Efter valget i 1917 skulle borgmestre og rådmænd vælges ved forholdstalsvalg, hvor de hidtil var valgt ved flertalsvalg. Magistraten kom til at bestå af 10 medlemmer (før 8): 5 borgmestre og 5 rådmænd. Dette sidste havde fx betydet at Socialdemokratiet var gået glip af nogle borgmesterposter. Socialdemokratiet fik herefter 3 borgmestre og 3 rådmænd og dermed flertallet i Magistraten. "Antisocialisterne" fik 2 borgmestre og 1 rådmand, og de Radikale 1 rådmand. I 1910 var Chr. Christiansen blevet vraget som borgmester, se særskilt afsnit.
Vore Mænd i den ny Magistrat.
- - -
Chr. Christiansen, der fra Stillingen som "Social-Demokraten"s Forretningsfører rykker ind i Magistraten som Chef for den nyoprettede 5. Afdeling, er i mangt og meget beslægtet med J. Jensen.
Christiansen er født i København 17. Juli 1865 som Søn af en Snedkersvend. Han blev udlært som Snedkersvend 1884 og var allerede Aaret efter i Bestyrelsen for sit Fags Organisation. 1893-98 var han Formand og blev i 1898 Forretningsfører for Snedkerforbundet 1 Danmark. Han tog fremragende Del i den faglige Ledelse under den store Lockout.
1 1910 blev han - efter et mangeaarigt dygtigt Arbejde i "Social-Demokraten"s Kontrahentforsamling og Kontrolkomité - valgt til vort Blads Forretningsfører. Han har siden været den socialdemokratiske Presses administrative Leder og har set denne Danmarks største Bladvirksomhed vokse frem til stadig større Udbredelse og stadig større Magt.
I 1902 blev han Medlem af Borgerrepræsentationen. Efter Jensen arvede han Hværvet som vort Partis Budgetordfører og røgtede dette ansvarsfulde Hværv med imponerende Dygtighed, indtil han i 1918 blev sat paa Formandssædet i Byens Raad. I Landsthinget har han fra 1906 været en varm Talsmand for Københavns kommunale Interesser. Ingen Gren af Kommunens omfattende Virksomhed er Christiansen fremmed. Ved P Knudsens Død i 1910 var han udpeget som vort Partis Kandidat til Fattigborgmesterembedet, Hans Valg hindredes ved en antisocialistlsk Sammenrotning om den nu kasserede Borgmester Lehmann.
Naar Christiansen nu overtager 5. Afdeling, maa det siges, at netop denne Plads vil give ham bedst Anledning til at udfolde sine rige Evner, der fortrinsvis gaar i administrativ Retning. Han vil blive Leder af Kommunens Arbejder: Sporvejsdrift, Vognmandsforretning, Gasværker, Elektricitetsværker osv. Under hans Afdeling vil en Række nye Opgaver blive lagt, efterhaanden som det socialdemokratiske Flertal fører sit Program Igennem. De Antisocialister, som i 1910 opbød alle Kræfter for at hindre Christiansens Indtræden i Magistraten, maa nu se ham indtage Stillingen som Chef for en Afdeling for Kommunesocialisme.
- - -
(Social-Demokraten 8. juni 1917. Uddrag).
Vore Gaders Vanding.
Borgmester Chr. Christiansen udtaler sig.Vandet skal pumpes op af Kanalerne.
Vi forespurgte i Gaar Borgmester Chr. Christiansen, om man havde tænkt paa i en nær Fremtid at lade foretage Vanding af de københavnske Gader, der i denne kvalme Hede afsætter en saa ulidelig Støvplage, nt det næsten er uudholdeligt at færdes l Gaderne.
Borgmester Christiansen svarede:
"Ja, jeg har ikke alene tænkt paa denne for vor Bys Sundhed saa vigtige Sag; men jeg har straks ved min Tiltrædelse af Borgmesterembedet sat mig i Bevægelse for at faa Gaderne vandede, saaledes at Støvplagen ikke bliver saa generende for Befolkningen, som Tilfældet nu er. Hos forskellige Handlende har jeg ladet indkøbe Pumper af den Slags, der bruges til Udpumpning af Grundvandet ved Nybygninger. Disse Pumper vil vi anvende ved Oppumpning af Vand fra Kanalerne.
Ved Hjælp af et primitivt Stillads, vil man paa en let Maade kunne fylde Vandvognen. For Kommunen vil det ikke blive nogen dyr Historie, Idet vi er i Besiddelse af den nødvendige Arbejdskraft. Det er nemlig saaledes, at ved den Indskrænkede Sporvognskørsel er en Del af disse Funktionærer bleven ledige.
Alle de Yngre af Konduktørerne og Vognstyrerne har med stor Elskværdighed stillet sig til Kommunens Tjeneste ved Udførelsen af dette Arbejde.
Pumperne vil nu blive anbragt red Kanalerne, ved Søerne og ved Havnen, saaledes at det bliver let for Vandvognene at komme rundt i de forskellige Bydele.
Jeg har ladet Arbejdet fremme saa meget, at Vandingen allerede kan begynde i Begyndelsen af næste Uge."
Efter disse Udtalelser af Borgmester Christiansen kan den københavnske Befolkning altsaa glæde sig til, at den længselsfuldt ventede Vanding af Gaderne nu vil tage sin Begyndelse. Den Maade, som Borgmesteren har ordnet denne Sag paa, er sikkert meget praktisk. Idet Byen derved undgaar at benytte noget af det Drikkevand, som det i Fremtiden kan blive vanskeligt at tilvejebringe.
(Social-Demokraten 22. juni 1917).
Gadevandingen i Kjøbenhavn.
Paa Grund af de meget store Vanskeligheder med Hensyn til Tilførsel af Kul og Brændselsolie traf den afgaaende Borgmester Marstrand den Beslutning, at Drikkevandet, hvis Fremskaffelse her til Byen og Fordeling kræver betydelige Kvantiteter af Kul og Brændselsolie, ikke maatte anvendes til Gadevanding i indeværende Sommer, en Afgørelse, som Hr. Marstrands Efterfølger, Borgmester Chr. Christiansen har opretholdt. Vand til Gadevanding mangler Kjøbenhavn derfor ikke, idet man i Vandforsyningens Søer og i hvert Tilfælde i Havnen har ubegrænsede Vandmængder at ty til, hvad man selvfølgelig ogsaa var klar over, men Overvejelserne om, hvorledes man mest praktisk og økonomisk kunde udnytte Vandet i Søerne og i Havnen, har taget nogen Tid, tildels paa Grund af Borgmesterskiftet.
Den Ordning, der nu er vedtaget og i alt væsentlig gennemført, bestaar i Opstilling af en Række Pumper dels ved Søerne, dels ved Kanalerne, Pumper, der betjenes af de ved den indskrænkede Sporvognskørsel ledige Funktionærer. Det er ikke blot Vand fra Søerne i den indre By, men ogsaa Vand fra Emdrup Sø og Utterslev Mose, der anvendes. Omkring Søerne i den indre By er der opstillet 6 Pumper, i Utterslev Mose er en Vindmotor i Brug, som er stillet til Disposition af Vognmand Bringstrup, og Vandet fra Emdrup Sø udnyttes paa den Maade, at man har anbragt en Boring i den Ledning, som fra Søen fører Vand ind til Søen i Fælledparken. Da Emdrup Sø jo ligger ret højt og Ledningen paa det paagældende Sted ligger i et lavt Terræn, føres Vandet ved eget Tryk ned i Vandvognene.
Det var oprindelig paatænkt at opstille en Pumpe ved de saakaldte "Holger Danskes Briller" eller rettere sagt ved Vandhullet ved Hjørnet af Nørre Allé og Tagensvej, som det historiske Navn er overført til. "Holger Danskes Briller" er nemlig forsvundne, idet "Brillerne" blev fyldte da Fælledparken blev anlagt. Man har imidlertid opgivet at benytte Vandet fra "Holger Danskes nye Briller" til Gadevanding, da Dybden ikke er ret stor, og Vandet i "Holger Danskes Monocle", som Vandhullet ogsaa er blevet benævnt, er ret dyndholdigt.
Vandet i Havnen, som forøvrigt ogsaa tidligere, men mere forsøgsvis, har været benyttet til Gadevanding, udnyttes gennem en halv Snes Pumper, som er fordelte mellem Nyhavn, Ved Stranden og Christianshavns Kanal.
Foruden de her nævnte Foranstaltninger, er der ogsaa paa anden Maade ved Bistand fra privat Side iværksat Foranstaltninger til at bekæmpe den generende Støvplage. Sukkerraffinaderiet "Phønix" ved Langebro har tilbudt Kommunen sit "Svalevand", der med Tak er blevet modtaget, og som er tilstrækkeligt til at beskæftige 5 Vandvogne Dagen igennem. Et lignende Tilbud er fremkommet og modtaget fra Bryggeriet i Rahbeks Allé.
Alt i alt vil ca. 50 Vandvogne, eller Størstedelen af Kommunens Materiel, nu daglig kunne være beskæftiget med Gadevanding, men selvfølgelig vil Vandingen ikke kunne iværksættes i samme Omfang med dette Materiel, som under normale Forhold, hvor Drikkevandet benyttes. Der eksisterer ca. 180 saakaldte Vandingsbaner i Forbindelse med Vandvæsenets Ledningsnet, spredte omkring i Byen, medens de nuværende ca. 20 Vandpaafyldningssteder hovedsagelig grupperer sig i to Kvarterer. Vandvognene faar derved en betydelig længere Afstand at køre.
De Gader og Veje, som i første Række er paatænkt vandede, er de smalle brolagte Gader og chausserede Veje. Asfalterede Gader vandes ikke. Den Vanding, som tidligere har været foretaget af disse, har udelukkende fundet Sted af Hensyn til Renholdelsen.
C.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 7. juli 1917).
Sankt Knuds Vej. Set mod Gemmel Kongevej. Nærmeste ejendom til højre er nr. 19. 1913. Kbhbilleder. Public domain.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar