Christianshavns Vagt frastjaalet Vaaben (Efterskrift til Politivennen)

"Fædrelandet" for i går fortæller den interessante nyhed, at i lørdags er fra Christianshavns vagt stjålet dens geværer!

Hvem skulle have troet at sådant kunne passere vores nuværende fortræffelige armeorganisation, ved hvilken den årslange garnisonstjeneste er lige så nødvendig som den skal være fortrinlig skikket til at holde krigeren til idel nyttig virksomhed og indprente ham alle de små og store militære færdigheder og egenskaber, der antages nødvendige til at kunne forsvare fædrelandet. - Det er vel en ganske ny art af militær situation? De hidtilværende reglementsbøger for soldaten i fredstjeneste, der med så megen omhu læres udenad, indeholder næppe nogen forskrift for det tilfælde, hvor en hel vagt bemærker at dens geværer er stjålet. Men når krigeren skal gøre tjeneste i fredstid blandt sine medborgere, bør han naturligvis være belavet på alt hvad der kan møde ham i krigstid midt iblandt fjenderne. Altså må en vagt i fredstjeneste herefter også være belavet på at dens geværer stjæles fra den, hvis den ikke selv passer på dem lige så godt som i krigstjeneste. Imidlertid vil dog måske enhver, der ikke har så martialske anskuelser, at han kan indse den absolute nødvendighed af garnisonstjenesten i fredstid, finde grund nok til at undskylde en således bestjålet vagt. Hvad har Mandskabet ved vore vagter at bestille? Hvormed skal det fordrive Tiden?

Når de soldater, der ikke står skildvagt, i den varme vagtstue har læst tilstrækkeligt over på deres lektie i reglementsbogen, eller endnu er i færd dermed, kan de næppe undgå af kedsommelighed at falde i søvn, indtil den udstillede kammerat ved synet af en stabsofficers eller anden formen uniform, vækker dem med skriget: Vagt i gevær! Og når de da, styrtende frem for at opfylde denne eneste tjeneste, der påligger dem, ser at selv dette er blevet dem umuligt fordi de udenfor vagthuset stående geværer er stjålet, hvem kan da forundre sig stort derover, med undtagelse måske af den ved vagten posterede skildvagt ? Men selv denne, der bestandig kun er beskæftiget med at holde udkig efter bemeldte uniformer og distinktioner, må også vel for en del undskyldes i et sådant tilfælde, i betragtning af den spændte opmærksomhed, der er pålagt ham ved hans beskæftigelse, og hvorved han skal opnå en så vigtig færdighed for den i fredstid fungerende fædrelandsforsvarer: at kunne presentere gevær i det rette moment og for de rette personer. 

Vi finder derfor dobbelt forklarligt hvad "Fædrelandet" tilføjer til sin meddelelse, idet det siger at "Folk, der er bekendt med stedforholdene undrer sig mere over, at det er første gang dette er sket, end at det er sket"

(Kjøbenhavnsposten, 20. januar 1847)

Der er to vagtbygninger på Christianshavn. Den tættest på torvet er fra 1724 og blev brugt af portvagten og hans familie. Den stod i øvrigt længere fremme. Volden er afkortet på dette sted. Den anden var vagtmandskabets bygning fra 1728 og ligger på Ravelinen. Den blev også kaldt Bomhuset og er nu restaurant Ravelinen. Så vidt jeg kan bedømme må det være den afbildede.

Ravelinen i dag. Set nogenlunde fra samme vinkel som Eckersbergs tegning. Foto Erik Nicolaisen Høy. 2020.

Gadepatrol.

1) Ved det gamle bindingsværkshus på hjørnet af Farver- og Gåsegade står en afviser på fortovet i sidstnævnte gade. Da fortovet her er meget smalt, og afviseren er til ingen nytte, men tværtimod kan bevirke mange farlige fald på mørke aftener, ønskes den borttaget.

2) Det skilderhus som er placeret på hjørnet af gennemgangen i Domhusbygningen (før kaldet Slutterigade) og Kattesundet, findes næsten dagligt at være besudlet med ækle ekskrementer og vil snart oprådne da det synes som om mængden har valgt den krog hvori det står, til urinsted. Skildvagten som har sin post inde i gangen, kan i regnvejr ikke søge ly i skilderhuset hvor det nu står, da han ikke derfra kan have tilbørlig opsyn med arrestvinduerne. Det synes derfor mere rigtigt om det flyttedes ind i gangen selv, hvorved de her nævnte ulemper ville forebygges.

3) Så vidt vides er det befalet at de handlende eller andre som vil have at vægteren skal vække dem tidligt om morgenen, skulle anskaffe sig en klokke i deres værelse for at vægteren ikke ved støjende banken skal forstyrre syge eller andre der bor i nærheden, og som ikke behøver at være så tidligt på færde, i deres morgensøvn. Er dette sådan, da overtrædes denne befaling af nogle handlende i Adelgade neden for Dronningens Tværgade hvor vægteren ved stærk banken på vinduesskodder og kælderdøre om morgenen kl. 5 vækker mange som på den tid ønskede at sove.

4) Landkadetakademiet der i det hele taget trænger til afpudsning, mangler påmalingen af begge gadernes navne. En sådan mangel burde mindst finde sted ved en offentlig bygning.

5) I den senere tid har natvognskuskene behaget at holde med deres skidne vogne straks indenfor Amagerport indtil kl. 6 om morgenen mens de efter endt nattefart, tager sig frokost i en kælder der findes der. Dette synes ikke at burde tillades, da disse vogne afgiver en væmmelig stank, hvormed Christianshavns indbyggere desuden plages fra mere end en side.

6) De skure som er anbragt over lærredsbutikkerne ved Helligåndskirken, er i en sådan tilstand at de skæmmer kirken og mispryder gaden. De som er halvt oprådnede, burde fjernes og nye, smagfuldere anskaffes, hvis sådant findes nødvendigt. Man mener butikkerne afgiver så meget i leje at dette nok kunne ske uden videre udgift for den i andre henseender ret godt doterede kirke.

(Politivennen nr. 999, Løverdagen den 21de Februar 1835, s. 124-126)

Redacteurens Anmærkning.

Skilderhuset blev borttaget og et nyt placeret samme sted ifølge en bekendtgørelse i Politivennen nr. 1000, 28. februar 1835, s. 143.

Ønske om Passage igjennem Amagerport om Natten.

For  3 til 4 uger siden var indsenderen med sin familie taget ud til besøg på Amager. Da man om aftenen ville køre tilbage til staden, begyndte det at regne meget stærkt, hvorfor man besluttede at opholde sig noget endnu, i forventning om at regnen skulle ophøre. Men denne tog snarere til end af, og da man frygtede for ikke at komme til porten forinden denne blev lukket, hvis man tøvede længere, måtte man begive sig på vejen, og kom således gennemblødte til hjemmet. Næppe ½ kvarter efter hjemkosten ophørte ikke alene regnen helt, men det blev smukt vejr og det skønneste måneskin. Havde selskabet kunnet opholde sig 1 time længere, vilde det således have undgået at blive gennemblødt, hvilket på en sen efterårsaften kan drage slemme følger med sig. 

Amagerport set fra Amager ind mod byen med Frelser Kirketårn midt i billedet. Lille Mølle (?) til højre i billedet. Vagthuset med det røde tag findes endnu, dog flyttet.

Dette giver indsenderen anledning til følgende spørgsmål: kunne det ikke lade sig gøre at follk, såvel til fods som til vogns kunne komme ind eller ud af Amagerport om natten? Porten står jo dog åben for renovationsførerne, toldbetjent og bommand er til stede, og der er vagt ved porten. Fra ingen kant af Sjælland er man om natten udelukket fra staden, man kan om end ved en lille omvej komme ind gennem Nørreport. Det der i almindelighed taler for dette gode, synes også at måtte gælde her. Der gives mange af Københavns og Christianshavns indbyggere som på Amager har gårde og fabrikker hvormed det er nødvendigt at have tilsyn, hvilket kan kræve ejernes tilstedeværelse til sent ud på aftenen, mens embedsstilling eller daglig syssel forbyder dem at være fra staden om natten. Også findes der vel ikke sjældent tilfælde hvori man kan ønske hurtig lægehjælp fra staden, og hvor en for sen hjælp kan have uoprejselige følger. Disse og flere andre grunde tror man vil vise gavnligheden af dette ønskes opfyldelse, hvis ikke der gives andre, mere begrundede, indsenderen ubekendt årsager der taler for det modsatte.

(Politivennen nr. 980, Løverdagen den 11te October 1834, s. 701-703) 

Et snurrigt og ubilligt Forlangende af en Bomforpagters Karl.

Sidste søndag den 8. dennes lod jeg en ny, af mig forfærdigebarnevogn, eller en såkaldt trækkevogn, ved 2 af mine drenge trækkes ud på Amager hvor den skulle beslås. Jeg fulgte selv med og blev ikke så lidt forbavset da den ved Amagerport posterede bomforpagters karl afkrævede mig 10 rigsbankdaler i passagepenge for nævnte stykke arbejde der kun var halvt færdigt og som desuden var konstrueret efter en så lille målestok at det aldeles ikke kunne falde noget, endog kun med et quintin begreb forsynet menneske ind for samme at kræve passagepenge. Men disse og flere lignende forestillinger hjalp ikke. Nævnte karl svarede i en studs og uartig tone: "De kommer ikke ud af stedet før De betaler." Jeg forlangte nu at se den takst hvorefter port- og passagepenge opkræves, hvilket også blev tilstået mig, efter at bomkarlen længe havde stirret på den uden at kunne dokumentere sin berettigelse til at afkræve mig den omhandlede afgift, og skønt jeg heller ikke kunne finde noget der talte til fordel for karlen, så vedblev han dog hårdnakket sin påstand om betaling, og tillod sig dertil utilbørlige udtryk mod mig, ja truede endog med at ville bruge fysisk magt, hvilket jeg imidlertid afværgede ved at retirere. For nu ikke at lade nævnte person få den ide at han ved grovheder kunne tiltvinge sig noget, befalede jeg mine drenge at tage vognen på nakken, og på denne måde transportere den gennem bommen. Dette skete, og jeg slap således helskindet fra en affære der havde forvoldt mig tidsspilde og ikke været til nogen nytte for bomforpagteren, undtagen for så vidt denne annonce måtte foranledige ham til for fremtiden at anskaffe sigg en mere høflig og bedre instrueret karl. Bomforpagterens og karlens navne skal blive bekendtgjort, så snart jeg derom får pålidelig underretning.

(Politivennen nr. 863, Løverdagen den 14de Julii 1832, s. 470-471) . 

Exempler paa Fare ved Amagerports Bom.

Ved at læse i Politivennen nr. 803 fra 21. maj d. å. blandt "Ønsker på Amager", om Amagerports bom, finder indsenderen sig beføjet til at anmærke: at en voksen dreng, men vel meget svag på synet, den 30. november f. å. omtrent kl. 7 om aftenen, i mørke, ved at gå til staden, forfejlede vejen ad broen (der desværre, endog for en med bedre syn, er vanskelig at passere ved den elendige belysning der findes) således at han faldt ned i det, med gammelt, stinkende mudder opfyldte hul, fik slemme stød mod bommens nederste del, huller på skinnebenene, et par støvler ødelagt og blev i øvrigt grundigt sølet til. En lykke for ham og forældre at det blev ved det, for han kunne være blevet krøbling eller slået ihjel, hvis hovedet havde tørnet mod bommen.

Noget før den tid blev en flok lam udført af Amagerport med gennemkørselsseddel.Ved eftertælling manglede et, som efter omtrent en times forløb fandtes i omtalte hul ved bommen. Og efter hvad indsenderen heraf har hørt sige, har et par løbske heste været nær ved at løbe i stadsgraven hvortil er alt for let adgang.

Det var altså såvel for mennesker som fæ at ønske at det i nævnte Politivennen foreslåede rækværk blev sat omkring bommen, som også et rækværk for det farlige nedvæltningssted til graven, hvilket enten kunne indrettes ligesom ved Nyhavn Hoved, eller også således at pramme som jævnligt ligger der, kunne trækkes på land til reparation og et rækværk anbringes, ligesom det øvrige ved Amagerports Ravelinvagt, således at det uden besvær kunne aftages og isættes.

(Politivennen nr. 808. Løverdagen den 25de Juni 1831, s. 454-456)

Ønske paa Amager.

1) I alleerne udenfor alle stadens porte findes bænke på hvilke de spadserende kan finde hvile. Men dette er ikke tilfældet på Amagerbro, og dog var nogle bænke her meget at ønske, da broen i de senere år befærdes meget såvel af Københavns indbyggere der kan blive mødige inden de når deres bestemmelsessted, som Christianshavns indbyggere der ligesom stedbørn også i andre stykker, ingen anden spadseregang har. Desuden vandrer dagligt mange af Amagerlands beboere til og fra staden, og at disse ofte kunne trættes undervejs, er sandsynligt.

2) Det var at ønske at det store og dybe hul der er gravet ved Amagerports bom for at modtage enden af bommen, når denne oplades, måtte omgives med et rækværk, ligesom ved Østerport. For det kan ellers let hænde at folk på mørke aftner kan der komme til skade især da hullet er så nær fæstningsgraven.

(Politivennen nr. 803, Løverdagen den 21de Mai 1831, s. 364-365)

Redacteurens Anmærkning.

I Politivennen nr. 815, 13. august 1831, s. 579 bekendtgjordes at hillet nu var omgivet af en rækværk.

Gjenmæle til den unævnte Forfatter af det, i Nr. 751 indrykkede, "Varsko."

Når De, min hr. Anonymus! i Deres lige så usande som unyttige "varsko" anfører at jeg hyppigt stopper passagen for fodgængere ved de læs fejeskarn der henligger på fodstien og den alfare vej flere dage ad gangen, da må jeg berigtige dette lige så usande som fornærmende foregivende idet jeg vil henlede Deres opmærksomhed på at der ingen indkørsel er til det af mig lejede sted, og at jeg følgelig må være lige så berettiget til at henlægge alt hvad der modtages, det være sig bygningsmaterialer, jord eller gødning på fodstien indtil det kan bæres ind i haven, som det er en husejer i staden uforment at aflæsse sand, kul, brænde, brædder etc. på gaden, indtil disse ting kan blive transporteret ind i huset, når dette forresten sker så hurtigt som kun muligt. Men når De ikke undser Dem ved at forebringe den usandhed at flere læs fejeskarn har henligget flere dage ad gangen, da kan jeg næsten fristes til at tilråbe Dem med 2 ord af hr. litteratus Blok Tøxens berømte digt: Skomageren og skrædderen. Aldrig har hvad jeg har modtaget, henligget over 24 timer og som oftest er alt blevet båret ind på selve modtagelsesdagen.

Når De endvidere anker over at der i hele forrige vinter henlå et bjerg af snavs foran min have, da må jeg bede Dem se bedre efter en anden gang, eller også anskaffe Dme briller der kunne komme Deres kortsynethed til hjælp. For det omhandlede bjerg som har givet Dem anledning til klage, bestod ene og alene af sne og is, og ingenlunde af snavs, jeg havde ladet aflosses om efteråret. I håb om at have tilfredsstillet Dem, er jeg Deres særdeles forbundne.

Amagerbro den 1. juni 1839.
Lejeren af den første have på venstre hånd udenfor Amagerport.

(Politivennen nr. 754, Løverdagen den 19de Juni 1830, s. 381-382)

Varsko.

Lejeren af haven straks udenfor Amagerport på venstre hånd anmodes ikke oftere at stoppe passagen for fodgængere ved de læs fejeskarn som han hyppigt lader ligge midt på fodstien på den alfare vej flere dage ad gangen. Ja hele forrige vinter måtte man stige over et sådant bjerg af snavs som blev losset af om efteråret foran hans have og blev liggende indtil foråret.

Sådan uskik som den påankede, turde man næppe begå på de andre broer.

(Politivennen nr. 751, Løverdagen den 22de Mai 1830, s. 333)

Redacteurens Anmærkning.

Havens lejer svarer i Politivennen nr. 754, 19. juni 1830, s. 381-382

Ønske i Amagerport.

Amagers og Christianshavns indbyggere har haft den glæde i nogle år at Amagerport var fri for at være udsalgssted, men må nu desværre beklage at dette gode er ophørt, og at den derimod ikke alene er blevet til et udsalgssted, men også til et værtshus der bestyres af et ikke belevent fruentimmer som endog har tilfælde af slag der forvolder skrækkelige tumulter i porten når det kommer over hende, så at ikke alene færdslen spærres, men det forårsager tillige et frygteligt skue for dem som skal passere porten. 

Indsenderen vover på grund af det at bede de høje ansvarlige at disse linjer må blive taget i betragtning så at Amagerport må nyde samme rettighed - nemlig at være fri for at være udsalgssted og værtshus - som stadens øvrige porte. Indsenderen er overbevist om at der er små lejligheder nok at få for en billig leje på Christianshavn uden at det behøver at spærre og vansire fortovene eller stadens porte.

(Politivennen nr. 723, Løverdagen den 7de November 1829, s. 728-729)

Redacteurens Anmærkning

Amagerport var stadig lukket om natten endnu i 1834, hvad der fremgår af artiklen "Ønske om Passage igjennem Amagerport om Natten." Politivennen nr. 980, lørdag den 11. oktober 1834, s. 701-703.

Handel i Amagerport.

I den senere tid har en brødkone taget stade i Amagerport. Mange af de gående amagere og amagerinder aflægger og modtager hos hende de varer som deres kørende landsmænd befordrer for dem til og fra staden. Herved sker det ikke sjældent at vognene holder længe i porten mens der af- eller pålæsses, og passagerne således stoppes for andre der ikke kører ud eller ind. Underligt synes det at denne port mere end de andre af stadens porte gøres til udsalgssted. De i nærheden boende som driver samme handel, synes også at tabe derved. For denne kone er mere begunstiget end disse da hun foruden frit stade kan handle hele søndagen når de andre som må betale høj husleje, må lukke deres bod under prædikenen.

(Politivennen nr. 707, Løverdagen den 18de Juli 1829, s. 474-475)

Atter om et væmmeligt Skarnoplag paa Amagerbro

Det glædede såvel indsenderen som de fleste af beboerne på Amager at erfare at klagen i Politivennen nr. 654 over møddingen blev fjernet. Men glæden varede desværre kort, idet man med fortrydelse ser at grundlaget til en lige så væmmelig møgdynge på det selvsamme sted dagligt vokser og formerer sig. Ikke alene derved at vognmand Berentzens egne vogne der aflæsser gaderenovationen, men endog derved at han efter sigende honorerer andre vognmænds karle for at losse på dette sted. Denne handel skal efter hvad velunderrettede vil vide, betale sig godt da ejeren sælger skarnet med megen fordel efter at det er brændt sammen, og i tilstrækkelig lang tid har ulejliget de vejfarende ved sine væmmelige uddunstninger.

Hverken misundelse, eller nogen som helst anden uædel bevæggrund har ledt indsenderens pen til at nedskrive disse anker. Men han har kun villet henlede de ansvarliges opmærksomhed på at sådanne oplag rimeligvis burde forlægges til et andet afsidesliggende sted og ikke tæt op til en offentlig landevej hvor de med laser og klude behængte stinkende vogne frembyder et lige så væmmeligt skue, og de afgiver en pestbringende stank for de vejfarende hvis sundhed derved lider betydeligt.

Der fortælles vel af naboerne skal have ført retlig anke over dette skarnoplag samt at der skal være faldet en dom hvorved ejeren forpligtes til at bortskaffe samme inden en vis tid. Men man har grund til at betvivle at dette forholder sig således. For da måtte man antage at nævnte ejer ikke turde modsætte sig øvrighedens befaling.

Indsenderen slutter med den bemærkning at enhver der måtte ville tage allerede nævnte skarnoplag og dets omgivelser i øjesyn, sikkert vil finde hvor rimelig den her fremsatte anke er. 

(Politivennen nr. 660, Løverdagen den 23de August 1828, s. 558-560)

Redacteurens Anmærkning

Samtlige artikler i denne serie: Politivennen nr. 654, Løverdagen den 12te Juli 1828, s. 450-452, Politivennen nr. 654, Løverdagen den 12te Juli 1828, s. 455-456, Politivennen nr. 657, Løverdagen den 2den August 1828, s. 503-507, Politivennen nr. 658, Løverdagen den 9de August 1828, s. 528 og Politivennen nr. 660, Løverdagen den 23de August 1828, s. 558-560.

Bekendtgørelse.

Det glæder indsenderen af den i bladet nr. 654 indrykkede anke at kunne bekendtgøre at den ærede ejer af limfabrikken på Amager nu har truffet den foranstaltning at vandet har fået et sådant afløb at det ikke mere kommer til at stå i landevejsgrøften.

(Politivennen nr. 658, Løverdagen den 9de August 1828, s. 528)

Redacteurens Anmærkning

Samtlige artikler i denne serie: Politivennen nr. 654, Løverdagen den 12te Juli 1828, s. 450-452, Politivennen nr. 654, Løverdagen den 12te Juli 1828, s. 455-456, Politivennen nr. 657, Løverdagen den 2den August 1828, s. 503-507, Politivennen nr. 658, Løverdagen den 9de August 1828, s. 528 og Politivennen nr. 660, Løverdagen den 23de August 1828, s. 558-560.

Svar paa det i Politievennen Nr. 65- indrykkede Stykke: "Spørgsmål til Vedkommende"

Når forfatteren af ovennævnte stykke nøjere havde lagt mærke til hvorfra den ildelugtende i nærheden af natterenovationskulerne kom, så ville såvel han som enhver anden havde fundet at det især kommer fra den, den foregående nat udførte natrenovation, og ikke fra den renovation som nogle amagere har opkørt i bunker lige uden omkring kulerne, hvilken renovation i længere tid har ligget i kuler, udsat for luftens påvirkning, og tabt næsten alt det ildelugtende som ellers er ved denne gødning. Og sæt endogså at dette lugtede meget ubehageligt, så ville disse uddunstninger ikke strække sig videre fra amagernes oplagssteder end fra selve kulerne.

Den ærede forfatter mener at amagerne kunne tage denne gødning lige fra kulen af og hjemkøre den. Men det kan aldeles ikke gå an. For det er kun når der har været tørvejr i lang tid at man kan køre ned i kulen. Og da må man benytte denne tid til at få gødningen opkørt, for siden ved lejlighed at få den hjemkørt. Desuden frygter jeg meget for at den ærede herre med flere ville blive endnu mere forulempet med slem lugt. For der ville flyde meget over af vognen hele vejen når man kørte det hjem i så flydende en tilstand som det forefindes i kulen. Tillige ville der ikke heller blive meget tilbage af læsset når manden kom til sit bestemmelsessted. Vel kan indsenderen af dette ikke benægte at der såvel ved denne som ved enhver slags gødning findes en slem og ubehagelig lugt. Men for denne årsags skyld at lægge hindring i vejen for sammes afbenyttelse, ville være en alt for ubodelig skade såvel for staten selv, som for enkelt mand da jeg og sikkert flere med mig er af den mening at fordelen her langt opvejer skaden som kan flyde deraf. 

Desværre har amagerne flere år måttet savne gaderenovationen der ikke mere må føres ud af Amagerport, ligeledes til stor skade for det almindelige. Derimod tror jeg at de ansvarlige autoriteter kunne gøre noget, ja meget for at stanken såvel af gade- som  natrenovation ikke skulle udbrede sig så vidt omkring som den nu gør, dels fordi disse to renovationer aflæsses på to dertil af øvrigheden bestemte steder, og dels fordi den hos private som ønsker at bruge dette, ligeledes bliver aflæsset på forskellige steder hele Amagerbro igennem, så bliver altså fra hvad kant vinden end blæser såvel de der passerer Amagerbro som de der bor der, belemret med det. Mit forslag er dette: At såvel gade- som natrenovationen bør blandes sammen. Derved kunne det sidste blive en fast masse så at det igen kunne føres fra oplagsstedet uden at man først behøvede at opkøre det på et andet sted for at tørres før det hjemkøres. 

Tillige var det gavnligt såvel for gødningen selv, som for til dels at forebygge lugtens udbredelse af samme, at der blev anbragt et slags dæksel over den kule som dertil skulle indrettes. Københavns kæmnerkasse ville desuden få en indtægt den ikke før har haft, nemlig af gaderenovationen. Jeg finder det ikke passende, ja overflødigt, her at forklare nøjere hvorledes sådan en kule skulle indrettes med mere. For om forslaget skulle finde bifald, ville vedkommende vist nok selv forstå at træffe de fornødne foranstaltninger uden min vejledning.

(Politivennen nr. 657, Løverdagen den 2den August 1828, s. 503-507)

Redacteurens Anmærkning

Samtlige artikler i denne serie: Politivennen nr. 654, Løverdagen den 12te Juli 1828, s. 450-452, Politivennen nr. 654, Løverdagen den 12te Juli 1828, s. 455-456, Politivennen nr. 657, Løverdagen den 2den August 1828, s. 503-507, Politivennen nr. 658, Løverdagen den 9de August 1828, s. 528 og Politivennen nr. 660, Løverdagen den 23de August 1828, s. 558-560.

Klage over Forpagteren af Amagerports Bomintrader.

Mandag den 23. juli efter skarpskydningen på Amager, kom indsenderen omtrent kl. halv ti ved Amagerports bom med en bræddevogn som han måtte tage i mangel af en rustvogn. Da vognen var brugt ved opsamlingen af de afskudte kugler, var den naturligvis benyttet til kongelig tjeneste, og desto mere forundrede det derfor indsenderen at blive anholdt af bommanden som erklærede at det var ham aldeles ligegyldigt om den var brugt til kongens tjeneste eller ej. Men indsenderen heraf skulle betale 11 skilling for at komme ind. 

Da indsenderen kun havde en fem rigsbankdalers seddel og frygtede for ved omvekslingen at blive bebyrdet med en mængde kobberpenge som bommanden havde i hånden, erklærede han at han ingen penge havde hos sig og forlangte at køre frit. For imidlertid at skåne de 2 fattige karle som sad på vognen, erklærede indsenderen sig villig til næste morgen at betale de 11 skilling. Men blev med uartigheder afkrævet et tilstrækkeligt pant, hvorpå han gav bommanden en guldring som næste morgen blev indløst. En så mageløs impertinence fortjener sikker at anmeldes for hans foresatte for at han tilbørligt kan blive straffet eller mulkteret. For de er beklageligt at en officer i kongelig tjeneste ikke skal kunne betros 11 skilling natten over.

(Politivennen nr. 657, Løverdagen den 2den August 1828, s. 497-498)

Spørgsmål til Vedkommende.

Kan det tillades en forpagter af et jordstykke som grænser til stadens natrenovationskuler uden for Amagerport, at gøre oplag af disse kulers indhold på et sådant jordstykke, enten for sig selv eller andre liebhavere og dermed drive handel så nær staden?

Det bemærkes: at da denne gødning for mennesker er mest ildelugtende og afgiver det mest modbydelige skue, så håber indsenderen at øvrigheden og Sundhedspolitiet vil se hen til den del af staden og dens beboere som lider mest ved disse renovationsoplagssteder og forhindre den dagkørsel som tit og fra samme finder sted. For det menes at stadens natterenovationskuler er tilstrækkelige og så hensigtsmæssigt indrettet at enhver bruger af denne gødning har fordel nok af at kunne hente samme direkte fra kulerne efter befalet ordre.

I modsat fald må især de familier på Christianshavn og Amagerbro som har sundheden kær, med stort tab forlade hus og hjem for ikke at påføres pestagtige sygdomme.

(Politivennen nr. 654, Løverdagen den 12te Juli 1828, s. 455-456)

Redacteurens Anmærkning

Samtlige artikler i denne serie: Politivennen nr. 654, Løverdagen den 12te Juli 1828, s. 450-452, Politivennen nr. 654, Løverdagen den 12te Juli 1828, s. 455-456, Politivennen nr. 657, Løverdagen den 2den August 1828, s. 503-507, Politivennen nr. 658, Løverdagen den 9de August 1828, s. 528 og Politivennen nr. 660, Løverdagen den 23de August 1828, s. 558-560.

Fæl Stank paa Amagerbro.

Anmelderen er en svagelig mand, der jævnligt når vejret tillader det, gør sig en spadseretur uden for stadens porte for at indånde den frie luft og for at glæde sig over naturens frembringelser. Han gik for nogen tid siden ud af Amagerport i håb om at denne spadseretur ville yde ham den samme nytte og behagelighed som han havde nydt på sine øvrige fodvandringer udenfor stadens andre porte. Men dette håb glippede aldeles. For da han kom henimod accissekontoret på Amagerbro, måtte han indånde den mest pestilentialske stank der efter hans mening rejste sig deraf at landevejsgrøften var opfyldt med stillestående, ildelugtende og råddent vand fra det i nærheden liggende limfabrik. At anmelderen imidlertid ikke havde gættet den sande årsag til den omhandlede afskyelige og næsten dræbende stank, blev han overbevist om da han var kommet udenfor bommen. Her blev han opmærksom på en overordentlig stor mødding der lå opdynget fra landevejsgrøften langs med den vej som løber til højre til de møller og veterinærskolens planteskole der ligger der. 

Skønt anmelderen næppe kunne ånde, undlod han dog ikke til fulde at overbevise sig om hvilke bestanddele den omtalte mødding indeholdt. Og han fandt da at hovedbestanddelen var renovationsskarn med dettes ingredienser, hvori en mængde fattige mennesker rodede efter klude, ben osv. hvilket bidrog betydeligt til stankens udbredelse, samt at der hist og her lå nogle katte og hunde der var gået i forrådnelse. Men pirredes lugteorganerne her på en højst ubehagelig måde, så frembød 2 renovationsvogne der stod uden for det hus der ligger tæt op til lossepladsen og i hvilket møget er nær ved at flyde ind, samt de på samme ophængte klude og laser, et højst væmmeligt og misprydende skue.

Anmelderen ilede nu efter evne bort fra det sted hvor 2 sanser havde lidt så meget, og gik en lang omvej hjem for ikke på ny at blive opvartet med sådan konfekt, men måtte imidlertid - som man siger - flere gange vende sin lomme.

Det må antages at vedkommende har fået tilladelse til at losse på den her udpegede plads. Men anmelderen har dog ikke villet undlade at henlede de ansvarliges opmærksomhed på hvor væmmeligt og skadeligt det er - især da det umuligt ikke er faldet i enhvers lod at anstille så nøjagtige betragtninger herover som anmelderen - og nærer han det håb at Sundhedspolitiet vil bevirke en så almindeligt befærdet sti befriet fra dette svineri.

Kunne ejeren af limfabrikken skille sig ved sit vand bagfra, således at det ikke kom i landevejsgrøften, da ville det også være en stor behagelighed for de vejfarende som derfor ville være ham uendeligt forbundet.

(Politivennen nr. 654, Løverdagen den 12te Juli 1828, s. 450-452)

Redacteurens Anmærkning

Samtlige artikler i denne serie: Politivennen nr. 654, Løverdagen den 12te Juli 1828, s. 450-452, Politivennen nr. 654, Løverdagen den 12te Juli 1828, s. 455-456, Politivennen nr. 657, Løverdagen den 2den August 1828, s. 503-507, Politivennen nr. 658, Løverdagen den 9de August 1828, s. 528 og Politivennen nr. 660, Løverdagen den 23de August 1828, s. 558-560.

Bøn til høie Vedkommende fra Christianshavns Beboere nærmest Amagerport.

I den seneste tid har natrenovationskarlene fundet det for godt i morgenstunden at opvarte med en ikke just vellugtende dosis af deres skarnvogne som de udskyller ved gadeposten nærmest nævnte port tæt udenfor naboernes huse. Disse uhumskheder forårsager en så pestilentialsk stank som trænger igennem vinduer og døre og ikke den halve dag forsvinder aldeles, selv om så man åbner døre og vinduer. Hvad der dog ikke kan lade sig gøre i vintertiden for kuldens skyld, så man bestandigt ligesom befinder sig i nærheden af den mest stinkende kloak.

Man har forsøgt på at overbevise disse natfolk om det utilladelige og utilbørlige i at vælge sådan rensningsplads. Men fået en hob grovheder og skældsord til svar. Det er da derfor at man indstændig beder om at måtte blive befriet for dette så yderst ubehagelige morgenbesøg af disse fornærmende gæster. For det påankede har desuden det højst skadelige til følge for grundejerne at anstændige lejere ikke vil blive boende deromkring. Man tør vente af politiet under hvis ressort det vel nærmest hører eller i alt fald sundhedspolitiet, vil afhjælpe dette og befri ejerne og lejerne fra sådan styg ulempe som medfører tab og skade. Ikke alene fordi ejerne lider skår i deres indtægter, men især at disse såvel som lejerne tager skade på deres sundhed i denne forpestede luft som de således indånder.

(Politivennen nr. 614 Løverdagen den 6te October 1827, s. 632-634).

Svar paa det første Stykke i Politievennen Nr. 579.

At bomforpagterne er berettiget at holde bommen lukket når tid og omstændighed gør det fornødent, derom vil vist hverken forfatteren af oven nævnte stykke eller nogen anden betvivle, da den ellers ikke behøvedes. At holde belysning ved den, kan ikke påhvile forpagteren udover så vidt at de passerende kan se at tælle de befalede passagepenge. Og hvis nogen ved uforsigtig kørsel beskadiger bommen, så bliver han pligtig at erstatte skaden. Hvortil også manden for hvem dette skete den 25. i forrige måned på Amagerport bom erklærede sig beredvillig uden mindste modsigelse.

At jeg bestrider min post med den mest nøjagtige opmærksomhed som er muligt, kan bevidnes af agtbare mænd hvis førnævnte forfatter skulle ønske og æske det. Hvad benævnelsen "skillingsmand" angår, da må jeg lade den gode herre vide, hvis han ikke allerede ved det, at disse mænd allerede for mange år siden er afgået og at denne benævnelse rimeligvis ikke nu kan være anvendelig på nogen. 

Endelig må jeg rent ud sagt erklære at jeg ikke har forpagtet bomforpagtere, hvilket publikum let skulle falde på at mene, dersom jeg ikke offentligt modsagde den benævnelse som allerede nævnte forfatter har tillagt mig som "forpagterens forpagter". Jeg er kun ligefrem forpagter af Amagerports bomindtægter efter lovlig kontrakt.

I øvrigt var det at ønske at mænd i deres lovlige forretninger kunne være fri for vinkelskriveres chikanerende anmærkninger. Således tror jeg hver ærekær mands mening er, og således mener jeg.

C. P. Dethmer. 

(Politivennen nr. 580. Løverdagen den 10de Februar 1827, s. 84-85).

Ønske om lidt Belysning paa Amagerbro, og om lidt mere Opmærksomhed af Skillingsmanden.

Det er meget ofte tilfældet at lygterne på Amagerbro forbliver utændt, mens man inde i byen Christianshavn allerede har vandret i lyset henved 1½ til 2 timer. Et sådant egyptisk mørke udbredte sig også over nævnte bro forleden 25. januar. Og da det netop den dag mod sædvane behagede bomforpagternes bomforpagter, en skomager Dethmer at lade bommen ved Amagerport gå ned mellem 7 og 8 om aftenen, så blev følgen af det og af det mørke som alt var indhyllet i, at en amagerbonde der troede bommen var åben, som sædvanligt med sin slæde kørte lige mod samme. Og det med en sådan kraft at den knækkede ved det.

Der opstod en heftig ordstrid mellem bommanden der nu krøb ud af sit hus og amagerbonden. Og efter at bonden var blevet opholdt over en halv time, endte det med at sidstnævnte måtte deponere 5 rigsbankdaler for den tilføjede skade på bommen.

I henhold til forestående faktiske omstændigheder tør man mene at vægteren på Amagerbro har en ordre der er ukendt for indsenderen, ifølge hvilken han kan undlade at tænde lygterne til sædvanlig tid. Den ordre ønsker man i så fald ændret og endvidere at nævnte forpagter er fritaget for at udhænge lygter når han lader bommen gå ned på en tid det er bælgmørkt på broen.

Med hensyn til dette sidste da synes det virkelig rimeligt at bommanden blev indskærpet at udhænge eller udsætte lygte hvis man endog ville skåne ham for den ubehagelighed selv at forlade kakkelovnskrogen i bomhuset. For således som sagerne forholder sig nu, er der stor fare på færde såvel for folk som fæ.

(Politivennen nr. 579. Løverdagen den 3die Februar 1827, s. 65-67).

Eckersbergs billede fra 1809 af Amagerport. I baggrunden bommen. Med Frelser Kirke og formentlig Lille Mølle bagest.

Vagthuset fra Eckersbergs billede findes såmænd stadig, selv om det blev flyttet da man udvidede vejen. (Flere billeder bl.a. fra flytningen findes her. Kik under Historier G-O, Om vagthuset ...) Bommen er for længst fjernet. I nederste højre hjørne kan man lige skimte Christianshavns Vold. Udsigten mod Frelserkirke er derimod spærret af etagebyggeri.

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen besvares i Politivennen nr. 580. 10. februar 1827, s. 84-85.

Om Passagepengenes Erlæggelse.

Fra Københavns resp. magistrat har man i disse dage set såvel i Adresseavisen som i Statstidende en bekendtgørelse angående hvorledes port- og passagepengene ved stadens 4 porte indtil videre skal være at betale, og findes deri.

A) Af alle udenfor stadens grund boende vognmænd, møllere, slagtere, bagere, bønder, amagere og andre som med læs eller fragt indkører her i staden:

1) På søgnedagene fra portens åbning til om aftenen vagtklokken har afringet med 2 sk. sølv eller tegn for hver vogn osv.

Det synes at ligge i ordene: "uden for stadens grund," at de på stadens grund boende vognmænd, møllere m. fl. således må være fritaget for at betale 2 sk. sølv i portpenge, når de på søgnedagene fra portens åbning til om aftenen når vagtklokken har afringet, passerer vedkommende stadsport. Men desuagtet har anmelderen heraf bragt i erfaring at bomforpagterne har afkrævet de på stadens grund boende vognmænd, møllere etc. nævnte 2 sk. sølv, og når disse har beråbt sig på den høje magistrats bekendtgørelse af 31. december 1824, efter hvilken de mente sig fritaget for en sådan afgift, har bomforpagterne ved trusler tvunget dem til at betale den.

Anmelderen kan da ikke tro andet end at bomforpagterne enten må være forsynet med en senere anordning som ophæver eller forandrer den af 31. december 1824, eller også at denne sidste anordning ikke er at forstå således som dens udtryk tilsiger, og i dette tilfælde tillader man sig den mening at en autentisk fortolkning af denne anordning ville være meget gavnlig idet den tillige havde anledning til tvistigheder mellem bomforpagterne og vedkommende.

Skulle det derimod være således at nævnte forordning er at forstå efter dens ord, og at altså de på stadens grund boende vognmænd, møllere, slagtere, bagere etc. er fritaget for at betale 2 sk. sølv i portpenge, når de om søgnedage fra portens åbning til om aftenen vagtklokken har ringet, passerer vedkommende bom, så tvivler man ikke om at bomforpagterne på det alvorligste vil blev draget til ansvar for deres i den henseende hidtil viste ulovlige forhold.

(Politivennen No. 474, Løverdagen den 29de Januar 1825. Side 9446-9449).

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen uddybes i Politivennen nr. 478.