Viser opslag med etiketten fabrikker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fabrikker. Vis alle opslag

11 marts 2024

Krystal Sodavand. (Efterskrift til Politivennen)

En "Grænsestrid" mellem to Fagforeninger.

Kampen om en Fabrik. - Den ene erklærer Blokade, den anden giver fri Bane.

Mineralvandsfabriken "Krystal" i Flensborggade er blokeret af "Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejderforbund", og fornøden Meddelelse herom er udsendt. Men i Dag til Morgen skriver Landstingsmand Lyngsie i "Social-Demokraten" paa "Dansk Arbejdsmands Forbund"s Vegne, at Fabriken har Overenskomst med hans Forbunds Øl- og Mineralvandsarbejderafdeling, i hvilken Organisation alle dens Arbejdere staar som Medlemmer. Det hele er en Grænsestrid mellem to Fagorganisationer, siger Hr. Lyngsie, og denne Sgtrid bør ikke komme Fabriken til Skade paa dens gode Navn og Rygte.

(Aftenbladet (København) 9. maj 1928).


Frænde er Frænde værst

Det gamle Ord, at Frænde er Frænde værst, bekræfter sig ikke sjældent ved Konflikter mellem Arbejdsgiverne og Fagforeningslederne, hvor Arbejdsgiveren er tidligere Fagforeningstillidsmand.

I det sidste Aars Tid har der paa Vesterbro i København hersket en saadan bitter Strid mellem to tidligere Fagforeningskammerater. En fhv. Næstformand i Bryggeriarbejdernes Forbund har begyndt for sig selv med en Sodavandsfabrik "Krystal" og har som Ejer af den lille Fabrik haft den Dristighed at tage en Chauffør fra Arbejdsmændenes Arbejdsløshedsanvisning en Morgen, da han stod og skulde bruge en Mand i en Fart, og BryggeriarbejderforbundetsFormand ikke havde faaet Kontoret lukket op. Der blev Avispolemik og Processer i lange Baner, og Chaufføren, der havde gaaet ledig i over et Aar, skønt han var en dygtig Mand, maatte atter ud og suge paa Labben. Ved Processen skete der det mærkelige, at Chaufføren fik en stor Erstatning, men ved Højesteret blev "Krystal" dømt til at tage en ny Chauffør fra Bryggeriarbejderforbundet.

Det vilde Manden fra "Krystal" ikke, og Formanden i Forbundet vilde ikke lade sin gamle Kammerat i Fred, og saa blev der dekreteret Blokade paany. Imidlertid har Sodavandsfabrikanten nu spillet Bryggeriarbejderforbundet det Puds at flytte det Par Mand, som han beskæftiger, over i Lyngsies Arbejdsmandsforbund, og da Lyngsie i de praktiske Forhandlinger er en lige saa stor Ynder af at skære hurtig igennem Vrøvlet, som han til Tider kan være rask til at slaa i Bordet, er han nu faret i Blækhuset og har skrevet i "Social-Demokraten", at Bryggeriarbejderne skal holde op med deres Blokade-Vrøvl. Fabrikens Folk hører under Lyngsie, og saa er der ikke mere om den Blokade.

Mærkeligt nok synes Bryggeriarbejderformanden at ville putte Reprimanden i Lommen, idet han nu udtaler offentligt, at der nu ikke mere er tale om Blokade, og at Sagen vil blive afgjort ved Voldgift.

(Sorø Amts Dagblad 14. maj 1928).

Hjørnet af Flensborggade 8 og Broagergade - Krystal Sodavand, Foto Erik Nicolaisen Høy.

27 november 2023

Ford i Sydhavnen. (Efterskrift til Politivennen)

Fords nye Fabrik i København

Fabriksanlæget i Sydhavnen

Ford Motor Company indvier i Dag sin nye Fabrik i Københavns Sydhavn, ved hvilken Lejlighed Statsministeren og Københavns Overpræsident m. fl. vil komme til Stede.

Det er det mest moderne Fabriksanlæg i hele Skandinavien - ja maaske i Europa. Alle de nyeste Fabrikationsmetoder og Hjælpemidler, der er saa karakteristiske for moderne Automobilindustrier, er her udnyttet.

Fabriksanlæget er bygget paa selve Sydhavnsarealet ved Kongens Enghave og er omgivet af Vand paa de to Sider. Fords private Kaj maaler 110 m, medens 78 m Kaj paa den anden Side staar til Virksomhedens Disposition. Her findes ogsaa en dobbeltsporet Jernbanelinje, som staar i direkte Forbindelse med Landets Jernbanenet.

Fabrikens Hovedbygninger bestaar af en 2-Etagers Jernbetonbygning, forbundet med to Kranhaller af murtstenspud￾t Staalkonstruktion samt en murstensbygget Kraftstation. I Midten mellem Jernbetonbygningen og Kranhallerne er der en stor 1-Etages Monteringshal, hvor Vognene samles. Denne Hal er af Staalkonstruktion med moderne Ovenlys, hvorved der sikres Arbejderne rigelig Lys og Luft

Fabriksbygningerne er saaledes anlagt, at "lige Linje" Produktion er mulig, d. v. s., at alt indkommende Materiale - efter at være udlosset ved Kajen og udpakket i Lagerafdelingen - følger en lige Linje gennem Bygningerne til den modsatte Ende, hvor de færdige og prøvede Vogne kører ud for at videresendes til Forhandlerne.

Den nye Fabrik repræsenterer indbefattet Grundareal, Bygning og Maskiner, en Værdi af ca. 5 Mill. Kr., hvoraf 75 Procent falder paa danske Materialer og dansk Arbejdskraft.

Ford Motor Company Akties, grundlagde sin Virksomhed i København i Sommeren 1919 en Aktiekapital paa ½ Mill. Kr.

Produktionen tog sin Begyndelse i Oktober 1919 i lejede Lokaler i Heimdalsgade 28 og 42, 44, og den højeste Produktion, som den Gang opnaaedes pr. Dag, var 14 Vogne. Der var ansat 148 Arbejdere og 12 Funktionærer.

Virksomheden er siden betydelig udvidet.

Foruden de ca. 600 Arbejdere og ca. 100 Funktionærer, som lønnes direkte af Selskabet, findes i Danmark ca. 85 autoris. Forhandlere og henved 300 autoriserede Reparatører samt disse Forhandleres og Reparatørers Personale, bestaaende af Repræsentanter, Kontormedhjælpere, Lagerekspedienter og Mekanikere saavel som disses Familier - eller ialt sa. 12-15,000 Mennesker, hvis Eksistens er afhængig af Ford Motor Company Aktieselskabs Virksomhed.

Af Ford Motor Company Aktieselskabs samlede Produktion i de første 8 Maaneder af 1924 er der eksporteret ca. 75 Procent, medens Resten er solgt gennem danske Forhandlere.

(Bornholms Social-Demokrat 15. november 1924)

21 november 2023

Anders A. Pindstofte (1859-1924). (Efterskrift til Politivennen)

På Vestre Kirkegårds lapidarium (se nedenfor) ligger en væltet gravsten noget skjult i buskadset. Det er Anders A. og Henriette Pindstofte. Pindstofte havde lokaler på Tuborg Bryggeri i Hellerup. Tuborg meddelte den juni 1904 at alt øl fra bryggeriet ville blive pasteuriseret af Anders A. Pindstoftes pasteuriseringsapparat.

I maj 1907 opkøbte fabrikant Pindstofte af aktieselskabet De forenede Bryggerier et areal på 20.000 kvadratalen ved bryggeriet Trekroner.


En dansk Opfinder

I Dag fylder et af vore maskinelle Genier, Opfinderen, Maskinfabrikant And. A. Pindstofte 50 Aar, og samtidig indvier han sin store nye Fabrik paa Trekronergade i Valby.

Hr. Pindstofte har i alt udtaget 300 Patenter i næsten alle civiliserede Lande, i Danmark alene ca. 90. Rundt om i Ølbryggerierne Verden over - naturligvis ogsaa i vore store hjemlige Bryggerier - staar Aftapnings-, Pasteuriserings-, Skylle- og Proppemaskiner, mærkede "Pindstofte, Danmark".

And. A. Pindstofte.

Fabrikant Pindstofte kunde altsaa paa Grund af sit Arbejde med Rette rose sig af at høre til dem, der bærer Danmark; men han skal nok vogte sig for at antyde noget i denne Retning, eftersom han altid har hørt og stedse vil hore til "de stille i Landet. End ikke nogen som helst offentlig Anerkendelse har han villet modtage paa denne sit Livs Mærkedag. Derimod gav han Nytaarsaften en Fest for sine Arbejdere og deres Hustruer i Søpavillonen, og i Aften har han samlet en stor Kreds nf sine Venner paa Skydebanen.

J. N.

(Dannebrog (København) 2. januar  1909).


Den 22. april 1913 sølvbryllup på Skydebanen.

Pindstofte var pioner indenfor aftapningsmaskiner. Sammen med Emil Henius (1868-) skabtes en betydelig dansk industri som Henius indførte over hele verden, startende med Tuborg, Tyskland m.v. Eksporten blev dog standset af 1. verdenskrig.


Anders Pindstofte

Den langt ud over Landets Grænser kendte Industrimand og Opfinder, Maskinfabrikant Anders A. Pindstofte er i Torsdags afgaaet ved Døden paa Frederiksberg Hospital efter et Par Maaneders Sygdom. Det var oprindelig Sukkersyge, der angreb den virksomme og kraftige Mand; hertil stødte senere Tuberkulose, som nu har lagt ham i Graven i en Alder af kun 65 Aar.

Hermed er, skriver "Berl. Tid., afbrudt en i mange Maader ejendommelig og ret enestaaende Livsbane. Anders A. Pindstofte, der var Gaardmandssøn fra Fyn, kom som ung Mekaniker til København, udrustet med en sjælden Energi og en Rigdom af Ideer, som han ivrede efter at faa realiseret. I 1885 begyndte han, 26 Aar gammel, et lille Værksted i København og snart udgik derfra en Række sindrige og snildt konstruerede Maskiner, der med den mægtigt voksende Industri som Virkefelt efterhaanden blev uundværlige. Det var særlig Bryggerimaskiner, han kastede sig over, den eue Opfindelse fulgte her efter den anden, navnlig for Aftapning-, Rense- og Skyllemaskiner, og efterhaanden naaede han til at aftage op mod 600 Patenter, dels her hjemme og dels i Udlandet og i oversøiske Lande. Og med Patenterne fulgte Salget af Maskinerne efterhaanden over hele Jordkloden.

Fabrikant Pindstolte regnes at være den Mand, som har udtaget de fleste Patenter i Lande, hvor Patenter beskyttes, og fan danske Mænd har paa en mere effektiv Maade bidraget til, at gøre Danmarks industrielle Navn kendt over hele Jorden. For nogle Aar siden overgik Fabriken i Trekronersgade til Aktieselskab med fabrikant Pindstofte som dens Hovedleder.

Fabrikant Pindstofte var 1 det hole en særpræget og ejendommelig Personlighed, som stedse fulgte sine egne Ideer og gik sine egne Veje, Han var en myndig Chef, der som faa var Inde i Sagerne og krævede Lydighed og Respekt, men lian var ogsaa i sjælden Grad modtagelig for den Tanke, at enhver, der arbejdede eller virkede for ham, skulle sikres saa gode Vilkaar som muligt og være delagtig i Forretningens Fremgang. Til Støtte herfor stiftede han bl. a. Anders P. Pindstiftes og Hustrus Sølvbryllupslegat til Fordel for Arbejdere og Funktionærer. Legatet, der praktiseres paa en ganske særlig Maade, raader nu over en stor Kapital, uafhængig af Fabriken.

(Vejle Amts Folkeblad 30. august 1924).




Maskinfabrikant Anders A. Pindstofte f. 2. januar 1859, d. 28. august 1924. Henriette Pindstofte. f. 18. marts 1865, d. 13. december 1938. Anders Pindstofte blev bisat i krematoriet 4. september 1924. Samtlige arbejdere og funktionærer var til stede. Desuden var til stede: P. O. Pedersen, Polyteknisk Læreanstalt, professor Hannover og direktør Viggo C. Eberth, samt repræsentanter fra alle de store bryggerier. Han havde ikke ønsket at der blev talt over ham ved bisættelsen, og pastor Dahl (Frederiksberg Kirke) udbragte derfor kun en tak til den afdødeGravsten på lapidariet, Vestre Kirkegård. Foto Erik Nicolaisen Høy.


I midten af 1930'erne var Niels Jørgen Oluf Jensen Ebbedal direktør for en række forskellige maskinfabrikker. Han tog bl.a. patent på en ny produktionsteknologi til at lave gyldne kraver til guldøl. Guldøllen var blevet opfundet af fabrikant Otto Johannes Bruun i starten af 1930’erne. Ebbedal havde 16 patenter, de fleste af dem var på maskiner til øltapning. Det er dog måske hans ansatte der har stået for produktudviklingen, mens Ebbedal har fået sit navn på patentet.

Ebbedal giftede sig ind i Pindstofte-familien, og overtog med årene ledelsen af svigerfamiliens to maskinfabrikker: Dan og Pindstofte. I starten af 2. Verdenskrig meldte Ebbedal sig ind i nazistpartiet for en periode. Fabrikkerne gik i gang med at producere krigsvigtige varer, bla. til det tyske luftvåben. Han var i juni 1943 involveret i forhandlingerne om salget af Høveltegård til tyskerne som bl. a. brugte den som skole for Schalburgkorpset der omdøbte ejendommen til C. F. Schalburgs Hus. For sabotageangrebet på Pindstofte fik Ebbedal en erstatning fra værnemagten og der blev stationeret tyske vagter foran fabrikkerne.

Efter krigen blev han af retslægen betegnet som “selvhævdende og herskersyg, brovtende og forfængelig, påtrængende og intrigant.” Ebbedal var “moralsk defekt, en Kæmpebluffer.” Den lægelige dom lød på at han var “ en konstitutionel psykopat af den hyperthyme type” egnet for Straf. Han fik fem års fængsel og en bøde på  ca. 10 mio. kr i 2019-værdi. I en anden sag måtte han tilbagebetale otte mio. kr. i 2019-værdi som han havde stjålet fra en fond, der skulle hjælpe arbejdere, der var kommet til skade på fabrikkerne.

Årtier efter Anders A. Pindstofte død blev Pindstofte Maskinfabrik en værnemagervirksomhed under 2. verdenskrig. Den fremstillede krigsvigtig produktion, oliepumper til fly m.v. for ca. 3½ mill. kroner, svarende til 47% af virksomhedens omsætning. Efter krigen fik virksomheden konfiskeret 236.232 kr, mens den tilbagebetalte 203.263. Der faldt domme på 4 års fængsel for kollaboration. En filial af maskinfabrikken var Motorfabrikken Dan, som solgte for 3½ mill kr. eller 83,2 % af virksomhedens omsætning.

I blev fabrikant O. Jensen Ebbedal, Vesterbrogade 40 C og direktør for Anders A. Pindstoftes Maskinfabrik Trekronergade 38, noteret i "Den blaa bog" i De frie Danske nr. 7, maj 1942. Den 26. marts 1943 (ifølge Frit Danmark nr. 2, maj1943) modtog en række firmaer der havde leverancer til tyskerne, en skrivelse fra fhv. folketingsmad Hartel. Heri plæderede han for bedre vilkår for de danske værnemagervirksomheder, bl. a. som følge af truslen fra sabotage. I den forbindelse nævntes fabrikant O. Jensen Ebbedal som beredvilligt havde stillet kontor til hans rådighed. I Frit Danmark juli 1943 nævnes fabrikken endnu engang som et af de mest fremtrædende værnemagerfirmaer.

Pindstoftes Maskinfabrik og Motorfabrikken Dan

Anders Pindstoftes Maskinfabrik A/S (Trekronersgade 38, Valby) og Motorfabrikken Dan A/S
(Bragesgade 10, København N.) idømtes den 21. oktober 1947 en bøde på 100.000 kr. Hertil kom konfiskation af virksomhedernes fortjeneste under besættelsen på henholdsvis 203.263 kr. og 238.536 kr. for de to virksomheder. De to virksomheders administrerende direktør Niels Jørgen Oluf Jensen, kaldet Ebbedal, der samtidig var formand for selskabernes bestyrelse og
hovedaktionær i selskaberne, idømtes en fængselsstraf på 5 år.

Pindstoftes Maskinfabrik A/S havde under besættelsen haft en tysk omsætning på 3.368.189 kr. De tyske leverancer udgjorde 47 pct. af den samlede omsætning. Leverancer for 1.483.404 kr. havde været krigsvigtigt materiel, nemlig oliepumper til flyvemaskiner. Den totale avance var 277.851 kr. hvoraf 239.698 kr. stammede fra det krigsvigtige materiel. Motorfabrikken Dan A/S havde en tysk omsætning på 3.491.292 kr. Fabrikkens avance var på 511.866 kr., hvoraf de 404.162 kr. stammede fra den direkte tyske afsætning. Tilsammen havde de to sammenknyttede virksomheder en avance på 789.718 kr.

Ebbedal anklagedes for i sin egenskab af direktør, formand for bestyrelsen og aktionær i A/S
Pindstoftes Maskinfabrik og i Motorfabrikken Dan A/S at have vist et i høj grad anstødeligt
initiativ for at opnå tyske ordrer. For at få ordrer påberåbte han sig en tyskvenlig indstilling og
tilsidesatte de krav, der blev opstillet af danske myndigheder og institutioner med hensyn til
værnemagtsarbejder. Bl.a. undlod han at indsende efterkalkulationer for selskabets
værnemagtsordrer til myndighederne. Han anklagedes endvidere for på groft illoyal måde at have modarbejdet danske myndigheder gennem klager til tyskerne over, at danske myndigheder og navngivne embedsmænd modarbejdede tyske interesser. Han opnåede hermed større tildelingeraf kul, koks, olie eller elektricitet, træ, værktøjsmaskiner og jern m.v. Han søgte via tyskerne at få frigivet beløb, som var spærret af danske myndigheder på grund af hans vægring ved at indsende de påbudte efterkalkulationer. Den tiltalte søgte at opnå bedre økonomiske betingelser for værnemagtsarbejde hos tyskerne og indledte forhandlinger om beskyttelsesforanstaltninger mod sabotage m.v., hvorefter tyske soldater overtog sabotagevagten på motorfabrikken ”Dan”.

Fabrikken A/S Pindstofte blev delvis ødelagt ved sabotage den 17. januar 1944. Ebbedal
anklagedes for efter sabotagen at have indledt forhandlinger med tyske myndigheder for at få en særlig godtgørelse, idet selskabet ikke fra dansk side kunne opnå erstatning for driftstab. Disse forhandlinger medførte, at selskabet uden om Danmarks Nationalbank og i kontanter fra
Dagmarhus fik udbetalt et beløb på 100.000 kr. Endelig havde Ebbedal begået underslæb over for Anders A. Pindstoftes og Hustrus Fond.

Ebbedal havde oprindelig været ansat ved forstvæsenet. I 1926 kom han kom i forbindelse med A/S Pindstofte og blev i 1927 forlovet med frk. Pindstofte. I 1935 overtog han ledelsen af
fabrikken. Han meldte sig i 1940-1941 ind i DNSAP, men udmeldte sig efter ¾ år. Han havde
støttet Schalburgkorpset økonomisk, givet penge til korpsets kammeratskabsaftener og givet
økonomisk hjælp til tyske flygtninge i Danmark.

Få dage efter den 9. april 1940, da Pindstofte og Dan beskæftigede ca. 150 mand i en produktion, der for 80 pct.s vedkommende gik til eksport, var det blevet besluttet, at man ville beskæftige ca. 20-30 mand til fabrikation for tyskerne og besatte områder. Ebbedal stillede herefter ” med glæde” sine fabrikker til rådighed for produktion af krigsvigtige fabrikata til Værnemagten. Fabrikken blev opsøgt af værnemagtsofficerer fra Wehrwirtschaftsstab med ordrer om at levere værktøj og pumper til flyvemaskiner, hvilket efterfulgtes af omfattende tyske leverancer. Ebbedal gav udtryk for en positiv indstilling over for Det Tredje Rige. Han havde i 1934 hindret, at fabrikken var blevet overført til England, og han havde med en times varsel sørget for at afskedige de engelskvenlige funktionærer, der havde arbejdet for disse planer.

For så vidt angik de omtalt efterkalkulationer var det hans opfattelse, at dette spørgsmål burde
tages op til retlig afgørelse efter krigen, når regnskabet kunne gøres op. Han udtalte endvidere, at den krigsvigtige produktion ikke kunne betale sig, og at han havde søgt at få den afviklet. Han udvirkede, at fabrikkerne efter sabotagen blev bevogtet af tyske soldater. Repræsentanter for virksomheden havde deltaget i et møde den 6. december 1942 med henblik på at oprette en sammenslutning af firmaer, der direkte eller indirekte arbejdede for tyskerne. Formålet var at sondere stemningen for eventuelt at få dannet en front mod Odel ”og de myndigheder, der arbejdede på en sådan måde, at adskillige industridrivende var ved at tabe lysten til at fortsætte fabrikationen til Tyskland”. Retten fandt det godtgjort, at Ebbedal havde ønsket selv at blive formand for en sådan sammenslutning vendt mod danske myndigheder. Nazisten Aksel Hertel var blevet ansat af Ebbedal til at udføre det politiske arbejde vendt mod de danske myndigheder og til at varetage forbindelsen til de tyske myndigheder. Ebbedal og de to virksomheder faldt herved klart ind under værnemagerlovenes strengeste bestemmelser. Ebbedal idømtes fængsel i 5 år.

(Birgit Nüchel Thomsen: Værnemagerne. Danmarks bidrag til den tyske krigsøkonomi under den tyske besættelse - i europæisk perspektiv. 2009).


Firmaet Elfelt: Anders A. Pindstoftes Maskinfabrik i Trekronergade (1936). Ved sabotagen i 1944 var det størstedelen af den midterste del af fabrikken der blev sprængt i luften. Kbhbilleder. CC-BY.


Fabrikken i Trekronergade blev helt nedrevet og en anden fabrik opført på stedet (Lundbeck).

03 november 2023

Ford eksporterer Vogne til Rusland fra Sydhavnen. (Efterskrift til Politivennen)

Fordfabriken i Sydhavnen skal forsyne Sovjet-Rusland med Fordvogne

Leverancen omfatter 18,000 Vogne om Aaret til en Værdi af ca. 50 Mili. Kr.

PARIS, Søndag
(R. B.)

Paa et Søndag afholdt Møde, hvori deltog Direktørerne Harrington og Carlsen, Ford-Fabrikerne, Dr. Hammer, Moskva, og Direktør Harald Langkjær, Aktieselskabet "Cyklone", København, blev det vedtaget, at hele Fordfabrikernes Eksport til Rusland fremtidig skal foregaa fra København

I Anledning af dette Telegram har vi haft en Samtale med Kontorchef Brøndum fra Fordfabriken i Heimdalsgade, og han gav os følgende yderligere Oplysninger om Sagen, der iøvrigt har været forberedt de sidste 4-5 Maaneder:

- Allerede i Sommer begyndte vi Forberedelserne til at oprette Salgscentraler i Rusland; men paa Grund af de politiske Forhold har der været mange Vanskeligheder at kæmpe med. 

Den nye, store Samlerfabrik 1 Sydhavnen er, som De véd, anlagt med det Formaal for Øje at kunne forsyne Norden, Østersøprovinserne, Tyskland og Stor-Rusland med vore forskellige Fabrikata, og da vi er klar til at begynde derude i April, kommer den i Paris nu afsluttede Kontrakt yderst kærkomment.

- Hvem er Mr. Harrington ?

- Det er Fords Generaldirektør i Europa, fortsætter Hr. Brøndum. Han kom hertil for ca. 4 Aar siden og har sit Hovedkvarter i Paris.

Dr. Hammer er en stor russisk Forretningsmand, som Direktør Harald Langkjær, der kom hjem fra sin Ruslandsrejse for 14 Dage siden, har plejet Forhandlinger med i Moskva.

Direktør Carlsen leder, som De véd, Fabriken her i København, og Direktør Langkjær fra Aktieselskabet "Cyklone" vil selvfølgelig blive knyttet til denne nye, mægtige Side af vor Virksomhed.

- Kan De tilfredsstille Efterspørgslen fra Rusland?

- Ja, det kan vi magelig! For Tiden laver vi her i Hejmdalsgade 100 nye Vogne om Dagen, og i Sydhavnen regner vi med at skulle kunne fabrikere 200 Vogne pr. Dag.

Men - faar vi travlt, kan vi bringe Fabrikationen i Sydhavnen op paa 600 Vogne pr. Døgn, idet vi saa vil arbejde med 3 Hold Arbejdere Døgnet rundt, hvert Hold i 8 Timer.

- Og Betalingen fra Rusland?

- Ja, med den har der hidtil været nogen Vanskelighed; men ogsaa dette Spørgsmaal maa have faaet sin løsning, siden der er udsendt et Telegram som det Ritzau har bragt, løvrigt, sluttede Hr. Brøndum, véd jeg jo intet om selve Enkelthederne. Forhandlingerne har nemlig været ført af Direktør Carlsen, og han vender først tilbage fra Paris i Aften

Rusland kan bruge 18,000 Vogne om Aaret.

Den nye Ruslands-Eksport af Fordvogne vil sikkert, om den virkelig kommer i Stand under tilfredsstillende Forhold, antage meget imponerende Former, skønt Rusland som Helhed vel ikke netop er anlagt for en Import af Fordvogne for Tiden.

Man regner imidlertid med en aarlig Eksport af 18,000 Vogne, der repræsenterer en Værdi af ca. 50 Mill. Kr.

Da den Arbejdsløn, som lægges her i Landet, andrager ca. 100 Kr. pr. Vogn, vil de 18,000 Vogne altsaa lægge 1,8 Mill. Kr. i Løn til de danske Arbejdere.

Motor-car.

(København 29. januar 1924)

Direktør Carlsen vendte tilbage fra Paris og bekræftede aftalen, men kunne ikke sige meget mere end det. Fabrikken beskæftigede ca. 600 og ville i tilfælde af aftalen komme op på 3.000 arbejdere. Fabrikken kunne lave 35 vogne daglig på 8 timer af samme arbejdsstyrke, mens andre steder højst 31 til 32 vogne. I februar 1924 cirkulerede rygter om at Ford lå i underhandlinger med tyske automobilfabrikker som skulle danne en automobiltrust omfattende Tyskland, Rusland og hele Østeuropa. Konkurrenterne, bl.a. Krupp og Stinnes skulle modarbejde en sådan trust. Fords nye monteringshal i Sydhavnen til 5 mill. kr. kunne producere 200 vogne dagligt til at forsyne Dannmark, Norge, Sverige, Tyskland, Polen, randstaterne og Rusland..

Fra en annonce i Fyns Venstreblad (Odense) 11. april 1924.

24 juli 2023

Bornholmsk Industriliv i Fyrrerne. (Efterskrift til Politivennen)

Da Hans Christian Ørsted udtalte sig om den bornholmske Cement.

I Aaret 1741 blev der af Kong Frederik den 3. udstedt et kongeligt Privilegium til den i Bornholms Historie kendt, Major v. Anker A. Schor til Stenkulsbrydning, men heri var ogsaa indbefattet et Cementværks-AnIæg. Han drev Cementværket i nogle Aar, men maatte omsider ophøre dermed af Mangel paa Støtte udefra, selv havde han ikke Midler til at føre det hele igennem. For at kunne drive Værket mere rationelt, søgte han den kgl Kasse om et Forskud af 8000 Rdl. imod at levere Cement til Staten for 3 Rdl. Tønden, men han fik allernaadigst Afslag - man trængte ikke tiI Cement. 1747 gentog han sin Ansøgning, og i denne forklarer han, at Købmand Andreas Bjørn har afsat ca. 100 Tdr. paa smaa Maskiner forfærdiget Cement, men han fik paany Afslag; "til HS Majestæts Tjeneste behøvedes ingen Cement", hed det, og dermed var der sat Punktum for den v. Schorske Fabriks korte Saga; og siden blev dette Produkt næppe ænset, før en norsk Videnskabsmand Andreas Hofgaaard i 1778 paa egen Bekostning foretog en Rejse til Bornholm for at undersøge Cementstenen. Beretning herom findes trykt i Tidskriftet "Minerva" 1793, ligesom dette Emne senere uddybes af en af Prof Manthey i "Skandinavisk Museum" optaget Beretning.

H. C. Ørsted, den store Forsker. hvis Navn er kendt over hele Verden og om hvem der just i den sidste Tid i Anledning af 100 Aars Dagen for hans epokegørende Opfindelse holdtes Mindefester over det ganske Land, besøgte Bornholm i 1818 og 1819. Ørsted skriver, at ved behørigt Hensyn til forskellige nærmere angivne Forholdsregler vilde man kunne gøre

Bornholms Cement til en Handelsvare,

"der kunde erhverve den almindelige Tillid. - Men" - tilføjes der "Limensgade Kalksten kan endnu betragtes fra flere Sider, der hidtil kun er bleven meget lidt paaagtet. Denne Kalksten kan meget vel benyttes som Fugningsmateriel. Her om vidner et Par af Landets Kirker, Aakirke og Østerlars Kirke, der begge er opførte af dette Bygningsmaterial med Indblanding af andre Stenarter".

"Llmensgade Kalksten" - hedder det endvidere - lader sig ret vel polere, hvormed vi have gjort Prøver. Man kan derfor bruge den til Bordplader, Trapper t Pragt, bygninger. Baser, Gravminder vsv., hvortil den blaa Farve ikke vil gøre den uskikket".

Det fremhæves særlig i Beretningen, at Allunskiferen i Limensgade maatte kunne blive et Produkt af megen Vigtighed, og Beretningen slutter med en af Forf. fremsat Formodning om, at "et Allunværk og et dermed sammenhængende Kalkstensbrud let vilde kunne bringes i Stand paa Bornholm"

Udførsel af Raamaterialet.

Der skulde imidlertid gaa adskillige Aar, før Tanken blev ført ud i Livet og de forberedende Skridt gjort til Anlæg af en Cementfabrik paa Bornholm. Man Indskrænkede sig til at udføre det Raamateriale, der egnede sig til Forædling udenfor Øen; der udførtes aarlig en Mængde Cemensten, særlig til Wismar, Mechlenburg og Pommern. En Kubikfavn Cementsten betaltes ved Udskibningen fra Bornholm med højst 19 Rd. Endelig i 1840 møder en polyteknisk Kandidat Arkitekt Hammer, i "Bornholms Avis" med en udførlig Beskrivelse og en ret omfattende Plan til Dannelsen af "en Aktieforening til at benytte nogle i Limensgade og Omegn forekommende Mineralier". I Planen lægges der særlig Vægt paa Forædlingen af den bornholmste Allunskifer ved Anlæg af et Allunværk i Forbindelse med en Cementfabrik

For yderligere at fremhæve Brugbarheden af Limensgadens Cementsten, henviser Arkitekten til den flensborgske Cement, hvilken tildels er fabrikeret af de samme Lag, som findes paa Limensgade. Og, tilføjer Hr. Hammer, der kan desuden hentes Bevis fra Ruinerne af Hammershus Slot, Gamleborg o. fl. Steder, "i hvilke Cementen er saa fast. at man lettere kan sondre Stenen end Cementen, der sammenføjer den".

----

I Slutningen af den udførlige Beskrivelse findes et kalkulatorisk Overslag, hvis hele optimistiske Tendens vidner om, at Vedkommende har været i god Tro, da han skrev, at

»Disse Mineraliers Fremdragen og Benyttelse paa rette Maade kunde blive en Kilde til Velstand for Bornholm og for det øvrige Danmark."

Det mente ogsaa Direktionen for "den merkantile Industriforening" i København, der nøje havde undersøgt Hr. Hammers Plan og foretaget de indledende Skridt til Dannelsen af et Aktieselskab, efter at Forholdene paa Aastedet først grundig var undersøgt af en af Foreningwn nedsat Kommission. Aktieselskabet blev dannet og kom til at bestaa af Aktionærer dels i København og dels paa Bornholm; ved Starten var der tegnet 232 Aktier i København og 130 paa Bornholm. Den første Generalforsamling blev afholdt paa Rønne Raadhus den 7de August 1840. De københavnske Aktionærer repræsenteredes ved overauditør Holm, Grosserer Sommer og Reservechirurg Krieger, og den lokale Bestyrelse undertegnede sig som Hammer, Grønbech, N. Michelsen og M. Koefoed med Konsul Johnsen i Rønne som Kasserer. Endelig den 21de September s. A var man kommen saa vidt med Forberedelserne, at der paa Hullegaard i Aaker Sogn kunde afholdes Licitation over Opførelsen af 3 Bygninger paa Limensgade, nemlig et Kogehus, en Stald- og Værkstedsbygning og et beboelseshus.

Konflikt mellem Københavnerne og Bornholmerne.

Forholdet imellem Bestyrelsen i København og Repræsentanterne paa Bornhom syntes imidlertid ikke have været videre venligt. De bornholmske Aktionærer kommer snart i Konflikt med den administrerende Direktør, den tidligere omtalte Arkitekt Hammer, der holdes et Utal af Generalforsamlinger baade i København og herovre, hvilket med Datidens kummerlige Kommunikationmidler var alt andet end behagelige. Sagen optog Sindene saa stærkt, at "Bornholms Avis" paa hin Tid, tiltrods for sit diminutive Format, til tider var ganske optaget af Indlæg om Cementfabrikken. De sjællandske Repræsentanter beskyldte Bornholmerne for at have overskredet den dem ifølge Statutterne tilkommende Myndighed; man kom som sagt i Konflikt med den administrerende Direktør, der blev suspenderet fra sin Stilling, og hele Sagen var tilsidst bleven indviklet i et Væv, hvis Traade næppe var til at udrede. Der var endogsaa saa stærkt et Røre om Sagen, at der maatte en hel Piece til, for at Folk kunde naa til Bunds i Selskabets Historie. Allerede saa tidlig som i 1842 begynder man at tale om 

Selskabets Opløsning.

Men i 1843 sluttes der dog kontrakt med en ny Bestyrer Hr. Wodschou, og Arbejdet sættes i Drift med en ret betydelig Arbejdsstyrke.

Endelig i 1847 syntes man at være kørt ganske fast. Cementfabrikken søges bortforpagtet til en solid Liebhaver. Da der ingen saadan melder sig, bliver Selskabet kort efter opløst ved en GeneralforsamIing paa Hullegaard, hvor der valgtes en Realisationskomite til at realisere alle Selskabets Ejendele, og hermed var alle skønne Drømme forbi og "Cementfabrikken i Limensgade" en saga blott.

- -

Efter snart 80 Aars Forløb begynder nu et nyt og forhaabentlig stort og rigt Afsnit i den bornholmske Cementfabrikations Historie. Under en ny Tids forbedrede Arbejdsvilkaar og Arbejdsmidler, gaar Selskabet ind til et Arbejde, hvor der bliver store og omfattende Opgaver at løse, men hvor der sikkert heller ikke vil blive forsømt noget for at vise, at der var Sandhed i de Ord, som i længst forsvunden Tid blev udtalt af Landets mest fremragende Videnskabsmænd: "at den bornholmske Cement kunde blive en betydelig Ting i en god Husholders Værge."

Fr. S.

(Bornholms Avis og Amtstidende 2. oktober 1920)

21 juli 2023

B & W Støberi i Sydhavnen. (Efterskrift til Politivennen)

Et Kæmpearbejde i Sydhavnen.

Hvor B & W's nye store Støberi skal ligge.

Ude ved Sydhavnen, hvor Udvidelsesmulighederne er ubegrænsede. rejser sig den ene store Fabriksbygning ved Siden af den anden, og med denne Havn og dens Arealer tumler Industriherrerne, naar de planlægger Udvidelser og nye Bedrifter.

Det er da ogsaa hertil, Burmeister Main vil flytte sit store Støberi, der i mange Aar har haft til Huse paa Kristianshavn, men som nu er blevet for lille.

Ude paa Teglholmen opføres den vældige Støberibygning - selvfølgelig af Jernbeton, Den vil krones af en mægtig Kuppel, hvis Top vil naa op i næsten Rundetaarns Højde.

Endnu ser man ikke meget til dette Støberi, der bliver cirkelrundt med en Diameter af 85 M. Det eneste, der kendetegner den vordende store Virksomheds vældige Rambukke er i Gang med den nødvendige Pilotering.

Fart er der over Arbejdet Intet spares for saa hurtigt som muligt at faa de store Damphamre og do. Pressere i Gang ude paa Teglholmen.

(Aftenbladet (København) 28. august 1920)



En ny Cirkus?

Den runde Bygning ved Sydhavnen.

Ved Sydhavnen er der skudt en mægtig stor, cirkelrund Bygning i Vejret Den ligner mest af alt en Kæmpecirkus og hvem der ikke véd, hvad den er hygget til, er most tilbøjelige til at tro, at den er rejst ti! ovennævnte Brug.

Men det er den nu alligevel ikke. Dens Bestemmelse er langt mere nyttig. Det er nemlig Burmeister & Wain, der har bygget den til Støberi.

Om et Par Maaneder er Bygningen færdig, og saa skulde jo gerne Ilden flamme fra Støberiskorstenene og fortælle om, at dan danske Industri ikke mere ligger i Dvale, men at der er frisk Liv og godt Arbejde over hele Linien.

(Folkets Avis - København, 22. oktober 1921).


Den halvanden tønde land store monteringshal på Christianshavn. En ad de dengang nye dobbeltvirkende dieselmotorer er under ombygning. Foto fra Aftenbladet (København) 21. november 1924.


En Rejse gennem dansk Industris Vidunderland

Burmeister & Wains store Udvidelser og Omlægninger.

Til Tusinder af Københavnere sender Burmeister & Wains Værft og Værksteder Bud, Døgn ind - Døgn ud, ved Hamrenes Banken og Maskinernes Duren. Korte Meddelelser om fuldførte Nybygninger for dansk eller fremmed Regning; ude fra Verden en mere eller mindre tilfældig Beretning om en vunden Sejr, en erobret Fodsbred Land paa Verdensmarkedet er den store Virksomheds sædvanlige Forbindelse med den danske Offentlighed. En Gang om Aaret bryder Aarsberetningen og Glimt fra Generalforsamlingen den Sky, der omhyller B. 4 W. Ellers er Firmaet og dets Virken nærmest som et lukket Land, et ehristianshavnsk Thibet.

Men i disse Dage har A/S. Burmeister & Wain aabnet sine Porte - fra Teglholmen i Syd, over Overgaden, til Refshaleøen i Nord - for den danske Presse. Fra Værkstedernes Gallerier og Hallernes vide Gulvflader har Firmaet peget ud over sine Udvidelser, sine mangeartede Bedrifters Valplads, sine Smelteovnes Kratere og Jernets og Staalets Lava-Strømme derfra. Visselig et vældigt Rige, i mangt og meget et Vidunderland. Lad os gaa paa en hastig Rejse gennem dets Regioner.

Vi er

paa Teglholmen,

en opfyldt Grund i Sydhavnen, der er et Omraade, de fleste af Hovedstadens Beboere kender omtrent lige saa neje som Centralafrika. Hertil flyttede Burmeister & Wain i 1920 - da de mange Bestillinger paa Dieselmotorer gjorde det for trangt i Overgaden - deres Jernstøberi. Det er en cirkelrund Bygning, en Cirkus, 70 Meter i Gennemsnit (Cirkusbygningen i Jernbanegade er 40 Meter), hvis Kuppeltag bæres af en staalstøbt Søjle midt i en Kerne af en 2-Etages Bygning, som rummer Kontorer, Magasiner, Spiserum o. s. v. Omkring Søjlen er anbragt Kraner: Øverst nogle svære 30 Tons, der løber paa en Ringbane langs Rummets Omkreds, under dem, løbende paa en Ringbane paa Kernebygningens Tag, nogle mindre 10 Tons. Indvendig i det vældige Rum løber et Rund-Gallerl, paa hvilket bl. a. findes TilberedelsesanJæg for Støbesand og Chargerrum for Ovnene, hvortil Materialerne bringes ved Hjælp af "Portalkraner", løbende paa Spor udenom Bygningen, med Forbindeise til Kaj.

Støberiet er i sin runde Form et Unicum, sprunget af B. & W.'s Hjerne. Dets Idé er simpelthen Koncentrationen - Forklaringen ligger i selve dette Ord. Hele den tekniske Indretning blev herved saa special, at det blev nødvendigt at konstruere alle Dele op fra Grunden og selv fremstille dem. Men det har vist sig, at Støberiet af denne Form har opfyldt alle de Forventninger, man stillede til det i Retning af Kranernes Bevægelsesfrihed, Overskueligheden og Lettelserne af de store Transporter af Støbesand og andet Materiale. - Under Galleriet formes og støbes alt mellemstort Gods og fremstilles alle Kerner; i det store Midterrum formes alle store Stykker. Her drikker Formene den glødende Strøm af smeltet Jern (1400 Graders Varme); som Stjernekastere flyver Funkerne under Drikkens Udskænkning, men alt foregaar præcist og uden Famlen. Vil man sammenligne Milieuet med et Inferno, bliver det ialtfald en metodisk og disciplineret Undenverden. I et Udsnit af Midterrummet renses det færdige Støbegods, og herindtil fører en Kanal fra Havnen, saa at Støberiets Kraner direkte kan lægge Gods og Affald i Pramme. I Støberiet er ogsaa hydrauliske og Rysteformemaskiner, af hvilke den største kan ryste en Form paa 18 Tons. Hvad der for tog to Mand tre Dage.

Paa Teglholmen findes ogsaa

det nye Staalværk

og Smedien, begge ligeledes Udflyttere fra Overgaden, hvor Arbejdet med B. & W.'s nye  dobbeltvirkende Dieselmotor gjorde en sy Montagehal paakrævet. Siden Maj iaar arbejder Smedie og Staalværk her paa Teglholmen ved Siden af Støberiet.

Driften af Smedepresserne og Hamrene sker ved Trykluft fra to elektrisk drevne Kompressorer, som drives ved højspændt Strøm fra Kommunen. Ogsaa dette Anlæg er det første sin Art. Og det gaar udmærket. Smedie og Staalværk omfatter et Kompleks af Bygninger. I en 2-Etages Hal i en af disse er to oliehedede Ovne til Fremstilling af Staairt efter Siemens-Martins Proces; den ene af Ovnene behandler paa een Gang 30 Tons Staal, den anden 15 Tons. Skrap. Raajern, Malm o. s. v. er Bestanddelene. hvoraf fremgaar en Cocktail paa 1600 Graders Varme. Fra Staalovnene løber det smeltede Staal ud i Støbeskeerne, hvorfra det udtømmes gennem Bundventiler. Staalet støbes dels til Facongods, dels i Blokke til Udsmedning under to store hydrauliske Presser med et Maksimaltryk af henholdsvis 1200 og 2000 Tons. Blokkene, der skal udsroedea, opvarmes i 7 oliehedede Smedeovne, hvis Spildevarme bruges til Opvarmning af Luften, der driver Presserne. Efter Udsmednidgen gaar Smedegodset ind i en Glødeovn for at genrtemgaa en Varmebehandling og herfra Ind en tredie Hal, hvor Afskrabningen paa stor Drejebænke, Fræse- og Stikkemaskiner foregaar.

Under Maskinernes diamanthaarde Kæber, der sænker sig i tilsyneladende sindige, men ubønhørlige Bid, ligger de tonstunge, glødende Stykker Smedegods som Sole, der udsender Varme til Omgivelserne. Godset er na gennem denne Skærsild naaet frem til Halvfabrikatets Stadium og læsses af Kranerne ud i Pramme, som fører det til Christianshavn til Færdigbearbejdelse eller til Bane og Damper til Eksport.

Mange andre Lokaliteter end de her beskrevne findes paa Teglholmen, bl. a. det store vigtige Laboratorium, hvor alle Metalier, Legeringer og Olier undersøges mekanisk og mikroskopisk. Fristende kunde det ogsaa være bl. a. at fortælle om de hygiejniske Finesser, saaledes Indblæsning af varm Luft i Arbejdernes Baderum. Men det vil føre for vidt ... 

[Artiklen fortsætter herefter til Christianshavn og Refshaleøen.]

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 22. november 1924)

Beholder med flydende stål hældes ned i støbeformen. Foto fra Aftenbladet (København) 21. november 1924.

11 april 2022

Fabrikloven: Børns Arbeide i Fabriker. (Efterskrift til Politivennen)

Den 23. maj 1873 vedtoges Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabrikker. Loven skulle omhandle børn fra de fattigste familier som arbejdede 4-6 timer ud over den almindelige skoletid. Det var især indenfor tobaksindustrien, tændstiksindustrien og tekstilindustrien. Børnene arbejdede i toholdsskift: før skoletid, og når skolen er slut. På tændstiksfabrikkerne var børnenes andel af arbejdsstyrken meget stor. Her arbejdede de med giftige stoffer. Deres forhold blev beskrevet af lægen Emil Hornemann. 

Debatten den 7. januar 1873 ved lovens fremsættelsen blev stærkt kritiseret af fx landstingsmand Schøler som mente at det var direkte skadeligt for unge mennesker hvis man begrænser deres mulighed for at arbejde. Han mente som andre at børn ikke skulle drive rundt på gaderne og blive “moralsk fordærvede”. Fabriksejerne mente at børnenes arbejdskraft var helt nødvendig (og billig). Loven omhandlede ikke arbejde på landet, men mange bønder var imod den. Og de almindelige arbejderfamilier var afhængig af ekstraindtægten. Hvis børnene ikke arbejdede, måtte mange søge fattighjælp. 

Fabriksloven forbød børn under 10 år at arbejde på fabrik, arbejdstiden skulle være maximum 6½ time om dagen og de må ikke arbejde før kl. 6 morgen eller efter kl. 8 om aftenen, det var forbudt for børn at arbejde på folkekirkens søn- og helligdage. Arbejdsgiveren var forpligtet til at skaffe en lægeattest på barnets helbredstilstand, og at kende barnets alder før det bliver ansat. De skulle føre et særligt register over de børn, de har ansat. 

To statsansatte arbejdsinspektører skulle kontrollere at reglerne bliver overholdt. Arbejdsgiverne kunne idømmes bøder hvis de overtræder reglerne. Nedenfor er angivet nogle eksempler på sager. Håndhævelsen af loven var imidlertid noget andet. Bladet"Socialisten" beskyldte fabriksinspektørerne for at drikke portvin frem for at passe deres arbejde. Loven blev først revideret efter systemskiftet i 1901 og 1913. Der blev herefter rejst en række retssager i det første år efter dens ikrafttrædelse.


Sag angaaende Børns Anvendelse i Fabriker. Loven af 23de Maj 1873 om Børns og unge Menneskers Arbejde i Fabriker m. m. er endelig bragt til Anvendelse under en Sag, som i Forgaars forhandledes i den offenlige Politiret. Arbejdstilsynets første Inspektorat foretog den 4de d. M. et Eftersyn i Elektropletfabrikant F. Blochs Fabrik i Amaliegade Nr. 11 og fandt, at ovennævnte Lovs § 2 var overtraadt derved, at en Dreng, der endnu ikke havde fyldt sit 10de Aar, hvilken Alder han først opnaaede den 12te d. M., var bleven anvendt i Fabriken. Da Fabrikant Bloch allerede i December Maaned f. A. gennem Københavns Politi havde erholdt tilstillet Meddelelse om, at hans Bedrift betragtedes som henhørende blandt de i Fabrikloven omhandlede Arbejdssteder og han desuagtet har beholdt det paagældende Barn i Arbejde, havde Inspektoratet forlangt ham tiltalt, og da den, der mødte i Retlen paa Fabrikant Blochs Vegne, ikke kunde nægte, at denne havde været vidende om den anførte Lovbestemmelse, betalte han den fastsatte Bøde af 6 Rd. Barnets Fader, Skræddermester Rasmussen, indrømmede. at man havde tilladt, at hans Søn arbejdede i Fabriken, men bemærkede, at han ikke havde kendt Lovens Forbud herimod. Idet Dommeren gjorde ham bekendt hermed, sluttede han efter Omstændighederne Sagen med en Advarsel til ham.

(Social-Demokraten 20. maj 1874)

F. Blochs elektropletfabrik var er grundlagt 1852 af F. Bloch (1815-1882) som Forsølveri i Pilestræde. Det udvidedes senere til at omfatte galvanoplastiske Arbejder. Ved Grundlæggerens Død overtoges Fabrikken af hans Søn, Hugo Bloch (1863-1886) og efter dennes Død gik den over til V. Marck (1846-1899). 


Overtrædelse af Fabrikloven. Ifølge Anmeldelse fra Lyngby Skolekommission, hvorefter endel Drenge under 12 Aars Alderen anvendtes til Arbejde i Lyngby Glasværk, som oftest paa den Tid, Drengene skulde besøge Skolen, blev der ifølge "B. T." paa Foranstaltning af 2den Arbejdsinspektør, Kand. polyt. Haldur Topsøe, ved Nordre Birks Politiret anlagt Sag mod Bestyrerne for denne Fabrik, der fornylig er købt af et Aktieselskab. Under Sagen oplystes det, at 6 Drenge, hvoraf den ene kun var 6 Aar gammel, medens de Andre var i en Alder af fra 10 til 12 Aar, daglig arbejdede paa Fabriken uafbrudt i 6 a 8 Timer fra om Formiddagen Kl. 9 a 10, altsaa paa en Tid, da Børnenes Beskæftigelse, der forøvrigt var af den letteste Art og aldeles uskadelig for Sundheden, greb forstyrrende ind i deres Skoletid. Ved Politiretten forpligtede Børnenes Forældre og Plejeforældre sig til at betale hver 2 Rd. til de Fattiges Kasse i Lyngby, medens de 2de Bestyrere af Fabriken blev ikendt en Mulkt af 25 Rd. i det Hele.

(Social-Demokraten 23. maj 1874)


Overtrædelse af Fabrikloven. I den offenlige Politiret forhandledes i Forgaars følgende Sag: Ved et af Arbejdstilsynets 1ste Inspektorat den 26de Maj d. A. foretaget Eftersyn i de Firmaet A. N. Hansen og Ko. tilhørende, paa Bodenhoffs Plads (Kristianshavn) beliggende Dampmøller fandtes Bestemmelserne i Loven af 23de Maj 1873 om Børns og unge Menneskers Arbejde i Fabriker m. m at være overtraadte, idet der i Melmøllen var to Lærlinge, af hvilke den ene var 17 1/4 Aar gl., født 2de Febr. 1857, den anden først den 29de Maj d. A. fyldte sit 18de Aar, og som var anvendte til Arbejde 36 Timer i Træk, afvekslende med 12 Timers Fritid i Lighed med Timeantallet for de voksne Arbejdere; derhos fandtes der intet Opslag med Uddrag af Fabrikloven, ingen Lægeattester og intet "Register". I Rismøllen forefandtes heller ikke Opslag. Register, Lægeattester og Fødselsbeviser for de sammesteds beskæftigede Personer under 18 Aar. Af disse arbejdede Møllen et Antal af 5, af hvilke kun én beskæftigedes i det lovbestemte Antal Dagtimer; de andre 4 Personer, der er fødte henholdsvis den 21de April 1859, den 13de September 1859 og den 9de Juni 1859, arbejdede hveranden Uge i Dagtimerne Kl. 6-1, hveranden Uge i de tilsvarende Nattimer, uden at Indenrigsministeriets Tilladelse hertil var erhvervet; en Dreng, der er født den 16de Juli 1857, havde arbejdet i Rismøllen paa den ovenangivne Maade fra den 18de April til 2den Maj. Samtlige Dampmøllere i København havde Indenrigsministeriet indgivet Andragende om, at deres Bedrifter maatte staa uden for Arbejdstilsynets Kontrol, forsaavidt Læredrengene angik, men dette Andragende var ikke bleven bevilget, og Underretning om Afslaget var allerede den 14de April meddelt Firmaet. Arbejdsinspektoratet havde derfor forlangt Firmaet sat under retslig Tiltale for de omtalte stedfundne Lovovertrædelser, og denne Sag foretoges i Forgaars i den offenlige Politiret. Den, der mødte paa Firmaets Vegne, modsagde Rigtigheden af den indgivne Besværing. Han forklarede, at der siden den 24de Decbr f. A. har været Opslag paa de Tiltaltes Kontor ved Indgangen til Bodenhoff Plads; han udleverede derhos Lægeattester for Lærlingene og Register, hvor samtlige Lærlinge er opførte med Undtagelse af enkelte, som kun arbejdede i faa Dage. Skønt der ikke er nogen egenlig Lærekontrakt, har det dog været Hensigten, at Drengene oplæres til Arbejdet. Dommeren udsatte Sagen, for at nærmere Oplysninger kunde indhentes.

(Social-Demokraten 19. juni 1874)

A. N. Hansen & Co. var på daværende tidspunkt bestyret af etatsråd A. N. Hansens (1798-1873) sønner, Alfred Hansen (1829-1893) og Harald Andreas Hansen (1835-1902). Sidstnævnte var borgerrepræsentant 1870-1885 og senere medlem af landstinget som medlem af Højre. A. N. Hansen havde overtaget Hambros virksomhed på Christianshavn i 1840 og hældede mod enevælden imod frihedstendenserne i 1840'erne. Han anså almindelig valgret for et misgreb.


Fra den offentlige Politiret. Behandlingen af den i Retsmødet den 17de d. M. paabegyndte Sag om Overtrædelse af Loven af 23de Maj 1873 angaaende Børns og unge Menneskers Arbejde i Fabriker m. m. fortsattes i Fredagsmødet. Besværingerne fra Arbejdstilsynets Side gik i sin Almindelighed ud paa, at Arbejdsgiverne, Firmaet A. N. Hansen og Komp. som Ejer af de paa Bodenhoffs Plads beliggende Dampmøller, havde udvist en uforsvarlig Ligegyldighed ved endnu ikke 6 Uger efter at Ministeriets Resolution paa Andragendet om Bedriftens Fritagelse for at undergives Reglerne i Fabriklovens § 3 for Læredrenge mellem 14 og 18 Aar var falden, at have gjort noget skridt til at opfylde de i Lovens §§ 3, 8, 10 og 20 angivne Bestemmelser. Under forhandlingerne benægtede vel den Fuldmægtig, der den første Tægtedag gav Møde paa de Tiltaltes Vegne, straks ere af Klagepunkterne i Arbejdsinspektørens Skrivelse, men endte dog med at erkende - hvad der egenlig var Hovedpunktet i Sagen - at flere af de i Melmøllen anvendte Lærlinge af 14-18 Aars Alderen havde været benyttede i 36 Timer itræk afvekslende med 12 Timers Fritid, og at de i Rismøllen anvendte unge Mennesker under 18 Aar havde arbejdet 12 Timer ad Gangen ugevis vekslende med Dag- og Natarbejde. Hermed var altsaa Overtrædelse af § 3 i Fabrikloven konstateret. Manglen af "Opslag" maatte ogsaa efter Arbejdsinspektørens Formening anses for godtgjort, idet den Omstændighed, at der efter de Tiltaltes Paastand fandtes "Opslag" paa disses Kontor ved Indgangen til Bodenhoffs Plads ikke kunde fritage Firmaet for Ansvar efter Lovens § 20, og efter Inspektørens Mening kunde Lovens § 10 heller ikke anses for efterkommet, efter at det var indrømmet, at "Registret" med nogle Lægeattester fandtes i Kontoret, medens paa den anden Siden nogle Fødselsattester fandtes i en af Møllerne, idet det formentlig maa være Arbejdsgiverens Sag at sørge for, at alle Bevisligheder er tilstede, men ikke Arbejdsinspeklørens Sag at opspørge dem i Kontorer og andre Lokaler, omkring i hvilke man maatte finde paa at sprede dem. Registret befandtes derhos, efter at det var fremlagt i Retten, ikke at være lovmæssig udfyldt. Af en paa Foranledning af Arbejdsinspektøren af Politiet optagen Rapport, fremgik det endvidere, at de Indstævnte havde været uberettigede til at gøre gældende, at de Lærlinge under 18 Aar, for hvilke der ikke var tilvejebragt de fornødne Oplysninger, kun havde været anvendte til Arbejde nogle faa Dage. Endelig var det fremhævet af Inspektøren, at der ved en Inspektion den 2den Februar d. A. var blevet ydet Vejledning og meddelt Oplysninger til de Personer i Møllerne, der maatte antages at være rette Vedkommende. I Retsmødet i Forgaars mødte paa Firmaets Vegne Overretssagfører Arntzen, der, efter at 2de Skrivelser fra Arbejdsinspektøren var oplæste, ikkekunde benægte, at muligen flere Personer under 18 Aar end de i den oprindelige Klage opførte, havde arbejdet i Møllerne. Fødselsattester havde man stadig fordret i Meelmøllen, men ikke i Rismøllen, fordi de Paagældende der var antagne kort før Inspektionen as 20de Maj d. A., og man ventede stadig i Henhold til det indgivne Andragende til Indenrigsministeriet, at Møllerne i det Hele vilde blive ansete som ikke hørende under Fabrikloven, tilmed da begge Arbejdsinspektørerne ved deres Inspektion den 2den Februar havde sagt, at Alt indtil videre kunde gaa som forhen. Firmaet havde først efter denne Sags Anlæg erfaret Ministeriets Svar, og de Tiltalte havde antaget, at naar Indenrigsministeriet havde svaret, vilde Arbejdsinspektøren ved første derefter forefaldende Inspektion være dem behjælpelige med Anvisning o. s. v. til lovens Gennemførelse. Arntzen bemærkede endvidere, at det formentlig fremgik af flere Paragraffer i Loven, navnlig §§ 10, 12 og 20 og Instruksens § 7, at vel Opslaget, men ikke Register m. v. nødvendig skulde være tilstede i selve Arbejdslokalet, og det maatte i det Hele synes naturligst, at Inspektøren, naar Overtrædelse var begaaet, henvendte sig til Arbejdsgiveren selv, i hvilken Henseende han henviste til Instruksens Nr. 10 og 11. Da der under Sagen vilde blive Spørgsmaal om betydeligere Bøder, end Retten kunde paalægge de Tiltale, sluttedes Sagen med Henvisning til den samlede Ret.

(Social-Demokraten 28. juni 1874)


Overtrædelse af Fabrikloven. Efterat Ejerne af Lyngby Glasværk under en mod dem for Overtrædelse af Fabrikloven paa Foranledning af Arbejdsinspektøren, Dr. phil. Topsøe, anlagt Sag havde tilbudt i Mindelighed at afgøre Sagen ved Betaling af en Mulkt af i det Hele 25 Rd., men man dog havde forlangt Sagen forfulgt, er der i disse Dage ved Københavns Amts nordre Birks Politiret afsagt Dom i Sagen. Da de Tiltalte, praktiserende Læge Olsen og fhv. Apoteker Hansen i Lyngby, der nu er Bestyrere af Lyngby Glasværk og under 25de f. M. havde løst Næringsadkomst paa Glasfabrikation, havde vedgaaet, at de havde benyttet 6 i Børn til Arbejde i Fabrikken, af hvilke Børn ingen var over 14 Aar gammel og et endog under 10 Aar. og Arbejdstiden for dem alle havde været over 6½ Time daglig, og de desuden alle havde arbejdet paa Søn- og Helligdage, havde de saaledes gjort sig skyldige i Overtrædelse af Forskrifterne i Loven om Børns og unge Menneskers Arbejde i Fabrikker m. M. af 23de Maj 1873 2 og 5, og de blev derfor ansete efter Lovens S 15 med en Bøde, der for yver af de Tiltalte fastsattes til 5 Rd. for hvert Barn eller 30 Rd. i det Hele for hver af de Tiltalte. Bøderne tilfalder de Fattiges Kasse i Lyngby.

(Social-Demokraten 10. juli 1874)

Lyngby Glasværk var blevet anlagt i 1872 af praktiserende læge i København Emil Johannes Olsen og apoteker H. Hansen. Olsen var beskæftiget ved værket indtil han i 1875 igen praktiserede som homøopat i København i samarbejde med "Huths klinik for hypnotisme m. m. De opførte 1873 en større bolig for deres arbejdere med 12 lejligheder på 2 til 3 værelser. Bygningen eksisterer stadig: "Thule" på hjørnet af Sorgenfrivej og Boulevarden. Det producerede omkring 800.000 flasker om året.


Overtrædelse af Fabrikloven. Firmaet A. R Hansen og Komp., som ejer Dampmøllen paa Bodenhoffs Plads, blev forrige Maaued tiltalt ved den offenlige Politiret for at have overtraadt Fabriklovens Bestemmelser ved at lade Lærlinge under 18 Aar - ligesom de Voksne - arbejde i 36 Timer itræk, og 4 14aarige Drenge arbejdede 12 Timer itræk, afvekslende den ene Uge om Dagen, den anden om Natten. Firmaet er nu ved den samlede Ret idømt en Bøde af 100 Rd.

(Social-Demokraten 21. juli 1874)


Overtrædelse af Fabrikloven. Under en paa Foranledning af Arbejdstilsynets 1ste Inspektorat ved Kjøbenhavns Amts nordre Birks Politiret anlagt Sag i Anledning af forskjellige paa den Fabrikant Zederkoff tilhørende Klædefabrik "Uttersløvminde" paa Uttersløv Mark stedfundne Overtrædelser af Loven om Børns og unge Menneskers Arbejde i Fabriker m. v. af 23de Marts 1878 var det oplyst, at en Søn af en af Arbejderne, 9 Aar gammel, i 1½ Aar havde arbejdet i Fabriken de 8 Formiddage om Ugen fra om Morgenen Kl. 7 til om Middagen Kl. 12, med en halv Times Frihed til frokosttid, uden derfor at erholde nogen Betaling af fabrikanten; derimod var Drengen sin fader behjælpelig med Arbejdet. En 18aarig Dreng havde i nogen Tid arbejdet i Fabriken fra om Morgenen Kl. 6 til om Aftenen Kl. 8 med 2 Timers frihed, dog med Undtagelse af de Dage, da Drengen gik i Skole. Endelig havde en 12-aarig Dreng arbejdet som oftest en halv Dag enten om formiddagen eller om Eftermiddagen og een Dag em Ugen fra em Morgenen Kl. 6 til om Aftenen Kl. 8 med 2 Timers frihed. De tvende sidstnævnte Drenge arbejdede for en Dagløn af 16 A 32 Sk. Fabrikant Zederkoff, der vedgik, at de fornævnte Overtrædelser af fabrikloven havde fundet Sted i hans fabrik, tilbød i Retten at betale en Mulkt af 10 Rdl. De tvende 12 og 18 aarige Drenge havde ingen fædre, og deres Mødre medtag derfor en Advarsel i Retten, hvorimod den 9 aarige Drengs fader, der er Dugmager ved fabriken og tidligere var bleven advaret af Arbejdsinspektøren, nu blev anset med en Mulkt af 2 Rdl. 

(B. T.)

Fædrelandet 28. juli 1874).


Fra den offentlige Politiret. Igaar foretoges flere Sager om Overtrædelse af Lov af 23de Mai 1873 om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabrikker m. m. Fra ArbeidstilsynetS 2det Inspectorat var der under 29de f. M. indgivet Klage over, at der ved et den 16de f. M. Kl. 8 Aften foretaget Eftersyn af en Cigarfabrik var fundet arbeidende i Fabriken tvende unge Mennesker i en Alder mellem 14 og 18 Aar, uagtet deres Arbeidstid i Fabrikens Arbeidsregister og paa det i Fabriken ophængte Opslag var anført at være fra Kl 7 Morgen til 7 Aften. Ved nærmere Undersøgelse viste det sig. at de tvende unge Mennesker til Stadigded arbeidede til Kl. 8 Aften og undertiden endog efter denne Tid, og at de indfandt sig og begyndte deres Arbeide hver Dag Kl. 6 Morgen, saa at deres Arbeidstid var mindst 14 Timer om Dagen. Fabrikanten erkiendte i Retten Rigtigheden af Arbeidsinspecteurens ovenomtalte Anker over den omtalte Lovovertrædelse og betalte en Bøde af 10 Rd. ttl Rettens Fattigkasse.

Ved en af Politiet anstillet Undersøgelse i Cigarmager H. A. Strands Cigarfabrik viste det sig, at han i samme beskiæftigede en 13-aarig Dreng, uden at han havde giort Anmeldelse derom, hvorhos der tillige oplystes, at han ikke havde Borgerskab som Fabrikant. Han gjorde giældende at han, netop fordi han intet saadant Borgerskab havde, antog at han ikke havde nogen Forpligtelse til at giøre den paaankede Anmeldelse, og paastod, at hans Virksomhed ikke kunde betragtes anderledes end som "Hjemmearbeide", hvorfor han ikke behøvede noget Borgerskab. Han kiøbte den raa Tobak hos Grossererne her i Staden og sælger de af denne Tobak forarbejdede Cigarer til Grosserere. Da Cigarmager Strand i Retten erkiendte, at det paahvilede ham at erhverve fornødent Borgerskab, og han lovede at foretage de nødvendige Skridt hertil inden 14 Dage, udsattes Sagen saalænge.

Politiet havde ligeledes foretaget Eftersyn hos Cigar- og Tobaksfabrikant H. Rasmussen, i hvis Fabrik 4 Lærlinge fandtes beskjæftigede; disse vare i en Alder fra 14½ til 17 Aar, og havde arbeidet i Fabriken i forskjellige Tidsrum fra fem Uger til et Fjerdingaar. Rasmussen har Borgerskab som Tobaks- og Cigarfabrikant, men han bemærkede, at han først en halv Snees Gange tidligere havde erfaret at saadanne unge Menneskers Arbeide henhører under Fabrikloven. Han vedtog i Erkjendelse af den begaaede Forseelse at betale en Bøde af 20 Rd.

Endelig havde Politiet ogsaa hos Cigarfabrikant E. T. Salomon fundet et ungt Menneske paa 16 Aar og et andet paa 15 Aar samt et tredie paa 13 a 14 Aar, uden at der om disse var gjort den befalede Anmeldelse. Salomon bemærkede med Hensyn til det førtomtalte unge Menneske, at han var Svend og saaledes selvstændig, og paaskjød Uvidenhed om Lovens Forskrifter med Hensyn til de 2 andre. Han har haft Borgerskab som Fabrikant i noget over eet Aar. Ogsaa han vedtog for den begaaede Forseelse at betale en Bøde, der fastsattes til 10 Rd.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 7. august 1874).


Fra den offenlige Politiret. Igaar foretoges flere Sager om Overtrædelse af Lov af 23de Maj 1873 om Børns og unge Menneskers Arbejde i Fabriker m. M. Fra Arbejdertilsynets andet Inspektorat var der under 29de f. M. indgivet Klage over, at der ved et den 16de f. M. Kl. 8 Aften foretaget Eftersyn af en Cigarfabrik var fundet arbejdende i Fabrikken tvende unge Mennesker i en Alder mellem 14 og 18 Aar, uagtet deres Arbejdstid i Fabrikkens Arbejdsregister og paa det i Fabrikken ophængte Opslag var anført at være fra Kl. 7 Morgen til 7 Aften. Ved nærmere Undersøgelse viste det sig, at de tvende unge Mennesker til Stadighed arbejdede til Kl. 8 Aften og undertiden endog efter denne Tid, og at de indfandt sig og begyndte deres Arbejde hver Dag Kl. 6 Morgen, saa at deres Arbejdstid var mindst 14 Timer om Dagen. Fabrikanten erkendte i Retten Rigtigheden af Arbejdsinspektørens oven omtalte Anker over den omtalte Lovs Overtrædelse og betalte en Bøde af 10 Rd. til Rettens Fattigkasse.

For at have undladt at gøre Anmeldelse om Lærlinge vedtog Cigar- og Tobaksfabrikant H. Rasmussen at betale en Bøde af 20 Rdl. og Cigarfabrikant E. T. Salomon at betale en Bøde af 10 Rdl., medens en lignende Sag imod Cigarmager H. A. Strand udsattes. (Dagbl.)

(Social-Demokraten 8. august 1874)


Overtrædelse af Fabrikloven. Fabrikant Meldal, der i sit Jernstøberi og Maskinfabrik beskæftiger to Lærlinge Under 18 Aar, med Hensyn til hvilke han ikke havde opfyldt de for unge Menneskers Anvendelse i Fabriker fastsatte Bestemmelser, tiltaltes hertor iforgaars i den offenlige Politiret. Den Indstævnte gjorde imidlertid ved sin Sagfører gældende, at de omtalte unge Mennesker var Elever og ikke almindelige Arbejdere, i da de hverken var hundet til nogen bestemt Arbejdstid eller noget bestemt Arbejde, hvorfor de formentlig heller ikke henhørte under den "nævnte Lov. Da han imidlertid ønskede at indhente sin Mandants Mening om, hvorvidt denne for at Undgaa Sagens Henvisning til den samlede Ret, vilde rette for sig i Mindelighed, udsattes Sagen til næste Retsmøde.

(Social-Demokraten 19. august 1874)


Fra den offentlige Politiret.

- - -

I October Maaned f. A. opgav Jernstøber og Maskinfabrikant H. Meldahl til Arbeidstilsynets 2det Inspectorat, at der dengang arbeidede 2 Drenge mellem 14 og 18 Aar i hans Fabrik, og det blev ham derefter den 20de Decbr. f. A. tilkjendegivet, at hans Fabrik vilde blive at betragte som henhørende blandt de i Loven af 23de Mai f. A. om Børns og unge Menneskers Arbeide omhandlede Arbeidssteder, der ere det Offentliges Tilsyn underkastede. Fabrikant Meldahl meldte derpaa tilbage, at hans Fabrik ikke havde og heller ikke tog Børn eller unge Mennesker under 18Aar i Arbeide, og med Indenrigsministeriets Samtykke tilkjendegaves det ham da, at hans Fabrik foreløbig ikke var Tilsynets Control underkastet, idet hans Opmærksomhed samtidig henlededes paa, at han, naar han atter maatte antage Personer under 18 Aar til Arbeide, efter Lovens 17 var forpligtet til at tilstille vedkommende Politieøvrighed skriftlig Meddelelse derom. Den 3die Juli d. A. henvendte 2 unge Mennesker sig til Arbeidsinspecteuren og opgav, at de arbeidede som Lærlinge i Meldahls Fabrik, og af en derefter anstillet Undersøgelse fremgik det, at Fabrikant Meldahl ikke havde afskediget de 2 hos ham i October Maaned f. A. arbeidende unge Mennesker under l8 Aar, men beholdt disse i sit Arbeide, idet den ene, der er født den 9de Februar 1858, stadig havde arbeidet i Fabriken siden Juni Maaned f. A., og den anden, født den 27de August 1858, stadig havde arbeidet der siden August Maaned f. A., uden at der fra Fabrikant Meldahls Side var skeet nogen Anmeldelse derom, og uden at han havde opfyldt de i Lovens § 8 opstillede Fordringer om Tilvejebringelse af Fødsels- og Lægeattester eller den i Lovens § 10 omhandlede Indførelse i Registret. Indenrigsministeriet bemyndigede derefter under 18de d. M. Arbeidsinspecteuren til at foranstalte Fabrikant Meldahl tiltalt for den formeentlige Overtrædelse af den oftomtalte Lovs § 14, og denne Sag, der første Gang foretoges i Retsmødet den 27. Juli d. A., sluttedes igaar. Fra Fabrikant Meldahls Side blev det bemærket, at han havde opfordret de omtalte unge Menneskers Forældre til at henvende sig til Arbeidsinspecteuren med Forespørgsel om, hvorvidt de unge Menneskers Forhold til Fabriken henhørte under Fabriksloven, men Forældrene havde ikke fundet Anledning hertil, da deres Sønner ikke vare ansatte som Arbejdere, men som Elever uden bestemt Arbeidstid, idet de kunde forlade deres Arbeide i Fabrikken, hvad Tid paa Dagen de vilde. Fabrikant Meldahl lod derefter selv giøre den omhandlede Forespørgsel hos Fabrikinspecteuren, idet han nemlig anvendte Tilsyn og Bekostning paa de unge Menneskers Uddannelse og en Afbrydelse af deres Forhold til Fabrikken vilde være til Skade for deres fremtidige Uddannelse og Selverhverv. I en Skrivelse til Retten af 31te f. M. hævdede Arbeidsinspecteuren, at da Fabriklovens § 1 ikke giver et Arbeidssteds Henføren under Loven afhængig af de i i samme beskæftigede Personers Forhold til Fabrikanten, men udelukkende tager Hensyn til disses Alder, kunde den Omstændighed, at Fabrikant Meldahl betragtede de unge Mennesker som Elever og ikke gav dem noget særligt Vederlag eller bandt dem til nogen bestemt Arbeidstid, ikke fritage ham for Ansvar efter Loven, og i Henhold fik, hvad Fabrikant Meldahl havde indrømmet under Sagen, fastholdt Inspecteuren sin Paastand om, at Meldahl droges til Ansvar efter Straffebestemmelserne i Lovens § 15. Da Fabrikant Meldahl ved den Sagfører, der igaar mødte i Retten lod erklære, at han ikke ønskede at rette for sig i Mindelighed, blev Sagen sluttet med Henviisning til den samlede Ret.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 20. august 1874. Uddrag).


Fra den offenlige Politiret. Som tidligere meddelt, blev der i Slutningen af forrige Maaned af Politiet anstillet Undersøgelse i flere Cigarfabriker, bl. A. hos Fabrikant H. A. Strand, for at erfare, hvorvidt Loven af 23de Maj f. A. om Børns og unge Menneskers Arbejde i Fabriker m. m. var overtraadt. Hos Strand fandtes en 13-aarig Dreng, om hvem ingen Anmeldelse var gjort, og Strand anførte til Undskyldning herfor, at han havde betragtet sin Fabrikvirksomhed som Hjemmearbejde« og derfor hverken havde anset det fornødent at løse Borgerskab som Fabrikant eller ment, at Fabrikloven var anvendelig paa ham. Han erklærede imidlertid forrige Gang i Retten, at han i Løbet af 14 Dage vilde erhverve fornødent Borgerskab, og igaar mødte han og foreviste Borgerskab som Cigarfabrikant, hvor￾efter han saavel for den stedfundne Mangel af Borgerskab som for den forsømte Anmeldelse om Drengen vedtog at betale 10 Rdl. i Bøde.

(Fædrelandet 25. august 1874).


Overtrædelse af Fabrikloven. Paa Foranledning af Arbejdstilsynets 1ste Inspektorat har Tiltale været indledet ved Københavns Amts nordre Birks Politiret mod Frøken H. Rohmell for forskellige paa den hende tilhørende og af hende bestyrede Svovlstikfabrik paa Frederikssundsvejen stedfundne Overtrædelser af Loven af 23de Maj 1873 om Børns og unge Menneskers Arbejde i Fabrikker m. m. Uagtet der fra Arbejdsinspektøren den 13de Januar d. A. blev tilstillet Ejerinden af Fabrikken Meddelelse om, at Fabrikken maatte betragtes som henhørende blandt de i Fabrikloven omhandlede Arbejdssteder, og denne Tilkendegivelse var bleven gentagen og indskærpet i Januar, Marts og senest i Juni Maaned d. A., var det dog under Sagen oplyst, at 9 Børn i en Alder af fra 10 til 14 Aar i henved et Aarstid havde været benyttede i Fabrikkens Arbejde de tre Dage om Ugen, som oftest fra Kl. 6 om Morgenen til Kl. 7 om Aftenen, med en Fritid af 2 Timer til Spise- og Hviletid, hvorimod Børnene de andre Dage af Ugen, da de gik i Skolen og nogle af dem til Konfirmationsforberedelse, arbejdede indtil 2 Timer om Morgenen og om Eftermiddagen i 3 a 4 Timer. I Betragtning af Forældrenes og Plejeforældrenes satlige Kaar indstillede Retten med Arbejdsinspektørens Billigelse efter indhentet Erklæring, at Sagen for deres Vedkommende bortfaldt med en Advarsel, hvorimod Ejerinden af Fabriken i Henhold til Fabriklovens § 15 blev anset med en Mulkt af 45 Rd., der tilfalder de Fattiges Kasse i Brøndshøj Sogn.

(Social-Demokraten 26. august 1874)


Den offenlige Politiret. Ved det Eftersyn, som Inspektøren for Arbejdstilsynets 1ste Inspektorat foretog Onsdagen den 9de ds. Kl. 8 Aften i den, Grosserer W. Bähnke tilhørende Sennopsfabrik "Svanholm" i Niels Juels Gade Nr. 3 forefandt han sammesteds to unge Piger, af hvilke den ene var født den 17de April 1857, den anden den 8de Maj 1859, og som begge var beskæftiget med Indpakning af den færdigmalede Sennop. Det oplystes, af disse Piger, der saaledes begge er under 18 Aar, vel ikke mødte om Morgenen før Kl. 7, altsaa en Time senere end de ældre Arbejdersker, men de havde i den senere Tid fortsat Arbejdet indtil Kl. 10 om Aftenen, rigtignok mod særlig Betaling af 10-12 Sk. for Tiden efter Kl. 7 Aften. Da Grosserer B. den 22de April d. A. havde faaet skriftligt Tilhold om at overholde Fabriklovens Bestemmelser med Hensyn til Arbejdstiden, havde Arbejdsinspektøren foranlediget ham tiltalt, og ved Mødet i Retten afgjorde han Sagen ved at erlægge en Bøde af 10 Rd.

(Social-Demokraten 28. december 1874)


Sagerne fortsatte ind i 1875:

Tobaksfabrikant A. Bendix fik 50 kroner i bøde for at lade 6 børn i alderen 10-13 år arbejde kristi himmelfartsdag (Social-Demokraten 28. maj 1875).

Skotøjsfabrikant H. Hartvigsen ("Københavns Skotøjsfabrik") mente at han ikke var omfattet af at skulle anmelde hvilke børn og unge mennesker der arbejdede i hans fabrik. Sagen udsattes i 14 dage. (Social-Demokraten 11. juli 1875).

Tiltale for Overtrædelse af Fabrikloven. Efterat det gientagne Gange af Arbejdstilsynets 1ste Inspectorat var blevet paatalt, at Klædefabrikant J. P. Johnsen af Skodsborg mod de i Loven om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker m. m. af 23de Mai 1873 § 3 givne Bestemmelser havde ladet de i Fabriken beskjæftigede "unge Mennesker" arbeide fra Kl. 6 om Morgenen til Kl. 6½ om Aftenen med ikkun 1½ Times Fritid, blev en imod Fabrikant Johnsen ved Nordre Birks Politiret anlagt Sag afgjort ved Erlæggelsen af en mindre Bøde. Arbeidstiden blev nu - efterat Hr. Johnsen havde ansøgt Indenrigsministeriet om Tilladelse til at bibeholde den tidligere Arbeidsordning, men faaet Afslag - ansat for de unge Mennesker til at begynde 1/4 Time efter og ophøre 1/4 Time før de voxne Arbeideres, men da Fabriken, efter den samme i Foraaret overgaaede Ildsvaade, atter i October Maaned d. A. blev sat i Gang, ansattes Arbeidstiden for de unge Mennesker - uanseet Indenrigsministeriets under 22de Juli d. A. derom nedlagte Forbud - paa samme Maade som tidligere, nemlig fra Kl. 6 Morgen til Kl. 6½ Aften, og paa et fornyet Andragende til Ministeriet resolverede dette, at det skulde have sit Forblivende ved de givne Bestemmelser om Arbeidstiden, saaledes at de unge Mennesker kun maatte anvendes til Arbeide i en samlet Tid af 12 Timer daglig med en Hviletid af 1½ Time. Tiltrods for dette fornyede Afslag, havde vedvarende en Deel af de unge Mennesker mødt til Arbeide Kl. 6 Morgen og fortsat Arbeidet til Kl. 6½ Aften, hvilket blev konstateret ved en af Arbeidsinspecteuren den 17de d. M. foretagen Inspektion. Under Sagen undskyldte Fabrikant Johnsen sig med, at Arbeidet i hans Fabrik begyndte for de Voxne Kl. 6 om Morgenen og for de unge Mennesker Kl. 6½, men at de unge Arbejdere tildeels imod hans Vidende og Villie indfandt sig tidligere paa Fabriken, fordi de, der arbeide paa Accord, derved kunde tjene omtrent 20 Øre mere i Dagløn. - I Nordre Birks Politiret afgjordes Sagen paa den Maade, at Fabrikant Johnsen i Mindelighed erlagde en Mulct af 50 Kroner.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 30. december 1875).

10 februar 2022

Stivelsesfabriken "Christianshvile". (Efterskrift til Politivennen)

Et Besøg i Fabriken "Christians-hvile". Efter vor sidste ulykkelige Krig er vort Fædreland mere end nogensinde tidligere nødsaget til at have sine Tanker henvendt paa Alt, hvad der kan bidrage til Landels Opkomst. Fra mange Sider rører der sig et kraftigere og virksommere Liv i Handelen; ved vore direkte Forbindelser med England drives Forsendelser af Kvæg og Raaprodukter efter en ganske anderledes storartet Maalestok end tidligere, medens vi paa samme Tid fjerne os fra Kræmmerbyen Hamborg, der tidligere trak en enorm Mængde Penge, som vi godt selv kunde have tjent, til sig om Aaret. Men paa samme Tid, som der saaledes er kommet forøget Liv i Handelen, synes Industrien ikke ret at følge med. Som producerende Land er Danmark ene og alene henvist til to Indtægtskilder: Agerbrug og Kvægavl. Og her er det, at der kan og bør ske en Forandring. Samtidig med, at vi til Exempel udføre vort Korn til Nabolandene i raa Tilstand, indføre vi atter sydfra Korn, fra vor Nabo Holsten, i forædlet Skikkelse tilberedt som Stivelse, og uagtet der er gjort mange - saavidt vi vide ikke færre end otte - Forsøg paa at fremhjælpe Fabrikationen af denne Artikel her i Landet, ere vi omtrent endnu lige nær. Hvor unaturligt er det ikke, at Danmark, som af Naturen er henvist til Kornavlens Rigdomskilde, og som burde være istand til at bortsende ikke blot Korn i raa Tilstand, men ogsaa ethvert forædlet Kornprodukt, indfører saadarne Produkter, hvorved vi ovenikjøbet end yderligere gjøre os afhængige af Holsten; en Afhængighed, hvis Unødvendighed er ligesaa stor som dens Utilbørlighed, og hvorom Mangt og Meget er sagt og endnu skal siges, indtil vi lære at frigjøre os. Der kan jo fornuftigvis ikke være Tvivl om, at vi ere i Stand til ikke blot at tilberede den Stivelse, der forbruges der i Landet, men ogsaa at udføre denne Artikel ligesaa rigelig og af ligesaa god Beskaffenhed, som vi nu udføre Korn og Mel.

Annonce for det i artiklen omtalte "Kraftbrød", fra Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 25. januar 1865. Af andre annoncer fra samme år fremgik at der på Christianshvile fremstilledes endvidere "Glutten Gryn og Hvede-Stivelse"

Vi have i disse Dage havt Lejlighed til at aflægge Besøg paa en Stivelsefabrik i Ryesgade, som under Navnet "Christianshvile" for ikke lange siden er oprettet og for nylig er bleven udvidet af Hr. Chr. Nielsen, hvis Fortjenester i flere industrielle Retninger og navnlig af Møllevæsenets og Bageriets store Opkomst her l Landet vil være Mange bekjendt. Da Hr. Nielsen for længere Tid tilbage begyndte paa Fabrikationen af det saakaldte "Kraftbrød" - om hvis ypperlige nærende Egenskaber vi tidligere have havt Lejlighed til at udtale os - og da Afsætningen af denne Sort Brød tog til i en meget betydelig Grad, blev han nødt til at anlægge og drive en Stivelsefabrik. Kraftbrødets væsentligste Bestanddel er nemlig det saakaldte Gluten eller Plantelim, som uddrages af Hvede, og Fabrikanten var derfor nødsaget tit at anlægge en Fabrik, hvor han kunde tilberede det fra Plantelimen udstille Melstof til Stivelse. Tidligere vare vi udelukkende henviste til at hente Gluten eller Plantelim fra Paris. Der tilberedtes det under Tilsyn af en bekjendt Læge, og intet Gluten maatte forhandles i Frankrige uden efter denne Autoritets Approbation. Følgen heraf blev, at alle de slette Varer af dette Slags benviledes til Udførsel, og Danmark fik da ogsaa sin Del deraf. Da Plantelimen nu imidlertid kom hertil i en altfor slet tilberedt Tilstand, begyndte Hr. Nielsen, som personlig under sit 7aarige Ophold i Paris havde gjort sig bekjendt med Tilberedelsesmaaden, først her i Byen at producere dette Stof af Hvede, men deraf var det da en nødvendig Følge, at han ogsaa samtidig maatte etablere en Stivelsesfabrik; thi Plantelimen er kun en lille Del, omtrent 16 pCt., saavidt vi vide, af Stoffet i et Hvedekorn. I Fabriken "Christianshvile", der beskæftiger en stor Mængde Mennesker, hvoriblandt et ikke ringe Antal unge Piger, tilberedes Hvedestivelsen nu i en saa ypperlig Kvalitet, at de holstenske Fabriker ikke ere istand til at levere et saa rent og snehvidt Produkt som dette, og det har da ogsaa allerede vist sig at være Tilfældet, idet flere Forbrugere ved at kjøbe deres Varer paa Fabriken "Christianshvile" fremfor at indforskrive et daarligere og ikke billigere Fabrikat fra Holsten. Snart ville naturligvis de danske Fabrikata finde Afsætning i den Grad, at nye Stivelsefabriker ville optræde som Konkurrenter til den nu bestaaende, og det vil da her som i flere andre Tilfælde være Hr. Nielsen, der har Æren af at have bragt denne Industrigren i Opsving. Pladsen for saadanne Fabriker er dog ikke rettest i Nærheden af Hovedstaden, men de bør være beliggende i Landets kornrigeste Provindser, thi dels har man Raaproduktet lige ved Haanden, og dels erhverves der ved Stivelsefabrikationen en betydelig Mængde ikke alene Klid men ogsaa Bærme, og dette sidste Stof afgiver et saa fortræffeligt Fodringsmiddel for Kreaturer, at der med stor Lethed og en betydelig pekuniær Indlagt vil kunne haves et storartet Svinehold jevnsides med Stivelsefabriken. Den forøgede Stivelsefabrikation af Hvede afgiver megen Bærme, denne tillader et stort Kreaturhold, hvilket atter giver et forøget Gjødningsstof, som ved at komme Jorden tilgode fremmer Produktionen af Hvede. Saaledes griber den ene Produktion ind i den anden ligesom det ene Hjul i en Maskine ind i det andet, og det gaaer her, som Ordsproget siger: "det kommer igjen, sa'e Bonden, han gav sin So Flæsk". Det Hensigtsmæssige ved, at Industrien saaledes griber ind i vort Lands anden store Indtægtskilde: Kvægavlen, er saa indlysende, at det ikke behøver nærmere at motiveres, og vi kunne da ogsaa i Udlandet - navnlig i Frankrige og Tydskland - finde mange praktiske Exempler paa, at man der har indseet Nytten og Fordelen af en saadan nær Forbindelse.

Møller- og Bagervirksomhederne have i de sidste tredive Aar taget et ganske overordentligt Opsving her i Landet, og det er vort Haab, at Stivelsefabrikationen, der staaer i nær Berøring dermed, ogsaa vil florere i samme Grad vi udføre i Tusindevis Tønder af formalet Sæd, hvorfor skulde vi da ikke ogsaa kunne udføre Kornet i forædlet Skikkelse som Hvedestivelse, især da vi se, at det er muligt at præstere Varer, der i ingensomhelst Henseende - hverken med Hensyn til Godhed eller Prisbillighed - staa tilbage for det, Udlandet præsterer. - Det er jo ganske vist kun en enkelt Retning af vor Industri, vi her have henpeget paa, men denne Gren af Industrien kan blive en væsentlig Indtægtskilde for Landet og forskaffe mange Arbeidskræfter Anvendelse; derfor fortjener den, tro vi, at man henlever Opmærksomheden paa den, da den Sætning aldrig vistnok kan indskærpes, at vi endnu have Meget tilbage at gjøre, inden vor Industri naaer sit rette Standpunkt, og at vi fremfor Alt i enhver mulig Henseende bør søge at løsrive os fra et skadeligt og unødvendigt Afhængighedsforhold til vore sydlige Naboer, thi - som P. A. Heiberg allerede sagde: "Al vor Fortræd er tydsk!" 

(Dags-Telegraphen (København) 19. april 1866)

Det sidste citat er ganske vist citeret af P. A. Heiberg (1758-1841), men han citerer fra Johannes Ewalds (1743-1781) "Harlekin patriot" (1772). Novellen var inspireret af den tyske digter Klopstock for at vække en slumrende nationalbevidsthed. 

Nielsen antog patent på sin stivelsesfabrikation. I 1868 oplyste R. Rasmussen, ejeren af Bredgades Dampvadskeri at han allerede i en halv snes år havde anvendt samme fremgangsmåde uden at kunne få eneret på den. Rasmussen fik lov til at fortsætte med metoden da han kunne bevise sin påstand.


Nutidigt foto af Christianshvile, Sortedam Dossering 55. Foto Erik Nicolaisen Høy.


Ejendommen "Christianshvile" ligger på Sortedam Dossering 55 og er fredet. Villaen på fotoet er fra 1869 fog opført for den i artiklen nævnte fabrikant C. Nielsen efter tegninger af Georg V. Møller. Omkring denne ejerbolig lå stivelsesfabrikken som blev opført 1864 . En stald og vognport i nord og syd fra 1864, samt et pakhus. Fabrikken blev opført på den 11. blegdam, senere nr. 82 b, nu Sortedams Dossering 55 og Ryesgade 48 anlagt af blegemændene siden 1670'erne. Søerne og dosseringerne tilhørte indtil 1856 Vandvæsenet og var afspærret. Søerne lå dengang i landlig idyl. Omkring 1867 blev blegdammene delt af Ryesgade, der anlagdes mellem søbredden og Blegdamsvejen. 1770-1814 lå en sejldugsfabrik, hvorefter der indtil 1862 var blegeri. 

I 1864 købte den forhenværende franskbager Christian Nielsen grunden. Han ville opføre en stivelsesfabrik som skulle fremstille et "særdeles gavnligt, saa at sige aldeles nødvendigt Medicament for Sukkersyge", nemlig "Ingredienser til Glutenbrød". I første omgang indrettede han hovedbygningen indrettet til fabrik med tilhørende stad til 6 heste og et vognskur mod sydvest i 1865 tegnet af arkitekt Thorvald Sørensen (1849-1905), der var bygningsinspektør i Københavns 2. distrikt. Såvel staldbygningen som vognskur er bevaret, og ligger på hver side af grunden bag villaen. Sommeren 1869 blev villaen på fotoet opført efter arkitekt Georg W. Møllers (1840-1897) tegninger. 

Den ene (nordligste) af de to næsten ens bygninger bag villaen som blev brugt som vognskur og staldbygning. Foto Erik Nicolaisen Høy.