Denne vej findes langs Frederiksberg Have fra Frederiksberg by til Slotsbakken. Den er i den våde årstid, altså over halvdelen, eller næsten tre fjerdedele af året, i en aldeles ufarbar tilstand. Alle bruger den, men ingen vil gøre den i stand og vedligeholde den. Den består af lutter lerjord som hurtigt gennemblødes af regnen, og i en våd vinter er højst ødelæggende for vogntøjet som her skal slide sig frem. For fodgængere som færdes fra Frederiksberg til Roskildevejen og gerne vil spare en betydelig omvej, er den næsten umulig at befare da her ikke findes den allerringeste gangsti, og vejen selv er et sådant morads at man synker dybt i dynd og mudder som endog går op over de bedste træsko. I denne tid da det spejlglatte føre har gjort det vanskeligt at køre over Frederiksberg Slotsbakke, og altså både landmand og købstadsfolk, offenbachere og dagvogne har måttet passere den her omtalte kørevej, var den i mange dage på grund af sin skrækkelige ujævnhed, benbrækkende for hestene og ødelæggende for vogntøjet indtil de mange og store frosne bulker blev nogenlunde jævnet i midten af vejen.
Dersom Frederiksbergs jordejere ikke er pligtige til at istandsætte og vedligeholde denne vej der i henseende til færdsel fuldkomment kan sættes i række med landeveje, da var det dog højst rimeligt at det offentlige tog sig af en så uforsvarlig vej som når den længere skal overlades til sig selv, til sidst vil blive så aldeles ruineret at den vil koste dobbelt at istandsætte mod det dens reparation nu kunne medtage.
A. Poulsen.
(Politivennen nr. 992, Løverdagen den 3die Januar 1835, s. 11-13)
Redacteurens Anmærkning.
Artiklen kommenteres i Politivennen nr. 994, 17. januar 1835, s. 38-40)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar