Kæresteri i Rundetaarn. (Efterskrift til Politivennen).

I aftes klokken seks hørte spadserende på Købmagergade en højst mystisk banken på den svære dør, der lukker for Rundetårn. I den tågede, klamme luft lød den sære banken dobbelt uhyggeligt, og der samlede sig da også i løbet af et par minutter en betydelig menneskemasse, som med blege kinder og strittende ører lyttede til.

Der var ganske stille på gaden, kun den underlige banken hørtes tydeligere og tydeligere. Situationen var lige ved at blive trykkende. Hvem ved hvad enden var blevet, hvis ikke to af lovens håndhævere med den åndsnærværelse, der er disse folk egen, havde lånt en nøgle hos en urtekræmmer i nærheden og med den lukket døren op. Med høj og værdig stemme råbte nr. 203: "Er her no'en?", mens 106 med lempelig hånd ryddede pladsen foran døren.

Efter en liden stunds forløb viste sig for det undrende folk to mennesker - en mand og en kvinde. De havde nydt en stille hyrdetime i Fjerde Christians gamle observatorium; men havde glemt at komme ud, da hr. Ankjær lukkede af.

Mens 203 lukkede døren af, fjernede de sig, røde i hovederne over at deres unge kærlighed havde fået så mange vidner.

(København, 10. oktober 1893).

Selvmord fra Rundetårn. (Efterskrift til Politivennen)

I Torsdags styrede en Mandsperson sig ned fra Rundetaarn, og fandt sin Død paa Stedet. En forbigaaende Kone var nær blevet slaaet ihjel af ham i Faldet.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 8. juli 1818.

Om Runde-Taarn.

Det har ofte undret indsenderen at man af de mange luger i Rundetårn kun har anbragt vinduer i de allerøverste og ladet resten være åbne, såvel vinter som sommer, da her rigtig nok er en afskyelig træk og slud både for dem der besøger Universitetsbiblioteket, og for dem der går op i tårnet for fornøjelses skyld. Da nogle lemmer og vinduer næppe ville medføre bekostning, der kan opveje den nytte, de ville forårsage, håber man at vedkommende vil tage dette under betænkning. Kom der sirlige vinduer i disse lugehuller som kun forviser de rustne jernstænger, ville Christian 4.s kæmpetårn blive forskønnet fremfor det er.

(Politivennen nr. 1419. Løverdagen, den 10de Marts 1843. Side 159). 

Redacteurens Anmærkning.

Rundetårn blev omtrent på samme tid stedet hvor man iagttog en komet, ifølge Kjøbenhavnsposten, den 28. marts 1843:

Iaftes var hele Rundetaarn festlig oplyst i Anledning af den omtalte store Comethale, om hvis Ankomst vore Observateurer imidlertid først skulle være blevne underrettede ved Posten fra Hamborg igaar Morges. Den viste sig her i aftes dog ikke længer saa tydeligt som man havde ønsket, og D. M. Kongen og Dronningen, som havde isinde at iagttage den, opsatte derfor deres forventede Besøg paa Rundetaarn. Forresten har man nu overalt i Tydskland, Frankrig og England opdaget dens Hoved, saa at enhver Tvivl er hævet om det virkelig skulde være en Comet, eller blot Halen af en Comet, der løb ene omkring. Det nu over Horizonten opstigende Hoved viser sig som en i Forhold kun ubetydelig mat Taageplet, medens Halen strækker sig hen over næsten en Fjerdedel af Himmelen; en Længde, som ikke nogen Comethale har havt siden den af Keppler opserverede i Aaret 1618, - samme Aar som Tredieveaarskrigen begyndte. - Den bevæger sig, ifølge Gruithusens Beretning, fra Stjernebilledet "Orion" henimod "Haren" og "det brandenborgske Scepter", og antages at ville forblive synlig endnu i længere Tid, hvorhos det ikke bør forglemmes, at den skal være temmelig nær Jorden.

Kometen omtales ofte som "den store komet fra 1843" og "den store marts-komet", officielt med det mere kedelige navn C/1843 D1. Den blev først observeret i februar 1843, passerede tættest på Jorden den 6. marts og blev sidst set den 19. april 1843. Rundetårn omtaltes bl.a. i Kiøbenhavnsposten 30. maj 1844:

De Udkigsposter, som i disse Dage have været udstillede paa Nikolay- og Runde-Taarn for itide at opdage Keiseren af Ruslands forventede Ankomst, kunne nu rolig trækkes tilbage, da der idag med Posten er kommen Efterretnng om den russiske Majestæts uventede Ankomst til Berlin den 26de dennes, hvorfra han allerede igjen var reist videre til Brunsvig.

Om Rundetaarn.

I forrige uge gik anmelderen med to rejsende svenske herrer op på Rundetårn for efter de fremmedes forlangende at skaffe dem denne mærkelige og for sin bygningsmåde endog i udlandet bekendte bygning at se og fra dens øverste del at nyde det ypperlige skue som udsigten derfra frembyder. Men ankommet til den dør hvorigennem man før mod erlæggelse af 2 skilling fik adgang til tårnets øverste del, var og blev denne uagtet al banken og larmen, lukket, og vi måtte vende tilbage med uforrettet sag.

Senere har anmelderen der i mange år ikke har været i København, erfaret at den øverste del af tårnet kun er åben når den astronomiske observatør er til stede, hvilket man undres over. For før det nye observatorium på volden blev bygget, og hvor nu de fleste observationer foretages, nød ikke alene almuen, men endog den dannede mand det ypperlige skue ud over staden og dens omegn uhindret og uden ulempe for nogen. Udlændingen havde lejlighed til at betragte og beundre en bygning hvortil der ikke findes mage, og hvad der i vores næringsløse tider meget fortjener at komme i betragtning, en lille tarvelig familie havde til ophold der uden at falde nogen til besvær. Alt dette er nu anderledes. Ankommet til den dør som sætter en skranke for den videre opstigen, banker og banker man indtil man fortrædelig og ked deraf vender tilbage. Den fremmede smiler over den forlegenhed man befinder sig i, og beklager ikke at have tid til oftere at indfinde sig for at observere når observatøren observerer. Og en bopæl står ledig hvor en tarvelig familie fandt husly. 

Den nederste del af tårnet står derimod åben for enhver, og er nu blevet en boldgade for skole- og gadedrenge. Man ser derfor væggene bemalet med streger, stygge figurer og navne, ja på nogle steder er sidst nævnte indtil ½ tommes tykkelse indgraveret i muren og der vil vel ikke vare længe før de i nicherne eller vinduesfordybningerne opstillede oldtidsmonumenter angribes og beskadiges. I vindueskarmene om man så tør kalde dem, er en del sten løse og nogle borttaget, ligesom der i gangen er adskillige fordybninger hvilket alt sammen er meget påfaldende og stødende for de fremmede rejsende som betragter denne sjældne bygning, et minde om Danmarks store Christian den Fjerde.

Det var vist nok ønskeligt om de her påpegede mangler måtte blive afhjulpne. Nemlig at den indvendige del af muren måtte udspækkes og hvidtes, de løse sten fastlægges og de manglende indsættes, samt gulvet repareres. Når dette var sket, burde adgangen til den nederste del af tårnet spærres ligesom til den øverste med undtagelse af de timer hvori universitetsbiblioteket står åbent, i hvilken tid en mand burde have post ved indgangen for at afholde drenge og lazaroner fra at drive deres uvæsen der. Der gives vist mange uformuende mænd der mod en ubetydelig godtgørelse ville påtage sig dette hverv, og det synes dog at man ikke burde sky et ringe offer når dette kunne tjene til at beskytte dette mærkværdige tårn og de deri opstillede oldtidssager fra beskadigelse.

(Politivennen nr. 1353, Løverdagen, den 4de December 1841. Side 769-772). 

Rundetaarn.

Det er mærkeligt at Rundekirke med dens berømte tårn ikke er genstand for større omsorg, end at den i flere år efter hinanden ikke bliver afpudset. Dens renomme kunne dog vel fortjene en sådan opmærksomhed, i det mindste lige så godt som de overfor liggende Regensen. For det kan dog vel ikke forhøje bygningens antikvariske værd at den udmærker sig ved skidenhed.

(Politivennen nr. 1327, Løverdagen, den 5te Juni 1841. Side 364-365). 

Varsko.

I det øjeblik anmelderen mandag den 19. i denne måned mellem kl. 9 og 10 passerede forbi Rundetårn, faldt en af de sten der danner karnissen nedenfor jernrækværket oven på tårnet, ned på gaden, ikke to skridt fra ham. I faldet slog den imod rendestensbrættet med en sådan kraft at det lød som skraldet af et svært kanonskud. Og dersom anmelderen var kommet et skridt videre frem, havde han ufejlbarligt fået sit banesår. Han holder det derfor for pligt at gøre de ansvarlige opmærksom på det. Dels for at skaden kan blive efterset og lignende tilfælde forebygges, da man kan antage at flere sten kan være løsnet af fugtighed efter den megen regn der er faldet hele sommeren, dels for at advare fodgængere som skal passere denne vej for ikke at holde sig for nær ved tårnet før en reparation ved samme er blevet foretaget.

(Politivennen nr. 1295, Løverdagen, den 24de October 1840. Side 681). 

Uorden.

2) Rundetårn misprydes altid ved en mængde pjalter af sønderrevne, til dels også af hele plakater. For en tid siden var der på hver side af indgangen anbragt et sortmalet bræt til at klæbe de forskellige bekendtgørelser på. Men tidens tand har gnavet disse brætter så at det der vendte mod Købmagergade, er aldeles borte, mens der af det på den anden side endnu findes findes en del rudera som meget forøger det stygge skue. Det var at ønske at disse måtte borttages selv om intet nyt bræt kom i stedet.

(Politivennen nr. 1072, Løverdagen, den 16de Juli 1836. Side 468)

Ønske i Rundetaarn.

Det er bekendt at man har ladet en del oldtidsmonumenter føre til hovedstaden, for at afværge deres ødelæggelser på steder hvor de oprindeligt var hensat, eller ved en eller anden omstændighed henflyttet. Af disse monumenter er nogle hensat i nicherne i Rundetårns sneglegang hvor mange mennesker hver dag vandrer forbi dem. Men kun få oldkyndige værdiger dem et øjekast da de allerfleste ikke kender deres betydning i den danske historie, heller ikke de minder der knytter sig til dem. Det ville derfor i en tid da almenhedens oplivelse er i alle folks munde, være ret fortjenstligt om en eller anden sagkyndig ville besørge en populær beskrivelse over disse oldtidsminder og med en kernefuld, men kortfattet ekstrakt af de derhørende sager eller historiske fakta. Når en sådan blev solgt for en billig pris, ville den uden tvivl være meget velkommen for mange danske såvel som for fremmede, hvoraf årligt en stor mængde besøger tårnet som en af hovedstadens seværdigheder. Omkostningerne ville i sandhed snart og rundelig blive dækket.
 
(Politivennen nr. 1054, Løverdagen, den 12de Marts 1836. Side 173)

Endnu et Par Ord om Nedstyrtning fra Rundetaarn.

I fjor fandt en ulykkelig sin død ved at styrte sig ned fra en af åbningerne på Rundetårn. Det samme har været tilfældet i disse dage. Begge styrtede ned på en plads som hele tiden befærdes af mennesker af enhver alder, så det må anses for en sjælden stor lykke at ingen er blevet slået ihjel eller i det mindste slået til krøbling ved deres fald. Da man ikke kan vide hvor ofte nogen vil styrte sig ned fra Rundetårn og således passagen omkring samme til enhver tid må anses farlig for liv og lemmer, anser anmelderen det for passede gennem dette blad at gøre opmærksom på det middel hvorved han tror at en sådan fare for de forbigående i fremtiden mest sikkert og lettest vil kunne afvendes. 

Dette middel er at forsyne de på tornet værende åbninger med flere jernstænger anbragt på samme måde som de der findes i den nederste åbning ud til Købmagergade. Man indvender ikke at dette vil være uden nytte, såsom den der søger en sådan dødsmåde alligevel nok vil finde en eller anden bygning fra hvilken han kan nedstyrte sig så at andre ligefuldt vil være i fare for at blive slået ihjel ved hans fald. Det vil nemlig ikke kunne nægtes at ligesom lejlighed giver tyve, således frembyder også Rundetårn en bekvem lejlighed for sådanne ulykkelige der - vistnok oftest i sindsforvirring - søger det første det bedste sted hvor de kan ende deres dage. Det er da sandsynligt at sådanne når denne lejlighed bliver dem betaget vil søge en anden for deres medmennesker ikke farlig dødsmåde. 

Det kan heller ikke med rette indvendes at adgang til tårnets øverste del jo nogle gange om ugen står åben for alle hvorved da en bekvem lejlighed frembyder sig. For dels vil i det mindste den der i sindsforvirring beslutter at tage sig selv af dage, vistnok ikke opsætter sit forehavende til en vis bestemt time, dels plejer flere i de omtalte timer at besøge tårnets øverste del og næppe vil da nogen prøve på i fleres nærværelse at udføre et sådant forsæt. Ikke blot med hensyn til dem der frivilligt søger døden burde de omtalte jernstænger anbringes, men også med hensyn til de mange drenge der undertiden løber i tårnet. For dem har anmelderen ofte set ligge i tårnets åbninger med hovedet langt udenfor muren, og hvor let kan da ikke en dreng blive svimmel i hovedet og styrte ned!

(Politivennen nr. 869, Løverdagen den 25de August 1832, s. 565-567.)  

Anmodning til Vedkommende, at forebygge Selvmord ved Nedstyrtning fra Rundetaarn.

For omtrent et år siden skete den ulykke at et menneske styrtede sig ud fra en af lugerne på Rundetårn og slog sig ihjel. I disse dage er en lignende ulykke sket. Efter forlydende er adgangen til tårnets øverste del forment publikum for at ikke sådant skal ske. Men det vil kun nytte lidt når det ikke tillige gøres umuligt at springe ud gennem lugerne, hvilket let kan ske ved at anbringe jernstænger så tæt sammen at ikke engang det smalleste menneske kan trænge sig derigennem. Den bekostning som er forårsaget af det, kan vel aldrig komme i betragtning imod redning af et menneskeliv. Ved at se det græsselige syn af den selvdræbtes blod og hjerne ytrede adskillige forundring over at de tidligere tildragelser af denne art ikke allerede havde ansporet vedkommende til en så højst nødvendig foranstaltning. Nu da kirken er under reparation, ville det være så meget mere passende at iværksætte det her fremsatte forslag.

(Politivennen nr. 868, Løverdagen den 18de August 1832, s. 551-552.)  

"For omtrent et år siden skete den ulykke at et menneske styrtede sig ud fra en af lugerne på Rundetårn og slog sig ihjel. I disse dage er en lignende ulykke sket." (Rundetårn, 2015. Eget foto.)

Redacteurens Anmærkning

Artiklen besvares i Politivennen nr. 869, 25. August 1832, s. 565-567. Den omtalte selvmordsulykke er formentlig den som er omtalt i Kjøbenhavnsposten, den 8. juni 1831:

Selvmord. Igaar Eftermiddags styrtede et Menneske sig ud imellem Jernstængerne fra en af de øverste Vinduesaabninger paa Rundetaarn. Den ulykkelige, der, efter Klædedragten, var en Sømand, faldt ned paa Steenbroen, ikkun faa Skridt fra et nærved Taarnet gaaende Fruentimmer med et spædt Barn. Uagtet der endnu ved den hurtigt tililende Hjelp fandtes noget Spor af Liv hos ham, døde han paa Veien, idet han blev kjørt til Hospitalet.

Og det var ikke den eneste af sin slags, ifølge en notits i Dagen, 2. januar 1804:

I Löverdags Middags styrtede en Arbejdskarl sig ud fra et af Vinduerne paa Rundetaarn, omtrent fra Taarnets halve Höjde. Han fandtes död og Legemet ganske knust.

Et andet selvmord er omtalt i Kjøbenhavnsposten, 13. september 1833:

I de sidste Maaneder have Selvmord været ualmindeligt hyppige i Kjøbenhavn. Skjøndt i enkelte Tilfælde Melankolie eller ulykkelig Kjærlighed har været Motivet, synes det desværre ogsaa factisk, at flere af de ulykkelige Offere ere blevne bragte til det fortvivlede Skridt af Armodens og Næringsløshedens martrende Følger: Næringssorg. - I Formiddags aflivede et midaldrende Fruentimmer - efter Klædedragten at dømme, af simpel Stand - sig ved at styrte sig ud fra en af de øverste Luger paa Rundetaarn. Den ulykkelige - der, idet hun styrede sig ned, udstødte et frygteligt Skrig, og saaledes rimeligviis i selve Gjerningens Udøvelse har fortrudt den - slog sig ihjel paa Stedet.

Senere samme år berettede Kjøbenhavnsposten, 9. december 1833 om foranstaltninger imod selvmord:

For at hindre de i den sildigere Tid hyppige Selvmord ved at springe ud fra Runde-Taarn, blive Vinduesaabningerne i Taarnet nu forsynede med flere Jernstænger, der anbringes saa tæt ved hverandre, at Ingen kan slippe ud imellem dem. 

Slemt Potpurri ved Trinitatis Kirke og Taarn.

Flere gange har anmelderen gået forbi Trinitatis Kirke og er blevet opmærksom på at de vinkler som pillerne danner såvel ved tårnet som ved kirken, har været besudlet med menneskeekskrementer og urin. Vel vil sådant være vanskeligt at forebygge, når mængden ikke har så megen agtelse for stedet at de ikke finder det upassende at efterlade sig sådant der. Men at det ligger offentligt til skue højt op ad dagen er forargeligt. Man kan derfor ikke undlade at fremsætte det ønske at kirkens værge eller graver eller hvem det ellers er pålagt at tage sig at sådant, ville have indseende med at graverkarlen hver morgen måtte bortfeje samme. Det ville vist nok være gavnligt for murens vedligeholdelse hvis det endvidere blev pålagt ham et par gange om ugen at rense krogene med en kost for den fosforiske skorpe som sætter sig sammesteds. I modsat fald ødelægges muren.

(Politivennen nr. 677, Løverdagen den 20de December 1828, s. 863-864)

Redacteurens Anmærkning

Artiklen besvares i Politivennen nr. 678. Kirkemuren eksisterer ikke mere.

Vinden er stundom sydlig paa Rundetaarn, naar den er nordlig i byen.

I de i Statstidende opgivne meteorologiske iagttagelser angives vinden at have været S. S. O. lørdag den 16. december. Da man nu ved med utallige vidner, kan bevise at vinden nævnte dag fra kl. 8 formiddag og fremdeles var Ø. til N. i byen og havnen, så synes det - forudsat at hr. observatøren har observeret rigtigt - at ovenstående hidtil ubekendte forskellighed i den københavnske atmosfære er interessant nok til at offentliggøes. Endvidere bemærkes at vinden i Statstidende for tirsdag den 26. december var sydlig, både den 17. og 18. i stedet for nordlig.

(Politivennen nr. 576. Løverdagen den 13de Januar 1827, s. 14-15)

Noget om Rundetaarn.

I selskab med en rejsende familie vandrede indsenderen i forrige uge lige op på Rundetårn for efter de fremmedes forlangende at skaffe dem denne mærkværdige for sin bygningsmåde endog i udlandet bekendte bygning at se. Men den dør hvorigennem man før mod en styvers erlæggelse, fik adgang til tårnets øverste del, var og blev uagtet al banken og larmen, lukket. Og vi måtte vende tilbage.

Senere er det sagt indsenderen at adgangen til denne del af tårnet kun er åben når den astronomiske observatør er til stede, hvilket man rimeligvis må undres over. For uden ulempe for nogen som helst nød ikke alene almuen, men endog den dannede mand det ypperlige skue som udsigten havde lejlighed til at betragte og beundre en bygning hvortil ikke findes mage, og hvad der i vores næringsløse tider meget fortjener at komme i betragtning, en lille tarvelig familie havde sin indtjening uden at falde nogen til besvær. Alt dette er nu anderledes: ankommet til den dør som sætter en skranke for den videre opstigen, banker og atter banker man indtil man fortrædelig og ked deraf vender tilbage. Den fremmede smiler over den forlegenhed man befinder sig i, og beklager ikke at have tid til oftere at indfinde sig for at observere når observatøren observerer. Og - en familie mere end nødvendigt lever i trang.

Hvem der nu varetager de ikke uvigtige forretninger der var pålagt den mand som havde styverfortjenesten i tårnet, vides ikke. Men portlukningen og tilsynet med at ikke lazaroner opholder sig i tårnet, især om natten, er sikkert overdraget en mand som det offentlige tør betro en nøgle til denne vigtige bygning. Ligesom det også må antages for ganske afgjort at særdeles vige motiver har forårsaget spærringen. - Men for ikke at lade folk løbe april i utide, vover indsenderen at udbede sig at bibliotekaren ved Universitetsbiblioteket ville foranstalte en bekendtgørelse opslået i tårnet, enten på biblioteksdøren eller et andet bekvemt sted, hvorved publikum søm søgte op i tårnet, blev underrettet om at adgangen ikke var åben. Blev observatøren dr. Ursins bopæl tilføjet, ville det være ønskeligt for sådanne som havde tid og lejlighed til at henvende sig til ham. For at en sådan bekendtgørelse uagtet den mådelige belysning måtte falde nok i øjnene, burde dertil vel bruges brandgult eller højrødt papir.

(Politivennen nr. 560. Løverdagen den 23de September 1826, s. 642-644)

To Ønsker.

1.

Ved at bese museet på Rundetårn har man fundet at det ville være meget hensigtsmæssigt om forevisningen fandt sted med held således at der til hvert parti skænkedes 3/4 time. For dersom hvert parti der indfinder sig særskilt, skal beskue de mange herlige sager, er tiden dertil alt for knap, og ulejligheden for hr. kancelliråden bliver visseligt for stor. Kl. 11 måtte da begyndes med de tilstedeværende, og de der kom senere, måtte vente indtil 11.45 og så fremdeles. Det var ønskeligt om en sådan forandring måtte finde sted.

2.

Ved for nogle dage siden at spadsere i Kongens Have, blev anmelderen opmærksom på det plankeværk der adskiller samme fra eksercerpladsen. Hvad der især undrede ham var at nævnte plankeværk der i tidsløbet af sidste år er opført af nye, sammenpløjede brædder, nu findes i så dårlig tilstand at man på flere steder kan se igennem de åbninger der er fremkommet derved at sammenpløjningen gaber indtil hele tommers bredde, ligesom det hele aldeles ikke vidner om at være forfærdiget af en mand der fører navn af mester med rette. Da dette imidlertid vist nok må være tilfældet, så ønskede man sig særdeles herne underrettet om hvilken tømmermester der således offentligt har blottet sig selv.

(Politivennen nr. 538. Løverdagen den 22de April 1826, s. 267-268)

Redacteurens Anmærkning.

I flere notitser i Politivennen nr. 539, 29. april 1826, s. 285-286 oplystes at plankeværket ikke var lavet af nogen fra tømrerlauget, men af slaver under ingeniørkorpsets opsyn.

Er den ældgamle frie Adgang til den skjønne Udsigt fra Rundetaarn nu forbudt?

En familie fra landet ønskede blandt andet under sit ophold her også at nyde den så udmærket skønne udsigt over staden fra Rundetårn, og kort før afrejsen gik vi derhen. Men forundredes og harmedes ikke så lidt over at den i tårnet ved den lukkede dør boende opsynsmand tilkendegav os at adgangen til tårnet var forbudt. Da manden på en meget høflig måde tilkendegav os dette forbud, spurgte vi ham ligeså hvem der havde forbudt det, men han vidste ikke besked om det.

Rejser dette forbud fra en kongelige befaling, da skyldes det ærbødighed, så meget mere som landets hulde fader der å rigelig tilsteder alle adgang til sine egne skønne ejendomme, vist har haft vigtige grunde til nævnte nu eksisterende forbud! - Men skulle en underordnet embedsmand ubeføjet have tilladt sig dette indgreb i en ældgammel og meget søgt frihed, da håbes dette indgreb straks hævet, og den pågældende alvorlig og mærkbart betydet hans opblæste uerfarenhed, og deraf mangel på agtelse mod medborgere for hvis skyld han er sat på sin post.

(Politivennen nr. 389. Løverdagen den 14de Junii 1823, s. 6297-6298).

Venlig Bøn til Kirkeværgen for Trinitatis Kirke.

Næppe vil nogen kunne mindes virksommere mand end vores afdøde hørhandler og ridder Tvermoes der så omhyggeligt sørgede for enhver uordens afskaffelse, og derrimod for alt hensigtsmæssigt god for kirken og det offentlige. Denne ros tilkommer vist også den værdige mand, farver og ridder Grundtvig for sine bestræbelser, hvorfor man også rimeligvis tør håbe at rendestensbrættet tværs for kirkegården lige for Kannikestræde bliver forlænget med ½ til 1 meter lang vinkelbræt hen under den der siddende lygte hvis ufordelagtige skin for gående allerede har afstedkommet mange fald idet man fra Rundetårn af går lige from og ikke tænker på ved aftenstid at træde ned i rendestenen, hvilket var tilfældet tirsdag aften da en kone med barn på sin arm trådte ind i den, men til lykke slap med at forslå sin egen albue, hvorved hun dog gav et jammerligt skrig. Anmelderen var selv øjenvidne og blev meget forfærdet over dette fald.

(Politivennen nr. 160, Løverdagen den 23de Januari 1819, s. 2588-2589)

Spørgsmaal af en ikke Bygningskyndig.

Man har anmeldt et vansirende vindue på Rundetårn der ved ringmurens borttagelse er kommet til syne. Mon det ikke var muligt at borttage den gamle portal, gøre portåbningen bredere og forlænge ziraterne på hver side af tårnets runding hvorved det omtalte vindue ville forsvinde, fortovet blive bredere, og det hele få et smukkere udseende. Ifald man ikke vil forgribe sig på Christian 4.s anlæg.

(Politivennen nr. 89, Løverdagen den 13de September 1817, s. 1492)

Et Par Ord om Rundetaarn

(Indsendt)

Personer som af en eller anden grund vil skille sig selv ved livet, plejer i den senere tid ikke sjældent at vælge et middel som erfaringen har vist skaffer en temmelig hurtig og vis død. Nemlig den at styrte sig ned fra Trinitatis Kirketårn. Og det er en sørgelig sandhed at der inden for få år er omkommet 4 mennesker på denne måde. At den offentlige kun kan gøre lidt eller intet for at forebygge selvmord er ganske vist sandt. Men at det kan og bør hindres at det sker på denne måde er ligeså vist. 

Det er også besynderligt at denne genstand ikke har tildraget sig de ansvarliges opmærksomhed. Det er nemlig ikke nok at det menneske der tragter efter at ende livet på denne måde omkommer. Men det skrækkelige tilfælde kan let indtræffe at en forbigående sønderknuses eller lemlæstes af den nedfaldende. Og det må anses som en særdeles skæbnens styrelse at dette endnu ikke er hændt. Indsenderen vover derfor at indstille til højere vedkommendes prøvelse følgende forslag til en måde at forebygge disse gyselige scener:

Den mest passende indretning i denne henseende synes at være den: 1) At vinduerne i tårnet indtil opsynsmandens eller portnerens bolig forsynes med et tilstrækkeligt antal stærke jernstænger. At nogen selvmorder skulle føre file eller andre instrumenter med sig for at fjerne disse, kan man næppe forestille sig. Og om det var sådan, ville de forbigående snart opdage og hindre et sådant foretagende. 2) At i henseende til tårnets øverste del, et tegn blev tilstillet

(side 403-406 mangler. Resten af artiklen derfor også)

(Politivennen nr. 27, Løverdagen den 6. juli 1816, s. 401-402)

Ingen Fare for Selvbombardering på Rundetårn

(Efter indsendt)

Til sjæleberoligelse for indsenderen af advarsel mod selvbombardering i Politivennen nr. 524 tjener følgende til efterretning.

På Runde kirkeloft har aldrig ligget nogen bombe, enten med rør eller træ i. Der ligger vel en bombe som faldt på loftet. Men den har slået brandrøret af sig og efter flere dages logi i et fyldt vandkar blev den udtaget og følgelig er man uden fare for den. Der ligger vel en anden meget større kugle af 14 tommer gennemsnit med en pind i, men den er heller ikke farlig, for kuglen er af sten og pinden af jern. Den er heller ikke fyldt, for kuglen er kompakt. Enhver som vi se den kan melde sig hos Hansen der bor på tårnet, og som fremviser den, da ellers ingen fremmed tillades adgang på loftet.

(Politivennen nr. 529, 18. juni 1808, s. 8497-8498)

Redacteurens Anmærkning,

Artiklen er et svar på Politivennen nr. 524, 14. maj 1808, s. 8421

Astronomerne i tårnet beskæftigede sig med lidt af hvert, ifølge Kiøbenhavns Kongelig Alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 20. marts 1809:

En Pige, som kan got sye og vaske, kan erholde en fordeelaftig Condition; Anviisning gives paa Rundetaarn hos Astronomen Piil.

Også brugt som vejrudsigt, ifølge Fyens Stifts Kongelig allene priviligerede Adresse-Avis og Avertissmenents-Tidende, 14. august 1810 i forbindelse med Kjerstrups mislykkedes ballonfart, torsdag den 9. august 1810:

Det røde Flag veiede paa Rundetaarn, efter Avisen, som et Bevis paa at Veiret var gunstigt.

Flaget blev åbenbart brugt ved flere opstigninger, ifølge Fyens Stifts Kongelig allene priviligerede Adresse-Avis og Avertissmenents-Tidende, 15. november 1811, denne gang Hr. Colding:

... i dette Tilfælde Flaget skulle vaje fra Rundetaarn Kl. 12. Strax efter bemeldte Tid saaes Flaget, som tilkjendegav at Luftreisen virkelig skulle gaae for sig.

Og i Kiøbenhavns Kongelig Alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 27. juli 1812 beskrev Colding hvordan det foregik (uddrag):

Luftseilads.

Undertegnede agter at have den Ære at foretage sin tredie Luftreise den første Dag østlig Vind uden Blæst og klart Veir indtræffer. Om Formiddagen skal, den Dag Veirliget tegner til at blive gunstigt, Placater vorde opslagne, og vedbliver Veirliget saaledes, at Luftreisen kan foretages, vorder Signal fra Rundetaaarn ved Flaget, som hidses Kl. 2 og vedbliver at vaje til Kl. 6, da Luftreisen gaaer for sig. 

Kiøbenhavns Kongelig Alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 8. april 1811:

En meget god Kikker især tienlig for en Militair eller Søefarende, er indlagt til Salg hos mathematisk Instrumentmager Hansen paa Rundetaarn. 

Kiøbenhavns Kongelig Alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger,, 18. juli 1816: 

Et udmærket godt spejlteleskop af Nairne i London kan bekommes for den beskende Priis 200 Rbd. og er at see hos Portner Hansen paa Rundetaarn

Advarsel mod Senbombardering

(Efter indsendt)

Man træffer endnu ved gravning eller oprydning på bomber som ikke er  gået i stykker, men har deres brandrør og følgelig deres fyldning. At lade dem ligge således hen er en uforsigtighed, der kunne have de skrækkeligste følger. Imidlertid ved indsenderen at der hist og her gemmes sådanne fyldte bomber. Man bør få brandrøret ud, tilligemed hele ladningen inden man lægger sådanne mindestegn hen. Ved at gå på Rundetårn ser man gennem døren en hel bombe ligge på kirkeloftet. Det synes som om den endnu har sit brandrør. Måske er det kun et stykke træ der er sat deri.

(Politivennen nr. 524, 14. maj 1808, s. 8421)

Et stykke af en kanonkugle ramte en bog og er i dag udstillet i Rundetårn. I glas og ramme med tilhørende forklaringer.

Redacteurens Anmærkning

Artiklen besvaredes i Politivennen nr. 529, 18. juni 1808, s. 8497-8498.