Viser opslag med etiketten telegrafer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten telegrafer. Vis alle opslag

28 februar 2024

Konkurrencen mellem Telefon og Telegraf. (Efterskrift til Politivennen)

Konkurrencen mellem Telefon og Telegraf

 Er den store Udvidelse af Telefonforbindelserne skæbnesvanger for Telegrafvæsenets Økonomi?

I Sverrig paatænker man en fuldstændig Omlægning af Telegrafvæsenets Arbejde. 

- - - 

Herhjemme har vi prøvet Brevtelegrammer. 

For at høre hvorledes det danske Telegrafvæsens Stilling er i Konkurrencen med Telefonen, spurgte vi i Gaar en af Telegrafvæsenets Embedsmænd, om man mærkede noget til Telefonkonkurrencen. 

- Det er altid saadan, at naar en ny Telefonforbindelse oprettes, f. Eks. med europæiske Byer, er der lige straks et mægtigt Tilløb til Telefonen, og det mærkes selvfølgelig paa Telegramudvekslingen; men vi har ogsaa erfaret, at i Løbet af et Aarstid, saa vender Forretningsfolkene tilbage til Telegrafien, ikke mindst fordi et Telegram omtrent kan sammenlignes med et Brev; men det kan en Telefonsamtale ikke.

- Hvordan kan det være, at Konkurrencen tilsyneladende er større og mere mærkbar i Sverrig end her i Landet?

- Det skyldes Sverrigs store Afstande. Telegramudvekslingen har altid været meget betydeligere i Sverrig end her i Landet, og nu ser det ud til, at Telefonen er ved at fortrænge Telegrafien. Direktør Halling vil for at raade Bod paa Telegrafvæsenets Økonomi forsøge at indføre Brevtelegrammer, og det er muligt, at disse har en bedre Fremtid i Sverrig end berhemme.

- Har man prøvet Brevtelegrammer?

- Ja, og under Krigen havde vi endda Overenskomst med Sverrig og Norge, hvorefter man kunde sende Brevtelegrammer fra det ene Land til det andet. Idéen slog godt an det første Aar; men nogen Sukces blev det ikke, og det sidste Aar afsendte det danske Telegrafvæsen kun 11 Brevtelegrammer. Aarsagen til, at danske Forretningsfolk ikke anvender Brevtelegrammer er først og fremmest Hovedstadens gode Postforbindelser med Provinsbyerne. Et Brev der lægges i Postkassen i København Kl. 6 Eftermiddag, er om Morgenen i Aarhus, Aalborg andre store jyske Byer.

Hvorvidt Konkurrencen mellem Telefon og Telegraf en Dag vil bevirke, at man skal søge andre Veje, end de Telegrafvæsenet nu anvender, ved jeg ikke, slutter vor Hjemmelsmand, men for Øjeblikket er Konkurrencen ikke katastrofal for Telegrafvæsenet i Danmark

(Social-Demokraten 24. november 1927. Uddrag)


Den automatiske "Ryvang"


Øverst: Den nye Central. Nederst: De automatiske Valser, der indstiller til andre Bicentraler.

Fra i Dag er "Strand" udgaaet af Telefonbogens Bevidsthed. Det hedder fra nu af "Ryvang", og denne nye Central, der indviedes i Gaar, betyder et væsentligt Skridt fremad med den automatiske Betjening.

De første spæde Forsøg i den Retning blev for nogle Aar siden gjort med "Amager". Saa fulgte "Hellerup" efter, og nu nærmer vi os altaa selve By-Centralerne

Teiefondirøktør Johansen forklarede de ved Forevisningen i Gaar, at "Ryvang" har demiautomatisk System. Paa selve Telefonapparatet sidder der en Skive, hvori der er anbragt en Række Bogstaver. Vil man kalde Hovedcentralen, drejes Skiven én Gang Rundt. Skal man have en af de andre Centraler, drejer man to Gange, saaledes at skiven standser ud for de to første Bogstaver i vedkommende Central, f. Eks. N 0, der kalder "Nora" o. s. v. Omstillingen sker da automatisk paa "Ryvang" til den ønskede Bicentral.

Dette vil selvfølgelig spare overordentlig megen Tid og Betjening, og det er Meningen at indføre Ordningen paa alle Centraler.

Hovedstationen paa Nørregade bibeholdes som den er, dog med stærkere Udnyttelse al automatisk Hjælp, bl. a. paa den Maade, at Opringninger fordeles mekanisk til ledige Damer, saaledes at Ventetiden og de dermed følgende Forbindelser, inden man faar Svar, bliver et rent Minimum.

Ved Nyordningen kan Damerne ekspedere det dobbelte Antal Opringninger end hidtil. Saaledes kan femten Damer nu besørge Ekspeditionen paa den nye Central, medens der før var 56, og saa faar man tilmed kortere Ventetid.

Det bliver saaledes fremtidig en ren Fornøjelse at telefonere.

(Aftenbladet (København, 25. november 1927).

Annonce i Nationaltidende, 6. november 1927.

Foto fra Hovedtelegrafstationens indvielse i Købmagergade. Den beskæftigede ca 100 mennesker og sendte 1922 3.200.000 telegrammer. Cykelkælderen kunne rumme 700 cykler. Aftenbladet (København) 17. april 1923.

29 december 2017

Telegraf paa Rundetaarn. (Efterskrift til Politivennen).

Den 2. december blev fra Rundetårn ud til Frederiksberg korresponderet med en telegraf hvis figurer skal have betegnet de ord: Denne telegraf viser hans majestæt at den er til nytte.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender, 13. december 1794).

Kunstdrejer Dehsen har i dag tidlig gjort et forsøg med en telegraf fra Rundetårn til Frederiksberg Slot, og havde opfordret enhver til prøven efter det alfabet som han havde bekendtgjort ved trykken at passe på hvad han ville tilkendegive.

(Fabers Fyenske Avertissements-Tidende eller de til Forsendelse med Posten Kongelig allene privilegerede Fyens Stifts almindelige Adresse-Contoirs Efterretninger, 19. december 1794).

Der er formentlig tale om kunstdrejer Johan H. Dehsen, som i 1806 boede i Klareboderne 12. Huset er opført 1731-33 af tømmermester Niels Nielsen og murermester Jens Roskyld.


07 april 2015

Om en ny Modification og Brug af Congreves Brandpile

Pas est et ab hoste doceri

Mens det endnu er uafgjort af hvor stor vigtighed Congreves opfindelse har været eller med dens brugte anvendelse vil blive ved stæders bombardement, forekommer det spørgeren meget sandsynligt at disse brandpile efter deres bekendte egenskaber under en sindrig ingeniørs hænder måtte kunne modtage en sådan indretning at de selv i en temmelig betydelig afstand kunne anvendes heldigt til at antænde den skov af fjendtlige skibe som atter truer med at omgive vores ø. Den lethed hvormed de hæfter sig fast synes at gøre dem farlige, især for skibenes takkelage. 


Naturligvis vil disse når de mærkede nogen fare af dem, søge rum sø. Men blev de først fundet tjenlige til det, da ville vel vores kanonbåde i stille vejr kunne hjemsøge dem dermed. Hvorledes de i blæst måske kunne blive endnu farligere, derom har jeg en formodning som jeg blot vover at fremsætte problematisk. Ved at eftertænke hvor lille nytte krigskunsten hidtil har haft af det attende århundredes vigtigste opdagelse, luftsejladsen, og hvor meget den dog er berettiget til deraf at vente, er det faldet mig ind, at det måske var en dansk Arkimedes forbeholdt deri at finde et nyt middel til at hævne det så skændigt fornærmede fædreland. Det er allerede offentligt omtalt at luftmaskinen lod sig bruge til at vedligeholde kommunikationen mellem Sjælland og omlandene, hvis det skulle lykkes fjenden at afskære enhver anden. Dette synes næppe mere at kunne befrygtes, da telegraferne i det mindste i klart vejr tilbyder en sikrere, hurtigere og mindre bekostelig korrespondermåde. 

Derimod aner jeg at når vores luftskippere forener deres erfaringer og indsigter med vores ingeniører, ville de muligvis udfinde en nem og sikker måde at antænde fra oven af de fjendtlige skibe. At brandpile hertil ville af alle hidtil kendte redskabet være de tjenligste, synes indlysende. Dog behøver de næppe hertil at have de congrevske vægt og uhåndterlighed, såvel på grund af den kortere afstand som den lodrette retning hvori de fra gondolen måtte nedlades. Sålænge luftskipperen endnu ikke er uafhængig af vinden, ville disse våben vel ikke (in statu quo) kunne anvendes i Sundet, men lykkedes det blot derved at rense Bælterne, hvor stor var ikke allerede denne gevinst?

J. Møller
Lærer ved Slagelse Latinskole.


(Politivennen nr. 522, 30. april 1808, s. 8377-8380)

Jens Møller. doctor og professor i theologien, ridder af dannebrog. Det Kongelige Bibliotek. Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 3.0 Unported Licens.

Redacteurens Anmærkning

Pas est et ab hoste doceri: Det er rigtig at lære, selv af fjenden. Bemærk at lærer Møller foreslår luftbombardement. J. Møller er formentlig teologen Jens Møller (1779-1833). Han havde gået i Slagelse Latinskole og var blevet adjunkt ved samme i 1802. Han vandt i 1806 Videnskabernes Selskabs guldmedalje og blev samme år som artiklen er skrevet (1808) ekstraordinær professor i teologi, senere (1813) professor ordinarius og dr. teol. Han beklædte fremtrædende poster ved Københavns Universitet og havde et omfattende forfatterskab (bl.a over 100 afhandlinger). 

Han er nævnt i H. C. Andersens Levnedsbog: 
En gammel mand Snitkjær læste latin med os i anden klasse. Det var en sand original, men fuld af godmodighed og jeg har siden skildret ham i mine skyggebilleder. Han havde været lærer ved skolen medens Ingemann, Jens Møller og skuespiller Rosenkilde gik der. "Ja, sådanne mænd havde vi haft her !" sagde han. "Og Baggesen har også gået her, lad mig nu se at også De gør vor skole ære !" det smigrede mig. 

Om den af Englænderne hemmeligholdte Komposition til Natsignaler (white-fire)

(Efter indsendt)

Englænderne bruger på deres krigsskibe
som natsignaler en vis komposition, som de kalder white-fire, hvis bestanddele de gør en stor hemmelighed af. Indsenderen har i et tysk månedsskrift opdaget opskriften til det. Da natsignalet bruges med nytte, tor han at det under nuværende omstændigheder vil være hensigtsmæssigt at vække opmærksomhed for dette brændstof. Udførlig underretning om tilberedelsen, brugen og virkningen af dette såkaldte white-fire findes i Bachs Monatliche Correspondenz zur Befördering der Erd- und Himmelkunde, juli 1807, pag. 13. 

Bestanddelene er: 24 dele salpeter (nitrum depurat), 7 dele svovlblomster (flor. sulphuris), 2 dele rød arsenik (Arsenicum rubrum). Den tilberedte sats pakkes i en passe eller æske og antændes. Denne komposition har den fortrinlige egenskab at flammen er overordentlig stærk og skinnende, hvorfor den kan ses i en meget lang afstand, og hverken regn eller vand kan slukke den. Dens skin er så stærkt, at de som er nærved, formedelst intensiteten af dette lys, blændes deraf og fornemmer en følelse i øjnene som når man ser på solen. Satsen antændes med samme hastighed som krudt dog uden alt smæld. 

Udførlig underretning om tilberedelsen, brugen og virkningen af dette såkaldte white-fire findes i Bachs Monatliche Correspondenz zur Befördering der Erd- und Himmelkunde, juli 1807, pag. 13

Varigheden af flammen og afstanden på hvilken den kan ses, beror på kvantiteten af satsen og størrelsen af kassen hvori den indeholdes. Bach forsikrer ved anstillede forsøg at have fundet at en kasse af 6 tommers gennemsnit og 3 tommers højde med den antændte sats straks efter solens nedgang kan ses i en afstand af 36.000 favne eller 9 mil. De sædvanlige indsignaler, brændende halmknipper og tjæretønder ville i ovennævnte tilfælde næppe kunne ses i en afstand af 2 mil. Dette brændstof er ikke kostbarere end det almindelige krudt. Detaljerne findes udførlig i det ovennævnte månedsskrift. Anmelderen indstiller til høje vedkommende om det ikke skulle kunne lønne omkostningerne at anstille forsøg med denne sammensætning, da man dermed vist nok meget godt kunne signalere over bæltet om natten.

(Politivennen nr. 521, 23. april 1808, s. 8361-8363)

02 oktober 2014

Nyttig Indretning ved Store Bælt

Generalpostmatet har lavet en meget udmærket indretning med telegrafkorrespondencen over  Store Bælt. Ved tre telegrafer, en i Korsør, en på Sprogø og en i Nyborg, bliver nu de vigtigste nyheder, vekselkursefterretninger o. lign. i tilfælde af at postens gang standses, meddelt i kort tid fra den ene ø til den anden. Ligeledes kan ikke alene embedsmænd ved telegraferne give efterretninger om embedssagerne, men alle og enhver kan betjene sig af dem mod betaling, som for dem, der tegner sig for et årligt brug deraf, er meget billig.

Denne indretning gør Postamtet stor ære, og vil ikke så lidt bidrage til at give fremmede, der passerer dette færgested (det eneste tålelige vi har) en bedre tanke end hidtil om vores kommunikationsvæsen. Med smakkernes hensigtsmæssighed ved de på Sprogø trufne forplejningsanstalter, ved de synkende cylindre har man fået begrundet håb om at endnu flere gode indretninger ville gøres. Frem for alt den, at der anskaffes rofartøjer af den mest hensigtsmæssige slags, og at dertil et par veløvede roerkarle. Det er fortræffeligt i nogle minutter at få en efterretning sendt 3 til 4 mile over et stormende sund. Men det er ikke mindre  behageligt for den ilende rejser at kunne flytte sig selv i en eller to timer fra Sjælland til Fyn eller omvendt, i stedet for at drive rundt i et blikstille eller at krydse mod strøm og vind i 12 til 24 yderst kedsommelige timer.

(Politivennen. Hefte 16. Nr. 197, 30. januar 1802, s. 3146-3147)