24 februar 2024

Vidunderfabriken i Haraldsgade. (Efterskrift til Politivennen)

Hvor Elektrik og Radio mødes.

I den fra Byens Centrum fjerntliggende Haraldsgade ses Laur. Knudsens Kæmpefabrik, hvori ca. 700 Arbejdere - deraf de ca. 400 kvindelige - udretter et Stykke Arbejde, som i alle Henseender staar paa Højde med det bedste udenlandske. Indenfor de vældige Mure, i store, lyse Lokaler, tilvirkes den fine Mekanik, som anvendes i elektriske Artikler og til Radioapparater.

Vi aflagde i Gaar efter Indbydelse et Besøg i den fire Etager høje Bygning og flk et levende Indtryk al dansk Snille og danske Arbejderes fremragende Præstationer.

I et Utal af Lokaler sad eller stod her kvindelige og mandlige Arbejdere og fremstillede de Tusinder af Detailler, som fordres for at f. Eks. et elektrisk Maaleapparat kan virke præcist og følsomt, og interessant var det at betragte den omfattende mekaniske Proces et Radioapparat gennemgaar fra den første Plade lægges, til det moderne Vidunder stod fuldfærdigt til at gengive Æterens Toner.

Radioen har revolutioneret den mekaniske Fabriksvirksomhed, der maatte tilføres nye Maskiner, nyt Materiale og hidtil ukendt Værktøj til Frembringelse af Lav- og Højfrekvenstransformatorer, Drejckoadensatorer, Mikroskalaer, Støjkompensatorer og Kegle- og andre Højttalere

Her findes i denne Fabrik blandt mange andre mærkelige Laboratorier et Rum, hvor Tonen i Højttalere afstemmes og prøves pr. Elektricitet. Hele Skalaen fra det dybeste Brum til den højeste Råben aflæses paa en Tonegenerator samtidig med, at Øret opdager Tonens Renhed og Styrke. I andre og større Lokaler sidder unge Damer og samler Radioapparaternes Hundreder af mærkelige Detailer. Her er Sliberier og Lokaler for

elektrisk Nitning,

der ganske lader den gammeldags Form med Hul, Nitte og Slag ude af Betragtning, og i Drejebænkværkstedet staar store Revolverbænke, hvoraf Halvdelen ganske paa egen Haand og uden fjerneste Hjælp af Menneskehænder leverer flere Tusind smaa Møtrikker i Timen.

Fabrikationen af Maaleapparater, der viser Hjemmenes Forbrug af Elektricitet, er et Vidunder af teknisk Behændighed, et fuldkommen mekanisk Eventyr. Inde i Maaleren cirkulerer et Hjul, hvis Tænder driver Tallene, der viser Forbruget. Dette Hjul gaar i 

kunstige Diamanter,

der er indkapslede i en Tap, hvis yderste Spids, der er fln som en Synaal, glider i en Skaal, der er lille som et udhulet Knappenaalshoved og denne Spids og denne Skaal er lavet I af lilla Safirer, de kunstige Diamanter, der ikke kan sildes.

Overordentlig lærerigt er et Besøg l denne højmoderne Fabrik for Elektricitet og Lydmaskiner, og som et sidste Eksempel paa Fabrikens sælsomme Liv ser vi en Spændingsprøve paa en mægtig Porcelæns-Isolator, der ved en Ledning er sat i Forbindelse med en diabolsk stærk Akkumulator.

Vi bliver lukket lod i et bælgmørkt Rum og Prøvemesteren slipper alle Akkumulatorens fantastisk mange Hestekræfter løs. Det syder, rasler og hyler, og lidt efter lidt oplyses Rummet af et gulligt Lys, der kommer fra Isolatoren og som i Løbet af et Minut bliver til et kunstigt Uvejr med rasende Zig-zag-Lyn i sælsomt Nordlysskær.

- Hvor mange Volt er vi oppe paa? raaber vor Cicerone.

- 130,000! svarer Prøvemesteren gennem Lynildens Knitren.

Oehlenschlæger og Aladdin kan gaa hjem og lægge sig! 

Ave

(Social-Demokraten 14. oktober 1927).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar