Konkurrencen mellem Telefon og Telegraf
Er den store Udvidelse af Telefonforbindelserne skæbnesvanger for Telegrafvæsenets Økonomi?
I Sverrig paatænker man en fuldstændig Omlægning af Telegrafvæsenets Arbejde.
Herhjemme har vi prøvet Brevtelegrammer.
For at høre hvorledes det danske Telegrafvæsens Stilling er i Konkurrencen med Telefonen, spurgte vi i Gaar en af Telegrafvæsenets Embedsmænd, om man mærkede noget til Telefonkonkurrencen.
- Det er altid saadan, at naar en ny Telefonforbindelse oprettes, f. Eks. med europæiske Byer, er der lige straks et mægtigt Tilløb til Telefonen, og det mærkes selvfølgelig paa Telegramudvekslingen; men vi har ogsaa erfaret, at i Løbet af et Aarstid, saa vender Forretningsfolkene tilbage til Telegrafien, ikke mindst fordi et Telegram omtrent kan sammenlignes med et Brev; men det kan en Telefonsamtale ikke.
- Hvordan kan det være, at Konkurrencen tilsyneladende er større og mere mærkbar i Sverrig end her i Landet?
- Det skyldes Sverrigs store Afstande. Telegramudvekslingen har altid været meget betydeligere i Sverrig end her i Landet, og nu ser det ud til, at Telefonen er ved at fortrænge Telegrafien. Direktør Halling vil for at raade Bod paa Telegrafvæsenets Økonomi forsøge at indføre Brevtelegrammer, og det er muligt, at disse har en bedre Fremtid i Sverrig end berhemme.
- Har man prøvet Brevtelegrammer?
- Ja, og under Krigen havde vi endda Overenskomst med Sverrig og Norge, hvorefter man kunde sende Brevtelegrammer fra det ene Land til det andet. Idéen slog godt an det første Aar; men nogen Sukces blev det ikke, og det sidste Aar afsendte det danske Telegrafvæsen kun 11 Brevtelegrammer. Aarsagen til, at danske Forretningsfolk ikke anvender Brevtelegrammer er først og fremmest Hovedstadens gode Postforbindelser med Provinsbyerne. Et Brev der lægges i Postkassen i København Kl. 6 Eftermiddag, er om Morgenen i Aarhus, Aalborg andre store jyske Byer.
Hvorvidt Konkurrencen mellem Telefon og Telegraf en Dag vil bevirke, at man skal søge andre Veje, end de Telegrafvæsenet nu anvender, ved jeg ikke, slutter vor Hjemmelsmand, men for Øjeblikket er Konkurrencen ikke katastrofal for Telegrafvæsenet i Danmark
(Social-Demokraten 24. november 1927. Uddrag)
Den automatiske "Ryvang"
Øverst: Den nye Central. Nederst: De automatiske Valser, der indstiller til andre Bicentraler.
Fra i Dag er "Strand" udgaaet af Telefonbogens Bevidsthed. Det hedder fra nu af "Ryvang", og denne nye Central, der indviedes i Gaar, betyder et væsentligt Skridt fremad med den automatiske Betjening.
De første spæde Forsøg i den Retning blev for nogle Aar siden gjort med "Amager". Saa fulgte "Hellerup" efter, og nu nærmer vi os altaa selve By-Centralerne
Teiefondirøktør Johansen forklarede de ved Forevisningen i Gaar, at "Ryvang" har demiautomatisk System. Paa selve Telefonapparatet sidder der en Skive, hvori der er anbragt en Række Bogstaver. Vil man kalde Hovedcentralen, drejes Skiven én Gang Rundt. Skal man have en af de andre Centraler, drejer man to Gange, saaledes at skiven standser ud for de to første Bogstaver i vedkommende Central, f. Eks. N 0, der kalder "Nora" o. s. v. Omstillingen sker da automatisk paa "Ryvang" til den ønskede Bicentral.
Dette vil selvfølgelig spare overordentlig megen Tid og Betjening, og det er Meningen at indføre Ordningen paa alle Centraler.
Hovedstationen paa Nørregade bibeholdes som den er, dog med stærkere Udnyttelse al automatisk Hjælp, bl. a. paa den Maade, at Opringninger fordeles mekanisk til ledige Damer, saaledes at Ventetiden og de dermed følgende Forbindelser, inden man faar Svar, bliver et rent Minimum.
Ved Nyordningen kan Damerne ekspedere det dobbelte Antal Opringninger end hidtil. Saaledes kan femten Damer nu besørge Ekspeditionen paa den nye Central, medens der før var 56, og saa faar man tilmed kortere Ventetid.
Det bliver saaledes fremtidig en ren Fornøjelse at telefonere.
(Aftenbladet (København, 25. november 1927).
