Det grønne Hus i Nybrogade. (Efterskrift til Politivennen)

 

Huset her er et af de kønneste gamle Huse i Staden.

Det ligger i Nybrogade og har Nr 18 - men Nummeret kan for resten ikke læses, saa tæt hænger den friske grønne ViIdvin foran Døren.

Helt op til Frontespicen er den kravlet, og hvert Aar sætter den stadig nye Skud - det vil saamænd ikke vare længe, saa har den bredt sig ud over hele Taget og naar helt op til Skorstenen med de to Stærekasser - og den Dag vil Arkitekt Gotfred Tvede (thi ham er det som ejer Huset og ganske alene med sin Familie bor i det) være rigtig glad og tilfreds. Thi Arkitekt Tvede elsker Vildvin op ad Husmure, og han saa vist helst, at alle kjøbenhavnske Huse blev tilgroet med Vildvin.

En By med grønne, levende Facader! Vi indrømmer, at mange Huses Arkitektur vilde staa sig ved det!

Paa Billedet, som B. T.s Fotograf tog igaar, vil man kunne se, hvorledes Arkitekt Tvede paa en meget praktisk Maade agiterer for sit Ideal grønne, levende Facader. Han har laant Værten i Ejendommen Nr 20 en lang Udløber af sin Vildvin, der nu foreløbig som en tynd Guirlande strækker sig under Nr. 20s Første sals Vinduer, og det bliver ikke med den Udløber - Arkitekten helmer vist ikke, før Nr. 20 er lige saa tilgroet som hans eget Hus.

Vinden tager i Bladene, Solen skinner paa dem, saa et grønt Genskær kastes ind i de hyggelige, gamle Stuer med de smukke, gamle Mahognimøbler - og hele Herligheden spejler sig i det stille Kanalvand nedenfor Kajen. Det er smukt.

Og Folk, som gaar forbi paa Gaden, staar da ogsaa ofte et Øjeblik stille og ser beundrende og meget misundelige paa den kønne, gamle Tvedeske Ejendom - det grønne Hus i Nybrogade.

(B. T. 25. august 1917).

Samme motiv, foto af Nybrogade 20, 18 og 17 (2020). Nr. 18 uden grønt på facaden. Foto Erik Nicolaisen Høy. Kbhbilleder.

Ombygning ved Fisketorvet. (Efterskrift til Politivennen)

Bolværkerne langs Slotsholmscanalen, som forhen omtalt, er det bestemt, at Bolværkerne langs Canalen fra Høibro til Stormbroen skulle opføres af hugne Steen i Lighed med dem der ere opførte fra Høibro til Holmensbro og Arbeidet er nu i fuld Gang ved en stor Styrke. Jordens Udgravning og Borttagelse af det gamle Træbolværk paa Slotsholmens Side er udført, og Nedramningen af Pælene, der skulde tjene som Fundament for steenkagerne, slrider rask frem, ligesom ogsaa disse Arbeider ere paabegyndte paa Byens Side. Naar Pælramningen er fuldført, vil Canalen blive afdæmmet og Vandstanden sænket, forat man kan afskjære Pælene under daglig Vandstand og opmure den nederste Deel af Steenkaierne.

Foranlediget af de nævnte Arbeiders Paabegyndelse har det været nødvendigt at flytte Fisketorvet fra den Plads, det tidligere har indtaget. Der er derefter fra Høibro til den for Hotel Royal i omtrent 200 Fods Længde i Canalen opført en midlertidig Anlægsbro som benyttes af de Baade og Hyttefade, der om Morgenen bringe levende Fisk til Torvet. Paa Fortouget overfor denne Anlægsbro ere alle de Fiskeforhandlere, der hidtil have havt fast stade paa Fisketorvet, placerede, hvorimod de fra Fiskeleierne om Morgenen indkommende Fiskerkoner ere anbragte paa Pladsen henimod Assistenshuset, samtidig er den lille svømmende By, bestaaende af gamle Baade og Flaader hvorpaa der var bygget Skure af den meest phantastiske Farm, der i Aarenes Løb havde samlet sig udfor Fisketorvet, og som benyttedes til Opbevaring af de til Fiskehandelen fornødne Reqvisitter, bleven fjernet, for ikke mere at vende tilbage, naar Canalen efter fuldendt Ombygningen fremtræder i sin nye og smukke Skikkelse.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 16. september 1880).

Nybrogade, Gammel Strand og Thorvaldsens Museum set fra Frederiksholms Kanal mod Højbro Plads. Th. Thorvaldsens Museum med sporvognsskinner (ét spor) foran. Kildetekst (transskription af tekst på bagside eller fra album): Kildetekst: Paa dette Tidspunkt blev de gamle Træ-Bolværker erstattede med nye af Sten. Tv. Nybrogade og Gammel Strand. Th. for Kanalen Thorvaldsens Museum, og bag dette Tag og Kuppel over slotskirken. Th. Christiansborg slot. I Baggrunden Sankt Nicolai Taarn. (Mariboe). Kbhbilleder. Ingen kendte rettigheder.

Assistentshuset. (Efterskrift til Politivennen)

Den kgl Velgjørenheds-Indretning, Assistentshuset, hvor fattige Folk mod circ. 12 Procent kunne faae Laan paa Panter til en Fjerdedeel af sammes Værdi, vil paa Mandag begynde den Auction over uindlæste Panter fra 1843, som allerede for en Maanedstid siden var bestemt at skulle afholdes, men som blev udsat af pure Barmhjertighedshensyn til de mange Fattige, der formedelst den haarde Vinter ikke havde seet sig istand til at indløse deres Panter. Siden har Vinteren rigtignok været dobbelt streng og Leilighed til Fortjeneste været aldeles berøvet mange tusinde Fattige, saa at de, i Stedet for at kunne erhverve noget Overskud til derfor at indløse deres forfaldne Panter, eller fornye Sedlerne, som det kaldes i de Fattiges Sprog, kun have været istand til kummerligen at friste Livet ved end yderligere at tage deres TIlflugt til denne kgl. Velgjørenhedsanstalt, der tager c. tolv Procent. - Assistentshuus-Barmhjertigheden er ikke desto mindre nu ude; nu efterat de fattige Laantagere med tolv Procent have havt den Tantalusqval i flere Uger forgjæves at nære Haabet om at kunne gjenerholde deres Eiendele. - Vi skulle ikke bede Directionen, eller hvem der ellers raader over Auctionens Afholdelse, om en ny Udsættelse; lad Auctionen kun blive holdt netop nu, da det er blevet dobbelt ubarmhjertigt at afholde den; det vil bidrage saa meget til at aabne Øinene paa Folket for hvad det er for en velgjørende Indretning denne kgl. Laaneanstalt til circ. tolv Procent, som efter halvandet Aars Forløb bortauctionerer de haandfaaede Panter, der ere tre-fire Gange saa meget Værd, som det derpaa givne Laan. - Imidlertid vil man derved jo ogsaa overbevises om, at Assistentshuset i alt Fald ikke er en saadan Indretning, hvorved Statskassens Midler letsindigen forødes.

(Kjøbenhavnsposten 8. marts 1845)

Nattesværmen i Nybrogade.

Nybrogade har hidtil været en gade hvor ingen af præstinderne ved Venus Vulgarivas Tempel har haft deres sæde, eller som har benytte til at udkaste deres skarn. Desværre synes i den senere tid dette ikke mere at være tilfældet. Om aftenen og ud på natten ser man ikke alene enkelte af disse væsner sværme omkring i denne gade, men ofte også flere i en trup. Centralpunktet for deres natlige sværmen er et i gaden beliggende hus, hvilket vi ikke nærmere vil betegne fordi vi formoder at dets ejer, uvidende og denne deres sværmen omkring hans ejendom lig en myggesværm omkring lyset, vil hvis dette blad kommer ham for øje, ved denne vores betegnelse selv blive opmærksom på dette uvæsen i denne ellers hidtil så stille og anstændige gade, og ved en eller anden kraftig forholdsregel gøre en ende på det. Blot så meget vil vi tilføje at efter vores iagttagelse har disse ovennævnte nattens børn ingen fast stade i selve gaden, men aflægger blot deres besøg hos en af dens beboere der at slutte herefter, ikke må være nogen gader af bachanalske glæder. Skulle imidlertid ejeren af dette hus ikke ved denne vores annonce få sine øjne åbnet, så agter vi nærmere at betegne huset og dets ejer, for derved om muligt at gøre en ende på ovennævnte uvæsen.
Flere beboere i gaden.

(Politivennen Nr. 1524, Fredagen den 14 Marts 1845, s. 170-171)

Nybrogade har ikke ændret sig synderligt hvad angår huse siden Politivennens tid. Hverken denne eller en senere artikel afslører hvilket hus der er tale om. (Foto: Erik Nicolaisen Høy, 2017)

Advarsel til Hr. Lunde i Nybrogade Nr. 2

At De forleden dag gik ned på min bopæl og udjog en mand der var gået ned til mig for at jeg skulle sætte et pant på Assistentshuset for ham var en uforskammethed der er så meget mindre tilgivelig som De vidste at mine børn var alene hjemme Men da jeg af flere af mine bekendte har erfaret at De ved alle lejligheder søger at forklejne mit gode navn og rygte ved at opdigte bagtalelser og usandheder, hvilket mine ærede kunder vel ved blot sker af had og misundelse, undlader jeg ikke herved at advare Dem om for eftertiden at holde sådanne bagtalelser for Dem selv, hvis De ikke vil udsætte Dem for ubehageligheder. Til slut må jeg også erindre Dem om at De holder Dem inden for Deres egne enemærker med Deres kunder, og ikke vandrer hele gaden igennem for at opsnappe enhver der bærer en pakke. For så længe De ingen beviser har forevist mig eller nogen af mine medkolleger, antager jeg Dem ikke for vores oldermand, og endda må forevises særskilt bevilling som hjemler Dem ret til oven næsten.

Greis's enke.

(Politivennen nr. 860, Løverdagen den 23de Juni 1832, s. 425-426).

Redacteurens Anmærkning.

Mon ikke der er tale om Imod Kanalen 2, nutidens Nybrogade 4, Hans Blasen i Pæretræet? Huset er opført 1729-30 og har en særlig historie.

I vejviseren for 1831 er opført en madame A. M. Lunde på adressen Nybrogade 2.

Yderligere Oplysning om den langskjæggede Tyv.

Forfatteren af artiklen i Politivennen med titlen "en langskægget tyv bedes indespærret" vil tilgive at man herved gør ham opmærksom på at han har gjort en buk - af en ged.

Dog forandrer dette i ingen henseende tingen. Den firbende dame som skal høre hjemme i en bryggergård i Nybrogade, fortsætter endnu sine promenader, ja har endog udvidet sine ekskursioner så at man nu  kan have den fornøjelse af se hende på Gammeltorv, hvor de kornsække der står i  kælderen, især tildrager sig hendes opmærksomhed, idet hun tilfredsstiller sin gode appetit med deres indhold. Og er dette sket, ser man hende ikke sjældent at overfalde forbigående, især børn, som i åbne kar bærer mælk eller fløde, for ved en drik deraf at læske sin tørst og få den tørre føde til at glide ned.

Da altså ejeren ikke ved overanførte anke har været at formå til at holde denne tyvagtige dame inde (det være sig enten fordi man finder det bekvemt at lade hende således fouragere på andres bekostning eller fordi disse promenader skal tjene til at konservere damens sundhed), så bedes ærbødigst en lovlydig mand at meddele underretning om det ikke skulle være rigtigt at i overensstemmelse med forordningen om løsgående kreaturer på landet, så er det tilladt at indfange allerede nævnte dame og at man kan forvente ejeren forpligtet at give skadeserstatning osv. osv.

(Politivennen nr. 763, Løverdagen den 14de August 1830, s. 523-524)

Redacteurens Anmærkning.

En bekendtgørelse i Politivennen nr. 764, 21. august 1830, s. 539 lod vide at "langskæggede tyv skal efter rygtet være rejst på landet hvortil vedkommende lykønskes. Dog ved man ikke om rejsen kun er en lysttur eller om samme for bestandig har forladt hovedstaden." Herefter hørte man ikke mere til geden.

Bort med Hønsene

I Nybrogade, Naboløs og Magstræde driver en flok høns dagligt om på gaden der tilhører ejeren af nr. 16 i førstnævnte gade. Man har lagt mærke til at dette uvæsen har fundet sted i flere år og man har forventet at ejeren af disse høns dog endelig engang ville holde dem fra gaden hvor han vel ikke har nogen rettighed, fremfor nævnte gaders øvrige beboere til at lade sin hønseflok gå omkring. Man da det hidtil ikke er sket uanmodet, så bedes han i fremtiden at holde sine høns på sit eller deres eget. I manglende fald vil myndighederne vist alvorligt pålægge ham denne pligt.

(Politivennen nr. 728, Løverdagen den 12te December 1829, s. 809-810)

Rotter på Assistenshuset.

En pålidelig mand beklagede sig forleden dag over skødesløshed ved Assistenshuset i følgende fortælling:

"Min søn som er meget øm over sine klæder, pantsatte sin bedste kjole på Assistenshuset for at have den i sikker og god forvaring fordi han rejste på landet med flere andre kjoler der var aftalt på det nøjeste hos den franske skrædder for 66 rigsbankdaler, 2 mark 11½ skilling for møls og tjæres antændelse. Da kjolen blev indløst, fandtes at den ene lomme, hvori formodentlig gemtes noget brystsukker, var ædt op af de tyrkisktænkende rotter, hvilken malheur vel ikke ville have fundet sted når huset var forsynet med katte eller man havde anvendt det simple middel at sætte vand for rotterne, da det er bekendt at rotterne ikke skærer klæde eller papir når de ikke savner drikke."

Fortælleren var af den mening at Assistenshuset bør være ansvarlig for det pant der indsættes og altså i dette tilfælde godtgøre tabet. Herpå vil indsenderen ikke indlade sig mere vidtløftigt, men efterligne hr. Baron Wedel-Jarlsberg i blot at fortælle utøjets gerninger.

(Politivennen nr. 513. Løverdagen den 29de October 1825, s. 10115-10117)

"Min søn pantsatte sin bedste kjole på Assistenshuset for at have den i sikker og god forvaring fordi han rejste på landet med flere andre kjoler der var aftalt på det nøjeste hos den franske skrædder". (Assistenshuset. Eget foto, 2015)

Redacteurens Anmærkning

Den nævnte baron kan være Fritz Wedel Jarlsberg. Under den kortvarige lempelse af trykkefriheden i årene op til 1799 ivrede han for denne. Ifølge Wikipedia havde han i 1821 udgivet et skrift med tvivlsomme idéer nationale økonomis forbedring. Det var gennem censur i Kancelliet, men blev udgivet. 

Flyve- og Flydesand i Kjøbenhavn.

Enhver retskaffen borger i almindelighed, søfarende og handlende i særdeleshed, bør yde den kongelige opmudringskommission sin varme og uskrømtede tak for den iver hvormed den i de senere år har sørget for opmudringens fremme i stadens havne og kanaler. Harmfuldt er det derfor at denne nyttige indretning til dels søges tilintetgjort.

Flere gange i dette blad har man anket over at gaderne ikke stænkes med vand på hede sommerdage som både ville gavne sundheden, forebygge stank og tillige forhindre den utålelige, åndsfortærende og klædeødelæggende støv på torve og brede gader, af hvilken en stor del flyver i rendestenene og ender til sidst i kanalerne. Det er ligeledes vitterligt at i en række af år har på Slotspladsen mod Nybrogade ligget et betydeligt kvantum sand temmelig nær bolværket. Men da sandet må antages at været anskaffet til slotsarbejdet, og stedet hvorpå det lå kunne anses som slottets gård, kunne vel herimod intet med stor føje indvendes. Nu derimod da det udvendige murarbejde ved slottet formentlig er færdigt, vil et sandoplag å slotspladsen under åben himmel næppe være nødvendigt, især da der på samme plads haves 2 lukkede sandkister. Mere påfaldende er det at i Nybrogade hvor der haves 3 sandkister, findes bolværkerne tidlig og sent belemrede med sandbunker, hvilket også finder sted ved Prinsensbro og et par steder på Christianshavn.

Det er håndgribeligt at sand oplagt ved bolværker og undertiden i højere bunker end selve bolværket, må når den er tør ved mindste vindpust flyve ud i kanalen og at sandbunker ved indtræffende regnskyl flyde i rendestenene og til sidst i kanalerne, hvorved disse tilgrundes. Da det er forbudt at feje sand fra husene i rendestenene, ville sådanne sandoplag næppe være tilladelige.

Ovenanførte er ikke fremsat af brødnid, da anmelderen hverken er sandgraver eller sandhandler og han bør således af iver for den gode sag med frimodighed anbefale denne genstand til høje vedkommendes opmærksomhed.

(Politivennen nr. 388. Løverdagen den 7de Junii 1823, s. 6285-6287).

Om Plankeværker i Byen

Efter ildebranden kunne man mene der var grund til at forvente at ikke alene de mange tildels meget høje plankeværker, som allerede desværre findes på så mange steder i byen, snart blev fjernet, men desuden blev forbudt at opføre nye. Det er imidlertid langt fra tilfældet, og følgerne ville, hvis en ny ildebrand indtraf, være følelige.

Det skrives i anledning af det nyligt opførte plankeværk ved Admiralitetet, og af at være gået med angst under det udhængende brøstfærdige plankeværk på hjørnet af Rådhusstræde og Nybrogade.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 233, 9. oktober 1802, s. 3726)