Casino i Amaliegade 10 (nu Aasurandørernes Hus) blev indviet februar 1847, på initiativ af Georg Carstensen (Tivoli). Casino blev nedrevet i 1960. Godt et år efter indvielsen lagde det lokaler til det historiske Casinomøde 20. marts 1848. Hvordan det gik i den mellemliggende periode, belyser artikler fra Kjøbenhavnsposten. En af dem foreslog (nærmest profetisk) at stedet sagtens kunne bruges til stænderforsamlingerne.
Peter Elfelt. Amaliegade 10. (Kbhbilleder, public domain).
På fredag åbnes Casino. Det er en efterretning der synes at måtte gøre epoke i det københavnske vinterfornøjelsesliv. At det skulle have nogen indflydelse at det uheldigvis er i fasten at dette så grandiose etablissement for første gang åbnes, kan næppe antages. Københavnerne er jo ikke katolikker. For nogle af dem kan hele året gerne være en fastetid, men andre ved ikke og behøver ikke at vide, at der er nogen grænse for karnevalet. Det er dem, der skal lægge renterne af den kapital, der er sat i Casinoanlægget, og hvem ville ikke ønske at de måtte det. Det er jo kun derved at aktionærerne kan bestå og vedligeholde modet til foretagender, hvorved den industrielle virksomhed fremmes.
Men derfor må det også synes at være et alt for stort offer af sine kollegaer, som "en mand, der selv ejer 200 aktier i Casino", fordrer i Berl. Tid., at nemlig den første aftens indtægt skal tilfalde "husarme til brød- og brændselshjælp." Forslaget er vistnok meget velment, og svarer ganske til vor tids almindelige anskuelser, der ikke alene søger at forene det nyttige, det indbringende med det fornøjelige - hvorpå Casino selv er et eksempel - men også det dydige, velgørenheden med det fornøjelige; for vel findes der hos endnu mange, som yder velgerninger uden at forlange anden nydelse for deres gaver end den, bevidstheden om det gode giver, men for flertallet er dog en solidere nydelse en langt bedre spore til velgerninger.
Dog er det i så henseende alt for meget forlangt, når proponenten til den hensigt endog vil have deres majestæter og den øvrige kgl. familie, samt ministre og høje embedsmænd inviterede. Det ville jo være at give den forening af fornøjelse og velgørenhed et så højtideligt, officielt udseende som om den ligefremme velgørenhed næsten havde årsag til at skamme sig ved sin simpelhed, og så vidt bør man dog ikke gå i sin hyldning af tidens tendenser. Imidlertid ville forslaget vel heller ikke kunne komme til udførelse, uden først at være antaget på en generalforsamling af aktionærerne, og da anstalten, som sagt, skal åbnes i overmorgen kan der ikke være tale herom.
(Kjøbenhavnsposten, 17. februar 1847)
Ifølge "Fædrelandet" har regeringen understøttet den smukke Casino-indretning med et tilskud af 25,000 Rbd., som anden prioritet i bygningen. Det er et glædeligt bevis på, at regeringen har penge nok, og må bestyrke håbet om, at den både vil og kan anvende betydelige summer til det, der under de nuværende omstændigheder, er blevet påtrængende nødvendigt. Imidlertid kunne de penge også anses ret godt anvendte; Casino vil naturligvis, selv med et sådant ekstraordinært lån, som det aldrig kunne have ventet at få hos private, dog ikke kunne holde sig som fornøjelsesanstalt, især på grund af den mere og mere tiltagende forarmelse blandt middelklasserne. Casino vil altså om kortere eller længere tid blive nødt til at lukke, og når da regeringen udbetaler første prioritet på 60.000 rbd., vil den være ejer af den hele solide bygning.
Man kunne vel spørge, hvilken brug regeringen skulle have for en sådan bygning. Men intet er lettere at besvare, da den store sal, der roses så meget for sin hensigtsmæssige indretning, jo næsten uden nogen som helst forandring straks kan anvendes til forhandlingshal for en tilkommende rigsstænderforsamling, og den øvrige del af bygningen afgiver alle de andre dertil hørende lokaliteter. - Således vil vi altså i det mindste ikke generes af nogen mangel på lokale, når tidens fylde kommer, og hvis en sådan betragtning har været medvirkende ved bevillingen af hiin understøttelse af en ren fornøjelsesanstalt, så bliver det et tegn på en klog forsynlighed, om man også skulle mene, at regeringen vist kunne have fået bygningen for noget bedre køb.
(Kjøbenhavnsposten, 24. april 1847)
Oven nævnte brug af teatret til stænderforsamlingen er jo nærmest profetisk da det i marts året efter næsten kom i opfyldelse.
Den af mad. Stage på Casinos Teater arrangerede forestilling, der fandt sted i lørdags, var så talrigt besøgt, at alle billetter, 1800 i tallet, var udsolgt. Desværre viste det sig ved denne lejlighed, at det omtalte teater er, om just ikke ganske ubrugeligt, så dog højst ufordelagtigt for dramatiske og navnlig for musikalske præstationer, idet de tilskuere, der havde været så uheldige at få plads i den for scenen fjerneste halvdel af salen, så godt som hverken kunne se, eller høre hvad der foregik på scenen, i det mindste ikke således, at der kunne være spørgsmål om nogen egentlig nydelse af de spillendes og syngendes præstationer.
Det ligger i tingens natur, - og denne ulempe deler Casino med alle teatre, der har en meget stor tilskuerplads - at de bageste tilskuere ikke kan skelne de spillendes ansigtstræk, og følgelig går mimiken, der er en så væsentlig del af skuespillerens kunst, aldeles tabt for dem. Hvorvidt publikum kan høre eller ikke, afhænger naturligvis for en stor del af den grad af styrke og tydelighed, som den spillende er i stand til at meddele sin stemm. Mens således Phister meget godt kunde forstås overalt, var det komplet umuligt for halvparten af publikum at høre et eneste ord tydeligt af mad. Stages diktion. Men det må vel bemærkes, at hr. Phister nødsagedes til uafladeligt at anstrenge sin stemme, så at han snarere skreg end talte, og at det, navnlig ved en musikalsk-dramatisk forestilling, ikke er nok, at kunne, hvad man i daglig tale kalder at høre - men at man også forlanger at kunne høre grant, at kunne skelne de finere nuancer i foredraget, det, der bringer lys og skygge i kompositionen.
Vi tvivler på at ret mange af det publikum, der i lørdags var forsamlet i Casinos sal, har kunnet høre på denne måde. Efter hvad vi har yttret, er det ligefrem at opførelsen af "Ungdom og Galskab" ikke har tiltalt os, og vi kunne ingen bestemt mening have om udførelsen af de enkelte roller. Formodentlig vil dette vakre syngestykke nu, da personalet på egen hånd har indstuderet det, blive genopført på det kgl. Teater, hvorfra det i længere tid ufortjent har været udelukket. Naturligvis vil den nuværende rollebesætning ikke kunne tilfredsstille dem, der mindes "Ungdom og Galskab" mens Frydendahl endnu spillede Grøndal; men under opera-repertoirets store magerhed og fattigdom vil det dog være en gevinst, når det forøges med et syngestykke, der har en så smuk, livlig og melodiøs musik som dette.
Vi skal ved denne lejlighed ikke undlade at henvende agent Carstensens eller Casinos bestyrelses opmærksomhed på forskellige ulemper for publikum, der følger med lokalets afbenyttelse til sådanne forestillinger. For det første er der aldeles ikke fulgt nogen bestemt, i det mindste ingen rimelig orden ved anbringelsen af de nummererede pladser, så at man kan løbe flere timer omkring med sin billet i hånden, før man er så heldig at kunne finde sin Plads.
Nummerpladserne bør indskrænkes til bestemt del af salen og have deres egne tilgange. Den der betaler sin billet dobbelt, kan dog vel gøre krav på, at han sikkert og bekvemt kan komme til sin Plads, og at han ikke ved sin ankomst finder denne besat af en anden. Endvidere er de tilstedeværende fire garderober ved sådanne lejligheder, hvor det hele publikum på engang forlader etablissementet, aldeles uhensigtsmæssige og utilstrækkelige, og det kan, når henved et par tusinde mennesker pludselig forlanger deres frakker, kåber, hatte, stokke osv., ikke undgås, at mange må vente halve og hele timer i en utålelig træk, før de kan få deres sager. På gangen bag ved estraderne og balkonerne bør der derhos anbringes knager, der kan benyttes af publikum, nar der i salen gives koncerter eller forestillinger på teatret. Endelig er der i salen en uafladelig og højst generende træk, der let
må kunne afværges ved at anbringe et par døre for sideudgangene til pergolaen og sørge for at de holdes lukkede ved et par af de gallonerede haidukker, der alle vegne løber omkring i lokalet.
(Kjøbenhavnsposten, 3. maj 1847)
"Ungdom og galskab" er et syngespil af Édouard Du Puy. Den danske digter og forfatter Niels Thoroup Bruun (1778-1823) skrev teksten efter librettoen til É.-N. Méhuls syngestykke Une Folie. Syngespillet havde urpremiere i Danmark i 1806 på Det Kongelige Teater.
Pergolaen i Casino ca. 1870. (Kbhbilleder, public domain).
Bestyrelsen af Stiftelsen på Holsteinsminde til forladte og forældreløse børns opdragelse og oplæring har i dag i Casinos lille sal åbnet en bazar eller udstilling og salg af de til stiftelsen veldædigt skænkede håndarbejder og andre gaver som fortsættes i morgen (onsdag) fra kl. 12 og 6, samt på torsdag fra kl. 11 til 3. Samme dags eftermiddag fra kl. 6-8 udleveres de i bazaren købte sager, hvorefter om fredagen den 7. kl. 11, præcis, auktion vil blive afholdt over adskillige til salg på denne måde bestemte genstande. Entreen betales med en mark, veldædige bidrag modtages i Bazaren.
(Københavnsposten, 4. august 1847).
- Søndag aften indtrådte atter det "uheld" i Casino, at gasbelysningen gik ud før de besøgende havde forladt bygningen, i hvilken anledning hr. "gasfabrikant" Stuhlmann i Adresseavisen har meddelt publikum den interessante oplysning, "at der, som en følge af den dårlige beskaffenhed af kørevejen i Ny Toldbodgade, havde samlet sig vand i hovedledningsrørene, og at således ikke den nødvendige mængde af gas var til at bringe igennem dem", hvorhos hr. gasfabrikanten dog tilføjer, at "en reparation, der for fremtiden vil forebygge lignende uheld, er allerede iværksat".
Den dårlige brolægning af mange gader i København kan vist nok være skyld i mange uheld og ubekvemmeligheder, men at gøre den til syndebuk for den dårlige hamborg-engelske gasbelysningsindretning i Casino, synes dog temmelig utilladeligt. Hr. S. siger vel ikke bestemt, at det er en reparation af brolægningen i nævnte gade, han har ladet foranstalte, men man skulle ifølge hans bekendtgørelse næsten antage det; l alt fald må han forudsætte at have med et meget ukyndigt publikum at gøre, for ellers ville han vel ikke fremkomme med en sådan forklaring. Når hovedledningsrørene er af den beskaffenhed, at der kan trænge vand ind i dem fra kørevejen, må de naturligvis være utætte og da må også gassen trænge ud af dem, men deri kan ikke kørevejen være skyld, men kun rørene selv.
Da gasbelysningen blev indrettet i Casino, kostede den nok omtrent dobbelt så meget, som man først havde antaget, og som man vel kunne have fået den udført for af kyndige mænd her i Staden; men da "gasfabrikanten" var en fremmed kunstner, der forsikrede, at det var en ganske ny forbedret måde, hvorpå gasledningen skulle ske, så fandt man sig villig deri.
Nu viser der sig, at denne nye kostbarere måde endog er afhængig af brolægningen, i det mindste efter hr. Stuhlmanns egen Forklaring. - Ved en ordentlig udført ledning kan der aldrig ovenfra eller nedenfra samle sig vand i gasrørene, hvorimod det vist nok er tilfældet at der, uden hensyn til kørevej eller brolægning, afsætter sig vand af gasset i rørene; men derfor må der også ved sådanne ledninger være anbragt tilbørligt fald og reservoirer for vandet, som derfra på en eller anden måde bortskaffes. Når dette iagttages, kan aldrig sådanne udslukninger indtræde som i Casino, og brolægningen har aldeles intet dermed at gøre. Men hvorledes hr. Stuhlmanns indretning er, skal vi ikke kunne sige. Imidlertid var det dog ønskeligt, om den Københavnske kommunalbestyrelses gasbelysningskomite erkyndigede sig lidt nøjere derom, før man traf et endeligt valg, for at ikke den nye belysning skulle blive alt for afhængig af brolægningsvæsnet.
(Kjøbenhavnsposten, 10. november 1847)
Gasbelysningen i Casino var atter i aftes indisponibel, så at anstalten måtte lukkes. Heldigvis indtraf de før forestilingens begyndelse, men dog så sent at man ikke kunne underrette publikum herom før ved indgangen. Om det igen har været kørevejens indvirkning på fgasledningen eller en anden omstændighed, der har foranlediget belysningens udeblivelse, er endnu ikke bekendtgjort.
(Kjøbenhavnsposten den 22. november 1847)
Hr. agent G. Carstensen har udstedt en subskriptionsplan til den første maskerade i Casino for i år, som hvis ingen forhindring indtræder, skal afholdes tirsdag den 25. januar fra kl 9 til onsdag morgen kl. 3. Lokalet vil blive brillant belyst og teatret blive sat i forbindelse med den store sal, samt gulvet bonet (dog ikke således som nylig i Aalborg) m.m. Kapelmester Harpis orkester bliver forstærket og harmonimusik gives i pergolaen. Subskriptionsprisen er 2 rbd. for en herre og 1 rbd. for en dame. Herrerne kan møde med eller uden maske, men ikke iføre sig fruentimmerkostume. Alle damer må bære maske og være i kostume eller domino og ikke demaksere sig under hele maskeraden. Påtegnede subskriptionslister indleveres i konvolut i Casino addresserede til hr. Carstensen inden fredag den 21. På subskriptionslisten anføres dansene og den orden som derunder må iagttages, for alt er nøjagtigt bestemt og angivet i forvejen, da der ikke skal være nogen bestaltet dansedirektør. Med billetten fås et program som angiver det nærmere med hensyn til kostume, garderober, omklædnigsværelser, toiletkabinetter, vognbefordring osv.
(Købnehavnhsposten, 17, januar 1848).
På fredag åbnes Casino. Det er en efterretning der synes at måtte gøre epoke i det københavnske vinterfornøjelsesliv. At det skulle have nogen indflydelse at det uheldigvis er i fasten at dette så grandiose etablissement for første gang åbnes, kan næppe antages. Københavnerne er jo ikke katolikker. For nogle af dem kan hele året gerne være en fastetid, men andre ved ikke og behøver ikke at vide, at der er nogen grænse for karnevalet. Det er dem, der skal lægge renterne af den kapital, der er sat i Casinoanlægget, og hvem ville ikke ønske at de måtte det. Det er jo kun derved at aktionærerne kan bestå og vedligeholde modet til foretagender, hvorved den industrielle virksomhed fremmes.
Men derfor må det også synes at være et alt for stort offer af sine kollegaer, som "en mand, der selv ejer 200 aktier i Casino", fordrer i Berl. Tid., at nemlig den første aftens indtægt skal tilfalde "husarme til brød- og brændselshjælp." Forslaget er vistnok meget velment, og svarer ganske til vor tids almindelige anskuelser, der ikke alene søger at forene det nyttige, det indbringende med det fornøjelige - hvorpå Casino selv er et eksempel - men også det dydige, velgørenheden med det fornøjelige; for vel findes der hos endnu mange, som yder velgerninger uden at forlange anden nydelse for deres gaver end den, bevidstheden om det gode giver, men for flertallet er dog en solidere nydelse en langt bedre spore til velgerninger.
Dog er det i så henseende alt for meget forlangt, når proponenten til den hensigt endog vil have deres majestæter og den øvrige kgl. familie, samt ministre og høje embedsmænd inviterede. Det ville jo være at give den forening af fornøjelse og velgørenhed et så højtideligt, officielt udseende som om den ligefremme velgørenhed næsten havde årsag til at skamme sig ved sin simpelhed, og så vidt bør man dog ikke gå i sin hyldning af tidens tendenser. Imidlertid ville forslaget vel heller ikke kunne komme til udførelse, uden først at være antaget på en generalforsamling af aktionærerne, og da anstalten, som sagt, skal åbnes i overmorgen kan der ikke være tale herom.
(Kjøbenhavnsposten, 17. februar 1847)
Ifølge "Fædrelandet" har regeringen understøttet den smukke Casino-indretning med et tilskud af 25,000 Rbd., som anden prioritet i bygningen. Det er et glædeligt bevis på, at regeringen har penge nok, og må bestyrke håbet om, at den både vil og kan anvende betydelige summer til det, der under de nuværende omstændigheder, er blevet påtrængende nødvendigt. Imidlertid kunne de penge også anses ret godt anvendte; Casino vil naturligvis, selv med et sådant ekstraordinært lån, som det aldrig kunne have ventet at få hos private, dog ikke kunne holde sig som fornøjelsesanstalt, især på grund af den mere og mere tiltagende forarmelse blandt middelklasserne. Casino vil altså om kortere eller længere tid blive nødt til at lukke, og når da regeringen udbetaler første prioritet på 60.000 rbd., vil den være ejer af den hele solide bygning.
Man kunne vel spørge, hvilken brug regeringen skulle have for en sådan bygning. Men intet er lettere at besvare, da den store sal, der roses så meget for sin hensigtsmæssige indretning, jo næsten uden nogen som helst forandring straks kan anvendes til forhandlingshal for en tilkommende rigsstænderforsamling, og den øvrige del af bygningen afgiver alle de andre dertil hørende lokaliteter. - Således vil vi altså i det mindste ikke generes af nogen mangel på lokale, når tidens fylde kommer, og hvis en sådan betragtning har været medvirkende ved bevillingen af hiin understøttelse af en ren fornøjelsesanstalt, så bliver det et tegn på en klog forsynlighed, om man også skulle mene, at regeringen vist kunne have fået bygningen for noget bedre køb.
(Kjøbenhavnsposten, 24. april 1847)
Oven nævnte brug af teatret til stænderforsamlingen er jo nærmest profetisk da det i marts året efter næsten kom i opfyldelse.
Den af mad. Stage på Casinos Teater arrangerede forestilling, der fandt sted i lørdags, var så talrigt besøgt, at alle billetter, 1800 i tallet, var udsolgt. Desværre viste det sig ved denne lejlighed, at det omtalte teater er, om just ikke ganske ubrugeligt, så dog højst ufordelagtigt for dramatiske og navnlig for musikalske præstationer, idet de tilskuere, der havde været så uheldige at få plads i den for scenen fjerneste halvdel af salen, så godt som hverken kunne se, eller høre hvad der foregik på scenen, i det mindste ikke således, at der kunne være spørgsmål om nogen egentlig nydelse af de spillendes og syngendes præstationer.
Det ligger i tingens natur, - og denne ulempe deler Casino med alle teatre, der har en meget stor tilskuerplads - at de bageste tilskuere ikke kan skelne de spillendes ansigtstræk, og følgelig går mimiken, der er en så væsentlig del af skuespillerens kunst, aldeles tabt for dem. Hvorvidt publikum kan høre eller ikke, afhænger naturligvis for en stor del af den grad af styrke og tydelighed, som den spillende er i stand til at meddele sin stemm. Mens således Phister meget godt kunde forstås overalt, var det komplet umuligt for halvparten af publikum at høre et eneste ord tydeligt af mad. Stages diktion. Men det må vel bemærkes, at hr. Phister nødsagedes til uafladeligt at anstrenge sin stemme, så at han snarere skreg end talte, og at det, navnlig ved en musikalsk-dramatisk forestilling, ikke er nok, at kunne, hvad man i daglig tale kalder at høre - men at man også forlanger at kunne høre grant, at kunne skelne de finere nuancer i foredraget, det, der bringer lys og skygge i kompositionen.
Vi tvivler på at ret mange af det publikum, der i lørdags var forsamlet i Casinos sal, har kunnet høre på denne måde. Efter hvad vi har yttret, er det ligefrem at opførelsen af "Ungdom og Galskab" ikke har tiltalt os, og vi kunne ingen bestemt mening have om udførelsen af de enkelte roller. Formodentlig vil dette vakre syngestykke nu, da personalet på egen hånd har indstuderet det, blive genopført på det kgl. Teater, hvorfra det i længere tid ufortjent har været udelukket. Naturligvis vil den nuværende rollebesætning ikke kunne tilfredsstille dem, der mindes "Ungdom og Galskab" mens Frydendahl endnu spillede Grøndal; men under opera-repertoirets store magerhed og fattigdom vil det dog være en gevinst, når det forøges med et syngestykke, der har en så smuk, livlig og melodiøs musik som dette.
Vi skal ved denne lejlighed ikke undlade at henvende agent Carstensens eller Casinos bestyrelses opmærksomhed på forskellige ulemper for publikum, der følger med lokalets afbenyttelse til sådanne forestillinger. For det første er der aldeles ikke fulgt nogen bestemt, i det mindste ingen rimelig orden ved anbringelsen af de nummererede pladser, så at man kan løbe flere timer omkring med sin billet i hånden, før man er så heldig at kunne finde sin Plads.
Nummerpladserne bør indskrænkes til bestemt del af salen og have deres egne tilgange. Den der betaler sin billet dobbelt, kan dog vel gøre krav på, at han sikkert og bekvemt kan komme til sin Plads, og at han ikke ved sin ankomst finder denne besat af en anden. Endvidere er de tilstedeværende fire garderober ved sådanne lejligheder, hvor det hele publikum på engang forlader etablissementet, aldeles uhensigtsmæssige og utilstrækkelige, og det kan, når henved et par tusinde mennesker pludselig forlanger deres frakker, kåber, hatte, stokke osv., ikke undgås, at mange må vente halve og hele timer i en utålelig træk, før de kan få deres sager. På gangen bag ved estraderne og balkonerne bør der derhos anbringes knager, der kan benyttes af publikum, nar der i salen gives koncerter eller forestillinger på teatret. Endelig er der i salen en uafladelig og højst generende træk, der let
må kunne afværges ved at anbringe et par døre for sideudgangene til pergolaen og sørge for at de holdes lukkede ved et par af de gallonerede haidukker, der alle vegne løber omkring i lokalet.
(Kjøbenhavnsposten, 3. maj 1847)
"Ungdom og galskab" er et syngespil af Édouard Du Puy. Den danske digter og forfatter Niels Thoroup Bruun (1778-1823) skrev teksten efter librettoen til É.-N. Méhuls syngestykke Une Folie. Syngespillet havde urpremiere i Danmark i 1806 på Det Kongelige Teater.
Bestyrelsen af Stiftelsen på Holsteinsminde til forladte og forældreløse børns opdragelse og oplæring har i dag i Casinos lille sal åbnet en bazar eller udstilling og salg af de til stiftelsen veldædigt skænkede håndarbejder og andre gaver som fortsættes i morgen (onsdag) fra kl. 12 og 6, samt på torsdag fra kl. 11 til 3. Samme dags eftermiddag fra kl. 6-8 udleveres de i bazaren købte sager, hvorefter om fredagen den 7. kl. 11, præcis, auktion vil blive afholdt over adskillige til salg på denne måde bestemte genstande. Entreen betales med en mark, veldædige bidrag modtages i Bazaren.
(Københavnsposten, 4. august 1847).
Købehavn, den 10. November 1847.
- Søndag aften indtrådte atter det "uheld" i Casino, at gasbelysningen gik ud før de besøgende havde forladt bygningen, i hvilken anledning hr. "gasfabrikant" Stuhlmann i Adresseavisen har meddelt publikum den interessante oplysning, "at der, som en følge af den dårlige beskaffenhed af kørevejen i Ny Toldbodgade, havde samlet sig vand i hovedledningsrørene, og at således ikke den nødvendige mængde af gas var til at bringe igennem dem", hvorhos hr. gasfabrikanten dog tilføjer, at "en reparation, der for fremtiden vil forebygge lignende uheld, er allerede iværksat".
Den dårlige brolægning af mange gader i København kan vist nok være skyld i mange uheld og ubekvemmeligheder, men at gøre den til syndebuk for den dårlige hamborg-engelske gasbelysningsindretning i Casino, synes dog temmelig utilladeligt. Hr. S. siger vel ikke bestemt, at det er en reparation af brolægningen i nævnte gade, han har ladet foranstalte, men man skulle ifølge hans bekendtgørelse næsten antage det; l alt fald må han forudsætte at have med et meget ukyndigt publikum at gøre, for ellers ville han vel ikke fremkomme med en sådan forklaring. Når hovedledningsrørene er af den beskaffenhed, at der kan trænge vand ind i dem fra kørevejen, må de naturligvis være utætte og da må også gassen trænge ud af dem, men deri kan ikke kørevejen være skyld, men kun rørene selv.
Da gasbelysningen blev indrettet i Casino, kostede den nok omtrent dobbelt så meget, som man først havde antaget, og som man vel kunne have fået den udført for af kyndige mænd her i Staden; men da "gasfabrikanten" var en fremmed kunstner, der forsikrede, at det var en ganske ny forbedret måde, hvorpå gasledningen skulle ske, så fandt man sig villig deri.
Nu viser der sig, at denne nye kostbarere måde endog er afhængig af brolægningen, i det mindste efter hr. Stuhlmanns egen Forklaring. - Ved en ordentlig udført ledning kan der aldrig ovenfra eller nedenfra samle sig vand i gasrørene, hvorimod det vist nok er tilfældet at der, uden hensyn til kørevej eller brolægning, afsætter sig vand af gasset i rørene; men derfor må der også ved sådanne ledninger være anbragt tilbørligt fald og reservoirer for vandet, som derfra på en eller anden måde bortskaffes. Når dette iagttages, kan aldrig sådanne udslukninger indtræde som i Casino, og brolægningen har aldeles intet dermed at gøre. Men hvorledes hr. Stuhlmanns indretning er, skal vi ikke kunne sige. Imidlertid var det dog ønskeligt, om den Københavnske kommunalbestyrelses gasbelysningskomite erkyndigede sig lidt nøjere derom, før man traf et endeligt valg, for at ikke den nye belysning skulle blive alt for afhængig af brolægningsvæsnet.
(Kjøbenhavnsposten, 10. november 1847)
Gasbelysningen i Casino var atter i aftes indisponibel, så at anstalten måtte lukkes. Heldigvis indtraf de før forestilingens begyndelse, men dog så sent at man ikke kunne underrette publikum herom før ved indgangen. Om det igen har været kørevejens indvirkning på fgasledningen eller en anden omstændighed, der har foranlediget belysningens udeblivelse, er endnu ikke bekendtgjort.
(Kjøbenhavnsposten den 22. november 1847)
Hr. agent G. Carstensen har udstedt en subskriptionsplan til den første maskerade i Casino for i år, som hvis ingen forhindring indtræder, skal afholdes tirsdag den 25. januar fra kl 9 til onsdag morgen kl. 3. Lokalet vil blive brillant belyst og teatret blive sat i forbindelse med den store sal, samt gulvet bonet (dog ikke således som nylig i Aalborg) m.m. Kapelmester Harpis orkester bliver forstærket og harmonimusik gives i pergolaen. Subskriptionsprisen er 2 rbd. for en herre og 1 rbd. for en dame. Herrerne kan møde med eller uden maske, men ikke iføre sig fruentimmerkostume. Alle damer må bære maske og være i kostume eller domino og ikke demaksere sig under hele maskeraden. Påtegnede subskriptionslister indleveres i konvolut i Casino addresserede til hr. Carstensen inden fredag den 21. På subskriptionslisten anføres dansene og den orden som derunder må iagttages, for alt er nøjagtigt bestemt og angivet i forvejen, da der ikke skal være nogen bestaltet dansedirektør. Med billetten fås et program som angiver det nærmere med hensyn til kostume, garderober, omklædnigsværelser, toiletkabinetter, vognbefordring osv.
(Købnehavnhsposten, 17, januar 1848).
