Nordslesvig: Preussisk Værnepligt og Valgforberedelser. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Haderslev skriver "Nat.-Ztg." den 26. januar: Den udskrivning der blev gennemført i det nordlige Slesvig i den første uge af januar, vakte en voldsom, men kun midlertidig ophidselse i de nordligste egne. Antallet af unge der emigrerede til Danmark for at undgå værnepligten, var meget betydeligt. Men da flertallet af de udvandrede ikke var udrustet med mange midler og ikke kunne finde arbejde eller forsørgelse i de jyske distrikter som slet ikke var rige, fortrød mange hurtigt deres forhastede beslutning og vendte tilbage, især da det blev almindeligt kendt hvor mildt de der havde meldt sig til frivillig tjeneste, var blevet behandlet. Antallet af personer, der melder sig til etårigt frivilligt arbejde, er også ganske betydeligt.

- Forberedelserne til valget til det nordtyske parlament er her afsluttet til det punkt, at både de danske og de tyske kandidater er valgt. Man kan med rette beskylde det tyske parti for at være utilstrækkeligt aktivt; For mens valgdekreter og programmer vokser som svampe i syd, og kandidaterne allerede har talt med deres vælgere mange gange, er der ikke sket noget lignende her endnu. I øvrigt er den tyske befolkning her enstemmig på grund af prof. v. Treitschke skrev og forudgivet af en komité af ligesindede i Kiel. Grundlæggende er det eneste krav som det lokale tyske parti skal stille til sit folketingsmedlem: "Ingen adskillelse fra Nordslesvig." Generelt er folk her nu meget tilfredse med den eksisterende administration; Kun én klage kan høres fra alle dele af landet: den om den store byrde med indkvartering. Men også på dette punkt er en løsning lige ved hånden da der flere steder bygges nye kaserner og magasiner. Tyskerne håber heraf at så dyre byggerier ikke ville blive foretaget, hvis ikke Nordslesvigs tilstand allerede blev anset for at være endelig.

Aus Hadersleben, 26 Jan, wird der "Nat.-Ztg." geschrieben: Das in der ersten Woche des Januar in Nordschleswig vollzogene Ersatzgeschäft hat eine zwar heftige, aber doch nur vorübergehende Aufregung in den nördlichsten Districten erregt. Die Zahl der nach Dänemark auswandernden jungen Leute, die sich der Militärpflicht antziehen wollen, war sehr bedeutend. Da aber die Mehrzahl der Ausgewanderten nicht mit grossen Mitteln ausgestattet war, und in den durchaus nicht reichen Bezirken Jütlands keine Arbeit und Unterstützung fand, so bereuten bald viele den vorschnellen Entschluss und kehrten zurück, namentlich als allgemein bekannt wurde wie gelinde freiwilligen Dienst sich Meldenden verfahren worden sey. Die Zahl der zum einjährigen freiwilligen Dienst sich Meldenden ist auch hier sehr bedeutend.

- Die Vorbereitungen zu den Wahlen für das Norddeutsche Parlament sind hier so weit beendet, dass sowohl die dänische als auch die deutsche Candidaten gewählt hat. Der deutschen Partei darf man wohl mit Recht zu geringe Rührigkeit vorwerfen; denn während im Süden Wahlerlasse und Programme wie Pilze aus dem Boden wachsen und auch die Candidaten schon vielfach zu ihren Wählern gesprochen haben, ist hier noch nicht deartiges geschehen. Die hiesige deutsche Bevölkerung steht übrigens einmüthig auf dem Boden des von Prof. v. Treitschke verfassten und von einem Comité Gleichgesinnter in Kiel voröffentlichten Programms. Im Grunde kann die einzige Forderung welche die hiesige deutsche partei ihrem Abgeordneten zu stelle hat, nur die seyn: "Keine Abtrenning von Nordschleswig." Im ganzen ist man hier jetzt sehr zufrieden mit der bestehenden Verwaltung; nur eine Klage tönt aus allen Theilen des Landes Wieder: die über die grosse Einqvartieringslast. Aber auch in diesem Punkte steht Abhülfe in naher Aussicht, da man an verschiedenen Orten zum Bau neuer Casernen und Magazine schreitet. Die Deutschen schöpfen hieraus die Hoffnung dass so kostspielige Bauten nicht unternommen werden würden wenn nicht der Zustand Nordschleswigs schon jetzt als ein definitiver zu betrachten wäre.

(Allgemeine Zeitung 1. februar 1867)

Af-Danisirung. (Efterskrift til Politivennen)

Oversættelse af tysk artikel, se originalen under oversættelsen:

Haderslev, 28. december. Ikke ringe forbavselse vakte oplysningerne fra Allg. Ztg.s Altona-korrespondent over det slesvig-holstenske gendarmeri i forhold til befolkningen i Nordslesvig i den lokale by hvor gendarmeriet betjener de distrikter som normalt er omtalt som Nordslesvig, nemlig amterne Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Nordborg, så er du velinformeret om de indvirkende begivenheder. Skribenten af ​​disse linjer sagde ganske vist til sig selv fra begyndelsen at de gendarmer der var blevet slået, mishandlet og fyret på en sådan måde, "at de nødig vil ses på landevejen" som Altona-rapporten omtaler dem, kun eksisterede i fantasien hos et par fanatiske Danmarksvenner, hvis faste ideer er at Dannevirke der for længst er forsvundet fra jordens overflade, stadig står som et uovervindeligt bolværk, og hver "tapre Landsoldat" tager mindst ti " preussere"; ikke desto mindre mente han af hensyn til det organ hvori den ophidsede information har fundet vej, at han stadig burde foretage henvendelser på det ansvarlige sted. Ved denne lejlighed blev som han forventede, ovennævnte rapporters fuldstændige grundløshed forelagt ham og samtidig videregivet en masse materiale, hvoraf det fremgår, at gendarmeriets stilling i Nordslesvig er så tilfredsstillende som man nogensinde kunne ønske af et institut af denne type. Den nyder støtte fra alle de stille solide elementer i befolkningen og er behørigt frygtet af de få politiske ballademagere der stadig strejfer omkring os. Da de kendsgerninger som vi har fået kendskab til ved denne lejlighed, burde være egnede til at kaste lys over den nordslesvigske situation i almindelighed som ofte udsættes for en forkert beskrivelse i selv fremragende tyske aviser, så vil videreformidlingen af de mest vigtige af dem på dette tidspunkt ikke være uden nytte. Et talende bevis på den nordslesvigske befolknings loyale karakter er helt sikkert at der kun er to gendarmer stationeret ved Nordslesvigs yderste grænse mod Jylland, som slet ikke har nogen tilknytning eller støtte milevidt. Hvis man nu betænker at især om søndagen besøger mange jyske gårdmænd og udskrevne danske soldater kroerne på denne side, og efter at have drukket rigeligt brændevin, går de larmende rundt i landsbyernes gader til de stille beboeres rædsel, og så at det alligevel altid lykkedes to gendarmer i det tumultariske enten at overtale dem til at skilles ad eller at arrestere dem hvis de nægter at gøre det, kan man ikke ligefrem konkludere at der er betydelig folkelig modstand mod den nuværende regerings organer. Det er sket utallige gange at vore kendte landsmænd som virkelig er fjendtlige over for den nye tingsorden, de danske agitatorers tilhængere, når de marcherede i lyse huse, f.eks. at ledsage en afskediget dansk embedsmand eller prædikant over grænsen, ved synet af en enkelt gendarm der med sin blyant lavede noter i sin notesblok, spreder sig eller i det mindste går stille og med et genert blik videre. Seks gendarmer var nok i fem måneder til at bevogte toldgrænsen, som er omkring ti mil lang i Tyskland, og som dristige jyske smuglere ofte overtræder efter aftale med deres lokale medskyldige. At disse ikke har ligget på den lade side, bevises af de betydeligt øgede toldindtægter siden oprettelsen. Det er tilstrækkeligt at anføre at en enkelt gendarm som alene skulle bevogte toldgrænsen i fire mil, bortset fra flere mindre tilbageholdelser, som han foretog, tog 45 okser fra fire smuglere om natten. Hvis der blandt befolkningen var uvilje eller ligefrem had til de nye gendarmer, ville folk der gør et bytte ud af smugleri, helt sikkert først og fremmest være tilbøjelige til at give udtryk for deres følelser for at yde modstand mod gendarmerne. I Sønderborg hvor der som følge af de mange nye bygninger er samlet ikke færre end 5 til 600 fremmedarbejdere, heriblandt mange danskere, var fire gendarmer tilstrækkeligt til at opretholde ro og orden under 14 dages fravær af al militær garnison. Disse kendsgerninger burde være tilstrækkelige til at vise at befolkningens holdning til gendarmerne på ingen måde må betegnes som fjendtlig. Tværtimod tager mænd ikke blot gerne imod besætningerne som alle taler dansk, hvoraf nogle er født i Nordslesvig, selv i de fjerneste landsbyer, men bistår dem også i udførelsen af ​​deres hverv, især da de eneste pga. af deres danske holdning over for de tidligere statslige underembedsmænd (sognefogeder) er blevet fjernet og erstattet af dygtige og respekterede mænd. Begejstringen der opstod hist og her blandt den dansksprogede befolkning i vort nord, er aftaget, folk begynder at se at de er blevet narret af de danske agitatorer, og den i starten stærkt savnede tillid hos nordslesvigerne i varigheden af den nye situation. Tingene begynder at brede sig mere og mere. Gendarmeri-institutionen hævder dog ikke det mindste sin popularitet fordi vores befolkning forstår at det egentlig kun blev skabt og håndhævet for at beskytte mennesker og ejendom, for at opretholde loven, ikke som det var på det danske regeringstidspunkt, politisk terrorisme, til politisk spionage, der trængte ind til kernen af ​​privatlivet.

Hadersleben, 28 December. Nicht geringe Verwunderung hat die Mittheilung des Altonaer Correspondenten der Allg. Ztg. die Stellung der schleswig-holsteinischen Gendarmerie zu der Bevölkerung Nordschleswigs in hiesiger Stadt erregt, wo das Gendarmerie-Commando für die Districte welche man gewöhnlich als Nordschleswig  bezeichnet, nämlich die Aemter Hadersleben, Apenrade, Sonderburg und Norburg, seinen Sitz hat, man also über die einschlagenden Ereignisse gut unterrichtet ist. Der Schreiber dieser Zeilen sagte sich freilich von vornherein dass die erschlagenen, misshandelten und dergestalt eingeschürterten Gendarmen "dass sie sich nur ungern auf der Landstrasse blicken lassen," von denen jener Altonaer Bericht spricht, lediglich in der Phantasie einiger fanatischen Dänenfreunde exisitiren, deren fixen Ideen zufolge auch das längst vom Erdboden verschwundene Danewerk noch als unbezwingliches Bollwerk dasteht, und jeder "tappre Landsoldat" es mindestens mit zehn "Preusserne" aufnimmt; dennoch glaubte er im Interesse des Organs in welches die beregte Mittheilungen Eingang gefunden hat, noch Erkundigungen an zuständiger Stelle einziehen zu sollen. Bei dieser Gelegenheit ist ihm denn, wie er erwartete, die vollständige Grundlosigkeit der obrigen Nachrichten dargethan und zugleich eine Menge Material übermittelt worden, aus welchem hervorgeht dass die Stellung der Gendarmerie in Nordschleswig so befriedigende ist, wie man sie einem darartigen Institut nur immer wünschen kann. Sie erfreut sich der Unterstützung aller ruhigen soliden Elemente der Bevölkerung, und wird von den wenigen politischen Unruhestiftern, die bei uns noch immer ihr Wesen treiben, gebührend gefürchtet. Da die Thatsachen zu deren Kenntniss wir bei dieser Gelegenheit gelangen sind, geeignet seyn dürften ein LIcht auf die nordschleswigeischen Verhältniss überhaupt zu werfen, die in selbst hervorragenden deutschen Blättern vielfach einer falschen Darstellung unterzogen werden, so möchte die Mittheilung der hervorrangendsten von ihnen an dieser Stelle nicht ohne Nutzen seyn. Ein sprechender Beweis für den loyalen Charakter der nordschleswigischen Bevölkerung ist es gewiss an der äussersten Gränze Nordschleswigs, gegen Jütland, nur zwei Gendarmen stationirt sind, welche auf meilenweite Entfernung keinerlei Verbindung und Unterstützung haben. Erwägt man nun dass namentlich an Sonntagen viele jütische Bauernknechte und entlassene dänische Soldaten die diesseitigen Wirthshäuser besuchen, und nach reichlich genossenem Branntwein zum Schrecken der ruhigen Bewohner lärmend in den Strassen der Dörfer umherziehen, und dass es dennoch jenen beiden Gendarmen stets gelungen ist die Tumultuanten entweder zum Auseindandergehen zu bewegen oder im Weigerungsfall zu verhaften, so wird man nicht gerade auf bedeutende Opposition in der Bevölkerung gegen die Organe der genewärtigen Regierung schliessen dürfen. Unzähligemal ist es vorgekommen dass unsere bekannten, der neuen Ordnung der Dinge wirklich feindlichen Landsleute, die Anhänger der dänischen Agitatoren, wenn sie in hellen Hausen einherzogen, um z. B. einem entlassenen dänischen Beamten oder Prediger das Geleit über die Gränze zu gehen, beim Anblick eines einzigen Gendarmen, der mit seiner Bleifeder Notizen in sein Taschenbuch machte, auseinanderstoben oder wenigstens lautlos und scheuen Blicks weiter zogen. Zur Bewachung der etwa zehn deutsche Meilen langen Zollgränze, die von verwegenen jütischen Schmugglern im Einverständniss mit ihren diesseitigen Helfershelfern oft genug verletzt wird, haben während fünf Monaten sechs Gendarmen hingereicht. Dass diese aber nicht etwa unthätig gewesen sind, beweisen die seit ihrer Aufstellung wesentlich gesteigerten Zolleinnahmen. Es genüge die Anführung der einen Thatsache dass ein einziger Gendar, der allein auf vier Meilen die Zollgränze zu bewachen hatte, ausser mehreren kleineren Anhaltungen welche durch ihn geschehen, vier Schmugglern zur Nachtzeit 45 Ochsen abnahm. Wäre in der Bevölkerung Abneigung oder gar Hass gegen die neuen Gendarmen herrschend, so würden sicherlich Menschen welche aus dem Schmuggeln ein Gewerbe machen, zu allererst geneigt seyn diesen Gesinnungen Ausdrcuk zu geben um den Gendarmen Widerstand zu leisten. In Sonderbrug, wo in Folge der vielen Neubauten nicht weniger als 5 bis 600 fremde Arbeiter, darunter viele Dänen, versammelt sind, genügten während einer 14tätigen Adwesenheit aller militärischen Besatzung vier Gendarmen um Ruhe und ORdnung aufrecht zu erhalten. Diese Thatsachen dürften hinreichen, un darzuthun dass die Gesinnung der Bevölkerung gegen die Gendarmen in keiner Weise als eine feindselige zu bezeichnen sey. Mann nimmt vielmehr die Mannschaften, welche alle der dänischen Sprache mächtig, zum Theil in Nordschleswig geboren sind, selbst in den entlegensten Dörfern nicht bloss gern auf, sondern leistet ihnen auch in Ausübung ihrer Pflichten Beistand, namentlich seitdem die lediglich ihrer dänischen Gesinnung wegen vor der frühern Regierung angestellten Unterbeamten (Kirchspielvögte) entfernt und dirch tüchtige und angesehene Männer ersetzt worden sind. Die noch vor kursem hie und da hervorgetretene Aufregung unter der dänischsprechenden Bevölkerung unseres Nordens hat sich gelegt, man fängt an einzusehen dass man von den dänischen Agitatoren hinters Licht geführt worden ist, und das anfänglich stark vermisste Vertraunen der Nordschleswiger auf die Dauer des neuen Zustands der Dinge beginnt mehr und mehr auszubreiten. Das Institut der Gendarmerie aber behauptet nicht zum geringsten auch dadurch seine Popularität dass unsere Bevölkerung einsieht dass es wirklich nur zum Schutz von Person und Eigenthum, zur Aufrechthaltung der Gesetze ins Leben gerufen worden ist und gehandhaft wird, nicht, wi zur Zeit der Dänenherrschaft, zu politischem Terrorismus, zur politischer Spionage, die bis ins Innerste des Privatlebens eindrangen.

(Allgemeine Zeitung 1. januar 1865) 

Oversættelse af tysk artikel, se originalen under oversættelsen:

Slesvig. Et af hovedmidlerne til at danifisere hertugdømmet Slesvig var som bekendt at den nu væltede regering efter at have fjernet de tysktalende og tysksindede præster fyldte de lokale præster med danskere som gennem deres arbejde ikke blot dybt sårede den patriotiske, men også den religiøse følelse hos den overvejende tyske befolkning, drev folket væk fra gudstjenesterne og skabte den største forvirring i religionsundervisningen. Det burde være en af ​​den nye regerings første opgaver at sætte en stopper for dette træk, og ifølge de foreliggende rapporter er det allerede lykkedes med enkeltstående undtagelser, så det slesvigske kirkevæsen har oplevet en stor forvandling de seneste seks måneder. 94 præster blev fjernet, hvoraf nogle ganske vist ikke ventede på deres afskedigelse, men enten forlod eller fratrådte deres embede frivilligt. Under det tal er biskoppen, 10 prædikanter i Haderslev provsti, i Aabenraa 12, Sønderborg 7, Flensborg 28, Gottorf 11, Tønder 15, Husum og Bredsted 3, Eiderstedt 3, Hütte 1, Femern 1, i Als 3 og 1. Danskere som ikke er afskedige fra Flensborg provsti 1, Haderslev 5, Sønderborg 2, Tønder 2. Blandt de 94 fjernede er 82 fødte danskere, 10 fødte slesvigere (men inklusiv 6 københavnske kandidater), 1 mecklenburger og 1 hessen (naturaliseret dansker). En ikke ubetydelig del af de ledige stillinger, især i Nordslesvig, er endnu ikke endeligt besat. Men det vil stadig kræve en del arbejde, før de religiøse skader forårsaget af de tidligere voldshandlinger vil være helbredt. (Plz. Ztg.)

Schleswig. Bekanntlich stand ein Hauptmittel zur Danisirung des Herzogthumes Schleswig darin, dass die nun gestürtzte Regierung die dortigen Pfarrstellen nach Entfernung der deutchredenden und deutschgesinnten Pastoren mit Dänen besetzte, die durch ihr Wirken neben dem patriotischen zugleich das religiöse Gefühl der vorwiegend deutschen Bevölkerung auf das Tiefste verletzten, die Leute ans dem Gottesdienste vertrieben und in den religiösen Unterricht die grösste Verwirrung brachte. Es müsste eine der ersten Aufgaben der neuen Regierung sein, diesem Unzug ein rasches Ende zu machen, und nach vorliegendem Berichte ist ihr das mit vereinzelten Ausnahmen bereits gelungen, so dass das schleswig'sche Kirchenwesen in dem ablaufenden Halbjahre eine grossartige Umgestaltung erfahren hat. Es sind 94 Geistliche entfernt worden, von welchen freilich ein Theil die Absetzung nicht abgewartet, sondern entweder davongegangen ist, oder sein Amt freiwillig niedergelegt hat. Unter jener Zahl ist der Bischof, 10 Prediger in der Probstei Hadersleben, in Apenrade 12, Sonderburg 7, Flensburg 28, Gottorf 11, Tondern 15, Husum und Bradstedt 3, Eiderstedt 3, Hütte 1, Fehmarn 1, auf Alsen 3 und in Töringlehn 1. Nicht entlassen sind in der Probstei Flensburg 1, Hadersleben 5, Sonderburg 2, Tondern 2, Dänen. Unter den 94 Entfernten sind 82 feborene Dänen, 10 geborene Schleswiger (darunter aber 6 Kopenhagener Candidaten) 1 Mecklenburger und 1 Hesse (naturalisirte Dänen). Von den erledigten Stellen ist ein nicht geringer Theil, besonders in Nordschleswig, bisher noch nicht definitiv besetzt worden. Es wird aber noch viele Arbeit erfordern, bis der durch die früheren Gewaltstreiche verursachte religiöse Schaden wider ausgeheilt sein wird. (Pflz. Ztg.)

(Pfälzer: Bote für das Glanthal und Anzeige-Blatt für den Bezirk Kusel 11. januar 1865)

Ægtekjørsler. Der har, hedder det i "Horsens Av." været skrevet endeel om, hvor haardt de besværlige og for Hestene saa ødelæggende Ægtkjørsler have tynget paa Landboerne, der have betragtet disse Kjørsler som den haardeste Byrde under den lange Okkupation. I hvilket Omfang Landboerne have maattet yde disse Ægtkjørsler, vil man see deraf, at der i Tidsrummet fra 12. Marts til 23. November, begge Dage inklusive, er mødt i Vognparken i Horsens 14,595 forspændte Vogne. Antallet af Vogne, der samtidig have holdt i Vognparken, har naturligvis været meget forskjelligt, alt eftersom Fjenden var i Bevægelse eller havde lagt sig til Ro; til sine Tider har der været samlet en 300 Vogne, til andre Tider kun et meget ubetydelivgt Antal.

(Vestslesvigsk Tidende (Tønder) 13. januar 1865).

I begyndelsen af 1865 strammede Preussen kursen overfor den augustenborgske bevægelse der måtte se sig lige så undertrykt som den danske. En kort overgang forsøgte den derfor at støtte sig til Østrig for at modgå en indlemmelse i Preussen. Efter at Preussen havde sejret i den østrigsk-preussiske krig i 1866 blev hertugdømmerne indlemmet i Preussen 1867.

Hverdagen vendte tilbage igen - ifølge denne tegning i Über Land und Meer, januar 1865. Underteksten lyder: Der Hochzeitsbutter in Holstein. von Förster.

(Brev fra Nordslesvig, den 10de Jan.) At det nyorganiserede slesvigske Gendarmeri ikke er vel seet her paa Egnen, kan neppe forundre Nogen, naar man tager Hensyn til, hvorledes disse væbnede Politisoldater anvendes af de augustenborgske Autoriteter ligeoverfor den i alle henseender fredelige og rolige Befolkning. De Rivninger, der jevnlig forekomme paa Landet med disse Politiets Redskaber, ere neppe slikkede til at vise den nye Tingenes Orden i et fordeelagtigt Lys. Jeg vil nævne et Exempel. Noget før Juul havde Tjenestefolk og andre unge Folk foranstaltet et Dandsegilde i Fristed Kro. Selskabet var talrigt og morede sig i uskyldig Munterhed, da en Gendarm uden nogensomhelst Grund fandt for godt at indfinde sig i Forsamlingsværelset. Havde han ogsaa af sine Foresatte Befaling til at paasee, at Alt gik ordentligt og skikkeligt til, saa kunde han godt have udført denne Befaling uden at trænge sig ind i det aldeles fredelige Selskab. Den ubudne Gjæsts Tilsynekomst forstyrrede dog ikke Munterheden. Han fjernede sig efter et kort Ophold, men kom snart igjen efter at han til sin Forstærkning havde hentet en endnu mere ilde lidt Kollega fra Hostrup. Der opstod snart Rivninger imellem dem og Selskabets Medlemmer, og Gendarmerne gjorde strax Brug af deres Magtfuldkommenhed; uden at noget Ulovligt eller den mindste Forstyrrelse af Orden var forefalden, ryddede de Salen, rigtignok ikke uden Vanskeligher og joge Selskabet ud af Huset. Rivningen fortsattes udenfor i Mørket og Gendarmen fra Hostrup viste endog den Tapperhed at affyre to Skud af sin Revolver efter Bortgaaende. Heldigvis blev Ingen truffen, men hvor let kunde ikke en Ulykke være steet ved denne brutale Misbrug af Magten? Hermed var Sagen dog langt fra til Ende. Gendarmerne rapporterede til Herredsfogeden paa Graasteen, der lod endeel af Dandsegildets Deeltagere indstevne, og omtrent en halv Snees af dem bleve paa Gendarmernes Udsagn, og uanseet de Betræffendes modsigende Erklæringer, kastede flere Dage i Fængsel paa Vand og Brød. Man sammenligne nu denne Øvrighedens Fremgangsmade med følgende: Fra den ifjor Sommer ved Løgumkloster afholdte saakaldte schleswigholsteinske Folkeforsamling kom et Par Læs, i Aabenraa hjemmehørende, hjemmetydske Haandlangere af laveste Rang, efter rigtigt udført, dem paalagt Arbeide tilbage. Paa Landsbyen Landerups Mark hørte de nogle Drenge synge: "Den tappre'Landsoldat", og Heltenes Blod kom ikog. Vognen maatte holde, Schleswigholsteins Sønner sprang af og forfulgte Drengene, som flygtede ind i et Bondehuus. Strax bleve dettes Vinduer slaaede ind med Stene, og da Udeblivelsen af et Udfald fra det angrebne Huus vidnede om, at Karlene maatte være fraværende, stormede de heltemodige Stammverwandte ind ad Døren og gjennempryglede et Par Fruentimmer, der vilde forsvare Drengene. Imidlertid var Byforstanderen, ved Navn Peter Godskesen, kommen til og søgte ved at navngive sig og sige, hvad hans Embede var, at standse Excessen. Men ogsaa han blev overfalden og mishandlet i den Grad, at han maatte tage et Par Dage tilsengs. Dengang var Kammerherre Heltzen endnu Amtmand for Aabenraa Amt, og saasnart han hørte Beretningen om denne Voldsgjerning, beordrede han Herredsfogeden for Ris- og Søndervangstrup Herreder, en fra Goslar hidkommen Hr. Petersen, til at undersøge Sagen. Men kort efter blev Heltzen fjernet

fra sit Embede, og saa skete der Intet. Man kjender flere af Deeltagerne i det skammelige Overfald, som i overstrømmende hjemmetydsk Brutalitet kastede sig over værgeløse Børn og Qvinder og mishandlede en Forretningsmand i sin Embedsvirksomheds Udøvelse; de forbleve ustraffede; nu derimod fængsles fredelige Landboere, som schles.-holst. Gendarmer have fortrædiget og skudt efter!

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 17. januar 1865).

Afgang. De Allieredes Opførsel. 25de til 27de November 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Haderslev skrives til "Dagbl." om nogle ved det østerrigske Hovedkvarteers Ankomst der til Byen d. 16de ds. forefaldne Demonstrationer. Byen var efter fattig Lejlighed udstyret med de sædvanlige trefarvede Klude, og paa Nørretorv var der oprejst en Æreport med Indskrift: "Den heldenmüthigen Befreiern (!) Schleswig-Holsteins". Dr. Jansson og Konsorter ventede paa Stedet for at modtage Gablenz med de fornødne Taler; men Skjæbnen vilde det anderledes. Generalen kom kjørende med en anden Officeer i en almindelig Vogn og med Ægtheste, og Ingen bemærkede, at det var ham, førend han var vel gjennem Æreporten og et godt Stykke oppe ad Nørregade; Taler blev der derfor Intet af, og den hele Modtagelse, han fik, var den, at en Plakatdreng, som naturligviis ikke kjendte ham, kastede en Seddel ind i Vognen til ham, hvorved han underrettedes om, at der i Anledning af General Gablenzs Ankomst ikke gaves nogen Forestilling i Theatret! - Det kunde synes underligt, at man vilde hædre Generalen ved ikke at give nogen Forestilling; men Sagen var den, at Forestillingen var flyttet fra Scenen ud paa Gaden, Fakkeltog og Illumination skulde glæde den høie Gjæst og vise ham "Befolkningens" ægte germaniske Sindelag. Men Fakkeltog og Illumination, - hvorledes kan man stille det paa Benene i en dansk By til Ære for en af Landets Fjender - og Undertrykkere? Ja, man maa kjende Forholdene og see lidt bag Kulisserne for at forstaae det; saa bliver det ganske naturligt. Først maa man erindre, at vi have tydsk Øvrighed og tydsk militair Besætning; ved Hjælp af dette kan Meget udrettes, Og dog have Hjemmetydskerne været saa ængstelige med Hensyn til Udfaldet af en Illumination, at Forslaget derom var faldet igjennem baade i den "patriotiske" Forening og i Deputeretkollegiet; men et Par af vore værste Wühlere fik Borgermesteren paa deres Side, og saa udsendtes Folk, som gik fra Huus til Huus og i Magistratens og Borgermesterens Navne beordrede almindelig Illumination; samtidig udgik der Ordre til forskjellige Håndværkere om at lade deres Svende give Møde for at bære Fakler. Spurgte man, hvad Anledningen var til Illuminationen, fik man enten slet intet Svar eller et undvigende; men Stads skulde der være. Saaledes vare da Forberedelserne trufne, og Komedien gik for sig fra Kl, 8 til 10. Illuminationen, af en "almindelig" i at være, var mærkelig nok at see og vistnok enestaaende i sin Slags. Adskillige frygtsomme Folk havde vel ladet sig skræmme og sat Lys i Vinduerne; men desuagtet laae hele Kvarterer af Byen i det dybeste Mørke, og selv i de Gader, hvor Hjemmetydskerne boe, og hvor de under de nuværende Forhold ganske naturlig kunne udøve et meget stærkt Tryk paa den Deel af Befolkningen, som er tilbøielig til at holde sig til det herskende Parti, saaes Rækker af Huse ganske mørke, med nedrullede Gardiner og lukkede Skodder, og hyppige Modsætninger frembragtes mellem lyse og mørke Etager l samme Huus eller mellem de oplyste og pyntede Ruder i den ene Ende og de af en enkelt uvillig Tællepraas, jeg kunde næsten sige, i formørkede Vinduesfag i den anden Ende. Særlig fremtrædende Dekorationer saaes ikke, det skulde da være et enkelt Sted, hvor den ulykkelige Thorvaldsen saaes prydet med trefarvede Baand! - Fakkeltoget saae naturligviis lidt anseeligere ud, da man disponerede over endeel tydske Haandværkssvende som Fakkelbærere; Nogle af disse vare udklædte som Turnere, thi ogsaa en "Turnverein" er var gode danske By bleven velsignet med, Paa Søndertorv holdtes nogle Taler, hvoraf man erfarede, at Festlighederne ikke vare til Ære for "Befrierne" alene, men ogsaa for "Hertug Friedrich den Ottende", der for et Aar siden besteg Thronen i Schleswig-Holstein!! Desværre forstyrredes Wühlernes Andagt endeel ved, at nogle Borgere havde samlet sig og tillod sig at lee og gjøre muntre Bemærkninger; thi, saa underlig det maaskee kan synes, Befolkningens Stemning havde iaftes et meget muntert Præg, og "Den tappre Landsoldat" klang endogsaa engang høit paa Nørregade, hvor Gablenz havde taget Kvarter. Man har jo her et lyst Fremtidshaab og en urokkelig Tillid til, al Danskheden nok atter skal komme til sin Ret; derfor leer man ad Hjemmetydskernes krampeagtige Bestræbelser for at give Byen et tydsk Præg. Nogle enkelte Steder i de Gader, Toget passerede, blev Ruder slaaede ind (hos Senator Juhl, Bundtmager Hahn, Boghandler Sabro, Kjøbmand Sørensen, Doktor Dahl, Dyrlæge Hansen, Kjøbmand Schmidt og maaskee flere Steder), men det Hele havde ikke Stort at sige, og Gadeungdommen tog øieblikkelig Revanche og lod nogle tydske Ruder springe. Overhovedet skete ingen alvorlige Spektakler; kun et Par Gensdarmer blev bankede, men disse ere ogsaa særlig Gjenstand for Befolkningens Had, deels som Redskaber i Hjemmetydskernes Haand, deels som foragtelige Personer, der endog for en stor Deel ere sydslesvigske Overløbere fra den danske Armee, Nogle faa Personer blev i Aftenens Løb satte i Hullet, men det er man vant til.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 25. november 1864).

Aarhus. Efter et photographi af A. Fritz. Illustreret Tidende 1. juli 1866.

"Aarhuus Stiftd." fortæller, at i en af Wrangels Ordrer, som blev oplæst for Centralkomiteen i Aarhuus i Anledning af den store Contribution (200,000 Rd. for Aarhuus), hed det ligefrem, at man vilde os "mürbe machen" (gjøre os møre), ved Besættelsen af Jylland og Trykket paa det tvinge Regjeringen til en forsmædelig Fred. Samme Blad siger om "Vor Trængselstid": "Spørge vi saa, hvorledes vor By har skikket sig under alle de den saaledes paaførte Plager og Udsugelser, da troe vi virkelig med Selvfølelse at kunne see tilbage paa den forløbne Tid. Under Krigen herskede iblandt os den freidigste Stemning, og langtfra at see paa egne Savn og Mangler, var der kun een Stemme for. at. naar Fædrelandet kunde have Gavn af vort Taalmod, saa skulde der aldrig gives Rum for den Tanke, at en forhastet Fredsslutning, der atter kun bragt, en usikker Fred tilveje, skulde skaffe os Lindring, uden at føre til en endelig god Afgjørelse af vort Mellemværende med Tydskland. Denne Stemning gav sig ogsaa offentligt Udtryk, blandt Andet i de Adresser, som i Mai og Juni fra Jylland sendtes Regeringen, og der turde tillægges den saameget større Betydning paa Grund af dens Oprindelighed fra Ivrerne selv, idet Regjeringen aldrig havde gjort Noget for at fremkalde den eller holde den retlige. Selv Als's Fald nedslog neppe i den Grad Modet eller bragte saa starte Contrastrømninger tilveje som i Hovedstaden, og det var væsentlig Indflydelser derfra, der begyndte at lamme det frejdige Sind. Den tungeste Tid har dog Perioden fra Præliminairernes Afslutning til nu været. Man var sig bevidst, hvorlidet der var at haabe mere med Hensyn til en taalelig Afgjørelse af den egentlige Hovedsag i Slesvig), og man saae Forhandlingerne trække sig ud, ingenlunde uden fuld Overbevisning om, at der fra Regjeringens Side arbejdedes med Iver og Dygtighed paa Freden, men dog med den lønlige Tanke, om ikke nogle Millioner, vundne i Pengeopgjørelsen paa den ene Side, vare ligesaa store materielle Tab paa den anden Side for os. Men selv da holdt Byerne (og heriblandt navnlig vor By), paa hvilke Trykket umiddelbart og personligt hvilede, og til hvilke det ikke manglede paa Tilskyndelse, ja ligefrem Opfordring fra Preussernes Side til igjen at "presse" paa Regjeringen, sig fri for Saadant, idet Antydninger om at indgaae med Adresser ubetinget blev, afviste. "Aarh. Stiftst" oplyser, at den Adresse, som, talrigt underskrevet i Slutningen af Mai i Aarhuus, Randers og Viborg, udtalte, at Regjeringen for Jyllands øieblikkelige Nøds Skyld ikke skulde offre Noget af Fædrelandets Velfærd, hvis det var nødvendigt at fortsætte Krigen, tilstilledes Conseilspræsident Monrad med Anmodning om at bringe den til Hs. Maj Kongens Kundskab, men at man ikke blot aldrig modtog noget Tegn paa, at dette Ønske var opfyldt, men ikke engang nogen Anerkjendelse af Adressens Modtagelse fra Monrads Side. Om de senere "Freds-Adresser for enhver Priis" udhæver "Ah. Stiftst.", at de alle er, indgaaede fra Landet og ingen Tilslutning have fundet i Aarhuus By, og at de havde deres Oprindelse nærmest fra den indre Politik (de G. Wintherske Bondevenners), hvorfor ogsaa den sidst, først indsendtes efter (!) Fredens Afslutning.

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 25. november 1864)

Thisted, den 26de November. Det har været et føleligt Savn for det korresponderende Publikum, at Pengeforsendelsen ved Postforskud og Postanvisning har i længere Tid været standset som Følge af den fjendtlige Okkupation. Da denne nu ikke kan lægge Hindringer iveien, tør man vel haabe, at Postbestyrelsen vil uopholdelig træffe Foranstaltning til Gjenindførelsen ved alle Postkontorer af en Forsendelsesmaade, der har vist sig saa bekvem og hensigtsmæssig.

(Thisted Avis 26. november 1864).

Om de i Veile forefaldne Uordener ved de preussiske Garderes Gjennemmarsch skriver en Korresp. til "Dagbl.": En Huusfrue fik et Stød af en Officeer, fordi hun nægtede Folkene Smør, som de ikke kunne fordre. Historien med en Kjøbmand, der blev staaet, er morsommere. Tre Mand af Indkvarteringen paa en ham andetsteds tilhørende Gaard kom om Aftenen (Kl. 8 til 9 angives det) og forlangte varm Aftensmad, hvortil han svarede, at han ikke ansaae sig for pligtig dertil, men de kunde komme igjen i Uniform, saa vilde han følges med dem til Kommandanten; var han da pligtig dertil, skulde de ogsaa faae, hvad de ønskede. Kort efter kom en Underofficeer med de tre Mand og kommanderede den varme Mad frem, og da Kjøbmanden blev ved sit Forrige, gav Underofficeren ham et Slag under Øiet, hvoraf han endnu bærer Mærke. En tilstedeværende Landmand gik imellem for at stille tilfreds, men fik ogsaa et Slag af Underofficeren, der nu var kommen til den Urette; thi i samme Øieblik existerede Næse og omligggende Partier ikke mere i synlig Skikkelse paa Underofficeren, men kun en Masse Blod. Derpaa tog den djærve Landmand sig over at kaste 4 a 5 Gardister ud af Boutiken og - saa pustede han lidt. Delle var mulig et kritisk Øieblik; thi udvendig fra stormede Kavalleriet med at ituslaae Ruder in v., og i Boutiken skal der have været adskillige flere Gardister til Behandling; men saa kom Hjælpen i Skikkelse af en Patrouille og senere selve Kommandanten, der satte hele Befolkningen fast, de Danske dog paa deres Værelse, hvorfra de næste Dag blev løsladte, efterat Kommandanten havde udbedt sig at see Landmandens Haand, for hvilken han bar dyb Agtelse; det bevilgedes med den Yttring: "Jo, naar jeg bliver vred, saa slaaer jeg til". Endeel af Garderne blev transporterede Syd paa i Jern. - Skandalen i Kasernen endte med, at Skaden, noget over 14 Rd. (den danske Vurdering var mindre, saa at det da sees, at vi ikke ville optrække Tydskerne), blev erkjendt og betalt; om Straf veed jeg Intet at melde. Flere andre Steder have Gardisterne ogsaa gjort Spektakler; i en Boutik vankede der Slag til hver Civil, der tilfældig kom ind. Vor ret flinke Kommandant var nær ved at gaae ud af sit gode Skind ved alle de mange Klager over Gardisterne.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 26. november 1864).

Münchener Punsch, 19. marts 1865.  Den pikkelhuede slange sidder og fortæller de to små harer Slesvig og Holsten ved dammen Bund. Tegningen bærer titlen: "Keine Fabel!" (Ingen fabel), og teksten lyder sådan: Wisst Ihr, liebe Kinder, was man von der Klapperschlange erzählt? Sie sitzt, sagt man, am Boden fest, hält den Kopf recht hoch, reisst den Nachen recht weit auf und sieht das arme Thierchen, das es verschlingen will, in einem fort an. Dieses fängt nun an ängstlich zu thun, will sich fortmachen, kann aber nicht und kommt dabei der Schlange immer näher, bis es ihr endlich freiwillig in den Nachen springt. Selbsbestimmung heisst man das. Raff's Naturgescchichte für Kinder. (Ved I, kære børn, hvad de siger om klapperslangen? Det siges, at den sidder solidt på jorden, holder hovedet meget højt, trækker nakken helt op og bliver ved med at se på det stakkels lille dyr, som den er ved at fortære den. Denne begynder nu at virke ængstelig, vil bort, men kan ikke, og kommer derved tættere og tættere på slangen, indtil den til sidst hopper i dens mund af egen fri vilje. Det kaldes selvbestemmelse. Raffs naturhistorie for børn).

- Kolding 26de Novbr.

Medens man i Kolding i det Hele taget er kommen ret godt ud af del med Østerrigerne og er skilles fra dem i Fred, have derimod Preusserne paa deres Gjennemmarsch opført sig paa en brutal og, vi kunne i Sandhed sige, gemeen Maade. At de have gjort uberettigede Fordringer og fremtvunget deres Opfyldelse med Vold rundtom i Ovartererne, foreligger der mange Beretninger om; andre Steder have de ramponeret og tilsølet deres Værelser og Senge saaledes, at man ikke engang kan tale derom, revet Kakkelovnene ned og et Sted kastet den ud af Vinduet, stjaalet Lagenerne, osv. Hos en Kjøbmand faldt nogle Preussere over en Ægtbonde og vilde drive ham ud af Stalden med hans Heste, og tilføiede ham et Saar i Hovedet; der som flere Steder skulle de dog have faaet dygtige Prygl til Gjengjæld. Ved saadan Adfærd, efterat Freden er sluttet, imod dem, der have opfyldt alle deres reglementerede Krav, vanærede de sig selv Alle Beretninger fra de andre Byer, som de ere komne igjennem, indeholde den samme Beskrivelse. Man kan ikke forundre sig over, at Befolkningen, ved Siden af Sorgen over den haarde Fred, føler en stor Lettelse ved at være bleven disse Herrer qvit, og at Glæden gav sig Luft i den uskyldige Demonstration, at Heise Dannebrog fra næsten alle Huse. Derimod maa vi paa det Bestemteste misbillige de stedfundne Optøier af Pøbelen, som med Hujen og Steenkast fulgte Preusserne ud af Byen. For det Første er det uværdigt, strax at blive kaad, fordi Tøilerne slappes, og det pleier kun at være Drenge, som bære sig saaledes ad: men her vare ogsaa Voxne iblandt. Dernæst var det dumt, thi man maatte vente, at de fjendtlige Tropper vilde værge sig med Bajonetter og Kugler, hvad der nok ogsaa nær var steet, dersom ikke den Øverstcommanderendes Besindighed havde afværget det. Vi maa derfor deltage, at de Mænd af de dedre Samfundsklasser, som saae paa Optøierne, ikke søgte at tale Mængden tilrette. Medens vi saaledes høiligen misbillige det skete, formene vi tillige, at Preusserne - efter deres forargelige og irriterende Adfærd efter Fredsslutningen - ingen Ret have til at beklage sig derover.

(Koldp.)

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 27. november 1864)

Justitsråd H. E. Friis: Minder fra okkupationen i Veile 1864. in: Samlinger til jydsk historie og topografi, s. 305-. Som indflydelsesrig person havde han de øverste ledere i indkvartering, general Wrangel, en del generaler, von Falkenstein. Han anfører at han ialt nåede 444 officerersbelægninger mellem 8. marts og 24. november.

Uebergang der Sachsen über die Eide bei der Rückkehr aus Schleswig-Holstein. Originaltegning A. Beck. Über Land und Meer, januar 1865.

Bortmarch. 8de til 10de November 1864. (Efterskrift til Politivennen)

De i Haderslev indqvarterede Ziethen'ske Husarer havde faaet Ordre til at tiltræde deres Hjemmarsch i Løverdags. Det hedder, at de østerrigske Tropper i Husum og Eiderstedt ligeledes berede sig til Bortmarschen. Fredsslutningen er i Flensborg og Slesvig af de tydske Klubber bleven høitideligholdt med Flagning, Illumination osv. I Løverdags afmarcherede fra Aarhuus sydpaa 2 Batailloner af Augustagarden og 1 Bataillon af Elisabethgarden, og igaar 2 Escadroner af EuiraSseerregimentet. Igaar Formiddags ankom nordfra 1 Bataillon af 4de Garderegiment og 2 Batailloner af 3die Garderegiment. Desuden ere tilkomne 3 Stabe, samt mange Feldtpost- og Lazarethembedsmænd og Betjente. Byen er for Øieblikket stærkere belagt med Indqvartering end den nogenfinde har været, saa at det næsten er Indqvarteringscommissionen umuligt at tilfredsstille de store Krav, der gjøres til den. Den daglige Udlevering fra Byens Providerings- og Fouragemagaziner finder Sted til 8 Batailloner Gardeinfanterie, 1 Cuirasseerregiment og 2 Batterier og bestaaer af: 48 Centner Kjød, 16 Ctr. Gryn, eller 13 Ctr. Riis, eller 32 Ctr. Ærter, 2 Ctr. Salt, 2100 Sikr. Brød a 5 Pd. 18 Lod, 200 Ctr. Havre, 51 Ctr. Ho og 102 Etr. Halm. Foruden Gardehusarregimenlet er endnu en Bataillon Infanterie anviist Forplejning fra Magazinet i Odder, og den daglige Udlevering derfra forhøies saaledes med 630 Portioner og 40 Rationer. (Aarb. Av.)

Alle Sjæles Dag (i Torsdags) afholdt det i Ribe liggende østerrigske Militair i Domkirken en Sørgegudstjeneste til Minde om de faldne og afdøde Krigere. Høitideligheden begyndte Kl 8 om Morgenen med en Sjælemesse for de Afdøde. Ved Alteret var som et Symbol paa den jordiske Forgjængeiigbed en Sarkophag henstillet, omkring hvilken var anbragt de forskjellige østerrigske Landes Vaabenskjolde, omgivne af en Skjoldvagt. Sørgemusikken og Messens hele alvorlige Præg gjorde et gribende Indtryk, Feldtpræsten besteg derpaa Prædikestolen og holdt en kort men dybt bevæget Tale, hvori han bad Krigerne ogsaa i deres Hjem, som de nu snart skulde gjensee, at mindes dem, der havde kjæmpet ved deres Side, men som de dræbende Kugler havde bortrevet og som nu laae gjemte i Jordens Skjød. (Ribe Av.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 8. november 1864).

Til "Hamb. Corr." skrives fra Kiel den 31te: "Det øieblikkelige Indtryk, som Fredens Afslutning gjorde paa Indvaanerne der, er i sine synlige Yttringer deraf meget tvivlsomt: her og der flagede man, men trak deelviis de udhængte Faner igjen ind, og man bestræbte sig i en Forsamling om Middagen paa Børsen for ogsaa at formaae Øvrigheden til at standse en Glædesyttring, der - meente man - ikke passede til Sagernes Stilling" (i Slesvigholsten). I Berlin er man - skriver samme Blad - meget utilfreds med denne holstenske Opposition mod Preussen og betragter den med langt ugunstigere Øine, end man ved Eideren synes at kunne forestille sig.

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 8. november 1864).

2 kielske Advocater, Müller og Schroder, have under 15de Octbr. faaet Tilladelse til Praxis ved den slesvigske Appellationsret. Under 26de September og 5te Octbr. ere en deel Deel constituerede tydske Præster i den dansktalende Deel af Slesvig virkelig udnævnte, deriblandt Neiling som Hovedpræst og Provst i Sønderborg, de oftere omtalte Eckell og Matzen i Hammelev og VonSbæk. Carstens som Hovedpræst og Provst i Tønder: 2 af de bortløbne Slesvigere, Gidionsen (oldenborgsk "Hofraad") og Matthiesen, ere vendte tilbage resp. som Rektor og Subrector ved den gjenoprettede lærde Skole i Husum, der ogsaa har faaet en 5te Lærer i en Privatdocent Petersen fra det sydtydske Universitet Eclangen; for Haderslev lærd, Skole er Jessen fra Altona bleven virkelig Rector. Vollbehr fra Rendsborg Collaborator og Gymnasiallærer Behrens fra Rhinpreussen 5te Lærer Cancelljsecretair Claussen fra Lubeck er bleven const. Retsskriver i Gram Herred.

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 9. november 1864).

Stiftsfysikus Lind i Viborg bekjendtgjør i "Viborg Stiftet.": "Da der i den senere Tid har vist sig Tyfus paa flere Steder heri Byen og dette for en Del kan tilskrives den bedærvede og forpestede Luft, der forefindes i mange af de smaa med Børn, Bohave, Madvare m. m. overfyldte Rum, hvortil Indvaanerne paa Grund af den svære Indkvartering ere blevne indskrænkede; saa finder jeg mig herved foranlediget til ret alvorligen at anmode Vedkommende om at sørge, saavidt mulig, for ren og frist Luft i saadanne smaa Stuer, ved jevnlig at oplukke Vinduer og Døre eller endog stadigen at lade et enkelt Vindue staa paa Klem. Selv om Natten bør i smaa overfyldte sovekamre gives Adgang for frisk Luft paa en eller anden Maade, dog saaledes, at de Sovende ikke udsættes for umiddelbar Træk. Stærk Varme i Sovekamret er altid skadelig, dog især i et lille Sovekammer, hvor Flere 'ligge".

(Ribe Stifts-Tidende 10. november 1864),

Robert Thomas Landells (1833-1877): Hadersleben Grosse Strasse. 29. februar 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Jylland. Haderslev. 5te til 10de October 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Oversættelse af tysk notits:

Flensborg, 3. okt. Norddeutsche Zeitung beretter, at der i Gråsten var 70 stemmer for alternering i tysk og dansk som kirkesprog og til tysk skolesprog, 50 stemmer for kun dansk kirke- og skolesprog.

Flensburg, 3. Okt. Die Norddeutsche Zeitung meldet, dass sich in Gravenstein 70 Stimmen für Alternirung im Deutschen un Dänischen als Kirchensprache und für deutsche Schulsprache, 50 Stimmen für bloss dänische Kirchen- und Schulsprache ergeben haben.

(Bamberger Zeitung 5. oktober 1864)

"Kdln. Ztg." af 3die ds. udtaler sig om Forholdene i Nordslesvig paa følgende Maade: "Det er ikke længer muligt at nære nogen Tvivl om Nordslesvigernes Stemning. De tydske Agitatorers og Folketaleres Forsikkringer om, at hele Slesvig indtil Kongeaaen længes efter tydsk Herredømme, have viist sig at være en samvittighedsløs Løgn. "Jeg veed, at Nordslesvig er dansk!" Med disse Ord skal, efter hvad "Allg. Ztg." beretter, den preussiske Civilkommissair, Frih v. Zedlitz, have frabedt sig flere Adresser fra Nordslesvig som overflødige. Vi vide ikke, om han har brugt disse Ord, men angaaende selve Sagen kan der ikke være mindste Tvivl tilstede. Den sidste Tvivl maatte forsvinde, da det tydske Parti, som tidligere saa ofte og saa bittert har beklaget sig over Indskrænkninger i sin Ret til fri Meningsyttring, ikke har kunnet svare anderledes paa de danske Adresser fra Nordslesvig end med lidenskabelige Raab efter Hjælp og stadige Opfordringer til større Energi, hvorvel Adressens Undertegner allerede skareviis bleve kastede i Fængsel og forfulgte paa enhver Maade. Som Grund, hvorfor man i Nordslesvig ikke prøvede paa at faae en Modadresse igang, angav et slesvig-holsteensk Blad (hvis vi ikke feile "Flensb. Nordd. Z."), at det tydske Parti var altfor "adspredt". Rem acu tetigisti! Der gives et tydsk Parti i Nordslesvig, men det danner selv i Kjøbstæderne en Minoritet, og paa Landet er det aldeles forsvindende. Adskillige Tydske have været ærlige nok til at indrømme, at Nordslesvig var overveiende dansksindet, men de paastode tillige, at den slesvigske Partikularisme og Provincialfølelse var saa stærk hos Befolkningen, at den vilde foretrække at blive sammen med Sydslesvig og komme ind under tydsk Herredømme fremfor at deles og fraskilles; ogsaa denne Paastand har viist sig som en Skuffelse. Alle Adresser udtale sig i modsat Retning, og alle upartiske Efterretninger stadfæste denne Stemning." Bladet slutter med at fremhæve, at en varig Fred i det nordlige Europa ikke kan opretholdes uden ved Anerkjendelse af Nationalitetsprincipet.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5.oktober 1864).

Rem acu tetigisti kan oversættes som: Ramte sømmet på hovedet.

Aabenraa, den 28de September. Vor By er, siden Hovedkvarteret har forladt samme, bleven meget stille, skjønt der endnu opholder sig her et anseligt Antal Officerer, Læger og Forpleiningsofficialer, saa staaer dette dog ingenlunde i Forhold til et Hovedkvarters i Sandhed brogede Liv. Den nu indtraadte roligere Tid henleder Beboernes Opmærksomhed atter paa egne eller Byens Anliggender, navnlig paa Skolevæsenet. Der er i denne Henseende endnu ikke gjort det Allermindste her. Alt i flere Maaneder have mange Børn slet ikke frekventeret nogen Skole. De hidtilværende Lærere ville ikke indlade sig paa nogen tydsk Undervisning, hvilket Ingen kan fortænke dem i. Men denne Tilstand kan ikke vedblive, der maa ske en Forandring i Tingene, hvis ikke den opvoxende Ungdom stal overgives til fuldstændig Lediggang.

(Ribe Stifts-Tidende 6. oktober 1864)

Skive. Den hidtil her i Byen liggende Bataillon af 118de preussiske regiment er idag afmarscheret til Holstebro. Uagtet den hidtilværende Indqvarteringsbyrde af en Bataillon har været særdeles trykkende for Indvaanerne, hedder det dog, at denne skal forøges til 2 Batailloner. Reqvisitionscommissionen har desaarsag yderligere maattet reqvirere Sengeklæder fra landet, da Beboerne ikke see sig istand til at fyldestgjøre de store Fordringer, som nu stilles.

(Skive Avis 8. oktober 1864).

I Colding vil foruden den Styrke, som allerede ligger der og hvis Størrelse Byens Av. ikke har faaet opgivet, endv. i disse Dage blive indqvarteret 77 Officerer, 2429 Mand og 649 Heste.

Varde vil, efter Byens Av., blive belagt med Regimentet Grossherzog v. Hessen "am Rhein'', der tidligere har ligget i Ringkjøbing, hvor der er anmeldt to Escadere Lichtensteinske Husarer Nr. 9.

Den i Horsens sidst anmeldte østerrigske Bataillon vil, efter Byens Av., nu blive indqvarteret i Landsbyerne syd for Byen. Foruden den tidligere anmeldte Styrke vil der endnu ankomme der til Egnen to Escadr. Cavallerie, som skal indqvarteres i Landsbyerne nord for Byen. En Stab skal ligge paa Steensballegaard. Fra Magazinet i Horsens vil der blive at forpleje mellem 5 og 6000 Mand. De preussiske Gardehusarer, der rykkede bort derfra i Løverdags, skulle ligge i Odder og Egnen deromkring. Endeel af Infanteriet gaaer til Grenaa og Ebeltoft. I Løverdags afmarscherede fra Aarhuus imod Nord (til Randers?) 3 Batailloner af 3die Garderegiment og igaar skulde afgaae 1 Bataillon af 4de Gardereg. samt 2det og 3die ridende Batteri. Derimod ventedes, efter Byens Av., igaar 3 Batailloner af Elisabethgarden, 2 Bat. af Augustagarden og 2 Gardebatterier. Som Følge af denne Forøgelse i den derværende Styrke har det viist sig nødvendigt at indrette til Indqvartering den nye Friskole, 1ste Etage i Latinskolen, Byens 2 Kaserner, "Sommerlyst" og flere andre Bygninger. Fra Viborg afgik i Løverdags en Bataillon til Holstebro, og igaar ventedes to Batailloner og et Batteri fra Randers og Silkeborg. Styrken i Viborg bliver saaledes 3 Batailloner Infanterie, 2 Escadroner Cavallerie og et Batteri.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 10. oktober 1864).

Sundhedstilstanden paa Morsø, saavel paa Landet som i Nykjøbing, har i den senere Tid viist sig betænkelig. Foruden den meget ondartede Halssyge, som Øen næsten hele Aaret har været befængt med og som angriber baade Børn og Voxne, ofte med et dødeligt Udfald, grasserer Typhus og andre Febertilfælde, ligesom og enkelte Koppetilfælde skal have viist sig. Ligeledes have flere i denne Tid været angrebne af Cholerine. Bliver det et koldt og fugtigt Efteraar, er det at befrygte, at Sygdommen ynderligere vil udvide sig. (Morsø Av.)

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 10 oktober 1864).

"Berl. Tid. s" franske Revue for 5te yttrer sig ogsaa om det nyeste saa haarde Tryk paa Jylland. Den klager over, at de Allierede tvertimod Vaabenstilstandens § 3 holde der "en større Styrke, end den af reent militaire Hensyn nødvendige", og tvertimod samme § endog have besat Byer, som den 2den Aug. ikke vare befatte (Frederikshavn og Hjørring, hvoraf ren sidste dog, ifølge "Aalb. Stftst.", synes atter at være forladt, at Boerne ere blevne saa overfyldte med Indqvartering, at Rationerne ere forøgede, at Udførsel af de vigtigste Artikler er forbudt, at alle Øernes Blade paa 3 nær ikke maae komme til Jylland. Revnen tilføier: "Vi troe at vide, at vor Regjering er bleven levende bevæget ved disse Forholdsregler og har gjort Forestillinger derimod i Wien og Berlin. Disse yderlige Haardheder ere saa meget mere uforklarlige, som Jyllands Beboere aldrig have givet Militair-Autoriteterne nogen Grund til Klage eller Uro, og som det efter de uhyre Ofre. Fredspræliminairerne paalægge os, kunde synes, at vi havde Ret til at vente nogen Ædelmodighed fra de Allieredes Side, Skulde man troe et ministerielt preussisk Blad, ville de Allierede saaledes trykke os til at antage deres finantsielle Fordringer. Men vi bevare endnu en altfor god Mening om vore Modstanderes Billigheds- og Retfærdigheds - Følelser til at vi skulde antage dem istand til at tye til saadanne Midler, tilmed da vi ærligt have fundet os i alle de Betingelser, vi ere gaaede ind paa, og da vi kun modstaae Fordringer, som ere fremmede for Præliminairerne og for os vilde have de meest ødelæggende Følger" (om Statsactivernes Deling).

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 10. oktober 1864)

Flere tyske aviser berettede at stemningen i Holsten generelt var imod at blive annekteret af Preussen. Man ville i stedet hellere være selvstændige. Muligheder som "Triasgedanke" kom på banen, altså den ide blandt de tyske mellemstore stater at danne "et tredje Tyskland" mellem de to stormagter Østrig og Preussen. En holdning som fandt svigtende tilslutning i det øvrige tyske forbund hvor man mere og mere bøjede sig for Bismarck.

G. Christensen: Udsigt fra Kongebroskoven over Snoghøj til Fredericia. Illustreret Tidende, 238, 17. april 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Fra Slesvig. "Nordslesv. Ttd." bringer fra Haderslev følgende characteristiske Hjertesuk: Med Indretningen af vore Skoler har det desværre kun en daarlig Fremgang. Vl sigte hermed ikke til den latinske Skole, thi dens nye Underviisningsplan er jo allerede tidligere fastsat, og den smukke nye Bygning, en af de saa gode Ting, vi have at takke Kjøbenhavnerne for, der hidtil har været afbenyttet til Lasareth for de preussiske Tropper, er nu bleven rømmet og vil endnu i indeværende Maaned blive taget i Brug som Gymnasium. Del, vi sigte til, er Borger- og Landsbyskolerne, hvor til Dato endnu for Ungdommen farlige og ligefrem mod Landet fjendtligsindede danske Skolelærere uforstyrrede fortsætte deres Daniseringsværk, Personer, der endogsaa udstrække deres Renitent til deres nærmeste gejstlige Foresatte, saaledes at de, hvad tidligere stedse har været Tilfældet, nu ikke længere besøge Gudstjenesten for ikke at komme i mindste Berøring med vore nye slesvigske Præster.

(Skive Avis 10. oktober 1864)

Jyder og Kjøbenhavnere. 8de til 12te September 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Ribe, den 6. September.

Efterat der allerede tidligere fra Kommunalbestyrelsen er indgivet tvende Andragender til Indenrigsministeriet, dels om Ophævelsen af Toldgrændsen ved Kongeaaen, saaledes at Ribe atter kan komme i uhindret Samkvem med den øvrige Del af Kongeriget, dels om at dets Opland, som strækker sig 3 Mil syd for Ribe maa bevares, er der i Søndags af en stor Forsamling af Næringsdrivende heri Byen vedtaget og underskrevet følgende Andragende til Finansministeriet:

"Vi undertegnede Beboere af Ribe hen vende os til det høje Finansministerium med den mest indtrængende Begjæring om, at det maa lykkes Ministeriets Bestræbelser snarest muligt at inddrage Ribe By under samme Toldbestyrelse som det øvrige Jylland, saaledes at Ribe Byes Opland nord for Kongeaaen ikke afskjæres fra Samkvemmet med Byen ved en Toldgrændse. 

Det Tryk som for Tiden hviler paa Ribe paa Grund af Toldgrændsen ved Kongeaaen, er af en langt mere indgribende og ødelæggende Beskaffenhed end Krigstilstanden, efterdi Ribes Beliggenhed gjør hele dens Existens afhængig af en fri og uhindret Samfærdsel med det øvrige Jylland. Vel har Ribe By en stor Interesse af sit Opland mod Syd og Øst, og det vil navnlig naar en Toldgrændse skal drages syd for Byen være af overvejende Vigtighed for dets materielle Velvære at Oplandet ikke formindstes, og at Grændsen drages saa sydlig som muligt; men dette kan tog ikke sættes i Sammenligning med Betydningen af Oplandet nord for Byen.

Det vil ikke alene være overflødigt, men tillige umuligt, at opregne alle de særlige Tilfælde, som virke saa ødelæggende paa Byens Næringsdrift paa Grund af at Toldgrændsen adskiller os fra det øvrige Jylland, da vi bedst betegne Tilstanden, naar vi sige at Ribe hurtig og grundig bliver ødelagt saafremt denne Tilstand skal vedvare blot i nogen Tid, og at dets Existens som Kjøbstad og Handelsby fuldstændig maa ophøre og Byen reduceres til en agerdyrkende Flække, saafremt der ikke hurtig raades Bod paa denne anomale Tilstand; men vi ville dog tillade os at nævne, at foruden at Byens Haandværkere og Industridrivende samt de Handlende hvis Næringsvej er indskrænket til det nærmeste Opland, mindst nu savne over Halvdelen af deres Kunder, og saaledes ogsaa Værtshusholdere og Arbejdsbefolkningen de med Bondens Frekvens nødvendige Beskjæftigelser og Fortjeneste, saa tæller Ribe desforuden flere ikke ubetydelige industrielle Bedrifter og Handelsforretninger, hvis Omraade strækker sig langt videre end til det nærmeste Opland, ja endogsaa et af Landets største Manufakturer, som beskjæftiger og ernærer et stort Antal Mennesker, og hvis Virksomhed øjeblikkelig maa ophøre saafremt Samkvemmet med det øvrige Danmark endnu længere forhindres.

Vi tillade os derfor indstændigst at andrage at indtil Grændsen syd for Byen reguleres Ribe maa ligesom under forrige Vaabenhvile faa sit tidligere danske Toldvæsen sat i Virksomhed, og den dermed følgende Forbindelse med det øvrige Kongerige retableret.

Denne vor indstændigste Begiæring anbefale vi til det høie Finansministeriums særlige Omsorg.

(Ribe Stifts-Tidende 8. september 1864).

"Aarhuus Avis" indeholder en Artikel: Jyderne og Kjøbenhavnerne, hvori det ibl. A. hedder: "Naar man taler med Kjøbenhavnerne om Jyllands Stilling under det sidste halve Aars Krigsforhold, da er det ikke ganske ualmindeligt at høre den Mening udtale, at afseet fra det moralske Tryk, som ved den jydske Hærs Occupation ubestrideligt har maattet hvile paa Befolkningen, saa have Jyderne dog i materiel Henseende ikke været saa ilde stedte, - ja at der tvertimod endog skulde være tjent gode Penge ved de tydske Tropper. Hvor falsk denne Anskuelse er, kan vistnok enhver Anden end en rigtig "indfødt" Kjøbenhavner ved  en Smule Eftertanke sige sig selv uden videre Beviis, og desværre vil ogsaa for ham Eftertiden give den Overtydning, som i Øieblikket kun kan opnaaes ved nogen sund Menneskeforstand. Men Aarsagen til denne vrange Mening turde maaskee kunne paavises, og vi for vort Vedkommende søge den nærmest i den Omstændighed, at den kjøbenhavnske Presse har været overmaade slet betjent med Hensyn til Efterretninger fra Jylland under Krigen, medens den uafladelig gav i mange Henseender overdrevne og upaalidelige Beretninger om, hvad der passeredc herovre, er det meget sandsynligt, at naar da en "ærlig Jyde" i Samtale med Kjøbenhavneren senere gjorde opmærksom paa de store Overdrivelser og upaalidelige Meddelelser, saa har man derfra sluttet sig til, at ogsaa hvad der virkelig blev urokket som Sandhed kunde slaaes hen som Overdrivelse. Hvad der saaledes med temmelig Sikkerhed kan paavises som Aarsagen til de vrange Forestillinger om den materielle Tilstand herovre, turde muligt ogsaa gjælde med Hensyn til den Ukyndighed om Stemningen, som har viist sig og viser sig at herske hos vore kjøbenhavnske Medborgere." - Medens vi ikke kunne anerkjende, som f. Ex. af "Fdrl." paastaaet, at nogen væsentlig Forandring er foregaaet med Hensyn til Jydernes Følelse og Tænkemaade ligeoverfor Fædrelandets Sag og Vurderingen af Frihedens Goder, kunne vi paa den anden Side ikke dølge, at der vistnok er foregaaet nogen Forandring i Henseende til med hvilke Øine Jyderne betragte Københavnerne som staaende i Spidsen og givende Tonen an for Folkestemningen i Landet. Det Omslag, som greb den kjøbenhavnske Befolkning i Midten af Juli, var saa pludseligt og fik saa stærkt Charakteren af at være hidført ved personlig Frygt for at Hovedstaden selv skulde komme til at føle Krigens umiddelbare Byrder, at man ikke kan fortænke Jyderne, naar de ere komne til at nære Tvivl om der virkelig er noget Hold i de ofte saa fordringsfuldt fremtrædende kjøbenhavnske Stemninger. Naar man faaer Øinene opladte for, med hvilken Lethed Hovedstaden fra en stærk patriotisk Stemning kunde gaae over til en panisk Skræk, saa faaer man ikke de bedste Tanker om, hvorledes de 100,000 maanedlige Tivolibesøgere vilde kunne underkaste sig sen Selvfornægtelse og Tilsidesættelse af al personlig Beqvemmelighed og Forlystelse, som følger med en fremmed Occupation. Men naar man da, efter at Faren er overstaaet, seer de samme Medborgere, hvis Hjerte nys var sjunket saa langt ned, atter begynde at reise sig paa Tæerne og, forglemmende det Exempel, de selv have givet, begynde at ville tage Jyderne i Skole for deres Holdning, saa kunne vi ikke tilbageholde den Advarsel, at skal Kløften imellem Kjøbenhavnerne og Provindsbeboerne ikke udvides, saa bør de Første i Erkjendelse af, al de ved deres egen Optræden for endeel have tabt den Position, som de tidligere indtoge, lade de Sidste selv raade for deres Stemninger og Holdning. Og hvad Jyllands Stemning angaaer, da troe vi at kunne udtale, at den ingensinde har været eller er anderledes, end at dens Beboere med Resignation ville bære de Byrder og de Lidelser, som Fædrelandets sande Vel kræver af det, men at de ikke ville fortsætte Selvopoffrelsen alene for at kunne følge med i hensigtsløse og unyttige Demonstrationer, som væsentligt faae Udseende af en reent personlig Opposition."

Fra den 20de April til den 16te August har der i Hobro dagligt i Gjennemsnit været indqvarteret: 64 Officerer, 1060 Underofficerer og Menige samt 203 Heste, hvilket for del samlede Tidsrum giver del forbavsende Facit af: 7016 Officerer, 115,506 Underofficerer og Menige og 32,006 Heste. Der har været Dage, da Byen har havt en Indqvartering af 125 Officerer, 2400 Underofficerer og Menige samt 700 Heste. Naar man ved Siden deraf - siger Byens Av. - seer hen til den Plads, som har maattet afgives til Vagtlocaler, Lazarether, Bureauer, Magaziner m. m., vil det ikke kunne bestrides, at Hobro i Forhold til sin Størrelse (c. 150 Huuseiere med henimod lige saa mange Leiere) har havt sin Deel af den allierede Armee indenfor sine Mure, og at Beboerne finde Byrden trykkende, er neppe uden Grund.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 9. september 1864).

Illustration fra det humoristiske ugemagasin Kladdaradatsch 25. september 1864: "Die wiener Conferenz zur Beschaffung eines billigen Friedens mit Dänemark möchte schon gern thätig sein, allein de Fachmänner-Commission liefert ihr nicht die gehörigen Vorarbeiten."

Silkeborg, den 12te Septbr.

- Ifølge indløben Ordre til de her og i Omegnen i den seneste Tid indkvarterede Batailloner af Elisabeth-Garden, forlade de imorgen Egnen. Disse Tropper, der bestaae af Schlesiere og Posenere, efterlade her det bedste Lov for Disciplin, Orden og Mandstugt. Den her paa Silkeborg værende Bataillonskommandeur Major v. Pannervitz og Kommandanten Premierlieutenant v. Bentheim have i alle Forhold, hvori de ere komne i Berøring med Autoriteterne og Beboerne, viist særdeles Forekommenhed, Velvillie og Humanitet. Om denne Afmarsch sydpaa er eensbetydende med at Jylland skal rømmes af de allierede Tropper eller ikke, derom haves endnu ikke Vished; men det er dog sandsynligt at det forholder sig saaledes. Foreløbig, hedder det, vil det i Viborg og Skive garnisonerende 50de Regiment komme hertil, om kun paa Gjennemmarsch vides eiheller med Vished.

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 12. september 1864)

Oversættelse af tyske artikler, oversættelse følger nedenfor:

Fra Østslesvig, 5. sept. I et brev fra "Alt. Nachr." læser vi om den nuværende tilstand i Dybbøl og Sønderborg. Derefter blev gårde genopbygget fra de nedbrændte gårde, og af de 50 ruingårde i Dybbøl kommune er mere end 20 i øjeblikket ved at blive fuldt genopbygget; Af de 28 beboelseshuse, der udgjorde selve landsbyen Dybbøl, er kun 7 forblevet beboelige, de resterende 21 skal fuldstændig bygges op fra grunden sammen med udhusene. At flere udlejere der og i Sønderborg endnu ikke har besluttet at rydde murbrokkerne og opføre en ny bygning, skyldes i høj grad mangel på midler snarere end mangel på arbejdskraft. Folk var forbløffede og henrykte over de store donationer, der strømmede fra den tyske brodernation til at hjælpe indbyggerne fra syd, som var så uheldige og skadede som følge af krigen i Dybbøl, i Sønderborg og på Als, men beklagede at disse store beløb var næppe mere end en dråbe i ulykkens store hav; skaden er sådan at den kun kan helbredes over tid og gennem statslige midler. I Sønderborg kan man stadig se hele gader ligge i ruiner.

Aus dem östlichen Schleswig, 5 Sept. Einem Brief der "Alt. Nachr." entnehmen wir einiges über den gegenwärtigen Zustand Düppels und Sonderburgs. Darnach war von den niedergebrannten Gehöften Stabegaarde wieder aufgebaut, und von den gegen 50 im ganzen ruinirten Landstellen in der Gemeinde Düppel sind zur Zeit über 20 im vollen Aufbau begriffen; von den 28 Wohnhäuser, aus welchem das Dorf Düppel selbst bestand, sind nur 7 bewohnbar geblieben, die übrigen 21 müssen mit den Nebengebäuden von Grund auf neu wiederhergestellt werden. Dass mehrere Hauswirthe daselbst und in Sonderburg noch nicht zum Aufräumen der Schutthausen und zum Neubau sich entschlossen haben, liegt grösstentheils mehr am Mangel der Geldmittel als der Arbeitskräfte. Man war erstdaunt und hoch erfreut über die grossen Geldspenden welche als Beihülfe den durch den Krieg in Düppel, in Sonderburg und auf Alsen so unglücklichen und beschädigten Einwohnern aus dem Süden von dem deutschen Brudervolk zoflossen, bedauerte jedoch nebenbei dass diese grossen Summen kaum mehr als ein Tropfen ins grosse Meer des Unglücks sey; der Schaden seu überhaupt von der Art, dass er nur in der Länge der Zeit und durch Staatsmittel geheilt werden könne. In Sonderburg sieht man noch ganze Strassen in Trümmern liegen.

(Allgemeine Zeitung 12. september 1864)

Fra Nordschlesvig, 7. Sept., "Schl. Ztg." skrives: "Som allerede nævnt tidligere lykkedes det de nye slesvigske gendarmer at arrestere nogle få agitatorer i Haderslev Amt som var i gang med at indsamle underskrifter fra landsbefolkningen til en adresse til kongen af ​​Danmark for at forblive under den danske krone. Disse folk er studerende på Københavns Universitet eller landsbyskolelærere. I de sidste par dage er der foretaget en husransagning i Aabenraa Amt hos en fanatisk indvandret dansk landmand, og forberedelser til en adresse med lignende indhold fundet hos ham. Det er meget beklageligt at man her stadig kan finde folk villige til at udføre sådanne aktiviteter, men de indsamlede underskrifter er meget få og kommer næsten udelukkende fra uvidende tjenere.

Aus Nordschleswig, 7 Sept., wird der "Schl. Ztg." geschrieben: "Wie schon früher erwähnt, istd es im Amte Hadersleebn den neuen schleswigischen Gendarmen gelungen einige Agitatoren zu verhaften, welche bei dem Landvolk für eine Adresse an den Konig von Dänemark behufs ferneren Verbleibens bei der dänischen Krone Unterschriften sammelten. Diese Leute sind als Studenten der Universität Kopenhagen, resp. als Dorfschullehrer, recognoscirt worden. In den letzten Tagen hat man im Amte Apenrade bei einem fanatischen eingewanderten dänischen Bauern Hausdurchsuchungen gehalten, und bei ihm Vorbereitungen zu einer Adresse von änhlichem Inhalt gefunden. Es ist sehr zu bedauern dass sich hier zu dergleichen Umtrieben noch Leute bereit finden lassen, doch sind die gesammelten Unterschriften sehr spärlich, und rühren fast nur von unwissenden Dienstboten her.

(Allgemeine Zeitung 12. september 1864)

Indsamlingen af underskrifter til en adresse var dog en del større end der antydes i artiklen. Den havde til formål at få den dansktalende del af Slesvig længst mod nord og på Als til at blive udskilt fra Slesvig. Adresserne blev sendt til civilkommissærerne og til kongen i København. En løsning som meget minder om det som blev til virkelighed ved afstemningen i 1920. Der blev også appelleret til den tysktalende del af Slesvig om at støtte op bag dette ønske. Bevægelsen havde formentlig sit udspring i klubben "Harmonie" i Haderslev. I Haderslev blev på samme tid dannet en Turnerforening af den tyske befolkning. 

Skive. Det her i Byen liggende preussiske Militair blev igaar forøget med et Compagni Infanteri, saa her nu for Øieblikket ligger en Bataillon Infanteri og 1 Eskadron Husarer.

- Rigsraadsmedlem, Proprietær Brinck Seidelin til Østergaard i Salling blev i Løverdags Aftes af det pressiske Militair indbragt hertil Byen som Arrestant. Efter et kort Ophold her førtes Hr. Brinck-Seidelin under militair Bevogtning til Viborg, hvorfra han efter Sigende skal føres til Aarhuus.

(Skive Avis 12. september 1864)

Brinck-Seidelin blev løsladt efter 3 dage. Og senere forsøgt arresteret senere, men han var da bortrejst. Falkenstein truede med at beslaglægge hans ejendom, men den 7. november 1864 sluttede sagen med at militærguvernøren afgjorde:

"Da sich aus dem Berichte des Amthauses vom 4te d. M. herausgestellt hat, dass der Proprietær Brinck-Seidelin kein Proprietair ist, so erledigen sich damit die gegen seine Besitzung angeordneten Massregeln von selbst." (Sjællands-Posten 14. november 1864).

Det er uvist hvilken Brinck-Seidelin der er tale om. Embedsmanden Ludvig Christian Brinck-Seidelin (1787-1865) havde været medlem af stænderforsamlingen og af den grundlovgivende rigsforsamling. Men han havde ikke sæde i Rigsdagen eller Rigsrådet. Hans søn, Johan Christian Brinck-Seidelin (1827-1908) købte i 1871 Salling Østergård. Han sad i Folketinget fra 1864 og siden i Landstinget 1866-1875. I 1866 angives hans stilling som proprietær.

Ved valget til rigsrådets folketing i maj 1865 blev Brinck-Seidelin slået med 318 stemmer mod hans egne 264 stemmer af gårdmand Lybye i Viborg Amt.

Under overskriften "Ein neuer Donats" har Bismarck snuppet Danmarks venstre ben, Slesvig-Holsten. Han siger: "So, üb' Dich schön, mein Sohn! Es wird schon geh'n!" En stemme fra venstre siger: "Und wenn Du fällst, dann hast Du hier 'ne Stütze." Fra "Leuchtkugeln", 1. september 1864.

Hobro. Lemvig. Indqvartering. 20de August 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Voldsomme skildringer af de hjemsendt soldater kunne man læse i tyske aviser, her i oversættelse - originalen står derunder:

Haderslev, 12. august gav Nordd. Allg. Z. følgende beskrivelse af den behandling de udskrevne slesvigske soldater fik af danskerne på denne dato: I nat og i morges kom omkring tusind slesvigere på orlov fra den danske hær igennem her på vej nordpå. Nordslesvigere er endnu ikke kommet. Jeg tror ​​jeg har set alle, og husker kun tre der havde jakker på; de andre bar kun skjorte og hørbukser; nogle bar kun skjorter, underbukser og træsko. Men alle viste et yderst ynkeligt syn. De fattige hvis civile tøj var gået tabt i branden i Sønderborg, måtte købe tøj for deres egne penge før de kunne få orlov og måtte betale enorme priser for de elendige klude. For et par bukser med lapper og sådan som man kan købe på loppemarkedet for et par øre, havde deres ejer 8½ thaler at betale; en voksdugsjakke smurt over det hele med oliefarver havde 8 Thlr. omkostninger osv. De udskrevne der havde været uden våben under krigen og under opsyn af gendarmer måtte kaste volde op, udføre slukningsarbejde og rense udhusene hos borgerne på Fyn, ankom frysende og sultne uden en skilling i formuen. At de der var på vej hjem, måtte vække medlidenhed og trængte til de lokale myndigheders travlhed, kan bevises af følgende enkeltheder for hvis sandhed jeg kalder byen Haderslev som vidne. En løsladt indsat havde en øjenbetændelse så alvorlig, at han var helt blind. Dr. Raben og dr. Hansen tog ham straks til privat logi og lovede at helbrede hans lidelse; da han gik til dr. Raben, besvimede han på den korte afstand han tilbagelagde! Og de danske læger behandlede ikke denne person som de danske myndigheder havde sendt over havet i hørbukser. En anden var blevet dårligt behandlet syd for Kolding af Kolding-borgere som havde slået sig sammen og bevæbnet sig med vejsten for at stene "forræderen". Hele kæben blev brækket og splintret. Knoglestykkerne stak gennem kinden, og ifølge lægerne er den uheldige mand uhelbredelig. En tredje blev så dårligt behandlet af de samme borgere at han pådrog sig et kraniebrud. Han var så fuld af størknet blod at han næsten ikke lignede nogen. En fjerde havde fået sin hals grueligt lemlæstet samme sted, og mange andre var sluppet med lettere kvæstelser. At disse udskejelser mod slesvigerne kunne finde sted overalt, skyldes, at otte-ti af dem sad i vogne, og om natten blev de ganske uventet af 50 til 100 borgere angrebet med en byge af sten. Prins Friedrich Karl telegraferede straks fra Aabenraa til Kolding og beordrede myndighederne til at beskytte de hjemvendte; myndighederne i Haderslev som ville have været opfordret til at tage sig af deres landsmænd, gjorde absolut ingenting.

Hadersleben, 12. Aug. Die Nordd. Allg. Z. erhält unter diesem Datum folgende Schilderung der den entlassenen schleswig'schen Soldaten von den Dänen zu Theil gewordenen Behandlung: Gestern Nacht und Heute Morgen kamen gegen tausend aus der dänischen Armee beurlaubte Schleswiger auf ihrem Wege nack dem Süden hier durch. Nordschleswiger sind noch keine angekommen. Ich meine, Alle gesehen zu haben, und erinnere mich nur Dreier, welche Röcke anhatten; die übringen waren nur mit einem Hemde und einer leinenen Hose versehen; einige hatten nur Hemd, Unterhosen und Holzschuhe an. Alle boten aber einen im höchsten Grade jammervollen Anblick. Die armen Menschen, deren Civilzeug bei dem Brande von Sonderburg verloren gegangen war, hatten, ehe sie beurlaubt werden konnten, für ihr eigenes Geld Kleidungsstücke kaufen, und für die miserablen Lumpen enorme Preise bezahlen müssen. Für ein Paar Beinkleider, die mit Flicken besetzt waren, und wie man sie auf dem Trödelmarkte für einige Groschen kaufen kann, hatte ihr Besitzer 8½ Thlr. zu bezahlen; eine, über und über mit Oelfarben beschmierte Wachstuchjacke hatte 8 Thlr. gekostet u. s. w. Die Entlassenen, welche währen des Krieges ohne Waffen gewesen waren und unter Aufsicht von Gensdarmen Schanzen aufwerfen, Löscharbeiten verrichten und den Bürgern auf Fyne die Abtritte reinigen müssten, kamen frierend und hunrig, ohne einen Schilling im Vermögen her an. Dass die Heimgefahrten Mitleid erregen mussten und der Hülse der Ortsbehörde bedurften, mögen folgende Einzelnheiten beweisen, für deres Wahrheit ich die Stadt Hadersleben als Zeuge aufrufe. Ein Entlassener hatte eine so heftige Augenentzündung, dass er vollkommen blind war. Dr. Raben und Dr. Hansen nahmen ihn sofort in ein Privatlogis und versprachen, sein Leiden zu heilen; als er sich heute zu Dr. Raben führen liess, wurde er von der kurzen Strecke, die er zurückgelegt, ohnmächtig! Und diesen Menschen haben die Dänischen Aerzte nicht behandelt, de dänischen Behörden in einer leinenen Hose übers Meer geschickt. Ein Zweiter war südlich von Kolding von Koldinger Bürgern, die sich hier zusammengerottet und mit Chausseesteinen bewaffnet hatten, um die "Verräther" zu steinigen, so misshandelt worden, dass die ganze Kinnlade gebrochen und zersplittert war. Die Knochenstücke stachen durch die Backe durch, und nack Aussage der Aerzte ist der Unglückliche unheilbar. Ein Dritter war von denselben Bürgern so misshandelt, dass er einen Schädelbruch davongetragen hat. Er war so voll geronnenen Blutes, dass er kaum einen Menschen änhlich sah. Einem Vierten war auf derselben Stelle die Hals grässlich verstümmelt worden, und viele andere waren mit leichteren Verwundungen davon gekommen. Dass diese Excesse gegen die Schleswiger überall stattfinden konnten, kommt daher, dass sie zu achten oder zehnen auf Wagen sassen und in der Nacht, ganz unvermuthet, von 50 bis 100 Bürgern mit einem Steinregen überfallen wurden. Der Prinz Friedrich Karl hat von Apenrade aus sofort nack Kolding telegrafiert und den Behörden befohlen, die Heimkehrenden zu schützen; die Behörde in Hadersleben, die doch wohl auch berufen gewesen wäre, sich ihren Landsleute anzunehmen, hat absolut nichts gethan.

(Eichstätter Tagblatt 20. august 1864).

Som et Exempel paa, hvorledes man i Jylland har været bebyrdet med Indqvartering under Krigen, er det meddeelt os, at en enkelt Mand i Hobro har været lyksaliggjort med ikke færre end 7 Generaler med Stab, ca. 400 Officerer og ca. 3000 Mand foruden Heste og Train. Naar det nu tages under Overvejelse, at ved Siden af en saadan Byrde den daglige Bedrift og Erhverv aldeles har været standset, vil den af kbhvnske. Blade oftere fremsatte Paastand, "at Jyderne ikke have lidt ret meget ved Krigen", lettelig finde sin Vurdering, og det vil være klart, at Jylland ikke i mange Aar vil forvinde Krigens Følger.

- Lemvig var endnu i Fredags besat af ca. 340 Mand østerrigsk (ungarsk) Infanterie, som faaer deres Kost i Byen og ellers opføre sig ret godt. 7 Vogne fra Omegnen ere tilsagte dagligt at møde og være paa Pladsen i 24 Timer, men afbenyttes ikke altid. Den 6te ds. var omtrent det halve Mandskab spadseret til Harboøre og efter 3 a 4 Timers Ophold paa aaben Mark ved Langerhuse reiste de tilbage til Lemvig samme Dag. - Lemvigs Havn er næsten fyldt med de af Fjenden i Liimfjorden tagne Skibe, og det dertil hørende Mandskab, ca. 60 Mand, faae ogsaa deres Forpleining i Byen, saa denne er temmelig haardt medtagen i denne Tid.

- 11te Regiments permitterede Soldater bleve, efter Berl. T., paa Reisen til deres Hjemstavn ved deres Ankomst til Snoghøi modtagne med stor Velvillie samt hilsede med "Hoch" og Hurraraab af Osterrigerne, saasnart disse erfarede, at de her vare trufne sammen med deres gamle Modstandere fra Bustorf, Sankelmark og Veile.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 20. august 1864).

Illustration fra det humoristiske ugeblad Kladderadatsch 14. august 1864: "Ein Wiegenlied für Drillinge. Schlaft, Kidnerschen, in guter Ruh und schliesst eure scharfen Aeuglein zu. Schlaft, Kindlein, schlaft! Gar wohl bestellt ist eure Sach', liegt schon beim hohen Bundestag. Schlaft, Kindlein, schlaft! Bis der die Sach' entschieden gut, steht ihr in der Allierten Hut. Schlaft, Kindlein, schlaft! Schon eure Enkel werden, traun, den Fürsten dieses Landes schaun. Schlaft, Kindlein, schlaft." (En vuggevise for trillinger. Sov, børn, i god ro og luk jeres skarpe øjne. Sov, små børn, sov! Din sag er velordnet, er allerede i hænderne på den høje Forbundsdag. Sov, små børn, sov! Indtil sagen er afgjort godt, er du i den allierede lejr. Sov, små børn, sov! Selv dine børnebørn vil, tro mig, se prinsen af ​​dette land. Sov, barn, sov). Moder Germanias vuggevise til trillingerne Slesvig, Holsten og Lauenburg. På væggen hænger bl.a. Bismarck.