Svar paa det Indsendte i Lollands Falsters Stift-Avis No. 9.

I Politivennen No. 607 læses følgende påanke der af selve politimesteren i København er censureret.

Endnu vedbliver den yderst stygge tagsprøjte at skæmme gården i Lille Kongensgade hvor gadepumpen er, og på samme tid at overøse fodgængere der skal tage deres vej på fortovet neden under samme. Det er nu vist tyvende gang at dette blad har anket om og ivret imod denne vederstyggelighed. De andre husejere i gaden der havde lige sådanne, om ikke fuldt, så langt udstående tagsprøjter, og fandt dem påankede i Politivennen, har alle haft den agtelse for deres pligt mod medborgeren at de har afskaffet nedgående tagrendepiber og derved bidraget til deres ejendommes og gadens forskønnelse, og til fodgængernes sikkerhed og bekvemmelighed. Men det er så langt fra at udgiveren håber virkning enten af dette eksempel eller af sin påanke, hos den her omtalte afskyelige tagsprøjtes ejers mageløse stivhed, at han, som sidste tilflugt, opfordrer den magt, hvem gadesikkerhed og orden er underlagt, att formå ham at borttage sprøjten, med eller uden anbragt tagrendepibe.

(Politivennen 607. Formentlig 16. december 1809)

Her gengivet efter Lollands Falsters Stifts Kongelig privilegerede Adresse-Contoirs Efterretninger, som forsendes med Ride-Posten, 2. februar 1810.

En Skrivelse fra Buddinge.

Som et uomstødeligt bevis på sløvhed og mangel på enighed tjener følgende: Det er nu næsten to måneder siden at man begyndte på at rense Buddinge gadekær som især i tilfælde af ildløs er så uundgåelig nødvendig. Til arbejdet har denne sommers tørke givet god lejlighed. Men endnu er det næppe halvt færdigt, uagtet høsten har været forbi i næsten 14 dage, og uagtet der knapt behøves to dage til at fuldende det når enhver især rakte hjælpsom hånd. Man håber og antager at S. T. hr. brandinspektør v. Ditten m. fl. denne sag kan antages at have særlig interesse for, vil drage fornøden omsorg for at dette arbejde fuldføres inden en stærk faldende regn gør det meget mere besværligt.

Buddinge den 24. august 1834.

(Politivennen nr. 974. Løverdagen den 30te August 1834, s. 607-608).

Til Vedkommende.

Ved den sidst indtrufne stærke tordenregn sidste torsdag hændte sig hvad der ved sådant tilfælde næsten altid her i staden plejer at ske, at en del kælderbeboere led mere eller mindre skade på varer og bohave af det hos dem nedstrømmende vand. Ved sådant uheld der dog til visse er hårdt for hvem det træffer, haves der vel i almindelighed kun en meget ringe trøst ved hånde - hengivenhed i skæbnens tilskikkelser - og der kan vel ikke gives noget stort bedre når oversvømmelsen er en følge af mangler ved brolægningen, ved vandafløbet osv. Men når sådant uheld indtræffer ved andres uforsigtighed, da tror indsenderen at den skadelidte efter vore love tilkommer fuld erstatning af vedkommende.

En sådan oversvømmelse fandt på den nævnte dag sted i Kronprinsensgade hvor kælderen under nr. 38 i en håndevending fyldtes med vand som en følge af det i rendestenene på begge sider af gaden flere steder opstablede brænde. At den betydelige skade beboeren af den kælder øjeblikkelig led og fremdeles må lide, ved måske i flere dage at sættes ud af næringsdrift, erstattes ham af de pågældende, bør vel være uden for al tvivl. Også ved indsenderen at en vandmester ved hvis forseelse et lignende uheld for få år siden blev afstedkommet, villigt fandt sig i at erstatte det derved forårsagede tab. Men man bør heraf lære hvor nødvendigt det er at politiets distriktsbetjente pålægges at våge over at intet foretages hvorved vandafløbet på nogen måde kan stoppes hvad altid må ske når brænde i favnevis opstables i og over rendestenene, hvilket man hyppigt ser her i staden.

(Politivennen nr. 971, Løverdagen den 9de August 1834, s. 566-567)  

Kronprinsensgade nr. 6. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Redacteurens Anmærkning.

Kronprinsensgade 38 er nutidens nr. (4-)6. Nr 6 er opført 1791 for assessor Frederik Horn, ombygget 1830 og 1897.

Et beskedent Ønske fra Hestemøllestrædet.

På hjørnet af Lavendel- og Hestemøllestræde er gaden i en højst mådelig forfatning. Afløbsrenderne nemlig der i en gade med et så betydeligt fald som denne burde være af en anselig dybde og bredde er aldeles utilstrækkelige til at modtage vandet ved indtræffende skylregn. Man ser derfor jævnligt under sådanne omstændigheder rendestensbrædderne forlader deres leje og følger strømmen (en ting hvori de altså ligner de fleste mennesker). Dog er det ikke om sommeren alene at de nærboende er besværede ved den frygt at drukne i en slamkiste. Selv om vinteren er man udsat for vanskeligheder af næsten lige så farlig natur på nævnte hjørne. Det er således i indeværende vinter og ikke for ret længe siden indtruffet at 2 bøndervogne med tørv væltede samme sted. Det er heller ikke sjældent at fodgængere på grund af de skævtliggende fliser og af mangel på fornøden overgang ved indtræffende frost, er udsat for den fare at falde og komme til skade. Det har således været tilfældet at ikke alene børn, men selv voksne folk er faldet i denne grube. At ikke flere uheld på nævnte sted er indtruffet, må til dels tilskrives den urtekræmmer der bor der, hr. Lauritzens opmærksomhed idet han nemlig har anbragt en lampe i den vindue som vender ud til det vanskeligste sted. Den påankede mangel hvis afhjælpning tjenende til almen sikkerhed, formodentlig kunne ske uden stor bekostning, og som af vedkommende der har med sagen at gøre, er erkendt, men uvist af hvilken grund ingen videre notits taget af, har anmelderen ment det rigtigst gennem dette blad hvorved så mange grundede anker er blevet afhjulpet, at se bragt til behørig overvejelse og videre foranstaltning.

(Politivennen nr. 792, Løverdagen den 5te Marts 1831, s. 170-172)

Oversvømmelse.

På flere steder her i staden har det været tilfældet i denne sommer ved den hyppige regn som er faldet at flere familier har lidt betydeligt ved oversvømmelse. Således er det tilfældet med kælderen under huset nr. 131 i Tugthusporten hvor man adskillige gange især ved nattetider er blevet vækket da vandet som en syndflod her gennemsuset boligen, hvorved (for ikke at tale om hvad skade man har haft på sit indbo) sundheden lider betydeligt ved adskillige timers koldt fodbad.

Det årvågne politi som nøje påser enhver uorden ville også henkaste et blik til denne gades nuværende stilling. På nogle steder ved gravning blevet adskillige hulheder. Og da fortovet uden for nævnte hus er temmelig lavt i forhold til kælderens nedgang, så følger at vandet søger det laveste sted og tager sin retirade ned i kælderen. Indsenderen tror at dette onde kunne hæves når de ansvarlige ville forbarme sig såvel over gaden som fortovet og sørge for deres instandsættelse så at man ikke oftere ved lignende tilfælde skal være i fare for oversvømmelse.

(Politivennen nr. 765, Løverdagen den 28de August 1830, s. 550-551)

Redacteurens Anmærkning.

Tugthusporten var navnet på Niels Hemmingsens Gade mellem Valkendorfsgade til Løvstræde. Tugthusporten 131 blev 1881 til Niels Hemmingsens Gade 9 og senere indbefattet i Niels Hemmingsens Gade 7-8/Valkendorfsgade 16. Huset er opført 1903.

Bøn om en Forandring af en Slamkiste.

Den på hjørnet af Kongens Nytorv og Store Strandstræde anbragte slamkiste ligger således at den betydelige mængde vand der har løb derigennem, næsten ene falder til gadens højre og ubetydeligt deraf til dens venstre side. Dette medfører at den højre side af gaden - der desuden ligger lavere end den venstre - ved nogenlunde stærk regn, overskylles således at vandet løber i kældrene og gør passagen ufremkommelig. Ligeledes ville den store mængde is der lægger sig om vinteren, være beboerne af gadens højre side mindre til besvær når den formindskedes ved at en omtrent lige del vand flød igennem gadens to rendestene, og ikke som nu en forholdsmæssig lille del i den ene. Da brolægningsvæsnet møder ethvert fremsat ønske med velvilje, så tør man også håbe at dette vil blive taget i betragtning så meget mere som der er så stor færdsel i nævnte gade.

(Politivennen nr. 590. Løverdagen den 21de April 1827, s. 239-240).

Slemme Tagrender paa Christianshavn.

På de 2 huse på hjørnet af Torvegade og Wildersgade er tagrenderne i dårlig tilstand. Alt regnvandet som kommer i renden på huset nr. 110 styrter ud fra midten over renden og skyller alle forbigående over hovedet. Det samme er tilfældet på huset nr. 111. Der går vandet over renden på den modsatte ende hvor der intet nedløbsrør er. Ved naboens trappe er vel en tagrende, men den mangler ganske afløbsrør. Disse mangler (der alle er til Wildersgade) ville de ærede ejere gunstigt foranstalte afhjulpne hvorved de ville gøre sig mange forbundne.

(Politivennen nr. 401. Løverdagen den 6te August 1823, s. 6495)

Søen paa Høibroplads.

I lang tid har dette torvs brolægning trængt til eftersyn. I regnvejr er det på nogle steder næsten umuligt at passere torvet uden at vade til over anklerne i vand. Søen er højest på hjørnet af torvet og Gammelstrand, på fortovet udenfor glashandeleren. Den der i mørke aftner skal passere dette strøg og ikke godt er forsynet med wienervandtæt fodtøj, kan være sikker på et koldt fodbad. I særdeleshed er fruentimmer og de der går med sko, mest at beklage. For vandet trænger ind i skoene. Man håber at den høje magistrat vil søge at sætte dæmning for denne sø ved at lade torvets brolægning hist og her istandsætte.

(Politivennen nr. 381. Løverdagen den 19de April 1823, s. 6169-6170).

Kronprindsessegaden.

Rendestenen i Kronprinsessegade trænger virkeligt til at de ansvarliges opmærksomhed henvendes på den. Den har intet tilbørligt fald, så at man ofte ser den overfyldt, som fx i søndags. Vandet bliver da stående og bliver ofte stinkende indtil det omsider trækker i jorden. I regnvejr står ofte hele gaden under vand og kælderbeboerne har ondt ved at holde vandet fra at flyde ned til dem. For et par år siden var anmelderen oppe i et hus mens en heftig tordenregn der varede ½ time opkom. Da han ville gå bort, så han hele gaden stå under vand, kælderbeboerne i færd med at øse og det var en umulighed at passere gaden i over en hel time hvori man af alle kræfter arbejdede på at skaffe vandet flugt.

(Politivennen nr. 289. Løverdagen den 14de Julii 1821, s. 4651-4652). 

Ønsker angaaende Philosophgangen og Halmtorvet.

Det stykke af Filosofgangen fra Vesterport til den første bom, omtrent en snes skridt, befinder sig i fugtigt vejr i en så ufremkommelig tilstand at man ikke sjældent ser folk, især fruentimmer med sko på  når de kommer til dette sted at være nødsagede til at tilbagelægge den engang passerede vej af FIlosofgangen for fra Vartov af at kunne fortsætte deres tur ad Halmtovers fortov. Det var derfor ønskeligt om føromtalte terræn enten måtte blive brolagt eller tilbørligt opfyldt og få vandafløb så det kunne være passabelt i vådt vejr, såvel som den øvrige del af omtalte alle. Årsagen til den lange omvej man nødes at gøre, kunne vel også være lidt opmærksomhed værd, og er nemlig denne: Den del af Halmtorvet som grænser nærmest til Filosofgangen og som udgør omtrent torvets halve del, har i mands minde ikke været brolagt, og danner som en følge heraf i regnvejr et næsten overalt ufremkommeligt morads, i sandhed ikke det behageligste skue for den der er vant til at se det, men endnu mindre for fremmede rejsende der daglig passerer Vesterport. Mon man derfor ikke turde håbe snarest muligt at se den hidtil ubrolagt del af torvet såvel til zir for samme, som også til stor gavn, brolagt?

(Politivennen nr. 273. Løverdagen den 24de Marts 1821, s. 4399-4400).

Redacteurens Anmærkning.

Hullet blev istandsat ugen efter, ifølge en bekendtgørelse i Politivennen.

Ocean paa Slotspladsen.

Slotspladsen findes som oftest efter regn og i tøvejr næsten ufremkommelig. Næppe kan man uagtet den langsomste gang og al spejden efter nogenlunde rene pletter slippe tørskoet over denne plads hvor der dog er megen færdsel af de til og fra de kongelige kollegier gående embedsmænd, statens første borgere og købmænd der besøger Børsen. Hvor gavnligt derfor om man ved slaver eller andre straks efter regn eller sne tilvejebragte en sti for fodgængere fra Holmens Bro til kancelliet og Børsen og fra Højbro langs  med plankeværket til kancellibygningen og denne sidste så meget mere som Holmens Bro ofte spærres ved skibes gennemfart.

(Politivennen nr. 265. Løverdagen den 27de Januari 1821, s. 4271).

Vandpladder i Kongens Have.

I Kongens Have når man kommer ind fra volden, findes en afløbsrende på en sidebygning straks inden for stakitporten til venstre. Når det regner, udgyder denne rende en mængde vand hvilket som oftest efter en heftig regn bliver for en del stående i gangen og har intet andet afløb derfra end at det skal trække i jorden. De som besøger haven efter sådan en regn, møder et ilde syn ved nævnte vandpladder, og man forestiller sig let at der kan være urin mellem da det hele på den tid ligner et sådant sted som findes under volden ligefor livvagtskasernen. Man ønsker derfor at de ansvarlige hvis pligt det er at sørge for renlighed og orden i Kongens Have, ville skænke disse linjer deres opmærksomhed og give tagrenden afløb til en anden side i stedet for denne.

(Politivennen nr. 188, Løverdagen den 7de August 1819, s. 3022-3023)

En Malstrøm ved gammel Strand.

Ved hjørnet af Gammelstrand og Naboløs er et hul som virkelig fortjener opmærksomhed.

Det er nemlig den svære rendesten som er der hvis svælg er så stort at det kan kan opsluge et voksent menneske.

Når det regner stærkt, er den deri løbende strøm frugtelig, og dersom et barn eller et beruset menneske på en sådan tid var så uheldig at falde deri, var dette kaput, for vandet førte det straks ind under gaden, inden at man kunne tænke sig nogen redning.

En god jernrist er der uundgåelig nødvendig såfremt man ikke herom skal komme til at benytte ordsproget: "Det er for sent at skyde brønden efter når barnet er druknet.-"

(Politivennen nr. 64, Løverdagen den 22de Marts 1817, s. 1003)

Varsko! Varsko i store Strandstræde.

Anmelderen tror at have ret til at råbe to gange varsko til den rende der er anbragt på huset nr. 103 i Store Strandstræde. For for det første er den afbrækket i en højde af 2 meter fra gaden, og for det andet er den fra øverst til nederst forsynet med lufthuller hvert hul på flere tommers længde og bredde. At den især i nuværende tilstand er særdeles bekvem til at udgyde den fra himlen nedfaldende og på taget urenliggjorte væske på de forbigående, er soleklart. Men ikke så begribeligt er det hvorfor ejeren af huset hellere vil lade dette ødelægge ved den fra nævnte rende udstrømmende fugtighed, hvilken ødelæggelse både husets nedre facade såvel som det fra stueetagen udspringende vindue bærer tydeligt præg af, end at bekoste en ny rende der tilbørligt kunne afledes vandet. Er den blikkenslager der bebor stueetagen, husets ejer, bliver det endnu mere ubegribeligt at han ikke kan afhjælpe sin egen tagrendes mangler, mens han bøder på andres. Bekostningen ville være ubetydelig mod den skade renden nu forårsager. Men om endog utidig sparsomhed skulle ville hjælpe sig med en sådan rende, tror anmelderen dog ifølge vores gode politilove at kunne forlange den istandsat for at ikke forbigående skulle få drypper eller styrtebad når de ikke venter eller ønsker det.

(Politivennen nr. 41, Løverdagen den 12. oktober 1816, s. 639-640)

Redacteurens Anmærkning

Store Strandstræde 103 blev i 1859 til 35, 1907 indgået i matriklen Store Strandstræde 21. Huset eksisterer ikke længere.

Bekjendtgørelser.

2) Det glæder udgiveren at kunne bekendtgøre at efter to anmeldelser om oversvømmelse i Store Kongensgade er den i samme gade liggende afledningskiste efterset og renset, hvorfor vedkommende takkes. De frygtsomme kan nu være rolige og ikke ængstes for at de skal undergå i vand.

(Politivennen nr. 40, Løverdagen den 5. oktober 1816, s. 613)

Atter Oversvømmelse i store Kongensgade.

Lørdag den 24. august da en stor tordenregn faldt her i København, blev atter Store Kongensgade og nogle af de tilstødende tværgader oversvømmet i den grad at vandet stod i alens højde over gadens flade. Adskillige kældre fyldtes således med vand at man i nogle timer efter så folk øse vandet op med spande. Mange af beboerne har lidt skade ved at få deres bohave og rørlige ejendomme ødelagt. Men hvilke ulykker kunne ikke en sådan oversvømmelse have forvoldt når den indtraf om natten. Ikke alene børn, men endog voksne kunne sætte livet til i kældre som pludselig fyldtes med vand. Om gadens nivellering er skyld i at vandet samler sig på dette sted, eller om den stenkiste på hjørnet af Hoppens Længe der skal modtage og aflede vandet, ikke har fald nok, eller er fyldt med mudder, skal anmelderen ikke indlade sig i at bedømme. Han ønsker kun herved at gøre vedkommende opmærksomme på den ubehagelighed der nu 2 gange i sommer er hændt en del af Store Kongensgades beboere, i håb om at de ville træffe sådanne anstalter der kunne skaffe vandet flugt og hindre det fra oftere at samle sig oå dette sted.

(Politivennen nr. 35, Løverdagen den 31. aug juli 1816, s. 540-541)

Syndflod i Store Kongensgade

Ved den stærke tordenregn som faldt fredag den 12. juli, blev en stor del af Store Kongensgade, især fra Dronningens Tværgade til forbi Hoppens Længe oversvømmet. Vandet stod ikke alene så højt at det i flere timer gjorde gaden upassabel, men det flød også ned i kældre og fordærvede beboernes sengetøj og husgeråd. Da slusen eller vandkisten på hjørnet af Hoppenslænge og Store Kongensgade ikke kunne modtage og aflede vandet, så formoder man den muligvis kan være forstoppet. De ansvarlige bedes derfor om at lade den efterse for at man kan være tryg for lignende tilfælde der kunne have meget farlige følger hvis det indtraf om natten.

(Politivennen nr. 30, Løverdagen den 27. juli 1816, s. 455)

Redacteurens Anmærkning

Hoppens Længe er det nuværende Hindegade

Gade Patrol paa Amagertorv og Vimmelskaftet.

Gården nr. 3 som kaldes Dyvekes gård, er til stor bedrøvelse forsynet med tre afskyelige tagsprøjter som nu i mange år under forskellige husejere, har overskyllet de stakkels forbigående.

Gården nr. 4 har en fra sin gård over fortovet tværløbende rende som er meget urigtig og sikkert ulovligt dannet. Den ligger nemlig især ved fliserne hvor den største passage er, over 5 tommer over fortovets overflade. Dette er oftere påanket, men uden frugt. Vinkælderen: im Weinstok hvor man har meget gode vine, burde vist nok forsynes ved sin nedgang med 2 rækværk. Derved ville ikke alene nedgangen lettes for besøgerne, men hvad der var til større gavn endnu, de på fortovet gående sikrede mod at falde uforvarende ned i kælderhalsen.

Fortovet uden for Helligåndskirken trænger til at omlægges, da der for nuværende på mange steder hvor før har ligget af de firkantede fliser, nu ikke er andet end store huller i tørvejr, og dybe vandpytter i vådt.

Nummer 16, 17 og 18 har alle sammen af de så fordømmelige tagsprøjter som man dog engang må vente forandret. Efter anmelderens tanker udfordres blot for at bevæge husejerne at de hver gang det regner, sætter sig for vinduet for at se hvor mange våde rygge og hoveder det koster at de vedbliver den gamle skik..

På den afbrændte side af Amagertorv og Vimmelskaftet kan man til sin største glæde ikke se en eneste af disse vederstyggelige tagsprøjter, undtagen en på det lille hus nr. 53 som man ikke kan andet end fortænke værten desto mere for, da husets lavhed ville gøre bekostning på en tagrendepibe yderst ubetydelig

Bagerens gård på hjørnet af Hyskenstræde har vel ingen tagsprøjter, men heller ingen tagrender, så at vandet neddrypper af tagskægget på små købstadsmaner, som dog er ubekvemt såvel for forbigående som for inde- og udegående, ligesom sådant tagdryp af vinden føre ind på muren og vinduerne.

For den som søger Løveapoteket ville det være til god vejvisning om det ord: Apothek sås kendelig påmalet hr. prof. Munthes skønne gård på den side ud til Vimmelskaftet, ungefær hvor før indgangen og skiltet var.

Uden for nr. 4 på Amagertorv og Petersens Kloster ligger løse stykker af jernkæder som ikke er til nytte, men gerne kunne gøre en gammel eller syg fod smerte. bedst derfor at de blev fjernet.

Udenfor hjørnegården af Amagertorv og Købmagergade er en stor sten ganske optaget af fortovet, og således et farligt hul og undertiden en vandfuld pyt forårsaget.

(Politivennen. Hefte 12. Nr. 152, 21. marts 1801, s. 2424-2427)

Spørgsmaal i en Strid imellem Etiket og sund Fornuft.

Et selskab som havde beset Rosenborg Slot, blev da det igen ville bort, overfaldet af en stærk regn der så ud til at vare længe. Den kvindelige del af selskabet ønskede naturligvis at deres vogn som holdt i forgården, måtte køre frem. Men dette kunne ikke gå an, selskabet måtte smukt gå igennem skylregnen til kareten af den årsag at blot herskabets vogne, men ingen anden dødelig, turde køre videre frem. 

Jeg tror sikkert at kommandanten har ret. Men jeg tror også at dersom han gør en forestilling ved hoffet, så vil det straks tillades at en i sig selv intetsigende grandeur ikke så strengt iagttages. De tider da det var forbudt bonden at køre ind i herremandens borggård og borger og i adel i fyrstens slotsgård er vel endnu vedvarende for vores gode vadmelklædte broder, men borgeren kørte lige til Christiansborg Slot og kører lige til kongens dør på Frederiksplads. Og enhver ser at borgeren bliver derved ikke større og kongen ikke mindre!

(Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 120. 9 August 1800, s 1910-1911)

Om de utilbørlige Tagtude.

De fleste husejere i København har indset det skadelige for bygning, kælderdør, vinduer og trapper, i at lade tagvandet falde ned dryppende fra her tagsten. Derfor ser man kun tagdryp for meget få huse, ligesom tagdryp ganske burde være forbudt for farlighedens skyld af istappernes nedfald. Der hersker virkelig mere omhu her for bygningernes bevarelse og udvendige pænhed end i nogen stor stad jeg kender. Men københavnerne besidder virkelig også en grund af velvilje. Derfor er man ikke blevet stående ved den blotte anskaffelse af tagdryp i form af en tagrende der lod det samlede vand ved en eller begge ender udvælde igennem en kort tagtud, hvorved de gående i stedet for et vedvarende dryp måtte gå i en afvekslende skyl. Man har i dets sted nedbøjet tagtuden og ved en langs ad muren nedgående blikpibe ladet vandet udlade nede ved husets fod. Denne skønne måde er brugelig ved alle nye huse, og de af de gamle der endnu kan have tude, er til ære for staden kun få i forhold. Imidlertid er disse desmere anstødelige. Selv på de store gader Købmagergade og Vimmelskaftet, på den uafbrændte side, forekommer disse levninger af uvilje. Da tagpiber kan haves for en meget ringe bekostning, må man virkelig undres over at formuende mænd uden barmhjertighed kan se medbrødre der iler hver til sit fra regnen, i et øjeblik at gennemblødes ved deres tagvand, mens de selv ikke kan skjule sig for sig at det er dem kært ubespølet at kunne gå forbi naboernes med piber forsynede huse. Politivennen vil ugentlig angive tudene indtil de enten ved ejernes borgerlige tænkemåde eller ved politiets medvirkning forsvinder.

(Politivennen. Hæfte 8, nr. 94, den 8 Februar 1800, s 1500-1501)