Nu svømmer de Døde inde paa Assistens Kirkegaard. (Efterskrift til Politivennen).

 Vandfloden over Assistens Kirkegård.

Vi bringer her nogle billeder fra de store oversvømmelser på Assistens Kirkegård. Vandet har flere steder mishandlet gravstederne stygt, og på andre steder er der dannet hele indsøer med gravplantninger som småøer. Det er ikke mindst den nyere del af kirkegården ned mod indgangen ved Jagtvejen der har taget skade. Vort billede giver er indtryk af det udseende de dødes have viste i går melem bygerne.

(Social-Demokraten, 22. august 1927).

De store oversvømmelser i København.

Øverst: Redningskorpsets store motorsprøjte i pumpevirksomhed på Assistens Kirkegård - Nederst: De oversvømmede gange og gravsteder.

Styrtregnen har forårsaget store oversvømmelser i København. Allerede i lørdags var det galt på Assistens Kirkegård, og i søndags sted vandet yderligere, således at redningskorpset måtte pumpe hele dagen og må fortsætte mandag. Man måtte aflyse flere begravelser på grund af vandfloden.

(Sorø Amts Dagblad - Slagelse, 23. august 1927).

Redningskorpset overnatter på kirkegården.

Falcks redningskorps har haft ualmindelig travlt i de sidste dage. Siden i går morges har en skare redningsmænd arbejdet på at pumpe Assistens Kirkegård læns for vand, og det synes også som om det skal lykkes i denne omgang. Men det har været et stort og drøjt stykke arbejde - og for at det ikke skal være spildt, hvad der blev gjort i går, har redningskorpset ikke blot fortsat med udpumpningerne hele natten, men har også haft mandskab liggende beredt i et sovetelt der blev rejst på kirkegården.

(Klokken 5 (København), 27, august 1927).

København kunne den 28 august 1927 meddele at pumpningerne sluttede den 27. august 1927.

Stormen har, som det sædvanlig er tilfældet, sat Assistens Kirkegård under vand. Der pumpes altid efter en sådan naturbegivenhed. Men der er noget galt ved afløbsrenderne, og det røres der tilsyneladende aldrig ved. Derfor hedder det altid når vi har uvejr i København: Nu svømmer de døde inde på Assistens Kirkegård!

(Folkets Selvstyre, 1. november 1927).

Kloakering på Assistens Kirkegård.

Den smukke hovedgade der skærer Assistens Kirkegård fra Jagtvejen til Kapelvej, ligger i denne tid på et stort stykke hen i et frygteligt uføre. Der er nemlig igangsat et større kloakeringsarbejde der følger alleen som derfor graves op. 

Som man erindrer, var kirkegården i sommer under de voldsomme regnskyl mage steder fuldstændig oversvømmet, og man har derfor indset nødvendigheden af at have systemet i orden så man ikke når foråret kommer og med det muligvis nye vandstrømme, skal risikere mere oversvømmelse. 

(Folkets Avis - København, 16. november 1927).

Oversvømmelse på Assistens Kirkegård. Fra Social-Demokraten 25. marts 1924.

De store Oversvømmelser i Gaar. (Efterskrift til Politivennen)

Overst: Kolonihaverne mellem Borups Allé og Hillerødgade under Vand. - Nederst: Bohavet flyttes ud

Skyernes Vandflod, der i Morgentimerne i Gaar styrtede ned over Hovedstaden og dens nærmeste Omegn, anrettede en Skade, som endnu slet ikke kan overses.

Vi omtalte i Gaar en Del af de Steder, der var bleven hærget af Vandfloden. Andet Steds i Bladet giver vi i Dag yderligere et Overblik over, hvad Uvejret har foraarsaget af Ødelæggelser.

Ovenfor bringer vi en Række Billeder, der er et tydeligt talende Bevis for Vandflodens Styrke. Navnlig i Havekolonien "Rosendal" paa Hjørnet af Borups Allé og Hillerødgade, en Koloni, der tæller 70 Smaahaver. blev haardt medtaget, dels som Følge af den styrtende Regn, dels som Følge af, at Lygteaaens Kloak sprang. Som man vil se paa ovenstaaende Billeder, stod Vandet herude en halv Meter højt, saa Folk maatte flygte ud af Husene.

Ca. et halvt Hundrede af de smaa Huse er paa det nærmeste ødelagt, og selvfølgelig er alt, hvad der vur dyrket af Havebrugssager, gaaet tabt

En ældre Dame, der laa syg i et af Husene, maatte i sin Seng anbringes med Benene oppe paa Stole, saa højt stod Vandet over Stuegulvet. Mange af Kolonihavernes Beboere maatte søge Tilflugt hos Familier og Bekendte. De, der trods alt vilde blive boende, blev færget til Indgangen af deres Sommerhjem paa sanimenbundne Ølkasser.

De fleste Beboere lider naturligvis et stort Tab.

I Kolonihaverne ved Borups Alle. En ung Pige maa "soppe" gennem Gangene.

Vandflodens Ødelæggelser i Gaar.

Falck maatte pumpe 131 Steder.

Landbohøjskolens Bibliotek under Vand.

Øverst: En Ellehammer Pumpe, koblet til en Fordvogn, i Virksomhed ved Isenkræmmerforretningen, Gothaabsvej 66, som stod fuldstændig under Vand. - Nederst: Kælderbutikens Indehaver i Vand til Knæene. 

København og dens Yderkvarterer fik i Gaar at mærke, hvad en Vandflod vil sige, selv om vi i Forhold til Ødelæggelserne i Udlandet maa siges at være sluppet naadigt. Men alligevel er den Skade, den styrtende Regn og de sprængte Ledninger medførte, meget betydelig.

Paa Forsiden omtalet i de vældige Oversvømmelser i Havekolonien "Rosendal" paa Hjørnet af Borups Allé og Hillerødgade, men ogsaa mange andre Steder fyldte Vandet Kælderne.

Saaledes stod Isenkræmmerforretningen i Kælderen til Ejendommen Godthaabsvej 66 fuldstændig under Vand, saa Varerne bogstavelig talt flød rundt i Butikken. Man fik saa fat i en Ellehammer-Pumpe, der kobledes til en Fordvogn, og paa den Maade lykkedes det i Løbet af nogle Timer at lænse Lokalerne.

Særlig ude paa Frederiksberg var det galt, fordi Kloakerne ikke kunde tage det nedstrømmende

Vand, som derfor hurtigt fyldte en Mængde Kældere.

Saaledes skete der meget betydelig Ødelæggelser i Landbohøjskolens Bibliotek, der er Installeret i Kælderetagen. Til alt Held lykkedes det Redningskorpset at faa bjerget en stor Del af do mest kostbare Værker, men mange Bøger blev ødelagt.

Den travleste Dag I Redningskorpsets Historie.

Dagen I Gaar blev forøvrigt ten travleste t Redningskorpsets Historie.

Sna snart Uvejret var trukket over ved 9-Tiden, blev Korpsets Telefoner bogstavelig talt blokeret i timevis.

Ialt var der indtil sent i Aftes pumpet 131 Steder, og endnu i Dag maa Arbejdet fortsættes, navnlig

i Kvarteret GI. Kongevej, Grundtvigsvej samt Pilealléen og Allegade.

Paa Godsbanegaardens Terræn ved Enghaven stod Vandet saa højt, at Rangeringen kun kunde foretages med største Vanskelighed, og Portørerne maatte arbejde barbenede, idet Vandet mange Steder gik dem til Knæene.

Ogsaa ude i Landet er der sket mange Oversvømmelser, flere Steder med Dæmningsskred ved Banelinierne, men København og Omegn fik denne Gang dog Hovedparten af Vandfloden at mærke.

(Aftenbladet (København), 16. august 1927).

Det underjordiske København. (Efterskrift til Politivennen)

Kræfterne, der virker under Asfalten og Brostenene. - Tunnellerne under Havnen.

København har ingen Metro. Den lille Stump Bane under Boulevarden er der i hvert Fald i denne Forbindelse ingen Anledning til at regne med. Det er ikke hos os som i Paris. London eller New York. at Tusinder af Storbyens Mennesket hvert eneste Minut Dagen igennem farer ilsomt af Sted mange Meter nede under de Gader eller Huse, hvor det aabenbare Liv ellers leves.

Gothersgade over Jorden.

Men ikke desto mindre gives der et underjordisk København, der paa sin Vis spiller en nok saa nyttig og uundværlig Rolle som de Færdselsveje, hvormed man har undergravet de store Verdensstæder. Det er jo ellers efter Folketroen saaledes. at de onde Kræfter driver deres Spil under Jorden. Hos os er det omvendt. Det er tilmed nogle af de allerbedste Kræfter, som virker her - Kræfter, af hvis Eksistens vor Sundhed afhænger - Kræfter, der bringer os Lys og Varme - der sætter os i Forbindelse med hinanden - der skaffer os det Drikkevand, uden hvilket vi overhovedet ikke kunde leve.

Naar de underjordiske Kræfter blottes.

En Gang imellem faar vi en Anelse em at der eksisterer et underjordisk København. F. Eks. naar et af de runde Jerndæksler paa Gaderne er lettet op, og vi ser Telefonvæsenets Folk ad den lodrette Stige klavre ned i en dyb, mørk Slugt. der synes i at strække sig mod Jordens Indre. Eller naar vi oplever et af de sædvanlige, aarlige Skuespil, der efter Revyforfatterens Mening har fundet Sted siden Biskop Absalons Dage, da "Han lagde Vandrør ned i Gaderne og brak dem op i Sommerferien". Det var jo navnlig i Fjor Sommer at man fik en levende Forestilling om, hvilken Rolle det underjordiske København spiller for alle os, der lever vort Liv i Dagens klare Lys. Det var dengang, man var ved at binde og lægge de underjordiske Kræfter i Leje under Gothersgade. Kommunens Teknikere mener, at Offentligheden dengang viste baade for stor Utaalmodighed og for stor Uretfærdighed i Anledning af den Tid, som det tog med at faa Arbejdet bragt i Stand.

Gothersgade under Jorden. I Gadelinjen ligger Sporvejssporene. Alle de Anlæg, der er fjernede ved Omreguleringen i Fjor, er betegnet ved et Kryds. De hvide Figurer angiver bevarede underjordiske Anlæg; de sorte nye Anlæg.

Kigger man paa det Tværsnit, vi ovenfor viser af Gothersgade paa Strækningen fra Grønnegade og ned til Kongens Nytorv, ser man, hvor mange Kræfter der er bundet i Jorden under en af de store københavnske Hovedgader, og man vil formentlig ogsaa samtidig forstaa, hvor besværlig en Historie det maa være, naar Forholdene gør det nødvendigt at trænge ned i Dybden til disse Kræfter for at omregulere eller lægge andre og nye ved deres Side. Det var netop det, der skete i Sommer i Gothersgade; og det er det samme, der sker, hver Gang man har et lignende omfattende Gadearbejde i Gang: Man reparerer ikke alene Gaden over Jorden; man reparerer samtidig de mange Gader, der er anbragt under for de vigtige Kræfter, hvis Bestemmelse det er at opretholde Livet ovenfor.

Kloaker, der kunde befares med elektrisk Sporvogn.

Og om hvor mange forskellige Kræfter, det er, vil Planen oplyse. Der er Telefon, Elektricitet, Gas, Vand, Brand-Telegraf og Kloak. For adskillige af disse Kræfter er der endda banet flere Veje - og alle disse Veje skal hver for sig være forsvarlige og stærke og som Regel tillige godt isolerede, for at hver enkelt Kraft kan blive indenfor sit særlige Omraade og dér gøre sin Nytte.

En af de underjordiske Tunneller under Havnen.

Kloaken, der, saaledes som Planen viser. ligger dybest nede, 2½ Meter fra Gothersgades Asfalt, er jo ubetinget den mægtigste at disse underjordiske Veje. Under Gothersgade er Rørene 110 Centimeter i Diameter, men der er andre Steder i det underjordiske København, hvor man har givet dem saadanne Dimensioner, at en elektrisk Sporvogn meget vel, om det skulde være nødvendigt, kunde køre derigennem. Det er ikke i København som i Paris, at man Inviterer særlig interesserede og videbegærlige Turister ned i kloakerne og arrangerer i en Rotur for dem der. Det samme kunde iøvrigt meget vel gøres flere Steder i det underjordiske København - for Eksempel i den en Kilometer lange Hjælpeledning, der fører Spildevandet fra Kloaksystemet I det nordvestlige Bykvarter ud i Kalvebodstrand under Centralværkstederne paa Godsbaneterrænet. Det er denne Kloak, som er opkaldt efter det gamle Belvedere, som for mange Aar siden laa paa det nuværende Vesterfælledvej - Kloaken har paa sine Steder et Gennemsnit af 3 Meter.

300 Kilometer københavnsk Kloak.

Det underjordiske Kloaksystem er sikkert af langt større Omfang og Forgrening, end de fleste gør sig Anelse om. Alle de Ledninger, som er taget i Anvendelse til Bortførelse af Spildevandet fra Hovedstaden, har i Øjeblikket en Længde af 296 Kilometer - og det er et Net, som stadig gøres baade tættere og mere omspændende. Principet er, at Kloakerne skal føre Spildevandet saa langt ud i Kongedybet, at det ingen Skade længere kan forvolde. Men Hovedstadens geografiske Beliggenhed har bevirket, at denne underjordiske Passage ikke kan tilbagelægges i et eneste Sus.

Med de to Kloaker, som undermunder ved Svanemølleviadukten og paa Scherfigsvej i Hellerup, gaar det saa nogenlunde bekvemt; vanskeligere har det været med den øvrige Del af Systemet, som maa føres over Amager - her kommer jo hele den gamle Havn imellem. Principet har ved Anlæget af det københavnske Kloaksystem været helt at blive af med det uhumske Vand. Ned under Jorden med det i de der dannede Passager og derfra langt ud paa det dybe Vand! Men ved Havnen har man maattet gøre et Kompromis.

Under Gaderne langs Havnen ligger de afskærende Ledninger. Københavnerne har nok hørt dette Begreb nævne, men der har altid i Klangen været noget af en Jerndør, der faldt til og afskar al videre forstaaende Diskussion mellem Teknikere og almindelige dødelige. Og saa er Forholdet ikke destomindre det, at her findes Indgangsportene til et af de mest interessante Stykker underjordiske København.

Indgangsporten til et Stykke af det mest interessante underjordiske København.

Sagt i al Korthed er Formaalet med de afskærende Ledninger at afskære Kloakvandet fra at komme ud i Havnen. For at Ledningssystemet paa den sidste Strækning ud mod det aabne Vand ikke skal antage alt for vældige Dimensioner, er der dog hist og her under Gaderne lavet nogle saakaldte Overfaldsbygværker, som træder i Funktion under stærkt Regnskyl, saaledes at Overskudsvandmængden - Kloakvand spædt op med Regnvand - gennem Hjælpeledninger skylles ud i Havnen. Det er ganske vist et Kompromis - et af de mange Kompromiser, man maa indlade sig paa i et moderne Samfund; særlig naar det drejer sig om et forholdsvis lille Samfund.

Der er naturligvis den Fare forbundet ved dette System, at Vandet i Havnen kan stige saa højt. at det trænger op i Kloaken. Dette har man sikret sig imod ved at forsyne Hjælpeledningerne med nogle mægtige, fint virkende Stemmeporte, der kun kan lukkes ud ad, men klapper til og lukker fuldstændig tæt i samme Øjeblik, Strømmen fra Havnen begynder at trænge op i Kloaken. Det er Porte, der dækker over en underjordisk Passage af lignende Dimensioner som Hovedindgangen til Raadhuset - de er gjort af tusindpundige jernplader, men de er saa nøje afbalancerede, at der ikke behøves mere Styrke for at aabne eller lukke dem, end der gemmes i et Fingertryk.

En af de kæmpemæssige underjordiske Stemmeporte.

Men naturligvis, hvor sindrigt et saadant System end er konstrueret - uafladeligt kan det ikke virke af sig selv. Det bliver nødvendigt for Menneskehænder en Gang imellem at gribe ind for at tilse Mekanismer og udbedre de Skavanker, som har meldt sig. For at det kan ske, er der ved Havnen bygget forskellige Brønde, hvori der er anbragt Stemmeværker, som kan tørlægge de store, underjordiske Gange omkring Sluseportene.

To tunneler 20 Meter under Havnens Bund.

Der er imidlertid andre Veje under Byen, som Københavnerne ikke kender noget til, og som kun de færreste af dem nogen Sinde faar Lov til af betræde. Hvem aner saaledes, at der under Havnen fører to veritable Tunneller? Men det er ikke destomindre Tilfældet. Den ældste af disse Passager blev anlagt i Aarene 1856-58 af de engelske Ingeniører, der forestod Opførelsen af det første Gas- og Vandværk i København. Englænderne satte for Resten en Bunke Penge til paa dette Arbejde, der tilmed var yderst vanskeligt, bl. a af den Grund, at de Luftarter, som udvikledes under Arbejdet i Kalkmassen angreb Arbejdernes Øjne saa stærkt, at de kun kunde arbejde kort Tid ad Gangen.

Man kommer ned i Tunnellen gennem et Par Brønde, af hvilke den ene ligger i Havnegade, den anden paa Gammel Dok paa Christianshavn - hver af disse Brønde er 2 Meter i Tværsnit, mens Tunnellen, der er hugget ud i den faste Saltholmskalk en Snes Meter under dagligt Vande, har en Højde af næsten 4 Meter og en Bredde af godt 3 Meter. Som man ser, er det en endda meget bred og bekvem Vej, der her dybt under Havnens Bund fører over til Christianshavn. Naa, den er imidlertid afskaaret fra at spille nogen Rolle i den almen Samfærdsel. Dels er det jo ikke saa lige en Sag at komme ned i den og op af den igen, da der mangler lignende store Elevatorværker, som uafladelig er i Gang ved Elbtunnellen i Hamborg. Desuden staar den københavnske Havnetunnel under dagligdags Forhold fuld af Vand - kun naar de Vand- og Gasledninger, som gaar igennem den. skal efterses, pumpes den læns, og det er da en smal Sag af færdes hernede. Kun er det nødvendigt for de Mennesker, som skal foretage Spadsereturen, at være udrustede baade med Regnfrakke og Paraply, da Vandet fra Havnen uophørligt siver gennem den porøse Kalkmasse.

En Vandring som i en Bjergskakt.

Tæt ved Siden af denne Tunnel løber en anden, der er anlagt nogle Aar senere af det danske Entreprenørfirma Fr. Johannsen & I. Saabye, der iøvrigt kom en Del lettere fra Arbejdet end Englænderne, navnlig som Følge af, at det var blevet muligt at tage mere moderne tekniske Hjælpemidler i Anvendelse. Gennem den nyere Tunnel fører to af de mægtige Ledninger, hvorigennem Spildevandet fra Storbyens Kloaknet befordres ud over Christianshavn og Amager til Kongedybet. De to Tunneller staar i Forbindelse med hinanden ved Sidegange - at staa hernede er som at være i en mellemeuropæisk Bjergskakt.

Sien paa Kloakpumpestationen. - Regnebrædtet for Storbyens onde Handlinger.

Et Par andre Steder føres Spildevandet fra Byen gennem Havnen over til Christianshavn i saakaldte "Dykkere" - mægtige Rør, der paa den ene Kai bøjer ned mod Vandet for at bøje opefter igen ved den modsatte Kaj. De forskellige Afløbsledninger ender alle ved Kloakpumpestationen paa Kløvermarksvej. De er her kommet saa langt under Øresunds Vandspejl, at Spildevandet maa pumpes over i et nyt Rørsystem, hvorigennem det gør den sidste Rejse ud til Kongedybet.

Forinden har Vandet passeret et stort Siværk. Her er et Sted, hvor mange Ting, hvis Eksistens man har villet udslette ved at kaste dem i Gabet paa det underjordiske København, igen kommer for Dagen. Denne store, snavsede, ildelugtende Si er et Regnebrædt for Opgørelsen af meget af det onde og fæle, hvis Spor man haabede udslettet for stedse. Herigennem har mangen Barnemorderske faaet bragt sin Brøde frem i Lyset og har maattet indrømme den og og sone den, naar Hovedstadens skarpsindige Opdagerkorps har lagt de Klude el. Aviser frem for hende, hvori hun svøbte sin Førstefødte, da hun lod den glide af Sted paa den sidste evige Rejse.

Gennem Renheden gaar store Værdier til Spilde.

Rent sundhedsmæssigt set er der noget betryggende ved et Kloaksystem, der er anlagt som det københavnske. Men fra et økonomisk Synspunkt er der jo unægtelig Tale om betydelige Værdier, der gaar til Spilde ved at unddrages fra det store Kredsløb, der er lagt til Rette fra Naturens Side, og hvor enhver levende Ting. Dyr eller Plante, efter at have ophørt af eksistere kommer til at give Næring til andre levende Væsener. I Paris har det i Følge Forholdenes Natur trods Kloakerne været muligt af holde dette Kredsløb vedlige. Spildevandet fra Verdensbyen føres her ud paa nogle vidtstrakte Overrislingsmarker, hvor der dyrkes Grøntsager af alle tænkelige Slags. Spildevandet trænger efter at have afsat sine gødningsholdige Værdier her ned gennem Sandlaget og ud i Seinen - det er paa dette Tidspunkt blevet renset i en saadan Grad. at det næsten kan benyttes som Drikkevand. Adskillige af de Mennesker, som har aflagt Besøg i Berlin, vil vide, at man dér har ordnet sig paa en lignende Maade.

Fangarmene over Jorden.

Vi har her fortalt saa indgaaende om det københavnske Kloaknet - dels fordi det spiller en saa dominerende Rolle blandt de Funktioner, som foregaar i det skjulte, og dels fordi der til det knytter sig saa mange interessante Enkeltheder, der er ukendte for de fleste. Men der er jo en Masse andre vigtige Funktioner som foregaar under Asfalten og Brostenene, og af hvilke vi ikke kunde tænke os at undvære en eneste. De samme underjordiske Kræfter sender saa mange Fangarme op I Dagens Lys - Fangarme, der gør os det lettere og bekvemmere eller vel overhovedet muligt at leve Livet med de Krav, vi stiller til det. Disse underjordiske Kræfter spiller en meget stor Rolle i Øjeblikkets København - deres Betydning for det fremtidige København vil blive endnu større.

Et nyt Gas-System.

Kræfterne under Jorden udvikles og forbedres, og der lægges stadig nye til. Netop i disse Dage er man ved at indføre et nyt System for Gastilførselen gennem Trykledninger, der bringer Gassen fra Gasværkerne ud til Fordelingscentrer, hvor Trykket tages af den, saaledes at den kan gaa videre til Forbrugerne gennem almindelige Ledninger. Foreløbig er der oprettet to saadanne Fordelingscentrer, et paa Hjørnet af Korsgade og Blaagaardsgade og et i Østre Anlæg ved Sølvtorvet. Man regner med, at dette System skal være mere besparende end det hidtidige, navnlig derved, at man kan bruge Rør al andre Typer og andre Dimensioner. Gassen er vel iøvrigt nok en af de underjordiske Kræfter, som volder Storbyen mest Kval. Det har været meget vanskeligt at holde de Ledninger, man hidtil har benyttet tætte. En af Følgerne af, at Gassen saaledes trænger udenfor de regelbundne Veie, er, at Træerne paa Boulevarderne og i Parkerne gaar ud. Trykledningerne vil blive autogensvejsede og omhyggeligt isolerede, saaledes at de ogsaa kan modstaa Rust. 

Naar der ikke længere er Drikkevand nok!

Vandledningerne strækker sig langt udenfor Byens Grænser. Det bliver nødvendigt at søge længere og længere bort for at finde de Kilder, hvorfra man maa hente det Vand, som Hovedstadens Behov kræver. Man vil allerede kunne forudse den Dag. hvor der ikke vil være Vand nok i det vidtom spændende Ledningsnet - man kommer da i København rimeligvis til at lægge et nyt Ledningsnet ved Siden af det gamle, saaledes at man har en Slags Vand til Husholdningsbrug og én Slags Vand til Udskylning af W. C.'er. Gadevanding og lign. Saaledes er det i Paris, hvor man dels henter sit Vand fra Kilderne og dels fra Seinen. Hos os vil Havnen kunne levere fyldestgørende Mængder af anden Klasses Vand.

Naar Menneskene ogsaa maa søge ned under Jorden.

Saaledes er det underjordiske Liv i København. Saaledes er de Kræfter, som virker hernede i det skjulte. Derfor er det, at der er saa nær en Rapport mellem det Liv, hvori vi færdes, og det, som rører sig dybt under vore Fødder. Det er nødvendigt at give dette sidste Liv større og større Spillerum, og sandsynligvis kommer ogsaa den Dag herhjemme, hvor der bliver for lidt Plads til Menneskene over Jorden, men hvor de kommer til at grave sig deres Veje og Gader under Jorden, saaledes som man for længe siden har gjort det i de store, overbefolkede Verdenssamfund.

Irving.

(København 4. marts 1923).

Vandvognen, som hele Byen sukker efter. (Efterskrift til Politivennen)

Nu og da kommer der en Regnbyge, men faa Minutter efter, at Solen er fremme, er Regnen fordampet, og Jorden vedbliver at være lige tør. Gennem flere Ugers Sommervarme er den store Stenørken, som Storstaden er, forblevet et Helvede, hvor Varmen staar tykt mellem Murene i de lange, snævre gader. Da bliver man taknemlig for et lille frisk Vindpust, som man om Vinteren er taknemlig for en Solstraale. Og man bliver glad i Sindet, naar man ser Vandvognen komme luntende gennem  Gaderne. Vort Billede er taget fra Dosseringen, hvor en Vandvogn er i Færd med at fylde paa, for senere at svinge ind i Ryesgade og de smaa Baggader, der støder ud til Byens og Landets tættest beboede Gader. Der bor nemlig flere Mennesker i disse Gader, end der er indbyggere i Korsør.

(København 25. juni 1922)

Mægtig Vandflod over Vesterbro. (Efterskrift til Politivennen)

Hovedvandrøret paa Gl. Kongevej sprængt.

En meget alvorlig Kalamitet lndtraadte i Aftes ved 9-Tiden paa Vesterbro. Et Hovedvandrør, der løber ad Gamle Kongevej forbi Trommesalen, sprængtes med højt Knald. I samme Nu strømmede Floder af Kommunens friske Vand ud over det omliggende Terræn. I meterhøje Kaskader sendtes Vandstraalerne op i den disede og regnmættede Luft og faldt dereftet ned paa de vaklende Brosten. Paa én Strækning af el halvt Hundrede Meter sank Stenbroen over Vandledningen, og hele Vognmandslæs Grus at de skulde bruges til Be- og Sand aflejrede sig i alle Fordybninger. Efterhaanden blev Vandets Kraft mindre, men endnu længe efter, at man paa Vandværket havde lukkede  af for Tilførslen, sprudlede vandet ud i en mægtig Vandflod over Vesterbro.

Vandet naaede til Vesterbros Torv.

Gamle Kongevej, St. Jørgensgade, Trommesalen, Heinesgade og Vesterbrogade omdannedes til Kanaler. Ikke med dovent, drivende Vand, men som brusende Floder, der skyllede sit Folket bort i panisk Flugt. Helt ud til Vesterbros Torv og ned til Istedgade dækkedes Gader og Fortove af Vandet, og de mange Lys i de store Gadekareer spejledes i Kanalerne, saa man fik et Indtryk af canale grande i Venedig med alle dens Bikanaler.

Lift efter lidt sank Vandet i Jorden, eller det løb ned i Kloakerne, men det varede en Timestid, Inden Gaderne var saa tørlagte, saa de kunde passeres. Flere Steder var der blevet Smaasøer tilbage, og Gruset laa i Dynger.

Panik i Hjemmene.

Midt under alt dette var der Panik i Hjemmene paa Vesterbro. Afbrydelsen medførte, at Husmodrene intet Steds kunde faa Vand til Kaffen. - Er Værket blevet galt? spurgte man. Tror han, at der bliver en saadan Frost I Nat, at Vandet vil fryse? Flere gik derfor mismodige til Sengs, men de taalmodige gjorde endnu et Forsøg paa at faa Vand, og efter en halv Times Forløb lykkedes det. Vandet lededes gennem andre Ledninger.

Den sprængte Ledning.

Det Hovedrør, hvis Sprængning foranledigede hele Kalamiteten, er nylig taget I Brug. Det ligger 1 ½ Meters Dybde over en Del af det gamle Jernbaneterræn. Hvad Aarsagen er til Sprængninger, vidste man intet om i Aftes. Man trøstede sig derimod med, at den gamle Hovedledning ikke var blevet helt afbrudt. Den blev derfor taget til Naade igen, og ved Hjælp af denne vil Vesterbros Vand-Forsyning foregaa i de nærmeste Dage.

Stor Skade i Kælderne.

Overalt i de tilstødende Gader kom Kælderne til at staa under Vand, og der er herved sket megen betydelig Skade. Hvor stor er det naturligvis ugørligt allerede nu at udtale sig om. Ser man imidlertid blot paa den store Ejendom paa Hjørnet af GI. Kongevej og Trommesalen, faar man et lille Indtryk af Skaden. I denne Ejendoms Kældre stod Vandet alen højt op. Her findes der bl. a. et stort Kurvelager og et Cyklelager. Tillige har Statsbanerne her en betydelig Del af sit Arkiv opmagasineret. Dette har taget betydelig Skade.

Skaden kunde, som Brandvæsenet sagde, dog være blevet meget større. Var der f. Eks. sket en større Ildebrand paa Vesterbro, havde man staaet ganske magtesløs i over en halv Time. Nu skete der heldigvis ingen Brand, men Skaden er ogsaa stor nok endda.

(Social-Demokraten 22. januar 1921).

Falck og Brandvæsnet arbejdede senere med at pumpe vandet bort. Karreen Trommesalen-Vesterbrogade-Gl KOngevej-St Jørgens Alle fik betydelige skader.

Christian Christiansen Borgmester for ny Afdeling. (Efterskrift til Politivennen)

Efter valget i 1917 skulle borgmestre og rådmænd vælges ved forholdstalsvalg, hvor de hidtil var valgt ved flertalsvalg. Magistraten kom til at bestå af 10 medlemmer (før 8): 5 borgmestre og 5 rådmænd. Dette sidste havde fx betydet at Socialdemokratiet var gået glip af nogle borgmesterposter. Socialdemokratiet fik herefter 3 borgmestre og 3 rådmænd og dermed flertallet i Magistraten. "Antisocialisterne" fik 2 borgmestre og 1 rådmand, og de Radikale 1 rådmand. I 1910 var Chr. Christiansen blevet vraget som borgmester, se særskilt afsnit.

Vore Mænd i den ny Magistrat.

I Midten Borgmester Jensen. Foroven de to nye Borgmestre: Chr. Christiansen og Viggo Christensen. Forneden de to genvalgte Raadmænd: Fr. Andersen og L. Jessen.

- - -

Chr. Christiansen, der fra Stillingen som "Social-Demokraten"s Forretningsfører rykker ind i Magistraten som Chef for den nyoprettede 5. Afdeling, er i mangt og meget beslægtet med J. Jensen.

Christiansen er født i København 17. Juli 1865 som Søn af en Snedkersvend. Han blev udlært som Snedkersvend 1884 og var allerede Aaret efter i Bestyrelsen for sit Fags Organisation. 1893-98 var han Formand og blev i 1898 Forretningsfører for Snedkerforbundet 1 Danmark. Han tog fremragende Del i den faglige Ledelse under den store Lockout.

1 1910 blev han - efter et mangeaarigt dygtigt Arbejde i "Social-Demokraten"s Kontrahentforsamling og Kontrolkomité - valgt til vort Blads Forretningsfører. Han har siden været den socialdemokratiske Presses administrative Leder og har set denne Danmarks største Bladvirksomhed vokse frem til stadig større Udbredelse og stadig større Magt.

I 1902 blev han Medlem af Borgerrepræsentationen. Efter Jensen arvede han Hværvet som vort Partis Budgetordfører og røgtede dette ansvarsfulde Hværv med imponerende Dygtighed, indtil han i 1918 blev sat paa Formandssædet i Byens Raad. I Landsthinget har han fra 1906 været en varm Talsmand for Københavns kommunale Interesser. Ingen Gren af Kommunens omfattende Virksomhed er Christiansen fremmed. Ved P Knudsens Død i 1910 var han udpeget som vort Partis Kandidat til Fattigborgmesterembedet, Hans Valg hindredes ved en antisocialistlsk Sammenrotning om den nu kasserede Borgmester Lehmann.

Naar Christiansen nu overtager 5. Afdeling, maa det siges, at netop denne Plads vil give ham bedst Anledning til at udfolde sine rige Evner, der fortrinsvis gaar i administrativ Retning. Han vil blive Leder af Kommunens Arbejder: Sporvejsdrift, Vognmandsforretning, Gasværker, Elektricitetsværker osv. Under hans Afdeling vil en Række nye Opgaver blive lagt, efterhaanden som det socialdemokratiske Flertal fører sit Program Igennem. De Antisocialister, som i 1910 opbød alle Kræfter for at hindre Christiansens Indtræden i Magistraten, maa nu se ham indtage Stillingen som Chef for en Afdeling for Kommunesocialisme.

- - -

(Social-Demokraten 8. juni 1917. Uddrag).

Foto fra den nye magistrats første møde. Fra venstre mod højre: Borgmestrene Ernst Kaper, H. C. V. Møller, Chr. Christiansen, rådmand Gustav Philipsen og Fr. Andersen. overpræsident de Jonquieres, borgmestrene Jens Jensen og Viggo Christensen og rådmændene Gram, Jessen og Magius. Foto fra Nationaltidende 11. juni 1917, 2. udgave.

Vore Gaders Vanding.

Borgmester Chr. Christiansen udtaler sig.

Vandet skal pumpes op af Kanalerne.

Vi forespurgte i Gaar Borgmester Chr. Christiansen, om man havde tænkt paa i en nær Fremtid at lade foretage Vanding af de københavnske Gader, der i denne kvalme Hede afsætter en saa ulidelig Støvplage, nt det næsten er uudholdeligt at færdes l Gaderne.

Borgmester Christiansen svarede:

"Ja, jeg har ikke alene tænkt paa denne for vor Bys Sundhed saa vigtige Sag; men jeg har straks ved min Tiltrædelse af Borgmesterembedet sat mig i Bevægelse for at faa Gaderne vandede, saaledes at Støvplagen ikke bliver saa generende for Befolkningen, som Tilfældet nu er. Hos forskellige Handlende har jeg ladet indkøbe Pumper af den Slags, der bruges til Udpumpning af Grundvandet ved Nybygninger. Disse Pumper vil vi anvende ved Oppumpning af Vand fra Kanalerne.

Ved Hjælp af et primitivt Stillads, vil man paa en let Maade kunne fylde Vandvognen. For Kommunen vil det ikke blive nogen dyr Historie, Idet vi er i Besiddelse af den nødvendige Arbejdskraft. Det er nemlig saaledes, at ved den Indskrænkede Sporvognskørsel er en Del af disse Funktionærer bleven ledige.

Alle de Yngre af Konduktørerne og Vognstyrerne har med stor Elskværdighed stillet sig til Kommunens Tjeneste ved Udførelsen af dette Arbejde.

Pumperne vil nu blive anbragt red Kanalerne, ved Søerne og ved Havnen, saaledes at det bliver let for Vandvognene at komme rundt i de forskellige Bydele.

Jeg har ladet Arbejdet fremme saa meget, at Vandingen allerede kan begynde i Begyndelsen af næste Uge."

Efter disse Udtalelser af Borgmester Christiansen kan den københavnske Befolkning altsaa glæde sig til, at den længselsfuldt ventede Vanding af Gaderne nu vil tage sin Begyndelse. Den Maade, som Borgmesteren har ordnet denne Sag paa, er sikkert meget praktisk. Idet Byen derved undgaar at benytte noget af det Drikkevand, som det i Fremtiden kan blive vanskeligt at tilvejebringe.

(Social-Demokraten 22. juni 1917).

Gadevandingen i Kjøbenhavn.

Paa Grund af de meget store Vanskeligheder med Hensyn til Tilførsel af Kul og Brændselsolie traf den afgaaende Borgmester Marstrand den Beslutning, at Drikkevandet, hvis Fremskaffelse her til Byen og Fordeling kræver betydelige Kvantiteter af Kul og Brændselsolie, ikke maatte anvendes til Gadevanding i indeværende Sommer, en Afgørelse, som Hr. Marstrands Efterfølger, Borgmester Chr. Christiansen har opretholdt. Vand til Gadevanding mangler Kjøbenhavn derfor ikke, idet man i Vandforsyningens Søer og i hvert Tilfælde i Havnen har ubegrænsede Vandmængder at ty til, hvad man selvfølgelig ogsaa var klar over, men Overvejelserne om, hvorledes man mest praktisk og økonomisk kunde udnytte Vandet i Søerne og i Havnen, har taget nogen Tid, tildels paa Grund af Borgmesterskiftet.

Den Ordning, der nu er vedtaget og i alt væsentlig gennemført, bestaar i Opstilling af en Række Pumper dels ved Søerne, dels ved Kanalerne, Pumper, der betjenes af de ved den indskrænkede Sporvognskørsel ledige Funktionærer. Det er ikke blot Vand fra Søerne i den indre By, men ogsaa Vand fra Emdrup Sø og Utterslev Mose, der anvendes. Omkring Søerne i den indre By er der opstillet 6 Pumper, i Utterslev Mose er en Vindmotor i Brug, som er stillet til Disposition af Vognmand Bringstrup, og Vandet fra Emdrup Sø udnyttes paa den Maade, at man har anbragt en Boring i den Ledning, som fra Søen fører Vand ind til Søen i Fælledparken. Da Emdrup Sø jo ligger ret højt og Ledningen paa det paagældende Sted ligger i et lavt Terræn, føres Vandet ved eget Tryk ned i Vandvognene.

Det var oprindelig paatænkt at opstille en Pumpe ved de saakaldte "Holger Danskes Briller" eller rettere sagt ved Vandhullet ved Hjørnet af Nørre Allé og Tagensvej, som det historiske Navn er overført til. "Holger Danskes Briller" er nemlig forsvundne, idet "Brillerne" blev fyldte da Fælledparken blev anlagt. Man har imidlertid opgivet at benytte Vandet fra "Holger Danskes nye Briller" til Gadevanding, da Dybden ikke er ret stor, og Vandet i "Holger Danskes Monocle", som Vandhullet ogsaa er blevet benævnt, er ret dyndholdigt.

Vandet i Havnen, som forøvrigt ogsaa tidligere, men mere forsøgsvis, har været benyttet til Gadevanding, udnyttes gennem en halv Snes Pumper, som er fordelte mellem Nyhavn, Ved Stranden og Christianshavns Kanal.

Foruden de her nævnte Foranstaltninger, er der ogsaa paa anden Maade ved Bistand fra privat Side iværksat Foranstaltninger til at bekæmpe den generende Støvplage.  Sukkerraffinaderiet "Phønix" ved Langebro har tilbudt Kommunen sit "Svalevand", der med Tak er blevet modtaget, og som er tilstrækkeligt til at beskæftige 5 Vandvogne Dagen igennem. Et lignende Tilbud er fremkommet og modtaget fra Bryggeriet i Rahbeks Allé.

Alt i alt vil ca. 50 Vandvogne, eller Størstedelen af Kommunens Materiel, nu daglig kunne være beskæftiget med Gadevanding, men selvfølgelig vil Vandingen ikke kunne iværksættes i samme Omfang med dette Materiel, som under normale Forhold, hvor Drikkevandet benyttes. Der eksisterer ca. 180 saakaldte Vandingsbaner i Forbindelse med Vandvæsenets Ledningsnet, spredte omkring i Byen, medens de nuværende ca. 20 Vandpaafyldningssteder hovedsagelig grupperer sig i to Kvarterer. Vandvognene faar derved en betydelig længere Afstand at køre.

De Gader og Veje, som i første Række er paatænkt vandede, er de smalle brolagte Gader og chausserede Veje. Asfalterede Gader vandes ikke. Den Vanding, som tidligere har været foretaget af disse, har udelukkende fundet Sted af Hensyn til Renholdelsen.

C.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 7. juli 1917).

Sankt Knuds Vej. Set mod Gemmel Kongevej. Nærmeste ejendom til højre er nr. 19. 1913. Kbhbilleder. Public domain.

Frands Vilhelm Ferdinand Ahlefeldt Øllgaard (1856-1911). (Efterskrift til Politivennen)

Frands Vilhelm Ferdinand Ahlefeldt Øllgaard (1856-1911). Søn af sognepræst Niels Rasmussen Øllgaard (1812-1900) og Sophie Christine Meyer (1821-1898). Farfaren Nicolaj Esmark Øllgaard var biskop i Viborg Stift. Gift i 1895 med Louise Frederikke Holm (1868-). Frands Øllgaard blev uddannet ingeniør fra Polyteknisk Læreanstalt i 1878. Herefter arbejdede han som ingeniør ved anlægget af Køge-Fakse jernbanen og ved Københavns søforter. Fra 1880 til 1884 arbejdede han i Frankrig med jernbaner og konstruktion af kanaler. Han blev ansat ved Københavns Havnevæsen i 1884. I 1886 blev han ansat i Københavns Vandforsyning, viceinspektør i 1893 og vandinspektør i 1895. Blandt Øllgaards ingeniørarbejder er det nu nedlagte vandværk ved Borups Alle, Thorsbro Vandværk i Thorslund og højdereservoiret på Brønshøj Bakke. På P. S. Krøyers maleri Industriens Mænd (1904) er Øllgaard placeret på balkonen til venstre, helt yderst til højre.

Københavns første vandinspektør (1. januar 1858) var L. A. Colding, samme år stadsingeniør. Herefter fulgt V. E. Poulsen til 1883, I. C. E. H. Schønheyder (død 1894), og Øllgaard fik embedet. Fra 1. januar 1902 blev han direktør for Vandforsyningen.

Vanddirektør Øllgaard jubilerer.

1. Februar 1886-1. Februar 1911.

Idag for 25 Aar siden blev Vanddirektør Øllgaard ansat ved Københavns Vandvæsen som teknisk Fuldmægtig og har i den Tid han har arbejdet under Vandvæsenet, haft en saa betydelig Indflydelse paa dettes Udvikling og i saa høj Grad gjort sig fortjent af denne vigtige Gren af Hovedstadens Hygiejne, at Byens Borgere med Tak bør mindes den Dag han ansattes.

Daværende Ingeniør Øllgaard mødte til sit nye Embede med en fortrinlig Uddannelse, erhvervet baade herhjemme og i Udlandet, og ansaas med Rette for en betydelig teknisk Dygtighed allerede for 25 Aar siden.

Som ung polyteknisk Kandidat arbejdede han med ved Faksebanens Anlæg og ved Københavns Søbefæstning, hvorefter han rejste udenlands og fik Ansættelse først ved "La compagnie des chemins de fer de l'Est" i Frankrig og senere som fransk Statsingeniør blev Souschef de section ved Kanalanlæget mellem Schelde og Maas. Efter sin Hjemkomst var han en Tid red Havnevæsenet, før han traadte i Vandværkets Tjeneste. Her har han saa virket siden, men sin gamle Kærlighed til Havne-Ingeniørvidenskaben glemte han ikke og var med til den store Konkurrence om Frihavnsprojektet 1888-89. Sammen med nuværende teknisk Direktør Brodersen paa Frederiksberg fik han her 2den Præmie. I 1895 alløste han Schønheyder som Vandinspektør, eller som han nu i de sidste Aar har heddet: Vanddirektør.

I hans Funktionstid er hele det store Anlæg ved Thorsbro ude ved Taastrup blevet til, og Hovedstadens Vandforsyning hor for en uoverskuelig Fremtid faaet en tilstrækkelig Forøgelse af frisk Kildevand. Ved en Overenskomst med Frederiksberg er denne for vort Drikkevand saa betydningsfulde Tilførsel yderligere sikret, og nu er man i denne Tid beskæftiget med under Vanddirektørens Ledelse ude paa Brønshøj Bakke at anlægge et efter de nyeste Principer hygget Højde-Reservoir, for at ogsaa hine fjerne Bydele kan faa en regelmæssig og rigelig Vandforsyning. Men ikke mindst skylder vi Vanddirektøren Tak for den fortrinlige Maade, hvorpaa W. C.- Systemet er blevet praktiseret her i Byen. Enhver, der har oplevet dc skrækkelige Tilstande i andre Byer, hvor den samme Institution blev indført, vil vide, at København er sluppet ualmindelig let fra Begyndelsesvanskelighederne, og herfor har Vanddirektøren sin Del af Æren.

Jacob.

(Riget (København) 1. februar 1911).

Om Thorsbro Vandværk, se Vandringsløse Tidende 2. februar 2014.

Dødsfald.

Direktør F. V. F. A. Øllgaard. 

Født 27de Febr. 1836. Død 1ste April 1911. Sent i Lørdags Aftes er Direktøren for Kjøbenhavns Vandvæsen, F. V. F. A. Øllgaard, i en Alder af 55 Aar afgaaet ved I)uden paa Professor Schous Klinik, hvor han havde ladet sig indlægge for en Underlivslidelse.

Direktør Øllgaard, der var polyteknisk Kandidat fra 1878. virkede først som Ingeniør ved Baneanlæg, i Aarene 1882-84 var han i fransk Statstjeneste og derefter 1884þÿ  86 Ingeniørassistent ved Kjøbenhavns Havnevæsen. Den 1ste Februar1886 ansattes Øllgaard som teknisk Fuldmægtig ved Kjøbenhavns \ andværk. hvor han avancerede" til Yiceinspektør i 1893. Efter Inspektør Schønheyders Død i 1894 overtog Øllgaard Embedet som Vandinspektør og fra 1901 Stillingen som Direktør for Vandforsyningen.

Kjøbenhavns Kommune mister i Direktør Øllgaard en dygtig og indsigtsfuld Embedsmand, hvis Fortjeneste af Hovedstadens Vandforsyning ikke kan værdsættes højt nok. Under hans Ledelse foreloges de omfattende Boringer og Undersøgelser i Lille Vejleaadalen, der førte til, at Kjobenliavns Kommune erhvervede sig et nyt Vandindv indingsarea I, hvorfra der nu daglig gennem Vandværket ved Thorsbro føres 125,000 Tdr. Vand ind til Hovedstaden, hvad der dog kun er Halvdelen af den Vandmamgie, der kan indvindes fra Thorshroanlæget, som er forbundet med Sondermarksbassinet ved en 2½ Mil lang Betonledning.

Forinden dette storstilede Anlæg loges i Brug, var der foretaget en anden og meget omfattende Udvidelse af Vandforsyningen ved Opførelse al Vandværket ved Borups Allé, der stod færdigt i 1903.

Det sidste store Arbejde paa Vandforsyningsomraadet, hvortil Direktør Øllgaards Navn vil være knyttet, er Opførelsen af det dominerende Højdereservoir ved Brønshøjbakkegaard. der allerede var planlagt samtidigt med Thorshroanlæget. Dette nye Anlæg, hvortil knytter sig den vigtige Overenskomst om Vandforsyningen paa Frederiksberg, danner foreløbig for en længere Aarrække Afslutningen paa de med saa megen Forudseenhed planlagte Udvidelser af Hovedstadens Vandforsyning

Direktør Allgaard var en personlig elskværdig Mand, og med den sikre Dygtighed og Arbejdsevne, han var i Besiddelse af, mister Kjøbenhavns Kommune en Embedsmand, hvis Plads det vil være vanskeligt at udfylde.

Direktør Øllgaard der den 1ste Februar fejrede 25 Aarsdagen for sin Ansættelse i Kommunes Tjeneste, blev ved Vandværkets jubiilæum ifjor udnævnt til Ridder af Dannebrog.

I Anledning af Dødsfaldet flagedes der paa halv Stang fra Vandværksbygningen i Vester Farimagsgade.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 3. april 1911)

Jordefærd

Direktør Øllgaard

jordedes igaar under stor Højtidelighed fra Frue Kirke. Kisten var skjult under et overvældende rigt Blomsterflor.

I Følget var bl. a. til Stede: Borgmester Marstrand, Konferensraad Øllgaard, Belysningsdirektør Windfeld-Hansen, Formanden for Kommunalbestyrelsen, Overretssagfører Becker, Næstformand for Travselskabete, Proprietær Lind, Havnebygmester Møller, Stadsingeniør Brodersen, General Rohde, Generaldirektør for Statsbanerne Ambt, Raadmand Philipsen, Prof. C. C. Jessen, Arkitekt Voldby, Ingeniørerne Rump og Werner, Smedemester Seifert, Skattedirektør Molde, Trafikbestyrer Seemann, Direktør Ludvig Christensen, Stadsarkitekt Wright, Telegrafdirektør Meyer, Borgerrepræsentant Kornerup-Koch, Stadsingeniør Voigt, Direktør Winsløv, Kontorchef Berggreen, Branddirektør Lisberg, Direktør Ivar Knudsen, Ingeniør Sven Koch og Oldermand for Blikkenslagerlavet Harald Steenberg.

Efter en Salme talte Stiftsprovst Hoffmeyer og skildrede den afdøde som en Mand, der trofast og bramfrit havde udført sin Gerning. Selv om han fik Lykke til at udrette meget, vilde han dog sikkert have udrettet endnu langt mere, dersom hans Livsbane ikke saa tidligt var blevet afbrudt.

Under Afsyngelsen af et "Farvel" bares Kisten ud af Kirken af Embedsmænd ved Vandvæsenet.

Jordfæstelsen fandt sted paa Vestre Kirkegaard.

(Riget (København) 9. april 1911).

F. V. F. A. og Louise Frederikke Øllgaards gravsten på Vestre Kirkegård. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Vand og Kloak i Nakskov. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Nakskov skrives der Nakskov Kloak- og Vandværk, til os den 11. som blev paabegyndt ifjor ved denne Tid, men hvoraf de vigtigste og vanskeligste Arbeider, nemlig Udgravningerne og Lægningen af det Rørnet, som nu gjennemkrydser den største Del af Byen, ere udførte i Løbet af Sommeren, er i disse Dage afleveret af de nedkommende Entreprenører. Kloakværket har vel allerede virket i flere Maaneder, og Vandværket, som begyndte sin Drift den l. November, har fra den Tid været i fuld Virksomhed, men først nu ere alle de Prøver, som Anlægsingeniøren, Inspektør Ambt fra Kjøbenhavn, har ladet foretage for at godtgjøre Arbejdets kontraktmæssige Udførelse, afsluttede og Anlæget derfor overgaaet til Byens Drift. Efter alt at dømme, er det et Værk, som alle Parter kunne være fuldstændig tilfredse med. Ikke alene ere de til Værket hørende Bygninger, Vandtaarnet midt Byen og Vandværksbygningen ved Nybro, en Pryd for Byen, men selve Anlægets Nødvendighed godtgjort ved den Tilslutning, det allerede nu har faaet, idet af Byens c. 550 Ejendomme omtrent de 450 have faaet indlagt Vandledninger. Af industrielle Anlæg benytter Byens 2 største Bryggerier Vandværkets Vand, uden hvilket de sandsynligvis i dette vandknappe Efteraar havde maattet stanse eller indskrænke deres Drift. I Puggaard og Hages Maltfabrik bliver der i disse Dage indlagt en større Ledning for at sikre dette Etablissement mod Vandmangel. Vandværket er ogsaa stort nok til at tilfredsstille baade det nuværende Behov og endnu større fremtidige Fordringer, da 4 Timers Pumpning for Tiden stadig holder fuldt Tryk i Beholderen i Taarnet, og Ledningerne ere tilstrækkelig store til at føre Vandet rundt i Byen. Trykprøver af alle Brandhanerne vise, at Vandet i Byens Centrum føres op til en Høide af c. 84 Fod og i Udkanterne af Byen til c. 78 Fod over dagligt Vande i Nakskov Havn. Sprøiteprøver have godtgjort, at en Slange fra en enkelt Brandhane kan føre Vandet med tilstrækkelig Kraft i de nødvendige Høider. For Brandvæsenet vil Anlæget selvfølgelig have stor Betydning, idet man i Ildebransstilfælde nu altid vil have Vand fra Brandhanerne i Nærheden og derved undgaa den Forvirring, soet Vandets Tilførsel ved førspændte Sluffer tidligere bragte i Slukningsarbeidet, ligesom ogsaa det rene Vand vil forhindre Sprøiternes Tilstopning, hvad der tidligere saa hyppig hændtes. I sanitær Henseende paaregnes endnu større Fremskridt; de indtil 14 Fod dybt liggende Kloakledninger føre hurtig Spildevandet bort til Pumperne, som løfte det over til de Arealer i Saunsøvig paa den Byen modsatte Side af Fjorden, hvor det straks fordeler sig ved de der unfer Anlæg værende Overrislingsvolde. De 3 Tommers Drainledninger, som overalt ere nedlagte samtidigt med Gadeledningerne, føre alt Grundvandet til de nærmeste Kloakbrønde. Som Følge af, at det overalt i Byen, hvor Kloakledningen føres til Udpumpningsmaskinerne, er tilladt at benytte Vandklosetter, er man nu befriet for de Ulæmper, som følge med baade Grube, og Tøndesystemet. Hensigtsmæssigheden og Gavnligheden af delt nye System er allerede almindelig anerkjendt, hvad der viser sig ved, at ikke faa Private have ladet Kloakindlæg indføre paa deres Eiendomme dels til Benyttelse af Husklosetter, dels til Gaardklosetter. Navnlig de sidste synes at vinde Tilslutning, og man ser mange, selv smaa Eiendomme, som have forsynet sig dermed. Omkostningerne ved saadanne Anlæg lægge heller ingen synderlige Hindringer i Veien selv for Smaakaarsfolk, thi Kommunen yder Laan til enhver, der ønsker det, baade til Vand og til Kloakindlæg imod 8 Aars Afbetaling, idet det forventes, at denne Imødekommen vil forøge Tilslutningen og derved, ligesom ved vort Gasværk, hvor det samme Princip har været bragt i Anvendelse, bidrage til at forøge hele Anlægets Rentablitet. Efter den store Tilslutning, Foretagendet allerede har mødt, er der alt nu Udsigt til, at Anlæget vil forrente sig, og Tilstedeværelsen af Vandværket vil forhaabentlig snart frembringe nye Industrigrene, som Byen hidtil paa Grund af Mangelen paa brugbart Vand har maattet savne, og derved bringe forøgede Indtægter. Vand- og Kloakværkets 4 Maskiner drives med Gas, der her i Byen til Maskinbrug leveres for 2 Kr. 50 Øre pr. 1000 Kubikfod. Udgiften til Gas til Vandværksmaskinerne andrager for Øieblikket 1 Kr. 75 Øre pr. Døgn. Under et stærkt Regnskyl og Tøbrud for nogle Dage siben, hvor begge Kloakpumperne vare i Gang fra Kl. 6 Morgen til Kl. 12 Midnat, var Udgiften til Gas 5 Kr. 60 Øre. - De fortrinlige Gasmaskiner, som ere leverede af Firmaet Tuxen & Hammerich her i Byen, have ogsaa deres Del i, at Gasforbruget er saa ringe, idet de, der vare paaregnede at arbeide med et Forbrug af 35 Kubikfod Gas pr. Hestekraft i Timen, ikkun bruge 31 Kubikfod. Efter Forlydende antages der anlagt et mindre Pumpeværk til Bortførelse af Spildevand i den vestlige Udkant af Byen.

(Nationaltidende 15. december 1884)

Fotograf Johanne Birkedahl, ca. 1890: Vandværket ved Nybro til højre, til venstre Bøtterns Gård. Fra Nakskov Købstads historie, bind 3, 1936.

I 1882 henvendte Nakskov byråd sig til viceinspektør Ambt i København. Han angav de dårlige afløbsforhold som årsag til byens store Sygelighed, fx koldfeber (Lollandsfeber), difteritis, diarre og gastrisk feber. Alt skident vand fra køkkener, pissoirer, stalde, Slagterier mv endte i rendestenene og åbne grøfter. I gårdene sank spildevand i jorden og forurenede grundvandet. Han foreslog derfor et højtryksvandværk og kloakværk med oppumpningsstation og udløb på Saunsøgårds jorder der herved nød godt af det gødningsrige kloakvand. Byrådet blev forfærdet over Ambts redegørelse, og fik bygget et Vandværk til 140.000 kr. og et kloakværk til 170.000 kr. Fra et bassin i Indrefjorden (nuværende yderste firkantede bassin) førtes det via en ledning til Vandværket ved Nybro og derfra op i vandtårnet i Tilegade. Værkets endelige pris blev 272.000 kr. Overfladevandet i Indrefjorden viste sig imidlertid stærkt inficeret. 

Vandtårnet i Tilegade i Nakskov. Opført 1884 og forhøjet i 1923. Foto Erik Nicolaisen Høy, 2025.

Byrådet måtte i 1886 ofre nogle hundrede kroner til rensning og årlig vedligeholdelse af brøndene. Steins Laboratorium betegnede vandet var så slet og usundt at man ikke burde tillade at det brugtes til drikkevand og madlavning. Især om sommeren, men også i isvintre havde vandet en afskyelig lugt og en ubehagelig smag og vrimlede af vegetabilsk og animalsk "utøj". De nye filtre hjalp ikke. I 1895 erkendte byrådet at Indrefjordsvandværket var en fiasko. Man gav sig i stedet til at bore efter vand rundt om byen, og i 1897 fandt man en god vandåre i Branderslev. I 1898 byggedes en pumpestation her og anlagde et vandværk der blev indviet i 1900. Denne gang sikrede det rent vand. Vandtårnet blev forhøjet og forsynet med en større beholder.

Fra Utterslevmark. (Efterskrift til Politivennen)

Hr. Redaktør! De vilde gjøre mig - og sikkert Almenheden i det hele - en Tjeneste ved at give nedenstaaende Bemærkninger Plads i Deres ærede Blad.

I det Foredrag, som Professor Engelsted i Tirsdag Aftes holdt i "Selskabet for Sundhedspleien", omtalte han, "at der ved Utterslev fandtes et Sted, hvor Drikkevandet til Hovedstaden løb saaledes, at der var Fare for dets Inficering", og han tilføiede senere: "Heldigvis havde vedkommende Borgermester lovet at bidrage til en Forandring i dette Forhold." Endelig omtalte han, at Oplagspladsen for Natrenovationen kunde være en Kilde til Infektion. Da Publikum i Almindelighed sagtens ikke kjender nærmere til denne ved Utterslev paa Magistratens Jorder liggende Kilde til Inficering af Kjøbenhavns Drikkevand, være det mig her tilladt at give en Del faktiske Oplysninger om den omhandlede "Kilde." Fra Latrinoplagene i Raadmandsmarken, fører der en stor, aaben Markgrøft gjennem Magistratens Jorder, Haarene kunne reise sig paa ens Hoved, naar man betragter denne Grøfts Indhold. Det ser ud og lugter, som om flere Læs Latringødning vare væltede ud i Grøften. Men en Markgrøft skal jo have Afløb, og Grøften føres derfor videre over en privat Mands Jorder; derfra ledes dens Indhold under Haraldsgade mellem Eiendommene Nr. 5 og 7 og videre under Nordbanens Spor til Lersøen. Langs med denne Sø fortsættes Grøften med dens for de tilstødende Lodseiere værdifulde Indhold videre under Ladegaardsaaen over paa Utterslevs Mark. Grøften følger nu langs Ladegaardsaaen til den Ledning, der forsyner Kjøbenhavn med Drikkevand. Her føres den atter under Ladegaardsaaen og følger nu langs denne og Kjøbenhavns omtalte Drikkevands-Ledning. Tilsidst udmunder Grøften i den Kloak, der kaldes Rosenaaen. - Den omtalte Grøft er i sin Begyndelse aldeles fyldt med Latringødning næsten hele Aaret igjennem. De Latrinoplag, der tidligere fandtes paa Utterslev Mark, ere nu ved Lersøen, men man tør sikkert antage, at den omhandlede Grøfts Indhold derved kun yderligere forøges, og Faren for en Inficering af Kjøbenhavns Drikkevand ligesaa. Overfor det her omhandlede Forhold staar det som temmelig betydningsløst, at Natrenovationen ikke formenes at arbeide paa tilfredsstillende Maade, naar dog de Produkter, der ere Gjenstand for dens Omsorg, bagefter i fortyndet Tilstand føres tilbage til Kjøbenhavns Indbyggeres Forbrug igjen gjennem Drikkevandet. At vedkommende Borgermester har lovet at bidrage til en Forandring i dette Forhold, turde dog virkelig være for lidt under den truende Fare for en Koleraepidemis Udbrud: der maa mere til, for at Kjøbenhavns Indbyggere skal kunne føle sig trygge ved Nydelsen af det dem leverede Drikkevand.

(Nationaltidede 22. november 1884).

Latrinoplaget på Utterslev Mark ("Ørnevejskvarteret") eksisterede 1870-1880. Latrinoplaget i Rådmandsmarken eksisterede 1850-1890. Det lå nogenlunde i nutidens firkant Nørrebrogade-Baldersgade-Tagensvej-nordvest for Heimdalsgade. Begge blev erstattet fra 1880 af Lersøen indtil 1920'erne.

Ladegaardsaaens uhyggelige Tilstand. (Efterskrift til Politivennen)

Naar Sommeren kommer og der bliver Varme i Luften, sænker nævnte brede Rendesten, der skal tilføre Kjøbenhavnerne en god Del af deres Drikkevand, sin grumsede Vandflade et Par Fod, og det bliver nu vitterligt for alle, hvad denne gaadefulde Afløbsrende skjuler i sit Dyb. Potteskaar, Ølflasker, gamle Kasseroller, Fiskeben, raadne Støvler, Teglsten, Mursten, iturevne Kurve, druknede Hunde og Kattekillinger osv., altsammen hvilende blødt i en eiendommelig Slags sortagtig og fedtet Dynd af samme Art som det, man i gamle Dage kunde se Kloakerne føre ud ved Langelinje. Forleden Dag havde Indsenderen af disse Linjer et frydefuldt Syn. Et af de fattige Børn fra Rabarberlandet, der havde været beskjæftiget med den yndede Syssel, som alle Børnene der omkring stadig udøver, nemlig med at vaske sine Fødder i Aaen, var snublet og faldet om i Vandet. Da Barnet ikke turde gaa hjem i den Tilstand, dets Klæder befandt sig i, trak det ganske sindigt sine faa Pjalter af og hængte sin alt andet end propre Skjorte til Tørring paa en Pæl i Nærheden af Bangerts Bro. Og der sad nu det uskyldige Væsen i den mest paradisiske Tilstand, man kan tanke sig, og ventede til Tøjet blev tørt. Hvor længe skal vi andre vente, inden det falder Kjøbenhavns Kommune ind at faa den Aa kastet til og afløst af en underjordisk muret Vandledning? K. K.

(Morgenbladet (København) 5. juni 1883).

Ureent Vand i Kjøbenhavn. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavns Vandforsyning lader i denne Tid meget tilbage at ønske. I et Avertissement fra Rosenborg Brøndanstalt gjør Inspektøren Publikum en Undskyldning for, at Anstaltens Mineralvande for Tiden ikke ere saa rensmagende, som de burde være, og oplyser som Grund hertil, at Kjøbenhavns Vandværks Vand er saa urent, at hverken Filtration eller Destillation kan befri det for dets ubehagelige Bismag. I en Bekjendtgjørelse fra Vandinspektør Poulsen meddeler denne, at Vandvæsenets Søer og Aaløb ere fyldte med en overvættes stærk Grøde af mikroskopiske Smaavækster, som have udviklet sig i en saadan Rigdom, at Vandet er ganske tykt og blakket, saa at det kun er med den yderste Anstrængelse, at det hidtil er lykkedes at filtrere Vandet, da Filtrene overordenlig hurtig blive uigjennemtrængeligt. Tillige forbereder han Publikum paa, at Vandværket meget let kan komme i den beklagelige Nødvendighed at maatte føre Vandet ufiltreret til Byen. Han nærer dog det Haab, at det Indtraadte kølige Veir vil forandre Forholdene saa meget til det bedre, at en saadan Kalamitet vil kunne undgaas.

(Nationaltidende 8. juni 1882)

Drikkevandets Beskaffenhed. I Borgerrepræsentationens Gaarsmøde forelaa en Meddelelse om saavel en kemisk som en mikroskopisk Undersøgelse, hvorefter den kemiske Undersøgelse havde givet samme tilfredsstillende Resultat som i tidligere Aar, med Hensyn til Ammoniak, Fosforsyre og Salpetersyere, medens den mikroskopiske Undersøgelse havde viist, at Vandet uden paaviselig Grund indeholdt en stor Mængde Traade af en lille Traadalge, der hindrede Filtreringen og fremkaldte Vandets slette Beskaffenhed, men efter Erfaringen var fuldstændig uskadelig for Sundheden. Den kemiske Undersøgelse er foretaget af Assistent Steenbuch, den mikroskopiske af Dr. med. Ditlewsen. Sagen toges til Efterretning, efter at Formanden havde henvist til det tilfredsstillende og beroligende Indhold af Meddelelsen.

(Nationaltidende 27. juni 1882).

Kjøbenhavns Drikkevand. Redaktionen har modtaget følgende: Hr Redaktør! I Borgerrepræsentanternes sidste Møde blev der oplæst en Skrivelse fra Magistraten om Drikkevandets Beskaffenhed, hvorefter det fremgaar, at Vandet skal Indeholde en fuldkommen uskadelig Traadalge, og Formanden fremhævede det glædelige Resultat af disse Undersøgelser. At disse Alger ikke ere saa aldeles uskadelige, som det fremgaar af Skrivelsen, tror jeg at kunne bevise Dem. Jeg eier nemlig en temmelig betydelig Samling af Fugle, og samtidig med at Vandet begyndte at blive slet, indtraf der en stor Epidemi blandt Fuglene. Jeg forhørte mig hos flere Fuglevenner og Fuglehandlere, og det samme var Tilfælde her; Fuglene døde som Fluer, ja selv blandt Fiskene var Dødeligheden stor. Jeg benyttede mig nu kun af kogt Band, og der Indtraf straks en Bedring blandt Fuglene, men da jeg i Henhold til Magistratens Skrivelse saa, at Algerne vare uskadelige, ophøre jeg at give kogt Vand, og mine Fugte begyndte straks at give Tegn til Sygelighed. Jeg skal derfor anbefale, saalænge Vandet ikke er aldeles klart, kun at give Smaadyr kogt vand, og jeg tror, at De hos de fleste Dyrevenner vil kunne erholde Bevis for, at Magistratens Erklæring om Vandets Uskadelighed ikke er aldeles at stole paa.

En Fugleven.

(Nationaltidende 29. juni 1882).

Vandværket ved Søndersø. Tegnet af A. Hermburger. Illustreret Tidende nr 1195, 20. august 1882).

Nakskovs Drikkevand. (Efterskrift til Politivennen)

En Ulæmpe, som Nakskov saa vel som det øvrige Lolland bestandig har lidt under, er i F. Loll -Falst, St, Mangelen paa godt Drikkevand, Paa Lolland savnes de store Sandlag, gjennem hvilke Vandet naturlig filtreres, og hvori det kan afsætte alle skadelige Plante- og Dyrestoffer, Naar man dertil boer i Nærheden af Stranden, hvor Jordbunden er saltholdig og dyndet, saa bliver Vandet endnu daarligere, I Byerne forværres disse Forhold endyderligere derved, at det Smuds og Affald, som uundgaaeligt samles, hvor en større Befolkning flokkes sammen, afgive skadelige Bestanddele, der tilføres Brønde og andre Vandbeholdninger. Af disse Grunde er Vandet i Nakskov mange Steder aldeles udrikkeligt, og selv naar det er kogt har det et saa uappetitligt plumret Udseende, at kun Nødvendigheden kan formaa Folk til at bruge det, Lolland afgiver derfor ogsaa en frodig Jordbund for mange Sygdomme, som næsten ikke kjendes i andre mere højtliggende og med godt Vand forsynede Egne af Danmark. I Nakskov er der ganske vist fra Byraadets Side gjort meget for ved gode Brønde at skaffe godt Vand, men de gode Brønde komme væsentligst kun de Nærmestboende til Nytte, Der gjøres derfor i denne Tid forberedende Skridt henimod Anlæggelsen af et Vandværk, som skal føre Vandet fra Vesterborg Sø til Nakskov, hvorved man altsaa i enhvert Hus uden Ulejlighed og forhaabentlig uden for stor Bekostning kan faa rent og godt Vand,

(Morgenbladet (København) 2. april 1882).

Christian Adolph Barfod Lønborg (5.9.1835-27.10.1916) fotograf, litograf: Østergade i Nakskov 1871. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Retssag om udført Gas- og Vandmesterarbeide. (Efterskrift til Politivennen)

Under en ved Kjøbenhavns Gjældscommission anlagt Sag havde Citanten H. søgt Indstævnte I. til for Arbeide udført paa hans Eiendom overeensstemmende med Vandvæsenets Anviisning at betale 42 Kr. med Renter heraf 5 pCt. aarlig fra Klagens Dato den 24de April f. A., indtil Betaling skeer, og Sagens Omkostninger skadesløst.

Indstævnte havde derimod paastaaet sig frifunden for Citantens Tiltale med Tillæg af Sagens Omkostninger. Indstævnte havde vel ikke benægtet, at Citanten havde udført det omhandlede Arbeide, eller at der herfor tilkom Citanten det anførte Betaling, men han havde paastaaet, at Arbeidet ikke var udført for ham eller efter hans Anmodning, og at det derfor ikke paahvilede ham at betale det, og han havde navnlig i saa Henseende gjort gjældende, at han havde afsluttet en Contract med Blikkenslagermester R. om Udførelsen af alt Gas- og Vandmesterarbeide i den ham tilhørende Eiendom, og at bemeldte R. ogsaa ligeoverfor ham havde erkjendt at være pligtig til at afholde Udgifterne ved den efter Citantens Paastand af ham foretagne Reparation, og Citanten formeentes maatte tage den ham muligviis tilkommende hos oftnævnte R.

Citanten havde imidlertid anført, at han som avtoriseret Vandmester ligeoverfor Kjøbenhavns Vandvæsen havde forpligtet sig til, saaasnart der kommer Melding om Mangler ved Vandrør, da strax at besørge Manglerne afhjulpne uden at anstille Undersøgelse om, hvad der skal betale Udgifterne, og om den Paagjældende kan betale, og at han derfor, da der kom Bud til ham om at afhjælpe en Utæthed i Vandledningen ved den Indstævnte tilhørende Eiendom, ikke erkyndigede sig om hvem der sendte det Bud, men skyndte sig med at afhjælpe Manglen, forat ikke større Skade skulde skee; han antog imidlertid, at Budet kom fra Indstævnte og han havde benægtet, at det kom fra Blikkenslager R. Men uden Hensyn til hvem, der havde sendt Bud til Citanten, formente Indstævnte at maatte betale Beløbet, idet Indstævnte havde den Pligt, saa snart en Mangel af den omhandlede Beskaffenhed var kommet til hans Kundskab, da øieblikkelig at lade den afhjælpe af autoriseret Vandmester, og han formenes derfor at maatte betale det til hans Eiendoms Bevaring udført Arbeide, hvad enten det var udført paa Foranledning af ham selv eller en Anden eller af Blikkenslager R idet nemlig denne, der ikke selv var autoriseret Vandmester, maatte af Citanten betragtes som Indstævntes Bud.

Da det nu ikke var godtgjort, at Citanten havde udført det omhandlede Arbeide for Blikkenslager R.s Regning efter hans Anmodning, og da det fandtes at følge af Bestemmelserne i Lov af 30te November 1857 § 6 2det Punctum, at Indstævnte som Eier af den paagjældende Eiendom maatte være Pligtig til at afholde den Udgift, som Afhjælpning af den omhandlede Mangel ved Vandledningen havde medført, blev Indstævnte dømt i Overeensstemmelse med den af Citanten nedlagte Paastand, saaledes at Sagens Omkostninger bestemtes til 10 Kr. 52 Øre.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende  2. august 1881).