Mælke-Polonæse. (Efterskrift til Politivennen)

Der ventes paa, at den billige Mælkehandler skal lukke op.

Det er jo, som før omtalt, den almindelige Mening, at Københavnerne betaler for meget for deres Mæl, og naar man ved, hvad Producenterne faar for Varen, tør det jo nok siges, at der løber lovlig mange Omkostninger paa, inden Mælken nar til forbrugerne.

En af de Handlende i Istedgade-Kvarteret fører dagligt et lille Bevis for at denne Opfattelse. Han har strøget Mellemleder, der, der altsaa i Hovedsagen skaber fordyrelsen, og henter selv Mælken ind fra et af Omegnens Mejerier tre Gange daglig, og i Mellemtiden er Forretningen lukket. 

Et godt Stykke Tid før Butiksdøren igen slaas op, stiller Kvarterets Beboere, navnlig Børnene, i "Polonæse" som i Krigens Aar, og i Løbet af kort Tid kan han derfor melde alt udsolgt. Af denne Aarsag gælder altsaa om at være paa Pletten for at faa det fornødne Kvantum, inden Spandene igen er tomme.

Billedet viser Kundernes Opstilling foran Butiken, ventende paa at der skal blive lukket op.

(Aftenbladet (København), 23. marts 1928).

En mælkevogn fra majeriet "Enigheden" i Odense. Enigheden blev stiftet 1897 af københavnske mælkekuske for at skaffe så god og sund mælk som muligt. Det udbetalte kun 4% rente og aldrig aktionærudbytte. Det var på daværende tidspunkt landets største. Fyns Social-Demokrat (Odense) 1. maj 1928.

Peter Hansen Lave (1849?-1909). (Efterskrift til Politivennen).

Peter Hansen Lave var født 18 september 1849 på "Kobbelskovgård" ved Vejle. Søn af Eduard Johansen Lave og Christine Hauge. I 1890 stiftede han Mejeriernes Isforsyning der i 1911 gik konkurs. Det var afhængig af at kunne få is i isvintrene, og i milde vintre var dette ikke muligt. Det skete flere gange at man ikke kunne få lagrene fyldt op, bl.a. 1915 og 1921. Han var endvidere medlem af bestyrelsen for aktieselskabet "De samvirkende Mejerier" (af 1897)

Jordefærd.

Mejeriejer P. H. Lave jordfæstedes i Gaar fra det store Kapel paa Vestre Kirkegaard under stor Deltagelse. Især var de Mænd, der enten i Enkeltforretninger eller i Selskaber besørger Byens Mælkeforsyning, mødte frem i stort Tal for at vise Lave deres sidste Hædersbevisning. Kisten var prydet med mange Kranse, deriblandt en signeret Krans fra Københavns Mejeriforening, hvis mangeaarige Formand den afdøde havde været.

For faa Aar tilbage havde Lave afstaaet sin Forretning og af sine repræsentative Hverv kun beholdt Posten som Formand for Mejeriernes Isforsyning. Sin Fritid tilbragte han med forskellige Amatørsysler, sanledes Studiet af Engelsk, da en hæftig Lungebetændelse paa fire Dage berøvede den 57-aarige Mand Livet.

Pastor Hviid-Nielsen skildrede i sin Tale kønt Laves trofaste og tillidvækkende Karakter og skarpe Forstand, der havde ført ham frem fra et fattigt sønderjydsk Hjem til den ansete Samfundsstilling han var kommet til at indtage her i Byen, ikke fordi han nogen Gang selvtrængte sig frem for at høste Ære for Fordel, men fordi hans kolleger idelig kaldte paa ham, fordi de vidste i ham at have den pligtopfyldende, uegennyttige og kloge Mand.

Den afdødes ældste Broder takkede det store Følge for Deltagelsen og rettede en speciel Tak til alle dem, der personlig havde vist den afdøde Godhed.

(Dannebrog 6. oktober 1909)

En Arvesag.

Hos- og Stadsretten har i Gaar afsagt Dom i en af Selskabet "Mejeriernes Isforsyning" fra den kobenhavnste Fogedret indanket Sag.

Forholdet var følgende:

Ved Panteobligation af Oktober 1900, tinglæst November samme Aar, erkendte Selskabet at være bleven forhenværende Mejeriejer Peter Laves Dødsbo i hvilket Bo bl. a. Lærerinde Cathrine Vestergaard af Stubbekøbing var Arving 14,500 Kr. skyldig med Pant næst efter Kreditforeningsmidler i Selskabets Ejendom, Matr. Nr. 14 av af Utterslev By. Brønshøj; denne Obligation opsagde Dødsboet i December 1909 til Udbetaling i Juni Termin 1910, og da hverken Kapital eller Rente da var bleven betalt, begærede Boet hos Byfogden Udlæg foretaget i den pantsatte Ejendom for Hovedsordringen 14,500 Kr., med Renter og Omkostninger, der ialt opgjordes til 724 Kr., 90 Øre. saaledes at Udlæg foretoges for i det hele 15.224 Kr. 96 Øre.

Denne Eksekutionsforretning havde Selskabet efter Stævning til samtlige myndige og selvskiftende Arvinger efter Mejeriejer P. H. Lave i det hele paastaaet ophævet, i hvert Fald for saa vidt angik et Inkassationssalær paa 290 Kr.; hvorimod Arvingerne havde paastaaet Forretningen stadfæstet.

Selskabet havde anført, at Udlæget var ulovligt, dels fordi det kun havde nævnet P. Laves Dødsbo, men ikke Navnene paa samtlige Arvinger, dels fordi det ikke af Forretningen fremgik, at Obligationen havde været til Stede i kvitteret Stand, eller at den for Arvingerne mødende havde været forsynet med behørig Fuldmagt til at kvittere den, men til ingen af disse Betragtninger havde Retten kunnet tage noget Hensyn, lige saa lidt som den kunde tage noget Hensyn til Selskabets Paastand om. at der med Urette var blevet gjort Eksekution for Inkassationssalæret, da saadant var hjemlet ved Obligationen, og det beregnede Salær ikke kunde anses for ubilligt.

Hof- og Stadsretten stadfæstede herefter Eksekutionsforretningen og dømte Selskabet til at betale Sagens Omkostninger skadesløst.

(Lolland-Falsters Folketidende 18. januar 1911)

Den offentlige Politiret. 13de og 14de Marts 1868. (Efterskrift til Politivennen)

Den offentlige Politiret.

1ste Afdeling, Etatsraad Gudenrath.

Fredag den 13de Marts Kl. 12.

Mælkeforpagter Cort Andersen af Avedøre bragte forleden Dag 18 Potter afskummet Mælk, tilsatte med 10 pCt. Vand, hertil Byen. Han paastod, at Mælken ikke var forfalsket med Vand, men med sød Mælk. I en lignende Anledning er han allerede een Gang bleven mulcteret med 10 Rd. Da han ikke i Mindelighed vilde offre et ligesaa stort Beløb, skulde Sagen optages til Doms, men da det derhos betydedes ham, at Dommen vilde komme til at lyde paa 15 Rd., valgte han at offre de 10 Rd.

- Mælkeforpagter Hans Christian Andersen af Bagsværd var kommen hertil med 46 Potter afskummet Mælk, der ligeledes indeholdt 10 pCt. Vand. Da han ikke tidligere er mulcteret for Mælkeforfalflning, slap han med at erlægge et Beløb af 5 Rd.

- Kudsk Søren Vilhelm Carlsen af Sundbyvester maatte for 10 pCt. Vand i den af ham leverede søde Mælk afsee 5 Rd., hvorimod Kudsk Hans Peter Nielsen sammestedsfra ikke vilde betale i Mindelighed for sit Mælkevand, og Sagen maatte derfor udsættes.

- Slagter Rasmus Christensen af Sundbyvester har ladet sin Vogn henstaae en Time i Prindsessegade uden at fraspænde Skaglerne eller binde Tømmen fast. Han bødede 1 Rd.

- Grovsmedsvend Peter Mouritzen af Utterslev har kjørt med en Trækkevogn paa Gangstien paa Lygteveien og saaledes røbet sit totale Ubekjendtskab med Forordn. 16 Febr. 1780. Han var ikke tilbøjelig til at erlægge 3 Mk., hvorfor der blev afsagt Dom, der tilpligtede ham at betale 1 Rd. i Henhold til § 1 og § 2 af nævnte Forordning. 

- Værtshuusholder Jens Jensen i Smedegade Nr. 6 i Stuen havde en heel Nat igjennem holdt Dands hos sig for aabne Døre, medens han af Politiet kun havde faaet Tilladelse til at holde Dands for sluttet Selskab til Kl. 12. For det derved begaaede Nattesæde fik han en Advarsel, for Dandsen maatte han udrede 2 Rd.

- Brændehandler Larsen havde sendt Varer ud til Skovshoved Søndag Morgen tidligt, og samme Dag om Formiddagen vendte de tomme Vogne tilbage ad Østerbrogade. Han meente sig berettiget hertil, da han selv boer paa Gl. Kongevei, men Retten kom til et andet Resultat, og han vedtog derfor i Mindelighed at betale en Bøde af 1 Rd.

- Chr. Christensen vedtog at betale 2 Rd. for ikke at have foreviist for Politiet sin Bevilling som  Pantelaaner.

- Snedkersvend Hans Tranberg Hansen havde en Morgen Kl. 12½ ført "en meget høirøstet Samtale i Borgergade" og efter Rapporten ikke strax været villig til at lystre en Betjent, da denne paalagde ham Tavshed. Da han paastod, at han ikke havde talt højrøstet, og at vedkommende Betjent uden Anledning fra hans Side havde grebet ham i Brystet og sat ham ud over Rendestenen, blev Sagen udsat il Vidneførsel.

- For ikke i rette Tid at have løst Hundetegn vare flere i 3die Politikreds hjemmehørende Personer atter idag tiltalte, og Dommeren beklagede atter, at der paa Grund af, at Rapporterne vare optagne i December Maaned f. A., og de Tiltalte enten ikke længer vare i Besiddelse af Hundene eller aldrig havde eiet Hunde, saaledes til ingen Nytte var foraarsaget flere Personer Ulejlighed. 

- Enken Kaklousky betalte 1 Rd. for ikke at have løst Tegn til sin Hund i rette Tid.

(Flyveposten 14. marts 1868)

En Scene fra den offentlige Politiret i Kjøbenhavn. Tegnet af Vilh. Pacht. Illustreret Tidende nr. 449, 3. maj 1868.

Den offentlige Politiret.

2den Afdeling. Assessor Sporon.

Løverdag den 14de Marts Kl. 12.

Gaardmand Hans Hansen af Ullerup paa Amager har været saa uheldig, at den Mælk, han sendte hertil Byen, havde en Tilsætning af 20 pCt. Vand. Da han ikke i Mindelighed vilde betale en Bøde af 3 Rd. for denne Forfalskning, men foretrak "at gaae videre", blev Sagen optagen til Doms, og Dommen vil blive afsagt næste Gang. 

- Cand. pharm., Brændeviinsbrænder Petersen i Rigensgade Nr. 14 har ogsaa gjort sig skyldig i utilladelig Blanding, idet han har ladet en Smule Kogjødning strømme ud i den rene og og pæne Rendesteen i Rosengade, der efter hvad han forsikkrer er en Undtagelse blandt Rendestenene, eftersom den syrger for altid at holde sig reen og aldrig bliver renset eller ophugget. Han erlagde i Mindelighed en Bøde af 2 Rd.

- Tømmermester Rothe betalte en Mulct af 1 Rd., for en Søndag under Kirketiden at have forstyrret Andagten ved at slaae et Plankeværk op i Grønningen.

- Detailhandler Schrøder har bygget det lille, nydelige Træhuus, der findes paa den ham tilhørende Grund Nr. 14 i St. Hansgade, til Hønsehuus, men Folk have misforstaaet hans Hensigt og benyttet det, og det endog ud over alle Grændser, til Retirade. Nu lovede han at lade foretage et Changement de coulisses og lade Scenen præsentere en til sidstnævnte Brug indrettet og meubleret Lejlighed. Desuden har han i sin Eiendom paa St. Hanstorv ladet foretage en Blanding af Ko- og Menneskeexcrementer. Hr. Schrøder maatte afsee et samlet Beløb af 7 Rd.

- Smedesvend Svend Rosenqvist var tiltalt for i strandstræde Nr. 12 at have udleiet Logis til Fruentimmer for enkelte Nætter a 12 sk pro persona. Han har nemlig eet Værelse, hvori han og hans Kone ligge, og hvor der desuden ligger en stor Madras midt paa Gulvet, paa hvilken svenske tilrejsende Fruentimmer undertiden faae Lov til for en enkelt Nat ad Gangen og for den nævnte Betaling at udhvile deres trætte Lemmer. Da han ikke har Bevilling til Herbergeren, maatte han udrede en Mulct af 3 Rd.

- Værtshuusholder Peter Nielsen i Snaregade Nr. 3 i Kælderen har en Søndag Formiddag under Kirketiden solgt Varer ud af Huset, og da den ligeoverfor ham boende Værtshuus holder Nielsen selv i en lignende Anledning har maattet offre 4 Mk., saa angav han sin Gjenbo, der nu ligeledes maatte af med 4 Mk.

- Desuden har hans Tjenestekarl Peter Christensen kjørt med Øl i Byen en Søndag Morgen og er vendt hjem efter Kl. 9. Det saae Gjenboen Nielsen ogsaa, og Peter Nielsen fik nu en Advarsel. 

- Meelhandler Niels Olsen har drevet Handel i sin Boutik en Søndag Formiddag. Efter Omstændighederne slap han med en Advarsel, da han kun har solgt Mælk, som Bagerne uhindret sælge paa den Tid.

(Flyveposten (København) 17. marts 1868).

Kjøbenhavns offentlige Politiret, Juli 1866. (Efterskrift til Politivennen)

2den Afdeling. Assessor Behrend.

Tirsdagen den 10de Juli.

Kudsken Niels Olsen havde forleden Dag paa Nørretorv paakjørt en der holdende Vogn, hvorved et til 10 Rd. vurderet Vognhjul blev ødelagt paa den paakjørte Vogn; dette Faktum indrømmede Niels Olsen, men derimod paastod han, at han havde været nødt dertil for ikke at overkjøre nogle Smaabørn, der gik fra Skole, og af den Grund negtede han i Mindelighed at erstatte Vognens Eiermand den lidte Skade med 10 Rd. Men alle Nielses Indsigelser hjalp ikke. Vidnernes Udsagn gik ham stik imod, og nu faldt der Dom i Sagen, hvorved han dømtes til at bøde 4 Rd. til Kommunens Kasse og at erstatte Eieren de udlagte 10 Rd. for Vognhjulets Reparation.

- Carl Christian Benthien kunde heller ikke idag huske, at han forleden Dag havde overskredet Drosketaxten ved at forlange og faa 3 Mark for en Tur fra Jernbanen til Adelgade, men Dommeren hjalp paa hans Hukommelse ved at afhøre et Par Vidner, og saa var da Benthien endelig villig til at betale 2 Rd. i Mulkt samt at tilbagebetale det for meget opkrævede Markstykke, "skjøndt han aldeles ikke kunde huske, at han havde kjørt den paagjældende Tur."

- Uden at have Bevilling som Herbergerer har Værtshusholder Andreas Larsen i Nyhavn Nr. 14 havt Logerende lagvis, og derfor har han inden 8 Dage at udrede 2 Rd. til Fattigkassen samt at betragte denne Afgjørelse som en ham for første Gang overgaaet Dom for uberettiget Næringsbrug.

- Ole Jesper Andersen, der ernærer sig paa Gammelmønt Nr. 26 ved at laane paa Pant og ved at være Bordelvært, havde efter Rapporten opfordret den paa Gaden vagthavende Betjent til at skrive en i Gaden boende Værtshusholder for Nattesæde, men da Betjenten, som ikke kunde opdage noget Nattesæde, negtede at skrive nogen Rapport, blev Jesper Andersen - Bordelværten og Pantelaaneren - vred og ytrede, "at han maaske var mere pletfri end Betjenten, og at han da dette Øieblik erklærede ham Krig samt skulde lille ham af med Uniformen, hvad det saa skulde koste". Der var Vidner nok paa dette Forhold, og Bordelværten erlagde derfor idag 5 Rd. i Mulkt, hvorhos han af Dommeren underrettedes om, at næste Gang vilde den samlede Kriminalret tage ham under Behandling, hvis han atter fornærmede Politiet. Saa gik Pantelaaneren hjem for at fortsætte den for ham saa uheldig begyndte "Krig" ved at skrive en Klage til Politidirektøren over vedkommende Betjent, der efter Pantelaanerens Udsagn ikke røgter sin Dont.

- Kogjødnings Udløb i Teglgaardstrædes Rendesten skilte Brændevinsbrænder Larsen af med 4 Rd., hvorhos en lignende Sag mod Brændevinsbrænder Henriksen i samme Gade udsattes i 8 Dage.

(Dags-Telegraphen 11. juli 1866).

2den Afdeling, Assessor Behrend

Tirsdagen den 17de Juli.

- - -

- Jørgen Nicolaisen. som efter eget Sigende har en Mængde fine Bekjendtskaber blandt vore større og mindre Børsmatadorer, havde forleden Dag posteret sig paa Børstrappen Kl. 2 og trolig taget sin Kaskjet af for enhver af Merkurs Sønner, der begav sig op i Templet. Desværre for Jørgen Nicolaisen havde han modtaget adskillige Smaapenge af sine Børsvenner, og dette havde bevirket, at han blev transporteret bort af Politiet og tiltalt for Betleri. Der var dog idag ikke Tale om, at Jørgen Nicolaisen vilde indrømme at have betlet, men tvertimod protesterede han saa høirøstet og ivrig, at Dommeren under Protokollationen maatte lade ham sætte udenfor Retslokalet. Saa maatte Vidnerne efter Jøgensens bestemte Forlangende gjøre Ed paa deres Forklaringer, og Enden blev, at Jørgen Nicolaisen ved Dom blev tvungen til at vandre ud paa Ladegaarden for i 30 Dage at divertere sig der ved Tvangsarbeide.

(Dags-Telegraphen 19. juli 1866).

2den Afdeling. Assessor Behrend.

Torsdagen den 19de Juli.

- - -

- Flere Beboere paa Vesterbro havde indsendt Klager til Politiassistenten over, at nogle Handlende paa Broen solgte forfalsket Mælk, og derfor havde Politiet foranstaltet en Razzia blandt Mælkehandlerne paa Vesterbro. Hos Høker Jensens Enke paa Vesterbrogade Nr. 12 var der fundet Mælk, som indeholdt 10 pCt. Vand, og Fløde, som indeholdt Melstof. Hun betalte villig en Mulkt af 4 Rd. - Politiet havde ogsaa indfundet sig hos Melhandler Petersen, Vesterbrogade Nr. 45, Hjørnet af Gasveien; men han havde været det for snild. I hans Butik forefandtes der ikke Mælk, men i et Sideværelse stod to store Blikspande, der indeholdt Mælk, hvori der var 12 pCt. Vand, men denne Mælk var "Raamælk", som efter Hr. Petersens Sigende var bestemt til 4 Grise og ikke til Mennesker. Politiet mente, at "Raamælk" godt kunde sælges til Mennesker, men dette benegtede Petersens Kone, som ytrede til Betjenten: "Prøv De bare paa at lave Ost af Raamelk, saa skal De se, at den bliver ligesaa tør som en Pind; det forstaaer jeg mig paa, det kan De være vis paa!" og hertil føjede Melhandleren den værdifulde Bemærkning, paa hvilken vi henlede alle Husmødres og Kokkepigers Opmærksomhed, uden at vi dog ville citere Hr. Petersen som en Autoritet, at "Raamælk" kun er rigtig god til at bage Pandekager af. Da Betjentene nu desværre hverken vare kloge paa Ostelavning eller Pandekagebagning, og da det tillige var saa heldigt for Hr. Petersen, at der ikke var fuldstændigt Bevis for, at han havde havt isinde at sælge sin forfalskede Mælk til Kunderne, hævede Dommeren Sagen med den Bemærkning, at det maatte ansees for en tilstrækkelige Straf for Hr. Mælkehandler Petersen, at Sagen var bleven offentlig behandlet.

- - -

(Dags-Telegraphen 20 juli 1866)

(Assessor Behrend.)

Tirsdagen den 21de Juli.

Jernhandler Hans Nielsen driver en Handel med Klude og Been i Landemærket, uden at have den fornødne Bevilling og uden at have forskaffet sig den fornødne Tilladelse af Sundhedspolitiet til at drive den omtalte Forretning paa det angivne Sted. Nielsen, som indrømmede Rapportens Rigtighed, vilde dog ikke rette for sig i Mindelighed og idømtes derfor for den dobbelte Forseelse en Bøde af 5 Rd.

Skiøndt Brændeviinsbrænder Hendricksen, Teglgaardsstræde 11, i den sidste Maaned ikke har drevet sit Brænderi, lader han dog hver Dag Urinen fra en Kostald løbe ned i Gadens Rendesteen, der altsaa ikke skylles efter med Svalevand. Hr. Hendrichsen opfyldte saaledes ikke den Betingelse, som er en forudsætning for Brændeviinsbrænderiernes Tilladelse til at lade Kourinen løbe ud i Rendestenen, og han idømtes derfor  atter idag en Bøde af 10 Rd. for den Overtrædelse af Sundhedsvedtægtens Bestemmelser. 

Paa Foranledning af Magistraten var Formand for Triers Tømmerplads S. Sørensen tiltalt for uden Bevilling at udskjænke Øl og Brændevin for Betaling. Sørensen benægtede imidlertid Rigtigheden heraf og paastod, at han vel undertiden gav Noget bort af sit eget Forraad af Øl og Brændevin, men at han aldrig havde taget Betaling herfor. Sagen udsattes derfor til Vidneførsel.

- - -

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 24. juli 1866).

Formand Sørensen blev ved mødet den 26. juli 1866 idømt en mulkt af 5 Rd. da han ikke kunne overbevise retten om at de penge han havde modtaget, var dusør for hans tjenstvillighed.

Ønske ang. Melk.

Kun få af Københavns indbyggere der enten selv har køer eller ved venskab får overladt mælk af honette ejere af køer, nyder den behagelighed som uforfalsket mælk unægtelig er. Størstedelen af indbyggerne køber deres mælk hos amagere, spækhøkere, brændevinsbrændere og nyder i det købte en vare der kun har lidt tilbage af mælkens udseende, smag, næringsrighed og behagelighed. Da dels ovennævnte sælgere selv, dels deres folk på egen hånd rigelig forfalsker det malkede med vand, og som man ikke sjælden nødes til at tro, med urent vand.

Det er ikke sjældent at lugten og smagen endog tydelig angiver tilstedeværelsen af koskarn, og altså at formode at det endnu tiere er for hånden, men i en mindre grad, så at det ikke så tydelig kan skelnes at den slette smag kommer af denne væmmelige artikel.

Ved man nu tillige at de køer hvis mælk således forvansket vanædler indbyggernes mælkemad, te og kaffe (for som mælken, så fløden), dels nyder en føde der ikke er skikket til at frembringe den bedste mælk, dels henstår tre kvart af året, ja nogle endog hele året i væmmelige skidne, stinkende og lumre stalde, nogle endog i kældre, at de næsten aldrig holdes rene, og bestandig står i vådt med fødderne, ikke heller nyder tilbørllig strøelse til godt leje; ved man at intet lettere end mælk antager smag og lugt efter endog den luft den står i, og at sluttelig den også efter koens føde, sundhed og øvrige hele tilstand let kan antage forskellige egenskaber, så tør man vel påstå at denne mælk er forvansket og forfalsket, endog før den forlader yveret, for at modtage den grovere ovennævnte forfalskning.

Brændevinsbrændernes køer er så skidne at det vel endog tør kaldes en umulighed at erindre at skarn under malkningen må skade i mælken. Hvor mange brændevinsbrænderes piger giver sig vel endog den møje at vaske yveret før de malker.

At slet fødte og usunde køers urenlig malkede, urenlig behandlede, med vand fortyndede mælk, ja må igen have indflydelse på alle de nydendes helbreds tilstand, vil vel ingen nægte.

Jeg tror derfor at man inderlig burde ønske at vores sundhedspoliti i forening med sundhedspolitiet ville tage denne sag under overvejelse. Skulle det ikke være muligt ganske at forbyde al kohold i stalden selv? Er et antal af flere hundrede kostalde inden for stadens volde, og vel at mærke afskyelige kostalde eller kokældre ikke af en mærkelig indflydelse på stadens sundhed? Skulle svinehold der er forbudt, vel være meget usundere end sådant kohold?

Vel tabtes noget for vores brændevinsbrændere, men en hel stads luft, en hel stads fødemidler bør dig ikke lide for at både dem. Følgen blev jo blot at koholdet forlagdes til de nærmeste landboere. Spølen ville nok købes af disse, og brændevinsbrændernes tab blev derfor ikke meget stort.

Vel blev da køerne også spølforede, men ikke i den grad som nu. De ville da også få andre næringsmidler, luftigere og renere stalde, bedre leje og et mindre fugtigt fodfæste. Med et ord, Københavns blev af med mange hundrede stankfabrikker, og fik mælk som i det mindste fra yveret var bedre og dermed var allerede meget vundet. 

Hvad vandforfalskningen angik, da var denne rettere forhindret når kroholdet var uden for porten og al mælk føres ind derigennem. Ved en mælkeprøve kunne denne forfalskning let opdages i accisseboden, og den som ikke holdt prøve, blev konfiskeret.

(Politivennen Nr. 1530, Fredagen den 11 April 1845, s. 229-232)

Om Græsningen paa Christianshavns Fælled.

Ved i Adresseavisen at læse en bekendtgørelse fra Københavns kæmnerkontor af 9. maj, ses at græsningen på Christianshavns fælled koster for en hest 9 rigsbankdaler, 12 skilling S. og T., og for en ko 6 rigsbankdaler 12 skilling S. og T., hvorimod der på de almindelige fælleder udenfor Nørre- og Østerport kun betales for en hest 3 rigsbankdaler, 12 skilling S. og T., og for en ko 2 rigsbankdaler 12 skilling S. og T. Anmelderen der ikke kan begribe hvordan græsningen på først nævnte fælled betales 3 gange så dyrt som på de andre, begav sig derud for at se om han af stedets fortrinlighed kunne slutte sig til årsagen, hvilket dog ikke ville lykkes for ham. For vel står græsset der meget frodigt, blandet med enkelte belliker og løvetand, men dette er også tilfældet på andre fælleder som en følge af det for vegetationen gunstige forår. Men når kreaturerne som nyligt er sluppet derud, får afædt den første grøde, og vi får en tør sommer, kan føden også der blive smal nok for dem. Denne fælles har i mands minde været kaldet Kløvermarken, formodentlig fordi den engang i fortiden har været besået med kløver. Men heraf er nu end ikke det ringeste spor tilbage, så at man gerne kunne udlove en præmie til den som der kunne finde en enkelte hvid- eller rødkløver. Man har derfor meget rigtigt i de senere år ophørt at tillægge den dette ufortjente navn. At fælleden er indgrøftet og at der holdes en markmand for at passe på at kreaturerne ikke skal løbe bort, er vist nok meget godt, men kan dog ikke være årsag til den uforholdsmæssige høje betaling da samme sikkerhed også findes på Nørre- og Østerfælled.

Gud, siger skriften, lader sin sol gå op over onde og gode, lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Han vil at alle hans kreaturer skal glædes og mættes ved jordens frembringelser. Christianshavn tæller desværre mange fattige, ja arme, familier med børn, for hvilke mælk er en uundværlig fornødenhed. Denne artikel må de søge hos brændevinsbrænderne som er de eneste der holder køer. Når nu disse mænd der om vinteren mens brænderierne er i fuld gang, kan føde deres køer med bærme, om sommeren må søge græsning til dem, og de da intet valg have, men må lade dem græsse på omhandlede fælled, hvorfor der må betales en dyr afgift, hvortil endnu kommer en højere folkeløn for malkningen og mælkens transport, så indses let at det ikke kan svare regning for dem at holde køer uden at forhøje prisen på mælken, til skade for den fattige som kun kummerligt kan ernære sig. Den fattige, den arme der føler enhver skillings pålæg, kan således ikke glædes og styrkes ved årets lovende frugtbarhed, hvori han efter en højere bestemmelse burde tage del. Man har derfor det håb at den høje magistrat ifølge dens bekendte rimeligheds- og retfærdighedsfølelse vil om ikke nogen anmelderen ubekendt omstændighed skulle forbyde det, nedsætte græsningsafgiften for Christianshavns indbyggere, som visselig kunne trænge dertil, og i flere henseender er indre begunstigede end deres københavnske medborgere.

(Politivennen nr. 1012, Løverdagen den 23de Mai 1835, s. 341-344)

Mælkehandel.

Der blev mig for kort tid siden fortalt noget om en urtekræmmers mælkehandel, og jeg er nu selv blevet overbevist derom. Denne handel er vel en fri handel. Men dog højst upassende for urtekræmmerne, især da der er over en halv snes kælderbeboere der i nærheden som næsten ernærer sig kun ved denne handel. Man ønsker derfor på andres vegne at urtekræmmeren vil betjene sig af sin egen handel og ikke indlade sig i høkeres og værtshusholderes næringsvej. Men i tilfælde at handelen ikke bliver nedlagt, så bedes ejeren til sinegen fordel at lade mælkeskilte udhænges så at enhver kan blive opmærksom på det åbnede udsalg, da alle just ikke ved at det er på hjørnet af Wildersgade og Sankt Annæ Gade på Christianshavn.

(Politivennen nr. 651, Løverdagen den 21de Juni 1828, s. 406-407)

Svar paa tvende Spørgsmaale i Politievennen, betræffende bedærvede Vare, og Melken af syge Køer.

Der kan aldrig være spørgsmål om at det jo er sundhedspolitiets pligt at forbyde salget af havarerede eller på anden måde beskadigede varer når de ved eftersyn er fundet skadelige for sundheden. Dette må man antage ikke at have i en sådan grad været tilfældet med de omtalte varer da vedkommende fysikus ellers havde standset slaget, hvad enten dette skulle ske ved auktion eller underhånden. Derimod kan man måske snarere nære tvivl om sundhedspolitiet er blevet opmærksom på den skade der kan stiftes ved mælk af syge køer og ved mælkeforfalskning. Det var at ønske at både mælkehandlere og de der selv holder køer for at afsætte mælken, måtte sættes under noget strengere opsyn end hidtil, så almenheden kunne blive sikret en uskadelig nydelse af et nødvendigt næringsmiddel som dagligt og af alle nydes, hvis behandling altså er endnu vigtigere end fx vinens.

(Politivennen nr. 421. Løverdagen den 24de Januar 1824, s. 6809-6810)

Spørgsmaal til Sundheds-Politiet om Mælken, som sælges her i Byen.

Den meste mælk som bruges i København, fås hos brændevinsfabrikanterne *), og den er så fortræffelig som den ifølge sin natur kan være - skam få den der på prent tør sige andet -men nu træffer det sig ikke sjældent at en eller flere, ja måske alle hr. fabrikantens køer bliver syge, som jo kan hænde det bedste bæst. Mælken de giver, sælges imidlertid lige fuldt, om den endog somme tider kan have en lille smule smag af de lægemidler køerne skulle helbredes med - at sælge en sådan mælk er så vidt vides ikke forbudt og fabrikanten er altså fuldkommen berettiget dertil - hvorfor skulle han altså give slip på en daglig indtægt? -

Desuagtet er der hos indsenderen i denne anledning opstået det spørgsmål som han gunstigst vil bede vedkommende offentligt da det interesserer det offentlige, at besvare. Nemlig: om mælk af en syg ko virkelig uden al fare kan nydes af menneskene? - Aldeles ukyndig i lægevidenskaben som mange flere, vil man vel bære over med denne tvivl - der er foranlediget ved at se at en sygdom hos køerne, nemlig kopperne, kan forplantes på mennesket.

Indsenderen håber med hensyn til genstandens vigtighed at beæres med et svar, skønt han vel ved at det ikke er brug at besvare sådanne spørgsmål - ellers ville vel den der for noget siden forlangte underretning om havarerede varers salg, have fået besked. Man skulle næsten tro at de forstandige vedkommende alle anse sig som filosoffer og frygter for ved at svare at udsættes sig for at høre "si tacuisses etc."

(Politivennen nr. 420. Løverdagen den 17de Januar 1824, s. 6785-6787)

*) Det forekommer mig helt upassende til vores raffinerede tider a kalde mænd i en næringsvej der kan skaffe dem mere eller mindre elegante befordringstøjer (ved tøjer må ifølge hr. Jetsmark tillige forstås hestene) (ved Adresseavisen) - som hidtil "brændevinsbrændere" medens de som har mindre ulejlighed med at forædle dette fabrikat benævnes destillatører. - Honet ambition bør man desuden søge at opvække. Den fremmer kærlighed til profession, korporation og fædreland.

Redacteurens Anmærkning.

Citat fra Den Store Danske: Si tacuisses, philosophus mansisses, (lat., citat fra et værk af den romerske filosof Anicius Boëthius (ca. 480-524), skrevet mens han sad fængslet for forræderi), hvis du havde tiet, havde du kunnet vedblive at gælde for filosof.

Mælkeregn i Compagniestræde.

Anmelderen passerede lørdag eftermiddag den 13. kl. 3.30 tillige med en god ven som kom i følge med ham, Kompagnistræde, og udenfor gården nr. 54 som de gik forbi, blev de ovenfra nævnte gård hilst med en mælkeregn som ganske ødelagde indsenderen klæder. Fra hvilken etage i huset dette skete, kan indsenderen ikke bestemme. Kun hørtes et vindue i samme øjeblik at blive lukket og en loftsluge stod åben. Om ondskab eller skødesløshed har været skyld heri, vides ikke. Dog tros sådant i alle tilfælde at stride imod anordningerne. Indsenderen kender ingen der bor i gården, men at der hos disse mennesker må findes meget overflødigt af det som så mange mennesker trænger til, er sandsynligt. Men at tildele sin næste sådant ved at kaste ham det over hovedet, er vist nok en kærlighedsgerning som man tror enhver bør frabede sig.

(Politivennen nr. 416. Løverdagen den 20de December 1823, s. 6733-6734)

Redacteurens Anmærkning.

Kompagnistræde 54 blev 1859 til nr. 13. I 1907 henlagt til matrikel nr. 8, idag Knabrostræde 23, Kompagnistræde 13-15, Snaregade 12-14. Huset i Kompagnistræde er fra 1902, mens de øvrige er over 100 år ældre.

Om Vejfred.

Det har ofte hændt anmelderen at han mellem Lyngby og København har mødt 3 til 4 mælkekuske der efter at have afleveret mælk og fløde i hovedstaden og påtaget gødning til retur, har vendt tilbage. Men disse karle har bestandig ville køre på ham, skønt han har veget et halvt sport, og han har derfor altid måttet køre af vejen for dem, hvorledes end vejen og føret har æret. Han ved med sig selv at han i alle dele har opfyldt vejforordningens bydende og ikke at have fornærmet nogen, men således bestandig at vige for en kåd overmagt er virkelig tungt. Han ønskede derfor at vide til hvilket middel man skal gribe når man på selve Kongevejen udsættes for kådhed og overfald, og vover at spørge om det ikke var godt at vedkommende stundom bekendtgjorde på visse steder forordningen om vejfred.

(Politivennen nr. 270. Løverdagen den 3die Marts 1821, s. 4355-4356).

Om Forfalskning af tyk Melk

Forleden dag sendte anmelderen sin pige for at købe nogle potter mælk fra et udsalgssted på Gammel Mønt hvor hun sædvanligvis henter samme. Ved hendes ankomst var de tønder som var sendt fra landet endnu ikke åbnet, og mælkehandlerinden bad hende derfor om at forrette et andet ærinde først og at komme igen efter et halvt kvarters forløb. Men da pigen påstod at hun skulle bruge det straks, gik hun med til at åbne tønden i hendes nærværelse og at give hende den forlangte mælk. Ved hendes hjemkomst fandt husmoderen at mælken var usædvanlig god og meget bedre end den fra samme sted plejede at være og sendte derfor pigen tilbage for at købe større mængder af den. Men mod forventning bragte pigen noget tyndt, vandet mælk der lignede det man sædvanligvis får fra det nævnte udsalgssted. 

Det er altså sandsynligt at man mens pigen gik frem og tilbage har tillavet mælken således som man plejer at unde københavnerne den. At en sådan opspædning af mælk imidlertid er et skammeligt bedrageri er der vel ingen tvivl om, i særdeleshed da man lader sig betale 14 skilling til 1 mark for potten, til hvilken pris det dog synes man kunne forlange ren, ublandet mælk. Men hvorledes kan man forskaffe beviser på og hæmme sådan forfalskning? Det var at ønske at nogen som kunne være vidende om det i et af vores blade ville give oplysning om det. En del ejere af de større landsteder som sender mælk til staden, har indført den skik at bringe samme i tillukkede vogne, hvortil kun afsenderen og udsælgeren har nøgle. Herved er man rigtig nok forvisset om at mælken ikke blandes eller forfalskes undervejs. Men kan man derved altid og i alle tilfælde være sikker på at den ikke undgår nogen forandring inden den kommer den sidste køber i hænde?

(Politivennen nr. 81, Løverdagen den 19de Juli 1817, s. 1358-1360)

Gammelmønt 19-23. Det fremgår ikke præcis af artiklen hvor mælkeudsalget foregik. (Eget foto, 2016)

Slet tyk Melk i Valbye.

(Indsendt)

Indsenderen der i selskab med 3 halvvoksne mennesker gjorde en spadseretur den 6. dennes ud af Valby til, fik det indfald i kroen samme sted at nyde noget mælk. På forespørgsel om vi kunne få tyk (opsat) mælk blev der svaret: Jo! Efter at vi havde ventet en hel halv time, kom et såkaldt kar eller skål mælk med revet brød og sukker på bordet. - De unge begærligt efter at nyde en ret på landet som de troede i det mindste at kunne få lige så god der som i staden, blev ikke så lidt forbavsede da man næsten måtte bruge kraft til at komme igennem det såkaldte flødeskind (jeg siger skind for var det muligt for nogen feldbereder at kunne præparere skind af fløde, da måtte man tro at her var tilfældet, formedelst flødens sejhed og ælde). På forespørgsel hvor meget denne behagelige ret skulle koste, blev svaret 1 rigsbankdaler NB. Dette bekendtgøres for liebhavere som måtte ønske at nyde tyk (opsat) mælk med flødeskind på Valby Kro, for billigste betaling.

 (Politivennen nr. 80, Løverdagen den 12te Juli 1817, s. 1343-1344)

Et ikke appetitteligt Syn

Hver dag ser man mælkevogne køre gødning fra hovedstaden og ovenpå er lagt de tomme bøtter i hvilke der har været bragt mælk til staden. Selvom mælken er tømt ud af dem, er disse end aldeles rene, kan der dog ikke være tvivl om at mange slemme dunster vil og må kunne trænge ind i disse tæt tillukkede bøtter og således næste dag meddele sig den mælk som påny fyldes i dem. Det synes derfor rimeligt at sådanne bøtter ikke blev lagt på gødningen, men blev hængt på vognenes sider i dertil anbragte kroge eller ringe. Og for næsernes skyld var det højst ønskeligt at gødningen blev godt tildækket med halm, .

(Politivennen nr. 4, Løverdagen den 10. februari 1816, s. 62)

Nogle Tanker om Kbhavns Melke-Fornyelse

(Efter Indsendt)

Når det betænkes at København ligger i et landskab der er ypperligt til kvægdrift, kan man ikke andet end forestille sig muligheden af Københavns 1) bede forsyning med mælk, og 2) Forsyning med bedre mælk.

København får nu sin mælk fra omtrent 2.000 køer i staden selv. Et par hundreder i den nærmere og ligeledes 2 til 3 hundrede i den fjernere omegn.

Antager vi altså i alt 1.500 køer, da vil det næppe kunne nægtes, at forsyningen er for lille. Den er det ikke blot i dette tal, men i den lille mængde mælk de giver.

En tredjedel af køerne er golde. Og man kan altså kun tælle 1.000 malkende.

Ville vi nu sætte at hver giver 10 potter mælk daglig, så sætter vi vistnok meget for meget, men vi får dog kun antallet 10.000 potter.

København har i almindelighed 100.000 indbyggere (for øjeblikket nogle 1.000 flere) altså kan hver ikke få over 1/10 pot daglig.

I København er sikkert 10.000 børn, for hvem mælk er den sundeste og mest passende føde. Men regnede vi ½ pot til hver af disse små forbrugere daglig, så blev den øvrige mængde så meget mere uklækkelig for den store mængde af stærkere tærere.

Vil man sige at mængden af mælk kan forøges med vand, og det den kun alt for sikkert, så er dermed egentlig i den nærværende betragtning intet sagt. For her er det ikke om opspædet mælk, men om mælk at talen er.

Men endog uden at spædes er den mælk, som af de indenbys køer erholdes langt fra ikke så nærende og velsmagende som den burde være.

Køer som fødes med spøl og drank, som lider under en evig diarre, som bestandig står vådt og aldrig vaskes, ja endog undertiden levende begraves i mærke kældre, kan aldrig give ret god og næringsrig mælk.

(Fortsættes).

(Politivennen nr. 561, 28. januar 1809, s. 9000-9002)

(Artiklen bliver ikke fortsat)

En Fabrikation, som fortjente en følelig Belønning

(Efter indsendt)

Blandt alle den store stads onder er dette vist nok ikke den mindste at en del varer kunne fordærves eller forfalskes, uden at samme altid og allevegne kan pågribes af den magt som er betroet opsynet med det. Ikke fordi det var umuligt, men fordi indbyggerne er alt for magelige eller skødesløse med straks at angive enhver sådan fejl!

En amagerinde på hjørnet af Dybensgade og Admiralgade mistænkes for at sælge fortyndet mælk. Hun sælger tre slags mælk med tre forskellige priser potten. 

En af de varer som det er størst ynk og harme at se forfalsket er mælken. Hvis prisen steg, ville det ikke være så slemt, som hvis prisen er lav, men varen fordærvet.

Man anmelder derfor til højere opmærksomhed, at en amagerinde, der har stade på fortovet på det hjørne af Admiralgade og Dybensgade hvor blikkenslagerenke madam Petersen er husejerinde, sælger tre slags mælk. En til 2 skilling, en til 3 skilling og en til 4 skilling potten. Foruden denne forargelige sortering ligner alle sorterne, selv den bedste så lidt sand eller ægte mælk i smag og syn at fabrikantinden efter anmelderen mening har vel fortjent at anbefales til politiets drøftelse og kendelse.

(Politivennen nr. 539, 27. august 1808, s. 8657-8659)

Politiforslag mod vores Mælkesælgere

Kun få af Københavns indbyggere der enten selv har køer, eller ved venskab får overladt mælk af anstændige ejere af køer, nyder den behagelighed som uforfalsket mælk unægtelig er. Den største del af indbyggerne køber deres mælk hos amagere, brændevinsbrændere og spækhøkere, og nyder i det købte en vare der kun har lidt tilbage af mælkens udseende, smag, næring og behagelighed. Da dels ovennævnte sælgere selv, dels deres folk på egen hånd, forfalsker det malkede rigeligt med vand. Og ikke sjældent nødes man til at tro, med urent vand.

Det er ikke sjældent at lugten og smagen endog tydeligt angiver tilstedeværelse af kolort. Og man må formode, at det endnu tiere er forhånden, dog i mindre grad, så det ikke så tydeligt kan skelnes at den slette smag kommer fra denne væmmelige artikel.

Man tør vel påstå, at denne mælk er forvansket og forfalsket, endog før den forlader yveret, for at modtage denne grovere ovennævnte forfalskning. Man ved at de køer, hvis mælk således forvanskes, vanædler indbyggernes mælkemad, te og kaffe, (for som mælken så fløden). Man nyder dels en føde der ikke er skikket til at frembringe den bedste mælk, dels henstår 3/4 af året, ja nogle endog hele året i væmmelige, skidne, stinkende og lumre stalde, en del endog i kældre, at de næsten aldrig holdes rene og bestandig står i vådt med fødderne, ikke heller nyder tilbørlige strøelse til godt leje. Man ved at intet lettere end mælk antager smag og lugt efter endog den luft den står i, og endelig ved man at den også let kan antage forskellige egenskaber efter koens føde, sundhed, og øvrige hele tilstand.

Brændevinsbrændernes køer er så skidne, at det vel endog tør kaldes en umulighed at hindre, da skarn jo under malkningen må falde ned i mælken. Hvor mange af brændevinsbrændernes piger giver sig vel endog blot den møje at vaske yveret før de malker.

Ingen vil vel nægte at dårligt fødte og usunde køers urenlig malkede, urenlig behandlede, med vand fortyndede mælk, må have indflydelse på alle de nydendes helbredstilstand.

Jeg tror derfor at man inderlig burde ønske, at vort sundhedspoliti i forening med stadspolitiet, ville tage denne sag under overvejelse. Skulle det ikke være muligt ganske at forbyde alt kohold i staden selv? Er et antal af 6 til 700 kostalde inden for stadens volde, og vel at mærke, afskyelige kostalde eller kokældre, ikke af en mærkelig indflydelse på stadens sundhed? 

Koholdet bør forlægges til de nærmeste landboere. Spølen ville nok købes af disse, og brændevinsbrændernes tab derfor ikke meget stort. Vel blev da køerne også spølforede, men ikke den grad som nu. De ville da også få andre næringsmidler, luftigere og renere stalde, bedre leje og et mindre fugtigt fodfæste (Nutidigt foto nord for Frederikssund).

Skulle svinehold der er forbudt, vel være meget usundere end sådant kohold?
Vel ville vores brændevinsbrændere miste noget. Men en hel stads luft, en hel stads fødemidler bør dog ikke lide for at gavne dem. Følgen ville blot være at koholdet forlagdes til de nærmeste landboere. Spølen ville nok købes af disse, og brændevinsbrændernes tab derfor ikke meget stort.

Vel blev da køerne også spølfodrede, men ikke den grad som nu. De ville da også få andre næringsmidler, luftigere og renere stalde, bedre leje og et mindre fugtigt fodfæste. Kort sagt, København blev fri for mange hundrede stankfabrikker og fik sin mælk, som i det mindste fra yveret var bedre, og dermed var allerede meget vundet.

Hvad vandforfalskningen angik, da var denne lettere forhindret, når koholdet var uden for porten, og al mælken måtte føres derigennem. Ved en mælkeprøve kunne denne forfalskning let opdages i acciseboden,, og den som ikke holdt prøve, blev konfiskeret. At den efter at den var kommet ind gennem porten ikke forfalskedes, det var en sag som let kunne forebygges.

(Politivennen nr. 384, 31.august 1805, side 6107-6111)

Billige Påmindelser om Kronborg Geværfabrik

Første påmindelse: Da der for det meste hele tiden sættes så lidt mælk til salg fra Hellebækgård til beboerne af Grønborgs Geværfabrik så disse må nøjes med en halv pot mælk daglig, og nogen gange ikke kan få den, så er det naturligt at ønske at dette lidet måtte blive udmålt upartisk, så ingen i så fald kan besvære sig over det. Det ville være fint, hvis det blev tilladt for visse, fortrinsvis daglig at få 2 og flere potter mælk forud, på Hellebækgård, målt i deres potter før mælken kom til salg på fabrikken. At familieforbindelser kunne forårsage visse undtagelser, kan måske undskyldes, da det er meget naturligt, at ens egne bør have forud for fremmede. Men dersom en kone dagligt får fortrinsvis to eller måske undertiden flere potter mælk og sælger videre til beboerne af fabrikken under betegnelsen fløde og tager sig dyrt betalt for det, er det efter min uforgribelige mening højst uhørt, for hvorfor skal man unødigt forårsage forprang?

Anden påmindelse: Da øllet, og i særdeleshed det såkaldte hverdagsøl, for det meste ikke er alt for godt, kunne man ønske, at årsagen til dette måtte undersøges, om det enten er bryggerens efterladenhed ved ikke at rengøre sine kar og tønder etc., eller hvad andet som kan være grunden, så denne uorden kunne fjernes. Sagens vigtighed taler for sig selv. At øllet er tyndt, siger ikke noget, når blot den smager rent, men det er som oftest ildesmagende, tykt og undertiden surt, når bryggeren bringer det. En mindre vigtig ting er brændevinen, som har har tre graders styrke, kan have sin nytte, men man ville ønske at det måtte smage rent.

Tredje påmindelse: Det ville være godt om møllerkarlen blev befalet til først at male for beboerne, når de er mange, foruden han maler for fremmede, så de første ikke skulle vente til de sidste fik malet. Man håber at disse påmindelser måtte blive taget i betragtning og afhjælpes.

For de læsere, som ikke kender til fabrikken og altså ikke kan dømme om vigtigheden af disse påmindelser, tjener til orientering: At man kun kan købe mælk på Hellebækgård, og der er kun det ene bryggeri og brænderi på stedet, så folk er altså er nødt til at få deres mælk, øl osv. der.

(Politivennen. Hefte 20. Nr. 254, 4. marts 1803, s. 4056-4058)