(Indsendt)
Indsenderen der i selskab med 3 halvvoksne mennesker gjorde en spadseretur den 6. dennes ud af Valby til, fik det indfald i kroen samme sted at nyde noget mælk. På forespørgsel om vi kunne få tyk (opsat) mælk blev der svaret: Jo! Efter at vi havde ventet en hel halv time, kom et såkaldt kar eller skål mælk med revet brød og sukker på bordet. - De unge begærligt efter at nyde en ret på landet som de troede i det mindste at kunne få lige så god der som i staden, blev ikke så lidt forbavsede da man næsten måtte bruge kraft til at komme igennem det såkaldte flødeskind (jeg siger skind for var det muligt for nogen feldbereder at kunne præparere skind af fløde, da måtte man tro at her var tilfældet, formedelst flødens sejhed og ælde). På forespørgsel hvor meget denne behagelige ret skulle koste, blev svaret 1 rigsbankdaler NB. Dette bekendtgøres for liebhavere som måtte ønske at nyde tyk (opsat) mælk med flødeskind på Valby Kro, for billigste betaling.
(Politivennen nr. 80, Løverdagen den 12te Juli 1817, s. 1343-1344)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar