Klosterstræde - Skindergade. (Efterskrift til Politivenneen)

Den skjønneste Bygning som efter Bombardementet er bleven opført igjen paa en afbrændt Tomte og som nu næsten er ganske færdig, er Gaarden No. 37 paa Hjørnet af Klosterstrædet og Skindergaden. Hr. Muurmester Thrane har bygt den for egen Regning, og, saavidt man veed, koster den ham 90,000 Rd. Den er særdeles smagfuldt bygget i den italienske Stiil, og kan tjene til Beviis paa, hvad Kiøbenhavn engang vil blive til, naar lykkeligere og fredeligere Tider tillade, at gjenopbygge alle de afbrændte Tomter.

Den Kongelig privilegerede Viborger Samler, 1. august 1811.

Redacteurens Anmærkning.

Skindergade 37-Klosterstræde 37 (nuværende Klosterstræde 25 - Skindergade 27) er ifølge Jævnførelsesrregisteret opført i 1816-17 af tømrermester W. Steenberg og ombygget 1844.

Haandværksdrenge. (Efterskrift til Politivennen)

Haandværksdrengene i Kjøbenhavn ere det tydeligste Bevis paa, hvor meget Oplysningen i de senere Aar har virket til de lavere Menneskeclassers moralske Forbedring. For neppe tyve Aar siden saae man Læredrenge, især af Skomagerprofesssionen, ideligen drive deres Spil paa Gaderne, og forstyrre den offentlige Rolighed ved deres Kaadheder. Man frygtede ordentlig for at komme igjennem Klosterstrædet, Grønnegade og Antonistrldet. En Skomagerdreng var den Gang en Person, der ved Gadeopløb, der hørte til Dagens Orden, spillede en vigtig Rolle.  Han behøvede kun at fløite i Fingrene naar han saae en heel eller halvbeskjenket Kjerling, og strax samledes tusinde andre Cammerater ved det første Løsen. Ved Bryllipsilluminationer forherligede saadanne Drenge Festen med adskillige Løier, saasom: at sye Pigerne sammen og sværte dem Ansigtet med Kjønrøg. Om Vinteren kastede de Snebolder efter Folk, og i enhver Aarstid repræsenterede de i en vis Henseende den offentlige Retfærdighed, ved at forfølge en stakkel Tyv igjennem alle Gader, og naar denne just ikke opbyggelige Procession var endt, at bringe ham op paa Politiekameret. Simple Folk havde i de Tider den Skik, selv at straffe den Tyv, der havde stjaalet en Ubetydelighed hos dem, ved at sættee ham under Posten o. s. v., og siden at overlevere ham til Gadedrengene. Alle disse Misbrug ere nu næsten ganske forsvundne. Opløb på Gaden ere en stor Sjeldenhed, og de fleste Haandværksdrenge besidde en Æresfølelse, der afholder dem fra at begaae Kaadheder. Det er et reent Særsyn, at see en barfodet Skomagerdreng med en Stabel Tallerkener og Potter i Form af en Pyramide paa Hovedet, eller en sneehvid Parykmagedreng med en Æske Paryker paa Nakken gjøre Optøier paa Gaden. Saare sjeldent seer man Drenge flokke sig sammen og forvolde Opløb, og Adelgaden er næsten den eneste Gade, hvor man endnu af og til møder en Dreng, der minder os om hvad Haandværksstanden og Læredrengene i Kjøbenhavn engang havde været. Hvad er Aarsagen til denne paafaldende Forandring til det bedre? Intet uden vort forbedrede Skolevæsen. Vore Friskoler have betydeligen tiltaget i Tallet, og ere blevne hensigtsmæssigere indrettede. Ungdommen af de lavere Stænder sysselsættes førend den kommer i Lære hos Haandværksmestere paa en nyttig og passende Maade. De faae tidligen et Slags Dannelse, der stikker mærkeligen af mod den Raahed og Vankundighed, der tilforn vare saa almindelige Egenskaber hos menig Mand. Udenlandske Svende strømme ikke mere herind i saadan en Mængde som tilforn, og Haandværksclassen bestaaer mest af Indfødte, som have nydt en bedre Opdragelse og Skoleundervisning. Søndagsskolerne have især bidraget meget til dette værdige Øiemeds Fremme. Haandværkdrengen har nu Leilighed til at anvende de Fritimer, han tilforn tilbragte i Ørkesløshed: denne Moder til alt Ondt og al Ryggesløshed, til at erhverve sig de for hans Bestemmelse høist nødvendige Kundskkaber. Saa øiensynlige ere Frugterne af dette Gode, saa umiskjendelige Oplysningens Virkninger! Held derfor enhver, der ved sine Indsigter, sin Formue og sine gode Raad har bidraget og endnu fremdeles bidrager til vort Skolevæsens Fremtarv. Paa denne beroer det meste. Oplysningen er et Blomster, som sjelden trives i en udyrket Bund. Denne maa tidligen gjødes, renses og luges, naar den spæde Blomst skal kunne spise og ikke qvæles af Ukrud eller hentørres af Mangel paa nærende Safter.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Sjette Aargang No. 66
Løverdagen den 27 Maji 1809
Spalte 1049-1051

Klosterstræde.

Det er farligt om aftenen at passere denne gade på grund af de mange manglende brædder over renderne. Ikke alene er der mangel på sådanne ud for husets indgang eller indkørsel, men endog på et par steder over udløbsrenderne. Vel er det ikke pålagt husejerne at ilægge de første, men alligevel sker det dog i almindelighed frivilligt, og hvor fortovet er så smalt som her, så at fodgængerne hele tiden for at komme forbi hinanden er nødt til at gå ud på gaden, er manglen af disse brædder i grunden lige så farlig og ubekvem som den af de andre. De herrer husejere opfordres derfor til at afhjælpe denne mangel.

(Politivennen nr. 1338, Løverdagen, den 21de August 1841. Side 544). 

Høker R. Petersens Pakhuus i Klosterstræde.

For få år siden købte høker R. Petersen fra Valby afdøde grosserer Wulffs gård nr. 16 i Vimmelskaftet med tilhørende pakhus nr. 79 i Klosterstræde, og da denne mand påtager sig forskellige leverancer såvel af fede- som kornvarer, så er det at formode at han især købte denne ejendom for pakhusets skyld. At han gør sig denne ejendom så indbringende som muligt, er i sin orden. Men når han ved brugen af sin ejendomsret indskrænker og skader andres, da må man formode at han enten gør det af uvidenhed idet han af ukendskab med øvrighedens anordninger dertil tror sig berettiget, eller dersom dette ikke er tilfældet, af pengestolthed idet han anser sig for en mand der ikke bryder sig om de følger som sådan vilkårlig og ulovlig fremgangsmåde mod sine medborgere kan påføre ham - hans udøvelse af ejendomsretten bliver blive lovstridig og bør som sådan påtales.

Siden hr. Petersen tiltrådte nævnte ejendom har han til forskellige tider i pakhuset i Klosterstræde ladet rense sæd på maskine og på denne måde plaget beboerne i gaden ved støj og støv fra den tidlige morgen i den grad at deres morgenro aldeles er blevet forstyrret, og at det har været dem umuligt at have noget vindue åbent eller holde disse samt gardiner og møbler fri for det gennemtrængende støv som sådant smudsigt arbejde medfører.

Da hr. Petersen bestandig har så vidt anmelderen ved bestræbt sig for at anses for en galant mand, kan man vist vente at han efter at være gjort opmærksom på denne uorden, ikke længere vil plage sine naboer og genboer med dette utålelige svineri, men ved at anbringe rensemaskinen ud til sit ikke ringe gårdsrum beholde støvet på sin egen grund og selv med sine naboer erfare om denne anke er rimelig eller ikke.

Skulle hr. Petersen ikke ville dette, da vil han vist nok ikke fortænke beboerne om de sagsøger ham til en bestemt årlig skadeserstatning for det tab de kommer til at lide på deres ejendom m.m.

(Politivennen nr. 1334, Løverdagen, den 24de Juli 1841. Side 476-478). 

Redacteurens Anmærkning.

Klosterstræde 79, nutidens nr. 7, blev sammenlagt med Vimmelskaftet 30 i 1826. I 1931 blev den henlagt Vimmelskaftet 28-30.

Noget om Klosterstræde.

Indsenderen der til forskellige tider af dagen passerer gennem ovennævnte gade, har med fornøjelse lagt mærke til at de fordums forskellige uordener som herskede der, i de senere år er aldeles hævede, ligesom også at ejerne heller ikke har sparet på bekostninger for at omdanne og forskønne gadens bygninger, hvilket sidste især i år har været tilfældet da ikke mindre end fem forskellige ejendomme er blevet oppudset i denne gade, og muligvis flere endnu i år vil blive det. Huset nr. 83 i nævnte gade er nu det eneste som for tiden især mest trænger til at istandsættes på facaden for ikke at stikke for meget af fra de øvrige bedre udstyrede, og da det ville være til ejerens egen fordel, kan man forvente at han ikke vil lade nævnte hus være sig og gaden til skamme.

En just ikke ubetydelig uorden har indsenderen også ofte været vidne til at der begås i nr. 85 i nævnte gade, idet der i almindelighed en gang om dagen udkastes en urenlig væske, formentlig urin fra et tagvindue lige over gadedøren tii nævnte hus, og det så stærkt at en del af denne væske styrter over den anbragte tagrende ned på gaden og gør således passagen på gaden og indgangen til huset betydelig usikker. Mærkeligt er det at barbersvendene som konditionerer hos enken der bor i stuen, bebor dette kammer hvortil dette vindue hører, og at det skal være en doven og svinagtig tjenestepige som udkaster natpotten på taget, for at spare sig ulejligheden med at nedbære den, noget som dog er brug i ethvert ordentligt hus. Da hverken hendes madmor eller barbersvendene der ikke kan være uvidende herom, formodentlig ikke kan tvinge nævnte pige til at lade dette svineri fare, anmodes ejeren i almindelighed om at ville foranstalte de nødvendige forholdsregler for at denne uorden i fremtiden aldeles kan blive hævet og dette har han så meget mere grund til at vente som hans ejendom ved denne uorden lider en ikke ubetydelig skade.

(Politivennen nr. 1291, Løverdagen, den 26de September 1840. Side 617-618). 

Redacteurens Anmærkning.

Klosterstræde nr 83 er nutidens nr. 6 (fotoet yderst til højre), opført 1729 af murermester Joseph Toscanelli og tømrermester Johan Engelsen for skomager Gothardt Andreas Germann. Ombygget mellem 1775 og 1788 . Nr. 85 (fotoet yderst til venstre) er nr. 10, fra før 1749, muligvis mellem 1731-37, ombygget 1769 og efter 1807.

Nattestøi.

Natten mellem den 22. og 23. omtrent kl 2.30 blev anmelderen vækket ved en tummel og støj på gaden. I den tanke at der var ildløs i nærheden, eller spektakel, stod han op af sengen og nærmede sig et vindue ud til gaden. Her så han da at vægterne fra Vimmelskaftet, Klosterstræde og Hyskenstræde stod forsamlet i krydset i krydset af nævnte gader og at en 8 til 10 lystige personer under jodlen og højrøstet tale nærmede sig vægterne, hilste dem ved at byde dem hånden og være særdeles fidele mod dem. De tog vægterne under armen og indbød dem til at følge med sig for at drikke kaffe, hvilket vægterne dog ikke samtykkede i, men anviste dem på spørgsmålet om hvor der var et kaffehus, et sted så vidt kunne høres på Vandkunsten. En af selskabet tog et "penge"stykke, holdt det i vejret og spurgte "er det nok, vægter?", og da dette blev modtaget af en af vægterne, gik endelig selskabet syngende ned ad Hyskenstræde. Det er højst ubehageligt således om natten at blive forstyrret i sin ro, og da vægterne efter deres instruks ikke må samle sig udenfor deres poster, men skal forblive på samme, og sørge for at orden og ro vedligeholdes der, anmeldes dette for vægternes foresatte i håb om derved at bevirke at sådanne støjende optrin ikke oftere vil finde sted.

(Politivennen nr. 1278, Løverdagen, den 27de Juni 1840. Side 407-408) 

Anmodning til Snedkermester-Enken i Klosterstræde.

Det har forundret flere af Deres genboer og naboer at der sidste flyttedag er etableret en slags værtshus i Deres stueetage. Især da en driftig og redelig mand i vist nok over 20 år har ernæret sig i Deres kælder ved den samme næringsvej. Det synes derfor at være ikke just så ganske rigtigt at De med deres vilje og vidende påfører en mand som De i så lang tid har været tilfreds med som lejer, en rival der vel nok som her er tilfældet, ikke synderlig kan skade ham, men dog heller ikke gavne ham, og som han derfor vist helst ønsker at være fri for.

Den orden som De hidtil har iagttaget med hensyn til valget af Deres husbeboere, lader formode at De sørger for at denne misalliance mellem stue og kælder snarest muligt hæves, som også at den malede kvindelige figur som undertiden findes posteret i vinduerne, bortskaffes da den let kan antages for en af Veneris præstinder i stedet for hvad den nok på det sted skal forestille: en af Bacchus'.

(Politivennen nr. 1147, Løverdagen, den 23de December 1837. Side 809-810)

Aide toi, et le ciel t'aidera. Hjelp Dig selv og Du vil ei savne Himlens Hjelp.

I den seneste tid er hovedstadens indbyggere ofte bragt i uro ved fortællinger om overfald som skulle være udøvet på Københavns gader mod enkelte gående personer. Således fik en anset embedsmand for nogen tid siden da han gik hjem fra Christianshavn, højst uformodet et slag i ansigtet der nødte ham til at holde sig inde i flere uger, af to personer han mødte. Det samme skete nytårsaften en gammel mand, idet han nemlig fik et slag der strakte ham til jorden, af en portnøgle. Ligeledes skal et fruentimmer på Kongens Nytorv lige over for Hovedvagten, være blevet overfaldet af en person der stak hende med en kniv igennem kåben og sårede hende således i hånden at hun måtte forbindes i apoteket på Østergade. 

For sandheden  af disse fortællinger kan indsenderen ikke, i det mindste ikke i det hele, indestå da han selv kun har hørt dem på anden eller tredje hånd. Men han kan ikke nægte at de forekommer ham højst sandsynlige efter det som for nogle dage siden hændte ham selv. Jeg gik nemlig om aftenen mellem kl. 11 og 12 gennem Skindergade da jeg omtrent lige ud for Trompetergangen mødte en person (af udseende og klædedragt at dømme en håndværkersvend) der uden videre kom hen mod mig og med de ord "den skal De have" slog mig efter hovedet. Heldigvis forfejlede han slaget og traf mig ikke i ansigtet, som formodentlig var hensigten, men på halsen hvor en stor chenillekrave afparerede slagets voldsomhed. Højligt frapperet ved denne hilsen, der dog som en venskabsytring forekom mig at være vel massiv, kunne jeg ikke tilbageholde et forundringsråb om "hvad dette skulle betyde".

Da jeg imidlertid smigrer mig med det håb at ingen nogensinde har klaget over at jeg har undladt at give et høfligt svar på en høflig tiltale replicerede jeg, ved at give min nye ven et slag med min i hast fremdragne portnøgle, der øjeblikkeligt bevægede ham til mod al etikette at sætte sig ned uden i forvejen at se sig om efter en stol. Min hensigt var nu at kaste mig over ham og ret inderligt at takke ham for hans "forekommenhed" idet jeg tillige råbte på vægteren. Men som en hjort sprang fyren  op og undløb mens jeg, hindret i løbet ved min store chenille, forgæves forfulgte ham indtil Klosterstræde. 

Skønt jeg først var mismodig over at jeg ikke fik fat i krabaten for at politiet kunne give ham nogle højst fornødne formaninger angående den nye møde at stifte bekendtskab på, overvejede jeg dog at det ville have nødt mig til at følge med på politikammeret og forvoldt mig en del bryderier og tidsspilde, hvorfor jeg trøstede mig med den tanke at han (som kong Harald siger om Palnatoke) "ikke var kommet uplukket hjem fra dette julegilde". Desuden var min påtrængende ven uden tvivl (hvilket jeg slutter af slagets usikkerhed) kun en begynder i faget eller "en drukken dilettant" der måske ved mit argumentum ad hominem blev bragt på bedre tanker. 

Da imidlertid mine ærede medborgere muligvis ikke alle kunne være så heldige, men måske træffer på virtuoser i faget der ved at beregne armens og håndens svingkraft, så er mit råd til enhver der går sent om aftenen på gaden at være på sin post og belave sig på øjeblikkelig at kunne gengælde ondt med ondt. For det er misligt hvor det gælder hurtig hjælp at stole alene på politiets eller vægterens assistance, og det er ved sådanne lejligheder at en mand mest må stole på sin egen kraft og åndsnærværelse. Når da nogle af disse kåde og ondskabsfulde mennesker blev modtaget på en alvorlig og følelig måde, ville de vist  lade deres fæle narrekatterænker fare og opgive et håndværk der blot indbringer brådne pander. 

(Politivennen nr. 996, Løverdagen den 31te Januar 1835, s. 75-78)

"Da jeg om aftenen gik gennem Skindergade lige ud for Trompetergangen mødte jeg en person (af udseende og klædedragt at dømme en håndværkersvend) der uden videre kom hen mod mig og med de ord "den skal De have" slog mig efter hovedet." (Niels Hemmingsensgade, Skindergade krydser i baggrunden. Eget foto, 2015).

Redacteurens Anmærkning

Trompetergangen er det stykke af Niels Hemmingsensgade som ligger mellem Gråbrødretorv og Skindergade. 

Et Exempel paa kvindelig Barbarisme.

(Nihil humanum a me alienum puto)

Onsdag den 13. november var indsenderen heraf vidne til en oprørende scene hvis offentliggørelse han imidlertid har udsat under den forventning at en anden måske måtte føle sig opfordret til at påtage sig dette. Da han nemlig om middagen kom forbi porten på gården nr. 37 på hjørnet af Klosterstræde og Skindergade, mødte der ham fra denne port et hvinende skrig som kom fra en lille fattig slet klædt dreng, der med begge hænder holdt til det ubedækkede hoved af hvilket blodet trængte frem så at håret for en del var sammenklæbet og trøjekraven samt ansigtet ligeledes plettet deraf. Det var naturligt at han gik hen til barnet for at erfare det forefaldne, ligesom også porten snart blev fuld af andre deltagende, og han hørte da at en pige som skal hedde Cecilia og tjene i kælderen på nævnte sted hos urtekræmmer Faber, havde slået drengen således i hovedet med et kobberkar.- Nogen grund hertil vides ikke. men om end en sådan har været for hånden, kan den dog sikkert ikke have været gyldig nok til en så barbarisk egenmægtig fremfærd mod et stakkels fattigt barn der måske ikke engang har nogen forsvarer. Sikkert må den væsentligste grund søges i et arrigt sind, hvilket formodning en anden piges ytring: "Sådan er hun altid" synes at bekræfte. - Drengen hoved blev vasket af en tilstedeværende konge. Men hans videre skæbne er indsenderen ubekendt, skønt han rigtig nok har hørt at drengen skal være rigtig nok har hørt at drengen skal være blevet forvildet i hovedet. I ethvert tilfælde er handlingen imidlertid af den beskaffenhed at den ikke bør lades upåtalt hvorfor det også her er sket dels for at fattige børn kan advares for dette fruentimmer, dels for at hun kan lære forsigtighed for fremtiden. Men skulle denne hensigt ikke opnås, da er dog herved gjort en gavnlig begyndelse til hendes karakteristik som indsenderen håber fortsat af andre hvis hendes fremtidige opførsel hertil skulle give tilstrækkeligt stof.

(Politivennen nr. 934, Løverdagen, den 23de November, 1833. Side 788-790)  

Nogle ikkelutherske Gjæs i Klosterstrædet.

Søndag den 18. september forleden blev et betydeligt antal levende gæs af en israelit  opsat på et loftskammer i huset nr. 89 i Klosterstræde for at blive opfedet. Da dette naturligvis forårsager en betydelig ulempe for beboerne nedenunder, så er sagen anmeldt for vedkommende, og man formoder at manden er forpligtet til at borttage gæssene. Dette er imidlertid endnu ikke sket, og den urenlighed som nedflyder fra dyrene, hvoraf der endog er henlagt et oplag af et halvt vognmandslæs, er yderst ubehagelig for de øvrige husfolk,  især i en med hensyn til sundheden så vanskelig tid. Man vover derfor at anmode det årvågne politi som altid med så megen opmærksomhed påser orden og renlighed, om alvorligt at pålægge mosaisten at holde sig de for andre gældende love efterrettelig.

(Politivennen nr. 822, Løverdagen den 1ste October 1831, s. 681-682)

"En israelit opsatte et betydeligt antal levende gæs på et loftskammer i huset nr. 89 i Klosterstræde for at fedes." (Huset med gadenavneskiltet kan lige skimtes på hjørnet til Gråbrødrestræde i højre side af fotoet. Eget foto, 2015.)

Redacteurens Anmærkning

Klosterstræde 89 er vore dages Gråbrødrestræde 23, Gråbrødretorv 19-21, Klosterstræde 20. Huset er fra 1813 og eksisterer endnu.

I Politivennen nr. 823, 8.oktober 1831, s. 702 bekendtgjordes at gæssene allerede var bortskaffet før artiklen blev indsendt til Politivennen. Angiveren havde betjent sig at en anden mands navn for at få sin anke indført.

Malersynder.

Da man mindes at De, hr. udgiver før i Deres blad har optaget adskillige malersynder, og da man tilige har lagt mærke til at meget på grund deraf er blevet rettet og forandret, så tillader man sig herved at meddele Dem følgende fortegnelse der muligvis kunne lede til et lignende resultat. Man tillader sig at gøre begyndelsen med de aldeles meningsløse skilte der findes i Vimmelskaftet nr. 136 og 137. På første sted træffer man "Spangs Møbelhandling" og på sidste "G. Bonniers Boghandling" At en møbelhandler kunne lade sig nøje og tage til takke med et så meningsløst og intetsigende skilt lader sig da så nogenlunde forklare. Men at en boghandler, en mand der må antages at være hjemme i det mindste i fædrelandets sprog, kunne modtage og i en række år beholde et sådant skilt, er i høj grad uforklarligt. - I samme gade nr. 21 kan fås mælk og fløde "Somvermorgen" kommer fra landet. - I Badstuestræde nr. 121 er følgende avertissement: "Raae og Kogt Fløde Sød og afskommet Melk, som hver Morgen kommer fra Landet Selges her." -

I samme gade nr. 129 fås "Daabelt Vidt og Brundt Øl." - I Grønnegade nr. 264 "udleies Klæder Kapper og sørge Gardiner." Af Politivennen nr. 483 ser man at sørgedragten i denne gade er lige så sørgelig som dette sørgelige skilt. - I Dybensgade nr. 185 "klinges og limmes alle sorter Porstelein Glas og Stentøy." - I Klosterstræde nr. 71 & 72 bor Vers huus holder S. Madsen. - I Pilestræde nr. 101 ser man, at Hr. "Moberg Anbefaler sig med at Stikke og Trykke." Foruden det ekvivokke der synes at ligge i dette skilt, tror man sig også berettiget til at antage at de af hr. Mobergs kunder der bruger hans stikken og trykken gør vel i selv at læse korrekturen.

At sådant galimatias endnu kan finde sted og det endog i en tid da intet barn må konfirmeres forinden det har aflagt prøve i retskrivning, er mere end besynderligt, og man mener at vedkommende mestre der ikke selv kender det almindelige af sproget, ville gøre vel i desangående at konsultere andre kyndige, blandt hvilke man vel endog kan regne deres egne læredrenge.

(Politivennen nr. 486. Løverdagen den 23de April 1825, s. 9630-9632)

Tak! samt ny Bøn til hr. Captain Backhausen!

S. T. hr. murermester Backhausen, kaptajn ved brandkorpset, aflægges herved forbindtlig tak for hans, omend sene, så dog omsider endelige istandsættelse af hans lille hus der ligger på grunden ud til Klosterstræde.

Man håber at hr. Backhausen vil undskylde vedkommendes lange udeblivelse med takken for dette gamle ønskes godhedsfulde opfyldelse, så meget desto mere som man dengang, uagtet det såmænd ofte nok blev gentaget i dette blad, måtte vente samfulde 3 til 4 måneder inden hr. Backhausen fik råd eller lyst til at afhjælpe den påtalte mangel ved nemlig at lade ophænge qua dør 2 allerede dengang i trøskefaldende stykker brædder.

Måske ville denne tak være udeblevet endnu længere dersom ikke tilfældet var at huset atter truer med at vise og til dels allerede viser genboerne dets indehavende skat. Da nu disse genboere oprigtigt forsikrer hr. Backhausen at det i det mindste for dem langt fra er noget behageligt syn, håber de at han som allerede en gang har givet et så iøjnefaldende bevis på sin opmærksomhed i at afhjælpe en offentlig påtalt uorden, også nu denne gang vil tjene genboerne med at lade omtalte hus lappe med et par gamle brædder. Og skulle det tillige være hr. Backhausen muligt at opfylde dette ønske lidt hurtigere end forrige gang, ville man i sandhed være ham dobbelt tak skyldig.

(Politivennen nr. 420. Løverdagen den 17de Januar 1824, s. 6787-6788)

Redacteurens Anmærkning.

En klassisk Politivennen, forstået på den måde at man først påpeger et problem i nr. 382. Dernæst da det ikke bliver løst navngiver synderen i nr. 420. Politivennens udgiver Kristen Kristensen boede i Klosterstræde, og indslaget nærmest bobler over af indestængt galde over det stinkende toilet. Ifølge Kraks Vejviser for 1823 (samt følgende årgange) er der tale om Backhaus, J. D. Capitain ved Brandkorpset og Muurmester. Ulfeldtsplads 99:

Murermester Johan Didrich Backhausen (1771-1850) stod ud over Klosterstræde 22 (1828) og Gråbrødre Torv 16/Gråbrødrestræde 16 (1819-1825) også for Asylgade 8/Dybensgade 1 (1796), Dybensgade 3 (1798), Dybensgade 16 (1799) og Kronprinsessegade 32 (1805).

Mosters Pølser.

Sidste lørdag den 27. september blev der til en husholdning i Klosterstræde nr. 87 i stuen købt nogle færdige stykker kødpølser. Pølserne blev kogt og sat frem for de forsamlede gæster. Men hvilket ubehageligt og højst ækelt tilfælde indtraf nu. For idet man skar pølserne over, væltede en stor del maddiker ud på det fad som pølserne var anrettet på. Naturligvis måtte dette syn vække ækelhed og væmmelse hos enhver af de tilstedeværende.

Det hænder vist nok ofte at en husmor der ikke til enhver tid har lejlighed til at tillave sådanne spisevarer, lader dem købe på steder hvor man skulle forvente en renlig og god behandling. Men at man ikke altid kan være sikker på det, ses af ovenstående eksempel som man tror at burde fremsætte offentligt for at råde enhver der køber sådanne spisevarer at de ser dem vel for hvad de køber, for at ikke lignende ubehagelighed skal træffe dem.

(Politivennen nr. 405. Løverdagen den 4de October 1823, s. 6556-6557)

"Der blev til en husholdning i Klosterstræde nr. 87 i stuen købt nogle færdige stykker kødpølser."(Klosterstræde 16 som det hedder nu, er huset i venstre side med blåmalet stueetage og kælder, rødmalet 1., 2. og 3. sal. Nu sælges der ikke længere pølser, men man kan få stylet sit hår. Solander. Eget foto, 2015)

Redacteurens Anmærkning

Siden 1859 har Klosterstræde 87 heddet Klosterstræde 16. Huset er fra 1731 og eksisterer stadig.

Gjentagen Opfordring til Capitain og Muurmester Bakhaus.

Ejeren af hjørnegrundene af Kloster- og Gråbrødrestræde kaptajn og murermester Backhaus, anmodes herved atter at sætte en dør for det åbne lokum på grunden imod Klosterstræde. Og dersom han skulle ønske det, er man villig til for at dette for genboernes væmmelige syn kunne bortfalde, at sende ham de dertil fornødne brædder, samt at betale hvad arbejdet koster, som jo under hans opsyn kan ske af en af hans håndlangere.

(Politivennen nr. 400. Løverdagen den 30te August 1823, s. 6487-6488)

En styg Prospekt i Klosterstræde.

På grunden på hjørnet af Kloster- og Gråbrødrestræde står og har i flere år stået en åbent retirade der vender ud til gaden. Beboerne af de omliggende huse har meget længe været kede af dette særdeles stygge prospekt der er så meget mere utålelig som stedet hyppigt besøges af håndværkersvende osv. I stedet for en dør er det godt nok forsynet med en pjalt af et gammelt lagen. Men denne las hverken forskønner prospektet eller skjuler hvad man ikke ønsker at se. For vinden kaster det hvert øjeblik til side. Da grundens ejer i afvigte år har ladet opføre 2 store bygninger, så har han vel levnet et par brædder hvoraf man beder ham lave en ordentlig dør til samme raritetskasse. Man håber at han opfylder denne rimelige begæring, da dette ikke vil koste ham meget. Og som man siger, det kommer jo ikke an på en pølse i slagtertiden.

(Politivennen nr. 382. Løverdagen den 26de April 1823, s. 6193-6194).

"På grunden på hjørnet af Kloster-og Gråbrødrestræde står og har i flere år stået et åbent privat der vender ud til gaden". (Gården til hjørnet Klosterstræde og Gråbrødrestræde, i dag Pedalatletens gård. Skribentens hentydning til at bygningerne er opført "afvigte år" stemmer med at Klosterstræde 22 som ligger bagest er opført 1820. Bygningen på modsat hjørne er fra 1813. Eget foto 2015).

Redacteurens Anmærkning.

Det er galt igen i Politivennen nr. 420. Løverdagen den 17de Januar December 1824, s. 6787-6788.

Klosterstrædet.

Denne gade eller stræde har vist nok i en lang tid trængt til at forsynes med en ny brolægning. De dybe huller der i regnvejr og længe efter samme står fulde af vand, og de huller (man kan vel næppe kalde dem udløbsrender) der overskærer de yderst smalle fortov og som enten mangler overlagsbrædder, eller har nogle som vipper, gør passagen for fødgængere yderst vanskelig om ikke farlig, om vinteren og i mørke aftner. Efter rygtet skal gaden nu oplægges i denne sommer. Anmelderen tager sig derfor den frihed at gøre opmærksom på det gamle stygge plankeværk der står omkring grunden på hjørnet af samme gade og Gråbrødrestræde. Det har nu stået der siden bombardementet. En del af samme har flere gange været nedfaldet og det hele truer med ved stærk blæst at styrte om hvorved da muligvis kan ske skade. Da ejeren af grunden formodentlig hverken bygger i sommer eller ad åre, så synes det rimeligt at han beordredes til at flytte sit plankeværk ind på sin egen grund eller i lige linje med snedkermester Holts' hjørnehus. Herved ville gaden få den samme efter anordningen tillagte bredde, og færdslen gennem samme blive bekvemmere. At ejeren når han engang med tiden vil bygge, igen får tilladelse til at benytte en del af fortovet ved at udflytte plankeværket, kan der vist ikke være noget i vejen for. Men at en borger i flere år uden nødvendighed benytter en del af en offentlig gade til gård eller materialoplag, synes ikke at være så aldeles rigtigt.

(Politivennen nr. 380. Løverdagen den 12te April 1823, s. 6161-6163).

Et farligt Plankeværk i Klosterstrædet!

Det gamle og brøstfældige plankeværk omkring den vidtløftige gård på hjørnet af Klosterstræde og Gråbrødrestræde er i en forfatning som kan gøre det farligt at passere der forbi. Allerede for længe siden er adskillige enkelte brædder faldet fra samme ned på gaden. Men den stærke storm onsdag den 12. februar har givet det sit banesår. Anmelderen med flere var øjenvidne til hvor eftergivende det var for stormen, og hvorledes det kastedes frem og tilbage, ligesom sivet bøjes af vinden. Mange af brædderne blev af vinden afrevet og faldt på gaden. Ønskeligt var det om vedkommende ejer ville lade dette plankeværk tilbørligt istandsætte, før skade derved afstedkommes. Hvilket så meget lettere kan ske som man for at have ly for storm og blæst, gerne går tæt ind til huse, mure og plankeværker.

(Politivennen nr. 59, Løverdagen den 15de Februarii 1817, s. 926)