Den 23. maj 1873 vedtoges Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabrikker. Loven skulle omhandle børn fra de fattigste familier som arbejdede 4-6 timer ud over den almindelige skoletid. Det var især indenfor tobaksindustrien, tændstiksindustrien og tekstilindustrien. Børnene arbejdede i toholdsskift: før skoletid, og når skolen er slut. På tændstiksfabrikkerne var børnenes andel af arbejdsstyrken meget stor. Her arbejdede de med giftige stoffer. Deres forhold blev beskrevet af lægen Emil Hornemann.
Debatten den 7. januar 1873 ved lovens fremsættelsen blev stærkt kritiseret af fx landstingsmand Schøler som mente at det var direkte skadeligt for unge mennesker hvis man begrænser deres mulighed for at arbejde. Han mente som andre at børn ikke skulle drive rundt på gaderne og blive “moralsk fordærvede”. Fabriksejerne mente at børnenes arbejdskraft var helt nødvendig (og billig). Loven omhandlede ikke arbejde på landet, men mange bønder var imod den. Og de almindelige arbejderfamilier var afhængig af ekstraindtægten. Hvis børnene ikke arbejdede, måtte mange søge fattighjælp.
Fabriksloven forbød børn under 10 år at arbejde på fabrik, arbejdstiden skulle være maximum 6½ time om dagen og de må ikke arbejde før kl. 6 morgen eller efter kl. 8 om aftenen, det var forbudt for børn at arbejde på folkekirkens søn- og helligdage. Arbejdsgiveren var forpligtet til at skaffe en lægeattest på barnets helbredstilstand, og at kende barnets alder før det bliver ansat. De skulle føre et særligt register over de børn, de har ansat.
To statsansatte arbejdsinspektører skulle kontrollere at reglerne bliver overholdt. Arbejdsgiverne kunne idømmes bøder hvis de overtræder reglerne. Nedenfor er angivet nogle eksempler på sager. Håndhævelsen af loven var imidlertid noget andet. Bladet"Socialisten" beskyldte fabriksinspektørerne for at drikke portvin frem for at passe deres arbejde. Loven blev først revideret efter systemskiftet i 1901 og 1913. Der blev herefter rejst en række retssager i det første år efter dens ikrafttrædelse.
Sag angaaende Børns Anvendelse i Fabriker. Loven af 23de Maj 1873 om Børns og unge Menneskers Arbejde i Fabriker m. m. er endelig bragt til Anvendelse under en Sag, som i Forgaars forhandledes i den offenlige Politiret. Arbejdstilsynets første Inspektorat foretog den 4de d. M. et Eftersyn i Elektropletfabrikant F. Blochs Fabrik i Amaliegade Nr. 11 og fandt, at ovennævnte Lovs § 2 var overtraadt derved, at en Dreng, der endnu ikke havde fyldt sit 10de Aar, hvilken Alder han først opnaaede den 12te d. M., var bleven anvendt i Fabriken. Da Fabrikant Bloch allerede i December Maaned f. A. gennem Københavns Politi havde erholdt tilstillet Meddelelse om, at hans Bedrift betragtedes som henhørende blandt de i Fabrikloven omhandlede Arbejdssteder og han desuagtet har beholdt det paagældende Barn i Arbejde, havde Inspektoratet forlangt ham tiltalt, og da den, der mødte i Retlen paa Fabrikant Blochs Vegne, ikke kunde nægte, at denne havde været vidende om den anførte Lovbestemmelse, betalte han den fastsatte Bøde af 6 Rd. Barnets Fader, Skræddermester Rasmussen, indrømmede. at man havde tilladt, at hans Søn arbejdede i Fabriken, men bemærkede, at han ikke havde kendt Lovens Forbud herimod. Idet Dommeren gjorde ham bekendt hermed, sluttede han efter Omstændighederne Sagen med en Advarsel til ham.
(Social-Demokraten 20. maj 1874)
F. Blochs elektropletfabrik var er grundlagt 1852 af F. Bloch (1815-1882) som Forsølveri i Pilestræde. Det udvidedes senere til at omfatte galvanoplastiske Arbejder. Ved Grundlæggerens Død overtoges Fabrikken af hans Søn, Hugo Bloch (1863-1886) og efter dennes Død gik den over til V. Marck (1846-1899).
Overtrædelse af Fabrikloven. Ifølge Anmeldelse fra Lyngby Skolekommission, hvorefter endel Drenge under 12 Aars Alderen anvendtes til Arbejde i Lyngby Glasværk, som oftest paa den Tid, Drengene skulde besøge Skolen, blev der ifølge "B. T." paa Foranstaltning af 2den Arbejdsinspektør, Kand. polyt. Haldur Topsøe, ved Nordre Birks Politiret anlagt Sag mod Bestyrerne for denne Fabrik, der fornylig er købt af et Aktieselskab. Under Sagen oplystes det, at 6 Drenge, hvoraf den ene kun var 6 Aar gammel, medens de Andre var i en Alder af fra 10 til 12 Aar, daglig arbejdede paa Fabriken uafbrudt i 6 a 8 Timer fra om Formiddagen Kl. 9 a 10, altsaa paa en Tid, da Børnenes Beskæftigelse, der forøvrigt var af den letteste Art og aldeles uskadelig for Sundheden, greb forstyrrende ind i deres Skoletid. Ved Politiretten forpligtede Børnenes Forældre og Plejeforældre sig til at betale hver 2 Rd. til de Fattiges Kasse i Lyngby, medens de 2de Bestyrere af Fabriken blev ikendt en Mulkt af 25 Rd. i det Hele.
(Social-Demokraten 23. maj 1874)
Overtrædelse af Fabrikloven. I den offenlige Politiret forhandledes i Forgaars følgende Sag: Ved et af Arbejdstilsynets 1ste Inspektorat den 26de Maj d. A. foretaget Eftersyn i de Firmaet A. N. Hansen og Ko. tilhørende, paa Bodenhoffs Plads (Kristianshavn) beliggende Dampmøller fandtes Bestemmelserne i Loven af 23de Maj 1873 om Børns og unge Menneskers Arbejde i Fabriker m. m at være overtraadte, idet der i Melmøllen var to Lærlinge, af hvilke den ene var 17 1/4 Aar gl., født 2de Febr. 1857, den anden først den 29de Maj d. A. fyldte sit 18de Aar, og som var anvendte til Arbejde 36 Timer i Træk, afvekslende med 12 Timers Fritid i Lighed med Timeantallet for de voksne Arbejdere; derhos fandtes der intet Opslag med Uddrag af Fabrikloven, ingen Lægeattester og intet "Register". I Rismøllen forefandtes heller ikke Opslag. Register, Lægeattester og Fødselsbeviser for de sammesteds beskæftigede Personer under 18 Aar. Af disse arbejdede Møllen et Antal af 5, af hvilke kun én beskæftigedes i det lovbestemte Antal Dagtimer; de andre 4 Personer, der er fødte henholdsvis den 21de April 1859, den 13de September 1859 og den 9de Juni 1859, arbejdede hveranden Uge i Dagtimerne Kl. 6-1, hveranden Uge i de tilsvarende Nattimer, uden at Indenrigsministeriets Tilladelse hertil var erhvervet; en Dreng, der er født den 16de Juli 1857, havde arbejdet i Rismøllen paa den ovenangivne Maade fra den 18de April til 2den Maj. Samtlige Dampmøllere i København havde Indenrigsministeriet indgivet Andragende om, at deres Bedrifter maatte staa uden for Arbejdstilsynets Kontrol, forsaavidt Læredrengene angik, men dette Andragende var ikke bleven bevilget, og Underretning om Afslaget var allerede den 14de April meddelt Firmaet. Arbejdsinspektoratet havde derfor forlangt Firmaet sat under retslig Tiltale for de omtalte stedfundne Lovovertrædelser, og denne Sag foretoges i Forgaars i den offenlige Politiret. Den, der mødte paa Firmaets Vegne, modsagde Rigtigheden af den indgivne Besværing. Han forklarede, at der siden den 24de Decbr f. A. har været Opslag paa de Tiltaltes Kontor ved Indgangen til Bodenhoff Plads; han udleverede derhos Lægeattester for Lærlingene og Register, hvor samtlige Lærlinge er opførte med Undtagelse af enkelte, som kun arbejdede i faa Dage. Skønt der ikke er nogen egenlig Lærekontrakt, har det dog været Hensigten, at Drengene oplæres til Arbejdet. Dommeren udsatte Sagen, for at nærmere Oplysninger kunde indhentes.
(Social-Demokraten 19. juni 1874)
A. N. Hansen & Co. var på daværende tidspunkt bestyret af etatsråd A. N. Hansens (1798-1873) sønner, Alfred Hansen (1829-1893) og Harald Andreas Hansen (1835-1902). Sidstnævnte var borgerrepræsentant 1870-1885 og senere medlem af landstinget som medlem af Højre. A. N. Hansen havde overtaget Hambros virksomhed på Christianshavn i 1840 og hældede mod enevælden imod frihedstendenserne i 1840'erne. Han anså almindelig valgret for et misgreb.
Fra den offentlige Politiret. Behandlingen af den i Retsmødet den 17de d. M. paabegyndte Sag om Overtrædelse af Loven af 23de Maj 1873 angaaende Børns og unge Menneskers Arbejde i Fabriker m. m. fortsattes i Fredagsmødet. Besværingerne fra Arbejdstilsynets Side gik i sin Almindelighed ud paa, at Arbejdsgiverne, Firmaet A. N. Hansen og Komp. som Ejer af de paa Bodenhoffs Plads beliggende Dampmøller, havde udvist en uforsvarlig Ligegyldighed ved endnu ikke 6 Uger efter at Ministeriets Resolution paa Andragendet om Bedriftens Fritagelse for at undergives Reglerne i Fabriklovens § 3 for Læredrenge mellem 14 og 18 Aar var falden, at have gjort noget skridt til at opfylde de i Lovens §§ 3, 8, 10 og 20 angivne Bestemmelser. Under forhandlingerne benægtede vel den Fuldmægtig, der den første Tægtedag gav Møde paa de Tiltaltes Vegne, straks ere af Klagepunkterne i Arbejdsinspektørens Skrivelse, men endte dog med at erkende - hvad der egenlig var Hovedpunktet i Sagen - at flere af de i Melmøllen anvendte Lærlinge af 14-18 Aars Alderen havde været benyttede i 36 Timer itræk afvekslende med 12 Timers Fritid, og at de i Rismøllen anvendte unge Mennesker under 18 Aar havde arbejdet 12 Timer ad Gangen ugevis vekslende med Dag- og Natarbejde. Hermed var altsaa Overtrædelse af § 3 i Fabrikloven konstateret. Manglen af "Opslag" maatte ogsaa efter Arbejdsinspektørens Formening anses for godtgjort, idet den Omstændighed, at der efter de Tiltaltes Paastand fandtes "Opslag" paa disses Kontor ved Indgangen til Bodenhoffs Plads ikke kunde fritage Firmaet for Ansvar efter Lovens § 20, og efter Inspektørens Mening kunde Lovens § 10 heller ikke anses for efterkommet, efter at det var indrømmet, at "Registret" med nogle Lægeattester fandtes i Kontoret, medens paa den anden Siden nogle Fødselsattester fandtes i en af Møllerne, idet det formentlig maa være Arbejdsgiverens Sag at sørge for, at alle Bevisligheder er tilstede, men ikke Arbejdsinspeklørens Sag at opspørge dem i Kontorer og andre Lokaler, omkring i hvilke man maatte finde paa at sprede dem. Registret befandtes derhos, efter at det var fremlagt i Retten, ikke at være lovmæssig udfyldt. Af en paa Foranledning af Arbejdsinspektøren af Politiet optagen Rapport, fremgik det endvidere, at de Indstævnte havde været uberettigede til at gøre gældende, at de Lærlinge under 18 Aar, for hvilke der ikke var tilvejebragt de fornødne Oplysninger, kun havde været anvendte til Arbejde nogle faa Dage. Endelig var det fremhævet af Inspektøren, at der ved en Inspektion den 2den Februar d. A. var blevet ydet Vejledning og meddelt Oplysninger til de Personer i Møllerne, der maatte antages at være rette Vedkommende. I Retsmødet i Forgaars mødte paa Firmaets Vegne Overretssagfører Arntzen, der, efter at 2de Skrivelser fra Arbejdsinspektøren var oplæste, ikkekunde benægte, at muligen flere Personer under 18 Aar end de i den oprindelige Klage opførte, havde arbejdet i Møllerne. Fødselsattester havde man stadig fordret i Meelmøllen, men ikke i Rismøllen, fordi de Paagældende der var antagne kort før Inspektionen as 20de Maj d. A., og man ventede stadig i Henhold til det indgivne Andragende til Indenrigsministeriet, at Møllerne i det Hele vilde blive ansete som ikke hørende under Fabrikloven, tilmed da begge Arbejdsinspektørerne ved deres Inspektion den 2den Februar havde sagt, at Alt indtil videre kunde gaa som forhen. Firmaet havde først efter denne Sags Anlæg erfaret Ministeriets Svar, og de Tiltalte havde antaget, at naar Indenrigsministeriet havde svaret, vilde Arbejdsinspektøren ved første derefter forefaldende Inspektion være dem behjælpelige med Anvisning o. s. v. til lovens Gennemførelse. Arntzen bemærkede endvidere, at det formentlig fremgik af flere Paragraffer i Loven, navnlig §§ 10, 12 og 20 og Instruksens § 7, at vel Opslaget, men ikke Register m. v. nødvendig skulde være tilstede i selve Arbejdslokalet, og det maatte i det Hele synes naturligst, at Inspektøren, naar Overtrædelse var begaaet, henvendte sig til Arbejdsgiveren selv, i hvilken Henseende han henviste til Instruksens Nr. 10 og 11. Da der under Sagen vilde blive Spørgsmaal om betydeligere Bøder, end Retten kunde paalægge de Tiltale, sluttedes Sagen med Henvisning til den samlede Ret.
(Social-Demokraten 28. juni 1874)
Overtrædelse af Fabrikloven. Efterat Ejerne af Lyngby Glasværk under en mod dem for Overtrædelse af Fabrikloven paa Foranledning af Arbejdsinspektøren, Dr. phil. Topsøe, anlagt Sag havde tilbudt i Mindelighed at afgøre Sagen ved Betaling af en Mulkt af i det Hele 25 Rd., men man dog havde forlangt Sagen forfulgt, er der i disse Dage ved Københavns Amts nordre Birks Politiret afsagt Dom i Sagen. Da de Tiltalte, praktiserende Læge Olsen og fhv. Apoteker Hansen i Lyngby, der nu er Bestyrere af Lyngby Glasværk og under 25de f. M. havde løst Næringsadkomst paa Glasfabrikation, havde vedgaaet, at de havde benyttet 6 i Børn til Arbejde i Fabrikken, af hvilke Børn ingen var over 14 Aar gammel og et endog under 10 Aar. og Arbejdstiden for dem alle havde været over 6½ Time daglig, og de desuden alle havde arbejdet paa Søn- og Helligdage, havde de saaledes gjort sig skyldige i Overtrædelse af Forskrifterne i Loven om Børns og unge Menneskers Arbejde i Fabrikker m. M. af 23de Maj 1873 2 og 5, og de blev derfor ansete efter Lovens S 15 med en Bøde, der for yver af de Tiltalte fastsattes til 5 Rd. for hvert Barn eller 30 Rd. i det Hele for hver af de Tiltalte. Bøderne tilfalder de Fattiges Kasse i Lyngby.
(Social-Demokraten 10. juli 1874)
Lyngby Glasværk var blevet anlagt i 1872 af praktiserende læge i København Emil Johannes Olsen og apoteker H. Hansen. Olsen var beskæftiget ved værket indtil han i 1875 igen praktiserede som homøopat i København i samarbejde med "Huths klinik for hypnotisme m. m. De opførte 1873 en større bolig for deres arbejdere med 12 lejligheder på 2 til 3 værelser. Bygningen eksisterer stadig: "Thule" på hjørnet af Sorgenfrivej og Boulevarden. Det producerede omkring 800.000 flasker om året.
Overtrædelse af Fabrikloven. Firmaet A. R Hansen og Komp., som ejer Dampmøllen paa Bodenhoffs Plads, blev forrige Maaued tiltalt ved den offenlige Politiret for at have overtraadt Fabriklovens Bestemmelser ved at lade Lærlinge under 18 Aar - ligesom de Voksne - arbejde i 36 Timer itræk, og 4 14aarige Drenge arbejdede 12 Timer itræk, afvekslende den ene Uge om Dagen, den anden om Natten. Firmaet er nu ved den samlede Ret idømt en Bøde af 100 Rd.
(Social-Demokraten 21. juli 1874)
Overtrædelse af Fabrikloven. Under en paa Foranledning af Arbejdstilsynets 1ste Inspektorat ved Kjøbenhavns Amts nordre Birks Politiret anlagt Sag i Anledning af forskjellige paa den Fabrikant Zederkoff tilhørende Klædefabrik "Uttersløvminde" paa Uttersløv Mark stedfundne Overtrædelser af Loven om Børns og unge Menneskers Arbejde i Fabriker m. v. af 23de Marts 1878 var det oplyst, at en Søn af en af Arbejderne, 9 Aar gammel, i 1½ Aar havde arbejdet i Fabriken de 8 Formiddage om Ugen fra om Morgenen Kl. 7 til om Middagen Kl. 12, med en halv Times Frihed til frokosttid, uden derfor at erholde nogen Betaling af fabrikanten; derimod var Drengen sin fader behjælpelig med Arbejdet. En 18aarig Dreng havde i nogen Tid arbejdet i Fabriken fra om Morgenen Kl. 6 til om Aftenen Kl. 8 med 2 Timers frihed, dog med Undtagelse af de Dage, da Drengen gik i Skole. Endelig havde en 12-aarig Dreng arbejdet som oftest en halv Dag enten om formiddagen eller om Eftermiddagen og een Dag em Ugen fra em Morgenen Kl. 6 til om Aftenen Kl. 8 med 2 Timers frihed. De tvende sidstnævnte Drenge arbejdede for en Dagløn af 16 A 32 Sk. Fabrikant Zederkoff, der vedgik, at de fornævnte Overtrædelser af fabrikloven havde fundet Sted i hans fabrik, tilbød i Retten at betale en Mulkt af 10 Rdl. De tvende 12 og 18 aarige Drenge havde ingen fædre, og deres Mødre medtag derfor en Advarsel i Retten, hvorimod den 9 aarige Drengs fader, der er Dugmager ved fabriken og tidligere var bleven advaret af Arbejdsinspektøren, nu blev anset med en Mulkt af 2 Rdl.
(B. T.)
Fædrelandet 28. juli 1874).
Fra den offentlige Politiret. Igaar foretoges flere Sager om Overtrædelse af Lov af 23de Mai 1873 om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabrikker m. m. Fra ArbeidstilsynetS 2det Inspectorat var der under 29de f. M. indgivet Klage over, at der ved et den 16de f. M. Kl. 8 Aften foretaget Eftersyn af en Cigarfabrik var fundet arbeidende i Fabriken tvende unge Mennesker i en Alder mellem 14 og 18 Aar, uagtet deres Arbeidstid i Fabrikens Arbeidsregister og paa det i Fabriken ophængte Opslag var anført at være fra Kl 7 Morgen til 7 Aften. Ved nærmere Undersøgelse viste det sig. at de tvende unge Mennesker til Stadigded arbeidede til Kl. 8 Aften og undertiden endog efter denne Tid, og at de indfandt sig og begyndte deres Arbeide hver Dag Kl. 6 Morgen, saa at deres Arbeidstid var mindst 14 Timer om Dagen. Fabrikanten erkiendte i Retten Rigtigheden af Arbeidsinspecteurens ovenomtalte Anker over den omtalte Lovovertrædelse og betalte en Bøde af 10 Rd. ttl Rettens Fattigkasse.
Ved en af Politiet anstillet Undersøgelse i Cigarmager H. A. Strands Cigarfabrik viste det sig, at han i samme beskiæftigede en 13-aarig Dreng, uden at han havde giort Anmeldelse derom, hvorhos der tillige oplystes, at han ikke havde Borgerskab som Fabrikant. Han gjorde giældende at han, netop fordi han intet saadant Borgerskab havde, antog at han ikke havde nogen Forpligtelse til at giøre den paaankede Anmeldelse, og paastod, at hans Virksomhed ikke kunde betragtes anderledes end som "Hjemmearbeide", hvorfor han ikke behøvede noget Borgerskab. Han kiøbte den raa Tobak hos Grossererne her i Staden og sælger de af denne Tobak forarbejdede Cigarer til Grosserere. Da Cigarmager Strand i Retten erkiendte, at det paahvilede ham at erhverve fornødent Borgerskab, og han lovede at foretage de nødvendige Skridt hertil inden 14 Dage, udsattes Sagen saalænge.
Politiet havde ligeledes foretaget Eftersyn hos Cigar- og Tobaksfabrikant H. Rasmussen, i hvis Fabrik 4 Lærlinge fandtes beskjæftigede; disse vare i en Alder fra 14½ til 17 Aar, og havde arbeidet i Fabriken i forskjellige Tidsrum fra fem Uger til et Fjerdingaar. Rasmussen har Borgerskab som Tobaks- og Cigarfabrikant, men han bemærkede, at han først en halv Snees Gange tidligere havde erfaret at saadanne unge Menneskers Arbeide henhører under Fabrikloven. Han vedtog i Erkjendelse af den begaaede Forseelse at betale en Bøde af 20 Rd.
Endelig havde Politiet ogsaa hos Cigarfabrikant E. T. Salomon fundet et ungt Menneske paa 16 Aar og et andet paa 15 Aar samt et tredie paa 13 a 14 Aar, uden at der om disse var gjort den befalede Anmeldelse. Salomon bemærkede med Hensyn til det førtomtalte unge Menneske, at han var Svend og saaledes selvstændig, og paaskjød Uvidenhed om Lovens Forskrifter med Hensyn til de 2 andre. Han har haft Borgerskab som Fabrikant i noget over eet Aar. Ogsaa han vedtog for den begaaede Forseelse at betale en Bøde, der fastsattes til 10 Rd.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 7. august 1874).
Fra den offenlige Politiret. Igaar foretoges flere Sager om Overtrædelse af Lov af 23de Maj 1873 om Børns og unge Menneskers Arbejde i Fabriker m. M. Fra Arbejdertilsynets andet Inspektorat var der under 29de f. M. indgivet Klage over, at der ved et den 16de f. M. Kl. 8 Aften foretaget Eftersyn af en Cigarfabrik var fundet arbejdende i Fabrikken tvende unge Mennesker i en Alder mellem 14 og 18 Aar, uagtet deres Arbejdstid i Fabrikkens Arbejdsregister og paa det i Fabrikken ophængte Opslag var anført at være fra Kl. 7 Morgen til 7 Aften. Ved nærmere Undersøgelse viste det sig, at de tvende unge Mennesker til Stadighed arbejdede til Kl. 8 Aften og undertiden endog efter denne Tid, og at de indfandt sig og begyndte deres Arbejde hver Dag Kl. 6 Morgen, saa at deres Arbejdstid var mindst 14 Timer om Dagen. Fabrikanten erkendte i Retten Rigtigheden af Arbejdsinspektørens oven omtalte Anker over den omtalte Lovs Overtrædelse og betalte en Bøde af 10 Rd. til Rettens Fattigkasse.
For at have undladt at gøre Anmeldelse om Lærlinge vedtog Cigar- og Tobaksfabrikant H. Rasmussen at betale en Bøde af 20 Rdl. og Cigarfabrikant E. T. Salomon at betale en Bøde af 10 Rdl., medens en lignende Sag imod Cigarmager H. A. Strand udsattes. (Dagbl.)
(Social-Demokraten 8. august 1874)
Overtrædelse af Fabrikloven. Fabrikant Meldal, der i sit Jernstøberi og Maskinfabrik beskæftiger to Lærlinge Under 18 Aar, med Hensyn til hvilke han ikke havde opfyldt de for unge Menneskers Anvendelse i Fabriker fastsatte Bestemmelser, tiltaltes hertor iforgaars i den offenlige Politiret. Den Indstævnte gjorde imidlertid ved sin Sagfører gældende, at de omtalte unge Mennesker var Elever og ikke almindelige Arbejdere, i da de hverken var hundet til nogen bestemt Arbejdstid eller noget bestemt Arbejde, hvorfor de formentlig heller ikke henhørte under den "nævnte Lov. Da han imidlertid ønskede at indhente sin Mandants Mening om, hvorvidt denne for at Undgaa Sagens Henvisning til den samlede Ret, vilde rette for sig i Mindelighed, udsattes Sagen til næste Retsmøde.
(Social-Demokraten 19. august 1874)
Fra den offentlige Politiret.
- - -
I October Maaned f. A. opgav Jernstøber og Maskinfabrikant H. Meldahl til Arbeidstilsynets 2det Inspectorat, at der dengang arbeidede 2 Drenge mellem 14 og 18 Aar i hans Fabrik, og det blev ham derefter den 20de Decbr. f. A. tilkjendegivet, at hans Fabrik vilde blive at betragte som henhørende blandt de i Loven af 23de Mai f. A. om Børns og unge Menneskers Arbeide omhandlede Arbeidssteder, der ere det Offentliges Tilsyn underkastede. Fabrikant Meldahl meldte derpaa tilbage, at hans Fabrik ikke havde og heller ikke tog Børn eller unge Mennesker under 18Aar i Arbeide, og med Indenrigsministeriets Samtykke tilkjendegaves det ham da, at hans Fabrik foreløbig ikke var Tilsynets Control underkastet, idet hans Opmærksomhed samtidig henlededes paa, at han, naar han atter maatte antage Personer under 18 Aar til Arbeide, efter Lovens 17 var forpligtet til at tilstille vedkommende Politieøvrighed skriftlig Meddelelse derom. Den 3die Juli d. A. henvendte 2 unge Mennesker sig til Arbeidsinspecteuren og opgav, at de arbeidede som Lærlinge i Meldahls Fabrik, og af en derefter anstillet Undersøgelse fremgik det, at Fabrikant Meldahl ikke havde afskediget de 2 hos ham i October Maaned f. A. arbeidende unge Mennesker under l8 Aar, men beholdt disse i sit Arbeide, idet den ene, der er født den 9de Februar 1858, stadig havde arbeidet i Fabriken siden Juni Maaned f. A., og den anden, født den 27de August 1858, stadig havde arbeidet der siden August Maaned f. A., uden at der fra Fabrikant Meldahls Side var skeet nogen Anmeldelse derom, og uden at han havde opfyldt de i Lovens § 8 opstillede Fordringer om Tilvejebringelse af Fødsels- og Lægeattester eller den i Lovens § 10 omhandlede Indførelse i Registret. Indenrigsministeriet bemyndigede derefter under 18de d. M. Arbeidsinspecteuren til at foranstalte Fabrikant Meldahl tiltalt for den formeentlige Overtrædelse af den oftomtalte Lovs § 14, og denne Sag, der første Gang foretoges i Retsmødet den 27. Juli d. A., sluttedes igaar. Fra Fabrikant Meldahls Side blev det bemærket, at han havde opfordret de omtalte unge Menneskers Forældre til at henvende sig til Arbeidsinspecteuren med Forespørgsel om, hvorvidt de unge Menneskers Forhold til Fabriken henhørte under Fabriksloven, men Forældrene havde ikke fundet Anledning hertil, da deres Sønner ikke vare ansatte som Arbejdere, men som Elever uden bestemt Arbeidstid, idet de kunde forlade deres Arbeide i Fabrikken, hvad Tid paa Dagen de vilde. Fabrikant Meldahl lod derefter selv giøre den omhandlede Forespørgsel hos Fabrikinspecteuren, idet han nemlig anvendte Tilsyn og Bekostning paa de unge Menneskers Uddannelse og en Afbrydelse af deres Forhold til Fabrikken vilde være til Skade for deres fremtidige Uddannelse og Selverhverv. I en Skrivelse til Retten af 31te f. M. hævdede Arbeidsinspecteuren, at da Fabriklovens § 1 ikke giver et Arbeidssteds Henføren under Loven afhængig af de i i samme beskæftigede Personers Forhold til Fabrikanten, men udelukkende tager Hensyn til disses Alder, kunde den Omstændighed, at Fabrikant Meldahl betragtede de unge Mennesker som Elever og ikke gav dem noget særligt Vederlag eller bandt dem til nogen bestemt Arbeidstid, ikke fritage ham for Ansvar efter Loven, og i Henhold fik, hvad Fabrikant Meldahl havde indrømmet under Sagen, fastholdt Inspecteuren sin Paastand om, at Meldahl droges til Ansvar efter Straffebestemmelserne i Lovens § 15. Da Fabrikant Meldahl ved den Sagfører, der igaar mødte i Retten lod erklære, at han ikke ønskede at rette for sig i Mindelighed, blev Sagen sluttet med Henviisning til den samlede Ret.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 20. august 1874. Uddrag).
Fra den offenlige Politiret. Som tidligere meddelt, blev der i Slutningen af forrige Maaned af Politiet anstillet Undersøgelse i flere Cigarfabriker, bl. A. hos Fabrikant H. A. Strand, for at erfare, hvorvidt Loven af 23de Maj f. A. om Børns og unge Menneskers Arbejde i Fabriker m. m. var overtraadt. Hos Strand fandtes en 13-aarig Dreng, om hvem ingen Anmeldelse var gjort, og Strand anførte til Undskyldning herfor, at han havde betragtet sin Fabrikvirksomhed som Hjemmearbejde« og derfor hverken havde anset det fornødent at løse Borgerskab som Fabrikant eller ment, at Fabrikloven var anvendelig paa ham. Han erklærede imidlertid forrige Gang i Retten, at han i Løbet af 14 Dage vilde erhverve fornødent Borgerskab, og igaar mødte han og foreviste Borgerskab som Cigarfabrikant, hvorefter han saavel for den stedfundne Mangel af Borgerskab som for den forsømte Anmeldelse om Drengen vedtog at betale 10 Rdl. i Bøde.
(Fædrelandet 25. august 1874).
Overtrædelse af Fabrikloven. Paa Foranledning af Arbejdstilsynets 1ste Inspektorat har Tiltale været indledet ved Københavns Amts nordre Birks Politiret mod Frøken H. Rohmell for forskellige paa den hende tilhørende og af hende bestyrede Svovlstikfabrik paa Frederikssundsvejen stedfundne Overtrædelser af Loven af 23de Maj 1873 om Børns og unge Menneskers Arbejde i Fabrikker m. m. Uagtet der fra Arbejdsinspektøren den 13de Januar d. A. blev tilstillet Ejerinden af Fabrikken Meddelelse om, at Fabrikken maatte betragtes som henhørende blandt de i Fabrikloven omhandlede Arbejdssteder, og denne Tilkendegivelse var bleven gentagen og indskærpet i Januar, Marts og senest i Juni Maaned d. A., var det dog under Sagen oplyst, at 9 Børn i en Alder af fra 10 til 14 Aar i henved et Aarstid havde været benyttede i Fabrikkens Arbejde de tre Dage om Ugen, som oftest fra Kl. 6 om Morgenen til Kl. 7 om Aftenen, med en Fritid af 2 Timer til Spise- og Hviletid, hvorimod Børnene de andre Dage af Ugen, da de gik i Skolen og nogle af dem til Konfirmationsforberedelse, arbejdede indtil 2 Timer om Morgenen og om Eftermiddagen i 3 a 4 Timer. I Betragtning af Forældrenes og Plejeforældrenes satlige Kaar indstillede Retten med Arbejdsinspektørens Billigelse efter indhentet Erklæring, at Sagen for deres Vedkommende bortfaldt med en Advarsel, hvorimod Ejerinden af Fabriken i Henhold til Fabriklovens § 15 blev anset med en Mulkt af 45 Rd., der tilfalder de Fattiges Kasse i Brøndshøj Sogn.
(Social-Demokraten 26. august 1874)
Den offenlige Politiret. Ved det Eftersyn, som Inspektøren for Arbejdstilsynets 1ste Inspektorat foretog Onsdagen den 9de ds. Kl. 8 Aften i den, Grosserer W. Bähnke tilhørende Sennopsfabrik "Svanholm" i Niels Juels Gade Nr. 3 forefandt han sammesteds to unge Piger, af hvilke den ene var født den 17de April 1857, den anden den 8de Maj 1859, og som begge var beskæftiget med Indpakning af den færdigmalede Sennop. Det oplystes, af disse Piger, der saaledes begge er under 18 Aar, vel ikke mødte om Morgenen før Kl. 7, altsaa en Time senere end de ældre Arbejdersker, men de havde i den senere Tid fortsat Arbejdet indtil Kl. 10 om Aftenen, rigtignok mod særlig Betaling af 10-12 Sk. for Tiden efter Kl. 7 Aften. Da Grosserer B. den 22de April d. A. havde faaet skriftligt Tilhold om at overholde Fabriklovens Bestemmelser med Hensyn til Arbejdstiden, havde Arbejdsinspektøren foranlediget ham tiltalt, og ved Mødet i Retten afgjorde han Sagen ved at erlægge en Bøde af 10 Rd.
(Social-Demokraten 28. december 1874)
Sagerne fortsatte ind i 1875:
Tobaksfabrikant A. Bendix fik 50 kroner i bøde for at lade 6 børn i alderen 10-13 år arbejde kristi himmelfartsdag (Social-Demokraten 28. maj 1875).
Skotøjsfabrikant H. Hartvigsen ("Københavns Skotøjsfabrik") mente at han ikke var omfattet af at skulle anmelde hvilke børn og unge mennesker der arbejdede i hans fabrik. Sagen udsattes i 14 dage. (Social-Demokraten 11. juli 1875).
Tiltale for Overtrædelse af Fabrikloven. Efterat det gientagne Gange af Arbejdstilsynets 1ste Inspectorat var blevet paatalt, at Klædefabrikant J. P. Johnsen af Skodsborg mod de i Loven om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker m. m. af 23de Mai 1873 § 3 givne Bestemmelser havde ladet de i Fabriken beskjæftigede "unge Mennesker" arbeide fra Kl. 6 om Morgenen til Kl. 6½ om Aftenen med ikkun 1½ Times Fritid, blev en imod Fabrikant Johnsen ved Nordre Birks Politiret anlagt Sag afgjort ved Erlæggelsen af en mindre Bøde. Arbeidstiden blev nu - efterat Hr. Johnsen havde ansøgt Indenrigsministeriet om Tilladelse til at bibeholde den tidligere Arbeidsordning, men faaet Afslag - ansat for de unge Mennesker til at begynde 1/4 Time efter og ophøre 1/4 Time før de voxne Arbeideres, men da Fabriken, efter den samme i Foraaret overgaaede Ildsvaade, atter i October Maaned d. A. blev sat i Gang, ansattes Arbeidstiden for de unge Mennesker - uanseet Indenrigsministeriets under 22de Juli d. A. derom nedlagte Forbud - paa samme Maade som tidligere, nemlig fra Kl. 6 Morgen til Kl. 6½ Aften, og paa et fornyet Andragende til Ministeriet resolverede dette, at det skulde have sit Forblivende ved de givne Bestemmelser om Arbeidstiden, saaledes at de unge Mennesker kun maatte anvendes til Arbeide i en samlet Tid af 12 Timer daglig med en Hviletid af 1½ Time. Tiltrods for dette fornyede Afslag, havde vedvarende en Deel af de unge Mennesker mødt til Arbeide Kl. 6 Morgen og fortsat Arbeidet til Kl. 6½ Aften, hvilket blev konstateret ved en af Arbeidsinspecteuren den 17de d. M. foretagen Inspektion. Under Sagen undskyldte Fabrikant Johnsen sig med, at Arbeidet i hans Fabrik begyndte for de Voxne Kl. 6 om Morgenen og for de unge Mennesker Kl. 6½, men at de unge Arbejdere tildeels imod hans Vidende og Villie indfandt sig tidligere paa Fabriken, fordi de, der arbeide paa Accord, derved kunde tjene omtrent 20 Øre mere i Dagløn. - I Nordre Birks Politiret afgjordes Sagen paa den Maade, at Fabrikant Johnsen i Mindelighed erlagde en Mulct af 50 Kroner.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 30. december 1875).
