En frygtelig Eksplosions-Ulykke i Sydhavnen i Formiddags.
Ombord paa Muddermaskinen "Jupiter II" eksploderede en Kedel.
5 Mand blev saaret, og de to af disse er afgaaet ved Døden
Ulykkens Aarsag kendes endnu ikke.
Et Billede fra Fyrrummet, hvor Eksplosionen fandt Sted, som Rummet fyldtes med Damp og kogende Vand, der skoldede 5 saa frygteligt, at der efter Ulykken laa tilbage en fuldstændig Hud-Haand og to Hud-Fødder i Rummet.
Der er i Formiddags ved 10½-11 Tiden sket en særlig uhyggelig Ulykke i Sydhavnen ved Monbergs Plade: En Kedel ombord i Uddybningssmaskinen "Jupiter II" er eksploderet, og 5 Mand, som arbejdede nede i Maskinen, er bleven haardt forbrændt - de to er allerede i Formiddags afgaaede ved Døden.
Maskinen er lige repareret.
"Jupiter II" har lige været under Reparation, og den er endnu ikke taget i Brug. For kun et Par Dagc siden, 25de Juli, er Kedlen ombord paa Maskinen bleven trykprøvet, og nu idag blev der for føite Gang fyret op under den. Ikke længe efter fandt Eksplosionen Sted, og endnu ved man intet om, hvordan det er gaaet til. Politiassistent Jacobsen fra Valby Politistation kom straks tilstede med nogle Betjente, men det var ikke muligt at konstatere Aarsagen, og i Eftermiddag aflægger Politiassistenten pany sammen med Statens Skibsinspektør et Besøg ombord paa Maskinen for at konstatere, hvorledes Ulykken er sket.
Foreløbig har man kun kunnet konstatere, at der ved Eksplosionen er sprængt 14 Damprør.
Ulykken.
Da disse 14 Damprør blev sprængt, er det kogende Vand og Damp fra Maskinen trængt ud i Fyrrummet, og dette er sket saa rask, at det ikke har været muligt for de Folk, som var beskæftigede dernede, at komme bort, før de var haardt medtagne af Ulykken. Noget nærmere om Ulykkesøjeblikket har man ikke kunnet faa oplyst, fordi alle de fire af de Tilskadekomne var saa haardt medtagne, at de slet ikke kunde oplyse nogetsomhelst.
De frygtelige Skoldninger,
som de fire af de Tilskadekomne har faaet, fik man et stærkt Indtryk af, naar man efter Ulykken kom ned i Fyrrummet, hvor iøvrigt alt saa nogenlunde uforandret ud - bortset derfra, at alt var vaadt, og at Fyret var dødt. Efter at de Tilskadekomne var førte bort i de tilkaldte Ambulancer, de to til Kommunehospitalet, de tre til Rudolph Bergs Hospital, laa der tilbage l Fyrrummet en fuldstændig Haand af Hud. Denne frygtelige Handske var Huden af den ene af de Saarede, som var skoldet saa forfærdeligt, at Huden helt var gaaet af. Og der laa to Hud-Fødder, der ganske paa samme maade var trukket af de rædselsfuldt skoldede Ben, da man fjernede Tøjet. Det var et Syn, som gjorde et voldsomt Indtryk.
De Døde og Saarede.
Som allerede meddelt, er de to af de fem Tilskadekomne allerede døde. Det var de to, om hvilke man var klar over, at de var haardest tilredte - den ca 50-aarige Værkfører Rasmussen, som var en udmærket dygtig Arbejder, der længe har været i Ingeniørfirmaets Tjeneste, samt den noget yngre Arbejdsmand Christian Hansen. Rasmussen var gift og havde Børn. Begge de to Døde var bleven ført til Kommunehospitalet, hvor Døden hurtigt indtraadte.
Af de tre andre Saarede er de to haardt medtagne. Det er Arbejdsmand Sørensen og Tømrer Behrens, og det er disse, der, ligesom den let saarede Smed Pløger, er kommet paa Rudolph Berghs Hospital. Der er stadig Politivagt på Ulykkesstedet.
Et Billede af Muddermaskinen, hvor Ulykken fandt Sted. Krydset betegner Ulykkesstedet.
(Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 28 juli 1923)
Grufuld Kedeleksplosion i Sydhavnen.
Kedlen i en Muddermaskine eksploderer. 3 Arbejdere dræbes. 1 svæver mellem Liv og Død. - 2 Arbejdere frelses som ved et Vidunder.
Maskinrummet, hvor Ulykken skete.
Ved 10½-Tiden i Gaar Formiddags er der paa Ingeniør- og Entreprenørfirmaet N. C. Monbergs Arbejdsplads i Vestre Teglgade ved Sydhavnen sket en frygtelig Eksplosionsulykke, hvorved to Mennesker blev dræbte og to saaredes haardt.
De to dræbte er den nogle og fyrretyveaarige Værkfører Rasmussen, boende Røddinggade 9, 3. Sal, og Arbejdsmand Chr. Hansen, Frederik VII's Gade 8, over Gaarden. De to haardt saarede er Arbejdsmand Anton Wilhelm Sørensen, Rantzausgade 37, 2. Sal, og Tømrer C. Behrends, Viborggade 81 A, 8. Sal.
Da Ulykken skete, var de fire nævnte Arbejdere beskæftigede i Maskinrummet paa Uddybningsdamperen "Jupiter II", som tilhører Firmaet Monberg. Værkfører Rasmussen befandt sig nogle Meter fra Kedlen, Arbejdsmand Hansen, befandt sig i dennes umiddelbare Nærhed, medens Sørensen arbejdede ovenpaa Kedlen. Tømrer Behrends opholdt sig i Rummets anden Ende.
Ulykken sker
Pludselig uden forudgaaende Larm eller Uregelmæssighed fra Kedlen skete Ulykken.
Henimod 20 af dens mange Ildrør rev sig løs af dens Lejer, og 18 af Rørene styrtede med voldsom Kraft løs paa de to saakaldte Porte, der danner Kedlens Forside, som sprængtes under det mægtige Tryk.
Chr. Hansen.
I et Nu fyldtes Maskinrummet med skoldende Vand og koghed Damp. De fire Arbejdere kastedes hl Jorden, Rasmussen fik af en af Gulvplankerne et dybt Saar i Hovedet, medens Hansen styrtede ned under de oprevne Gulvbrædder og opslugtes fuldstændig af det kogende Vand.
De fire ulykkelige Mennesker mistede selvsagt straks Bevidstheden.
Den første Hjælper forulykker.
Eksplosionen havde ikke foraarsaget større Detonationer; der hørtes kun et svagt Skrald, Luften opfyldtes i det samme af mægtige Dampskyer. En af Arbejderne, Maskinarbejder J. Pløger, der paa Land var beskæftiget nærmest Uddybningsdamperen, bemærkede først Ulykken. Han Ilede straks ombord i Damperen og naaede ned i det dampfyldle Rum; uden at ane nogen Fare satte han Foden paa Maskinrummets Gulv, men styrtede i det samme om med forbrændte Ben. Vandet styrtede højt op ad Væggene.
Værkfører Rasmussen.
Imidlertid var der blevet sendt Bud til Falcks Redningskorps og Politiet, og tre Ambulancer indfandt sig paa Ulykkesstedet. Redningsarbejdet var uhyre vanskeligt. Dampen, der ikke kunde slippe væk, stod stadig tæt i det lave Rum. Først da al Dampen gennem Luftslanger, der blev ført ned gennem Koøjne og Skylight, var pumpet ud, kunne man trænge ned i Kedelrummet
Et grufuldt Skue.
Der mødte de indtrædende et frygteligt Syn. Paa Gulvet laa de fire forulykkede, skrækkeligt forbrændte. Deres skoldede Legemer var berøvet enhver Trevl af Hud. Store Partier af Huden havde løsnet sig fra de forbrændte Lemmer. Paa Gulvbrædderne laa en fuldstændig "Hud-Haand" og to "Hud-Fødder", der af det hede Vand var flaaet af de ulykkelige Ofre, hvis Legemer fra Top til Taa sad i blodigt Kød.
Da de fire Mand var blevet bragt ud af Ufykkesskibets Indre, førtes de til Hospitalet.
De to værst medtagne, Værkfører Rasmussen og Arbejdsmand Chr. Hansen, til Kommunehospitalet, medens Sørensen, Behrends og Pløger blev bragt til Rudolph Bergs Hospital.
En Time efter Indlæggelsen døde Rasmussen uden at være kommet til Bevidsthed. Hansen vaagnede af sin Bevidstløshed kort efter sin Ankomst til Hospitalet. Han led frygtelige Smerter, og afgik ved 12-Tiden ved Døden.
I Løbet af Eftermiddagen krævede Døden sit tredie Bytte. Det var Arbejsmand Sørensen, der ved 6-Tiden udaandede paa Rud. Berghs Hospital. Han havde lige siden Indlæggelsen været ved fuld Bevidsthed.
Ale tre forulykkedes Hustruer var til Stede i Dødsøjeblikket
De Døde.
Værkfører Rasmussen, der som nævnt var en Mand i Midten af Fyrrerne, havde været ansat i Firmaets Tjeneste siden Efteraaret 1907. Han faar af baade Kammerater og Overordnede det bedste Skudsmaal. Ingeniør Gustav Monherg, der er Lederen af den af Firmaets Afdelinger, hvor Rasmussen arbejdede, betegner ham som en meget dygtig og usædvanlig samvittighedsfuld Mand. Han havde u saa at sige den daglige Ledelse paa Arbejdspladsen i Sydhavnen. Han efterlader sig Hustru og en Dreng paa 3 Aar.
Arbejdsmand Chr. Hansen var født 11. Juni 1884 og saaledes nu 39 Aar gammel; han havde været ansat hos Monberg 14-15 Aar, og har i den forløbne Tid erhvervet sig mange Venner blandt sine Kolleger og megen Paaskønnelse fra sine Overordnede. Han efterlader sig Hustru og en Søn paa 13 Aar.
Sørensen blev kun 28 Aar. Han efterlader sig kun sin unge Hustru, idet Ægteskabet var barnløst
Sørensen havde iøvrigt kun været ansat nogle faa Dage i Firmaet Monberg.
Indtrykket paa Arbejdspladsen. 2 Arbejderes mirakuløse Frelse.
VI aflagde kort efter Katastrofen et Besøg paa Arbejdspladsen. Alt Liv var som lammet. Arbejdet gik ikke med den vante Fart. Det var som lagde Bevidstheden om den sørgelige Tildragelse sin tunge Haand over alles Sind. Alle Tanker var vendt mod Døden, der saa uventet havde besøgt den travle Arbejdets Plads, hvor Livets Gerning har sit Hjem. De stærke Mænd bevægedes ved det skete. Af fire Kammerater, der for faa Øjeblikke siden havde været levende og friske, var nu de to Dødens Bytte, medens to laa lidende i Hospitalets Senge.
Mand og Mand Imellem drøftedes den vidunderlige Frelse, som var blevet to Arbejdere, der ligesom de forulykkede var beskæftigede paa Uddybningsdamperen, til Del. I et Rum, der støder op til Kedelrummet, udførte de nogle Reparationer; til Kedelrummet førte en aabentstaaende Dør.
Pludselig hører de Ekpiosdonen, og i samme Nu smækker Døren i. Ad Sprækker og Aabninger i Dørfyldingen siver Dampen ind, men den er ude af Stand til at gøre dem nogen Skade. Hurtigt entrer de ad Stigen op i det fri, ser hvad der er sket, og forstaar, at den dræbende skoldhede Damp netop er blevet deres Frelse. Dampens Tryk har lukket den lille Dør, stoppet den eneste Udvej og standset sin egen dødbringende Fremtrængen
Ulykkesdamperen "Jupiter II".
Skibet hvorpaa Ulykken skete, var en almindelig Muddermaskine, eller som det tekniske Udtryk lyder, en Uddybningsdamper. Den er købt i Holland 1900 og har i de forløbne 23 Aar med større og mindre Mellemrum været i Brug forskellige Steder i Landet, hvor N. C. Monberg har haft Uddybningsarbejder i Entreprise. I det sidste Aar har den ikke været benyttet, men har henligget i Sydhavnen til Reparation. For nogle Dage siden blev Reparationen tilendebragt I Forgaars Aftes begyndte man saa Opfyringen under den nyreparerede Kedel, lidet anende de frygtelige Følger det skulle faa.
Ulykkens Aarsag
Hvad Skibssynsmand, Ingeniør Thastum forklarer.
I Onsdags foretog Slribssynsmand Ingeniør J. Thastum som Udsending fra Statens Skibstilsyn, en Trykprøve om Bord. Efter Ulykken i Gaar kom han til Stede og tog den eksploderede Kedel i Øjesyn. I Aftes forelagde han Social-Demokraten Resultatet af sin Besigtigelse.
- Maa jeg begynde med at alge, at Skibssynsmand Hansen i Juni Maaned foretog den Indgaaende Besigtigelse af Kedlen. Han blev Imidlertid syg, og jeg maatte derfor foretage den afsluttende Kedeltrykprøve. Der var Intet som helst i Vejen. Sikkerhedsventilerne prøvedes og fungerede udmærket. Manometret blev sammenlignet med Skibstilsynets Kontrolmanometer og viste en lille Divergens i Kedlens Favør. Der var altsaa Intet for mig at udrette.
C Behrens.
- Hvorfor er Eksplosionen da sket?
- Efter at have set Ruinerne, er det min Opfatelse, at der Ikke er sket nogen Kedeleksplosion. Toppladen i Forbrændingskammeret er af en eller anden Grund, som endnu er uoplyst, trykket ned. Derved er Rørpladen i Forbrændlngskammeret trykket fremefter og har presset den øverste Rørrække ud af Rørplademe. Vand og Damp er derved strømmet ud gennem Rørene, ud paa Fyrpladsen. Kedlen maa gaa med 6 Kilogram pr. Kvadratcentimeter. Dersom Damptrykket bliver for stærkt, letter Sikkerhedsventilerne. Den 26. Juli fungerede de udmærket. Vi satte Trykket op til 9 Kilogram og alt gik, som det skulde. Og i Dag har jeg igen efterset Ventilerne. Intet tyder paa, at de har svigtet. Ulykken er derfor næppe sket som Følge al for stærkt Damptryk.
- Det paastaas, at Manometret Ikke har vist, hvor stærkt Damptrykket var?
- Paastanden er rigtig. Paa Kedlen sidder en lille Hane. Ved at dreje paa den kan Manometre afspærres fra Kedlen, der var drejet paa denne Hane, og Manometret var ude af Funktion. Men, fortsætter Ingeniøren understregende, denne Omstændighed har absolut ingen Betydning i dette Tilfælde, eftersom Sikkerhedsventilerne har fungeret.
- Hvem har lukket for Hanen ved Manometret?
- Rimeligvis afdøde Værkfører Rasmussen. Han skulde i hvert Fald paase, at Manometret stod i Forbindelse med Kedlen, men jeg gentager, at det ikke har Influeret paa Ulykken. Han har rimeligvis skruet Hanen fra efter Trykprøven den 25., og har derefter glemt at aabne den igen. Det var første Gang efter Prøven, at der fyredes op under Kedlen.
- Er det ikke muligt, at der Ikke har været Vand nok paa?
- Hvis der har manglet Vand, er det ogsaa afdøde Værkfører Rasmussen, der bærer Skylden. Jeg har gennem Aar kendt ham som en pligtopfyldende og dygtig Mand, og jeg vil ikke fremsætte Formodninger, før jeg i Morgen har foretaget et nyt Eftersyn.
- Kan Vandstandsglasset have været i Uorden?
- Det er muligt, at der har været Snavs i det. Men det er jo ikke bevist, at der var for lidt Vand paa Kedlen. Ulykken kan ogsaa skyldes andre Aarsager. Hvis f. Eks. Kedjen paa Topplademe har haft Brodragere - hvad jeg ikke ved, før jeg har talt med den syge Skibssynsmand - kan det tænkes, at en af disse Brodragere er knækket, hvorved Afstivningen er blevet for svag. Dette maa selvfølgelig undersøges. Maa jeg slutte med at sige, at jeg tror Værkfører Rasmussen har gjort sin Pligt.
Overskibsinspektoratets Indberetning til Handelsministeriet
Statens Skibstilsyn ledes af Overskibsinspektør E. Haack. Endnu inden Politiinspektør Jacobsen, Valby, der leder den politimæssige Undersøgelse, og Ingeniørerne, der leder den tekniske, har dannet sig nogen bestemt Opfattelse, har Hr. Haack sat sig i Forbindelse med Handelsministeriet, under hvilket denne Art Sager sorterer. Fuldmægtig Ove Nielsen i Ministeriet meddeler herom:
- Af Overaklbsinspektørens mundtlige Beretning fremgaar, at det lovbefalede Tilsyn har fundet Sted for faa Dage siden, og at Synsrapporterne er afsendt til Ministeriet inden Ulykken skete. De er Imidlertid endnu Ikke kommet os i Hænde. Overskibsinspektøren meddeler, at Rapporterne erklærer, at ingen Mangler er fundet ved Kedlen. Trykprøven forløb tilfredsstillende. Der foreligger en Sammenklapning af Kedelrørene, og den maa foreløbig antages at skyldes, at der har været for lidt Vand paa Kedlen. Kedlen har nylig været renset, og der kan da muligvis have sat sig Urenhed i Vandstandsglasset, saa Vandmængden Ikke kunde maales. Dette er dog kun en Hypothese.
- Før paa Mandag, slutter Hr. Nielsen, faar Handelsministeriet ikke Rapporterne til Eftersyn, og det er derfor umuligt allerede nu at sige noget bestemt. Men saa meget er givet, at var der fundet Fejl ved Kedlen, vilde disse Fejl straks være blevet rettede.
Det maa kræves, at Ministeriet handler hurtigt og bestemt i denne Sag. Det skulde nødigt gaa, som efter Katastrofen paa Spritfabriken Fortuna i Hobro. Det tog Maaneder, om ikke halve Aar, før Offentligheden fik den rette Forklaring, og den var endda vanskelig nok at blive klog paa.
Aarsagen til Eksplosionsulykken i Gaar maa kunne forklares uden Omsvøb, og uden Tøven. I modsat Fald vil de Paastande, der allerede nu fremsættes Mand og Mand imellem, have let ved at vinde Tiltro og forøge Uhyggen
Sidste.
Sent i Nat, kort Tid før Bladet skulde gaa i Trykken, var vi sidste Gang i Forbindelse med Rudolph Berghs Hospital, hvor den sidste af de fire forulykkede henligger. Han var da endnu i Live, men den vagthavende Læge turde intet bestemt udtale om, hvorvidt hans Liv stod til at redde, eller om han vil følge sine Kammerater i Døden.
Tømrer Behrends er den af alle de forulykkede, der længst har været ansat hos Firmaet Monberg, idet det er godt og vel et Par og tredive Aar siden, han traadte i Firmaets Tjeneste. Han blev for et Par Aar siden Enkemand, og i Tilfælde af, at ogsaa han som Ulykkens fjerde Offer skulde gaa bort, efterlader han sig kun voksne Børn. Siden Hustruens Død bor han hos en Søn. Han er en Mand paa henimod 60 Aar.
(Social-Demokraten 29. juli 1923).
Ingeniør Thastum lagde ansvaret på værkfører Rasmussen: Der havde været for lidt vand i kedlen og han havde belastet sikkerhedsventilerne således at det sidste værn mod faren var fjernet. Arbejdsmand Chr. Hansen, Frederik VII's Gade 8 blev begravet på Assistens Kirkegård den 1. august. Arbejdsmand A. W. Sørensen den 2. august på Assistens Kirkegård. Værkfører Axel Rasmussen og skibstømrer Bærens blev begravet på Bispebjerg.
Eksplosionen paa Muddermaskinen.
Maskinmestrenes Forening retter Anmodning til Politidirektøren om en yderligere Undersøgelse.
I Anledning af Kedeleksplosionen paa "Jupiter II" forleden Dag, har Maskinmestrenes Forening rettet en Henvendelse til Politidirektøren om en yderligere udvidet Undersøgelse. Foreningen anfører dets, at Kedlen er fra 1890, altsaa 33 Aar gammel, og at den da maaske har været for gammel, det af Statens Skibstilsyns Undersøgelse den 23de Juli maaske ikke har været tilstrækkeligt effektivt, saa muligvis en Del af Ansvaret for Ulykken kan lægges over paa dette Tilsyn. Endelig ønskes det undersøgt, om de Mænd, som passede Kedlen, har været berettigede ti! at forestaa Pasningen af Kedelanlægget, eller om de, som det formodes, har været ganske ukendt med saadan Pasning.
Vi erfarer, at Ingeniør Thastum, der har foretaget Undersøgelsen af Kedlen efter Ulykken, og som formodede, at Bundhanen havde været utæt, i Gaar undersøgte Bundhanen, og at det viste sig, at den var tæt. Hvad Kedlens Alder angaar, har man ved Undersøgelsen den 25de Juli konstateret, at Kedelmateriellet var fri for Tæring eller anden paaviselig Følge af Alder - men iøvrigt har Ingeniør Thastum i sin Indberetning til Overskibstilsynet henstillet, at der udtages Plader af Kedlen til Materiel prøve, for at det kan blive undersøgt, om Materiellet dog har været medtaget af Alderen.
Hvad endelig Spørgsmaalet om Pasningen af Kedlen angaar, da er der, saa vidt vi har kunnet faa det oplyst, vistnok Tale om, at ingen af de ved Kedlen beskæftigede havde den i Sønæringslovens § 5 foreskrevne Uddannelse.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1. august 1923).
Maskinmesterforeningen Og Ulykken paa "Jupiter II".
En Henvendelse til Politidirektøren.
Som meddelt er den al Statens Skibstilsyn foretagne Undersøgelse at Aarsagen til Ulykken paa Uddybnings-damperen "Jupiter II" afsluttet, og Sagens Akter er tilstillet Handelsministeriet.
Maskinmestrenes Forening, hvis Protektor er Prins Valdemar, og hvis Formand er Hr. K. Rasmussen, er imidlertid utilfredse med Undersøgelsens Karakter, og de har derfor i Gaar rettet en skriftlig Henvendelse til Politidirektør Dybdal. Det hedder i denne Skrivelse:
Enhver, der har Erfaring med Pasning af Dampkedler, vil uvilkaarligt rette følgende Spørgsmaal: Var Kedlen, der er 33 Aar gammel, l forsvarlig Stand? Hvorledes kunde Skibstilsynet, der foretog Trykprøven den 25. Juli, undgaa at lægge Mærke til den utætte Bundhane? Har Tilsynet i det hele taget været tilstrækkeligt effektivt, sadledes at der ikke kan lægges noget Ansvar for Ulykken over paa Statens Skibstilsyvn?
Umiddelbart efter Ulykken blev Kedlen besigtiget af Skibsinspektør, Kapt. Grue, der er Navigatør, og ikke ansat som maskinkyndig Skibsinspektør. Senere har Ingeniør Thastrum sammen med Politiets Repræsentant foretaget en yderligere Undersøgelse. Ved denne Undersogelse er det konstateret:
1) at Hanen til Manometret har været lukket;
2) at Kedlen har manglet Vand;
3) at Sikkerhedsventilerne har været overbelastede;
4) at Bundhanen har været utæt, og dette sidste opgives som en af Grundene til Vandmagien.
Der rejser sig uvilkaarlig det Spørgsmaal: Har de Mænd, der passede Kedlen, været berettigole til at forestaa Pasningen af Kedeianlæget i Henhold til Sønæringslovens Par. 5? Eller har de, som det maa formodes, været fuldstændig ukendte med Pasningen af Dampkølelanlæg?
Den af Statens Skibstilsyn nu af sluttede sagkyndige Undersøgelse er resulteret i, at Ansvaret for Ulykken lægges paa en af de forulykkede Mænd. Men i et Forhold, hvor der med Føje kan rejses Tvivl om, hvorvidt Statens Tilsyn har været tilstrækketigt effektivt, bør man efter vor Opfattelse Ikko overlade Statens Tilsyn som Sagkyndige at konstatere Ulykkens Aarsager, og Undersøgelsen bør ikke sluttes, før der er skabt fuld Klarhed over saavel Ulykkens umiddelbare som medvirkende Aarsager.
Vi tillader os derfor at rette en ærbødig Anmodning til Hr. Politidirektøren om, at der maa blive foretaget en fornyet gennemgribende Undersøgelse, og at den sagkyndige Del af denne Undersøgelse maa blive foretaget af to udenfor Skibsinspektoratet staaende sagkyndige Mænd, der helst maa være Mænd med saavel praktisk som teoretisk Uddannelse og have lang Erfaring med Pasningen og vedligeholdelse af Dampanlæg.
Politidirektør Dybdal er for Tiden bortrejst, og Vicpolitidirektør V. D. Christensen, der varetager Embedet, havde endnu i Aftes ikke set Maskinmestrenes Skrivelse. Paa vor Forespørgsel erklærede han. at han i Dag vil sætte sig Ind i Sagen.
(Social-Demokraten 1. august 1923).
Formanden for Søfyrbødernes Forbund i Danmark, E. Jacobsen indrykkede den 2. august 1923 en lang artikel i Social-Demokraten hvori han gjorde opmærksom på at de arealer i Sydhavnen der hørte under uddybningsdamperen "Thames", foregik noget lignende. Søfyrbøderne var nu gået i land af frygt for eksplosionsfare. Revner var blevet svejset sammen, rørene lækkede da man brugte havvand med salt. Thastum slog fast at bundhanen ikke var læk, ligesom han var enig i at det var nødvendigt med en uafhængig undersøgelse.
Politimester Buch anmodede om en ny undersøgelse. Handelsministeriet foretog herefter en undersøgelse med deltagelse af bl.a. Statsprøveanstalten. Ved denne kunne det ikke endegyldigt fastslås at der var mangel på vand på kedlerne. Sagen blev herefter overladt til rigsadvokaten. Maskinarbejder Pløger forklarede under sagen at værkfører Rasmussen var blevet advaret om at fyre op. Rasmussen havde forlangt at manometret blev afsprosset, trods advarsel om at det var farligt.
Der findes flere fotoer af muddermaskiner i Kbhbilleder fra perioden. Bl.a. i Frihavnen og Islands Brygge.
Monberg, København: Jupiter Nr. I ved anlægget af ny Knippelsbro. Kbhbilleder.
