldater, som havde faaet til Opgave at holde Folk borte fra Svineryggen, hvorfra der var udmærket Udsyn til Shellhuset, skød som resende efter Vognen, men den kom uskadt forbi og forsvandt. Ogsaa et Par af Tyskernes Motorcykler forsvandt paa lignende Maade ved Patrioter ved Styret og i Sidevognene.

Om Ofrenes Antal eller Navne paa Dræbte og Saarede vides endnu intet. Der var knyttet en Stab paa omkring 400 Personer til det uhyggelige Kompleks- Tyskere og Landsforrædere mellem hinanden, og dertil kom Stikkerne, som havde deres daglige Gang i Shellhuset, Det menes dog ikke, at Folk som Pancke eller Bovensieben er komnet noget til.

SIDSTE

Indtil Kl. 10 Torsdag Formiddag forelaa der følgende Tal for omkomne og saarede Danske i Forbindelse med Bombardementet paa Shellhuset i København. Til Hospitalerne var der indbragt ialt 417. 117 er dræbt, deraf 82 Børn, 140 indlagte Saarede og 160 lettere saarede. De sidstnævnte har alle kunnet forlade Hospitalerne efter Behandlingen.

(Information nr. 440, 22. marts 1945).