En simpel Landmands Bemærkninger om Stykket i Politievennen Nr. 992, med Overskrivt: "En skammelig Kjøre- og Gangvei nær Kjøbenhavn.

Forfatteren til ovennævnte stykke siger blandt andet om vejen: "Alle bruger den, men ingen vil gøre den i stand og vedligeholde den." Men ser man hen til anordningens ord: de mindre veje og biveje skal vedligeholdes af dem som nytter og bruger dem, så er det let at udlede hvem der er pligtig at istandsætte og vedligeholde denne vej, nemlig alle, det vil vel omtrent sige: det offentlige. Det menes at den da burde sættes i fuldkommen god stand og da den så efter forfatterens mening, ville bleve endnu mere befaret, kunne det offentlige ved at opkræve vej- eller bompenge af brugerne, gøre sig betalt for istandsættelsen og vedligeholdelsen. Da i øvrigt denne vej og flere biveje her i egnen, såsom Godthåbsvej (den Storm blandt så mange urigtigheder i sit skrift har omdøbt og kaldt den Grøndalsvej) jævnligt af vejvæsenet, eller andre vedkommende, blive anvist de vejfarende til almindelig brug, når hovedlandevejen eller andre veje er under stor reparation, så burde de alene af den årsag istandsættes og vedligeholdes af det offentlige. Frederiksberg Bakke, eller rettere vejen over den, er ellers bekendt og i vanry over næsten hele Sjælland (som før Sprogø på sin vis) for den vanskelige kørsel over den, især i frostvejr. Ved at forlægge vejen her noget over imod syd og der udgrave bakken, så blev der en hulvej af tilstrækkelig bredde og om ikke ganske, dog mest så dyb at ingen betydelig højde blev at køre over, kunne dette vejstykke blive en slags sjældenhed her på egnen, en pryd for stedet og af største nytte for den mange krøende som der skulle frem. En del ville det vist kost, men til nytte for fattige arbejdere, og pengene gik hverken til Kina, Øst- eller Vestindien, Frankrig eller England for undværlige eller unyttige ting.

(Politivennen nr. 994, Løverdagen den 17de Januar 1835, s. 38-40)

En skammelig Kjøre- og Gangvei nær Kjøbenhavn.

Denne vej findes langs Frederiksberg Have fra Frederiksberg by til Slotsbakken. Den er i den våde årstid, altså over halvdelen, eller næsten tre fjerdedele af året, i en aldeles ufarbar tilstand. Alle bruger den, men ingen vil gøre den i stand og vedligeholde den. Den består af lutter lerjord som hurtigt gennemblødes af regnen, og i en våd vinter er højst ødelæggende for vogntøjet som her skal slide sig frem. For fodgængere som færdes fra Frederiksberg til Roskildevejen og gerne vil spare en betydelig omvej, er den næsten umulig at befare da her ikke findes den allerringeste gangsti, og vejen selv er et sådant morads at man synker dybt i dynd og mudder som endog går op over de bedste træsko. I denne tid da det spejlglatte føre har gjort det vanskeligt at køre over Frederiksberg Slotsbakke, og altså både landmand og købstadsfolk, offenbachere og dagvogne har måttet passere den her omtalte kørevej, var den i mange dage på grund af sin skrækkelige ujævnhed, benbrækkende for hestene og ødelæggende for vogntøjet indtil de mange og store frosne bulker blev nogenlunde jævnet i midten af vejen. 

Dersom Frederiksbergs jordejere ikke er pligtige til at istandsætte og vedligeholde denne vej der i henseende til færdsel fuldkomment kan sættes i række med landeveje, da var det dog højst rimeligt at det offentlige tog sig af en så uforsvarlig vej som når den længere skal overlades til sig selv, til sidst vil blive så aldeles ruineret at den vil koste dobbelt at istandsætte mod det dens reparation nu kunne medtage.

A. Poulsen.

(Politivennen nr. 992, Løverdagen den 3die Januar 1835, s. 11-13)

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen kommenteres i Politivennen nr. 994, 17. januar 1835, s. 38-40)

Bemærkninger ved Frederiksberg.

Vejen gennem den såkaldte Pile Alle ved det kongelige lystslot Frederiksberg er blevet nyt brolagt, og har ved den lejlighed modtaget en særdeles forskønnelse ved hr. oberstløjtnant v. Kochens og hr. slotsgartner Wolffs forenede bestræbelser. Vejen som før var meget ujævn og besværlig for kørende, er nu blevet forbedret og så godt brolagt at man med bekvemmelighed og tilfredshed passerer den. De gamle pile ved begge sider af vejen er fjernet og nye, unge træer sat i deres sted. Ligeledes er der blevet plantet tornehække fra Frederiksberg kirke langs ad vejen indtil husene ved Søndermarken. Ønskeligt ville det være dersom beboerne af lyststeder og huse beliggende ved denne alle, ville bidrage for deres vedkommende til dette nye anlægs yderligere forskønnelse og varighed.

Den værdige olding hr. kammerråd Windiisløff, ejer af Ny Bakkehus, har allerede for sin del udført dette ved på egen bekostning at opføre 6 stakitter for at beskytte den omtalte hæk mod overlast. Ligeledes har han opmuntret den lige overfor ham boende husmand til at jævne jorden ved de nyligt plantede træer langs ad Søndermarken til landevejen. Gid andre snart måtte følge dette eksempel.

(Politivennen nr. 601. Løverdagen den 7de Juli 1827, s. 415-416).

Forslag til Frederiksberg Byes Indbyggere

Længe har Deres by trængt til vand. Intet godt vand har været eller er endnu at få, undtagen slotskildevandet inde i haven, som ligger afsides og er møjsommeligt at afhente, og ikke engang til alle tider er mulig. Og endelig vandet af den [bæk] som står tæt ved staldene hvis vand skønt meget brugelig dog ikke er fra kildens. Man frygter imidlertid for at denne post muligt kunne blive lukket for andre end slotsfolket.

Højlig kærkomment måtte det altså være Dem, om en lejlighed gaves til at skaffe Deres by vand, der kan trodse slotskildens i skønhed og renhed og det uden store omkostninger. En sådan lejlighed er nu kommet.

Frederiksberg Slot set nogenlunde fra Pile Alle. Lokalhistorikere vil formentlig mere præcist kunne placere degnens bolig og hvor kilden vældede op.

I den afvigte uge er af sig selv vældet en kilde op i Pilealleen på selve vejen lige over for degnens, dog så yderlig i jordvejen på højre hånd at den ved at bryde jorden fra har åbnet sig vej ned i grøften. Dette vand er ikke alene som oven sagt fundet for smagen fortræffeligt, men også ypperligt skummende med sæbe og altså blødt og velegnet til madlavning.

Nu er mit forslag at De mine herrer! modtager med kyshånd den velsignelse Vorherre har sendt dem. Herved forstår jeg at De indhegner kilden således at den er værnet mod overlast, føjer anstalt til vandets opsamling i en net og smuk vandbeholder, forsynet med haner og endelig ansætter en vogter derved til dens fulde betryggelse.

Det tilstås at dette ikke kunne ske uden at borttage 22 til 3 alen af vejens bredde. Men da vejen er mere end bred nok til stedets lille færdsel og genstanden vigtig, vil det ikke være vanskeligt at få tilladelse til at gøre dette indgreb i vejens bredde, linje og udsigt.

(Politivennen nr. 531, 2. juli 1808, s. 8523-8524)