De store Oversvømmelser i Gaar. (Efterskrift til Politivennen)

Overst: Kolonihaverne mellem Borups Allé og Hillerødgade under Vand. - Nederst: Bohavet flyttes ud

Skyernes Vandflod, der i Morgentimerne i Gaar styrtede ned over Hovedstaden og dens nærmeste Omegn, anrettede en Skade, som endnu slet ikke kan overses.

Vi omtalte i Gaar en Del af de Steder, der var bleven hærget af Vandfloden. Andet Steds i Bladet giver vi i Dag yderligere et Overblik over, hvad Uvejret har foraarsaget af Ødelæggelser.

Ovenfor bringer vi en Række Billeder, der er et tydeligt talende Bevis for Vandflodens Styrke. Navnlig i Havekolonien "Rosendal" paa Hjørnet af Borups Allé og Hillerødgade, en Koloni, der tæller 70 Smaahaver. blev haardt medtaget, dels som Følge af den styrtende Regn, dels som Følge af, at Lygteaaens Kloak sprang. Som man vil se paa ovenstaaende Billeder, stod Vandet herude en halv Meter højt, saa Folk maatte flygte ud af Husene.

Ca. et halvt Hundrede af de smaa Huse er paa det nærmeste ødelagt, og selvfølgelig er alt, hvad der vur dyrket af Havebrugssager, gaaet tabt

En ældre Dame, der laa syg i et af Husene, maatte i sin Seng anbringes med Benene oppe paa Stole, saa højt stod Vandet over Stuegulvet. Mange af Kolonihavernes Beboere maatte søge Tilflugt hos Familier og Bekendte. De, der trods alt vilde blive boende, blev færget til Indgangen af deres Sommerhjem paa sanimenbundne Ølkasser.

De fleste Beboere lider naturligvis et stort Tab.

I Kolonihaverne ved Borups Alle. En ung Pige maa "soppe" gennem Gangene.

Vandflodens Ødelæggelser i Gaar.

Falck maatte pumpe 131 Steder.

Landbohøjskolens Bibliotek under Vand.

Øverst: En Ellehammer Pumpe, koblet til en Fordvogn, i Virksomhed ved Isenkræmmerforretningen, Gothaabsvej 66, som stod fuldstændig under Vand. - Nederst: Kælderbutikens Indehaver i Vand til Knæene. 

København og dens Yderkvarterer fik i Gaar at mærke, hvad en Vandflod vil sige, selv om vi i Forhold til Ødelæggelserne i Udlandet maa siges at være sluppet naadigt. Men alligevel er den Skade, den styrtende Regn og de sprængte Ledninger medførte, meget betydelig.

Paa Forsiden omtalet i de vældige Oversvømmelser i Havekolonien "Rosendal" paa Hjørnet af Borups Allé og Hillerødgade, men ogsaa mange andre Steder fyldte Vandet Kælderne.

Saaledes stod Isenkræmmerforretningen i Kælderen til Ejendommen Godthaabsvej 66 fuldstændig under Vand, saa Varerne bogstavelig talt flød rundt i Butikken. Man fik saa fat i en Ellehammer-Pumpe, der kobledes til en Fordvogn, og paa den Maade lykkedes det i Løbet af nogle Timer at lænse Lokalerne.

Særlig ude paa Frederiksberg var det galt, fordi Kloakerne ikke kunde tage det nedstrømmende

Vand, som derfor hurtigt fyldte en Mængde Kældere.

Saaledes skete der meget betydelig Ødelæggelser i Landbohøjskolens Bibliotek, der er Installeret i Kælderetagen. Til alt Held lykkedes det Redningskorpset at faa bjerget en stor Del af do mest kostbare Værker, men mange Bøger blev ødelagt.

Den travleste Dag I Redningskorpsets Historie.

Dagen I Gaar blev forøvrigt ten travleste t Redningskorpsets Historie.

Sna snart Uvejret var trukket over ved 9-Tiden, blev Korpsets Telefoner bogstavelig talt blokeret i timevis.

Ialt var der indtil sent i Aftes pumpet 131 Steder, og endnu i Dag maa Arbejdet fortsættes, navnlig

i Kvarteret GI. Kongevej, Grundtvigsvej samt Pilealléen og Allegade.

Paa Godsbanegaardens Terræn ved Enghaven stod Vandet saa højt, at Rangeringen kun kunde foretages med største Vanskelighed, og Portørerne maatte arbejde barbenede, idet Vandet mange Steder gik dem til Knæene.

Ogsaa ude i Landet er der sket mange Oversvømmelser, flere Steder med Dæmningsskred ved Banelinierne, men København og Omegn fik denne Gang dog Hovedparten af Vandfloden at mærke.

(Aftenbladet (København), 16. august 1927).

Nu svømmer de Døde inde paa Assistens Kirkegaard. (Efterskrift til Politivennen).

 Vandfloden over Assistens Kirkegård.

Vi bringer her nogle billeder fra de store oversvømmelser på Assistens Kirkegård. Vandet har flere steder mishandlet gravstederne stygt, og på andre steder er der dannet hele indsøer med gravplantninger som småøer. Det er ikke mindst den nyere del af kirkegården ned mod indgangen ved Jagtvejen der har taget skade. Vort billede giver er indtryk af det udseende de dødes have viste i går melem bygerne.

(Social-Demokraten, 22. august 1927).

De store oversvømmelser i København.

Øverst: Redningskorpsets store motorsprøjte i pumpevirksomhed på Assistens Kirkegård - Nederst: De oversvømmede gange og gravsteder.

Styrtregnen har forårsaget store oversvømmelser i København. Allerede i lørdags var det galt på Assistens Kirkegård, og i søndags sted vandet yderligere, således at redningskorpset måtte pumpe hele dagen og må fortsætte mandag. Man måtte aflyse flere begravelser på grund af vandfloden.

(Sorø Amts Dagblad - Slagelse, 23. august 1927).

Redningskorpset overnatter på kirkegården.

Falcks redningskorps har haft ualmindelig travlt i de sidste dage. Siden i går morges har en skare redningsmænd arbejdet på at pumpe Assistens Kirkegård læns for vand, og det synes også som om det skal lykkes i denne omgang. Men det har været et stort og drøjt stykke arbejde - og for at det ikke skal være spildt, hvad der blev gjort i går, har redningskorpset ikke blot fortsat med udpumpningerne hele natten, men har også haft mandskab liggende beredt i et sovetelt der blev rejst på kirkegården.

(Klokken 5 (København), 27, august 1927).

København kunne den 28 august 1927 meddele at pumpningerne sluttede den 27. august 1927.

Stormen har, som det sædvanlig er tilfældet, sat Assistens Kirkegård under vand. Der pumpes altid efter en sådan naturbegivenhed. Men der er noget galt ved afløbsrenderne, og det røres der tilsyneladende aldrig ved. Derfor hedder det altid når vi har uvejr i København: Nu svømmer de døde inde på Assistens Kirkegård!

(Folkets Selvstyre, 1. november 1927).

Kloakering på Assistens Kirkegård.

Den smukke hovedgade der skærer Assistens Kirkegård fra Jagtvejen til Kapelvej, ligger i denne tid på et stort stykke hen i et frygteligt uføre. Der er nemlig igangsat et større kloakeringsarbejde der følger alleen som derfor graves op. 

Som man erindrer, var kirkegården i sommer under de voldsomme regnskyl mage steder fuldstændig oversvømmet, og man har derfor indset nødvendigheden af at have systemet i orden så man ikke når foråret kommer og med det muligvis nye vandstrømme, skal risikere mere oversvømmelse. 

(Folkets Avis - København, 16. november 1927).

Oversvømmelse på Assistens Kirkegård. Fra Social-Demokraten 25. marts 1924.

Det underjordiske København. (Efterskrift til Politivennen)

Kræfterne, der virker under Asfalten og Brostenene. - Tunnellerne under Havnen.

København har ingen Metro. Den lille Stump Bane under Boulevarden er der i hvert Fald i denne Forbindelse ingen Anledning til at regne med. Det er ikke hos os som i Paris. London eller New York. at Tusinder af Storbyens Mennesket hvert eneste Minut Dagen igennem farer ilsomt af Sted mange Meter nede under de Gader eller Huse, hvor det aabenbare Liv ellers leves.

Gothersgade over Jorden.

Men ikke desto mindre gives der et underjordisk København, der paa sin Vis spiller en nok saa nyttig og uundværlig Rolle som de Færdselsveje, hvormed man har undergravet de store Verdensstæder. Det er jo ellers efter Folketroen saaledes. at de onde Kræfter driver deres Spil under Jorden. Hos os er det omvendt. Det er tilmed nogle af de allerbedste Kræfter, som virker her - Kræfter, af hvis Eksistens vor Sundhed afhænger - Kræfter, der bringer os Lys og Varme - der sætter os i Forbindelse med hinanden - der skaffer os det Drikkevand, uden hvilket vi overhovedet ikke kunde leve.

Naar de underjordiske Kræfter blottes.

En Gang imellem faar vi en Anelse em at der eksisterer et underjordisk København. F. Eks. naar et af de runde Jerndæksler paa Gaderne er lettet op, og vi ser Telefonvæsenets Folk ad den lodrette Stige klavre ned i en dyb, mørk Slugt. der synes i at strække sig mod Jordens Indre. Eller naar vi oplever et af de sædvanlige, aarlige Skuespil, der efter Revyforfatterens Mening har fundet Sted siden Biskop Absalons Dage, da "Han lagde Vandrør ned i Gaderne og brak dem op i Sommerferien". Det var jo navnlig i Fjor Sommer at man fik en levende Forestilling om, hvilken Rolle det underjordiske København spiller for alle os, der lever vort Liv i Dagens klare Lys. Det var dengang, man var ved at binde og lægge de underjordiske Kræfter i Leje under Gothersgade. Kommunens Teknikere mener, at Offentligheden dengang viste baade for stor Utaalmodighed og for stor Uretfærdighed i Anledning af den Tid, som det tog med at faa Arbejdet bragt i Stand.

Gothersgade under Jorden. I Gadelinjen ligger Sporvejssporene. Alle de Anlæg, der er fjernede ved Omreguleringen i Fjor, er betegnet ved et Kryds. De hvide Figurer angiver bevarede underjordiske Anlæg; de sorte nye Anlæg.

Kigger man paa det Tværsnit, vi ovenfor viser af Gothersgade paa Strækningen fra Grønnegade og ned til Kongens Nytorv, ser man, hvor mange Kræfter der er bundet i Jorden under en af de store københavnske Hovedgader, og man vil formentlig ogsaa samtidig forstaa, hvor besværlig en Historie det maa være, naar Forholdene gør det nødvendigt at trænge ned i Dybden til disse Kræfter for at omregulere eller lægge andre og nye ved deres Side. Det var netop det, der skete i Sommer i Gothersgade; og det er det samme, der sker, hver Gang man har et lignende omfattende Gadearbejde i Gang: Man reparerer ikke alene Gaden over Jorden; man reparerer samtidig de mange Gader, der er anbragt under for de vigtige Kræfter, hvis Bestemmelse det er at opretholde Livet ovenfor.

Kloaker, der kunde befares med elektrisk Sporvogn.

Og om hvor mange forskellige Kræfter, det er, vil Planen oplyse. Der er Telefon, Elektricitet, Gas, Vand, Brand-Telegraf og Kloak. For adskillige af disse Kræfter er der endda banet flere Veje - og alle disse Veje skal hver for sig være forsvarlige og stærke og som Regel tillige godt isolerede, for at hver enkelt Kraft kan blive indenfor sit særlige Omraade og dér gøre sin Nytte.

En af de underjordiske Tunneller under Havnen.

Kloaken, der, saaledes som Planen viser. ligger dybest nede, 2½ Meter fra Gothersgades Asfalt, er jo ubetinget den mægtigste at disse underjordiske Veje. Under Gothersgade er Rørene 110 Centimeter i Diameter, men der er andre Steder i det underjordiske København, hvor man har givet dem saadanne Dimensioner, at en elektrisk Sporvogn meget vel, om det skulde være nødvendigt, kunde køre derigennem. Det er ikke i København som i Paris, at man Inviterer særlig interesserede og videbegærlige Turister ned i kloakerne og arrangerer i en Rotur for dem der. Det samme kunde iøvrigt meget vel gøres flere Steder i det underjordiske København - for Eksempel i den en Kilometer lange Hjælpeledning, der fører Spildevandet fra Kloaksystemet I det nordvestlige Bykvarter ud i Kalvebodstrand under Centralværkstederne paa Godsbaneterrænet. Det er denne Kloak, som er opkaldt efter det gamle Belvedere, som for mange Aar siden laa paa det nuværende Vesterfælledvej - Kloaken har paa sine Steder et Gennemsnit af 3 Meter.

300 Kilometer københavnsk Kloak.

Det underjordiske Kloaksystem er sikkert af langt større Omfang og Forgrening, end de fleste gør sig Anelse om. Alle de Ledninger, som er taget i Anvendelse til Bortførelse af Spildevandet fra Hovedstaden, har i Øjeblikket en Længde af 296 Kilometer - og det er et Net, som stadig gøres baade tættere og mere omspændende. Principet er, at Kloakerne skal føre Spildevandet saa langt ud i Kongedybet, at det ingen Skade længere kan forvolde. Men Hovedstadens geografiske Beliggenhed har bevirket, at denne underjordiske Passage ikke kan tilbagelægges i et eneste Sus.

Med de to Kloaker, som undermunder ved Svanemølleviadukten og paa Scherfigsvej i Hellerup, gaar det saa nogenlunde bekvemt; vanskeligere har det været med den øvrige Del af Systemet, som maa føres over Amager - her kommer jo hele den gamle Havn imellem. Principet har ved Anlæget af det københavnske Kloaksystem været helt at blive af med det uhumske Vand. Ned under Jorden med det i de der dannede Passager og derfra langt ud paa det dybe Vand! Men ved Havnen har man maattet gøre et Kompromis.

Under Gaderne langs Havnen ligger de afskærende Ledninger. Københavnerne har nok hørt dette Begreb nævne, men der har altid i Klangen været noget af en Jerndør, der faldt til og afskar al videre forstaaende Diskussion mellem Teknikere og almindelige dødelige. Og saa er Forholdet ikke destomindre det, at her findes Indgangsportene til et af de mest interessante Stykker underjordiske København.

Indgangsporten til et Stykke af det mest interessante underjordiske København.

Sagt i al Korthed er Formaalet med de afskærende Ledninger at afskære Kloakvandet fra at komme ud i Havnen. For at Ledningssystemet paa den sidste Strækning ud mod det aabne Vand ikke skal antage alt for vældige Dimensioner, er der dog hist og her under Gaderne lavet nogle saakaldte Overfaldsbygværker, som træder i Funktion under stærkt Regnskyl, saaledes at Overskudsvandmængden - Kloakvand spædt op med Regnvand - gennem Hjælpeledninger skylles ud i Havnen. Det er ganske vist et Kompromis - et af de mange Kompromiser, man maa indlade sig paa i et moderne Samfund; særlig naar det drejer sig om et forholdsvis lille Samfund.

Der er naturligvis den Fare forbundet ved dette System, at Vandet i Havnen kan stige saa højt. at det trænger op i Kloaken. Dette har man sikret sig imod ved at forsyne Hjælpeledningerne med nogle mægtige, fint virkende Stemmeporte, der kun kan lukkes ud ad, men klapper til og lukker fuldstændig tæt i samme Øjeblik, Strømmen fra Havnen begynder at trænge op i Kloaken. Det er Porte, der dækker over en underjordisk Passage af lignende Dimensioner som Hovedindgangen til Raadhuset - de er gjort af tusindpundige jernplader, men de er saa nøje afbalancerede, at der ikke behøves mere Styrke for at aabne eller lukke dem, end der gemmes i et Fingertryk.

En af de kæmpemæssige underjordiske Stemmeporte.

Men naturligvis, hvor sindrigt et saadant System end er konstrueret - uafladeligt kan det ikke virke af sig selv. Det bliver nødvendigt for Menneskehænder en Gang imellem at gribe ind for at tilse Mekanismer og udbedre de Skavanker, som har meldt sig. For at det kan ske, er der ved Havnen bygget forskellige Brønde, hvori der er anbragt Stemmeværker, som kan tørlægge de store, underjordiske Gange omkring Sluseportene.

To tunneler 20 Meter under Havnens Bund.

Der er imidlertid andre Veje under Byen, som Københavnerne ikke kender noget til, og som kun de færreste af dem nogen Sinde faar Lov til af betræde. Hvem aner saaledes, at der under Havnen fører to veritable Tunneller? Men det er ikke destomindre Tilfældet. Den ældste af disse Passager blev anlagt i Aarene 1856-58 af de engelske Ingeniører, der forestod Opførelsen af det første Gas- og Vandværk i København. Englænderne satte for Resten en Bunke Penge til paa dette Arbejde, der tilmed var yderst vanskeligt, bl. a af den Grund, at de Luftarter, som udvikledes under Arbejdet i Kalkmassen angreb Arbejdernes Øjne saa stærkt, at de kun kunde arbejde kort Tid ad Gangen.

Man kommer ned i Tunnellen gennem et Par Brønde, af hvilke den ene ligger i Havnegade, den anden paa Gammel Dok paa Christianshavn - hver af disse Brønde er 2 Meter i Tværsnit, mens Tunnellen, der er hugget ud i den faste Saltholmskalk en Snes Meter under dagligt Vande, har en Højde af næsten 4 Meter og en Bredde af godt 3 Meter. Som man ser, er det en endda meget bred og bekvem Vej, der her dybt under Havnens Bund fører over til Christianshavn. Naa, den er imidlertid afskaaret fra at spille nogen Rolle i den almen Samfærdsel. Dels er det jo ikke saa lige en Sag at komme ned i den og op af den igen, da der mangler lignende store Elevatorværker, som uafladelig er i Gang ved Elbtunnellen i Hamborg. Desuden staar den københavnske Havnetunnel under dagligdags Forhold fuld af Vand - kun naar de Vand- og Gasledninger, som gaar igennem den. skal efterses, pumpes den læns, og det er da en smal Sag af færdes hernede. Kun er det nødvendigt for de Mennesker, som skal foretage Spadsereturen, at være udrustede baade med Regnfrakke og Paraply, da Vandet fra Havnen uophørligt siver gennem den porøse Kalkmasse.

En Vandring som i en Bjergskakt.

Tæt ved Siden af denne Tunnel løber en anden, der er anlagt nogle Aar senere af det danske Entreprenørfirma Fr. Johannsen & I. Saabye, der iøvrigt kom en Del lettere fra Arbejdet end Englænderne, navnlig som Følge af, at det var blevet muligt at tage mere moderne tekniske Hjælpemidler i Anvendelse. Gennem den nyere Tunnel fører to af de mægtige Ledninger, hvorigennem Spildevandet fra Storbyens Kloaknet befordres ud over Christianshavn og Amager til Kongedybet. De to Tunneller staar i Forbindelse med hinanden ved Sidegange - at staa hernede er som at være i en mellemeuropæisk Bjergskakt.

Sien paa Kloakpumpestationen. - Regnebrædtet for Storbyens onde Handlinger.

Et Par andre Steder føres Spildevandet fra Byen gennem Havnen over til Christianshavn i saakaldte "Dykkere" - mægtige Rør, der paa den ene Kai bøjer ned mod Vandet for at bøje opefter igen ved den modsatte Kaj. De forskellige Afløbsledninger ender alle ved Kloakpumpestationen paa Kløvermarksvej. De er her kommet saa langt under Øresunds Vandspejl, at Spildevandet maa pumpes over i et nyt Rørsystem, hvorigennem det gør den sidste Rejse ud til Kongedybet.

Forinden har Vandet passeret et stort Siværk. Her er et Sted, hvor mange Ting, hvis Eksistens man har villet udslette ved at kaste dem i Gabet paa det underjordiske København, igen kommer for Dagen. Denne store, snavsede, ildelugtende Si er et Regnebrædt for Opgørelsen af meget af det onde og fæle, hvis Spor man haabede udslettet for stedse. Herigennem har mangen Barnemorderske faaet bragt sin Brøde frem i Lyset og har maattet indrømme den og og sone den, naar Hovedstadens skarpsindige Opdagerkorps har lagt de Klude el. Aviser frem for hende, hvori hun svøbte sin Førstefødte, da hun lod den glide af Sted paa den sidste evige Rejse.

Gennem Renheden gaar store Værdier til Spilde.

Rent sundhedsmæssigt set er der noget betryggende ved et Kloaksystem, der er anlagt som det københavnske. Men fra et økonomisk Synspunkt er der jo unægtelig Tale om betydelige Værdier, der gaar til Spilde ved at unddrages fra det store Kredsløb, der er lagt til Rette fra Naturens Side, og hvor enhver levende Ting. Dyr eller Plante, efter at have ophørt af eksistere kommer til at give Næring til andre levende Væsener. I Paris har det i Følge Forholdenes Natur trods Kloakerne været muligt af holde dette Kredsløb vedlige. Spildevandet fra Verdensbyen føres her ud paa nogle vidtstrakte Overrislingsmarker, hvor der dyrkes Grøntsager af alle tænkelige Slags. Spildevandet trænger efter at have afsat sine gødningsholdige Værdier her ned gennem Sandlaget og ud i Seinen - det er paa dette Tidspunkt blevet renset i en saadan Grad. at det næsten kan benyttes som Drikkevand. Adskillige af de Mennesker, som har aflagt Besøg i Berlin, vil vide, at man dér har ordnet sig paa en lignende Maade.

Fangarmene over Jorden.

Vi har her fortalt saa indgaaende om det københavnske Kloaknet - dels fordi det spiller en saa dominerende Rolle blandt de Funktioner, som foregaar i det skjulte, og dels fordi der til det knytter sig saa mange interessante Enkeltheder, der er ukendte for de fleste. Men der er jo en Masse andre vigtige Funktioner som foregaar under Asfalten og Brostenene, og af hvilke vi ikke kunde tænke os at undvære en eneste. De samme underjordiske Kræfter sender saa mange Fangarme op I Dagens Lys - Fangarme, der gør os det lettere og bekvemmere eller vel overhovedet muligt at leve Livet med de Krav, vi stiller til det. Disse underjordiske Kræfter spiller en meget stor Rolle i Øjeblikkets København - deres Betydning for det fremtidige København vil blive endnu større.

Et nyt Gas-System.

Kræfterne under Jorden udvikles og forbedres, og der lægges stadig nye til. Netop i disse Dage er man ved at indføre et nyt System for Gastilførselen gennem Trykledninger, der bringer Gassen fra Gasværkerne ud til Fordelingscentrer, hvor Trykket tages af den, saaledes at den kan gaa videre til Forbrugerne gennem almindelige Ledninger. Foreløbig er der oprettet to saadanne Fordelingscentrer, et paa Hjørnet af Korsgade og Blaagaardsgade og et i Østre Anlæg ved Sølvtorvet. Man regner med, at dette System skal være mere besparende end det hidtidige, navnlig derved, at man kan bruge Rør al andre Typer og andre Dimensioner. Gassen er vel iøvrigt nok en af de underjordiske Kræfter, som volder Storbyen mest Kval. Det har været meget vanskeligt at holde de Ledninger, man hidtil har benyttet tætte. En af Følgerne af, at Gassen saaledes trænger udenfor de regelbundne Veie, er, at Træerne paa Boulevarderne og i Parkerne gaar ud. Trykledningerne vil blive autogensvejsede og omhyggeligt isolerede, saaledes at de ogsaa kan modstaa Rust. 

Naar der ikke længere er Drikkevand nok!

Vandledningerne strækker sig langt udenfor Byens Grænser. Det bliver nødvendigt at søge længere og længere bort for at finde de Kilder, hvorfra man maa hente det Vand, som Hovedstadens Behov kræver. Man vil allerede kunne forudse den Dag. hvor der ikke vil være Vand nok i det vidtom spændende Ledningsnet - man kommer da i København rimeligvis til at lægge et nyt Ledningsnet ved Siden af det gamle, saaledes at man har en Slags Vand til Husholdningsbrug og én Slags Vand til Udskylning af W. C.'er. Gadevanding og lign. Saaledes er det i Paris, hvor man dels henter sit Vand fra Kilderne og dels fra Seinen. Hos os vil Havnen kunne levere fyldestgørende Mængder af anden Klasses Vand.

Naar Menneskene ogsaa maa søge ned under Jorden.

Saaledes er det underjordiske Liv i København. Saaledes er de Kræfter, som virker hernede i det skjulte. Derfor er det, at der er saa nær en Rapport mellem det Liv, hvori vi færdes, og det, som rører sig dybt under vore Fødder. Det er nødvendigt at give dette sidste Liv større og større Spillerum, og sandsynligvis kommer ogsaa den Dag herhjemme, hvor der bliver for lidt Plads til Menneskene over Jorden, men hvor de kommer til at grave sig deres Veje og Gader under Jorden, saaledes som man for længe siden har gjort det i de store, overbefolkede Verdenssamfund.

Irving.

(København 4. marts 1923).

Vandvognen, som hele Byen sukker efter. (Efterskrift til Politivennen)

Nu og da kommer der en Regnbyge, men faa Minutter efter, at Solen er fremme, er Regnen fordampet, og Jorden vedbliver at være lige tør. Gennem flere Ugers Sommervarme er den store Stenørken, som Storstaden er, forblevet et Helvede, hvor Varmen staar tykt mellem Murene i de lange, snævre gader. Da bliver man taknemlig for et lille frisk Vindpust, som man om Vinteren er taknemlig for en Solstraale. Og man bliver glad i Sindet, naar man ser Vandvognen komme luntende gennem  Gaderne. Vort Billede er taget fra Dosseringen, hvor en Vandvogn er i Færd med at fylde paa, for senere at svinge ind i Ryesgade og de smaa Baggader, der støder ud til Byens og Landets tættest beboede Gader. Der bor nemlig flere Mennesker i disse Gader, end der er indbyggere i Korsør.

(København 25. juni 1922)

Mægtig Vandflod over Vesterbro. (Efterskrift til Politivennen)

Hovedvandrøret paa Gl. Kongevej sprængt.

En meget alvorlig Kalamitet lndtraadte i Aftes ved 9-Tiden paa Vesterbro. Et Hovedvandrør, der løber ad Gamle Kongevej forbi Trommesalen, sprængtes med højt Knald. I samme Nu strømmede Floder af Kommunens friske Vand ud over det omliggende Terræn. I meterhøje Kaskader sendtes Vandstraalerne op i den disede og regnmættede Luft og faldt dereftet ned paa de vaklende Brosten. Paa én Strækning af el halvt Hundrede Meter sank Stenbroen over Vandledningen, og hele Vognmandslæs Grus at de skulde bruges til Be- og Sand aflejrede sig i alle Fordybninger. Efterhaanden blev Vandets Kraft mindre, men endnu længe efter, at man paa Vandværket havde lukkede  af for Tilførslen, sprudlede vandet ud i en mægtig Vandflod over Vesterbro.

Vandet naaede til Vesterbros Torv.

Gamle Kongevej, St. Jørgensgade, Trommesalen, Heinesgade og Vesterbrogade omdannedes til Kanaler. Ikke med dovent, drivende Vand, men som brusende Floder, der skyllede sit Folket bort i panisk Flugt. Helt ud til Vesterbros Torv og ned til Istedgade dækkedes Gader og Fortove af Vandet, og de mange Lys i de store Gadekareer spejledes i Kanalerne, saa man fik et Indtryk af canale grande i Venedig med alle dens Bikanaler.

Lift efter lidt sank Vandet i Jorden, eller det løb ned i Kloakerne, men det varede en Timestid, Inden Gaderne var saa tørlagte, saa de kunde passeres. Flere Steder var der blevet Smaasøer tilbage, og Gruset laa i Dynger.

Panik i Hjemmene.

Midt under alt dette var der Panik i Hjemmene paa Vesterbro. Afbrydelsen medførte, at Husmodrene intet Steds kunde faa Vand til Kaffen. - Er Værket blevet galt? spurgte man. Tror han, at der bliver en saadan Frost I Nat, at Vandet vil fryse? Flere gik derfor mismodige til Sengs, men de taalmodige gjorde endnu et Forsøg paa at faa Vand, og efter en halv Times Forløb lykkedes det. Vandet lededes gennem andre Ledninger.

Den sprængte Ledning.

Det Hovedrør, hvis Sprængning foranledigede hele Kalamiteten, er nylig taget I Brug. Det ligger 1 ½ Meters Dybde over en Del af det gamle Jernbaneterræn. Hvad Aarsagen er til Sprængninger, vidste man intet om i Aftes. Man trøstede sig derimod med, at den gamle Hovedledning ikke var blevet helt afbrudt. Den blev derfor taget til Naade igen, og ved Hjælp af denne vil Vesterbros Vand-Forsyning foregaa i de nærmeste Dage.

Stor Skade i Kælderne.

Overalt i de tilstødende Gader kom Kælderne til at staa under Vand, og der er herved sket megen betydelig Skade. Hvor stor er det naturligvis ugørligt allerede nu at udtale sig om. Ser man imidlertid blot paa den store Ejendom paa Hjørnet af GI. Kongevej og Trommesalen, faar man et lille Indtryk af Skaden. I denne Ejendoms Kældre stod Vandet alen højt op. Her findes der bl. a. et stort Kurvelager og et Cyklelager. Tillige har Statsbanerne her en betydelig Del af sit Arkiv opmagasineret. Dette har taget betydelig Skade.

Skaden kunde, som Brandvæsenet sagde, dog være blevet meget større. Var der f. Eks. sket en større Ildebrand paa Vesterbro, havde man staaet ganske magtesløs i over en halv Time. Nu skete der heldigvis ingen Brand, men Skaden er ogsaa stor nok endda.

(Social-Demokraten 22. januar 1921).

Falck og Brandvæsnet arbejdede senere med at pumpe vandet bort. Karreen Trommesalen-Vesterbrogade-Gl KOngevej-St Jørgens Alle fik betydelige skader.

Frands Vilhelm Ferdinand Ahlefeldt Øllgaard (1856-1911). (Efterskrift til Politivennen)

Frands Vilhelm Ferdinand Ahlefeldt Øllgaard (1856-1911). Søn af sognepræst Niels Rasmussen Øllgaard (1812-1900) og Sophie Christine Meyer (1821-1898). Farfaren Nicolaj Esmark Øllgaard var biskop i Viborg Stift. Gift i 1895 med Louise Frederikke Holm (1868-). Frands Øllgaard blev uddannet ingeniør fra Polyteknisk Læreanstalt i 1878. Herefter arbejdede han som ingeniør ved anlægget af Køge-Fakse jernbanen og ved Københavns søforter. Fra 1880 til 1884 arbejdede han i Frankrig med jernbaner og konstruktion af kanaler. Han blev ansat ved Københavns Havnevæsen i 1884. I 1886 blev han ansat i Københavns Vandforsyning, viceinspektør i 1893 og vandinspektør i 1895. Blandt Øllgaards ingeniørarbejder er det nu nedlagte vandværk ved Borups Alle, Thorsbro Vandværk i Thorslund og højdereservoiret på Brønshøj Bakke. På P. S. Krøyers maleri Industriens Mænd (1904) er Øllgaard placeret på balkonen til venstre, helt yderst til højre.

Københavns første vandinspektør (1. januar 1858) var L. A. Colding, samme år stadsingeniør. Herefter fulgt V. E. Poulsen til 1883, I. C. E. H. Schønheyder (død 1894), og Øllgaard fik embedet. Fra 1. januar 1902 blev han direktør for Vandforsyningen.

Vanddirektør Øllgaard jubilerer.

1. Februar 1886-1. Februar 1911.

Idag for 25 Aar siden blev Vanddirektør Øllgaard ansat ved Københavns Vandvæsen som teknisk Fuldmægtig og har i den Tid han har arbejdet under Vandvæsenet, haft en saa betydelig Indflydelse paa dettes Udvikling og i saa høj Grad gjort sig fortjent af denne vigtige Gren af Hovedstadens Hygiejne, at Byens Borgere med Tak bør mindes den Dag han ansattes.

Daværende Ingeniør Øllgaard mødte til sit nye Embede med en fortrinlig Uddannelse, erhvervet baade herhjemme og i Udlandet, og ansaas med Rette for en betydelig teknisk Dygtighed allerede for 25 Aar siden.

Som ung polyteknisk Kandidat arbejdede han med ved Faksebanens Anlæg og ved Københavns Søbefæstning, hvorefter han rejste udenlands og fik Ansættelse først ved "La compagnie des chemins de fer de l'Est" i Frankrig og senere som fransk Statsingeniør blev Souschef de section ved Kanalanlæget mellem Schelde og Maas. Efter sin Hjemkomst var han en Tid red Havnevæsenet, før han traadte i Vandværkets Tjeneste. Her har han saa virket siden, men sin gamle Kærlighed til Havne-Ingeniørvidenskaben glemte han ikke og var med til den store Konkurrence om Frihavnsprojektet 1888-89. Sammen med nuværende teknisk Direktør Brodersen paa Frederiksberg fik han her 2den Præmie. I 1895 alløste han Schønheyder som Vandinspektør, eller som han nu i de sidste Aar har heddet: Vanddirektør.

I hans Funktionstid er hele det store Anlæg ved Thorsbro ude ved Taastrup blevet til, og Hovedstadens Vandforsyning hor for en uoverskuelig Fremtid faaet en tilstrækkelig Forøgelse af frisk Kildevand. Ved en Overenskomst med Frederiksberg er denne for vort Drikkevand saa betydningsfulde Tilførsel yderligere sikret, og nu er man i denne Tid beskæftiget med under Vanddirektørens Ledelse ude paa Brønshøj Bakke at anlægge et efter de nyeste Principer hygget Højde-Reservoir, for at ogsaa hine fjerne Bydele kan faa en regelmæssig og rigelig Vandforsyning. Men ikke mindst skylder vi Vanddirektøren Tak for den fortrinlige Maade, hvorpaa W. C.- Systemet er blevet praktiseret her i Byen. Enhver, der har oplevet dc skrækkelige Tilstande i andre Byer, hvor den samme Institution blev indført, vil vide, at København er sluppet ualmindelig let fra Begyndelsesvanskelighederne, og herfor har Vanddirektøren sin Del af Æren.

Jacob.

(Riget (København) 1. februar 1911).

Om Thorsbro Vandværk, se Vandringsløse Tidende 2. februar 2014.

Dødsfald.

Direktør F. V. F. A. Øllgaard. 

Født 27de Febr. 1836. Død 1ste April 1911. Sent i Lørdags Aftes er Direktøren for Kjøbenhavns Vandvæsen, F. V. F. A. Øllgaard, i en Alder af 55 Aar afgaaet ved I)uden paa Professor Schous Klinik, hvor han havde ladet sig indlægge for en Underlivslidelse.

Direktør Øllgaard, der var polyteknisk Kandidat fra 1878. virkede først som Ingeniør ved Baneanlæg, i Aarene 1882-84 var han i fransk Statstjeneste og derefter 1884þÿ  86 Ingeniørassistent ved Kjøbenhavns Havnevæsen. Den 1ste Februar1886 ansattes Øllgaard som teknisk Fuldmægtig ved Kjøbenhavns \ andværk. hvor han avancerede" til Yiceinspektør i 1893. Efter Inspektør Schønheyders Død i 1894 overtog Øllgaard Embedet som Vandinspektør og fra 1901 Stillingen som Direktør for Vandforsyningen.

Kjøbenhavns Kommune mister i Direktør Øllgaard en dygtig og indsigtsfuld Embedsmand, hvis Fortjeneste af Hovedstadens Vandforsyning ikke kan værdsættes højt nok. Under hans Ledelse foreloges de omfattende Boringer og Undersøgelser i Lille Vejleaadalen, der førte til, at Kjobenliavns Kommune erhvervede sig et nyt Vandindv indingsarea I, hvorfra der nu daglig gennem Vandværket ved Thorsbro føres 125,000 Tdr. Vand ind til Hovedstaden, hvad der dog kun er Halvdelen af den Vandmamgie, der kan indvindes fra Thorshroanlæget, som er forbundet med Sondermarksbassinet ved en 2½ Mil lang Betonledning.

Forinden dette storstilede Anlæg loges i Brug, var der foretaget en anden og meget omfattende Udvidelse af Vandforsyningen ved Opførelse al Vandværket ved Borups Allé, der stod færdigt i 1903.

Det sidste store Arbejde paa Vandforsyningsomraadet, hvortil Direktør Øllgaards Navn vil være knyttet, er Opførelsen af det dominerende Højdereservoir ved Brønshøjbakkegaard. der allerede var planlagt samtidigt med Thorshroanlæget. Dette nye Anlæg, hvortil knytter sig den vigtige Overenskomst om Vandforsyningen paa Frederiksberg, danner foreløbig for en længere Aarrække Afslutningen paa de med saa megen Forudseenhed planlagte Udvidelser af Hovedstadens Vandforsyning

Direktør Allgaard var en personlig elskværdig Mand, og med den sikre Dygtighed og Arbejdsevne, han var i Besiddelse af, mister Kjøbenhavns Kommune en Embedsmand, hvis Plads det vil være vanskeligt at udfylde.

Direktør Øllgaard der den 1ste Februar fejrede 25 Aarsdagen for sin Ansættelse i Kommunes Tjeneste, blev ved Vandværkets jubiilæum ifjor udnævnt til Ridder af Dannebrog.

I Anledning af Dødsfaldet flagedes der paa halv Stang fra Vandværksbygningen i Vester Farimagsgade.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 3. april 1911)

Jordefærd

Direktør Øllgaard

jordedes igaar under stor Højtidelighed fra Frue Kirke. Kisten var skjult under et overvældende rigt Blomsterflor.

I Følget var bl. a. til Stede: Borgmester Marstrand, Konferensraad Øllgaard, Belysningsdirektør Windfeld-Hansen, Formanden for Kommunalbestyrelsen, Overretssagfører Becker, Næstformand for Travselskabete, Proprietær Lind, Havnebygmester Møller, Stadsingeniør Brodersen, General Rohde, Generaldirektør for Statsbanerne Ambt, Raadmand Philipsen, Prof. C. C. Jessen, Arkitekt Voldby, Ingeniørerne Rump og Werner, Smedemester Seifert, Skattedirektør Molde, Trafikbestyrer Seemann, Direktør Ludvig Christensen, Stadsarkitekt Wright, Telegrafdirektør Meyer, Borgerrepræsentant Kornerup-Koch, Stadsingeniør Voigt, Direktør Winsløv, Kontorchef Berggreen, Branddirektør Lisberg, Direktør Ivar Knudsen, Ingeniør Sven Koch og Oldermand for Blikkenslagerlavet Harald Steenberg.

Efter en Salme talte Stiftsprovst Hoffmeyer og skildrede den afdøde som en Mand, der trofast og bramfrit havde udført sin Gerning. Selv om han fik Lykke til at udrette meget, vilde han dog sikkert have udrettet endnu langt mere, dersom hans Livsbane ikke saa tidligt var blevet afbrudt.

Under Afsyngelsen af et "Farvel" bares Kisten ud af Kirken af Embedsmænd ved Vandvæsenet.

Jordfæstelsen fandt sted paa Vestre Kirkegaard.

(Riget (København) 9. april 1911).

F. V. F. A. og Louise Frederikke Øllgaards gravsten på Vestre Kirkegård. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Byens Brøndposter. (Efterskrift til Politivennen)

Brøndpostene her i Byen friste under sædvanlige Forhold en noget forladt Stilling, idet Vandtryksystemet har gjort Folk magelige, tildels vel ogsaa fordi vort Vandværks Produkt har naaet en saa fortrinlig Beskaffenhed, at der nu mindre end tidligere føles Anledning til at benytte Vandet fra hine Poster. Under Forhold som de nærværende, hvor en nogle og tyve Graders Varme nødvendigvis maa influere paa Vandet fra de just ikke altfor dybtliggende Vandledningsrør, maa Brøndvandets større Kjølighed imidlertid vise sig som et Fortrin, der nok var værdt at tage Hensyn til, hvad der ogsaa stadfæstes ved det gode Besøg, som f. Ex. Nørretorvs, Graabrødretorvs og den saakaldte Gothersgades Brøndpost ere Gjenstand for; vi kunne befor ikke Andet end ytre vor Forundring over Teglgaardstrædes offentlige Brøndpost, - ikke over, at den i flere Aar som fornaglet henstaaende gamle Post for et Par Maaneder siden er bleven tagen bort og en ny, aldeles upaaklagelig dito sat istedenfor, men - om at denne til Dato ikke er bleven forsynet med et Bæger eller to, og ikke heller, hvad det ellers altid pleier at ske med nysatte Brøndposter, bliver pompet ren ved Vandvæsenets Folk. Har man overhovedet havt Raad til at bekoste en ny Post, maatte man vel ogsaa kunde overkomme Resten. Det er formodentlig det gamle Vandinspektorat, med hvilket vi have at giøre, men hvad nu rette Vedkommende end hedde, saa burde de indsee at en Brøndpost uden Bæger ikke har Udsigt til at blive benyttet - at naar Posten ikke bliver benyttet, bliver Vandet i Brønden raaddent - og at naar Vandet er raaddent,  udsættes de, der maatte søge hen til det eller lader hente af det, for at drikke sig syge. Det vil vel derfor sagtens ende med, at Sundhedspolitiet beordrer Posten fornaglet, og at Slutstenen paa det sindrige Arbeide bliver en Træprop; men sees der hen til, at Teglgaardstræde om Sommeren er overordentlig stærkt befærdet af de Mange, der over den saakaldte Teglgaardstrædes Bro ile fra og til Jernbanen, og som netop ofte kunde ønske at benytte den omtalte Post - saa vilde det rigtignok vare fornuftigere, om det manglende Bæger snarest mulig anbragtes, og Brønden i nogen Tid daglig pompedes ren af f. Ex. Ladegaardens Folk, saameget mere som Rendestenens Forfatning, takket være et derværende Brændevinsbrænderies Udtømmelser, til sine Tider er ganske utaalelig og kunde have besynderlig godt af en Flod fra den oftnævnte Post. Den samme Anvisning turde maaske gives paa flere af Stadens offentlige Brøndposte, især paa en Tid, da Magistraten nylig har fundet sig foranlediget til at søge yderligere Pengebevillmg til Benyttelse af artesiske Brønde.

(Dags-Telegraphen (København) 27. juli 1868).

Kjøbenhavns Offentlige Politiret 27de og 29de Juli 1865. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavns offentlige Politiret.

2den Afdeling, Assessor Wallick.

Torsdagen. den 27de Juli.

- Snedkersvend Stabel og Cigarmagersvend Giessing bebo en Leilighed med fælles Kjøkken, hvorfra der om Natten af og til finder et saa rædsomt Vandspild Sted, at Vandet trænger gjennem Lofter og Vægge ned fra 5te til 3die Sal. Giessing var imidlertid ikke mødt, og Stabel benegtede at have ladet Hanen staa aaben om Natten, i næste Retsmøde vil der blive afsagt Dom i Sagen, og møder Cigarmageren da ikke, vil han faa en Udeblivelsesdom, det kan han være overbevist om.

- Madam Jørgensen, der er Viceværtinde i Urtekræmmer Levys Eiendom, Overgaden oven Vandet Nr. 4, skulde betale 4 Rd. for det Svineri, som havde fundet Sted paa Latrinerne i Eiendommen, men slap med at betale 2 Rd.. da Levy betalte de andre 2 Rd. for hende, der er en fattig Kone.

- - -

- Da Jørgen Nielsen vil producere nogle Vidner for at godtgjøre, at han ikke har nogen Skyld i Overkjørslen af en lille Dreng i Adelgade, maatte Sagen udsættes til et senere Møde.

- Karlen Speyermann havde forleden med en Trækvogn paakjørt en Droske, og Droskekudsken forlangte 12 Rd. i Skadeserstatning, medens Speyermann tilbød ham 4 Mark. Idag blev Skaden vurderet til 9 Rd. 48 Sk., men neppe havde Synsmændene besigtiget Drosken, før Hesten løb ud ad Raadhusets Port og forsvandt for de den forfølgende Betjente. - Ved Mødets Slutning vidstes endnu Intet om Hest og Vogns Skæbne eller om, hvormange Oldinge og Børn der var trampet ihjel og overkjørt af den rasende Droskekrikke. - Sagen med Speyermann endtes endnu ikke idag, da han kun kunde tilbyde Droskeeieren et ugentligt Bidrag af 16 Sk., som han tilmed fandt var et meget "fint" Tilbud.

- Drengene Fr. Vilh. Busk og Chr. Jørgensen, der havde faaet endel Rulletøi under falsk Navn udleveret fra en Rullekjælder og derefter pantsat det i en Sættekjælder, bleve dømte til Ris "efter Omstændighederne".

Som en Mærkelighed ved dette Retsmøde kan anføres, at der idag intet Ladegaardslem var tiltalt for at have solgt Skjorter eller Buxer - og i denne Varme har man dog mindst Brug for disse Beklædningsgjenstande.

(Dags-Telegraphen (København) 28. juli 1865).

Den 1. august indgik Speyermann en aftale med vognmanden om at betale de 9 Rd. 48 skilling i ugentlige rater på 2 mark.

Kjøbenhavns offentlige Politiret.

2den Afdeling. Assessor Wallick.

Lørdagen den 29de Juli.

- Retsmødet begyndte med en Vandspildssags Udsættelse, hvorefter af Manufakturisterne Eman. Schmidt. Lundholm og Selmer, der havde havt aabne Butiker, men med blændede Døre, om Søndag Morgen til Klokken 9, Dhrr. Schmitt og Selmer modtog en Advarsel, og mod Hr. Lundholm hævedes Sagen, da han kun havde ladet udlevere noget Tøi.

- Naar Grovsmedesvendene Beth og Lars Bille en anden Gang ville benytte deres Næver som Forhamre og deres respektive Pandeskaller som Ambolte, hvorpaa de gjensidig smede, saa maa de helst vælge et afsides Sted og ikke en Gade til al foretage Smedeøvelserne paa.

- Kleinsmedsvend Th. Em. Gotfr. Birck kom fra Branden i Valbv. Omme i Farvegade gik to Ungersvende, "en Smørrebrødskærer" og "en Opvarter", der tidligere have været saa uheldigt at maatte bøde for Gadespektakler og Opsætsighed mod Politiet, foran ham med 2 udmaiede Skjønheder. "Lille Jomfru, det er vel ikke Deres Kjæreste, saa kom De hen og følg med Undertegnede." sagde Birck til den ene "Jomfru", idet han pegede paa Smørrebrødskjæreren. Det blev Smørrebrødsmennesket vred over og langede Birck en over Nakken. "Av" brølede Birck og tog Revanche ved at bibringe Modpartens nye Silkehat et saadant Slag, at uvillige Mænd udenfor Retten have erklæret den for at være sunken i Værdi fra 6 Rd. til 24 Skilling. Saa hylede da Silkehattens Eiermand paa Politiet, der kom til og anholdt hele Klatten, og i Retten  betalte Birck idag 2 Rd. i Mulkt, da han var den egentlige Ophavsmand, og Smørrebrødskjæreren, der forlangt Godtgjørelse for sin mishandlede Hovedbedækning, henvistes til Gjældskommissionen som det rette Forum.

- Jens Sørensen - igjen Jens Sørensen atter Jens Sørensen - og Jens Sørensen evig og altid! Der er ingen Ende paa hans mange Droskesager: men nu hører dog hans Virksomhed som Droskekudsk op thi Dommeren erklærede den berømte Jens Sørensen, at han vilde anmode Politidirektøren om at forbyde ham al Kjørsel med Droske for Fremtiden, da Ingen er sikret mod Fornærmelser af den stridige Kudsk. Denne Gang bestod hans Forseelse i. at han havde taget uberettiget Holdeplads og dernæst var han en Aften Kl. 11½ bleven anmodet af en Kaptain om at kjøre ud til Aldersro fra Høibroplads. Men da Sørensen kom hen ved Postgaarden, forlangte han 1 Rd. for at kjøre derud, og Enden paa Historien blev, at Kaptainen, der vilde betale ham efter Drosketaxten, med sin Frue maatte stige ud af Drosken paa Jens Sørensens Forlangende. Jens Sørensen vil vistnok nu blive forhindret i som Droskekudsk at fornærme Folk for Fremtiden.

- Urtekræmmer C. A. Iversen kan virkelig ikke lade et Oliefad henligge en Timestid paa Fortovet.

- I Aaret 1858 blev Værtshusholder Jacobsen ved Nørrevold anklaget af Fæstemændene, fordi han formentlig gjorte Indgreb i deres Rettigheder ved at fæste Tyende til Folk fra Landet. men Jacobsen frikjendtes ikke blot ved Underretten, men endogsaa ved Højesteret. Nu havde Fæstemand Krogh atter givet Klage ind over ham, men Sagen vil vist denne Gang faa det samme Udfald, naar den bliver endelig sluttet.

- Rigtignok har Emilie Aurora Tofte solgt en Særk, hvortil Fattigvæsenet har Ejendomsret, men da hun ikke har krænket Varebeholdningen paa Ladegaarden siden Aaret 1840, og hun altsaa iaar holder sit 25aarige Jubilæum som Ikkesælgende Ladegaardsmedleminde, saa vilde det være for haardt at give hende Tvangsarbeide for det denne Gang; men saa maa hun ogsaa smukt lade hengaa 25 Aar, inden hun atter skiller Fattigvæsenet af med Linned.

- Derimod fik Laurids Petersen, der ligeledes havde solgt noget Stof fra Ladegaarden, 24 Dages Tvangsarbeide.

(Dags-Telegraphen 30. juli 1865)

Vedr. Jens Sørensen, så gav politidirektøren ham endnu en chance, som dog ikke gik helt efter hensigten:

Kjøbenhavns offentlige Politiret. 2den Afdeling. Assessor Wallick.

Lørdagen den 5te August.

- Jens Sørensen faaer endnu Lov til at køre Droske - thi Politidirektøren har Medlidenhed med ham - men da han efter eget Sigende ikke er stærk i Munden, mødte han idag med et sirligt skrevet Indlæg, der skulde forklare hvorfor han forleden Aften havde forlangt 1 Rd. for at befordre en Kaptain med Frue ud til Vibenshuus, skjøndt Taxten kun er 4 Mark, og da Manden ikke vilde give mere end Taxten lød, maatte han og hans Kone strax staa ud af Drosken. Grunden til at Jens Sørensen forlangte Daleren. angiver han at være Frygt for at blive pryglet af Kaptainen, der var "en hidsig ung Herre", og for 4 Mark vilde han ikke have en banket Trøie, men nok, naar han fik 1 Rd. for det. Kaptainen er for Øieblikket i Aalborg og nu gaaer Sagen over til Jyllands Kyst, hvor Kaptainen ved Aalborg Byret vil blive afhørt som Vidne. Og Gud naade Jens Sørensen, hvis Kaptainens Vidnesbyrd fælder den benegtende Droskekudsk.

Kjøbenhavns Vandværk. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavns nye Vandværk. Ifjor nærede man Bekymring for, at der, paa Grund af de foregaaende tørre Somre og det større Forbrug, som det nye Vandværk gav Anledning til, vilde udfordres nye bekostelige Anlæg for at tilvejebringe en tilstrækkelig Vandmængde til Hovedstadens Forsoning. Denne Bekymring er nu aldeles hævet, da den i Vinter og Foraaret samlede Vandmasse, hvis største Vandbeholder er Damhuussøen, er saa betydelig, at den antages at være tilstrækkelig for et heelt Aar, selv om den ikke i den Tid blev forøget ved det almindelige Tilløb. I de to Bassiner, der ere dannede af den forrige St. Jørgens Sø, staaer Vandet nu flere Alen høiere end i Vinter, men der har derved viist sig en anden Mislighed. Den sydvestlige Side af Dæmningen mod Wodrufsgaard og Ladegaardens Marker har ikke været saa fast og tæt, at den nu, med den høiere Vandstand, har kunnet forebygge en Gjennemsivning, og Følgen heraf er, at de meget lavere liggende Jorder lide betydelig af det indtrængte Vand. Hvorledes dette kan afhjælpes, maa en Undersøgelse af Dæmningen vise; men dersom man ikke kan aflede Vandel ved Grøfter eller paa anden Maade, turde man vel endog blive nødt til at tømme det ene Bassin for at foretage de fornødne Forbedringer ved Dæmningen.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 23. maj 1860)

Afhjælpning af Vandmangel. (Efterskrift til Politivennen)

Afhjælpning af Vandmangel.

Den Fare, hvormed den bestandig tiltagende Vandmangel under de seneste Aare Tørke truer mangfoldige Landboere og Industridrivende i Kjøbstæderne, i Forbindelse med de mindre heldige Resultater, som mangelfuld Indsigt i Brøndgravning paa mange Steder har fremkaldt, foranlediger mig til al tilbyde min Tjeneste i denne Retning. En mangeaarig Erfaring, som er erhvervet deels ved min Stilling her hjemme, deels ved den Ledighed, jeg har havt til at giøre mig bekjendt med stem Brøndarbeider i Udlandet, og de heldige Resultater, jeg har opnaaet ved Brøndanlæg hos flere af vore større Industridrivende i Hovedstaden, haaber jeg, ville være en tilstrækkelig Anbefaling for mig hos dem, der ville benytte min Tjeneste. Naar jeg tilbyder at skaffe Enhver, der vil henvende sig til mig, godt og rigeligt Vand til en forholdsviis priisbillig Betaling, har jeg ikke lovet Mere, end jeg seer mig istand til at holde. Min Adresse er Knabrostræde Nr. 88. 

Jens Sørensen.
Vandmester.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 30. august 1859)

Brygger Jacobsen havde i 1846 ved jernbanens anlæggelse gennem Valby Bakke observeret at en kilde vældede frem. Han havde derfor engageret vandmester Jens Sørensen til at vurdere vandets kvalitet og mængde. Sørensen vurderede begge positivt, og Jacobsen besluttede herefter at anlægge sit bryggeri efter at bevillingen var givet den 25. november 1846.

Jens Sørensen var gennem årtier en af de førende vandmestre. Han var gået på pension i 1876.

Afhjælpning af Vandmangel. Under denne Overskrift har Hr. Vandmester Sørensen indrykket en Annonce i dette Blads Morgenavis Nr. 200, hvori han tilbyder sin Tjeneste ved Anlæg af Brønde. Vi troe at burde henlede saavel Landboernes som de større kjøbenhavnske Vandforbrugeres Opmærksomhed paa dette Tilbud.

Som bekjendt har de sidste Aars Tørke mange Steder paa Landet fremkaldt en faretruende Vandmangel og viist Nødvendigheden af at sikkre sig Vandbeholdere, der kunne afgive et tilstrækkeligt Værn med en saadan Fare. Hver Landsby har jo rigtignok i Almindelighed en Art fælles Vandbeholder i Skikkelse af et Gadekjær, men hvad disse Kjær ere blevne til i det sidste Par Somre, behøve vi desværre ikke at underrette dem om, der daglig have maattet kiøre hele og halve Miil efter Vand til deres Kreaturer. Den eneste Sikkerhed mod en slig Ulempe eller rettere Ulykke er Anlægget af Brønde, det vil sige ikke saadanne smaa, ialmindelighed skjødesløst anlagte Brønde, som findes i næsten hver Gaard paa Landet, og om under Temperaturforhold som de ovenfor berørte ikke indeholde mere Vand tilbage end Kjærene, men store, dybe, med behørig Ivrigt anlagte Brønde, der under alle Forhold ville kunne afgive en tilstrækkelig Mængde sundt Drikkevand for Mennesker og Kreaturer. Den enkelte Gaardeier vil vel i Reglen krympe sig ved den Udgift, som Anlæget af en saadan Brønd udkræver, men vor Mening er heller ikke, at slige Brønde skulde være nødvendige vedhbver Gaard; det vilde tveriimod være tilskrækkeligt, naar enhver Landsby anskaffede sig en saadan fælles Vandbeholder, der, brugt paa en fornuftig Maade, til enhver Tid vilde kunne sikkre samtlige Landsbyens Beboere mod en Vandmangels Eventualiteter; og for de fleste Landsbyer her i Landet vil en saadan Udgift under de nuværende Forhold kunne overkommes.

Men ogsaa for Hovedstadens større Vandforbrugere er Anlægget af gode Brønde en Gjevuand, der fortjener Opmærksomhed, da de derved ville opnaae at faae baade billigere og bedre, d. v. s. koldere Vand, til deres Bedrift. Den, der daglig skal forsynes fra det nye Vandværk med f. Ex. 600 Tdr. Vand, vil nemlig derved paadrage sig i Vandskat en aarlig Udgift af over 700 Rd., medens en Brønd, der giver den samme Vandmængde og derover, næppe vil koste 1000 Rd. een Gang for alle. Dertil kommer, at medens Vandet fra de nye Vandværker i varme Dage har en Temperatur af 17 a 18 Grader, naaer Brøndvandets Varme ikke over 6½ R., hvilket er af Iler Betydning for dem, der ved deres Bedrift skulle anvende det til Condensering og Afkøling. Flere af vore større Industridrivende have ogsaa forsynet sig med saadanne Brønde, f. Ex. DHrr. A. Brøndum, Brændeviinsbrænder Holm, Capitain, Brygger Jacobsen m. Fl., og af disse Brønde leverer ingen under 1000 Tdr. reent Vand i Døgnet, flere endog indtil 5 a 6000 Tdr., f. Ex. hos Hr. Brøndum.

Disse Brønde ere anlagte af Hr. Vandmester Sørensen og afgive tilstrækkeligt Vidnesbyrd om den Indsigt eg Duelighed, han under en trediveaarig Virksomhed i Landvæsnets Tjeneste og paa sine Reiser for offentlig Regning i Udlandet har erhvervet sig. Man har dobbelt Grund til at henlede Opmærksomheden paa en dygtig Mand af Faget, naar man hvert Øieblik hører, hvorledes mangelfuld Indsigt deri ikke blot har paabyrdet Folk overdrevne og mangengang tildeels spildte Udgifter, men - hvad værre er - har kostet ikke faa Mennesker Liv og Lemmer; vi kunne i saa Henseende henvise til, hvad der jevnligt er meddeelt heri Bladet.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 31. august 1859).

Brøndgravere døde i Helsingøer og Vibenshuus. (Efterskrift til Politivennen)

I Helsingør har Uforsigtighed kostet tvende Mennesker Livet. En Grundeier der i Byen, som ønskede en i 13 Aar ikke aabnet Brønd af 11½  Alens Dybde efterseet og renset, overdrog dette Hverv til Byens Vandkiger, som i Løverdags sendte 2 af sine Folk til at udføre Arbeidet. 2 Timer efter at Dækslet var aftaget og en Stige nedladt, steg den Ene ned, men ankommen midt paa Stigen, tumlede han ned i Brønden. Den Anden, der vilde redde ham, steg derpaa ligeledes ned, men deelte øieblikkeligt sin Kammerats Skjæbne. Med megen Anstrængelse fik man Begge op ved Hjalp af Brandhager, men som Liig. - Som bekjendt udvikler der sig ofte i lange tillukkede nogenlunde dybe Brønde forskjellige Luftarter, især Kulsyre og Svovlbrint, af hvilke navnlig førstnævnte er meget farlig, og som oftest dræbende for hvert animalsk Liv; da disse Luftarter ere tungere end den atmosphæriske Luft, uddrive de under Udviklingen denne af Brønden indtil i en Afstand af 5 a 6 Alen fra Overfladen. Tilstedeværelsen af saadanne giftige Luftarter kjendes ved Nedsænkning af et brændende Lys i Brønden, idet dette kun kan brænde saa lange den atmosphæriske Luft er tilstede, men udslukkes, saasnart det naaer ned under denne i hine Luftarter. Dette Forsigtighedsexperiment var ved hint sørgelige Tilfælde ikke blevet iagttaget. - Stadphysicus Klem, som strax blev hentet, da Ulykken var skeet, lod Forsøget foretage, men Lyset slukkedes i en Dybde af 5 Alen; et næste Dag gjentaget Forsøg viste samme Resultat. (Hels. A.) 

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 28. juli 1849)

Mærkeligt nok er der i Nærheden af Kjøbenhavn passeret en ganske lignende Begivenhed som den i Helsingør med den forgiftede Brønd. I Løverdags skulde der i en i Store Vibenshuus værende Brønd, der ikke havde været brugt siden sidste Vinter, nedsættes et nyt Pumpetræ. En Brøndgraver, Peter Larsen, var nede og skulde i 5 Alens Dybde slaae en Klampe fast, da han tabte sin Hammer; han lod sig da Heise ned med Spanden i en Dybde af 12 Alen, men idet han gav Signal til at trækkes op, faldt han død om, dræbt af de ved Kulsyren og Svovlbrinten udviklede giftige Dunster. Man troede, at han kun var kommen tilskade ved at stude sig, og en anden Brøndgraver, Peter Petersen, lod sig derfor Heise ned til hans Hjælp; men ikke saasnart var denne kommen 6 til 7 Alen ned, førend de giftige Dunster ligeledes øieblikkeligt dræbte ham. Med megen Møie fik man Begge trukne op som Liig. For end yderligere at overtyde sig om Brøndens forgiftede Tilstand, lod man et brændende Lys gaae ned, og det slukkedes strax i en Dybde af 5 Alen. - Maatte disse beklagelige Ulykkestilfælde være en Advarsel for Fremtiden om at anvende en storre Forsigtighed ved Brønde, der ikke i længere Tid have været i Brug. (Flvp.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 3. august 1859)

Vandkommissionen. (Efterskrift til Politivennen)

En indsender havde er Berlingske Tidende nr. 95 fremsat nogle spørgsmål til vandkommissionen. Da spørgsmålene fremgår af nedenstående svar, springer vi straks til dem.

Det nye Vandværk. I en Artikel i Berlingske Tidende Nr. 95 er der reist endeel Betænkeligheder ved det af Contrahenterne for det nye Vandværk med vedkommende Comitees Samtykke trufne Arrangement, hvorefter Huuseierne med en ringe Udgift kunne faae Vandledningen ført ind i Husene og derimod, saafremt de ønske det, udelade Opstanderen i Gaarden og derved besvare de for denne beregnede Omkostninger. Da dette Arrangement i flere Tilfælde kan være meget hensigtsmæssig eg bidrage til en større Udbredelse af Vandledningerne i Etagerne, troe vi at burde gjøre opmærksom paa, at de derimod reiste Indvendinger og Betænkeligheder beroe paa Ubekjendtskab med Forholdene. Det er saaledes aldeles urigtigt, naar Artiklens Forfatter antager, at Loven af 20de August 1853 om Kjøbenhavns nye Vandanlæg lægger en Hindring iveien for den omhandlede Ordning, thi den citerede Lov gaaer kun ud paa at sikkre Grundeierne en Vandforsyning fra det nye Værk paa ligesaa beqvemt et Sted som den tidligere Pumpe eller Vandkam havde, men den forbyder ham paa ingen Maade at lade Vandhanen anbringe paa hvilketsomhelst andet mere beqvemt Sted i Ejendommen, naar han vil udrede de dermed forbundne Omkostninger. Ligesaalidet findes der saavidt vides i den ældre Lovgivning nogen Bestemmelse om at Vandpumpe eller Vandkam netop skal anbringes ude i Gaarden, hvilket heller ikke overalt er Tilfældet. Saafremt en saadan Forskrift altsaa skulde gives, vilde dertil upaatvivlelig udfordres et nyt Paabud ved Lov, hvortil der imidlertid ikke er den allerringeste Anledning, hverken i Brandvæsenets eller Sundhedsvæsenets Interesse.

Der vil nemlig, naar det nye Vandværk er traadt i Virksomhed, aldeles ikke være Tale om i Ildebrandstilfælde at udbære Vand fra Huse og Gaarde til de i Artiklen omtalte Vandkar paa Gaderne, da Planen for dette Værk - som Artiklens Forfatter rigtignok omtaler, men ikke kjender synderligt til - netop gaaer ud paa at afløse den nuværende høist ufuldkomne Vandforsyning ved Ildebrande ved Hjælp af Vandur, Sluffer og Tønder osv. og istedet derfor vil forsyne Sprøiterne, forsaavidt disse overhovedet komme til Anvendelse, directe fra Hovedvandlednigerne med store Brandhaner i Gaderne, som blive anbragte i ringe Afstand fra hinanden og som øjeblikkeligt ville levere Vand i langt større Mængde, end der kan bringes tilveje ved at slæbe det i Spande fra Gaarden til Vandkarrene paa Gaden. Det samme gjelder om Gadernes Vanding og Rendestenes Udskylling i varme Sommere og naar det ellers maatte ansees nødvendigt, hvilke naturligviis her ligesom andetsteds, hvor der findes Vandværker med Høitryk, ville finde Sted fra Brandhanerne, ved Hjælp af hvilke et Par Mand i faa Minutter kunne overbruse og udskylle Strækninger, hvortil der vilde fordres hele Timers Arbeide naar Vandet skulde bæres i Spande og Kander fra Gaardene. At Faren for Ildsvaade i Husene ogsaa i høi Grad vil formindskes, naar der istedetfor en Pumpe eller Hane i Gaarden findes en stadig Vandforsyning i Husets forskjellige Etager er saa indlysende, at selv den mest Kortsynede maa kunne indsee det, naar han tænker en Smule over Sagen. Der kan saaledes aldeles ikke være nogen Anledning for det Offentlige til at fordre Vandhaner anbragte i Gaardene og det saameget mindre som vi maae være ganske enige med Artiklens Forfatter i at der neppe vil være mange af de Grundejere, som lade Vandledningen føre op i Husene, der ville undlade at anbringe en Hane i Gaarden til Husets Brug, hvilket ingenlunde er udelukket derved, at den saakaldte Opstander med Tilbehør udelades, da der paa en, navnlig med Hensyn til Frosten, langt hensigtsmæssigere Maade kan føres et Rør med Hane ud til Gaarden fra den i Bygningen anbragte Forsyningsledning.

Vi kunne derfor, langtfra at finde noget Betænligt ved det omhandlede Arrangement, ikke Andet end ønske at ret mange af Stadens Huuseiere ville benytte den Lejlighed, som nu gives, til, paa gunstige Vilkaar, at forsyne deres Ejendomme med Vandledning i Etagerne, det være en med eller uden Vandhane i Gaarden, hvorved foruden Brandsikkerheden ogsaa Reenligheden og Beboernes Sundhedstilstand i høi Grad vil vinde og meget overflødigt Arbeide spares.

Deu 28de April 1857. B.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 30. april 1857).

Er det ligegyldigt om der findes Vand i Gaardene her i staden?

I Gaarsnummeret af "Berl. Tid." har en Indsender sagt at forsvare det Arrangement, hvorefter de paatænkte nye Vandposter med Taphaner i Gaardene kunne bortfalde, imod at der anbringes Vandhaner i Kjøkkenerne, som baade berettiget og gavnligt. Vi maae benægte begge Dele. Loven af 20. Aug. 1853 om de nye Vandanlæg i Kjøbenhavn bestemmer udtrykkeligt, at Communen, naar den borttager de nuværende Vandrender og Pomper, skal indlede Vandet til det Sted paa Grunden, hvor Pompen forefindes og i dens Sted anbringe Opstander med Taphane. Derpaa gaaer Planen for det nye Vandværk ogsaa ud, og dertil er der taget Hensyn ved Approbationen paa samme, og den engelske Ingenieurs Bekjendgiørelse indeholder selv, at der i Overeensstemmelse med hans Contract vil være at opsætte en ny Opstander i alle de Gaarde, hvor der for Tiden er anbragt en Opstander paa Vandrenerne, men at Vand- og Gas-Comiteen har tilladt, at denne Opstander udelades, imod at Eieren lader indlægge Rør i kjøkkenerne. Til uden Communalbestyrelsens Samtykke at meddele denne Tilladelse og derved i et væsentligt Punkt forandre den ny proberede Plan, ansee vi Comiteen ikke berettiget. Vi indsee derfor ikke, hvorfor Comiteen, naar den anseer Vandopstanderen i Gaardene som en ligegyldig Sag og troer at kunne tillade, at de bortfalde, ikke har ordnet Sagen saaledes, at ogjaa andre Entrepreneurer, der paatoge sig at indlægge Vandrør i Bygningerne, kunne nyde godt deraf, og hvorfor den engelske Ingenieur skal have et Fortrin i denne Henseende for de danske Entrepreneurer. Vandrørenes Indlægning i selve Bygningerne er Noget, hvortil han ikke har nogen Forret, men han faaer det i Virkeligheden, naar kun han kan tilbyde Eierne, at Vandopstanderne i Gaardene maae bortfalde, og at da "for en ubetydelig Tillægssum" Forsyningsrør i deres Sted kunne blive lagte ind i Kjøkkenerne. Beroer det, som Indsenderen af hiin Artikel mener, paa Eieren selv at lade Vandvanen anbringe paa hvilketsomhelst andet Sted i Eiendommen, burde Comiteen formeentligt have ordnet Sagen saaledes, at Centrahenterne af Vandværkets Udførelse gjorde et Afslag i deres Betaling for hver bortfaldende Vandhane, og at dette Beløb kom Eieren tilgode, naar han indlagde Vandrør i Bygningen, ligegyldigt om det skete ved den engelske Ingenieur eller ved danske Entrepreneurer, hvorimod det er ubilligt imod disse, at den engelske Ingenieur ved hiint Arrangement faaer et afgjort Fortrin for dem, da de ikke kunne tilbyde noget Afslag for Opstanderne i Gaarden, saaledes at der da kun svares en ubetydelig Tillægssum for at indlægge Rørene i Bygningerne.

Naar Indsenderen mener, at det hverken er i Brandvæsenets eller Sundhedsvæsenets Interesse, at der er Vand i selve Gaarden, da er begge Dele aldeles urigtigt. Forpligtelsen for Grundejerne til i Ildebrandstilfælde at udsætte Vandkar paa Gaderne og fylde dem med Band bortfalder ikke som en ligefrem og øiebiikkelig Følge af det nye Vandforsyningssystem. Naar Erfaringen først har godtgjort, at der fra "Hovedvandledningerne med store Brandhaner i Gaderne" under alle Forhold, navnligen i strenge Vintere, strax kan leveres tilstrækkeligt Vand til Slukning i Ildebrandstilfælde, vil vistnok den nuværende Vandforsyning ved Ildebrande undergaae væsentlige Forandringer, men indtil den Tid vil Brandvæsenet med god Føie modsætte sig, at den i Lovgivningen nu foreskrevne Vandforsyningsmaade afskaffes, og heri har, saavidt vides, den med det nye Vandværk høiest bekjendte Mand ogsaa erklæret sig enig. Denne Vandforsyningsmaade vil imidlertid blive umulig, naar Opstanderne i Gaardene bortfalde. Inds. mener, at vandet i Gaarden hellerikke behøves for Sundhedsvæsenets Skyld, da Gadernes Vanding og Rendestenenes Udskyning i varme Sommere og naar det ellers maatte ansees nødvendigt kan finde Sted fra Brandhanerne, "ved Hjælp af hvilke et Par Mennesker i faa Minuter kunne overbruse og udskylle Strækninger, hvortil der vilde fordres hele Timers Arbeide naar Vandet skulde bæres i Spande og bander fra Gaardene." Men det er ikke Gaderne, hvorom her nærmest er Spørgsmaal. Det er Gaardsrummene med tilhørende Rendestene, som i varme Sommere i høi Grad trænge til at udskylles, hvilket ikke vil kunne skee, naar der ikke er Vand i Gaardene, da man dog ikke kan "overbruse" dem fra Brandhanerne i Gaderne. 

Vi have i vor tidligere Artikel yttret, at der neppe vil være mange Grundejere her i Staden, som ville gjøre Brug af Tilbudet og lade Vandopstanderen i Gaarden bortfalde. Det glæder os at see, at Inds. deri er enig og skulle vi til Gjengiæld erklære os enige med ham i, at det er ligegyldigt, om selve Opstanderen udelades, naar der føres et Rør med Hane ud til Gaarden fra den i Bygningen anbragte Forsynings-Ledning. Dette er naturligviis fuldkommen tilstrækkeligt. Naar der blot kan tappes Vand i selve Gaarden i alle mødende Tilfælde, navnlig ved Ildebrande og hvor ReenIigheds- og Sundhedshensyn kræve det, er det en ligegyldig Sag, om Taphanen er anbragt paa en Opstander eller paa et fra Bygningen udgaaende Rør. Vi tiltræde ogsaa ganske Indsenderens Ønske, at ret mange af Stadens Huuseiere ville forsyne deres Eiedomme med Vandledning i Etagerne, men vi føie ikke, som han, til: "det være nu med eller uden Vandhane i Gaarden". Vi ønske Vandrør med Taphaner i Kjøkkenerne og hvor der ellers i Bygningerne er Brug derfor, men ved Siden deraf fordre vi Vand i Gaardene, saaledes som Loven om de nye Vand-Anlæg forudsætter og hvorpaa Contracten med Entrepreneurerne lyder.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1. maj 1857).

Skoler som Cholera-Lazarather. (Efterskrift til Politivennen)

Om den overordentlige Sundhedscommissions Foranstaltninger.

Cholera-Lazarethet i den nye Skolebygning i Suhmsgaden er nu oprettet ligesom i den offentlige sokole paa Blegdammen og Christianshavn; der er saaledes kun 2 Skolelocaler tilbage endnu, nemlig i Larsleistræde og i Sølvgade. Dersom disse 2 Bygninger ogsaa tages, kan rigtignok den overordentlige Sundhedscommission rose sig af, at den i Løbet af 3 Gange 24 Timer kan skabe et Lazareth tilveie, men det moralske Ansvar, som kommer til at hvile paa den ved at berøve idetmindste 4000 Børn deres Skoler, synes at være Noget, hvortil aldeles ikke tages Hensyn. Den 15de August skulle de offentlige Skoler atter begynde Underviisningen efter 1 Maaneds Ferie; tager man Bygningerne til Lazarether, kunne Skolerne neppe begynde for i det tidligste den 1ste Novbr. efter Localernes forudgaaende Rensning og Malning. 4000 Børn have saaledes i 4 Maaneder været uden Skole, i hvilken Tid idetmindste 4de Delen, paa Grund af deres Livsforhold have været overladte til sig selv den hele Dag uden noget Tilsyn, da deres Forældre eller Forsørgere maae søge Arbeide udenfor Hjemmet. I denne lange Tid er saaledes deres Underviisning og Opdragelse forsømt, de ere blevne vante til Lediggang, der atter har medført Fristelser for Barnet, der maaskee i Tiden kunne blive til dets Fordærvelse, og Omsorgen for Epidemien i physisk Henseende har saaledes medført en moralsk Smitte for ren farligste Alder. Kun den, der kjender Almuens Børn, kan rigtig bedømme, hvilke fordærvelige Følger 4 Maaneders Skoleforzømmelse har for dem. rOg naar nu endelig skolerne igjen skulle begynde og Børnene atter samles i de nymalede Værelser, hvis Uddunstning forenes med Bentenes og atter paavirkes af Varmen og Osen fra Kulovnene, mon da Forældrene ville være vil lige til at sende deres Børn til saadanne Skolelocaler, hvor de maae frygte for Følgerne af den vistnok usunde Luft, der vil udvikle sig i Skolestuerne og det paa en Aarstid, hvor Vinduer ikke kunne udholdes aabne timeviis som om Sommeren. Med hvilket uhyggeligt Sind vil ikke Læreren gaae til sin Gjerning, og i hvor lang Tid vil ikke Tanken om hvad der er foregaaet i hans Skolestue, virke deprimerende paa hans Sind og Virken. Foruden det Savn af Børn, som af selve Forældrene af ovenanførte Grunde holdes fra Skolen, ville desuden savnes mange Ulykkelige, som have mistet deres Forsørgere og ere anbragte i Pleie, uden at Skolen kan være vidende om disse Forhold, da den i saa lang Tid har været uden Forbindelse med Børnene. Endelig har den mellemliggende October Flyttedag medført mange Bopælsforandringer for Børnene, som det ikke er let for Skolen at opspørge. Under saadanne Betingelser og saa stor en Forstyrrelse ville saaledes de offentlige Skoler tage deres Begyndelse, naar uden videre Hensyn alle deres Lokaler tages til Lazarether, det vil omtrent sige "at de offentlige Skoler ville begynde med at være deres Opløsning nær." 

---

Ved at omtale Sundhedscommissionens Forkjærlighed for Skolelokaler kunne vi ikke tilbageholde vor Forundring over , at den ikke har taget et Skolelokale, som tilbyder den alle til et Cholera-Lazareth hørende Fordele, saavel med Hensyn til Sygeværelser og Beboelses-Leiligheder, som med Hensyn til alle ydre Beqvemmeligheder, f. Ex. Kjøkkener, Vadskehuse osv. - nemlig Landcadet-Academiet. Ved hver af de offentlige Skolers Omdannelse til Lazareth berøves mellem 800 og 1200 Børn Skolegang uden at noget andet Lokale kan paavises dem til midlertidig Afbenyttelse. For Landcadetacademiet, som for Øieblikket ikke skal have mere end circa 30 Elever, vilde det vistnok ikke være vanskeligt at erholde HS. Majestæts Tilladelse til at det henflyttedes til et af de ledige Palaier paa Amalienborg, der vist er stort nok for disse faa Elever og de Mænd som nødvendig skulle have Embedsbolig paa Akademiet. Med Hensyn til Elevernes militaire Øvelser kunne disse foregaae i det nærliggende Ridehuus. Landcadet-Akademiet med alle sine for et Lazareth nødvendige indre og ydre Beqvemmeligheder vilde da uden videre Omkostninger med Lethed kunne omdannes til Lazareth og strax tages i Brug efter Akademiets Bortflytning, som vist maa kunne skee senest i Løbet af v Dage i Sammenligning med Garderkasernens Rømning. n.

Den kongelige Vandcommissions seneste Bekjendtgjørelse. 

Trods den sørgelige Tid, hvori vi leve, ere vistnok de fleste af Hovedstadens Indbyggere blevne overraskede paa en behagelig Maade ved at læse en Bckjendtgjørelse fra den kongelige Vandcommission, hvori denne i Erkjendelsen af slet Drikkevands skadelige Indflydelse paa Sundheden, opfordrer de Huusværter, der have nogen Anke at fremføre i saa Henseende, at gjøre Anmeldelse derom for Commissionen. Enhver, som kjender det saa ofte beskrevne og saa ilde berygtede kjøbenhavnske Drikkevand, vil kunne indsee, at det ikke har skortet paa Anmeldelser. De Lettroende og Svage i Aanden meente allerede at see om end ei en Maglekilde sprudle, saa dog i det mindste et nogenlunde taaleligt Filtreerapparat anlagt i deres Gaard. Men ak! denne Illusion forsvandt kun altfor hurtigt. Hvad har da den kongelige Vandcommission i sin Viisdom udklækket, for at raade Bod paa det slette Drikkevands skadelige Indflydelse paa Sundheden? Slet Intet!" ville vel sagtens de Fleste svare. Men deri feiler man dog. "Hvad har den da gjort?" spørger man; og da vi gjerne kunne vædde Ti mod Een paa, at Ingen gjætter det, nødsages vi vel til at meddele den brugte Fremgangsmaade. Hver Gang en Anmeldelse bliver gjort, sender Vandcommissionen med stor Samvittighedsfuldhed en Vandkigger til Huset eller Gaarden, for at undersøge om Anken er begrundet. Manden lugter til Vandet - at smage derpaa, er i de fleste Tilfælde aldeles overflødigt - trækker paa Skulderen, indrømmer, at Vandet ikke er saa godt, som det burde være, og gaaer derpaa hovedrystende bort. Nu venter man naturligviis, at Hjelpen skal komme. Men veed man, hvad der kommer? Der kommer en Smed med en Hængelaas. Denne lægges for Posten eller Springvandet, og Stedets ulykkelige Beboere have nu ikke mere daarligt Drikkevand - de have slet intet. Da det i denne Tid skal være skadeligt at ærgre sig, ville vi uddrage den bedste Trøst, vi formaae, af Vandcommissionens Fremgangsmaade. Det turde nemlig maaskee vise sig. at der fra en Hængelaas til gode Vandledninger og Filtreerapparater ikke er saa langt, som man skulde troe. Hængelaasen er et levende Vidnesbyrd om, at Vandcommissionen er af samme Mening som Kjøbenhavns andre Indbyggere, at "there is something rotten" i det kjøbenhavnske Drikkevand. Denne Erkjendelse maa absolut gaae forud for en Forbedring: Hænge-laasen er altsaa det første Skridt paa Reformens Bane, og "godt begyndt", siger jo Ordproget, "er halvt fuldendt". J. C. M.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 29. juli 1853, 2. udgave).

Ubekendt: Koleralejren på Vestre glacis 1853. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.