Kokkeskibet "Constance". (Efterskrift til Politivennen)

Briggen Constance blev bygget 1855/56 i Vejle, rigget i Flensborg. Den blev solgt til Kgl Grønlandske Handel som tog det i drift 1857. Efter 48 rejser blev den taget ud af fart 1903.

Ernst Nyrop Larsen: Grønlandske Handels Plads set fra Overgaden oven Vandet. 1907. Kbhbilleder. Ikke beskyttet af ophavsret - public domain.

Efter nogle år blev den solgt, nedrigget og placeret ved Holmens Bro og overdækket. Herefter blev den indrettet som kokkeskole kaldet "Kokkeskibet". 

Den ene halvdel skibets lastrum var omdannet til køkken og undervisningslokale for vordende skibskokke. Den anden Halvdel varr indrettet som et restaurationslokale hvor den varme mad som eleverne tilberedte,  for en billig pris, blev serveret. 

Holmens Kirke og Kokkeskibet.

Allerede i Begyndelsen af Aaret 1908 gjorde en Indsender i "Nationaltidende" opmærksom paa, hvor pietetsløst man handlede ved at henflytte Skibskokkeskolens afriggede Fartøj til Kanalen udfor Holmens Kirke.

Siden da er meget Vand løbet i Stranden, for ikke at sige Kanalen, men Kokkeskibet ligger uanfægtet paa samme Sted.

Enhver, der holder af vor Hovedstad, og som mister, at der værnes om dens Ydre og Minder, maa dybt beklage dette Forhold.

Holmens Kirke er en af Byens ældste og fornemste Kirkebygninger, et herligt arkitektonisk Monument fra Christian IV's Tid, og den ligger paa et af Byens mest maleriste Strøg, vis-Avis et andet Bygningsværk af Rang fra samme Tid, Børsen, og er Genbo til det nye monumentale Christiansborg Slot.

Bagud indrammes Kvarteret af Nationalbankens og Landmandsbankens rene Linier og af Østasiatist Compagnis og Livsforsikringsselskabet Hafnias exotiske Paladsbygninger.

Nyt og gammelt mødes her i Skønhed og Harmoni, og midt i denne Rigdom af Historie og Arkitektur og lige i det smukke Perspektiv, man fra Holmens Bro har over mod Christianshavns med gyldne Linier optrukne Kirkespir, har Havnevæsenet henlagt dette Monstrum af et Kokkeskib, som med sin hæslige Mast, Solsejl m. m. bryder og skæmmer Udsigten fra et hvilket som helst Punkt af Kvarteret.

Med fuld Forstaaelse af Æstetikens Krav er Kirkens Myndigheder ikke vegne tilbage for endog meget betydelige økonomiske Ofre for at bringe noget virkeligt smukt og harmonisk ud det Kirken omgivende Haveanlæg, og Kirkens ejendommelige gamle Kapel vil antagelig ad Aare undergaa en ydre Restauration, der stiller det paa lige Fod med den smukt vedligeholdte Kirke, og som svarer til det monumentale Præg, der efter den nylig med saa megen Smag og Forstaaelse gennemførte indre Ombygning hviler over Kapelsalen.

Ikke mindst af Hensyn til den Ro og Højhed, der bør være knyttet saavel til Kirken, som til det i Kapellet grundlagte Mausoleum for berømte danske Mænd, maa man ønske Kokkeskibet fjernet. Kunde nogen f. Ex. tænke sig Westminster Abbedi med dets Gravmæler over Englands berømteste Mænd udsat for jævnlig at være opfyldt med Lugten af Bixemad lign.? I Holmens Kirkes Kapel hviler Niels Juel og hans Slægt, Tordenskjold, Gade og mange flere; vi har ikke undset os for at give dem en Beværtningsvirksomhed med sammes Ulemper til nærmeste Naboskab.

Havnevæsenet er den Myndighed, under hvem det paagældende Forhold direkte sorterer, og som man havde kunnet vente vilde tage Hensyn til de Røster, der for nu snart 5 Aar siden rejste sig mod dette Arrangement; men med Pietetssans hos denne Myndighed har man altsaa regnet forgæves.

Det Spørgsmaal paatrænger sig uvilkaarligt, hvorfor Forskønnelsesforeningen som Talsmand for Byens Borgere ikke har rørt sig i denne Anledning; dette var dog i Sandhed en Opgave for Foreningen, der - det være sagt til dens udelte Fortjeneste - i sin Tid gjorde et energisk Arbejde for at faa det hæslige Bethelskib fjernet fra Kongens Nytorv. Man skulde tro, at en indtrængende Henvendelse til Ministeriet for offentlige Arbejder vilde have kunnet formaa samme til at foranledige "Skibet" fjernet og henlagt til et mere diskret Sled, f. Ex. den Del af Havnegade, der ligger hen mod Børsbroen; lad da de smaa Skippere - saaledes som de allerede delvis nu gør - lægge til ved "Huggen", hvor nu Kokkeskibet ligger.

En anden Vej, ad hvilken man kunde tænke sig Spørgsmaalet bragt frem, er, om ikke Kirkens Myndigheder med Rette kunde besvære sig over den stedfindende Brug af Kanalen, da det jo ikke kan siges at være uden virkelig Gene for Kirken som saadan, at Vandet forurenes ved Spildevand etc., ligesom det turde være ret generende, at man - med aabne Vinduer - under Gudstjenesten i Kirken er i Stand til gennem en liflig Duft at følge Forberedelserne til Kokkeelevernes lukulliske Maaltider.

Det turde vel endogsaa anses for givet, at Ministeriet paa en Henvendelse i saa Henseende fra de kirkelige Autoriteter ufortøvet vilde give Havnevæsenet fornøden Instrux om at henflytte Anstalten til et mere passende Sted, saa meget mere, som det turde anses for noget tvivlsomt, om ikke Henlæggelsen af Restaurationsfartøjet paa det paagældende Sted mod en Bolværksejers Protest maatte være i Strid med Bestemmelsrrne i Plakat af 2. Maj 1788 om Københavns Kanaler og det under 9. Juli 1897 bekendtgjorte Reglement af 8. Maj f. A. for Ordenens Overholdelse m. m. i Københavns Havn, jfr. Forordning om Havnevæsenets nærmere Regulering af 18. April 1744 og Bekendtgørelse af 24. Februar 1818.

Men hvorom al Ting er, saa bør det ikke i Længden forblive upaatalt, at Havnevæsenet nu ofte for nogle Bolværksafgifers Skyld vansirer et af Byens klassisk skønne Partier. Henstillingen om en Ændring af dette Ford ?? kan under ingen Omstændigheder mødes den snart til Trivialitet brugte Indvending økonomisk uoverkommmelige Ofre.

Vil et Selskab eller Enkeltmand starte et Kokkeskib med dertil hørende Serveringsvirksomhed, saa vær saa god! men maa Byens Borgere bede sig fritagne for, at samme Institution lægger sig midt i et Kvarter, som ved Statens og privates Initiativ er blevet et af Byens skønneste, og med visse Vinde forpester dette med Madlugt lige ned til Højbro paa den ene Side og Niels Juels Statue paa den anden Side.

V. Ekmann
cand. jur.

(Nationaltidende 26. august 1912. 2. udgave)

Børskanalen og Holmens Bro 1911. Skibet længst væk er den tidligere brig fra Grønlandske Handel CONSTANCE (1855-1937), som i mange år lå i Børs kanalen som "kokkeskib". Lastrummet var omdannet til køkken og undervisningslokale for kommende skibskokke. Skibet tættest på fotografen er den lille jagt ARGO tilhørende T. Hansen i Nyord, bygget i Kiel helt tilbage i 1830. Kbhbilleder. Ingen kendte rettigheder.

Kokkeskibet "Constance" holder op.

Kokkeskibet "Constance", der igennem de Aar, det har ligget ved Holmens Bro har vundet sig et stort Publikum, skal i Løbet af Efteraaret standse sin Virksomhed, saafremt det ikke lykkes Bestyrer Giørtz at opnaa Bevilling til at drive Foretagendet videre for privat Regning.

Hidtil har Skibet jo som bekendt sorteret under Fællesrepræsentationen for Søfolk, medens Rederiforeningen har stillet Skibet til Disposition for Institutionen.

Det er da ogsaa Direktør Høst fra D. F. D. S., der hidtil har staaet, som den øverste Leder af Foretagendet; men for nogen Tid siden vedtog Fællesrepræsentationen saa at nedlægge Skolen, da man ikke fandt, at den løste den Opgrave, man havde stillet til den m H. t. Skibsfartens Forsyning med Kokke.

Hertil kom endvidere Dyrtiden, og det ene med det andet hidførte Beslutningen om Institutionens Ophævelse.

Hvilket Tidspunkt, dette vil finde Sted er endnu ikke bestemt: men hele Personalet, som bestaar af ca. 30 Mennesket, er bleven varskoet til 1. September.

Paa denne Dag permitteres et Hold udlærte Kokke; men desuden er der en 5-6 Elever, der først skulde have været færdig med Uddannelsen til 1. April, og om disse unge Mennesker maa der naturligvis ogsaa tages en Bestemmelse.

Man kan jo nu engang ikke antage Elever for et Aar for en vis Betaling, og saa kaste dem paa Gaden efter et halvt Aars Forløb.

Imidlertid vil Direktør Høst nok vide at skaffe Udvej for denne Side af Sagen.

For Publikum vil denne Meddelelse om "Constances" Endeligt komme ganske uventet, og der er ingen Tvivl om, at det vil efterlade et stort Savn, saafremt der ikke findes en Udvej til at fortsætte Virksomheden.

Foretagendet er nemlig meget sundt og godt, og man faar et lille Begreb om, hvor stort et Publikum Kokkeskibet har, naar man hører, at der beskæftiges 5 Kokke, 11 Elever, 5 Tjenere og en 6-7 andre Mennesker ved den daglige Drift.

Af disse har Overkokken, Seidelin Hansen, været ansat ved Foretagendet i 8 Aar.

(Folkets Avis - København 2. august 1916).

Madskibet der forsvinder.

Kokkeskibet "Constance"

Det var ikke smaa Forhaabninger, der i sin Tid, da Kokkeskibet "Constance" blev indviet, knyttedes til den Virksomhed, som Fællesrepræsentationen for dansk Søfart her tog op.

Indvielsen skete under meget højtidelige og officielle Former, Idet selveste "Lille-Berg" som dengang var Minister, mødte op i fuld Gala sammen med andre af Statens gæve Mænd. Champagnen knaldede, og Økonom Hassing, som havde undfanget Idéen, havde Grund til at være stolt.

Og i Grunden maatte det erkendes fra alle Sider, at det var en fortræffelig Idé, thi paa Kokkefagets Omraade trængte den danske Søfart unægteligt til adskillige Forbedringer og Reformer.

For nu at faa Afløb for de Spisevarer, der blev tilvirket paa Skibet, fik Hassing Tilladelse til at sælge Maden til Publikum til meget billige Priser.

Fra Restaurationsorganisationerne blev der protesteret meget kraftigt mod denne "Smudskonkurrence", men som Tiden gik, døde ogsaa Modstanden bort.

Imidlertid var der enkelte indenfor Institutionen, som øjnede en vis Forretning, og det tilførte en mindre Revolution, hvorved Hassing og Direktør Andersen fra Rederiet "Carl" trak sig tilbage.

Siden da har Skibet været drevet som almindelig Restauration, omend her, som nævnt I Gaar, stadig har været drevet en vis Kokkeundervisning. dog ikke i den Stil og paa den Facon med Foredrag og lign., som oprindelig var Meningen.

Som Restauration blev Skibet snart meget populært, dels for sin gode Mad og dels for sine billige Priser, og der er sikkert mange, der vil komme til at savne den gamle "Constance", hvis hun nu skal "kaste" Landgangsbroen og atter paa paa Langfart, som det vistnok er Meningen, "hun" skal.

Til Slut skal vi som en Kuriositet nævne, at det er her om Bord paa Kokkeskibet, at Nationalretten "Biksemad" blev opfundet og fik Navn, hvorpaa den er gaaet sin Sejrsgang gennem Landet som "Gullasch"ens Afløser.

Efter hvad vi erfarer, er det Meningen, at de 5-6 Kokkeelever, som ikke har udstaaet mere end deres halve Læretid, vil faa tilbudt Pladser om Bord i "Det Forenede"s Skibe, saafremt de maatte have Lyst til at tage imod Tilbudet.

(Folket Avis - København 3. august 1916)

Skal Kokkeskibet "Constance" fjernes?

Havnedirektøren anbefaler at man lader Skibet ligge.

Som tidligere omtalt har "Fællesrepræsentationen for Skibsfart", der hidtil har drevet Kokke-Skoleskibet "Constance", den 1. November opgivet Driften, idet man ikke fandt dels Betydning som Uddannelsesskib for Kokke tilstrækkelig stor til at opretholde det. Man har derfor solgt Skib og Inventar til den hidtidige Leder. fhv. Hovmester Gørtz, som derefter har drevet det for egen Regning, væsentlig som en billig Restaurant, men dog tillige som Skoleskib for unge Kokke. 

Nu har imidlertid Marineministeriet som Patron for Holmens Kirke ønsket "Constance" fjernet. Man har dels klaget over, at det delvis aftakkede Skib skæmmede de historiske Omgivelser - og denne Opfattelse er tiltraadt for Foreningen til Københavns Forskønnelse. Tillige har man klaget over, at Bøf og Løglugt fra Skibet trængte ind i Holmens Kirkes Sakristi og generede dem, der opholdt sig her. Resultatet af disse Anker er blevet en Henstilling til Havnebestyrelsen fra Marineministeriet og fra Ministeriet for offentlige Arbejder om at faa "Constance" fjernet.

Havnedirektøren, som har faaet disse Skrivelser til Erklæring, ønsker imidlertid ikke at fjerne Skibet. Han siger i sin Skrivelse til Havnebestyrelsen, at han ikke kan anerkende, at Skibets Nærværelse er særlig skæmmende, og med Hensyn til Lugten siger han, at der "kan peges paa andre Fremtoninger i Nærheden af Kirken, der maa anses for nære skæmmende for Omgivelserne". Desuden har den nuværende Ejer af "Constance" erklæret at være rede til at foretage forebyggende Foranstaltninger mod Lugten.

Endelig slutter Havnedirektøren sin Skrivelse med at udtale, at det paagældende Stykke Kajmur ikke egner sig til lastede Fartøjer og at han af Hensyn til Skibsrestaurantens Formaal: Uddannelse af Elever og Levering af billig Mad samt under Hensyn til den gode Orden, som altid har været til Stede, vil sætte Pris paa, at Virksomheden kan fortsættes paa samme Sted, i al Fald foreløbig, og at man svarer Ministeriet i Overensstemmelse hermed.

Kokkeskibet bliver liggende.

i Havnebestyrelsens Møde i Formiddags anbefalede Generalkonsul Johan Hansen, støttet af Direktørerne Tuxen og Heilhuth, at man snarest søgte Skibet fjernet fra sit nuværende Stod, medens Fabrikejer Alfred Benzon, Direktør Colding og Havnedirektøren talte for at lade Skibet blive liggende. Alfr. Benzon fandt ikke, at det var nødvendigt af æstetiske Hensyn at fjerne Skibet, heller ikke naar Slottet en Gang blev færdigt. "Jeg tror desværre, at det til den Tid vil være rart, om Ens Øjne kunde blive draget hen paa noget andet."

Ved Afstemningen stemte Borgmestrene Marstrand og Jensen, Grosserer Stilling-Hansen, Ingeniørerne Prior, Foss og Rump, Fabrikejer Alfr. Benzon og Grosserer Colding for, at Skibet blev liggende. Imod stemte Generalkonsul Johan Hansen, Grosserer Holger Petersen, Direktør Heilbuth, Depertementschef Busck-Nielsen og Direktør Tuxen.

(Nationaltidende 15. december 1916. 2. udgave)

Københavns Havnebestyrelses Møde idag.

Idag var Bestyrelsen beslutningsdygtig. 

Havnebestyrelsen har i Formiddags holdt Møde, Medlemmeme var denne Gang mødt næsten fuldtallig.

Den eneste Sag paa Dagsordenen, som fremkaldte nogen videre Debat, var Spørgsamaalet om 

Kokkeskibet "Constance"s Flytning

fra Kanalen udfor Holmene Kirke til Christianshavns Kanal, umiddelbart udfor Børnehusbroen. Skibet har som bekendt i denne Tid skiftet Ejer, og Havnedirektøren har derfor ment, at Tiden nu var inde til at faa Skibet fjernet fra sin nuværende Plads. Som det vil erindres var dette alvorligt paa Tale allerede i 1916.

Formanden, Overpræsident Jonquiéres meddelte, at der var indkommet en Henvendelse fra Dansk Restauratørforening, som af flere Grunde anbefalede, at Skibet blev liggende paa sin nuværende Plads.

Debatten aabnedes af Borgmester Jensen, som ikke kunde stemme for Flytningen. Hvis det havde været nødvendigt at fjerne Skibet for at skaffe mere Bolværksplads i Havnen, havde Sagen stillet sig anderledes, men herom var der ikke Tale. Tilbage blev det æstetiske; er det smukkere at se paa Vandet uden Skib eller med Skib?

Havnedirektør Borg fik derpaa Ordet, idet han bl. a. udtalte: Tidligere blev Skibet benyttet som UddanneIsessted for Kokke, men Kokkeuddannelsen er nu en ren Bivirksomhed, det principale er Restaurationsvirksomheden. Jeg har konfereret med Dampskibsrederiforeningen, som har erklæret, at Skibet ikke længere har Betydning som Uddannelseeskib for Kokke, der iøvrigt lige saa godt kan uddannes paa Land. Den nye Ejer af Skibet har Ikke ytret Spor af Modstand mod at faa anvist Plads et andet Sted i Havnen, han er tværtmod glad og fornøjet derved. For Rigsdagsmændene og Tjenestemændene i Ministerierne har Restaurationen ikke længere nogen Betydning, efter at Rigsdags-Restauranten er aabnet. (Ingeniør Rump: Den er ikke aaben hele Aaret.

Generalkonsul Johan Hansen vilde have Skibet fjernet. Der er ikke den fjerneste Grund til at have det liggende paa det nuværende Sted.

Ingeniør Rump var af den modsatte Opfattelse. Der er mange Mennesker, bl. a. fra Ministerierne, som søger Restaurationen ombord paa Skibet, fjerner vi Skibet, vil vi bringe disse Mennesker i Forlegenhed.

Havnedirektøren gentager, at som Kokkeskib har "Constance" Ingen Betydning. Skal Spørgsmaalet ses udelukkende fra et Reataurations-Synspunkt, da bør Skibet helt fjernes fra Havnen, som ikke bør paaføre Byens næringsdrivende Borgere Konkurrence. Havnedirektøren siger paany, at den nye Ejer gerne vil flytte.

Apoteker Benzon havde ikke det Indtryk af Havnedirektørens Skrivelse, at den nye Ejer gerne vilde flytte. Der er i denne Sag tre Hensyn at tage: Hensynet til Uddannelsen af Kokke, Hensynet til det Publikum, som søger Restaurationen og endelig æstetiske Hensyn, som Borgmester Jensen var inde paa.

Borgmester Jensen bemærkede til Havnedirektøren, at det foreliggende Spørgsmaal om Skibets Flytning ikke var en Sag mellem Havnedirektøren og Restauratøren. Der er ogsaa en Omverden, man maa tage Hensyn til.

Konsul Henius sluttede sig til Havnedirektøren, og efter at Generalkonsul Joh. Hansen atter havde udtalt sig mod, at "Constance", der ikke var noget Skib, men en Madkasse, blev liggende, skred man til Afstemning.

Med 7 Stemmer mod 3 (Borgmester Jensen, fhv. Borgmester Marstrand og Ingeniør Rump) sluttede Havnebestyrelsen sig til Havnedirektørens Indstilling, hvorefter Skibet vil blev anbragt i Christianshavns Kanal.

(Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 6. oktober 1922)

Kokkeskibet "Constance" flyttet.

"Constance" passerer Børsbroen.

I Gaar Eftermiddags forlod den gamle Grønlandsfarer "Constance", der nu mange Aar har gjort Tjeneste som Kokkeskib, sin Plads ved Holmens Kirke, og satte, bugseret af "Bien" Kursen mod Kristianshavn.

Flytningen skulde egentlig være foregaaet allerede for et par Morgener siden, men da var Vandstanden ikke høj nok i Kanaler: "Constance" stikker nemlig 9 Fod! Men i Gaar Middags gav Havnevæsenet Ordre til, at Skibet skulde være klar til Afgang Kl. 3. Al Servering blev saa afbrudt og paa det fastsatte Tidspunkt kom saa den lille Bugserbaad "Bien", og under stor Opmærksomhed fra de mange Tilskuere gled "Constance" ud fra Bolværket, gennem Børsbroen og Knippelsbro og hen ad Langebro til. Her gik den ind i den lille Kanal ved Sukkerhuset og svingede saa ind i Kanalen ved Overgade. Helt op til Børnehusbroen blev den trukket, men her lagde den sig efter en god Times Forløb til Ro ved Christianshavns Torv. hvor den fyldte mægtigt op i Kanalen og løvrigt henlaa i Mørke. Da Forbindelsen med de elektriske Kabler først er bragt i Stand i Dag.

Saa hurtigt gaar det nok ikke mod Telefonen, som Skibet efter Sigende maa undvære indtil Automatbetjeningen paa Amagercentralen er i Orden.

Men derfor gaar Restaurationen lige godt paa "Kokkeskibet, selv om Publikum'et vel nok nu bliver noget anderledes end paa det gamle Sted.

(Aftenbladet (København) 9. november 1922)

Kokkeskibet i Christianshavns Kanal.

Kokkeeleverne paa Skoleskibet "Constance".

I Aften afholdes den aarlige Eksamen paa Kokkeskibet "Constance", og atter sendes saa en halv Snes unge Mænd ud, parate til at tage fat paa Kokkegerningen og vel udrustede hertil. Chefen, Hr. Selding, har været dem en lige saa bestemt som god Læremester.

Desværre ved ingen, hvor længe denne nyttige Kokkeskole kan bestaa.

Hele den pekuniære Situation blev nemlig i betydelig Grad forringet, da "Constance" blev flyttet fra Holmens Kirke til Christianshavn. Salget gik mægtigt ned, men Folkeholdet er det samme, og da der ikke er Statstilskud, kan enhver forstaa, hvordan Stillingen er.

Skibet burde aldrig, hævdes det, være flyttet fra sin første Ankerplads, hvor det havde en stor, fast Kundekreds, og hvor Uddannelsen af Kikke kunne foregaa under faste, trygge Former, uden Frygt for, hvad Fremtiden maatte bringe.

(Aftenbladet (København) 5. september 1923)

I 1933 blev skibet solgt til osteskib. Skibet var stadig oplagt ved Christianshavns Torv som salgsbutik, ifølge Aftenbladet 5. september 1933.

"Constance" var stedet for den første egentlige kokke og tjeneruddannelse. Indtil da skete det mest ved at man arbejdede sig op fra opvasker via forskellige funktioner i køkkenet og restauranten. 1922 godkendte Undervisningsministeriet undervisningen, og kokke- og tjenerfaget blev håndværksuddannelser med lærlingestatus. Pladsmangel på "Constance" betød at skolen 1922-1966 var på Teknologisk Institut. Hvorefter den flyttede til Kongedybet på Amager Restaurantindustriens Lærlingeskole.

Fra 1980 foregik undervisningen i Kødbyen på Vesterbro. I 1988 åbnede skolen en uddannelse til ernæringsassistent med fokus på at lave bedre måltider til fx børn, syge og ældre i offentlige institutioner. 

Hotel- og Restaurantskolen flyttede 2010 til Aller Medias tidligere hovedsæde på Vigerslev Allé i Valby. Dagligt er der 1.200 elever og kursister på skolen, der samlet benyttes af 6.000 personer om året. Medarbejderstaben i 2015 bestod af cirka 180 ansatte.

Frederik August Vilhelm Bagge (2: Sejlsport 1898-1902). (Efterskrift til Politivennen)

I 1895 vandt Bagge en lille båd ("La Mouette") ved Yachtklubbens bordlodning. Den deltog han med i forskellige kapsejladser samme år. Og vandt i øvrigt en ny båd i december 1895!

Januar 1896 begyndte Bagge at trykke "Tidsskrift for Hesteavl. "Sommeren 1896 købte Frederik Bagge lystkutteren "Sybelle" af godsejer Quistgaard på Egholm, og solgte samtidig bortlodningsbåden til denne for 450 kr. (den havde i sin tid kostet over 1.000). Med denne sejlede han i pinsen 1899 Sjælland rundt. Med den opnåede han de følgende mange gode placeringer i kapsejladser.

Bogtrykker Frederik Bagge, der under et Ophold i Berlin for et Par Maaneder siden blev alvorlig syg og i lang Tid har maattet holde Sengen, er nu saa vist restitueret, at han frit kan bevæge sig ude.

(Dannebrog (København) 9. november 1898).

En Kapsejler forsvundet og funden

Tyveri i Lystbaadehavnen.

Vanden strander ved Kongelunden.

Bogtrykker Fr. Bagge ejer en flot udhalet Kapsejler "Sybell", der Natten til i Gaar forsvandt fra sin Ankerplads ved Lystbaadehavnen. I Søndags var Bagermester Vald. Nielsen fra Frederiksberggade ude med Baaden, og da han ved 12-Tiden om Natten vendte tilbage, fortøjede han den ved en Bøje tæt udfor Lystbaadehavnen. I Gaar Morges var Kapsejleren forsvunden. Tyveriet anmeldtes til Politiet, men indtil i Gaar Eftermiddags var man ikke tommen paa Spor efter det forsvundne Fartøj.

Endelig i Aftes kom Kapsejleren atter til Syne - den fandtes staaende paa Grund ud for Kongelunden.

I Gaar Eftermiddags ved 6-Tiden bemærkedes "Sybell" krydsende ud for Dragør Havn. Baaden lagde til og opholdt sig en Timestid i Havnen, og en af de to Ombordværende, en yngre, mørk meget rundrygget og tarvelig klædt Person, gik i Land. Manøvreringen tydede paa at hverken han eller hans Kammerat var særlig søkyndige.

"Sybell" stak atter til Søs, uden at Dragørfolkene anede, at den var stjaalet. Senere strandede Baaden i Nærheden af Kongelunden, og der blev den staaende. Mandskabet raabte om Hjælp, og en Amagerfisker gik ud i sin Baad og reddede de to "Matroser" - han anede naturligvis heller ikke, at det var to Tyveknægte, han havde reddet fra at gaa tilbunds.

Saasnart Tyvene kom i Land, skyndte de sig bort. Men Fiskeren kan give et saa nøje Signalement, at de næppe undslipper.

(Social-Demokraten 23. juli 1902).

Bagermester Valdemar Nielsen ("Danmarks Valde") købte i 1912 en isbåd i Stockholm til issejlads i Roskilde Fjord. Den sejlede indtil marts 1996.

Frederik Bagge vandt 42 præmier med båden "Sybell". Juli 1902 deltog han i hestevæddeløb hvor han red for grev Knuth.

I november 1903 var Frederik Bagge med i et konsortium som købte "Lørups Ridehus" med henblik på at udvide det til et stort hippologisk institut, en hestebørs mm. (a la "Tattersall" i London). Lørups Ridehus lå på hjørnet af Upsalagade og Stockholmsgade og var opført af den kongelige overberider August Lørup i 1891. Ridehuset var efter datidens forhold af en ganske anselig størrelse. Ud over ridning blev det også brugt som forsamlingshus, bl.a. af Viggo Hørup. Huset var i brug indtil 1931. Det blev nedrev et og en mondæn udlejningsejendom opført tegnet af Henning Hansen opført på stedet. 

Sammenstød i Bomløbet. (Efterskrift til Politivennen)

I Gaar Eftermiddags Kl 4 3/4 blev Dampskibet "Hebe" der kom fra Malmø og vilde passere ind gjennem Bomløbet, paasejlet af Dampskibet "Jolanthe", der gik udefter. "Hebe"s Styrbords Side og Hjulkasse blev noget beskadigede, men Skibet kunde uden Vanskelighed sejle op til Havnegade; "Jolanthe" saae et Øjeblik ligge stille paa Indrerheden, men skal ikke have taget Skade. Begge Skibene tilhører det forenede Dampskibsselskab.

Om dette Optrin, der selvfølgelig vakte den største Angst og Uro baade i Land og om Bord paa Skibene, beretter en Passager om Bord paa "Hebe" os følgende: 

Omtrent Kl. 4 3/4 naaede "Hebe", der havde et ret anseligt Antal Passagerer om Bord, danske og svenske Herrer og Damer, Bomløbet. "Hebe" gav det sædvanlige Dampfløjtesignal og holdt over mod den højre Side af Bomløbet, mod Toldbodsiden. Her mødte den midlertid "Jolanthe", der af den stærke Strøm syntes at være drevet over mod Toldbodsiden i Stedet for, at den skulde have holdt over mod Holmen, ligesom den, efter at have hørt "Hebe"s Signal, skulde - som udgaaende - have afventet "Hebe"s Indsejling. Det synes for Øienvidnerne, som om "Jolanthe" ikke blot var hæmmet i sine Bevægelser af Strømmen men ogsaa af to Bugserdampere med Baade paa Slæb og af en Skonnert.

Fotoet fra Frederik Riises samling, Kbhbilleder har ingen dato, men viser bomløbet som det højst sandsynligt så ud i 1888. Fotoer fra tiden før og efter passer meget godt for et indtryk af det smalle farvand.

"Hebe" satte Kontradamp op og gjorde alt for at undgaa Sammenstødet, men dette skete dog alligevel og var i hvert Fald af saa megen Kraft, at "Hebe" blev lagt stærkt om paa Siden og skubbedes saaledes over mod Broen paa Holmens Side, at to Passagerer sprang fra Skibet over paa Broen.

Der fandt ingen Uorden Sted om Bord paa "Hebe", men selvfølgelig var største Delen af Passagererne rædselsslagne, og mange farveløse kinder var der at se. Passagerer, som var nede i Kahytten og hørte Braget samt mærkede Skibets stærke Hældning, troede, at Skibet var i Færd med at synke og styrtede hovedkulds op paa Dækket.

Heldigvis skete der jo ingen Ulykke, men selvfølgelig var vi alle stærkt optagne af det passerede. Ingen var tilbøjelig til at lægge Skibenes Førere noget til Last - "Hebe"s Fører synes jo i hvert Fald ikke at have noget Ansvar - men de fleste fældede ikke milde Domme over det urimeligt smalle Indløb til den dyre Havn. Det synes jo da ogsaa at maatte siges at være næsten uforsvarligt, at der til en Havn som vor, med en saa stor Trafik, kun skal være en eneste og saa smal Indsejling, som den gjennem Toldbodbommen, der endda lukkes med en gammel Træbro, saa vidt vides en hel Time om Dagen, for at Arbejderne paa Holmen kan passere den.

Hensynet til denne Passage for Arbejderne er sikkert den eneste Grund til Indløbets Smalhed, men er det virkelig Grund nok? Enten maatte der vel med en hensigtsmæssig Konstruktion af Broen kunne skaffes bredere Indsejling, eller ogsaa maatte der sikkert kunne skaffes anden Befordringsvej for Arbejderne end en Bro.

Kunde det Sammenstød, der fandt Sted i Gaar i Bomløbet, give Anledning til, at dette Spørgsmaal blev taget under alvorlig Overvejelse, vilde Passagererne om Bord paa "Hebe" endda kunne sige, at den Skræk, mange af dem fik i Mødet, maaske har forebygget en senere større Ulykke.

(Morgenbladet (København) 1. august 1888).

D.F.D.S. havde indkøbt såvel Jolantha som Hebe i 1888. Hebe sejlede for selskabet 1888-1911.

Forfærdelige Mord paa Søen.. (Efterskrift til Politivennen)

Skibet findes

I Forgaars Eftermiddag, da Dampskibet "Morsø" befandt sig mellem Bornholm og Sandhammeren bemærkede den vagthavende Officeren tremastet Skonnert, der drev i Søen, tilsyneladende uden Styr. Dampskibet holdt strax ned paa Skonnerten, og da man var kommet den nær nok, sattes en Baad ud, der roede om Bord i det tilsyneladende herreløse Skib. Et grueligt Syn viste sig, da man kom op paa Dækket. Overalt laa levret Blod i store Klumper, og i et Sejl ovenpaa Kahytten laa en bunden Mand. Han var blodig fra øverst til nederst; i Hovedet havde han et gabende Saar. Ved nærmere Eftersøgen fandt man ogsaa Skonnertens Styrmand haardt saaret. omtrent bevidstløs. Flere Mennesker fandtes ikke om Bord. Styrmanden fortalte, at den bundne Mand havde dræbt Kaptejnen og 5 Mand af Besætningen.

Den myrdede Kaptejn Behrsing. Illustreret Tidende nr. 5, 30. oktober 1887.

Kaptejnen paa "Morsø" satte strax 4 Mand af sin Besætning om Bord i Skonnerten, hvis Navn var "Johannes", og tog den paa Slæb hertil. I Gaar Middags ankom de to Skibe her til Ydrerheden, hvor Skonnerten kastede Anker med Flaget paa halv Stang paa Stortoppen, medens "Morsø" løb ind i Havnen og meldte det passerede. Politiassistent Smit med en Overbetjent og noget Havnepoliti gik strax om Bord.

Stormand og Morder landsættes.

Saa snart Politiet var kommet om Bord, overtog Havnepolitiet Kommandoen i Skonnerten, medens Politiassistent Smit tog Styrmanden og den bagbundne Mand, der af Styrmanden sigtedes for 6-dobbeIt Mord, med i Land.

Beretningen om det forfærdelige Drama, der havde fundet Sted paa Søen, var gjennem "Morsø"s Besætning hurtigt bleven bekjendt ved Havnen og havde vakt almindelig Bestyrtelse. Saa snart Dampbaaden "Stærkodder" med Politiet om Bord var gaaet ud til Skonnerten, hvor den rædselsfulde Begivenhed, om hvillen nu de vildeste Rygter krydsede Luften, havde fundet Sted, samlede der sig paa Toldboden en stor Menneskeskare, der afventede "Stærkodder"s Tilbagekomst. Man haabede at faa et Glimt af Styrmanden og den gruelige Forbryder at se. Den ventende Mængde blev dog skuffet; "Stærkodder" løb til dens store Ærgrelse forbi Toldboden cg landsatte de to Mænd fra Skonnerten samt Politiet ved Larsens Plads, hvor der ikke var samlet ret mange nysgjerrige. De to saarede blev strax i en Droske kørte til Frederiks Hospital, hvor de blev forbundne, og hvor der optoges foreløbigt Forhør.

Styrmandens forklaring

Det var Natten mellem Mandag og Tirsdag omtrent Kl. 3, at det rasende Menneske udførte sit Forehavende. Han stod selv til Rors, to Mand af Besætningen var forude og Kaptejnen agterude.

Pludselig bibringer Rorgængeren Kaptejnen et frygteligt Hug i Hovedet med en Øxe, saa denne styrter død om paa Stedet. Morderen kaster Liget over Bord og lister sig forud, hvor de to af Mandskabet befandt sig. Disse dræber han ligeledes med Øxehug og kaster Ligene i Havet. Derpaa gaar han ned i Folkenes Lukaf, hvor 3 Mand af Besætningen laa og sov; ogsaa de maatte opgive Aanden under Morderens Øxe.

Nu var kun Styrmanden tilbage; denne, der er en meget kraftig Mand. spærrede Uhyret inde i hans Lukaf og søgte saa gjennem Skylight et at dræbe ham med et paa en Baadshage anbragt spidst Jærn; dette mislykkedes dog, men ikke uden at Styrmanden havde modtaget alvorlige Saar.

Morderen lagde nu den Plan at brænde Styrmanden. I den Hensigt hældte han Petroleum ned i Lukafet gjennem Skylightet og søgte at faa det antændt med en Lunte; men ogsaa dette djævelske Anslag mislykkedes.

Agterdækket af Skibet med Folkelukafet og Kahytten. Illustreret Tidende nr. 5, 30. oktober 1887. Der var ikke spor af blod i selve folkelukafet, men udenfor. Hvilket tydede på at de var blevet dræbt der.

Efter overmenneskelige Anstrængelser var det nu lykkedes styrmanden at sprænge Kahytsdøren, og til Trods for sine Saar gav han sig i en rasende Kamp med Morderen, hvem han angreb, bevæbnet med en Haandspage. Endelig tumler Umennesket om paa Dækket, et Slag i Hovedet af Vaandspagen havde berøvet ham Bevidstheden. Styrmanden har endnu Kraft til at binde ham, saa taber ogsaa han Bevidstheden. I denne Tilstand var det, at Mandstabel fra "Morsø" traf Besætningen om Bord i "Johannes".

Morderen.

Det er en sortsmudset, skummelt udseende Person; da han kom i Land, saa han skrækkelig ud, tilsølet som han var af sit eget og sine Ofres Blod. Paa Frederiks Hospital blev han forbunden, og man søgte at faa en Forklaring ud af ham, men det var forgiæves; han taler kun Russisk.

Saa mart han var forbunden, blev han under stærk Bevogtning ført til Kommunehospitalet, hvor han nu opholder sig som Arrestant. Han har faaet foreløbig Plads i et Eneværelse, hvor han bevogtes af en  Betjent. I Aftes var han forholdsvis rolig. Formodenlig vil han blive indlagt til Observation paa 6te Afdeling, Sindssyge-Afdelingen. Den Omstændighed, at han har søgt at tilegne sig de om Bord i Skibet værende Værdigjenstande, synes dog at tyde paa alt andet, end at Manden er gal. Naar man faar fat i en russisk Tolk, vil han naturligvis blive nærmere forhørt.

Morderen Jan Umb paa Kommunehospitalet. Illustreret Tidende nr. 5, 30. oktober 1887. Han var indlagt på værelse XX, porten til venstre. Smits forhør den 20. oktober førte ikke til noget, heller ikke med russiske opdagere. Muligvis forstod han kun lettisk. Han var iført spændetrøje på hospitalet og tilstod få dage efter. I slutningen af december 1887 ankom han til Liepaja i Letland for at blive henrettet..

Den flydende Morderhule kommer i »avn

Forst Kl. 4½ i kom Skonnerten "Johannes" ind i Havnen. Den fortøjedes ved Strømpælene ud for Larsens Plads. Ude fra Ydrerheden blev den slæbt ind af Bugserdamperen "Dan". Mærkeligt nok var Flaget paa Skonnerten nu højst paa hel Stang. Ganske langsomt kom "Dan" slæbende med Skibet, en smuk tremastet Skonnert, sortmalet fra Lønning til Vandgang, smukkere udhalet, end de finske Træslæbere plejer at være. "Johannes" var ladet med Tømmer og paa Rejsen fra Riga til Gransmouth. Langs Bolværkerne stod en Mængde Mennesker og iagttog Skibet. Beretningerne om det skrækkelige, der var sket om Bord, blev vildere og vildere, enhver, der fortalte dem igjen, lagde selv lidt til. I Mængdens Fantasi lagde der sig en Taage af Bloddampe om Skibets sorte Skrog saa kastede Slæberen Trossen los. og Skonnerten fortøjedes mellem Pælene.

Skonnerten fortøjet i Havnen. Illustreret Tidende nr. 5, 30. oktober 1887.

Et blodigt Skue.

Saasnart Skonnerten .Johannes' var fortøjet, gik "Morgenbladet"s Referent om Bord. Det forfærdelige Skue, Skibet afgav, kan næppe tænkes, langt mindre beskrives. Dækslasten var fra For til Agter som gjennemtrukket med Blod, de værste Blodpøle var skaffede bort, og Tjære smurt paa Pletterne; rundt omkring gled man i Tjære og levret Blod. Henne ved Rattet saa der forfærdeligt ud; her er det den ulykkelige Kaptejn har maattet lade Livet. Selve Rattet er oversprøjtet med hans Blod, og paa den Side, hvor Umennesket har kastet hans Lig over Bord, er den hvidmalede Skanseklædning rødfarvet fra øverst til nederst af den myrdedes Blod.

Agterdelen af Skibet med Rattet, Klosettet og Indgangen til Kaptajnens Kahyt. Illustreret Tidende nr. 5, 30. oktober 1887.

I Kaptejnens Kahyt ser der forfærdeligt ud; her er det, at Styrmanden har kæmpet den sidste Kamp med Morderen, hvilken Kamp endelig førte til, at han blev overmandet.

Bøger, Stole, Instrumenter, Gangklæder og Skibskister ligger i et Kaos. Skylightet er sønderslaaet, gjennem dette har Morderen søgt at dræbe Styrmanden med en Kniv, bunden paa en lang Stang.

Ned gjennem det sønderslaaede Skylight hænger en Lunte af Værk, gennemvædet med Petroleum. Med denne har Morderen forsøgt at stikke Ild paa Kahytten, for at indebrænde Styrmanden. Paa Gulvet flyder Blod og Petroleum mellem hinanden i et ubeskrivelig væmmeligt Ælte.

Blod, Blod og atter Blod. forude, midtskibs og agter: rædselsfuldt, ubeskriveligt har det Drama været, som her er foregaaet i den mørke Nat. En rasende Mand dræbende for Fode sovende og vaagne uden Vidner. Den eneste overlevende, Styrmanden, saa intet, for han selv blev overfaldet og laaset inde i Kahytten. Alle Ligene har Umennesket kastet over Bord. Tilsidst var han den eneste levende paa Dækket, han og Skibshunden, en nydelig Setter, der uden at kunne hjælpe har set sin Herre blive myrdet. Det var rørende at se, hvor den i Gaar gjennemsøgte Skibet for at finde ham; den forsmaaede de Lækkerbidskener, Skibets midtertidige Besætning bød den.

Mordvaabnene og Styrmandens Kølle. - Det Indre af Kaptejnens Kahyt og hans Soverum. Illustreret Tidende nr. 5, 30. oktober 1887. Skylightet havde ikke blodspor, så styrmandens forklaring om at han havde undsluppet gennem det, var tvivlsomt, ligesom at han skulle have sovet i kaptajnens køje. Styrmanden bekræftede ved et senere forhør at han havde ligget i sit eget kammer (se Morgenbladet 23. oktober 1887). 

Det Syn, der viste sig for de besøgende om Bord i Skonnerten "Johannes", vil sent glemmes. Nu har Havnepolitiet indtil videre taget den i sin Varetægt, indtil Rhederiet har skaffet Mandskab til at føre den til sit Bestemmelsessted. Der vil altid komme til at hvile noget rædselsfuldt over Skonnerten, der har været Skueplads for saa skrækkeligt et Optrin. Naar i Fremtiden Nattevagten gaar langs Dækket, vil hans letbevægelige Sømandsfantasi sikkert ofte faa ham til at fare sammen; han vil tro at høre de myrdedes Skrig hvine gjennem Tovværket; Bølgernes Slag mod Bougen vil for ham være Plasket fra de afsjælede Kroppe, der kastes i Søen.

Paa Politistationen.

Politistationen i St. Kongensgade var i Aftes belejret af Reportere, men ingen af dem var saa heldig at træffe Assistent Smit "hjemme". Hr. Smit var dog paa Stationen hele Aftenen, men han var saa optaget af at forsatte Rapport over Mordsagen, at han ikke vilde forstyrres af Reporterne. Efter at han var bleven nægtet hjemme 3 Gange for "Morgenbladet"s Reporter. var Assistenten tilsidst saa uheldig at løbe lige i Armene paa ham, men Hr. Smits Klager rørte ham, saa han atter lod ham slippe; lige siden Kl. 12 i Gaar Middags, sagde den overanstrængte Mand, havde han været beskæftiget med Mordsagen, og før Kl. 1-2 i Dag blev han ikke færdig. I Øjeblikket skulde han netop til at maale Længden og Bredden af den Baadshage, Morderen havde benyttet; dette skulde være et særligt vigtigt Moment i Sagen. Saa meget fik han i Skyndingen sagt, at Morderen talte Russisk, og det Sprog forstod Hr. Smit ikke, samt at Lægerne paa Frederiks Hospital er i Tvivl om, hvor vidt Styrmanden kan overleve sine Saar.

(Morgenbladet (København) 20. oktober 1887).

Jan Umb var kommet ombord ca. 8 dage før og forklarede at han var blevet pint og plaget af de andre, bl.a. havde han fået den nihalede kat samt slået i ansigtet af kaptajnen. Aviserne bragte i de følgende uger mange artikler der dog kun i mindre detaljer justerede ovenstående fremstilling. Tegningerne fra Illustreret Tidende er indflettet i Morgenbladets artikel.

Skibstømrerstrejke. (Efterskrift til Politivennen)

Skibstømrernes Strejke "Berl. Tid." har i Aftes modtaget nedenstaaende Skrivelse, hvilken vi gengiver her, da den nærmest maa betragtes som et Svar paa de her i Bladet af Skibstømrerne offentliggjorde Fremstillinger af Aarsagen til Strejken paa de forenede Oplagspladser og Værfter. Skrivelsen lyder saaledes:

Hr. Redaktør! Skønt vi som udtalt i vor Meddelelse i "Berl. Tid." den 23de Avgust ikke ønske at indlade os paa nogen Avispolemik angaaende den paa vore Værfter udbrudte Strejke, finde vi os dog foranledigede til at anmode Dem, Hr. Redaktør, om at optage en historisk Fremstilling af Gangen i hele dette Forhold mellem os og Skibstømrerne.

Det er nemlig tydeligt, at man af vor tidligere Meddelelse enten ikke har kunnet eller villet udfinde Sagens egentlige Kærne og det synes at skulle slaas fast i den almindelige Bevidsthed, at vi have vægret os ved at efterkomme en Opfordring om Undersøgelse af Kvartermand O. Hansens Forhold, for derefter at bedømme om Skibstømrernes Begæring om hans Afskedigelse var begrundet eller ikke.

Skibstømrerne har straks mødt med en Dom, der ikke kunde forandres ved nogen som helst Oplysning, vi maatte have eller kunde erholde, og denne have de fordret eksekveret. Det er altsaa et Spørgsmaal om Magten, man straks har opstillet, og dette vil forhaabentlig fremgaa af de nøgne Fakta, vi herved fremsætte.

Torsdag den 7de Juli tildelte Kvartermand O. Hansen den ved Skonnerten "Dagmar" arbejdende Tømmermand, Svend Nielsen, en Irettesættelse, fordi denne ikke havde udført sit Arbejde overensstemmende med del ham givne Paalæg; men herover følte Tømmermanden sig fornærmet og svarede Kvartermanden paa en upassende Maade. *)

Uden nogen som helst Anledning tog Tømmermanden derpaa sin Tømmerkiste og gik i Land, og da Værftsmesteren netop i samme Øjeblik kom til Stede og havde hørt begge Parters Fremstilling af det Passerede og at en Tømmermand, der havde overværet Ordskiftet, havde faaet en med O. Hansens aldeles overensstemmende Forklaring, forlangte han blot, at Tømmermanden skulde gøre Kvartermanden en Undskyldning, hvormed Sagen i saa Fald skulde være bilagt. Tømmermanden nægtede imidlertid at ville indgaa herpaa. Et Par af hans Kammerater henvendte sig senere til Værftsmesteren og forlangte, at han igen skulde tages i Arbejde om Fredagen, altsaa den følgende Dag, uden at gøre Kvartermanden nogen Undskyldning, men da Mesteren ikke kunde tilstede, al Skibstømrerne overhovedet ikke viste den tilbørlige Agtelse lige over for deres Foresatte, nægtede han at indgaa paa deres Forlangende, men lovede dog at tage ham i Arbejde igen den paafølgende Mandag, altsaa efter 2 Dages Forløb. Dette Svar af Mesteren tilfredsstillede imidlertid ikke de øvrige ved "Dagmar" arbejdende Skibstømrere, og saa vel om Fredagen som om Lørdagen gik Ingen i Arbejde ved nævnte Skib.

Et Udvalg af Skibstømrerne indfandt sig Lørdagen den 9de Juli i Selskabets Kontor, hvor de havde en Samtale med 2 af Bestyrelsens Medlemmer, men da deres Forlangende gik ud paa at faa Kvartermand O. Hansen fjernet fra hans Stilling, fik de det Svar, at skønt Sagen afgjort stillede sig til Fordel for Kvartermanden, vilde Bestyrelsen dog Intet foretage eller endeligt bestemme, forinden Direktørens Hjemkomst, som ventedes en af de første Dage, da Sagens Afgørelse laa i hans Haand.

Skibstømrerne opfordredes til at optage Arbejdet ved "Dagmar" igen, og der søgtes paa bedste Maade at overbevise dem om det Uberettigede i deres Forlangende. Skibstømrernes Udvalg erklærede imidlertid, at de Intet kunde afgøre, forinden de havde talt med deres Kammerater paa et Møde, der skulde afholdes samme Aften, og de tilstedeværende Bestyrelsesmedlemmer udtalte sluttelig, efter paany at have bedet dem betænke Følgerne af det Skridt, de havde gjort, at Bestyrelsen, hvis Arbejdet igen optoges, skulde gøre Alt, hvad den formaaede, for at Ro og Orden i Fremtiden kunde finde Sted, og at man vilde indestaa for, at Ingen skulde blive forurettet.

Om Mandagen den Ilte Juli mødte imidlertid ikke en eneste Mand paa Værfterne, hvorimod nogle enkelte Skibstømrere samme Dag henvendte sig til Værftsmesteren med den samme Anmodning, som tidligere var stillet til Bestyrelsen, nemlig om at faa Kvartermanden afskediget. Herpaa kunde han ikke gaa ind, men foreholdt dem fremdeles, hvor uklogt de handlede ved at stille et saadant Forlangende.

Tirsdag den 12te Juli optoges dog Arbejdet igen ved alle Skibene med Undtagelse af "Dagmar" , i det de ved dette Skib arbejdende Skibstømrere erklærede, at de først vilde afvente Direktørens Hjemkomst og forhandle med ham.

Disse Forhandlinger begyndte den paafølgende Torsdag den 14de Juli, men da Direktøren og 2de af Bestyrelsens Medlemmer, efter at have anstillet saa nøjagtige og upartiske Undersøgelser som muligt, i dette Tilfælde kun kunde betragte Kvartermandens Optræden lige over for den vedkommende Tømmermand som fuldstændig rigtig, saa fremkom der heller ikke noget andet Resultat af disse Forhandlinger.

Da Skibstømrerne fremdeles fastholdt deres Forlangende, blev det henstillet til dem at optage Arbejdet ved "Dagmar" og samtidig indgive en motiveret Klage til Bestyrelsen over O. Hansens øvrige formentlige Overgreb.

Arbejdet genoptoges dog ikke, hvorimod Klagen, der var undertegnet af et Udvalg af Skibstømrerne, indsendtes til os Fredag den 15de Juli. Herefter samledes hele Bestyrelsen Mandag den 18de Juli, hvor man vedtog at svare Udvalget i efterfølgende Skrivelse af 19de Juli:

(Her følger en Skrivelse til Skibstømrerne.) 

Onsdag den 20de Juli modloge vi en ny Skrivelse, denne Gang undertegnet af Bestyrelsen for Skibstømrerforeningen, hvori meddeltes, at Skibstømrerne paa et Møde den foregaaende Dag, enstemmig havde vedtaget ikke at ville arbejde under O. Hansen, hvorimod Arbejdet blev fortsat paa de andre Pladser og under de andre Kvartermænd.

Da vi imidlertid vidste, at de arbejdende Skibstømrere understøttede de Strejkende, var dette selvfølgelig et Forhold, der i Længden var uholdbart, og da "Dagmar"s Rhederi heller ikke kunde være tjent med at lade Skibet henligge halvfærdigt i en ubestemt Fremtid, besluttede Bestyrelsen paa et nyt Møde, der afholdtes den 22de Juli, at gøre et Forsøg paa at faa det fornødne Antal af de arbejdende Skibstømrere til at gaa i Abejde ved "Dagmar" under O. Hansen.

Forsøget blev da gjort Lørdag den 23de Juli paa den Maade, at vi ved vore andre Kvartermænd, dels lod hver enkelt Mand og dels lode Arbejderne i Holdvis anmode om at gaa i Arbejde ved nævnte Skib.

Det var naturligvis ikke Meningen, at alle Skibstømrere skulde have arbejdet ved "Dagmar", - naar et tilstrækkeligt Antal ingen Indvending havde gjort, vare selvfølgelig de Øvrige blevne henviste til andet Arbejde. "Resultatet af det gjorte Forsøg førte kun til, at Strejken blev almindelig overalt, idet Alle nægtede at gaa i Arbejde ved nævnte Skib.

Af det Foranførte vil det sos, paa hvilken Maade Arbejdsnedlæggelsen ved "Dagmar" fandt Sted, og skulle vi dertil kun føje det Faktum, at der ingensinde tidligere til Bestyrelsen er fremført nogen Klager over oftnævnte Kvartermand.

Spørgsmaalet drejer sig dog for os ikke om O. Hansens Forbliven i sin Stilling eller om hans Fjernelse ; derimod drejer det sig udelukkende om, hvorvidt Skibstømrerne overhovedet skulle kunne fremtvinge en Kvartermands eller en Kammerats Afskedigelse, eller om en saadan ikke fornuftigvis bør ske gennem de Overordnede, thi kunne saadanne Fordringer fremtvinges, vilde det være umuligt for vore andre Kvartermænd uden Frygt for at blive brødføde at udfylde deres Stilling paa en for Værfterne og Kunderne tilfredsstillende Maade.

Den samlede Bestyrelse for de forenede Oplagspladser og Værfter i København, den 30. Avgust 1881.

* * *

Det maa antages, at Skibstømrerne i Morgen her i Bladet vil give et Tilsvar til d'Hrr. Bestyrere. Red.

*) "Nu er jeg snart ked af at høre paa Deres Vrøvl".

(Social-Demokraten 2. september 1881)

Skibstømrerne har sejret.

Idet vi i Dag bringer den lige saa pludselige som glædelige Efterretning, at Skibstømrerne paa de forenede Værfter heldigt har gennemført deres Strejke, og at Arbejdet efter at Sandsynlighed vil blive genoptaget Tirsdag Morgen paa Pladserne, hvorfra Kvartermand Ole Hansen er fjernet, er det vor Overbevisning, at denne Tidende vil blive modtaget med Begejstring overalt, hvor den naar hen blandt Arbejderne, og at Enhver af de Tusinder, der paa forskellig Maade, ved moralsk og pekuniar Støtte, har bidraget til dette Resultat, vil hilse Sejren som var det deres egen, som gjaldt den dem selv personlig!

Sagen er bragt i Orden paa den Maade, at Kvartermand Ole Hansen har trukket sig tilbage. I en Skrivelse dateret den 2den September meddeler han de forenede Værfters Direktør sin Beslutning i saa Henseende. Skrivelsen lyder saaledes:

"Efter med Bekymring at have været Vidne til hvilken Vending den paa Værfterne udbrudte Strejke har taget, har jeg anset det for min Pligt, for derved at bidrage mit til at faa en Ende derpaa, frivillig at nedlægge min Stilling som Kvartermand og søge mig et andet Erhverv.

Ved at meddele Dem denne min Beslutning beder jeg Dem modtage min bedste Tak for den mig as Hr. Direktøren og Selskabets hele Bestyrelse viste Bistand og Beskyttelse.

Og tegner mig med Agtelse

Ole Hansen."

Samtidig med at dette Brev blev tilstillet Hr. Direktør Popp blev en Afskrift deraf sendt til Skibstømrerforeningens Lokale i Lille Torvegade med en saalydende Paaskrift:

"Af foranførte vil det saaledes ses, at min Person ikke længere er nogen Hindring for Arbejdets Genoptagelse paa Værfterne.

Ole Hansen."

Umiddelbart efter at Skibtømrerne havde modtaget denne Erklæring fra Hr. O. Hansen nedsatte de en Komité til at forhandle med Selskabets Direktion. I Gaar Formiddags fandt Sammenkomsten Sted, og Hr. Direktør Popp optraadte ved denne paa en særdeles human og imødekommende Maade. Han bekræftede, at det forholdt sig fuldstændig rigtig med Hensyn til, at Kvartermand Ole Hansen ikke længere var nogen Hindring for Arbejdets Genoptagelse paa Pladserne, og af hans Udtalelser fremgik det, at Arbejdet kunde genoptages fuldstændigt paa de tidligere Betingelser og uden at det, at Arbejderne havde strejket, paa nogen Maade vilde virke forstyrrende paa en Genoprettelse af det tidligere gode Forhold. Efter at have erholdt disse Tilsagn lovede Komitéen at bringe et Forslag om Arbejdets Genoptagelse for paa et Møde at samtlige strejkende Skibstømrere. Dette Møde afholdes i Eftermiddag i Skibstømrerforeningens lokale paa Kristianshavn.

Idet vi herved henlede Skibstømrernes Opmærksomhed paa dette Møde, skal vi, uden paa nogen Maade at pille foregribe deres eventuelle Beslutning, kun tillade os at formene, at der fornuftigvis ikke vil kunne blive Tale om andet end at erklære strejken for endt med et sejrrigt Resultat, og for saa vidt tor man allerede nu paa Forhaand lykønske Skibstømrerne til Udfaldet af deres heltemodige og energisk Kamp, en Lykønskning, som vi her paa det Hjerteligste bringer dem!

Det er Skibstømrernes Hensigt, naar alt er endeligt ordnet paa Mødet i Eftermiddag, da at samles med den Komité af Repræsentanter for forskellige Fag, der nedsattes ved Strejkens Begyndelse, og som har bidraget saa mægtigt til at vække alle Arbejderes Interesse for dem og deres Kamp. Dette Møde vil, som det fremgaar af ovenstaaende Indbydelse, finde Sted Tirsdag Aften i Forsamlingsbygningen. Det er Skibstømrernes Hensigt dér at udtale deres Tak for den ydede støtte samt at meddele de nærmere Omstændigheder ved Strejkens Afslutning og træffe Bestemmelse om et offenligt Arbejdermøde.

Det er jo nemlig saaledes, at naar Skibstømrerne i dette Øjeblik staar med Sejren i Hænde, da er lette Maal kun naaet ved de Tusinder as Arbejderes Hjælp, som i Kampen er gaaet Haand i Haand med de Strejkende. Ikke alene det betydelige Pengebidrag, som Arbejderne har ydet, men ogsaa den Sympati, de har vist Sagen, har virket styrkende og støttende og har bidraget til, at ikke en Mand af de Strejkende har svigtet, og at ikke en Eneste har tabt Modet. For denne Tilslutning er det at Skibstømrerne føler Trang til at takke hver enkelt af deres Tusinder af Venner, derfor afholdes dette offentlige Møde en af de nærmeste Aftener, og saa stor er vist Glæden blandt Alle, at Ingen, der kan komme til Stede, vil undslaa sig for at møde og modtage skibstømrernes Tak.

(Social-Demokraten 4. september 1881)

Kalvebodløbet - Grundstødninger. (Efterskrift til Politivennen).

Et Skib, som i roligt Magsvejr er grundstødt i Kjøbenhavns Havn er en stor Sjældenhed, men kunde dog sees her igaar. Den, der igaar passerede Ryssensten, kunde til sin Forundring see et stort norsk Dampskib med vajende Flag og Damp oppe ligge ganske stille ved Grunden St. Helena, et Badested udfor Ryssensten. Skibet skulde til Gasværkshavnen med Mursten, men Lodsen kjendte ikke det nye Køb, der er blevet opmudret ifjor og afmærket iaar. Han styrede Skibet udenom Bojen og løb det mod en Sten, hvor det huggede sig saa fast, at havde det ikke været et stærkt Fartøj, havde det sikkert faaet en saa betydelig Læk, at det var sunket. Det maatte losse en stor Del af sin Ladning, og herved lykkedes det at faae Skibet flot. For at forebygge Gjentagelse har Havnevæseneet idag forsøgt at optage Stene ved en stor Dampkran, men dette lykkedes ikke.

(Fyens Stiftstidende 25. juli 1877).

K. Hansen Reistrup: Malkeplads paa Avedøre-Holme i Kallebostrand. Illustreret Tidende nr. 15. 9. januar 1887.

Paaseiling af Langebro. I Torsdags Morges stødte en af de Helsingørske Bugserdampere og en Skonnert, som den skulde bugsere til Helsingør, hvor den skulde repareres, mod Langebro, saa at baade Broen og begge Skibene to endel Skade. Bugserdamperen kom med Skonnerten paa Slæb fra Gasværkshavnen, men havde ikke tilstrækkelig Fart til at arbeide mod den stærke Strøm, som satte Skibene saa voldsomt over mod Kristianshavnssiden, at Skonnerten kom paa Grund og Damperen tørnede mod Broen, hvorved flere af de svære Bjælker paa Siden af Broen knækkedes, og Skibets Skansebekædning ramponeredes. Først efter flere Timers Forløb lykkedes det at faa Damperen klar af Broen, da Strømmen hele Formiddagen var ualmindelig stærk. (Dbl.).

(Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger 20. marts 1880).

Mishandling paa Skonnerten "Regina". (Efterskrift til Politivennen)

Svendborg, den 17. Septbr.

Fra Nykjøbing paa Falster have vi fra en meget paalidelig Mand modtaget en den 13. da. dateret Skrivelse, som giver forskjellige Oplysninger om den tidligere omtalte uhyggelige Sag, at en Styrmand har mishandlet en Skibsdreng saaledes, at han er bleven sindsforvirret. Brevets Hovedindhold er omtrent følgende:

Som det vel vides, er Styrmanden paa en Skonnert fra Svendborg Tolddistrikt bleven arresteret her for c. 14 Dage siden paa Grund af den brutale Maade, hvorpaa han har behandlet Skibsdrengen. der fremdeles ligger her paa Sygehuset og er sindsforvirret. Kapitajnen var nærved ogsaa bleven anholdt, men slap foreløbig. Skibet er en Skonnert "Regina" og Kapitajnen hedder Frederiksen, han er Broder til Styrmanden. Vi kjende dem begge fra ifjor, da de Begge var her med den samme Skonnert, de havde da ogsaa Konflikt med Politiet i en lignende Anledning. Styrmanden havde ogsaa den Gang stadig mishandlet den daværende Skibsdreng og da de laa her og lossede Kul tog Styrmanden en Dag en Haandspag og vilde slaae Drengen. Denne stred imod og slog Styrmanden med Haanden i Ansigtet. Han blev nu anklaget af denne og Kapitajnen og blev dømt, saavidt erindres til Vand og Brød, hvilket den Gang vakte en almindelig Utilfredshed og Beklagelse her i Byen. Nu vil Skjæbnen, at Skibet atter kommer her og der opføres en lignende Scene, men denne Dreng kan ikke sætte sig til Modværge, han bliver derimod sindsforvirret af Mishandlingerne og bringes til Sygehuset. Øvrigheden tog sig af Sagen, forhørte Mandskabet og som Følge af deres Udsagn arresteredes Styrmanden og holdes fremdeles i Arrest. Om Kapitajnens Optræden skal kun oplyses, at han har truet Mandskabet med endel, der kan vente dem naar de kom tilsøs, fordi de havde afgivet Vidnesbyrd, som de gjorde. Mandskabet skal forøvrigt enten alle eller de fleste være Svenskere; da Skonnerten er sejlet herfra til Sverrig antages det, at de, naar de kommer i svensk Havn, ville forlade Skibet. Det gjorde meget ondt at see, at Kapitajnen sørgede hurtig for at faae en anden lille Skibsdreng fra Kjøbenhavn. thi det er vistnok en sørgelig Lod, der venter ham. Disse Oplysninger fremkomme for at gjøre det vedkommende Rhederi opmærksom paa, hvilke Mænd de have sat paa deres Skib og som det vistnok er aldeles ubekjendt med. men jeg finder at det er Pligt at oplyse derom, til Advarsel for Alle.

I en anden Meddelelse til os oplyses, at Kapitajnen og Styrmanden, der ere fra Bjerreby paa ThorSeng, eje Halvparten i Skonnerten "Regina". Den anden Halvpart er paa flere Hænder.

(Svendborg Avis. Sydfyns Tidende 17. september 1879)

Hr. Redaktør !

Endskøndt langt fraværende er dog idag en Artikel i Deres Blad Nr. 182 kommet mig for Øje. hvilken jeg finder mig foranlediget at besvare, og udbeder mig derfor en Plads for disse Linier i Deres Blad.

Den nævnte Artikel, dat. Svendborg, d. 17. Septbr., er indrykket i Deres Blad som Følge af en Skrivelse fra en, som De Hr. Redaktør bemærker, meget paalidelig Mand i Nykjøbing p. F. og i Anledning af en uhyggelig Sag med en Skibsdreng paa Skonnerten "Regina" fra Svendborg. Indsenderen heraf kan imidlertid bevise, at Indsenderen fra Nykjøbing ikke er saa fuldkommen paalidelig hvad denne Sag angaar, men at det Indsendte i mange Henseender er usandfærdigt.

Den i Artiklen nævnte Styrmand blev ganske vist arresteret, som anklaget for at have slaaet en Dreng sindssvag; denne Dreng var imidlertid afmønstret d. 30. Aug., 8 Dage efter Skibets Ankomst til Nykjøbing, og var ved Afmønstringen fuldkommen rask i enhver Henseende, som tillige fremgaar deraf, at han samme Dag tog Hyre med en Fisker fra Guldborg. Denne Fisker bragte Drengen den 2. Septbr. til Nykjøbing som sindsforvirret, og anklagede Styrmanden paa "Regina" for at have slaaet Drengen sindssvag. Styrmanden har mulig nok ofte revset Drengen, men, som Indsenderen tror, dog aldrig til den Grad, at Sindsforvirring kunde blive en Følge deraf. Drengen var imidlertid ikke, efter hvad der senere er bragt til Kundskab, den 13. fremdeles sindsforvirret, som den paalidelige Mand fremholder, men var allerede fl«r? Dage før den Tid fuldkommen rask, og paa en af de nærmest foregaaende Dage stillet til Forhør. Videre forekommer i Artiklen: "Kaptajnen var ogsaa nærved bleven anholdt, men slap foreløbig". Herved mener vel nævnte paalidelige Mand, at Kaptajnen muligen senere vil blive anholdt, Noget, som Indsenderen heraf dog ej befrygter. Angaaende den i Artiklen nævnte Skibsdreng fra ifjor, der ogsaa stadig skulde være blevet mishandlet ombord, da kan Indsenderen paa det bestemteste erklære, at ingen Overlast blev Drengen tildel, den Tid han var mønstret ombord. Ved Ankomsten til Nykjøbing blev Mandskabets Hyrer opsagte og selvfølgelig var Skibsdrengen, da nævnte Konflikt med Politiet skete, ej under Styrmandens Kommando, og var vistnok derfor selv skyldig i, hvad der dengang vederfores ham.

Hvad i Artiklen forekommer om. at Kaptajnen var indviklet i Konflikten og at han i Forening med Styrmanden skulde have anklaget Skibsdrengen, er en nederdrægtig Løgn, da Kaptajnen allerede Dagen iforvejen var hjemrejst.

Om Kaptajnens Forhold til Mandskabet vil dette selv bedst kunne give Oplysning ved Tilbagekomsten, da Mandskabet dog ej, som det staar anført i Artiklen, ved Ankomsten til svensk Havn vil forlade Skibet, men følge det videre. Endvidere forekommer: "Det gjorde meget ondt at se, at Kaptajnen sørgede meget hurtig for at faae en anden lille Skibsdreng fra Kjøbenhavn. thi det er vistnok en sørgelig Lod, der venter ham". Nævnte lille Skibsdreng var imidlertid ikke fra Kjøbenhavn, men blev sendt fra Svendborg og ankom ombord den 29. August, Dagen før den anden Skibsdreng blev afmønstret, altsaa flere Dage iforvejen før det gjorde den poalidelige Mand ondt for den stakkels lille Skibsdreng fra Kjøbenhavn. Saaledes atter en Usandhed, og en grov og ærekrænkende Beskyldning imod Kaptajnen, som der da skulde have mishandlet de to omtalte Skibsdrenge, og at tilfølge deraf en lignende Behandling fluide blive den nye Skibsdrengs sørgelige Lod ombord.

For disse Beskyldninger vil Vedkommende sandsynligvis i sin Tid blive stillet til retslig Ansvar. Skibsdrengen og Mandskabet vil ved samme Tilfælde kunne oplyse om Behandlingen ombord.

Forøvrigt fremgaar af hele den nævnte Artikel, "skreven til Oplysning for Rhederiet og Advarsel for Alle", fremstillende Kaptajnen og Styrmanden paa "Regina" som Barbarer og Umennesker, at den er skrevet af en ondskabsfuld Mand i den Hensigt at undergrave og ødelægge ej alene Styrmandens, men ogsaa Kaptajnens gode Navn og Rygte, som nu er for langt borte til personlig at kunne forsvare sig. X.

(Svendborg Avis. Sydfyns Tidende 20. oktober 1879).

Skibsfører P. Frederiksen bebudede i december 1879 et søgsmål mod Svendborg Avis' redaktør, folketingsmand G. Petersen for optagelse af skrivelsen. Frederiksen fik i januar 1880 problemer da han fik våd last under lugerne på en rejse fra Korsør til St. Brieux og efter en retlig kendelse måtte ladningen med hvede for 1/3 dels vedkommende losses så skibets bund kunne undersøges.

En moderne Arbejdskøber. (Efterskrift til Politivennen)

Blandt de Fordele, Skibstømrerne har opnaaet i Løbet af de sidste 5 Aar, er der ogsaa den, at Søndagsarbejdet betales med en Fjerdedels højere Dagløn end Hverdagsarbejde. Jeg tror at kunne fremhæve, al Flertallet af Haandværkerne betragter Søndagsarbejdet som Noget, man helst burde undgaa, og Flertallet af Skibstømrerne nære den samme Mening. I de fleste Fag findes der imidlertid Onder, der med den bedste Vilje ikke kan undgaas, og saaledes gaar det ogsaa med Søndagsarbejdet ved Skibsbyggerier; det kan ikke altid undgaas, og det har derfor været vor Opgave at sikre os et Vederlags derfor, som er afpasset efter det Offer, vi maa bringe, ved at give Afkald paa den eneste Dag, der er os levner til at nyde Familielivet. Københavns Skibstømrere er saa overbeviste om det rigtige og retfærdige i denne Ordning af Lønningen, at de hellere vil give Afkald paa alt Søn- og Helligdagsarbejde end at taale nogen Nedsættelse af Lønnen. For saa vidt er alt Godt, og man hengav sig til det tillidsfulde Haab, at al Fare var fjernet for lang Tid; men Skibstømrerne har kun alt for snart erfaret, at de ikke har Grund til at lægge Hænderne i Skødet.

En Del af Holmens faste Skibstømrere har saaledes fundet det passende at tage Arbejde om Søndagen paa Strandpromenadens Skibsværft, som tilhører Skibsbygmester E. Lautrup, for en Dagløn, der er 50 Øre under den Daglon, som blev vedtaget ved Afslutningen af Skibstømrerstrejken, og hvilken den samme Mester ved sin Underskrift er gaaet ind paa at ville overholde, og dertil kommer, at ovennævnte Tømmermænd arbejder en Time længere, end der er fastsat. Facit bliver altsaa, at disse Mænd modtager en Løn, der er 1 Kr. 96 Øre lavere end den, de tilkommer for Søndagen med en Times Overarbejde. Det kan ikke nægtes, at det er en ganske artig Dagløn Hr. Lautrup derved har opnaaet for sig selv, næmlig omtrent 40 Kr. paa disse 20 Mand. - Vi vil dog ikke videre beskæftige os med Lautrup, da vi af Erfaring véd at det kun baader lidt; han er som alle andre Storborgere, der aldrig har været henvist til at ernære sig ved deres Hænders Gerning, hensynsløs og egenkærlig. Hidindtil har man dog troet, at han var ordholdende, men de sidste Dages Begivenheder fritager os for den Illusion. Men hvorledes forholder det sig med disse Tømmermænd, der paa en saa skændig Maade bryder Staven over Københavns private Tømmermænd? Er deres Stilling i den Grad trykkende, at man derved kunde undskylde deres Handlemaade? Dette kan dog ikke være Tilfældet, da det ligger nær at antage, at de saa vilde have indgivet en Begæring om en Forhøjelse af Lønnen; hvilket forøvrigt vilde have været langt mere paa sin Plads end den famøse Tillidsadresse, der efter Forlydende har cirkuleret til Underskrift dersteds, og som ifølge Ryglet har modtaget ikke saa faa Underskrifter.

Det er en Selvfølge, at Ingen kunde have noget imod at Holmens faste Skibsrømrere tager det Arbejde, der tilbyder sig for dem, naar de kun erholder samme Vederlag derfor, som de private Skibstømrere; men at Arbejdere, der ved særlige Forhold er sikrede Arbejde, over for mindre heldigt stillede Medarbejdere, taler ikke til Gunst for disse Mænds Karakter. Vel vilde det være i høj Grad urigtigt, at dømme alle Holmens faste Skibsbyggere efter disse 20 Mænds Optræden, men dog kan det ikke nægtes, at det er et sørgeligt Vidnesbyrd om del kammeratlige Forhold paa Nyholm. Vi vil nu ikke yderligere omtale disse Mænd, da deres Optræden, særlig paa denne Tid, da flere private Skibsbyggere er uden Beskæftigelse, er af den Art, at vi ikke vil spilde mere Tid derpaa, men vil nu overlade til deres mere hæderlige Kammerater at dømme i denne Sag. Vor Dom er Foragt baade for dem, der har modtaget, og dem, der har ydet Arbejde i dette Tilfælde.

Flere Skibstømrere.

(Social-Demokraten 12. maj 1877).

Uroligheder paa Holmen. (Efterskrift til Politivennen)

(Kjøbenhavn, den 10de Marts.) I et af mine tidligere Breve har jeg berettet om en vis Gjæring, der var paa Holmen iblandt Haandværkerne derude, foranlediget ved det derværende Polities noget irriterende Optræden ligeoverfor dem ved den daglige Visitation, hvilken Gjæring dog snart lagde sig igjen, da Værftschefen tog Parti, med Haandværkerne og viste Politiet tilbage til dets rette Enemærker. Dette har dog kun været som et Havblik før Stormen, thi Gjæringen er nu atter brudt ud og har antaget meget betydelige Dimensioner. Anledningen hertil er dog ikke paany given af Politiet, men af Marineministeriet. I de sidste Aar har det nemlig været Skik, hvergang vi naaede Marts Maaned, at Ministeriet gav Ordre til, at der skulde "overarbeides" paa Holmen, saa at Arbeidstiden blev forøget med to Timer. Grunden hertil skal efter Mesternes eget Sigende være den Høist mærkelige, at Ministeriet vil bruge de Penge, det har faaet til Arbeider paa Værftet, til sidste Skilling for ikke at have noget Overskud at tilbagelevere til Finantshovedkassen ved Finantsaarets Udløb, af Frygt, som det hedder, for at Rigsdagen da skulde bevilge et mindre Beløb paa den kommende Finantslov. Arbeiderne paa Værftet have i de senere Sar givet deres Uvillie tilkjende over dette "Overarbeide" paa en stedse meer og mere høirøstet Maade, og iaar er Bevægelsen nu saa stærk, at den grændser noget nær til Oprør og Mytteri. Den første Aften, det var i forrige Uge, da Overarbeidet skulde tage sin Begyndelse, nægtede saa godt som alle Haandværkerne at arbeide to Minuter endsige to Timer længere og de forlode Værkstederne for at begive sig ud af Holmen. Ved Udgangen til denne fandt de imidlertid opstillet omtrent alle Værftets Underofficerer med dragne Sabler og Politiet med dragne Stave. Dette var selvfølgeligt et temmelig stærkt Stykke at byde Haandværkere i vore Dage, men takket være den vore Arbeideres egne Ro og Selvbeherskelse kom det ikke til noget blodigt Sammenstød. De indskrænkede sig til paa en temmelig kategorisk Maade at forlange sig lukkede ud af Holmen, og efter at Værftschefen havde gjort nogle frugtesløse Forsøg  paa at tale Haandværkerne "tilrette", maatte han stikke Piben ind og lade Arbeiderne gaae, men dog ikke uden at han lod dem spadsere mellem en dobbelt Række af Underofficerer og Betjente. Arbeiderne toge denne Sag med stor Ro og Gemytlighed og marscherede ud af Holmen under "Socialistmarschen" og andre populaire Arier. Den næste Aften gjentog Scenen sig atter, man nægtede at arbeide og blev fulgt ud under "Bedækning" og saaledes gaaer det nu hver Aften. Hvad Enden skal blive derpaa, er ikte let at indsee, og Værftschefen befinder sig i en meget kritisk Situation, thi han kan befrygte, at Arbeiderne reent ud nægte at give Arbeide paa Holmen, dersom de vedblivende skulle tracteres paa denne Maade, som selvfølgeligt maa være meget krænkende for dem. Naar man veed, hvor daarligt Holmens Arbeidere ere aflagte, i Forhold til deres Colleger i Byen, hører en Arbejdsnedlæggelse derude ikke til de behagelige Ting for Ministeriet, isærdeleshed naar dette selv maa erkjende at have givet den første Anledning dertil, thi det er Virkelig temmelig ubilligt at forlange omtrent gratis "Overarbejde" af Arbeiderne i den Tid, hvori de ellers privat maae tjene det nødvendige Tilskud til deres knappe Løn.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 12. marts 1875).

Karel Sediwy: Den gamle Dok paa Kristianshavn. Illustreret Tidende nr. 1185, 11. juni 1882. Den lå ikke på Holmen, men giver måske et indtryk af håndværkere på den tid.

Striken paa Burmeister og Wain. (Efterskrift til Politivennen)

 Striken hos Burmeister og Wain.

Det var at forudse, at en saa uhørt Dristighed af Arbejderne, som den at forlange fire af deres Bødler afskedigede, maatte opvække Ønsket hos de store kapitalister, der staar i Spidsen for Forretningen, om en Gang for alle paa en eftertrykkelig Maade at lade deres Undergivne forstaa, at de kun er Slaver, der har at taale enhver Behandling. Striken, som vi omtalte i vort sidste Numer, var derfor næppe tilende, før Fabrikanterne selv lavede et Efterspil, der lader til at skulle blive det vigtigste.

Som meddelt fik to af de fire Kvartermænd, der havde overfaldet Arbejderen, deres Afsked i Torsdags. Det fulgte af sig selv, at den halve Oprejsning, der gaves ved kun at afskedige to af Angriberne, ikke kunde tilfredsstille Arbejderne, og de, der var sysselsatte i Dokken, anmodede derfor i Lørdags den ene af de Tilbageblivende om at forlige sig med Arbejderne, men de foretrak begge at forlade Værftet. Klokken fire om Eftermiddagen meddeltes det imidlertid alle Arbejderne saavel i Dokken som paa selve Skibsbygningspladsen, at de kunde faa deres Løn og tillige, at Fabrikanterne afskedigede dem, hvilket bekræftedes ved følgende Udskrift paa Pengeposerne :

Til Underretning.

Da vi ser, at det ikke lykkedes at genoprette den fornødne Ro og gode Orden, der er nødvendig for Arbejdets uforstyrrede Fremme paa vor Skibebygningsplads, uagtet vi har imødekommet Ønsket, som Arbejderne der rettede til os i Torsdags - saa ser vi os nu nødsagede til herved at maatte stanse Arbejdet indtil videre paa vor Skibbygningsplads.

Kristianshavn, Lørdag den 30 September 1871.
Burmeister og Wain.

samtidigt med at Dhrr. Fabrikanter ikke følte deres Samvittighed besværede ved at gøre 300 Arbejdere brødløse, der i saa lang Tid har maattet bidrage til at spække deres Pengeposer, søgte de at sikre sig Storborgernes sædvanlige Forbundsfælle, nemlig Politiet, og dettes ædle Direktør, Hr. Etatsraad Crone, skyndte sig naturligvis at imødekomme Matadorernes Ønske. To Arbejdere blev arresterede om Lørdagen uden at have gjort sig skyldige i nogensomhelst Urolighed. Iblandt disse var en af dem, som Arbejderne havde udnævnt til at forhandle med Fabrikanterne, en Mand, der er almindelig elsket og agtet af sine Kammerater, fordi han, uagtet bedre stillet end de fleste, stedse har staaet paa deres Side og med Iver varetaget deres Interesser. Denne Mand, ved Navn Christensen, er forsvundet, hans Tøj er afhentet, og en af Mestrene (Saurbrey) har ladt sig forlyde med, at "han vilde ikke komme mere tilbage". Forskellige Henvendelser af hans Kamerater til Politiet har ikke ført til noget Resultat, og man vil derfor let kunne gennemskue, hvorledes Sagen hænger sammen. Saavel Arbejdsstandsningen som disse Arrestationer er blot et Forsøg fra de med Stokkemændene allierede Fabrikanters Side paa at forskrække Arbejderne og saaledes saa dem til at gaa enkeltvis ind paa en Genoptagelse af Arbejdet.

I Søndags samledes derefter en Del af de afskedigede Arbejdere og blev enige om kun at optage Arbejdet paa følgende Betingelser, som senere er tiltraadt af deres samtlige Kammerater:

1. De tre af de omhandlede fire Kvartermænd afskediges;
2. Der sker en Forhøjelse i Lønnen af 1 Skilling pr. Time ;
3. Alle de afskedigede Arbejdere, uden Undtagelse, antages til Tjeneste.

I Mandags blev der af Hr. Wain gjort forgæves Forsøg paa at overtale nogle Enkelte til at genoptage Arbejdet

(Socialisten 3. oktober 1871).

Burmeister & Wains Fabrik. Netop paa den Tid, da de noksom bekjendte Uroligheder udbrød blandt endeel af de i denne Fabrik beskjæftigede Arbejdere, vare d'Hrr. Burmeister & Wain ifærd med at udarbejde et heelt nyt Reglement for de mange Hundrede Arbeidere, som ere ansatte i deres Værksteder, bl. A. ogsaa sigtende til en deelviis Forkortelse af selve Arbejdstiden. De omtalte Uroligheder greb selvfølgelig forstyrrende ind i disse Overveielser; men efterat Arbeidet i hele Etablissementet nu atter er i fuldstændig Orden og regelmæssig Drift, have d.Hrr. Burmeister A Wain gjenoptaget de afbrudte Forarbejder og efter Samraad med nogle af deres dygtigste Arbeidere fastsat et heelt nyt Reglement i Fabriken, som træder i Kraft den 1ste Decbr. 1871, og som trykt er blevet meddeelt til Arbejderne. Ifølge dette Reglement vil den regulaire Arbeidstid i Fabriken uden Formindskelse i Arbejdernes faste Løn, blive noget kortere end hidtil, nemlig fra om Morgenen Kl. 6 til om Aftenen Kl. 6 med følgende Opholdstider: til Frokost fra Kl. 8 til 8½, til Middag fra Kl. 12½ til 11½. Om Løverdagen sluttes Arbeidet Kl. 4, ligesom ogsaa Dagen for Paaske, Pintse-, Jule- og Store Bededag, men beregnes ligefuldt som hele Arbeidsdage. Paa de Dage, da der er Fyraften Kl. 4, beregnes 1 Time lig med 1 1/4 Time, hele Dagen til Kl. 9½ om Aftenen. Naar der arbejdedes efter Fyraften, ere følgende Bestemmelser vedtagne med Hensyn til Beregningen for Arbeidet: Hviletid fra Kl. 6 til 6½. Tiden fra Kl. 6½ til Kl. 9½ beregnes med 1/4 høiere Dagløn, fra Kl. 9½ til Kl. 5 om Morgenen med ½ Gang høiere Dagløn. Dernæst findes der i Reglementet fastsat nøiagtige Bestemmelser for Betaling af Arbeide ude i Byen, paa Reiser etc. Angaaende Optagelsen af Lærlinge bestemmer Reglementet, at ordentligviis, og naar Lejlighed dertil gives, have kun Arbejdernes egne Sønner fortrinsviis Adgang til Optagelse som Lærlinge i Fabriken. Enhver Arbeider med Familie, der vil gjøre Brug deraf, tilstaaer Fabriken frit Lægetilsyn ved den ved samme ansatte Læge, Dr. med. Obdrup, og enhver Medicin, der af ham foreskrives for Patienten, kan erholdes frit udleveret fra Christianshavns Apothek for Fabrikens Regning. I Reglementets næstsidste § (20) hedder det: "Fabriken gjør Regning paa, at enhver Arbeider ved tro Opfyldelse af sine Pligter vil bidrage Sit til, at Arbeidet ved dette Reglements Ikrafttræden og de dermed forandrede Arbeids- og Lønningsforhold, ikke fordyres paa en saadan Maade, at Concurrencen vanskeliggjøres, og det paalægges som en Følge heraf enhver Mester eller Formand nøie at paasee, at enhver Arbeider, som antages i Fabriken, strax atter fjernes fra samme, naar han ikke kan præstere Arbeide der kan berettige ham til mindst 9 Sk. pr. Time, ligesom ogsaa enhver Arbejdsmand, der ikke kan fortjene mindst 8 Sk. pr. Time; en Afvigelse herfra kan kun skee med Contoirets Indvilligelse." Som en Følge heraf er det fremtidig forbudt at antage nogen Forbundter eller ikke Udlært til Arbeide i Fabriken.

Efter de noksom bekjendte Begivenheder, hvorfor nogle af det her omtalte Etablissements værksteder for ikke længe siden vare Skuepladsen, og som endog i et Par Dage truede med at standse en betydelig Green af dets Virksomhed, var det os, og vistnok med os enhver Ven af Fred og Orden kjærkomment at erfare, at Urostifterne intet Held havde med sig, men at det trods deres Agitationer, hurtigt lykkedes at gjenoprette det gode Forhold mellem Arbejdsgiverne og Arbeiderne, hvorfor Burmeister & Wains Etablissement altid har været bekjendt. Et nyt Bevis herfor vil man finde i det nye Reglement, af hins vigtigste Bestemmelser vi her have givet et kort Uddrag, og som ikke blot - finde vi os overbeviste om - vil blive modtaget med Paaskjønnelse af Arbeiderne og bære gode Frugter for selve Fabriken, men hvori ogsaa forhaabentlig andre Arbejdsgivere ville see et følgeværdigt Exempel, givet af vort Lands største Industridrivende. Iøvrigt ville disse, som vi erfare, ikke blive staaende ved dette Reglement, men have allerede taget fat paa en ny Plan, hvorved de endydermere ville søge at forbedre deres Arbeideres økonomiske Stilling.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 13. november 1871).

Refshaleøen under Dampskibet "Christian den Niendes" Afløbning den 12te April 1874. Tegnet af Carl Baagøe. Illustreret Tidende nr. 761, 26 april 1874.

Strejken var udbrudt 30. september 1871. Kvartermændene var  underofficerer fra flåden og underordnede funktionærer på Orlogsværftet der havde fulgt William Wain med over til B&W i 1865. Hvorfor værftsledelse fyrede de 320 arbejdere vides ikke med bestemthed. Værftets hoveddampmaskine var gået i stykker kort forinden, og derfor skulle der gennemgås en omfattende hovedreparation, inden arbejdet på værftet kunne genoptages. Kort efter blev flere af arbejderne dog genansat, og allerede en uge efter masseafskedigelsen var halvdelen af de over 300 fyrede atter ansat på skibsværftet.