Kokkeskibet "Constance". (Efterskrift til Politivennen)

Briggen Constance blev bygget 1855/56 i Vejle, rigget i Flensborg. Den blev solgt til Kgl Grønlandske Handel som tog det i drift 1857. Efter 48 rejser blev den taget ud af fart 1903.

Ernst Nyrop Larsen: Grønlandske Handels Plads set fra Overgaden oven Vandet. 1907. Kbhbilleder. Ikke beskyttet af ophavsret - public domain.

Efter nogle år blev den solgt, nedrigget og placeret ved Holmens Bro og overdækket. Herefter blev den indrettet som kokkeskole kaldet "Kokkeskibet". 

Den ene halvdel skibets lastrum var omdannet til køkken og undervisningslokale for vordende skibskokke. Den anden Halvdel varr indrettet som et restaurationslokale hvor den varme mad som eleverne tilberedte,  for en billig pris, blev serveret. 

Holmens Kirke og Kokkeskibet.

Allerede i Begyndelsen af Aaret 1908 gjorde en Indsender i "Nationaltidende" opmærksom paa, hvor pietetsløst man handlede ved at henflytte Skibskokkeskolens afriggede Fartøj til Kanalen udfor Holmens Kirke.

Siden da er meget Vand løbet i Stranden, for ikke at sige Kanalen, men Kokkeskibet ligger uanfægtet paa samme Sted.

Enhver, der holder af vor Hovedstad, og som mister, at der værnes om dens Ydre og Minder, maa dybt beklage dette Forhold.

Holmens Kirke er en af Byens ældste og fornemste Kirkebygninger, et herligt arkitektonisk Monument fra Christian IV's Tid, og den ligger paa et af Byens mest maleriste Strøg, vis-Avis et andet Bygningsværk af Rang fra samme Tid, Børsen, og er Genbo til det nye monumentale Christiansborg Slot.

Bagud indrammes Kvarteret af Nationalbankens og Landmandsbankens rene Linier og af Østasiatist Compagnis og Livsforsikringsselskabet Hafnias exotiske Paladsbygninger.

Nyt og gammelt mødes her i Skønhed og Harmoni, og midt i denne Rigdom af Historie og Arkitektur og lige i det smukke Perspektiv, man fra Holmens Bro har over mod Christianshavns med gyldne Linier optrukne Kirkespir, har Havnevæsenet henlagt dette Monstrum af et Kokkeskib, som med sin hæslige Mast, Solsejl m. m. bryder og skæmmer Udsigten fra et hvilket som helst Punkt af Kvarteret.

Med fuld Forstaaelse af Æstetikens Krav er Kirkens Myndigheder ikke vegne tilbage for endog meget betydelige økonomiske Ofre for at bringe noget virkeligt smukt og harmonisk ud det Kirken omgivende Haveanlæg, og Kirkens ejendommelige gamle Kapel vil antagelig ad Aare undergaa en ydre Restauration, der stiller det paa lige Fod med den smukt vedligeholdte Kirke, og som svarer til det monumentale Præg, der efter den nylig med saa megen Smag og Forstaaelse gennemførte indre Ombygning hviler over Kapelsalen.

Ikke mindst af Hensyn til den Ro og Højhed, der bør være knyttet saavel til Kirken, som til det i Kapellet grundlagte Mausoleum for berømte danske Mænd, maa man ønske Kokkeskibet fjernet. Kunde nogen f. Ex. tænke sig Westminster Abbedi med dets Gravmæler over Englands berømteste Mænd udsat for jævnlig at være opfyldt med Lugten af Bixemad lign.? I Holmens Kirkes Kapel hviler Niels Juel og hans Slægt, Tordenskjold, Gade og mange flere; vi har ikke undset os for at give dem en Beværtningsvirksomhed med sammes Ulemper til nærmeste Naboskab.

Havnevæsenet er den Myndighed, under hvem det paagældende Forhold direkte sorterer, og som man havde kunnet vente vilde tage Hensyn til de Røster, der for nu snart 5 Aar siden rejste sig mod dette Arrangement; men med Pietetssans hos denne Myndighed har man altsaa regnet forgæves.

Det Spørgsmaal paatrænger sig uvilkaarligt, hvorfor Forskønnelsesforeningen som Talsmand for Byens Borgere ikke har rørt sig i denne Anledning; dette var dog i Sandhed en Opgave for Foreningen, der - det være sagt til dens udelte Fortjeneste - i sin Tid gjorde et energisk Arbejde for at faa det hæslige Bethelskib fjernet fra Kongens Nytorv. Man skulde tro, at en indtrængende Henvendelse til Ministeriet for offentlige Arbejder vilde have kunnet formaa samme til at foranledige "Skibet" fjernet og henlagt til et mere diskret Sled, f. Ex. den Del af Havnegade, der ligger hen mod Børsbroen; lad da de smaa Skippere - saaledes som de allerede delvis nu gør - lægge til ved "Huggen", hvor nu Kokkeskibet ligger.

En anden Vej, ad hvilken man kunde tænke sig Spørgsmaalet bragt frem, er, om ikke Kirkens Myndigheder med Rette kunde besvære sig over den stedfindende Brug af Kanalen, da det jo ikke kan siges at være uden virkelig Gene for Kirken som saadan, at Vandet forurenes ved Spildevand etc., ligesom det turde være ret generende, at man - med aabne Vinduer - under Gudstjenesten i Kirken er i Stand til gennem en liflig Duft at følge Forberedelserne til Kokkeelevernes lukulliske Maaltider.

Det turde vel endogsaa anses for givet, at Ministeriet paa en Henvendelse i saa Henseende fra de kirkelige Autoriteter ufortøvet vilde give Havnevæsenet fornøden Instrux om at henflytte Anstalten til et mere passende Sted, saa meget mere, som det turde anses for noget tvivlsomt, om ikke Henlæggelsen af Restaurationsfartøjet paa det paagældende Sted mod en Bolværksejers Protest maatte være i Strid med Bestemmelsrrne i Plakat af 2. Maj 1788 om Københavns Kanaler og det under 9. Juli 1897 bekendtgjorte Reglement af 8. Maj f. A. for Ordenens Overholdelse m. m. i Københavns Havn, jfr. Forordning om Havnevæsenets nærmere Regulering af 18. April 1744 og Bekendtgørelse af 24. Februar 1818.

Men hvorom al Ting er, saa bør det ikke i Længden forblive upaatalt, at Havnevæsenet nu ofte for nogle Bolværksafgifers Skyld vansirer et af Byens klassisk skønne Partier. Henstillingen om en Ændring af dette Ford ?? kan under ingen Omstændigheder mødes den snart til Trivialitet brugte Indvending økonomisk uoverkommmelige Ofre.

Vil et Selskab eller Enkeltmand starte et Kokkeskib med dertil hørende Serveringsvirksomhed, saa vær saa god! men maa Byens Borgere bede sig fritagne for, at samme Institution lægger sig midt i et Kvarter, som ved Statens og privates Initiativ er blevet et af Byens skønneste, og med visse Vinde forpester dette med Madlugt lige ned til Højbro paa den ene Side og Niels Juels Statue paa den anden Side.

V. Ekmann
cand. jur.

(Nationaltidende 26. august 1912. 2. udgave)

Børskanalen og Holmens Bro 1911. Skibet længst væk er den tidligere brig fra Grønlandske Handel CONSTANCE (1855-1937), som i mange år lå i Børs kanalen som "kokkeskib". Lastrummet var omdannet til køkken og undervisningslokale for kommende skibskokke. Skibet tættest på fotografen er den lille jagt ARGO tilhørende T. Hansen i Nyord, bygget i Kiel helt tilbage i 1830. Kbhbilleder. Ingen kendte rettigheder.

Kokkeskibet "Constance" holder op.

Kokkeskibet "Constance", der igennem de Aar, det har ligget ved Holmens Bro har vundet sig et stort Publikum, skal i Løbet af Efteraaret standse sin Virksomhed, saafremt det ikke lykkes Bestyrer Giørtz at opnaa Bevilling til at drive Foretagendet videre for privat Regning.

Hidtil har Skibet jo som bekendt sorteret under Fællesrepræsentationen for Søfolk, medens Rederiforeningen har stillet Skibet til Disposition for Institutionen.

Det er da ogsaa Direktør Høst fra D. F. D. S., der hidtil har staaet, som den øverste Leder af Foretagendet; men for nogen Tid siden vedtog Fællesrepræsentationen saa at nedlægge Skolen, da man ikke fandt, at den løste den Opgrave, man havde stillet til den m H. t. Skibsfartens Forsyning med Kokke.

Hertil kom endvidere Dyrtiden, og det ene med det andet hidførte Beslutningen om Institutionens Ophævelse.

Hvilket Tidspunkt, dette vil finde Sted er endnu ikke bestemt: men hele Personalet, som bestaar af ca. 30 Mennesket, er bleven varskoet til 1. September.

Paa denne Dag permitteres et Hold udlærte Kokke; men desuden er der en 5-6 Elever, der først skulde have været færdig med Uddannelsen til 1. April, og om disse unge Mennesker maa der naturligvis ogsaa tages en Bestemmelse.

Man kan jo nu engang ikke antage Elever for et Aar for en vis Betaling, og saa kaste dem paa Gaden efter et halvt Aars Forløb.

Imidlertid vil Direktør Høst nok vide at skaffe Udvej for denne Side af Sagen.

For Publikum vil denne Meddelelse om "Constances" Endeligt komme ganske uventet, og der er ingen Tvivl om, at det vil efterlade et stort Savn, saafremt der ikke findes en Udvej til at fortsætte Virksomheden.

Foretagendet er nemlig meget sundt og godt, og man faar et lille Begreb om, hvor stort et Publikum Kokkeskibet har, naar man hører, at der beskæftiges 5 Kokke, 11 Elever, 5 Tjenere og en 6-7 andre Mennesker ved den daglige Drift.

Af disse har Overkokken, Seidelin Hansen, været ansat ved Foretagendet i 8 Aar.

(Folkets Avis - København 2. august 1916).

Madskibet der forsvinder.

Kokkeskibet "Constance"

Det var ikke smaa Forhaabninger, der i sin Tid, da Kokkeskibet "Constance" blev indviet, knyttedes til den Virksomhed, som Fællesrepræsentationen for dansk Søfart her tog op.

Indvielsen skete under meget højtidelige og officielle Former, Idet selveste "Lille-Berg" som dengang var Minister, mødte op i fuld Gala sammen med andre af Statens gæve Mænd. Champagnen knaldede, og Økonom Hassing, som havde undfanget Idéen, havde Grund til at være stolt.

Og i Grunden maatte det erkendes fra alle Sider, at det var en fortræffelig Idé, thi paa Kokkefagets Omraade trængte den danske Søfart unægteligt til adskillige Forbedringer og Reformer.

For nu at faa Afløb for de Spisevarer, der blev tilvirket paa Skibet, fik Hassing Tilladelse til at sælge Maden til Publikum til meget billige Priser.

Fra Restaurationsorganisationerne blev der protesteret meget kraftigt mod denne "Smudskonkurrence", men som Tiden gik, døde ogsaa Modstanden bort.

Imidlertid var der enkelte indenfor Institutionen, som øjnede en vis Forretning, og det tilførte en mindre Revolution, hvorved Hassing og Direktør Andersen fra Rederiet "Carl" trak sig tilbage.

Siden da har Skibet været drevet som almindelig Restauration, omend her, som nævnt I Gaar, stadig har været drevet en vis Kokkeundervisning. dog ikke i den Stil og paa den Facon med Foredrag og lign., som oprindelig var Meningen.

Som Restauration blev Skibet snart meget populært, dels for sin gode Mad og dels for sine billige Priser, og der er sikkert mange, der vil komme til at savne den gamle "Constance", hvis hun nu skal "kaste" Landgangsbroen og atter paa paa Langfart, som det vistnok er Meningen, "hun" skal.

Til Slut skal vi som en Kuriositet nævne, at det er her om Bord paa Kokkeskibet, at Nationalretten "Biksemad" blev opfundet og fik Navn, hvorpaa den er gaaet sin Sejrsgang gennem Landet som "Gullasch"ens Afløser.

Efter hvad vi erfarer, er det Meningen, at de 5-6 Kokkeelever, som ikke har udstaaet mere end deres halve Læretid, vil faa tilbudt Pladser om Bord i "Det Forenede"s Skibe, saafremt de maatte have Lyst til at tage imod Tilbudet.

(Folket Avis - København 3. august 1916)

Skal Kokkeskibet "Constance" fjernes?

Havnedirektøren anbefaler at man lader Skibet ligge.

Som tidligere omtalt har "Fællesrepræsentationen for Skibsfart", der hidtil har drevet Kokke-Skoleskibet "Constance", den 1. November opgivet Driften, idet man ikke fandt dels Betydning som Uddannelsesskib for Kokke tilstrækkelig stor til at opretholde det. Man har derfor solgt Skib og Inventar til den hidtidige Leder. fhv. Hovmester Gørtz, som derefter har drevet det for egen Regning, væsentlig som en billig Restaurant, men dog tillige som Skoleskib for unge Kokke. 

Nu har imidlertid Marineministeriet som Patron for Holmens Kirke ønsket "Constance" fjernet. Man har dels klaget over, at det delvis aftakkede Skib skæmmede de historiske Omgivelser - og denne Opfattelse er tiltraadt for Foreningen til Københavns Forskønnelse. Tillige har man klaget over, at Bøf og Løglugt fra Skibet trængte ind i Holmens Kirkes Sakristi og generede dem, der opholdt sig her. Resultatet af disse Anker er blevet en Henstilling til Havnebestyrelsen fra Marineministeriet og fra Ministeriet for offentlige Arbejder om at faa "Constance" fjernet.

Havnedirektøren, som har faaet disse Skrivelser til Erklæring, ønsker imidlertid ikke at fjerne Skibet. Han siger i sin Skrivelse til Havnebestyrelsen, at han ikke kan anerkende, at Skibets Nærværelse er særlig skæmmende, og med Hensyn til Lugten siger han, at der "kan peges paa andre Fremtoninger i Nærheden af Kirken, der maa anses for nære skæmmende for Omgivelserne". Desuden har den nuværende Ejer af "Constance" erklæret at være rede til at foretage forebyggende Foranstaltninger mod Lugten.

Endelig slutter Havnedirektøren sin Skrivelse med at udtale, at det paagældende Stykke Kajmur ikke egner sig til lastede Fartøjer og at han af Hensyn til Skibsrestaurantens Formaal: Uddannelse af Elever og Levering af billig Mad samt under Hensyn til den gode Orden, som altid har været til Stede, vil sætte Pris paa, at Virksomheden kan fortsættes paa samme Sted, i al Fald foreløbig, og at man svarer Ministeriet i Overensstemmelse hermed.

Kokkeskibet bliver liggende.

i Havnebestyrelsens Møde i Formiddags anbefalede Generalkonsul Johan Hansen, støttet af Direktørerne Tuxen og Heilhuth, at man snarest søgte Skibet fjernet fra sit nuværende Stod, medens Fabrikejer Alfred Benzon, Direktør Colding og Havnedirektøren talte for at lade Skibet blive liggende. Alfr. Benzon fandt ikke, at det var nødvendigt af æstetiske Hensyn at fjerne Skibet, heller ikke naar Slottet en Gang blev færdigt. "Jeg tror desværre, at det til den Tid vil være rart, om Ens Øjne kunde blive draget hen paa noget andet."

Ved Afstemningen stemte Borgmestrene Marstrand og Jensen, Grosserer Stilling-Hansen, Ingeniørerne Prior, Foss og Rump, Fabrikejer Alfr. Benzon og Grosserer Colding for, at Skibet blev liggende. Imod stemte Generalkonsul Johan Hansen, Grosserer Holger Petersen, Direktør Heilbuth, Depertementschef Busck-Nielsen og Direktør Tuxen.

(Nationaltidende 15. december 1916. 2. udgave)

Københavns Havnebestyrelses Møde idag.

Idag var Bestyrelsen beslutningsdygtig. 

Havnebestyrelsen har i Formiddags holdt Møde, Medlemmeme var denne Gang mødt næsten fuldtallig.

Den eneste Sag paa Dagsordenen, som fremkaldte nogen videre Debat, var Spørgsamaalet om 

Kokkeskibet "Constance"s Flytning

fra Kanalen udfor Holmene Kirke til Christianshavns Kanal, umiddelbart udfor Børnehusbroen. Skibet har som bekendt i denne Tid skiftet Ejer, og Havnedirektøren har derfor ment, at Tiden nu var inde til at faa Skibet fjernet fra sin nuværende Plads. Som det vil erindres var dette alvorligt paa Tale allerede i 1916.

Formanden, Overpræsident Jonquiéres meddelte, at der var indkommet en Henvendelse fra Dansk Restauratørforening, som af flere Grunde anbefalede, at Skibet blev liggende paa sin nuværende Plads.

Debatten aabnedes af Borgmester Jensen, som ikke kunde stemme for Flytningen. Hvis det havde været nødvendigt at fjerne Skibet for at skaffe mere Bolværksplads i Havnen, havde Sagen stillet sig anderledes, men herom var der ikke Tale. Tilbage blev det æstetiske; er det smukkere at se paa Vandet uden Skib eller med Skib?

Havnedirektør Borg fik derpaa Ordet, idet han bl. a. udtalte: Tidligere blev Skibet benyttet som UddanneIsessted for Kokke, men Kokkeuddannelsen er nu en ren Bivirksomhed, det principale er Restaurationsvirksomheden. Jeg har konfereret med Dampskibsrederiforeningen, som har erklæret, at Skibet ikke længere har Betydning som Uddannelseeskib for Kokke, der iøvrigt lige saa godt kan uddannes paa Land. Den nye Ejer af Skibet har Ikke ytret Spor af Modstand mod at faa anvist Plads et andet Sted i Havnen, han er tværtmod glad og fornøjet derved. For Rigsdagsmændene og Tjenestemændene i Ministerierne har Restaurationen ikke længere nogen Betydning, efter at Rigsdags-Restauranten er aabnet. (Ingeniør Rump: Den er ikke aaben hele Aaret.

Generalkonsul Johan Hansen vilde have Skibet fjernet. Der er ikke den fjerneste Grund til at have det liggende paa det nuværende Sted.

Ingeniør Rump var af den modsatte Opfattelse. Der er mange Mennesker, bl. a. fra Ministerierne, som søger Restaurationen ombord paa Skibet, fjerner vi Skibet, vil vi bringe disse Mennesker i Forlegenhed.

Havnedirektøren gentager, at som Kokkeskib har "Constance" Ingen Betydning. Skal Spørgsmaalet ses udelukkende fra et Reataurations-Synspunkt, da bør Skibet helt fjernes fra Havnen, som ikke bør paaføre Byens næringsdrivende Borgere Konkurrence. Havnedirektøren siger paany, at den nye Ejer gerne vil flytte.

Apoteker Benzon havde ikke det Indtryk af Havnedirektørens Skrivelse, at den nye Ejer gerne vilde flytte. Der er i denne Sag tre Hensyn at tage: Hensynet til Uddannelsen af Kokke, Hensynet til det Publikum, som søger Restaurationen og endelig æstetiske Hensyn, som Borgmester Jensen var inde paa.

Borgmester Jensen bemærkede til Havnedirektøren, at det foreliggende Spørgsmaal om Skibets Flytning ikke var en Sag mellem Havnedirektøren og Restauratøren. Der er ogsaa en Omverden, man maa tage Hensyn til.

Konsul Henius sluttede sig til Havnedirektøren, og efter at Generalkonsul Joh. Hansen atter havde udtalt sig mod, at "Constance", der ikke var noget Skib, men en Madkasse, blev liggende, skred man til Afstemning.

Med 7 Stemmer mod 3 (Borgmester Jensen, fhv. Borgmester Marstrand og Ingeniør Rump) sluttede Havnebestyrelsen sig til Havnedirektørens Indstilling, hvorefter Skibet vil blev anbragt i Christianshavns Kanal.

(Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 6. oktober 1922)

Kokkeskibet "Constance" flyttet.

"Constance" passerer Børsbroen.

I Gaar Eftermiddags forlod den gamle Grønlandsfarer "Constance", der nu mange Aar har gjort Tjeneste som Kokkeskib, sin Plads ved Holmens Kirke, og satte, bugseret af "Bien" Kursen mod Kristianshavn.

Flytningen skulde egentlig være foregaaet allerede for et par Morgener siden, men da var Vandstanden ikke høj nok i Kanaler: "Constance" stikker nemlig 9 Fod! Men i Gaar Middags gav Havnevæsenet Ordre til, at Skibet skulde være klar til Afgang Kl. 3. Al Servering blev saa afbrudt og paa det fastsatte Tidspunkt kom saa den lille Bugserbaad "Bien", og under stor Opmærksomhed fra de mange Tilskuere gled "Constance" ud fra Bolværket, gennem Børsbroen og Knippelsbro og hen ad Langebro til. Her gik den ind i den lille Kanal ved Sukkerhuset og svingede saa ind i Kanalen ved Overgade. Helt op til Børnehusbroen blev den trukket, men her lagde den sig efter en god Times Forløb til Ro ved Christianshavns Torv. hvor den fyldte mægtigt op i Kanalen og løvrigt henlaa i Mørke. Da Forbindelsen med de elektriske Kabler først er bragt i Stand i Dag.

Saa hurtigt gaar det nok ikke mod Telefonen, som Skibet efter Sigende maa undvære indtil Automatbetjeningen paa Amagercentralen er i Orden.

Men derfor gaar Restaurationen lige godt paa "Kokkeskibet, selv om Publikum'et vel nok nu bliver noget anderledes end paa det gamle Sted.

(Aftenbladet (København) 9. november 1922)

Kokkeskibet i Christianshavns Kanal.

Kokkeeleverne paa Skoleskibet "Constance".

I Aften afholdes den aarlige Eksamen paa Kokkeskibet "Constance", og atter sendes saa en halv Snes unge Mænd ud, parate til at tage fat paa Kokkegerningen og vel udrustede hertil. Chefen, Hr. Selding, har været dem en lige saa bestemt som god Læremester.

Desværre ved ingen, hvor længe denne nyttige Kokkeskole kan bestaa.

Hele den pekuniære Situation blev nemlig i betydelig Grad forringet, da "Constance" blev flyttet fra Holmens Kirke til Christianshavn. Salget gik mægtigt ned, men Folkeholdet er det samme, og da der ikke er Statstilskud, kan enhver forstaa, hvordan Stillingen er.

Skibet burde aldrig, hævdes det, være flyttet fra sin første Ankerplads, hvor det havde en stor, fast Kundekreds, og hvor Uddannelsen af Kikke kunne foregaa under faste, trygge Former, uden Frygt for, hvad Fremtiden maatte bringe.

(Aftenbladet (København) 5. september 1923)

I 1933 blev skibet solgt til osteskib. Skibet var stadig oplagt ved Christianshavns Torv som salgsbutik, ifølge Aftenbladet 5. september 1933.

"Constance" var stedet for den første egentlige kokke og tjeneruddannelse. Indtil da skete det mest ved at man arbejdede sig op fra opvasker via forskellige funktioner i køkkenet og restauranten. 1922 godkendte Undervisningsministeriet undervisningen, og kokke- og tjenerfaget blev håndværksuddannelser med lærlingestatus. Pladsmangel på "Constance" betød at skolen 1922-1966 var på Teknologisk Institut. Hvorefter den flyttede til Kongedybet på Amager Restaurantindustriens Lærlingeskole.

Fra 1980 foregik undervisningen i Kødbyen på Vesterbro. I 1988 åbnede skolen en uddannelse til ernæringsassistent med fokus på at lave bedre måltider til fx børn, syge og ældre i offentlige institutioner. 

Hotel- og Restaurantskolen flyttede 2010 til Aller Medias tidligere hovedsæde på Vigerslev Allé i Valby. Dagligt er der 1.200 elever og kursister på skolen, der samlet benyttes af 6.000 personer om året. Medarbejderstaben i 2015 bestod af cirka 180 ansatte.

Kalvebodløbet - Grundstødninger. (Efterskrift til Politivennen).

Et Skib, som i roligt Magsvejr er grundstødt i Kjøbenhavns Havn er en stor Sjældenhed, men kunde dog sees her igaar. Den, der igaar passerede Ryssensten, kunde til sin Forundring see et stort norsk Dampskib med vajende Flag og Damp oppe ligge ganske stille ved Grunden St. Helena, et Badested udfor Ryssensten. Skibet skulde til Gasværkshavnen med Mursten, men Lodsen kjendte ikke det nye Køb, der er blevet opmudret ifjor og afmærket iaar. Han styrede Skibet udenom Bojen og løb det mod en Sten, hvor det huggede sig saa fast, at havde det ikke været et stærkt Fartøj, havde det sikkert faaet en saa betydelig Læk, at det var sunket. Det maatte losse en stor Del af sin Ladning, og herved lykkedes det at faae Skibet flot. For at forebygge Gjentagelse har Havnevæseneet idag forsøgt at optage Stene ved en stor Dampkran, men dette lykkedes ikke.

(Fyens Stiftstidende 25. juli 1877).

Paaseiling af Langebro. I Torsdags Morges stødte en af de Helsingørske Bugserdampere og en Skonnert, som den skulde bugsere til Helsingør, hvor den skulde repareres, mod Langebro, saa at baade Broen og begge Skibene to endel Skade. Bugserdamperen kom med Skonnerten paa Slæb fra Gasværkshavnen, men havde ikke tilstrækkelig Fart til at arbeide mod den stærke Strøm, som satte Skibene saa voldsomt over mod Kristianshavnssiden, at Skonnerten kom paa Grund og Damperen tørnede mod Broen, hvorved flere af de svære Bjælker paa Siden af Broen knækkedes, og Skibets Skansebekædning ramponeredes. Først efter flere Timers Forløb lykkedes det at faa Damperen klar af Broen, da Strømmen hele Formiddagen var ualmindelig stærk. (Dbl.).

(Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger 20. marts 1880).

Bygningerne paa Toldboden. (Efterskrift til Politivennen)

Der er under denne Overskrift i et andet Blad nedlagt en Protest imod Opførelsen af et Vareskur tæt foran Toldkammerbygningens Facade. Vi kunne ikke Andet end slutte os til denne Protest. Den lokale Embedsmand, som er Fader til Ideen, og hvis Iver for Tjenesten aabenbart er større end han arkitektoniske Sands, vil vel neppe gaa i sig selv og indse, at dette Byggeforetagende er en komplet Smagløshed, at det vil tage Synet saavel fra Toldkammerbygningen som fra Pladsen, hvis Længde hidtil har været temmelig anseelig, at det vil reducere Passagen foran Toldkammerbygningens tvende Portaler til et snevert Stræde, hvor fuldtlæssede Vogne, Heste, Arbeidsfotk, Søfolk, Reisende fra Dampskibene og Klarerere ofte ville geraade i et tidsspildende Virvar, at det Kontor, der benytte af Mæglerne, vil blive ganske mørkt, at Pladsen til de Tider, hvor der losses Jernstænger, Jernbaneskinner, Lerrør, Kurvevidier, Korkballer og deslige lange eller voluminøse Varer, næsten ikke vil være fremkommelig for de Vogne, der skulle afhente dem, og endelig at selve Skuret er ilde tjent med at anbringes der , idet der, for ikke at gjøre Opholdet deri rent utaaleligt, er gjort Afkald naa at forsyne det med Vægge, hvorved det Nytte i Regn- og Sneveir selvfølgelig forringes betydelig. Som sagt, vedkommende Embedsmand vil neppe komme til nogen bedre Erkjendelse og vil vel endnu mindre indrømme, at Presenninger ere det mest passende Beskyttelsesmiddel for Varer, der kun blive henlagte for kort Tid; men da det fatale Skur imidlertid med hver Dag nærmer sig sin Fuldendelse, tillade vi os at opfordre Generaldirektøren for Skattevæsenet, Hr. Kammerherre Ramus, der formodentlig har givet sit Samtykke uden ret at vide, hvilken urimelig Plads man har valgt, til at beordre Arbeidet standset og Skuret henflyttet til tt andet Sted af Pladsen, f. Ex. længere henimod Kranen eller "Kieler-Pakhus". At Skuret skulde tages ned igjen, og at Udgiften derved vilde forøges lidt, bør forhaabentlig ikke afholde fra at gjørc en begaaet Feil god igjen. 

(Dags-Telegraphen (København) 15. august 1868)

Dette foto uden årstal giver muligvis et indtryk af trængsel af gods og skibe ved toldboden. Desværre viser den ikke den søndre del. Fotografi. Det kongelige Bibliotek. Uden årstal (1870?). Muligvis beskyttet af ophavsret.

Kjøbenkavns Toldbod. Hvem der i denne Tid kommer ud paa Toldboden og af en eller anden Grund passerer den saakaldte "søndre Toldbodplads", vil blive Vidne lil, at man der atter er ilag med at opføre et af disse besynderlige Skure, hvoraf det i de senere Aaringer synes absolut nødvendigt at bygge mindst eet op hver Sommer, snart ved et, snart ved et andet Bolværk, saa at der er al Udsigt til, at vi om faa Aar ville have vore samtlige Kaier, der høre under det Offenlige, bedækkede med disse Træhuse. Vi ville lade det Sporgsmaal staae hen, om de Udgifter, som disse Skure foran ledige, ere svarende til den Nytte, de skulle medføre, og kun bemærke, at de fra Smagens eller Skjønhedssandsens Side ere høist uheldige, idet de ikke blot i sig selv ere alt Andet end arkitektoniske Prydelser, men ogsaa betage de nærliggendc Bygninger, f. Ex. Toldkammerets Hovedfacade og Kasernen i Kvæsthuusgade, deres Udseende. Kommer hertil, at de ere til Hinder for Færselen af Reisende, at de besværliggjøre Transporten af Gods fra og til Skibene, at de tilintetgjort Kaiernes ellers nogenlunde frie og luftige Beliggenhed, ja vi tør paastaae, ialfald hvad det store Skuur i Kvæsthuusgade angaaer, ligefrem ville blive til Skade for Statskassens Interesser, idet dette Skuur vil have Indflydelse paa Værdien af denne Kaserne, naar den om ikke lang Tid stilles til Auktion - saa synes der al Grund til at ønske en anden Ordning af Havnevæsenets eller andre Autoriteters Lyst til i denne Retning at forskjønne eller gavne, hvad man nu vil sætte øverst.

Men ved at betragte Opførelsen af det omtalte nye Skuur paa Toldboden, ved fremdeles at see paa den store Bygning, der er under Arbeide iaar paa den egenlige Toldbod bag Vagt- og Lodshuset og ved endelig at høre, hvorlunde man omgaaes med Planer til i en nær Fremtid at bygge og indrette vidtløftige Lokaler til Vareklarering, Veierbod og deslige paa bemeldte Toldbod, ledes man uvilkaarlig til at opkaste det Spørgsmaal, om da alle disse Indretninger, der jo dog sættes i Værk for det Offenliges c: Publikums Regning, virkelig ere svarende til dettes Fordringer, til den voxende Trafik og navnlig til Skibsfartens aarlige Udvidelse. Hvad i nu angaaer det sidstnævnte Moment, som her fornemlig skal omtales: Hensynet til Skibsfarten, hvilket Moment dog med al Agtelse for Publikums Fordringer og Handelsstandens Interesser er og maa være det Første, eftersom de andre to slutte sig til og ere afhængige af dette, saa synes det, at man bygger og indretter paa Land uden at lage mindste Hensyn til, hvorledes de Varer, man belaver sig paa at modtage og lagre, skulle kunne komme derhen, med andre Ord hvorledes Skibene skulle komme til at losse disse Varer. Et Blik nedad Toldbodkaien paa en Dag, hvor der blot er en ringe Grad af Travlhed, vil nemlig oplyse, at der ved Toldboden er en komplet Mangel paa Bolværk eller Anlægs- og Losseplads for Skibene; den søndre Toldbods Bolværker have akkurat en saadan Udstrækning, at de fuldstændig ere optagne, naar 5, siger og skriver fem Dampskibe have lagt til ved dem; arrivere flere Skibe, maae de smukt lægge sig udenpaa deres lykkeligere, forudkomne Medbeilere og afvente den Tid, da disse have tilendebragt deres Forretning; men hvilken Betydning det har, at et Dampskib, disse kostbare Indretninger, for hvilke enhver Times Stilleliggen er et Tab af et ikke saa ganske lille Beløb, saaledes af Mangel paa Plads skal opholdes hele eller halve Dage; hvilken Gene der er forbundet med, at f. Ex. Passagerer fra et Dampskib skulle vandre over et eller to andre for at naae Land, hvorved da ogsaa nu og da et Menneske falder i Vandet, et Stykke Reisegods gaaer overbord osv., og hvad det vil sige, at de Seilskibe, der af og til losse ved Toldboden, stadig maae fortrække og give Plads for ankomne Dampbaade og derved uretfærdig tilsidesættes, samt lide Tab paa Tid og Penge, - alle saadanne Smaating, der gaae for sig Aar ud og Aar ind, behøve kun at antydes for at forstaaes, og Alt har det sin Grund i een og samme Omstændighed: Mangel paa Bolværksplads. Saa besynderligt det end klinger, synes det aabenbart, at Autoriteterne - Havnevæsenet eller hvem det ellers paaligger - ikke have Sands eller Øre for den overordenlig store Mangel, eller om de have det, mulig staae i den Formening, at derved Intet er at gjøre. For Toldbodens Vedkommende, eller rettere i Henseende til dens nuværende Beliggenhed, er dette desværre ogsaa i alle Maader Tilfældet: Sønder paa er ganske vist Intet at udrette, idet Toldbodbolværket her er skarpt begrændset ved det tilstedende saakaldte østersøiske Kompagnies Plads og Pakhuse, og imod Nord er der forlængst gjort alt Muligt for - at der Intet kan gjøres i den antydede ! Retning, idet man ved Anlæget af en kostbar i Baadehavn (som, in xmientkeai bemærket, omtrent Ingen benytter), Langelinies Beliggenhed o. s. v. har umuliggjort Indretningen af Skibskaier paa den Side, ialfald uden meget betydelige Udgifter. Imidlertid er det givet, at der i høiestc Grad savnes Bolværksplads ved Toldboden, og de faktiske Tilstande bekræfte næsten daglig denne Paastands Rigtighed, saa at Nødvendigheden synes at byde, at der maa og bør gjøres et energisk Skridt for at faae dette Savn afhjulpet, og er det dethos tillige givet, at der saagodtsom Intet er at udrette i denne Henseende paa den nuværende Toldbod, ligger det jo saa nær at see sig om efter Leilighed et andet Sted og saa at sige foretage en storartet Flytning med hele Toldboden derhen, hvor dette Sted maatte kunne findes. Heldigviis besidde vi et saadant Sted, der i alle Henseender kan opfylde de Fordringer, der for en lang Fremtid kunne stilles til en god og til Forholdene svarende Toldbod, saasom tilstrækkelige Bolværker, dyb Vandstand, en let Tilgjængelighed, stor Byggeplads, god Beliggenhed o. s. v. Dette Sted er selvfølgelig den endnu ikke bebyggede Deel af Gammelholm fra Muren paa Nyhavns Charlottenborgside imod Nordvest, indbefattende den tidligere Mastegravs Terrain, imod Syd indtil det nu opførte Plankeværk mellem den Ubebyggede og endnu ødeliggende Deel af Gammelholm.

Først og fremmest skal man ikke skrækkes for de store Udgifter, en saadan Flytning maatte medføre. Selvfølgelig vilde de Bygninger, Pakhuse osv., der blev at opføre, udfordre ikke saa ganske smaa Summer; men det maa herved erindres, deels at der som foranført dog er paatænkt større, i enhver Henseende aldeles nødvendige Byggeforetagender paa den nuværende Toldbod, der eiheller ville haves for Intet, deels at Staten er Eier af udmærkede Pakhuse hersteds, navnlig den saakaldte vestindiske Handels Pakhuus, der maatte kunne afhændes til et ikke ubetydeligt Beløb. Der vil dernæst indvendes, at Finantsministeriet vil gaae glip af den betydelige Indlagt, der kan kalkuleres for Salget af det Terrain paa Gammelholm, som man vilde benytte til Toldbod; men herimod tør igjen erindres, at Staten i Erstatning herfor vilde komme i Besiddelse af det store Areal, som den nuværende Toldbod og det dertil om kort Tid hjemfaldne saakaldte "Lille Kjøbenhavn" i Amaliegade indtager, og som ved sin udstrakte Facade imod denne Gade, Toldbodgade og Toldbodveien i denne fashionable Ende af Byen maatte kunne afhændes til et Beløb, der neppe vilde staae tilbage for Værdien af de Grunde, der afstodes til Toldvæsenet paa Gammelholm. Maatte der imidlertid med alt det offres en Sum - stor eller lille - paa Forslagets Gjennemførelse, saa er det paa den anden Side klart, at denne Sum ikke vilde gives unyttig ud, men tvertimod medføre meget store Goder i forskjellige Retninger. Den nuværende Toldbod er et Komplex af Bygninger af alle mulige Størrelser, beliggende i alle mulige Retninger og uden nogen indre Forbindelse, saa at den med Lokaliteterne ubekjendte Klarerer kommer i fuldstændigt Vilderede med de forskjellige Kontorer, Pakhuse og Klareringslokaler, han skal vandre om i, et Forhold, der saa ofte er blevet baade paatalt og latterliggjort, at Saadant ikke behøver nogen videre Omtale her, men som i hvert Fald ingenlunde kan siges at være til Publikums Bekvemmelighed. Det kan vel ikke betvivles, at Noget maa kunne vindes i Retning af det Bedre ved Opførelsen af et nyt Veierbodslokale, der tillige indbefattede Pakhuus og Klareringskontorerne, men det er og bliver dog altid kun som en Lap paa det gamle Klædebon - mulig en ny Udgave af Kongens Nytorvs Vansiir: det kgl. Theater, og Gud fri os for Mere af den Sort, selv om det kun tilhører det saa lidet elskede Toldvæsen. Vilde det saaledes utvivlsomt allerede være en Fordeel - selvfølgelig alene i Publikums Interesse - at et nyt Toldklareringslokale med Pakhuse og hvad dertil videre henhører blev opført, saa vilde endnu langt Mere vindes ved, at Varernes Klarering foregik i Byens Midte, hvorved selvfølgelig Afstanden ved deres Hjembringelse betydelig vilde forkortes og derved Tid og Udgifter spares; det maa i saa Henseende bemærkes, at medens Toldboden nu er beliggende i den længst fra Handel og Vandel værende Udkant af Byen, og den hele Masse Varer, der klareres paa Toldboden, nu er undergivet en besværlig, tidsspildende og kostbar Transport pr. Are til den store Byes ofte fjerntliggende Pakhuse eller Udsalgssteder, vil en Transport fra Byens Centrum, Gammelholm, i høi Grad formindske disse Besværligheder, medens det paa den anden Side er det ankommende Dampskib, der selvfølgelig har Dampen oppe, omtrent ligegyldigt og lige bekosteligt at gaae til Gammelholm eller at lægge til ved Toldboden, naar kun det langt vigtigere Formaal: ikke at blive opholdt ved Losningen, kan opnaaes.

En anden Omstændighed ved det nærværende Forslag, der ogsaa har eller ialfald i Fremtiden kan faae sin store Betydning, er, at en direkte Forbindelse ved en Trækbane eller deslige imellem den existerende Jernveisbygning og Toldboden ikke frembyder overordenlig store Vanskeligheder, naar denne var beliggende paa Gammelholm, hvorimod disse ville forøges i en Grad, der næsten maa gjøre Foretagendet uudførligt, naar en slig Forbindelse skal tilveiebringes med Toldboden, hvor den nu er beliggende. Det tør sluttelig eiheller lades ude af Betragtning, at der i en ganske nær Fremtid maa skaffes Plads og opføres Bygninger paa Gammelholm til et nyt Havnekontor, idet Forretningerne ved deres tiltagende Mængde dersteds ikke Iængere vil kunne bestrides fra det nuværende Børsens Havnekontor, men at det dertil udfordrede Beløb vil spares, naar Toldboden, som her foreslaaet, forlægges til Gammelholm.

Idet vi hermed overgive denne for Kjøbenhavns fremtidige Søfart og Handel formeentlig meget vigtige Sag til Publikums Bedømmelse, vilde del være os kjært, om sag- og fagkyndige Mænd vilde tage del nærværende, ganske i Almindelighed fremsatte Forslag under Overvejelse og mulig foranledige en mere i Detailgaaende Diskussion om Samme. 15.

(Dagbladet (København) 21. august 1868)

Gammelholm (Bremerholm). (Efterskrift til Politivennen)

Erindringer om Gammelholm. Gammelholms sidste Time er nu snart slaaet, og et nyt pragtfuldt kvarter er ifærd med at reise sig paa Holmens Ruiner, medens Værftet selv lidt efter lidt gaaer i Glemmebogen. Vi ville derfor gribe Lejligheden til at opfriske Mindet herom til Trøst for dem, der tro at havde tabt Noget ved Holmens Nedlæggelse, og til Glæde for dem, der ikke lukke Døren for en gammel Ven, men paa den anden Side gjerne se Byens Forskjønnelse. Den første Gang, vi se Gammelholm dukke op i Historien, er det under Navnet "Bremerholm". Som Navnet antyder, var det en af Strømmen indesluttet Ø, der i skjøn Enighed laa ved Siden af Slotsholmen og udenfor Byens Volde, der dengang i en Cirkel drog sig om Staden og havde en Bastion just der, hvor Holmens Kirke nu staaer. Men Byens Borgere saa meget skævt til denne Ø; thi den beboedes dengang af udenlandske bremiske Kjøbmænd, hvis store Privilegier nok kunde opvække Misfornøielse hos Kjøbenhavnerne; Bremerne havde her deres Kirke og Kirkegaard, hvilke vi senere skulle møde, og havde iøvrigt indrettet sig som en lille Stat i Staten. Da var det, at den danske Flaade for første Gang i Grevens Feide førte Kanoner ombord, og dette medførte en solidere Bygning af Orlogsskibene. For at opnaa dette indkaldte Christian den Tredie duelige Haandværkere og udvalgte Bremerholm som den Plads, der var bekvemmest til Skibsbygning. At Bygninger, Værksteder osv. nu fremstod paa Øen, og at Driften udvidedes Aar for Aar, er en Selvfølge, men, ligesom Træet skyder nye Skud, medens andre raadne og maa kappes af, saaledes maatte ogsaa her den ene Bygning, som var bleven forældet i Anlæg osv., vige for en ny og bedre, og da det saaledes er aldeles umuligt at følge hver enkelt Bygnings Historie hen i Tiden, hvilket ogsaa vilde blive et trættende Arbeide, ville vi hellere betragte Gammelholm (som den senere kaldtes), da den var i sin mest udviklede Skikkelse, førend Holmens Kanal blev opfyldt, og Stadens nye Gaderækker kom til at gjennemskære den.

Hovedindkjørselen til Værftet var indtil Aaret 1795 gjennem en Port, som saaes midt paa den gamle Admiralitetsbygning, ved Holmens Kanal, og som laa ligeoverfor den nuværende Kjælderdør til Stedet Nr. 22 i Størregade. Da Admiralitetsbygningen nedbrændte i Kjøbenhavns store Ildebrand 1795, bleve Murene indtil første Sals Bjelker staaende, og Vinduesaabningerne i Stueetagen tilmurede, medens Adgangen til Gammelholm blev ad den samme Port som hidtil. Disse Ydermure mod Gaden bleve for nogle og fyrretyve Aar siden udbedrede og formerede til en Ringmur med en port, som kom til at ligge ligeoverfor den daværende Ulkegade (nu Holmensgade) og herefter blev Adgang til Værftet. Indenfor denne Port til Høire laa Gammelholms Hovedvagt, en med Kolouner forsiret Bygning paa to Etager med Kjælder. Dette Hus hed i Menigmands Mund "Holmens Laage", fordi den kombinerede Rets-Lokaler, Hvervings-kontoret og Vagtlokaler før Infanteri og Husarer vare her; desforuden havde Justits-Sergeanten og Kvartermestrene, Øserne og Vægterne (Lygtetændere) her deres Opholdssted. Nogle af disse Vagtlokaler og mange Arresters vinduer vendte ud mod Holmens Kirkes "Urtegaard"; herved kunde Mandskabets høirøstede Tale og Sang især paa Helligdage virke forstyrrende; men dette Onde hævedes senere ved udvendige Skærme for de omtalte Vinduer. Foruden de berygtede Kjælderarrester var der lyse og mørke rummelige Celler i Stue- og Sals-Etagen, hvilke i Lighed med de civile Arrester i den senere Tid bleve opvarmede om Vinteren. Bygningen, hvis Befolkning stod under Overekvipagemesteren, var stærk, velbevogtet og anerkjendt som særdeles tjenlig til varetægtsfængsel, hvorfor den ogsaa efter Børnehusets Brand i Aaret 1817 benyttedes til Fængsel for de farligste Forbrydere fra denne Straffeanstalt, ligesom ogsaa enkelte andre Fanger, der vare under Tiltale ved Landsoverretten, sattes i Varetægt her. Naar en saadan Ulykkelig kjendtes skyldig i at have overtraadt den strenge Fængselsdisciplin, der overholdtes af Holmens Ekvipagemester, fik han uden foregaaende Dom sin Straf i Arresten. - Paa den venstre Side af Gammelholms Port var Ringmurens hele Længde optagen af et halvtags Skur med Staldindretninger til Husarernes Heste; denne Vagt oprettedes 1819 i "Jødefeiden" og stod her mange Aar efter under Navnet "Jødevagten". 

Over Holmens Kanal, som adskilte Værftet fra Byen, førte en fast Pælebro, hvorved Opsynsbetjenten havde sit Lokale. Ligefor Broen laa et temmelig stort, brolagt Terræn, som brugtes til Paradeplads for Søetatens Personale og begrændsedes længst tilbage fra Broen af Admiralitets bygningen (Marineministeriet). - Denne Bygnings Ydre var for endel Aar siden saaledes, som den oprindelig var opført, forsiret med 2 siddende allegoriske Figurer paa det fremspringende Midterparti. Da Bygningen senere skulde repareres, fandt Vedkommende, at disse Figurer dels betyngede Bygningen og dels vilde koste for Meget at vedligeholde, og de bleve derfor vedtagne og solgte. - Bag Marineministeriet laa Ekvipagemesterens Bolig, der var paa to Etager og Kjælder. For faa Aar siden blev Taget omlagt i Ordets videste Betydning, det vil sige, lagt i modsat Retning og forsynet med spidsgavle, hvorved Huset blev en Lofts Etage høiere end forhen. Denne Bygning afgav et ret behageligt Hjem, som i Forening med den smukke skyggefulde Have med Havestuehus var et lille Paradis, enligt og roligt. Til Venstre for den nysnævnte Plads saa man Hovedmagasinet, omtrent ligeløbende med Holmens kanal. I Aaret 1795 afbrændte ved Kjøbenhavns Ildebrand en stor Del af Magasinet, men det opførtes igjen af Nyt i de nærmest følgende Aar, og da Englænderne tolv Aar efter bemægtigede sig Orlogsflaaden, tømtes Hovedmagasinsbygningerne aldeles. Saaledes paatog Skæbnen sig i Løbet af kort Tid at opgjøre Magasinsregnskabet to Gange. Bygningen strakte sin ene Fløi imod Holmens Bro, den anden mod Kongens Nytorv, og her bag Theatret var i ældre Tid en Matrosskildvagt posteret. Men Matroserne vilde nødig paa Post her i "Havkrogen", thi i deres Fantasi vidste de meget vel, at det var Stedet, hvor Nisser drev deres Spil, og de paa Holmen Henrettedes Aander lod sig se især ved Midnatstide, - et Udsagn, som mindre Overtroiske udlagde derhen, at Katte især havde deres Tumleplads her. - Imellem Magasinets to Længer laa "Pavillonbygningen", hvis underste Etage helt igjennem var hvælvet. Her skal der i sin Tid have været Kirke for de Forbrydere, der vare dømte til at arbeide i "Bremerholms Jern", og til hvilke vi senere skulle komme tilbage. Da disse Forbrydere bleve henviste til Fæstningsarbeide, blev den fordums Kirke anvendt til Søetatens Arkiv, som nu er flyttet til Proviantgaarden; de andre to Etager benyttedes til Opbevaring af Instrumenter og Skibsmodeller, hvoraf de fleste nu befinde sig paa Nyholm. Et let Taarn, som var forsiret med en Neptunfigur, og med hvis Klokke der ringedes i endel Aar, naar Værftets Folk skulde gaa til eller fra Arbeide, smykkede Bygningen. Dette Spir blev senere nedtaget for at bespare Omkostningerne ved dets Reparation, og Pavillonen er i sin forandrede Skikkelse den nuværende Studenterforening, men dennes Hovedfacade, der, prydet med to Søiler, vender mod Christiansborg Slot, var før kun en Brandgavl op til den høire Fløi af Hovedmagasinet. (Forts.).

(Dags-Telegraphen 28. februar 1866)

Udsigten svarer i nutiden til at stå ved Danske Bank ved Holmens Kanal og kigge over Nationalbankens have (mod venstre) og Holmens Kirkes kirkegård (til højre). Kanalen lå hvor nu gaden Holmens Kanal ligger. Trunken lå i dette område. Th. ses hovedvagten med vagtmandskab. Tv. for broen opsigtsbetjentens vagthus Midt: Sejlvaskehuset. Børsen i baggrunden. Foto: Kbhbilleder.dk.

Erindringer om Gammelholm. (Fortsat ) Paa en trekantet Plads, indesluttet af Admiralitetsbygningen, Hovedmagasinet og Pavillonen, var "Jernhaven", hvor Hovedmagasinets kasserede Jern henlagdes. Her i Nærheden saaes et Arbeidsskur, som anvendtes til Pælebukkeriet, men senere blev Bødkerværksted. I den ene Ende af dette Skur var der et Aflukke, hvor der paa en Pæl hang en Madrats. Dette er den bekjendte "Blaa Bod", hvor der tildeltes de Menige korporlige Straffe, idet den Skyldige ved et Reb om Hænderne opklyngedes saaledes, at han næsten stod paa Gulvet og hans Ryg og Skuldermuskler strammedes; Afstraffelsen skete dels efter Rettens Dom, dels ogsaa efter Skjøn. Straffen uden Dom er at betragte som en Levning af den fra de ældste Tider paa Holmen bekjendte Standret og havde vel ikke videre legale Følger for den Straffedes Fremtid; men den var dog en Rædsel for Mandskabet, der vel ikke uden Grund troede, at Lidenskab ved denne Vilkaarlighed let kunde gjøre sig gjældende og derved bevirke, at Straffen blev haardere, end Rettens Dom vilde have dikteret den for Forbrydelsen. Ogsaa Mandskabets Æresfølelse krænkedes, naar det fik Straffen efter Skjøn; thi denne "Lussing efter Behag", dikteret af en Enkelt og anvendt paa en voxen Mand, forekom med Rette de Menige høist nedværdigende. Men alt Sligt er jo nu afskaffet. Da Kong Frederik den Syvende engang traadte ind i Dreierværkstedet paa Nyholm, opdagede han endel tykke og tynde Tovstumper, som hang paa Væggen. Da disse meget lignede de Tampe, hvormed "Hans Majestæts Menige" i Søetaten blive afstraffede, udbrød Kongen: "Her kan man se, at der ikke lægges Fingre imellem!" Orlogsværftets Chef, der havde afskaffet al arbitrær Straf paa Værftet, forklarede Kongen, at Straf nu kun tildeltes efter Rettens Dom, og bemærkede senere, at de ophængte Tovstumper kun vare nødvendige Prøver ved Fabrikationen af Blokværk. Imellem Hovedmagasinet og Reberbanen (som senere vil blive omtalt) strakte der sig en stor Græsplæne, som tilvenstre gik helt ned til den Port, som hidtil var imellem Højskolebygningen og en privat Bygning (Harsdorffs Gaard) paa Kongens Nytorv. Gjennem denne Port var der i Indkjørsel fra Byen til Holmen, og den havde det ubehagelige Navn "de Uærliges Port", formodentlig fremkaldt derved, at de Forbrydere, som vare dømte til at arbeide i "Bremerholms Jern", førtes her igjennem, ligesom ogsaa Stedet, hvor Dødsstraffe fuldbyrdedes, var her indenfor. Disse Fanger vare rigtignok for største Delen Forbrydere, men Historien viser os ogsaa, at Bønderkarle, som ikke føiede sig efter Herremandens Villie, maatte trælle her et Aar. Natteopholdet var i en massiv hvælvet Bygning, der var forsonet med Jerndøre og Luger og førte Navne "Trunken". Siden, da Forbryderne ikke mere idømtes "Bremerholms Jern", blev Trunken Opholdssted for de saakaldte "Skubkarregaster". De Menige i Søetaten, som under Tiltale ikke kunde udrede Sagens Omkostninger, havde solgt deres Mundering m. V., maatte lide Vand og Brøds Straf og desuden være lænkede til en Trillebør for med dette Redskab at udføre forskjelligt Arbeide. Men disse Gasters Udseende var saa udtæret og deres Klædedragt saa ussel, at Holmens Folk paa de Tider sammenlignede en lazzaronagtig Person med en Skubkarregast. Den 30te November 1792 ophævedes denne Straf i Søetaten, hvorefter den Gjæld, som man paa denne Maade førhen havde aftjent, betaltes med maanedlige Afdrag af Gagen. Efter den Tid indtil vore Dage blev Trunken af Hovedmagasinet anvendt til Opbevaring af Beg og Tjære. Ved Siden deraf laa der en toetages Bygning, hvori der tidligere var Skole for 150 Holmens Drenge. Da Skolerne forflyttedes til Nyboder, blev Søkortarkivet indrettet her. Da dette fik Plads i Byen, blev Bygningen anvendt til Kontorer og Magasin for Kompasser. Bag denne og den forrige Bygning var Kalkhuset, en Plads til Kalks Tilberedning, Malerskuret og en lille Have. Begive vi os tilbage til den omtalte Paradeplads, da vilde vi i fordums Tid tilhøjre have bemærket et langt toetages Hus; heri var der nærmest Holmens Kirke Veierbod, Sprøitehus, Spigerbod, Hovedmagasinskontor, Kommandokontor og Kleinsmedie. Alt i nederste Etage; foroven var der ogsaa Kleinsmedie samt en lang Sal, "det store Seilloft" kaldet, som foruden til det i Navnet antydede Brug anvendtes ved Holmens faa Festiviteter. Da samtlige spredte Søetatens Drengeskoler skulde samles under Et i paa deres nuværende Plads i Nyboder, blev denne Sal 1816 foreløbig anvendt til Skole-lokale for alle Nyboders skolepligtige Drenge, rigtignok en betydelig Samling Almuesbørn i et eneste Lokale, men Alt gik dog godt og ordentlig til. Loftet ovenover benyttedes til Fodermagasin i nogle Aar indtil 1848. Resten af Bygningen var indrettet til Grovsmedie, som indtog Husets hele Høide til Tagrygningen. Ved Enden heraf og i Forbindelse hermed stod Ankersmedien, hvori Hamrene, der vare af den gamle Konstruktion, bevægedes ved en Dampmaskine, der vistnok var den ældste i Kjøbenhavn og stod i "Cylinderhuset". Ligeoverfor denne Smedie fandtes "Kulhaven", en brolagt Plads, omgiven med Træer, hvor Stenkullene henlagdes. Kom man forbi Ankersmedien, forefandt man atter et temmelig stort Torv, som tilhøire var omgivet af Bradbænksbygningen, hvori der tillige senere blev Pælebukkerværksted og Seilmagasin; tilvenstre laa den tidligere omtalte Skole, og den sidste Begrændsning gjordes af Bødkerværkstedet, som imidlertid siden blev forandret til Seildugsvæveri. Seilmagerværkstedet var i øverste Etage. (Fortsættes).

(Dags-Telegraphen 4. marts 1866).

Udsnit af kort over København fra 1858 der viser Gammelholm. Intet er genkendeligt på et nutidigt kort, Nutidens gade Holmens Kanal-Havnegade forløber nogenlunde hvor kanalen vest for Gammelholm lå. Den fortsatte i nord gennem det nuværende Kgl. Teater mens den østlige kanal tilnærmelsesvis fulgte Tordenskjoldsgade/Peder Skramsgade. Kbhbilleder.

Erindringer om Gammelholm. (Fortsat). Bag Bødkerværkstedet laa Gammeldok, hvis Udførelse efter en derover forfattet Tegning blev approberet af Christian den Femte ved en Resolution af 16de April 1681, for at Dokken derefter endnu samme Aar kunde blive færdig, hvilket imidlertid ikke opnaaedes; og det er tvivlsomt, om denne Dok nogensinde har været brugt efter sin Bestemmelse, da man ingen paalidelige Efterretninger har derom. At kunne bringe et saa omfattende Arbeide istand til det tiltænkte Brug i saa kort Tid, var umuligt, især med de Tiders faa og ufuldkomne mekaniske Hjælpemidler, dels ogsaa af Mangel paa Mænd til at forestaa og bestyre et saadant Arbeide. - Siden brugtes dette Anlæg som Havn for mindre Skibe og Pramme, men er nu opfyldt og bebygget.

Vi ville nu atter begive os til Gammelholms Bro for derfra at gaa om det høire Hjørne af Veierboden og forbi samme. Til venstre i den Gade, som her var dannet, og som løb parallelt med Bolværket ligeoverfor Børsen, laa Overekvipagemesterboligen, hvori der var 2 smukke Trappegange og nogle og tyve værelser, hvoraf enkelte endog egepanelede og alle vel vedligeholdte. Forresten bestod Bygningen af Egebindingsværk og Mur, var gammel og kjendelig skæv indvendig. Taget var det eneste paa værftet, som var tækket med sorte glaserede Tagsten; og paa Bygningens Længde opsattes der med værftspladsen for ca. 25 Aar siden "Borner", runde Stakitpæle af Egetræ, forbundne med Jernkjæder, ligesom omkring Christiansborg Slot i Christian den Sjettes Tid, men der vare Bornerne af Marmor. Indenfor de omtalte Borner vare Blomsterpartier anbragte. Stedet, hvortil en med Plankeværk omgiven net lille Have med Lysthus, skyggefulde Træer, Mistbænke osv. hørte, havde desuden betydelige Udenomsleiligheder, og der produceredes her i sin Tid en betydelig Mængde Mælk, da Køerne, som om Sommeren græssede paa Nyholms frodige Marker, hvilke aarlig gjødedes ved det fra Havnen og Flaadeleiet oplagte Mudder og derfor i Beskaffenhed meget lignede Markerne i Marskegnene, ydede rigelig og udmærket Mælk, idet det fortrinlige Kvæg gik i "Græsset over Knæ".

De Bygninger og Indretninger, som laa paa høire Side af den nysnævnte Gade ligeoverfor Overekvipagemesterboligen, skulle vi nu beskrive. Yderst tilhøire ved Bolværket, ligeoverfor Holmens Kirkes Kapel paa den ene i Side og med Gavlen mod Børsen paa den anden Side laa vaskehuset, en temmelig høi Bygning, hvori Hovedmagasinet lod Flaadens vask besørge. ved Siden heraf var "Spaane-haven" med en Port mod Gaden; den strakte sig ned til Bolværket, hvor den ogsaa havde en Port. "Haven" bestod af et Gaardsrum, en Bygning ("Spildhuset") og nogle Brædeskure, hvori ikke alene egentlige Spaaner henlades, men ogsaa "uegentlige", som kasseret Fløiel, Silke, Linned, Flagdug, Munderingssager, nyt og brugt Tovværk, kort sagt mange værdifulde Sager, som skulde sælges ved Auktion, ja i ældre Tider indleveredes ogsaa gammelt Kobber, Messing og andre Metaller her, men dette afleveredes senere efter vægt til Hovedmagasinet. I vore Dage var der istedenfor denne Spaanehave indrettet et "Magasin for kasseret Gods", hvorved ordentligt Regnskab kunde holdes for Modtagelsen eller afgangen, som kunde ske enten derved, at Godset herfra anvendtes paa Holmen, eller ved Salg; men dette Magasin er nu naturligvis forflyttet til Nyholm. I Spaanehaven paa Gammelholm var der endvidere i Skurene nogle smaa Celler, hvor menige Holmens Pensionister vare beskæftigede med at forfærdige Trækiler, Spigerpropper o. a. Ting. som anvendes ved Skibsbyggeriet; tillige hjalp de til med at ophugge Flaadens kasserede Skibe, hvoraf der i Tiden før 1807 sædvanlig ophuggedes et hvert Aar. ved Siden af Spaanehaven laa Stalden, Vognskuret og Staldgaarden for Holmens Arbejdsheste og vegne; for omtrent fyrgetyve Aar siden blev der endvidere op til denne Hestestald opført en ny grundmuret Bygning, hvori der var Vognskur, Foderloft og Stald til 20 Køer. - Dernæst saaes "Delehaven", en Indhegning, hvori Fyrretømmer, Bræder, Brænde m. M. henlagdes; den har sin bedrøvelige Ihukommelse derved, at det var her, at den Ild opkom 1795, som lagde ca. 40 Gader og St. Nikolai Kirke i Aske i de tre Døgn, hvori den rasede, "og gjorde mange Mennesker husvilde og ulykkelige". De anstillede Undersøgelser for at udfinde Aarsagen til Ildens Opkomst, førte til Intet. Men allarmeret var man bleven ved denne store Ulykke, og "Delehaven" blev forflyttet til Nyholm; den anlagdes paa en opfyldt Plads omgiven med vand paa den yderste Grændse af Frederiksholmen mod "Kvintusgraven", hvor den er endnu. Hvor Delehaven havde været, reistes Gammelholms Plan, en let Bygning, hvis Spær vare dannede af Planker og gik ligened til Jorden i et Fodstykke; herunder bleve Sparterne til de Skibe, der byggedes paa dette Værft, samlede. Men Planet nedtoges 1816 og anvendtes til Gymnastikhus for Søetatens Drengeskoler i Nyboder. - Tæt ved Planbygningen var der en Bedding, hvor Brigger og andre saadanne Skibe bleve byggede, og hvor der ogsaa opslæbtes den sidste flydende Rest af de Skibe, som vare under Ophugning, for at denne lettere kunde foregaa paa Land. (Sluttes).

(Dags-Telegraphen 5. marts 1866).

Navigationsskolen paa Gammelholm i Kjøbenhavn. Illustreret Tidende nr. 303, 16. juli 1865. Billedet viser en af de første bygninger som blev bygget på Gammelholm, Havnegade 23, tegnet af arkitekt Ferdinand Meldahl (1828-1908) der også stod for den samlede bebyggelsesplan for kvarteret. I sit ydre kopieret efter en italiensk renæssancebygning, indvendigt udstyret med centralvarme. Skolen flyttede i 1891.

Erindringer om Gammelholm. (Sluttet.) Langs Gammeldok og ned til den saakaldte "Uærlige Port" ligger Reberbanen, som er en over 1100 Fod lang grundmuret Bygning, hvori i ældre Tid det fornødne Rebslagerarbeide og paa Loftet Takkelagen til Flaaden forfærdigedes. Ved Banens ene Ende ved Strømmen laa Hampmagasinet og ved den anden mod Kongens Nytorv Garnmagasinet, som tidligere har været Kapel for Bremerne. Udenfor laa et grundmuret Hus "Drøien", forsynet med Ildsted og Kjedler til Tjærekogning, hvori det spundne Hampegarn blev trukket igjennem den kogende Tjære for siden at "slaaes" til forskjellige Tovsorter. Reberbanen selv blev i Aarenes Løb forandret; Takkelloftet flyttedes til Nyholm, en Fabriketage blev paasat, indrettet til Spindeloft og ovenover til Seilgarnsloft. Omkostningerne ved den nu beskrevne Bygning og ved alle de til Rebslageriet anskaffede Maskiner kunne anslaaes til 250,000 Rd. Den forholdsvis lille Arbejdskraft, der daglig anvendtes, i Forbindelse med den kostbare Bestyrelse og de mange Tilsynsmænd m. v. maa have gjort Holmens Rebslageri til en dyr Anstalt. Det var saaledes en fornuftig Bestemmelse at nedlægge den, og at det til Flaaden fornødne Tovværk anskaffes hos Private, tilmed da Forbruget herefter vil blive betydelig mindre ved Indførelsen af Jerntove og Kjættinger.

Medens alle de hidtil nævnte Bygninger og Grunde nu ere overdragne til Finantsministeriet, er det, som det endnu staaer tilbage at omtale, i Søetatens Værge. Langs Reberbanens anden (nordre) Side lader en Kanal, hinsides hvilken Baadeværftet ligger, hvor Flaadens og Holmens Barkasser, Pramme og Arbeidsfartøier bygges og repareres. Da Baadene selv opbevares under Tag i smuk Orden, medens de fornødne Master, Aarer osv. dertil ligge ordnede til hvert enkelt Fartøi for sig, saa ere rummelige Lofter nødvendige; og da disse ikke haves paa Nyholm og ere meget bekostelige at anskaffe, er dette vistnok Grunden til, at Baadeværftet endnu ligger paa sin gamle Plads. Herfra kunne vi ved Færgen komme over til Dokken paa Chriftianshavn; men vor Vei fører os over Baadeværftets Kanal ad en Pælebro, og imellem denne Kanal, Baadeværftet og Strømmen se vi de ærværdige Levninger af en Fregatbedding, som i 50 Aar ikke har været i Brug efter sin Bestemmelse, thi efterat Fregatten "Fylla" var løben af Stabelen her 1816, ere vel mindre Skibe (f. Ex. Korvetten "Galathea" 1833) byggede her, men sædvanligst har man dog kun repareret Skibe paa denne Bedding. Atter en Pælebro forbinder denne Plads med "Smaløen" , der vender sin ene Side mod Strømmen ud til den militære Svømmeanstalt, sin anden mod et Vandbasin, der kaldes Mastegraven, fordi Mastetræerne opbevares her nedsænkede i vandet. Hinsides denne ligger Botanisk Have, Mønten og Masteværftet. Syv Skæpper Land af Gammelholm benyttedes her fordum til "Seilhaven", hvor Seilene tørredes; men da dette kunde ske paa anden Maade, blev Seilhaven forandret til Blomster- og Frugthave, der benyttedes af Overekvipagen, indtil endelig Jordstykket ved Professor J. F. Schows Medvirkning indlemmedes i Botanisk Have. Masteværftet endelig, der bestaaer af tre Skure til Masternes Forfærdigelse, et Kontor, nogle Haver osv., indesluttes mod Nyhavns Gade af en Mur med Indgang til Holmen; herved er der ogsaa en Vagt, som i Almindelighed kaldes "Frossenborg". Nogle Skure med egen Udgang til Nyhavn udleies til Private.

Naar vi saaledes have beskrevet Gammelholm, have vi ikke truffet paa nogen Bygning, der udmærkede sig ved arkitektonisk Skjønhed; de faa Prydelser, som de grundmurede Bygninger havde faaet i Taarne, Figurer, Frontespirer bleve, som vi ved flere Tilfælde have seet, ved senere Reparationer vedtagne; forresten kunde Bindingsværkshusene og Brædeskurene kun give Værftet et tarveligt og trist Udseende. Skjønheden vandt heller ikke ved de mange Udbygninger, som opførtes i Tidernes Løb, men paa den anden Side afgav disse Tilbygninger Rum, hvori Materiale eller det, man havde under Arbeide, var nær ved Haanden, og hvor Arbejderne i Hviletiden under Maaltiderne kunde finde en mere hyggelig Plads; i Ankersmedien f. Ex. var ogsaa Dampmaskinen i et saadant Rum, "Cylinderhuset", hverved Kommunikationen ikke hindredes, hvortil da ogsaa kommer, at det kan tænkes, at disse Tilbygninger her have bidraget til at bortlede den dræbende Røg, som ellers er den daglige Gjæst i store Smedier. Forresten vare Indretningerne i de forskjellige Værksteder ofte høist uhensigtssvarende, da der f. Ex. om Vinteren manglede Opvarmning, som vilde have fremmet Arbeidet og havde virket gavnlig paa Arbeidernes Sundhed. Det bør sluttelig ikke lades ubemærket, at der alt for flere Aar siden nedsattes Kommissioner og foretoges Opmaalinger til Forberedelse af Gammelholms Fraflytning, og det paa en Tid, da Arbejdskraften her endnu var forholdsvis stor. Planen blev da ikke dengang iværksat, men i de senere Aar, da Holmen i Forhold til sin Størrelse ikkun beskæftigede et lidet Antal Arbejdere, og da ved den frie Forfatnings Indførelse Folkerepræsentationen ogsaa tog Søetatens Forhold i Betragtning, overbevistes man snart om, at dette Værft kunde undværes og Pladsen benyttes til Stadens Udvidelse. Denne er, som bekjendt, allerede godt i Gang og vil uden Tvivl i den nærmeste Fremtid være fuldendt som en væsentlig Prydelse for Staden og til Ære for dem, som have bidraget til Værkets Fremme. L.

(Dags-Telegraphen 6. marts 1866)

Nødhavn ved Toldbommen. (Efterskrift til Politivennen)

"Søndagen den 5te ds. om Morgenen Kl. 9 passerede vi Undertegnede Toldbodbommen for at begive os til vore Hjemsteder. Strax efter bleve vi overraskede af en meget stærk Snebyge i Forening med en stærk Nordøstkuling, der nødte os til at søge den nærmeste Havn. I den Formening, at Havnen ved "Trekroner" var en Nødhavn, tyede vi dertil og lod Ankeret falde, hvorhos vi strax efter vor Ankomst til Havnen meldte os til den Næstkommanderende og ansøgte ham om Tilladelse til at opholde os i Havnen, indtil Veiret blev gunstigt for os. Efter indhentet Tilladelse fra Løitnant Wrisberg blev dette tilstedet os, men ikke destomindre modtog vi samme Dags Eftermiddag af Løitnant Wrisberg Ordre til inden Daggry næste Morgen at forlade Havnen uden mindste Hensyn til Vind eller Veir. Da vi næste Morgen (Mandag) paa Grund af stærk Storm og haard Frost ikke turde begive os paa Reisen med vore smaa Fiskerqvaser, bleve vi liggende i Havnen for at oppebie Toldbodbommens Aabning, efter hvilken vi vilde søge ud i Kjøbenhavns Havn. Vi ansøgte derfor endnu engang Løitnant Wrisberg om Tilladelse til at forblive i Batteriets Havn, men vi bleve til vor store Forbauselse modtagne paa en saa inhuman og grov Maade, at man ikke skulde tro det muligt af en saadan Mand; han betitlede os saaledes "Slyngler og Æsler, der havde stjaalet sig ind i Havnen", og tilkendegav os, at saafremt vi ikke uopholdelig gik tilsøes, vilde han med sin Travaillebaad lade os hensætte paa Gammelholm.

- En saadan Fremgangsmaade er i Mands Minde aldrig paa denne Plads bleven viist nogen Skibsfører, og vi kunne umulig tro, at Løftenanten ved denne Leftighed har handlet i Overensstemmelse med sin Foresattes Betaling eller i disses rette Aand."

(Jyllands-Posten 18. januar 1862).

Der er muligvis tale om Gerhard Frederik Wilhelm Wrisberg (1816-1896). Han var på daværende tidspunkt kaptajnløjtnant, næstkommanderende for korvetten Hejmdal og inspektionsofficer ved Søetatens Drengeskole og medlem af Skolekommissionen. 

Det gode Skib "Freia". (Efterskrift til Politivennen)

En dansk Barbar. Den med denne Overskrift fornylig efter "Sjællpst." meddeelte Historie erklæres i "Folk. Av." for en "Røver-historie". Den Skibscapitain, som Bysladderen i Kjøbenhavn betegnede som den Skyldige, siges i de to sidste Aar slet ikke at have været paa Havanna, endsige i China efter hvide Slaver; for Øieblikket er han paa Hjemrejsen fra Ostindien med en Ladning Riis; ifølge et Brev til sin Familie var han særdeles tilfreds med sit Mandskab, der udelukkende bestod af Danske. Det eneste Sande i Historien er det Factum, at han i Aaret 1858, da han ikke kunde faae anden Fragt fra China til Havanna, har tilligemed en Snees andre Skibe af forskjellige Nationer overført et større Tog af "Kulier", frie chinesiske Arbeidere, der (ofte for at undgaae Hungersnøden i deres Hjem) udvandre til de europæiske Colonier. Rygtet menes muligviis at være opstaaet ved Forvexling med et andet lignende, der i længere Tid har været i Omløb om en Capitain fra et af vore Nabolande, saa det ikke er saa utroligt, at det er dette Rygte, man har localiseret. 

- "Sjp." vil imidlertid ikke have Sagen betragtet som en "almindelig Røverhistorie", thi i det sidste Nr. leveres temmelig uomstødelige Beviser for, at idetmindste en Deel af Historien er Sandhed, og i "Flp." for i Tirsdags har 2 Mand af Skibets tidligere Besætning, Tømmermand Petersen og Matros Svane ladet indrykke en for Vedkommende mindre behagelig Erklæring, hvoraf vi tillade os at aftrykke den væsentligste Deel: "Skibet, hvorom der tales - hedder det - er "Freia", Capitain Sørensen, tilhørende Handelshuset Puggaart & Comp.; vi have desværre faret med det, og vi høre til det Mandskab, som ifjor ved Capitainens skammelige Behandling saae sig nødsaget til, Alle som En, Styrmand og Matroser, at forlade det i London. Denne Part af Beretningen kunne vi derfor godt stadfæste; man søgte dengang rigtignok baade i London og ved Søretten her at faae os stemplede som Deserteurer, fordi vi havde forladt Skibet, men det lykkedes hverken hist eller her, trods al den Umage man gjorde sig derfor, og at, som anført, begge Styrmænd, hvoraf den Ene er Lieutenant her i Marinen, gjorde fælles Sag med os, taler tilstrækkeligt for, paa hvis Side Retten var og hvor slet Behandlingen maa have været, naar vi følte os drevne til det nævnte Skridt. Desuden bemærke vi, at vi fik Skibet losset, førend vi forlode det, og saaledes i enhver Henseende gjorde vor Pligt. Men vore Klæder og vort Tømmermands-Værktøi maatte vi lade blive paa Skibet, og vi fik heller ikke nogen Afregning, skjøndt Enhver af os havde ikke saa lidet tilgode. - Hvad det Fremsatte om Skibet om Capitain Sørensens Meriter og Endeligt angaaer, da kunne vi naturligviis ikke derom vide nogen rigtig Besked, eftersom vi kun have gjort et Aars Reise med Capitainen. Imidlertid have vi rigtignok hørt nogen Tale om, at "Freia" paa en tidligere Reise har ført en Ladning Kulier til Havanna , af hvilke 150 skulle være døde undervejs; det hedder ogsaa, at der blandt Kulierne paa Grund af slet Behandling opstod Mytteri, som Capitainen kun med Nød og neppe fik dæmpet. Men herom vil Grosserer Puggaard vel selv kunne give den bedste Oplysning, især naar han forespørger sig hos en Styrmand Rasmussen, der saavidt vides er i hans Fart endnu, og som dengang var ombord paa "Freia". Heller ikke vide vi nogen sikker Besked om "Freia"s og Capitain Sørensens sidste Hændelser. Der er os kun fortalt, at det engelske Mandskab, han hyrede, efterat vi havde forladt "Freia", blev ligesaa slet behandlet, og derfor i det indiske Hav rottede sig sammen med endeel Malayer, hvoraf Følgen var, at Capitainen blev skudt. Men om dette forholder sig rigtigt, skulle vi, som sagt ikke kunne sige; der hviler i alle Retninger et saa dunkelt Slør over Skibet og dets fører, at det er vanskeligt at udfinde noget Sikkert derom, og det er vel kun Rhederiet, der kan give nogen bestemt Oplysning, hvis dette forresten lader sig formaae dertil."

(Middelfart Avis 16. august 1861)

Handelsbuset Puggaard & Comp. bestred beretningen og meddelte at skibet snart ville komme til København.

Fregatskibet "Freia", Kapt. Sørensen, er nu ankommet til Kjøbenhavn fra Akyab med en Ladning Riis. Der er saaledes givet en fuldgyldig Gjendrivelse af alle de kourserende Rygter om dette Skib. Imidlertid kunde det vistnok være rigtigt, om der blev anstillet en Undersøgelse om Kapitain Sørensens Forhold ved den tidligere Reise, da hele hans Mandskab, Styrmændene medregnede, forlod hans Skib i England, og navnlig forekommer det os, at den Lieutnant i Marinen (saavidt vi vide: Lieutn. Jakobsen), der paa denne Reise foer med Kapitain Sørensen som Overstyrmand og gjorde fælles Sag med Mandskabet, skylder sig selv at faae opklaret, hvorvidt Skibets Rheder, Grosserer Puggaard, har været i sin Ret, naar han har stemplet ham og den øvrige Besætning som Deserteurer. Der er ved denne Beskyldning en Plet paa ham, som en dansk Søofficier ikke vel kan lade sidde uaftvættet. (Flp.).

(Thisted Amtsavis 3. september 1861).

Yderligere oplysninger har det ikke været muligt at finde i aviserne. Men ifølge andre kilder fortsatte kaptajn Sørensen i endnu 10 år at føre skibet.

Fregatten/fregatskibet Freia blev bygget 1819 på orlogsværftet, og ombygget 1854. Det blev i 1853 solgt som handelsskib til partrederi med KR ved Hans Puggaard & Co. i København. Det havde da 2 dæk og 3 master med kvindelig galionsfigur.Det kunne medføre besætning på 404 mand. Kaptajn fra 1861 var J. P. Sørensen, fra 1872 kaptajn P. J. Hansen og som sidste kaptajn H. P. Nielsen til 1877. Det sejlede på Stillehavet og Ostindien. Det blev før 1881 solgt til et norsk partrederi og ophugget 1887 i England - for værdien af skibets kobberbolte.

Skipper Jensens Menageri. (Efterskrift til Politivennen)

Allerede i flere år har skipperen på lods- og fyrskibet Drogden fundet god regning ved at opkøbe en del svin ombord på dette skib - den navnkundige proviant i bedrøvelig hukommelse. - Bopælen og øvrige bekvemmeligheder hvormed hr. skipper Jensen så smukt har forsynet sine firbenede yndlinger, er meget til hinder for passage og manøvrering, ligesom det store svineri og den hæslige stank dyrene frembringer, er til utålelig gene for Dragør lodser der er beordredet til såvel nat som dag, at holde vagt på "Drogdens" dæk. Når vi ved adskillige lejligheder har beført for lodserne det urigtige i, at de ikke for deres foresatte besværede sig over svineriet ombord i fyrskibet, har vi bestandig fået til svar: "Hvad kan det hjælpe? Vi er uden alt forsvar og ingen vil tage notits af vores besværinger!" Det er i sandhed i høj grad mærkværdigt.

Imidlertid mener vi dog at enten bør lodserne forskånes for opholdet ombord i Drogden eller der bør sørges for at det jensenske menageri med tilhørende bliver ryddet bort. For hvorledes end vedkommende tror sig at kunne være bekendt at behandle de danske lodser, så er det dog vel drøjt uden hensyn at tvinge en så agtværdig stand til at tage vagt ved siden af en svinesti.
København den 3. december 1847.
O. L.

(Kjøbenhavnsposten den 6. december 1847)

Fyrskibet Drogden lå oprindeligt ved Læsø, men blev i 1837 flyttet til Drogden Rende, ca. 7 km syd for Dragør. Dragør Lodseri fik som nævnt i artiklen indrettet en filial på skibet i 1837. På fyrskibet var der 6 køjepladser til fyrskibets mandskab i lodser, med fuld kost. Skibet var 22 meter langt, 6,6 meter bredt. Det er nu skrottet.

Fyrskibet var bl.a. bemandet med 6 lodser som havde nok at lave. I 1840'erne passerede årligt ca. 20.000 skibe. Det var udlagt 1. marts til 21. december. I tåge slog en af medarbejderne på gongong. G. J. Jensen var fyrskibsfører 1843-1953.

Nogle Ord om Oldermændsposterne ved Helsingør og Dragø Lodserier. (Efterskrift til Politivennen)

I Kjøbenhavnsposten nr. 149 for onsdag den 1. juli f. å. findes en artikel der henleder høje vedkommendes opmærksomhed på nødvendigheden af fungerende lodsoldermænd ved Helsingør og Dragør lodserier og som udtaler sig over det urigtige i at overdrage nævnte
vigtige poster til de ved lodserierne ansatte bogholdere.

Selv om man nu måtte antage, at det ville være overlodsen i Sjællands Distrikt, hr. kommandent Wulff en sand fornøjelse at se de ham underlagte lodserier velorganiserede og med beredvillighed sørge for at få en så væsentlig mangel som den her påpegede afhjulpet, så ser man dog endnu at de ovenberørte to store lodserier må savne aktive lodsoldermænd. Grunden hertil er ikke let at indse! Den kan ikke ligge i manglen af lodskyndige og indsigtsfulde mænd til hvem lodsoldermandsposterne kunne overdrages, for hr. overlodsen kender vistnok ligeså godt som vi, hvor sådanne mænd uden vanskelighed er at finde. Det er heller ikke antageligt at ømhed for de gamle lodsoldermænd kan være årsagen: vil man ikke formindske disses indtægter, så giv dem da hele deres aflønning i pension. Men lad dem vige rent tilbage fra en post de ikke mere formår at passe tilstrækkeligt og lad dem give plads for lodskyndige og raske folk der med indsigt og konduite kan anføre lodserne til de søfarendes gavn.

Ser man på Dragør Lodseri - det største og vigtigste i Danmark - da må man dog i sandhed forundres over, at lodsoldermandens vigtige bestilling er overdraget til hr. søkrigskommissær Jepsen, der i forvejen er ansat som lodseriets bogholder *). Hr. Jepsen har vel i sin tid været skipper og kan som sådan have været meget duelig. Men han er dog ikke i besiddelse af alle de egenskaber, som nødvendigt må findes hos en lodsoldermand, når han skal passe en sådan post. Med andre ord: han er ikke lodskyndig, men mangler endog nøjere kendskab til sit lodsfarvand. Han formår derfor ikke at orientere sig som lodsernes anfører, selv om han ikke allerede var betynget med en bestilling, der optager så meget af hans tid, at han umuligt som lodsoldermand kan være tilstede ved lodseriet og iagttage den derved fornødne orden, uagtet dette dog påbydes i lodsanordningen § 23. Som lodsbogholder er hr. Jepsen sit fag fuldkommen voksen, det er altså rigtigst, at han udelukkende færdes på sit lodsbogholderkontor. Men om end hr. overlodsen står i familie- eller venskabsforhold til hr. Jepsen, så burde det dog ikke forårsage, at et så vigtigt lodseri som Dragørs må savne en mere dygtig eg indsigtsfuld lodsoldermand, til hvem lodserne kan henvende sig i de mange forskellige tilfælde, som indtræffer og af hvem de kunne have den nødvendige vejledning og hensigtsmæssige anførsel.

Hvad der således her er udtalt til bevis for det urigtige i at lade hr. søkrigskommissær og lodsbogholder Jepsen vedblive at beklæde lodsoldermandsposten ved Dragør lodseri, kan også - med lidt forandring - fremføres imod at hr. overkrigskommissær og lodsbogholder Hjorth fremdeles betros Helsingørs lodsoldermands bestilling.

En lodskyndig og indsigtsfuld lodsoldermand er et stort og uundværligt gode for ethvert lodseri og burde derfor allermindst savnes ved så vigtige lodserier som de ovennævnte. Vi skulle blot tillade os at henvise til Københavns Lodseri. Her herskede for ikke lang tid siden den største uorden; men siden hr. fastlods Engelsen blev ansat her, er her - til stor nytte for de søfarende og til renomme for dhrr. lodser - fremkommet en priselig orden og livlighed, der naturligvis endnu ville fremtræde tydeligere om hr. Engelsen som oldermand direkte havde noget at sige og frie hænder til at rette de mangler, der endnu
måtte være til stede.

Sådanne "praktiske mænd af faget" hvis dygtighed er grundfast - mænd, som ved egen kraft, konduite, indsigt og Humanitet har erhvervet sig et hæderligt navn og almindelig agtelse: sådanne mænd er skikkede til at beklæde lodsoldermandsposterne! Af dem ville høje vedkommende kunne høste sand ære! De var i stand til at orientere sig i alle påkommende tilfælde; og af dem kunne lodserne få en behagelig, fornuftig og hensigtssvarende anførsel.
København, marts 1847.

Sch. - Ld.

*) Hr. J driver desuden urtekramhandel

(Kjøbenhavnsposten, 6. april 1847)

Farvandet mellem Dragør og Sverige domineres i dag med udsigten ti Øresundsbroen. Sådan var det ikke i 1847. Men det er stadig godt befærdet med skibe - og lodser har stadig arbejde. Foto Erik Nicolaisen Høy, 2020.

Opfordring til Dragø Lodser.

Da det er os bekendt at Dragør lodser i disse dage har tilstillet admiralitetet og generaltoldkammeret hvert en velmotiveret besværing i anledning af fyrskibsfører Jensens fremfærd imod dem i den nok så bekendte proviantsag, så tillader vi os herved at opfordre d'herrer lodser til gennem Kjøbenhavnsposten at offentliggøre en af de nævnte besværinger for at publikum derved kan erfare at vi har faret med sandhed i det vi i dette blads nr 51 for d. m. har fremført angående hr Jensen.

Ved denne lejlighed kan vi ikke tilbageholde det ønske at det måtte behage hs. m. kongen eller admiralitetet at skænke Dragør Lodseri den for lodseriet i almindelighed og lodserne i særdeleshed store og heldbringende velgerning at udnævne en indsigtsfuld, human og lodskyndig oldermand der med konduite kan bringe en bedre tilstand, så at lodserne da ikke som nu, selv behøvede at henvende sig til admiralitetet for at få orden i deres sage.
To skibsredere.

(Kjøbenhavnsposten, 8. juni 1847).

Enhver der kender forholdene ved Københavns Lodseri således som disse har været og nu for tiden er, må vistnok indrømme, at dette selskab i alle henseender er gået fremad til det bedre. Den mand, som disse forbedringer udelukkende skyldes, er lods og dannebrogsmand hr. Engelsen. Skønt han oftere ved smålighed har mødt forhindringer i udførelsen af påtænkte forandringer og forbedringer der, hvor vedkommende af al iver burde have ydet ham assistance, er E's interesse og nidkærhed for lodseriets ordning på en hensigtsmæssig måde dog ingenlunde kølnet. Uagtet der, som bemærket, er gjort meget for lodsselskabet, er det dog vist, at der endnu er en del at reformere, og at Hr. E. for vedkommende har ytret sig om måden, hvorpå sådanne forbedringer bedst lader sig iværksætte; og det er derfor virkelig beklageligt, at denne mand, der bde er sit fag fuldkommen voksen og dertil en meget human og en dannet mand, dagligt bliver fortrædiget cg chikaneret for sin tjenstivers skyld. At hr. E. med en mere udstrakt myndighed ville virke betydeligt mere i sit kald, både til det offentliges og de søfarendes gavn og nytte og til hæder for lodsselstabet, er fuldkommen afgjort.

Indsenderen heraf er meget nøje bekendt med de didhen hørende forhold, og han ved ikke, om det nogensinde offentligt er blevet berørt, hvad her er fremført; men at det nærmere burde drøftes, er ikke desto mindre vist. Nu da man borttager gamle plankeværker og hytter ved Toldboden, kunde man måske også passende bortrydde et og andet gammelt inventarium og skramleri fra Toldboden.

(Kjøbenhavnsposten, 23. juli 1847)

Lodstårn i Dragør Havn. Dragør Lodseri var indtil staten overtog det landets største. Det eksisterer videre i Danpilot. Foto Erik Nicolaisen Høy, 2020. 

I den Berlingske Tidende for lørdag den 8. dennes findes en beretning fra Dragør, der indeholder en stor del urigtigheder og hvori vedkommende korrespondent har tilladt sig at fremkomme med uforsvarlige beskyldninger imod kaptajn J. I. Köpche, førende skonnerten "Erwartung", som den 6. januar d. å. løb på Middelgrunden og som nu er indbragt hertil. Vi anser os desårsag beføjede til at tage ordet for den fremmede mand. 

Når det derfor hedder i nævnte beretning, at der da en skonnert observeredes "med flag for lods" - "straks (fra lodsvæsenets side) blev føjet anstalter til at arbejde ud gennem isen med en jolle osv.", så kan vi efter de af os fra sikre kilder indhentede oplysninger på det bestemteste benægte rigtigheden heraf. For uagtet skibet i længere tid havde tonet signal efter lods og var kommet helt ind i farvandet, forblev dog Dragør Lodsvæsen i største uvirksomhed. Lodsoldermanden stod rådvild og vidste ikke, hvad han skulle gribe til, da lodserne manglede - tænk engang - de manglede en jolle, hvormed de kunne arbejde sig ud gennem den ubetydelige is for at komme den søfarende til hjælp! Efter en lang og "vigtig" deliberation med uvedkommende besluttede oldermanden sig omsider til i sin visdom: at låne en jolle, men da denne var uhensigtsmæssig til brug i dette tilfælde, så gik det kun dårligt med fremgangen. Og da oldermanden - der kun skal være halv sømand - havde forsømt at lade oprejse et synligt kontra-signal på jollen, så kunne den ikke observeres fra skonnerten, og derfor besluttede kaptajnen at lade stå indefter for så godt som muligt ved egen hjælp at nå havn før det blev aldeles mørkt, og denne kaptajnens handling vil gives fuldkommen medhold af enhver upartisk sømand. 

Den Berlingske Tidendes "pålidelige" dragørske korrespondent siger fremdeles: at skonnerten rendte nordefter "uden at ville oppebie lodsen". Mener den nævnte kløgtige herre måske, at skibsføreren kunne forsvare at udsætte skibet for total forlis, for at vente på en hjælp, hvortil spor intet sted var at opdage? Nej, hr. kapt. Köpche har, som sagt, ved ovennævnte lejlighed handlet aldeles rigtigt. Derfor er det højst uforsvarligt af vedkommende at skade ham ved offentligt at fremsætte fejlagtig beretning om hans sejlads og manøvrering den dag.

Ved denne lejlighed kommer vi forresten til at erindre, at vi flere gange har set klager i de offentlige journaler over, at Dragør store lodseri ingen lodskyndig oldermand har, men at dennes vigtige post midlertidig er overdraget til lodseriets skriver eller regnskabsfører. Hvad grund vedkommende kan have til ikke at ansætte en anerkendt lodskyndig oldermand i denne mands sted, er ikke godt at indse. For der behøves dog vel ikke større bevis for hans uduelighed end netop, at han i farens stund uden væsentlige hindringer undlader at sende de søfarende hjælp og lader lodseriet være aldeles blottet for nødvendige joller og andre uundværlige redskaber. Denne mangel ved Dragør Lodseri er så meget mere uforsvarlig og iøjnefaldende som lodseriet ejer et jolle-fond, hvori der årlig skal indflyde højst betydelige summer. Men måske gives der tillige en anden bestemmelse for jolle-fondets penge end netop ene til indkøb af joller og andre sådanne for et lodseri rigtignok temmelig uundværlige genstande!

København, d. 18. januar 1848.

(Kjøbenhavnsposten, 19. januar 1848)

Skipperstræde i Dragør. De smalle gader og små huse giver måske et fjernt indtryk af forholdene for søfolk og godtfolk i Dragør i 1847. Foto Erik Nicolaisen Høy, 2020.